torsdag den 18. juni 2020

Vikingetidens Danmark



Brun: Nogle af de byer der opstod i vikingetiden
Blå: Vikingeborge dateret til 600-tallet
Grøn: Vikingeborge dateret til 800-tallet
Rød: Vikingeborge dateret til 900-tallet
Lilla: Nyfunden vikingeborg endnu ikke fastsat datering
Gul: Mulige Vikingeborge fundet med AI




Sagnlandet Lejre har lige åbnet for deres nye seværdighed – en rekonstruktion af den største vikingehal fundet på dansk jord, 61 meter lang og 10 meter høj, dateret til 600-tallet. Og derfor tænkte jeg at prøve på at samle nogle tanker angående vikingernes byggerier, mere bestemt hvad geografien af de fundne vikingebyggerier kan fortælle os om kongemagten i Danmark, før Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

Det er et emne, som jeg blev lidt misfornøjet over da jeg skrev min bachelor omhandlende Kristendommens indtog i det danske samfund. Jeg havde skrevet i den at det var svært at tale om egentlige konger i Danmark før overgangen til middelalderen. Ja, der har godt nok været omtaler af Rex Danorum, bl.a. i de frankiske annaler, men var det egentligt konger eller bare en overordnet betegnelse for fyrster og høvdinger?

Og hvad er så det næste der sker? Ikke mere end to uger efter jeg afleverede bacheloropgaven kom det frem at arkæologer havde fundet en stor vikingehal, og et sammestedsliggende vikingeborganlæg. Fedt! Det var blevet dateret til 600-tallet, og identisk i udseende med de vikingehaller man nogle år forinden havde fundet ved Lejre og ved Tissø. Et bevis på at der har været en centraliseret kongemagt i Danmark allerede tilbage i 600-tallet. Og så var min bacheloropgave allerede forældet…  -_-

Vi ved selvfølgelig ikke om der gemmer sig flere af disse vikingeborganlæg rundt omkring i landet, men med hvad der er fundet på nuværende tidspunkt (juni 2020) kan vi komme med en mulig teori.

Som kan ses på kortet øverst, så er der fundet tre kæmpe vikingehaller fra 600-tallet – Lejre, Tissø og Erritsø – der er ikke fundet spor af nogen 600-tals vikingeborge/-haller nord for Fredericia endnu, og det er først med Harald Blåtands vikingeborge i anden halvdel af 900-tallet, at vi har bevist borge rundt om i hele Danmark. Så det er muligt at den ”danske” kongemagt regerede over Sjælland, Fyn og Syd- og Sønderjylland, men nord for Fredericiaområdet har danerkongen ikke haft magt, og i stedet har jyderne været et selvstændigt folk.
Et fund af en 600-tals vikingehal identisk med de allerede fundne nord for Vejle og Jelling vil smide denne teori ud, men vi ved det bare ikke endnu.

Hvis dette har været hvordan det var, så er det danerkongen – som muligvis havde hovedsæde i Lejre – som er benævnt i de skriftlige kilder vi har om danerne før middelalderen. F.eks. nævnes det i de frankiske annaler at i starten af 800-tallet tog Harald Klak, med støtte fra frankerriget, en hær op mod Danmark for at vinde sig kongetitlen fra Godfredssønnerne, men blev stoppet ved et anlæg som – ud fra beskrivelserne i annalerne – passer næsten perfekt med det nyligt fundne Erritsø borganlæg. Og selvom vi ikke har fundet nogle anlæg fra den tid endnu, så kan dette område også passe med danerriget hos den tidligste benævnte Rex Danorum – Hugleik/Chlochilaicus – i 500-tallet, et tegn på at riget faktisk eksisterede flere århundreder før Harald Blåtand erobrede sig ”hele Danmark”. Dannevirkes tidligste opbygning er også dateret til omkring 500, så det er ikke umuligt at ”Danmark” har haft konger helt tilbage fra 400-tallet, omend vi ikke kender til dem.

Efter Hugleik (d. ca.515) er den næste danerkonge vi har navnet på Angantyr fra ca.714, så det har været uvist om der har været et kontinuerligt danerrige i de to århundreder, men med vikingehallerne fundet de sidste 12 år kan vi nok godt regne med at der har været en kontinuerlig centralmagt fra senest starten af 500-tallet og frem til 900-tallet.

Så er der Harald Blåtands vikingeborge fra 900-tallet. Da de første blev fundet i 1940’erne kom det som en kæmpe overraskelse. Vi har ingen kilder overhovedet, som omtaler disse borge, men de var store og arkitektmæssigt storslået konstruerede. Trelleborg ved Slagelse og Fyrkat ved Hobro var de første der blev fundet, og i 50’erne blev Nonnebakken i Odense og Aggersborg nord for Limfjorden også opdaget, Aggersborg var endda 4 gange så stor som de andre. Og det var så det, lige så brat de blev opdaget, var det at opdagelserne stoppede, og mange troede ikke at der var flere. Så i starten af 1990’erne blev endnu en fundet, denne gang ved Trelleborg i Sydskåne, og senere Borgeby. Der var i hvert fald flere gemt derude et sted, og endelig blev Borgring ved Køge opdaget i 2012.

Alle disse – med mulig undtagelse af Trelleborg i Skåne, jeg kommer tilbage til den – blev opført af Harald Blåtand, sandsynligvis efter at han hejste den store Jellingesten, så mellem 965 og 987. Disse borge var en kæmpe magtfremvisning, og skulle sikkert bruges til at bekæmpe indtrængende fjender. Desværre lykkedes det ikke, Harald led nederlag i Svend Tveskægs oprør mod ham, og Borgring ved Køge er fremvist at have været brændt ned inden den var færdigbygget. Og meget tyder på at Svend ikke har valgt at benytte sin fars borganlæg, for de forsvandt helt fra historien. Saxo, som selv har beretninger om det tidlige Lejre, og andre forhistoriske anlæg havde intet kendskab til Harald Blåtands vikingeborge.

Og så er der den skånske Trelleborg. Det var en ringborg, på næsten lige for med Harald Blåtands, men den er blevet dateret til engang i 800-tallet. Så den kan ikke have været en af Haralds. Det holder dog ikke den officielle hjemmeside fra at reklamere den som en af Haralds ringborge. Jeg har ellers ikke stødt på noget særligt om den.

I skrivende stund er der også nyligt opdaget en ny vikingeborg ved Virke på Falster. Den er stadig under undersøgelse, men de første dateringer fundet siger ca. 880, med flere jordlag som forventes at kunne gå helt tilbage til midt-500-tallet. Så den bliver spændende at følge med i også.

Endelig er der så de to gule prikker på kortet. Da Borgring ved Køge blev fundet, gik arkæologer på Aarhus Universitet i gang med at skabe et computerprogram som kunne identificere mulige vikingebyggerier, og enderesultatet blev at den udpegede to punkter – et på Lolland og et i Sønderjylland – som mulige placeringer for yderligere vikingeborge. Men det er dyrt bare at gå i gang med at grave, så arkæologer ønsker at lave nogle flere forundersøgelser inden de beslutter sig for om det kan betale sig at grave de to steder.


Med alt dette in mente, er min nuværende teori sålunde.
Omkring slutningen af 400-tallet/start 500-tallet vokser en gruppe ”danere” sig stærke fra Lejre og får mere og mere magt indtil deres høvding har magt over Sjælland, Fyn, Syd- og Sønderjylland ned til Ejderen, hvor de bygger Dannevirke. De havde muligvis også kontrol over Falster, og i så fald giver Lolland også mening. For at kunne holde sin magt, lader høvdingen – eller ”kongen” – af danerne opbygge store pragthaller på strategiske knudepunkter – Lejre, Tissø og Erritsø.

Nord for Erritsø lykkes det ikke at få magt over ”jyderne”, og de bekriger måske hinanden, men ”danerne” holder magten i deres territorium, selv når der kommer krig mellem Sigfred og Godfred mod Karl den Store og frankerriget. Kong Hemming får mæglet fred med frankerne ca. 810, og efter borgerkrigen mellem Harald Klak og Godfredssønnerne, bliver Horik (Erik) 1 konge, og efter ham Horik 2 frem til ca. 870.

Så er der et stort hul i informationen vi har, ikke mindst fordi, at de frankiske annaler slutter deres beretninger om danerne i 873. Efter det har vi kun runesten at gå ud fra af skriftlige kilder, og de siger ikke meget. Men det tyder på at der muligvis har været endnu et tronprætendentsoprør, og oven i det måske krig med jyderne. En krig som jyderne, med hovedsæde i Jelling, har vundet. Gorm den Gamle kunne kalde sig selv danernes konge, og sønnen Harald Blåtand det samme. Harald siger at han vandt sig hele Danmark, så Gorm har måske vundet sig herredømmet i det jydske danerrige, og Harald så erobret alt øst for Jylland, helt hen til Skåne. Dog næppe Bornholm, før det tidlige middelalder.


Det er så min teori angående den tidlige danske kongemagt. Vi ved ikke hvordan det har været, og nye vikingefund vil sikkert prikke huller i teorien, men det er jo sådan historien bliver skrevet.
- Daniel



Den rekonstruede vikingehal ved Lejre


En rekonstrueret vikingehal ved Trelleborg (Slagelse) fra 1960'erne, man ved i dag at de ikke så sådan ud

søndag den 8. marts 2020

SMT til Månedens Fest


Jeg blev spurgt om at fortælle om min tid i USA igen, denne gang til Månedens Fest i Næstved. Det er over 1½ år siden jeg var afsted, så der var en del steder jeg glemte en række punkter jeg gerne ville have været kommet ind på, men det er jo sår’n det er.
Jeg afprøvede en anden form for Powerpoint setup end jeg har brugt før, så billederne blev lidt små, men i det mindste kom jeg ind på nogle ting hist og her jeg ikke har været inde på før. Som i mine tidligere opslag, forsøgte jeg at udvælge billeder som jeg ikke har brugt før – ikke at nogle af de tilstedeværende ville vide det, men det er også mere for mig, så det er mere spændende at fortælle om.


Her følger et par ting som jeg gerne ville være kommet ind på, men af diverse årsager ikke fik gjort.
Austin er som sagt altid glad, og fuld af energi, og han var tydeligt chokeret da jeg fortalte ham om Janteloven. I USA bliver børn opdraget med ideen om at de er noget helt specielt, ”Du er noget særligt”, så at høre frasen ”Du skal ikke tro du er noget” gav et modsat syn på verden, og børns opdragelse.
Sean er en fyr, som godt kan lide at bruge fine ord til at beskrive ting. For eksempel hvis han var tørstig, så i stedet for at sige: ”I think I’ll grab a soda”, så sagde han: ”You just know, that I’m about to get me some of that carbonated liquid refreshment”. Og en dag i Janesville forsøgte jeg en tegneudfordring, hvor jeg skulle tegne, hvad de andre sagde, og Seans ord var: ”Indubitably”… jo tak :/
Senere den samme dag kom Austin, Madison og jeg ind på diskussionen om 90’er Boybands, og hvilket som er det bedste. Austin er Backstreet Boys fan, og Madison er *NSync fan. Jeg selv er Backstreet fan. Austin frembragte argumentet at Backstreet stadig er aktive, og demonstrerede det med at afspille deres nyeste (på det tidspunkt) single: Don’t Go Breaking My Heart. Madison var ikke særlig imponeret over sangen, så Austin nævnte at sangen endnu var nået til omkvædet, men Madison syntes ikke at det var et godt argument at man skulle vente til omkvædet for at kunne lide en sang. Det kan hun jo selvfølgelig have ret i. Jeg ved ikke særlig meget om *NSync – ved faktisk ikke om jeg nogensinde har hørt nogle af deres sange – jeg ved bare at Justin Timberlake var med i gruppen før han gik solo, og at en af de andre lagde stemme til det første Kingdom Hearts spil. Og så er der vist noget om at George Lucas’ datter var kæmpe *NSync fan, og overtalte ham til at optage en scene med dem til Star Wars Ep. II, som dog endte med ikke at komme med i filmen.

Den ene morgen på hotellet i Mason City gik jeg ned og fik morgenmad, inden de andre. Den dag havde jeg taget en T-shirt på fra Boundlesskongressen i 2015 med teksten: ”Preach to the nations the Boundless riches og Christ” (Efeserbrevet 3:8). Jeg kan huske denne morgen tydeligt, fordi netop som jeg var ved at være færdig kom en ældre herre, som havde siddet et par borde længere henne over til mig og sagde: ”Love the shirt. Praise the Lord!” Den oplevelse fortalte mig meget om, hvor meget mere åbne folk i USA er omkring deres religiøsitet og tro, end vi er her i Danmark.


Fra jeg rejste afsted og frem til vi kom tilbage til Chicago fra Bahamas havde jeg en stor sort kuffert og min skoletaske. Jeg vidste godt at man gerne måtte have en taske eller en lille kuffert med i kabinen på flyet, men jeg troede kun det var enten eller. Med alle de ekstra T-shirts jeg fik i løbet af sommeren, løb jeg hurtigt tør for plads i min gamle kuffert. Og ja, den var gammel – der var et lille rum foran som kunne lukkes med lynlås, men lynlåsen døde under rejsen, og rummet blev ubrugeligt. I lufthavnen i Chicago på vejen til Bahamas, måtte kufferten lukkes til med tape. Så jeg måtte anskaffe mig en ny kuffert. Det var ikke fordi at min kuffert på noget tidspunkt vejede for meget – den hang omkring de 18 kg hele rejsen, selv med det tøj vi fik – men der var altid problemer med pladsen, ikke nok rummelighed i kufferten. Først forsøgte jeg ved at købe nogle vakuumposer til at pakke tøjet ned i, og det gav lidt plads, men vi endte med at konkludere at jeg allerede havde pakket mine ting så tæt at der næsten ikke var noget luft at trække ud med vakuumposer. Så jeg besluttede mig for at investere i en ny kuffert når vi kom tilbage fra Bahamas. Jeg fandt dette 3-i-1 kuffertsæt sat til 99.99$, og købte det.

Prisen blev så egentlig 110$ fordi i modsætning til i Danmark, så er salgsskatten – eller momsen – ikke inkluderet i prisen der står på skiltet, og i Illinois er den på 10%. Den store kuffert her var i sig selv større end den jeg havde medbragt fra Danmark, og nu fik jeg en mindre kuffert som jeg kunne have med i kabinen, foruden en ekstra taske – som jeg godt nok ikke fik brug for, da jeg stadig havde min skoletaske – så selvom prisen blev 10$ dyrere end jeg først forventede så var det et godt køb. Og da Sabine havde problemer med at få plads i sine kufferter uden at gå over vægtgrænsen, så havde jeg jo nu masser af plads at tilbyde hende 😊

Den første morgen på CBLI, stadig før lejren begyndte officielt, skulle SMT hjælpe med at sætte diverse steder op, og jeg skulle hjælpe med forberedelserne i ’Ottawa Gym’, men jeg vidste jo ikke hvor det var henne. Jake fra Team S/Portugal var stået tidligt op og mødte mig uden for vores hytte, ’Spruce’, og tilbød mig en rundvisning af Wonderland Camp, som stedet hedder. Han fortalte mig, at han har været her på lejren siden i hvert fald 5 årsalderen, og en årrække var han også ansat som medhjælper på lejren, så han var den rette til at vise mig rundt og fortælle om stedet. Så jeg kunne finde ’Ottawa Gym’, efter morgenmaden, det viste sig så at Jake også var sat på til at hjælpe i ’Ottawa Gym’, så han kunne bare vise mig derhen efter morgenmaden, men det var en hyggelig rundtur alligevel.

I Kapellet – hvor Young Adult aldersgruppen hovedsageligt hørte til – var der en balkon ovenpå, hvor der indrettet et bønnerum med krea- og tegneredskaber. Her satte jeg mig ned et par gange, når jeg alligevel ikke havde andet for, og begyndte på en tegning. Jeg havde ingen ideer om hvad jeg ville tegne, så jeg lod bare Helligånden føre min hånd, indtil at der var kommet et motiv, som jeg de næste par gange arbejdede på at farvelægge.

Så hvad forestiller billedet? Hvilken vej skal det vende? Jeg ved det ikke selv. Men når folk så hvordan jeg selv vendte det – med græsengen øverst – spurgte de om ikke jeg hængte det på hovedet, og jeg sagde bare nej. Min egen fortolkning blev det at billedet viser et bud på Guds rige, hvorefter jeg så blev spurgt om jeg troede at Guds rige ville se sår’n ud, med de forskellige dyr på tegningen, som vi kender dem her på jorden, og nej, det tror jeg ikke. Men det er et billede på Guds rige, ved at alt er vendt hulter til bulter. Folk ville gerne have græsengen nederst, fordi det er den jord som vi kender, men kig på billedet igen, hvor tit sejler både igennem jorden som her? Hvorfor vokser der træer nedad fra skyerne? Egernes tyngdekraft på træet hiver dem til siden, og dyrene i skyerne kan løbe rundt på dem, uden at falde til jords. Der er ikke meget logik, som vi kender den, at finde i dette billede.
Jo mere jeg tegnede, jo mere dukkede der langsomt et ansigt frem. Det er tydeligst at se med blæksprutten nederst, og træet øverst, fuglene kom til at ligne øjne, med træet og dets grene øjenbryn og næse. Jeg tolkede det selv som et tegn på at Gud altid vil våge over os, selv i situationer hvor intet giver mening for os.

Lauren fra Team Costa Rica kom også tit op i bønnerummet her for at tegne, og sår’n begyndte vi at komme i snak sammen. Vi hyggede os meget sammen, og den ene dag sad vi sammen på molen ved søen og snakkede sammen. Selvom at vi ikke snakkede sammen i et år derefter, så var det at da hun var med SMT i Danmark at vi hurtigt kom tilbage til den samme hyggesnakssituation. Jeg spurgte hende om hvorfor det var at hun tilsyneladende hellere ville tale med mig, end med sit hold mens de var her, og Laurens svar var todelt. På den ene side følte hun sig ude hos sine holdkammerater; Chaslyn og Lyndsey virkede til at hygge sig godt uden hende. På den anden side følte hun tryghed hos mig, jeg var den eneste hun følte hun kunne snakke med om tunge ting, ud over hendes mor.

Den sidste store ting, var at den ene dag havde lederne bestilt en airbrushkunstner til at komme på lejren, og tage imod designbestillinger. Enten på en T-shirt eller på en kasket. Jeg fik en kasket hvorpå der blev skrevet en parafrasering af Filipperbrevet 2. 1-2. Sean fik en kasket med det svenske flag – selvom at farverne fik det til at ligne det islandske i den forkerte belysning. Andre fra vort hold fik et fælles design med et flag der i den ene side var Stars & Stripes, og i den anden side var Dannebrog, med teksten Central Vibes.
"If the hope of Christ means anything, be together in love, of one soul, and one mind"


søndag den 10. november 2019


Mens jeg har problemer med at følge med i undervisningen til Religionssociologi og -psykologi, og faget Indiske religioner, så har jeg det stadig sjovt med Propædeutik (hebraisk).
Det har selvfølgelig at gøre med, at jeg ikke føler mig så alene i det fag, som jeg gør i de andre, men man kan også mærke på vores underviser, Dan Enok, at han er stolt af vores lille hold.

Kort før sommerferien nævnte han lige kort, at han mente at vi var et af de bedste hold han havde haft. Nå? Ja, okay? Var det noget han mente, eller var det noget han siger til alle sine hold? Det kan godt være lidt svært at gennemskue med ham, da han er lidt af et legebarn.
I forårssemestret, da vi startede på hebraisk (februar), startede vi med at bruge en uges tid (nogle hurtigere, nogle langsommere som det jo er) på at lære alfabetet, og nogle simple ord og grammatikregler fra en lærebog Dan Enok selv har lavet.

Hen imod april begyndte vi at læse fra Genesis - ”direkte livetransmission fra Torah” - som Dan Enok siger. Vi sprang et par vers over, men nåede dog til kapitel 3, vers 8 inden sommerferien.

I dette semester har vi kun læst fra Genesis. Vi har sprunget diverse slægtstavler over, men er så nået til kapitel 12. Her efter Efterårsferien begyndte Dan Enok igen at tale om at vi var et af hans bedste hold. Kun én gang tidligere havde han været ude for at et hold nåede et niveau, hvor de var klar til at læse noget, som ikke var Torah. Det niveau mente han så at vi nærmede os, og det kunne vi så småt godt mærke, da det nogle gange føltes som om at vi fik lange tekster for på én gang, bl.a. hele Genesis kapitel 8 på én gang.

Her i tirsdags skete det så endelig. Vi fik udleveret et stykke papir, med en afbildning af Mesha-stelen fra Jernalderen, der blev fundet i Jordan i midt-sen 1800-tallet. Med kun en måned tilbage af faget, fik vi lige pludselig besked på at lære et helt nyt alfabet?

Sproget er stort set identisk med det vi har læst i Torah indtil videre (bare uden vokaler), så vi kan godt oversætte teksten, skriften er det der gør teksten besværlig at oversætte. Ikke kun er det et nyt alfabet (som vi allerede stort set har lært at læse, på kun 2-3 dage), men uden den vokalisering vi er vant til fra Torah, kan det være svært at bedømme om vi har at gøre med et nomen eller et verbum visse steder.
For dem som ikke umiddelbart kan skelne forskel på dette gamle hebraiske skrift, og det man bruger i dag, vil en transskription af de, lidt over, 2 første linjer være:
אנך משע בן כמשית מלך מאב הדבני אבי מלך על מאב שלשן שת ואנך מלכתי אחר אבי” (De røde bogstaver, er ikke i teksten, men menes at være navnet, da det kendes fra andre stentavler)

Teksten siger: "Jeg, Mesha, søn af Kemoshat, Moabs konge, dibonitten. Min far (var konge/regerede) over Moab i tredive år, og jeg regerede efter min far."

mandag den 7. oktober 2019

Jeg er ved at være færdig…


Jeg er gået i over et år nu, med følelsen af at jeg ikke vil fortsætte studiet. Jeg har haft meget svært ved at sætte ord på det, men jeg har været meget fristet til bare at droppe ud. Det eneste der har holdt mig kørende indtil nu, har været stædighed og tanken om at min Bacheloruddannelse snart er færdig – her til Nytår. Så længe jeg har kunnet holde tankerne på at jeg havde gennemført over halvdelen af Bacheloren, har jeg kunnet fortsætte.
Det har jeg snart ikke flere kræfter til.

Jeg har endelig fundet et ord, som kan beskrive hvad jeg har følt de sidste tre semestre – måske længere.
Demotiverende.

Det første semester fik vi at vide, hvor vigtigt det var at få en læsegruppe, og mødes i den – gerne et par gange om ugen. Vi forsøgte, men der blev længere og længere mellem hvert læsegruppemøde. Til sidst føltes det som om, at vi kun mødtes når jeg selv havde kaldt alle sammen og det blev jeg træt af, så vi arrangerede et møde hvor vi snakkede om læsegruppens fremtid, og om alle var med på at kæmpe for at holde den i live. Det sagde alle at de var.
Vi mødtes aldrig igen derefter…

Jeg tror at det var starten på min svindende lyst til at studere.
At alle i gruppen, fandt andre at være i gruppe med – nogle endda, mens vi stadig var i samme gruppe – gjorde at jeg følte mig ladt tilbage.
Det har været en konstant siden andet semester, at jeg har følt at folk kun har været i læsegruppe med mig af nødvendighed, og ligeså snart at emnet vi arbejdede med var ovre, så var jeg alene igen.
Selv her til Tilvalgseksamen i sommers, havnede jeg i en læsegruppe med to andre som ikke kunne komme i læsegruppe med andre af diverse årsager – den ene bor i Aalborg, så vi skulle Skype med ham. Efter ny semesterstart, har jeg ikke talt med nogen af dem – kun et lille hej i forbifarten, så igen føles det bare som om at jeg er ladt tilbage alene.

Det har heller ikke hjulpet på stemningen, hvordan mine eksamenskarakterer flyver over det hele. Nogle af dem er det tydeligt at se hvilke jeg har haft mulighed for at snakke med andre om, og kaste ideer frem og tilbage, og tydeligt at se hvilke jeg ikke har haft den mulighed. Foruden de par eksamener jeg udskød af forskellige grunde (som da jeg var i USA sidste år), så har jeg ikke dumpet nogle eksamener endnu. Men at få at vide at den opgave man har slidt alle sine kræfter på fordi man har kæmpet med skriveblokade og dalende energi til at fortsætte generelt, kun får et 2-tal får en til at spørge sig selv, om det virkelig er det værd at fortsætte et helt halvår mere. Har jeg styrken til det?

Demotiverende!

Jeg fik et pust af fornyet energi, da jeg begyndte på Tilvalg i Religionsvidenskab, sidste år, for måske kunne man hjælpe hinanden her bedre end det jeg havde oplevet på Historie, men som sagt føler jeg ikke der skete noget anderledes. Det var igen mig der stod alene.

Det sted jeg føler det har fungeret bedst for mig, har været til Propædeutik – sprogfag/Hebraisk – måske fordi vores hold har været så bette, så har det været lettere at kunne knytte sig sammen, og sværere at danne flere læsegrupper uden at de bliver for små til at være egentlige grupper. Så når nogen har spurgt om mulighed for at mødes, og snakke om lektierne, så har alle haft mulighed for at komme forbi med input.
Og selvom at hver hebraiskstuderende har sin egen læsegruppe til de andre fag, så kan de jo ikke så godt spørge dem om hjælp med hebraisklektier når de selv læser latin eller arabisk. Eller Norrønt, men de er kun tre studerende på det hold, to af dem fra Tilvalg, så det er de færreste fra Religion-grundfag der har en læsegruppepartner der læser norrønt.

Det var også meget hyggeligt at kunne spendere noget kvalitetstid med vennerne fra hebraisk (+1 fra arabisk, +1 fra latin) i Israel her i slutningen af august. Også selvom jeg var syg halvdelen af tiden -_-

Men nu er vi i gang med studiet igen, og jeg finder det stadigt positivt på hebraiskholdet, og jeg har siddet med hebraisklektier og nærstuderet vores læsetekster mere end jeg gjorde hele sidste semester. Men så er der de andre fag.
Religionspsykologi og -sociologi. Jeg har ikke noget imod de to fag, og på papiret skulle de være de simpleste ECTS-point dette semester. 2x2 skriftlige opgaver af max 3 sider hver. Men alligevel føler jeg ikke en træng til at læse teksterne vi har for. Ja, vi skal aflevere en opgave hver uge, men kun på en halv side – max 1 hel – men den skal afleveres gennem vores læsegrupper… Så nu står jeg igen i en situation hvor min fremtid på studiet kræver at jeg har en læsegruppe, men det har jeg jo ikke. Så jeg har haft meget svært ved at tage mig sammen til at læse teksterne vi har for, og når jeg endelig har fundet dem frem, så mærker jeg trangen til at lægge dem væk igen efter at have læst højst én side.

Gad vide hvordan det bliver, når jeg skal til at starte indiske religion, her om 1½ uge?



Ovenstående blev skrevet 11. september, nu skriver vi 6. oktober, og jeg kan sige at det i hvert fald ikke er gået fremad, måske tværtimod. Se bare hvordan det næsten tog mig en hel måned før jeg havde kræfter til at skrive videre på den her monolog.

Lad mig starte med det simple fag – Indisk religion. Vi har kun haft 2 forelæsninger på nuværende tidspunkt, men jeg har ikke haft kræfter til at læse til faget, foruden kildeteksterne på en 2-3 sider, som jeg har tvunget mig selv til at læse.
Men her har jeg jo også været distraheret af de første to 3-siders skriftlige opgaver til Psykologi og Sociologi, som skal afleveres senest 10. oktober. Jeg har kunnet tvinge mig selv til at læse det nødvendige pensum til psykologiopgaven, men har ikke kunnet skrive andet en 4/5-del af en side med stikordssætninger. Har slet ikke kunnet begynde på Sociologiopgaven.
Og jeg kan stadig ikke læse til de forelæsninger, så jeg har ikke fået skrevet én eneste af de ugentlige opgaver, hverken til det ene eller det andet fag. De har heldigvis ikke været krævet, men dem der skal afleveres på torsdag er krævet. Jeg har bare ingen motivation til at kigge på dem.

Jeg føler mig virkelig alene på studiet. Det er ikke kun fordi at folk – tilsyneladende – ikke vil være i læsegruppe med mig. Der er aldrig nogen som taler med mig. Bare et stort smil og et ”hej”, og så er den samtale slut. Det er også når jeg sidder ved et stort bord, og er den første til at ankomme – så snart den første af mine klassekammerater kommer, et stort smil og et ”hej”, og så sætter vedkommende sig ved et andet bord. Og selvom det bord er længere fra indgangen end mit bord er, så går alle andre forbi mig og sætter sig ved det bord. Uanset om der er flere stole ved mit bord eller ej. Hver eneste gang.
Hvis jeg er person nummer to til at dukke op, og jeg sætter mig ved det bord den første har sat sig ved, så sætter alle sig ved det samme bord. Det har gjort at jeg de sidste par uger selv er begyndt at sætte mig lidt på afstand af de andre, med tankerne ”når de nu alligevel ikke vil sidde sammen med mig, hvorfor skulle jeg så sidde med dem?”

Jeg har også oplevet det på hebraisk-holdet en enkelt gang, hvor vi aftalte efter undervisning at sætte os i Axis-Mundi, for at lave hebraisklektier, jeg satte mig ved et langt bord, alle andre satte sig et andet sted. Derefter har jeg bare nægtet at være den første til at sætte mig, og ventet at se hvor de andre har tænkt sig at sætte sig på den gældende dag.

Der er en enkelt fra Tilvalg som gerne har villet snakke med mig, og spurgt mig om hvordan det har gået for mig, her efter sommerferien – om end vi kun har haft muligheden for at snakke to gange, så er det stadig mere end jeg har snakket med resten af holdet.
Hun fangede mig, sidste semester, i lyskrydset efter en forelæsning og spurgte om ikke jeg skulle med til spilhygge hos en af de andre fra klassen – som åbenbart havde inviteret hele holdet, uden at nys om det var kommet til mig. Jeg endte med at komme med fordi hun netop er den der har snakket mest med mig, ellers havde jeg sandsynligvis sagt nej, med så sen varsel. Spilhyggen var sjov, men kunne have været sjovere hvis jeg havde kendt til det tidligere.

Lidt lignende føler jeg det på hebraiskholdet. Det føles ofte som om at folk kun snakker til mig hvis enten, jeg selv bryder ind med en kommentar i en diskussion, eller hvis de andre af en eller anden grund, lige pt ikke har andre at snakke med.

Jeg ved godt, at jeg er en stille person, og ikke altid den letteste at tale med, men jeg har bare oplevet så mange påtvungne afskeder med venner, at jeg rent instinktivt har en mental barriere som, når jeg møder folk, siger til mig, at dem skal jeg nok alligevel sige farvel til ’snart’, så hvorfor overhovedet forsøge at starte en ny relation? Så den barriere skal jeg nedbryde før jeg kan kalde folk for venner – og det kræver altså at folk forsøger at snakke med mig.

Jeg har godt nok aldrig selv tænkt på det som mobning, men jeg kan godt se hvor man kommer fra, hvis man gerne vil kalde det social mobning.

Jeg har kæmpet med den her ensomhed på studiet i stigende grad i snart tre år. Motivationen har været dalende i lige så lang tid, og nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg kan se gevinsten (færdiggørelsen af Bacheloruddannelsen), men jeg har ikke længere nogle kræfter til at række hånden ud og gribe den.
Jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste forsøg på at få skrevet de to 3-siders opgaver til psykologi og sociologi inden torsdag, men selv hvis jeg lykkes i dét, så føler jeg meget ligegladenhed ved faget (der som sagt er spændende nok i forelæsningerne), har seriøse tanker lige nu om at droppe faget helt, og kun koncentrere mig om hebraisk frem til nytår. Måske også koncentrere mig om indisk religion, det har været spændende de to gange vi har haft om det (og med dets 5 ECTS ville jeg i så fald bestå 20 ud af semestrets 30 ECTS).
Jeg vil forsøge at færdiggøre fagene til ordinær eksamen, men hvis jeg ender med at skulle til reeksamen i et fag, så tror jeg bare ikke at jeg kan klare det overhovedet.

Jeg startede det her dokument, med at sige at ”jeg er ved at være færdig”, men jeg tror ærlig talt, at jeg er forbi det stadie, og at jeg nu er færdig – jeg er løbet tør for benzin, og kører nu kun på dampe. Det er kun et spørgsmål om tid før jeg (metaforisk) falder om.

tirsdag den 13. august 2019

The evolution of a drawing


Throughout July I was in the mood to do some artwork. I did two similar, yet very different drawings at Landslejr where I didn't know what to draw, so I just drew something random, and "art" came out of it.
But after Landslejr, I was still in the mood to draw, but this time something more specific. I wanted to draw the SMT-team who visited us this Summer


I got a new phone, so I tried out its camera, and documented the process of making the drawing.

First, I chose a picture of Team Denmark I found, as a foundation to work from
From that I drew a general outline for all six present

One by one, I would sketch them out in detail – first Sean

Chaslyn

Sam

Lyndsey

Lauren

And finally, Jake. I was contemplating whether to call the drawing finished here, but I decided not to

Instead I decided to colourise the drawing

I started with colours that I would use multiple times, because I thought I wouldn’t need them again afterwards – I was wrong

As the layers of colour were added…

…the features of the pencil drawing slowly vanished

So I brought out a black pen, to redraw them as they were needed

After colouring Sean’s water bottle, I again contemplated calling it finished here

But, then I got a little carried away with my colours, and came up with a background as I went along

Well, now I had a background for the drawing, what then? 
Shading, of course

Some more flowers, and some bushes

Added some outlines to the clouds, and various shades of green in the grass, and blue in the sky and river

Et voila! My drawing is complete


fredag den 21. juni 2019

Fyrre, fed og (ikke) færdig


Jeg havde en følelse tidligere på året, om at det var længe siden, at jeg havde set diverse Linie 3 shows. Så jeg gravede mine dvd’er frem fra kassen, og begyndte at se showene i kronologisk rækkefølge (TV i Teltet 1980/81 til Linie 3 Live 2012/13).

Undervejs begyndte jeg at synes at det da var længe siden der sidst havde været et show – 6-7 år – og det da kunne være spændende hvis de snart kom ud med et nyt et. Men hov, var der ikke noget med at de havde et Juleshow for et par år siden, med en sangerinde? Jo, med Trine Gadeberg i 2017. De genopfører vist det samme juleshow her til jul 2019.

Så slog det mig også, at det jo her til sommer er Fyrretyve år siden at de tre herrer startede op med deres shows på Jacobs BarBQ, på Vestergade, i Aarhus, 1979. 40 ÅR!? Det fik selv mig til at føle mig lidt gammel. Jeg var jo ude og se deres 25 årsjubilæumsshow live i 2004. Er det virkelig 15 år siden?


Nåh, men eftersom at der er tale om et sådant jubilæum, så kunne man vel ligeså godt tage et tilbageblik over karrieren, med diverse klip fundet på YouTube:


Konceptet som ville gå hen og blive til Linie 3, begyndte da en gruppe unge studerende på Aarhus Teaterskole i 70’erne fandt frem til at de gerne ville optræde foran et publikum gennem sang. Preben Kristensen, Anders Bircow, Søren Pilmark og Asger Reher begyndte så at lave hvad de kaldte Barbershop Harmony. Der findes videoer af høj kvalitet fra deres show på diverse dvd’ers bonusmateriale, så det show må næsten have været vist på TV en gang? Men ellers er det svært at finde video af det - dette klip stammer fra Aha.

Preben og Anders fandt senere Thomas Eje, som havde en basstemme ingen af de andre havde, og sammen dannede de så Linie 3. Søren og Asger ville senere danne Ørkenens Sønner med Henrik Kofoed og Niels Olsen.

Linie 3 startede så, som sagt, deres karriere om sommeren 1979 på Jacobs BarBQ i Vestergade, med et show de selv havde skrevet, og musik arrangeret af Max Petersen. Der blev de opdaget af en der arbejdede for Danmarks Radio, som fik arrangeret at de kunne opføre deres show på TV på Tropikana, hvilket var populært nok til at de kunne blive hyret til DRs nye koncept, et omrejsende TV-telt. Uddrag af deres første show blev udgivet på LPi 1980 under navnet ”Linie 3” eller i nogle tilfælde ”Show for Sjov”, hele showet kan, gennem privatoptagelser ses blandt bonusmaterialet på 10 års jubilæumsshow-DVD’en.

Som det første show på repertoiret, så var deres roller ikke fastsat endnu, og Preben var faktisk med til at ruinere stemningen, når Thomas forsøgte at være seriøs, "Vi synger sangen A Capella; det er et italiensk musikudtryk der betyder noget i retningen af: flerstemmig sang uden orkesteral ledsagelse", Anders; "Nåh, uden guitar", Preben: "Italiensk? Jeg synes det lyder jysk. 'A Ka Pella Katofler!'". Det sagt, så er der Madrigal-sketchen, som fungerer på den måde der ville blive normalen for Linie 3, den seriøse Preben, bliver drillet og irriteret af de to andre klovne.

Linie 3’s rolle i TV i Teltet blev som værter der skulle præsentere det næste indslag, og så fik de 10-15 minutter i hvert afsnit til atunderholde. Efter at hjemmevideo og VHS blev standard i alle hjem i 90’erne blev det besluttet at udgive Linie 3’s optrædener i TV i Teltet igen. Men allerede som lille vidste jeg at der var noget meget anderledes med videoen ”Linie 3 i Teltet” i forhold til de andre shows vi havde på video. Som jeg blev ældre gik det op for mig at det kun er en håndfuld af deres underholdningssegmenter som blev sat sammen i en vilkårlig rækkefølge – i det ene klip har Preben skæg, det næste har han ikke, og så har han igen?

”Line 3 i Teltet” føles næsten som det man på moderne vis kalder et ”Cashgrab” – en VHS der hurtigt, og billigt, blev sammensat til udgivelse for at tjene flere hurtige penge. Det har ikke hjulpet for VHS’ens sag at bonusmateriale på DVD’erne viser enkelte klip fra Teltet som ikke er med i ”Linie 3 i Teltet”, og det eneste fulde afsnit af TV i Teltet jeg har set havde en 15 minutters underholdningssekvens som slet ikke var repræsenteret på den udgivne video. (Det starter 56:43)

Med Linie 3’s succes i TV i Teltet blev de derefter en fast del af ”Schh, det’ lørdag” med Jarl Friis Mikkelsen som vært. Fem af dissesekvenser kan ses i bonusmaterialet på ”Linie 3 i Teltet”-DVD’en. Forskellige sketches fra TV i Teltet og Schh det’ lørdag blev også udgivet på LP’erne; ”Nej, den anden” (1980), ”Hvem, Hvad, Hvorfor og Hvor’n?” (1981) og ”Borte med Blæsten” (1983). Hver af disse LP’er har også en eller flere sketches, som jeg ikke har kunnet finde andre steder. Bl.a. titlen til ”Nej, den anden” kommer fra sketchen, hvor det forklares at showet bliver optaget på LP. ”Vi har valgt at pladen skal kaldes ’Nej, den anden’ fordi når man kommer ind i musikbutikken og siger ’jeg vil gerne købe pladen med Linie 3’, ’skal det være den første?’, ’Nej, den anden’, og så har man allerede solgt en plade”.

Mens Linie 3’s popularitet voksede i løbet af 80’erne, blev de kontaktet af en ven i USA, som fortalte om en musical der kørte på Broadway, og mente at den passede til dem. Efter at have tjekket denne ”3 Guys Naked FromThe Waist Down” ud, blev Anders, Preben og Thomas enige om at, det da helt klart var et show de skulle opføre. De kontaktede musicalens forfatter, Jerry Colker, og fik tilladelse til at oversætte musicalen og opføre den rundt om i Danmark. Selvom at det ikke var et traditionelt Linie 3 show, fik ”3 MAND – klædt af til skindet” alligevel en vigtig rolle som figurerede ind i hvordan alle senere Linie 3 shows blev opført. Det var nemlig første gang at Linie 3 samarbejdede med Jan Glæsel som kapelmester, hvilket han har fortsat med frem til Juleshowet for to år siden (og mon ikke også det nu til jul).



14 af sangene fra ”3 MAND – klædt af til skindet”, blev udgivet både på LP og kassettebånd, men ellers virker det næsten som om at showet helt blev glemt. Indtil at det blev annonceret i 2011 at Linie tre ville gå sammen igen til et show i 2012, første gang i otte år. Sammen med den annonce blev alle tidligere udgivne show – på video – genudgivet i en DVD-boks, med en særlig bonusdvd. ”Inklusive ’3 MAND – klædt af til skindet’ – aldrig tidligere udgivet show” (hvis man ser bort fra LP og kassettebånd, selvfølgelig). Jeg havde ikke selv showene, VHS’erne var mine forældre, og de DVD’er vi havde var min storebrors, og han boede jo alene, så jeg kunne da godt tillade mig at købe boksen.

Jeg føler nærmest at det var falsk reklame, al materiale på den bonusdvd lagt sammen, svarer til 40, måske 45, minutter. Hovedattraktionen på dvd’en er de ældre Preben, Anders og Thomas som mødes for at præsentere hvad showet var for noget, og så vise et par highlights fra showet, hvorefter de kommenterede dem. Så var der et enkelt 5 minutters klip løst man kunne se uden nogen kommentarer til, og så en ”reklame” for det kommende show. Jeg er ikke sur på Linie 3 over denne brug, det var deres egne privatoptagelser, og de behøvede ikke at udgive noget som helst. Det er marketingbrugen der irriterer mig, ”Aldrig tidligere udgivet show” – øhm det var uddrag af et ældre show som ikke er blevet udgivet, ikke selve showet. Andet end hvad Linie 3 selv præsenterer om showet, inden de viser nogle af highlightsne, så er der ikke nok materiale til at forstå handlingen i musicalen – jeg fik meget mere ud af historien da jeg for et par måneder siden endelig fik mulighed for at lytte til LP’en. Idet mindste var et af highlightsne på DVD’en en sang som ikke er med på LP’en, og highlightsne inkluderer også tale, hvilket LP’en ikke gør, så de støtter faktisk hinanden – selvom man klart får mest ud af LP’en, hvis man kun har mulighed for at opleve én af de to.


Efter ”3 MAND klædt af til skindet” i 1986, er det næste show på listen ”10 årsjubilæumsshowet” fra 1989, men i 1988 var der noget der hed ”Der skete noget sjovt/skørt på vejen til Bruxelles, jeg kender ikke meget til dette, kender det kun fra et enkelt klip jeg har fundet på YouTube.

En ting ved ”10 årsjubilæumsshowet” der slår mig som lidt mærkeligt, er at de tre herrer starter showet med at sige, at fordi det er et jubilæumsshow, så vil de bruge nogle af deres tidligere sketches i løbet af showet. Men blandt alle de ting jeg har set og lyttet til på LP, så er der intet i showet som er highlights fra tidligere. Den eneste undtagelse er ekstranummeret ”Tv-køkkenet”, som tidligere var en sketch i ”Shh, det’ lørdag”, og på LP’en ”Borte med Vesten”.

Alle senere shows ville genbruge sketches fra tidligere shows, og det blev tydeligt at genkende dem efter at VHS/DVD blev populært. Sjovt at det såkaldte jubilæumsshow, som taler om genbrugen af tidligere sketches, ikke selv genbruger nogle. ¯\_(ツ)_/¯

Jeg husker dengang ”25 årsjubilæumsshowet” var på vej, jeg læste et forum, eller nyhedshjemmeside dedikeret til Linie 3, og jeg så bare den ene kommentar efter den anden om hvordan folks yndlingsshow var ”10 årsjubilæet”, og især ”Anders’ Kartoffelsang”? Jeg tænkte dengang, ”kartoffelsang? Det husker jeg ikke noget om”, men kommentarerne er forblevet hos mig, og hver gang jeg ser showet når ”den” kommer tænker jeg på dem. Det erPreben der synger en sang fra Depressionen i 30’erne (som de selv forklarer den)”Der er billig’ tomater, og billig’ salater, det’ tid til at forelske sig”,hvor Anders så springer ind med ”billig kartofler, ja billig kartofler”. Prebenirettesætter Anders, og udfordrer ham til at finde på noget som rimer påkartofler… ”Guitaristen fra Dire Straits, Mark Knopfler”

Noget unikt ved dette show i forhold til senere, er at selvom Jan Glæsel og hans Band er med, så foregår hele første akt af showet, som de gamle tidligere shows. Kun Anders, Preben og Thomas – og en guitar. De står foran et tæppe og interagerer med publikum som de altid har gjort. Efter pausen, begynder de så at synge ”Be my life’s companion” – som næsten kan siges at være en temasang for Linie 3 – og det er hér at tæppet bag dem endelig løftes og afslører bandet, som spiller musik til resten af showet.

Jeg tror at min yndlingssketch i hele showet må være ”I Folketinget”. Et indblik i ”seriøs” dansk politik i slut-80’erne. Det er tydeligt hvordan de tre begynder at improvisere, og slå hinanden ud som sketchen fortsætter.


Efter ”10 års jubilæumsshowet” kan vi igen gå til bonusmaterialet på DVD’erne. ”25 års jubilæums” dvd’en inkluderer privatoptagelser fra et show i Solvang i Californien i 1990. Fordi forestillingen var i USA så havde Linie 3 – eller rettere ”The Three Danes” – oversat deres materiale til engelsk. Eller det meste i hvert fald. Det meste af dette show er oversat fra 10 årsjubilæet – det er jo kun et år senere – men der er bestemt også en god del af materiale fra Schh… det’ lørdag, blandt andet Kalypsoen, som er en af mine all-time yndlingssketches.

Det skal dog siges, at der er et par enkelte ting hist og her i dette show, som jeg ikke har oplevet andre steder. I Schh… det’ lørdag, havde de en sketch med ”Se den lille kattekilling” som ville blive genbrugt (og fornyet) i ”Rundrejsen 2001”. Her i Solvang genbrugte de idéen bag ”Se den lille kattekilling”, men brugte i stedet den amerikanske godnatsang ”Rock a by baby in the treetop”. En anden jeg ikke mindes andre steder fra, er mens de bruger ”Las Vegas”-stemningen fra 10 årsjubilæet, så en af Prebens sange er Shirley Bassey og ”Goldfinger”.

Derefter er vi så endelig nået til en tidsperiode efter at jeg er blevet født. Det næste show var ”Hvor er de to andre?” fra 1992. Ligesom 10 årsjubilæet virker det i starten som om at det bare er de tre herrer og Anders’ guitar… nej vent den har han ikke engang. For den har Thomas tage…øhm, jeg mener ”lånt”. Men det varer dog ikke mere end fem minutter, så løftes sløret, for Glæsels band bag tæppet, og en ordentlig velkomstsang. Det er vist nok nyt.

Dette show havde nogle af de mest populære episoder i Linie 3-jargon. ”Hvor er de to andre?” ”De er i Føtex”. Eller den spanske sang ”Cuanto Calinta el Sol” som ville blive genbrugt til 25 årsjubilæet. Der er også Disney’s julekavalkademedley… Nåh nej, den stammer jo fra LP’en ”Hvem, Hvad, Hvorfor, og Hvor’n”.

Jeg tror dog, at det jeg husker dette show mest på, er fra kalypsosangen der bruges til at afslutte første akt. Nu skal publikum synge med på sangen ”Push ka pishie Pie, eh eh!”, og pludselig stopper Thomas alt, fordi ”der var noget herovre der lød ENORMT dårligt. Det var hende dér.” Alle, inklusive bandet og kameramænd, kommer hen til Thomas for at se hvem han peger på, og der kommer spotlyt på den stakkels kvinde. Resten af showet hilser Thomas ikke mindre end tre gange på Liselotte, om det er en situation hvor Thomas har fanget sig selv i en krog ”gør dog noget Liselotte”, eller om han render rundt ude blandt publikum og standser brat, fordi han ud af øjenkrogen ser at han lige har passeret hende. I det mindste gav han sin blomsterbuket til hende som undskyldning for at blive ved med forlegne hende.

Samme år som ”Hvor er de 2 andre?” blev det tid til julekalender. Efter at De Nattergale havde haft succes med TV2-julekalenderen ”The Julekalender” blev det Linie 3’s tur til at lave en julekalender. I ”Skibet i Skilteskoven” bor nisserne Kogle (Preben) Multe (Anders) og Stub (Thomas) i kælderen på det gamle skib, Julia, i Skilteskoven, hos den pensionerede sømand Otto (Otto Brandenburg), som ejer skoven der bliver forsøgt opkøbt af den onde fabriksejer Viggo Velva (Axel Strøbye) som vil brænde grantræerne af, for at komme ”Duften af jul på dåse”.



”Linie 3 Show” 1997/98 er første gang at Glæsel med band faktisk sidder klar og kan ses af publikum fra showets start. Her starter showet med den geniale idé at lade som om at vi befinder os 40 år i fremtiden (det er nu ”kun” 18 år i fremtiden) og de tre herrer skal forestille at være i midt-slut 80’erne, og stadig lave shows. Jaja, nu får vi at se til den tid ;p.

”Gad vide hvornår de bli’r færdige med den bro”, ”Hvaffor en bro? Øresundsbron?” ”Nej, den op til Færøerne”, den får mig hver gang XD. Den kan jo sagtens bruges i dag også, hvis man bare siger Femernbroen i stedet for Øresundsbron.
Tre senile gamle mænd der snakker i ring, og gentager sig selv op til flere gange indtil at Glæsel bliver nødt til at træde ind og få dem til at komme i gang med showet – hvilket er første gang at han har en egentlig rolle i showet, foruden kapelmester. Ja der var selvfølgelig dengang da Prebens dronning i ”Hvor er de to andre” udspurgte saxofonspilleren, men ellers er det her første gang at musikerne er blevet inddraget i selve showet, og ikke bare som baggrund.

Highlights fra dette show inkluderer blandt andet, rap version af ”er du dus med himlens fugle” (et uironisk tak til Kølig Kaj 😊 du forsøgte at repræsentere Danmark med noget nyt og moderne – okay det gik ikke, men det var da et forsøg værd), ”Klærkegades Klaes Klemens der klæber klistermærker på klipklapperne, som får klunset sit klippekort i Klassensgade af kleptomanen Kurt Klausen med den klamme knækflip, som derfor bliver klasket med en kæmpe kæp, fordi kæmpe kæppe knækker næppe”, ”Stepdans på bordet” og ”den franske chanson”.


Det er på dette tidspunkt det så går op for en at Linie 3 siden 10 års jubilæumsshowet har forsøgt at inddrage musik i deres shows som hverken er dansk eller engelsk. I 1989 var det på tysk, i 92 på spansk, i 97 på fransk, og i 2001 ville det blive irsk/keltisk. Det er selvfølgelig svært at bruge sange på sprog som man ikke kan vide om publikum forstår. På den anden side har Linie 3 også tit omskrevet teksterne til sange de har sunget både på dansk og engelsk for at få lidt mere sjov ind i sangene, så mon ikke det også kunne være tilfældet for de mindre udbredte sprog?

”Rundrejsen 2001” var dengang at Reality Shows vandt indpas, og det referer Anders til i starten af showet, ved at der er 1896 publikummer til stede, og 1895 publikummer skal selvfølgelig have lov at fortsætte med at se showet, men en skal stemmes hjem. Ligeledes er der i starten et toilet på scenen, for som Thomas gør opmærksom på, i Big Brother kan man se når folk er på latrinen, så hvorfor ikke også her på scenen? Dette show var også første gang et kor af backupsangerinder blev en fast del af Glæsels band. Når nu vi nævner Glæsel, så var ”Rundrejsen 2001” også første gang at Jan Glæsel var inddraget i planlægningen af et show fra begyndelsen af, tidligere var han først blevet indkaldt, efter at alt var planlagt, og der kun manglede musik, men nu var han med tidligt nok, til at være med til at lave stemmearrangementerne, og skrive en sang som skulle indsendes til Dansktoppen – og , som de siger, så var den værd at høre på, for den kom ikke ind.


Som et highlight i dette show, kan helt klart nævnes ”Hvem spiller på trommer”, hvor Anders og Thomas forgæves forsøger at lære Preben alle de forskellige kælenavne de har fundet på til alle medlemmer i orkestret. Og Klæ’ ud kassen, som indeholdt udklædninger til bl.a. Far til Fire, Aqua, Peter Schmeichel og Lille Palle.


Dette var også showet hvor de kom til at give falsk information ud, om Linie 3’s ophav. En sketch skulle de lave sjov med at Preben er blevet så gammel at han ikke kan huske sine informationer: ”Dette er en sang jeg sang i 1976” ”79” ”i 1979, i noget der hed Tropicana” ”Jacobs BarBQ” ”Jacobs BBQ, i Aarhus” ”Silkeborg” ”Silkeborg”. Nej, den var god nok, det var Aarhus, Thomas kom selv med en rettelse til dette show i deres show fra 2012 ”Det startede altså i Aarhus, selvom vi i vores show fra 2001 sagde Silkeborg, så var det altså Aarhus, på en bar i Vestergade.”

Jeg var selv inde og se ”25 årsjubilæumsshowet” i 2004, det starter som de tidlige shows med kun de tre drenge og en guitar, og først halvvejs gennem første halvdel af showet løftes tæppet for Glæsels orkester. Der er et par små jokes som går igen i løbet af showet. Først Thomas’ tyggegummi, som bliver sendt rundt mellem ham og Anders, og til sidst damen der kom med blomsterbuketter. Den anden er Thomas der hele tiden ønsker at synge Keld Heicks sang ’Ved landsbyens gadekær’, men bliver nægtet det af de to andre. Den tredje er ’gæt en by’, hvor de skulle synge Frank Sinatras kendingsmelodi, men de kunne ikke huske byen han sang om.


Man kan ikke have et ordentligt jubilæum, hvis man ikke fejrer det med sang og godt humør, og det vises i dette show gennem en gospelsang. ”Når man skal synge gospel, så skal det af en eller anden grund være på svensk” (øhmm… okay?). Efter et vers af ’Så’n er livet’, kommer et lærred ned fra taget, med en video af et gospelkor. Kort efter kommer Etta Cameron også på videoen, for man kan ikke have et rigtigt gospelkor uden Etta. Anders kan åbenbart ikke finde ud af at klappe i takt, så Etta hev ham op i videoen, for at lære ham hvordan man gør.


Der var ligesom dukket en tradition op, om at ved hvert show ville Linie 3 synge et medley fra en kunstner eller gruppe. Det begyndte – vist nok – i ”Borte med vesten”, hvor det var et Elvismedley. ”10 årsjubilæet” havde Mills Brothers, ”Hvor er de to andre?” havde Beach Boys, ”Line 3 Show 1997/98” havde Bee Gees, og ”Rundrejsen 2001” havde Beatlesmedley. Men ”25 årsjubilæet” havde ikke et sådant medley, og til næste show ville Linie 3 genbruge Beach Boys-medleyet.

For første gang kom Glæsel og alle musikerne ud på selve scenen og var med til at danse i lederhosen, efter en jodlesang. Så man kan se en gradvis udvikling Glæsels rolle i Linie 3, fra han begyndte samarbejdet med dem i 1986, og når vi kommer til ”Linie 3 Live 2012/13” så kom de også op på scenen for at synge en sang – nemlig Billy Joels ’For the longest time’.

Der kan komme store diskussioner af, hvem der er ’det fjerde hjul’ på Linie 3. I begyndelsen kunne man nok sige at det var deres arrangør Max Petersen, men da Niels Wenken kom med i midt/slut-80erne, som manager og stod for alt BTS, det kommercielle og reklamering af shows, så gav det også meget mening at kalde ham for ’det fjerde hjul’. Dog synes jeg ikke at man kan udelukke Jan Glæsel som en mulighed for ’det fjerde hjul’, han jo samarbejdet med Linie 3 i nu 32 år. Hans rolle er kun vokset, og jeg synes bestemt at han fortjener anerkendelse for dedikationen.


Efter ”25 årsjubilæumsshowet”, gik Linie 3 lidt i opløsning. Thomas rejste til Las Vegas, og forsøgte at slå igennem dér som ’Tom Dane’. De to andre holdt sig mest til teater og tv, og da Niels Wenkens afgik ved døden i 2009, så var det lidt som om at den sidste mulighed for dem at finde sammen igen forsvandt.

Dog valgte Disney-Pixar at lave ’Toy Story 3’ som udkom i 2010, og gav de herrer mulighed for at forenes igen – i stemmeskuespil; Preben som Sherif Woody, Thomas som Buzz Lightyear, og Anders som dinosauren Rex. De havde også lagt stemmer til disse tre figurer i de to foregående ’Toy Story’ film, men det skulle vise sig at være ekstra relevant her, da det var med til at give drengene lyst til at finde sammen igen. Og de inkluderede en sketch med dem selv klædt ud som deres ’Toy Story’ figurer.


Med Wenkens død manglede Linie 3 nu en der kunne stå for alt det praktiske BTS, de fandt Arne Worsøe, men man ville ikke vide det, hvis man ikke aktivt søgte den information, for det er ikke noget der er nævnt på DVD’en selv. Dette show brugte en række forskellige videoklip til diverse gags, bl.a. til en hvor Preben er blevet mere langmodig på sine gaml… nye dage, og derfor accepterer, at når folk ikke kan snakke ’ordentligt’ dansk. Da han skal forklare forskellen på et ’skrAmbidle’ og et ’skrAmbidle’, viser han først et billede af en ’skramme’, og derefter et ’skræmmende’ billede – selvfølgelig af Jan Glæsel. Hele denne lange smøre bliver brugt til at introducere en rigtig ”Urigsdansk” sang ’Drombidler’.


De brugte også videoklip, for at vise at ”Styrmand Karlsen” fra 1958 havde omtalt Linie 3 20 år før de gik sammen. Et andet klip, var hvor Preben var træt af at de to andre havde gået ham på nerverne i 33 år, så han fik Hans Pilgaard fra Hvem vil være millionær til at bede computeren om at fjerne to af de forkerte. Computeren fjernede Hans og Preben, og lod Anders og Thomas stå tilbage.

Efter at have været kendt som dem der var i Føtex i 20 år, lavede de en sang – på melodien fra de gamle Føtex-reklamer der spillede på TV i starten af 2010erne, den der ”I Føtex er der altid fede tilbud ladadidadadum” – som de overførte til at omhandle Netto. ”Ja, så fik vi lige skiftet supermarked” – Preben.

Jeg har jo tidligere talt om dette show her på bloggen, så jeg vil blot hurtigt nævne som highlights, ’Bøhmisk Rapsolie’ (Bohemian Rhapsody), ’You Raise me up’ og russisk opera af den tyske Karl Federlein Grums.


Efter dette show, er der så igen gået en række år, uden et Linie 3 Show, før Juleshowet med Trine Gadeberg. Det show har jeg så ikke set, så jeg kan ikke snakke særlig meget om det. Jeg kan kun henvise til nogle optagelser på YouTube fra en opvisning i Esbjerg:


Ja, det var så fyrretyve års karriere. ”Tillykke med jubilæet drenge, og god vind, fremover.”