torsdag den 25. juli 2024

15 interessante øjeblikke i Young Jedi Adventures

 Young Jedi Adventures (YJA) er en animeret Star Wars serie på Disney+ designet for børnehavebørn. Den er lavet med henblik på at små børn kan introduceres til Star Wars og samtidig give nogle gode livslektioner, da det er det Jedier bør leve op til - omend de ikke gør det i filmene. Serien er sat i den tidsperiode som kaldes 'The High Republic' - en tidsperiode skabt i bøgerne - og foregår 200 år før 'Episode I: Den Usynlige Fjende'.

Serien følger 3 Jedi Younglings - de yngste jedibørn, som får den generelle undervisning, før de får en specifikt udvalgt læremester - Kai Brightstar - en menneskedreng med stor eventyrlyst og høje ambitioner om at blive en af de største jedimestre nogensinde - Lys Solay - en pantorapige, som elsker dyr og let bliver distraheret - og Nubs - en poobadreng, blød som en bamse, stærk som superman og samtidig en gartner. De tre unge jedier bliver sendt til jeditemplet på planeten Tenoo, hvor de, og andre jediunger, får undervisning af jedimester Zannah Zia, og møder deres bedste ven, transportpiloten Nash Durango. Herfra kommer de ud på mange eventyr, hvor de blandt andet møder deres nemesis, den unge pirat Taborr Val Dorn, og hans besætning EB3 og Pord.

Da sæson 2 nu er blevet annonceret og udkommer i august, tænkte jeg at se sæson 1 igennem, og finde de ting jeg kunne lide ved serien, i kronologisk rækkefølge.

1. Lys and the Snowy Mountain Rescue: Wellagrin


Lys elsker dyr, så der er mange interessante væsener de unge Jedi møder på deres forskellige eventyr. På planeten Andraven bliver de gode venner med Gumar og Jam som hyrder Wellagriner - Nogle store søko lignende væsener med med to sæt stødtænder, og andefødder. Wellagrin kan svømme i sne, og bliver hyrdet rundt ved hjælp af en hyrdefløjte.

2. The Jellyfruit Pursuit:


Taborr og hans besætning stjæler en hel høst Geléfrugt for at sælge til andre pirater. Geléfrugten skal egentligt bruges til en festival hvor hele formålet er at dele med hinanden og sprede venskab. Jedierne må klæde sig ud som pirater, for at kunne komme tæt på Taborr. Da de vinder frugterne tilbage, bliver Nash fyldt med festivalens ånd, og deler en frugt med Taborr som bliver stum og overvejer festivalens mening, inden han bliver selvisk igen og ikke vil dele sin frugt med sin besætning.

3. Squadron: Jedi Vectors



Disse Jedifly blev skabt til High Republic-bøgerne og tegneserierne, og som en der har læst dem alle, er det stort at se dem i bevægelse.

4. The Jedi and The Thief: Mester Zias fortid

Mester Zia er bekymret for de unge jediers påfund om at klæde en droide ud som piraten Taborr, så de kan lære at slås bedre. Hun tager Kai med på en mission så hun kan lære ham at det ikke er noget jedi gør, angreb skal altid være sidste mulighed. Under missionen lærer Kai hvor meget Mester Zia var ligesom ham, da hun selv var en Youngling, og hvordan hun selv havde en rival i tyven Ace, som hun troede kun kunne være ond. Kai lærer at Ace faktisk ikke er en ond person, selvom hun er en tyv der stjæler fra andre, og han lærer at tro på at folk kan forandre sig. Og hvem ved? Måske kan Taborr en dag også blive en god person?

5. The Princess and the Jedi: Royale problemer

Nash hyres til at transportere en prinsesse hjem til sin fars fødselsdagsfest. Prinsesse Inaya er opvokset med at alle vil gøre alt for hende, men hun vil gerne selv. Hun oplever at folk ikke tager hendes forslag alvorligt, for hun er jo bare en prinsesse, hvorfra skulle hun vide hvad der er galt med skibet? Som vi lærer senere i sæsonen, så er det nogle af de samme ting som Taboor har problemer med, og det er derfor han blev pirat.

6. Off the Rails: Taborr's konflikt

Mens de er ved at eskortere en togtransport træstammer, bliver de unge Jedier angrebet af Taborr og hans piratbande. Kai og Taborr bliver adskilt fra resten, og hvis de vil tilbage til deres respektive venner, så må de arbejde sammen. Kai viser hvor meget han har lært de sidste par måneder idet at han ikke er så impulsiv mere, men har overskud til at tage den med ro og observere omgivelserne for en løsning til deres situation. Taborr viser sine evner i slicing - hvad Star Wars universet kalder hacking - og formår at få deres togvogn til at køre igen. De to får lidt tid til at tale sammen, og lære lidt om hinanden, og da Taborr får at vide at træstammetransporten er beregnet til at skabe nye hjem for folk uden hjem, begynder Kai at kunne føle et ønske om at hjælpe de hjemløse inde i Taborr. Da de formår at mødes med deres venner igen, slår Taborr Kai ud, men vælger at forsvinde derfra med sine venner, uden træstammerne. De unge jedier er forvirrede ved Taborrs handlinger, og spekulerer på at der måske er mere til ham, end hvad de troede?

7. The Thieves of Thanarka: Historiestenen

Historiestenen er en magisk sten som kan optage historie, og bruges til at undervise et folks historie.

8. Charhound Chase: Loden Greatstorm, Bell Zattifar og Ember

Jeditemplet på Tenoo får besøg af Jedigæsteundervisere. Loden, Bell og Ember er figurer fra bøgerne, og det er altid så belønende en følelse når personer fra et medium dukker op i et andet. Men disse bogfigurer dukker ikke kun op fordi de er fan-favoritter. Bell, som en lærling, har meget at lære Kai, om det at være lærling, og han hjælper Kai med at skrue ned for tempoet. Hvis du tager den med ro, viser tålmodighed, så vil løsninger ofte vise sig selv for dig.

9. An Adventure with Yoda: Nihil

På mission med Mester Yoda, bliver Jediungerne kaldt til at hjælpe en ven som bliver berøvet af pirater (specifikt Marauders). Man kan se fra deres logo, at disse pirater er medlemmer af Nihil-gruppen fra bøgerne. I bøgerne er de modbydelige og afskyelige, men da dette er et tv-program lavet hovedsageligt for børnehavebørn, så er de ikke lige så farlige her. Dog, stadig en sejt at se dem repræsenteret her, før de virkleig bliver berømte i Galaksen.

10. The Talon Takeover: Taborr fanget

Da deres fly bliver kapret af Gangulpiraterne, bliver Taborr fanget med det. Hans besætning EB3 og Pord søger hjælp hos Jediungerne. Taborr lytter aldrig til dem, så da Jedierne gør bliver de helt forbavsede. Efter at han er reddet begynder Taborr på at være sødere ved dem, og erkender at han sjældent siger tak til dem.

11. Life Day: Life Day

Det er altid en underlig sjov følelse når Star Wars Holiday Special fra 1978 bliver refereret. Den var en laaaaaang og keeddeelliigg fiasko, og er aldrig blevet officielt udgivet siden den ene gang den blev vist på tv. Dog skabte den en håndfuld ting, som er blevet anerkendt mange gange siden, såsom: Boba Fett, Chewbaccas familie, og Wookiee-hjemplaneten Kashyyyk (som den gang blev udtalt "Kazook", men i dag "Ka'shiik"). Den skabte også Wookieeernes store helligdag - Life Day - som er en blanding af Jul og Thanksgiving - Star Wars Holiday Special blev vist på tv d. 17 november, i tide til Thanksgiving.

12. Raxlo Strikes Back: Raxlo reformed?

Jediungerne har flere møder med gozzoen Raxlo i løbet af serien, denne gang finder de Raxlo igen, igen i gang med at ødelægge naturen for at høste sjældne mineraler. Denne gang går det ud over Wellagrinernes rugested, så æggene ikke kan udklækkes. Raxlo er nedslået, men bliver venner med en af de nyudklækkede Wellagrinunger, og Wellagrinhyrden Gumar viser ham et sted hvor han kan høste uden at det kommer naturen til skade.

13. Aftershock: Prins Cyrus

Planeten Vundulla er blevet ramt af et jordskælv, og indbyggerne har brug for forsyninger til at genopbygge, men kongen og dronningen har ikke givet svar. Prins Cyrus er mystisk nervøs, da han ser Jedierne ved slottet. Han er en prins der mener at han er over alle, undtagen sine forældre som aldrig lytter til ham. Da han ser ødelæggelserne i byen, bliver han overrasket og lover en lille pige at han nok skal ordne det hele. Cyrus og Kai tager til den kongelige Fathier-farm og snupper forsyninger derfra. Cyrus viser sig at være meget ferm med våben, og kløgtig mod sikkerhedsdroiderne. Da han bringer forsyningerne til landsbyen, bliver han hyldet for sin gerning, noget som han aldrig har oplevet før. Da Kai officielt introducerer sig selv, tøver han lidt, før han giver ham hånden. Han virker til at have en indelukket vrede og afsky mod Kai, men hvorfor mon?

14. The Caves of Batuu: Force-visioner

På besøg hos Batuu-Jeditemplet, bliver Kai skuffet over at han ikke kan udføre en Lyssværdstræningsrutine perfekt, og er helt nedslået. Mester Drowe tager ham derfor på en udflugt til en hule. Star Wars nørder ved med det samme hvad slags hule det er, en hvor Kraften vil give ham en lektion i ikke at gå for meget op i at være perfekt. Kai får visioner af flere af hans venner, som gerne vil øve færdighedsrutiner med ham, men hans perfektionisme kommer hele tiden i vejen, og han fejler. Da Kai har svært ved at forstå sine venner, får han et nyt syn med Taborr for at slå det ind i hovedet på ham. "Du vil aldrig blive perfekt, og hvis du bliver ved med at jage den perfektionisme, så mister du dig selv". Kai begynder endelig at forstå at lægge perfektionismen til side, så hans sidste syn har Mester Yoda fortælle ham hvorfor han tror på ham. "Fordi Du er Dig". Kai vågner fra alle synene, og møder Mester Drowe uden for hulen med fornyet mod.

15. The Prince and the Pirate: Taboors identitet

Starlight Beacon - den Galaktiske Republiks store rumstation designet til bedre at forbinde galaksens ydre områder - skal indvies. Taborr ønsker at stjæle dedikationsplakken, og udnytter situationen hvor Jediernes ven prins Cyrus er blevet væk. Da han hører hvor meget Jedierne ønsker at redde Cyrus, og er næsten ligeglade med plakken, er Taborr lige ved at tage sin hjelm af og afsløre sin identitet, men lover i stedet at befri Cyrus, hvis Jedierne lader ham gå, uden at følge efter ham.


Det var så en liste over nogle af mine yndlingsøjeblikke i sæson 1, og jeg ser frem til at se hvad der vil
ske i sæson 2. Den scene hvor sæson 1 afsluttede - indvielsen af Starlight Beacon - er et øjeblik, som indleder kæmpe destruktion og hærværk over galaksen i bøgerne, ledt af Nihil-gruppen jeg nævnte tidligere. Jeg forventer ikke at sæson 2 kommer til at bruge meget tid på referere til bøgerne, da dette er et show for børnehavebørn, og Nihil angrebene er modbydelige på dette tidspunkt, så jeg er spændt på hvad slags eventyr jediungerne kommer ud på fremover.

lørdag den 1. juni 2024

Begyndelsen af Doctor Who

Jeg har længe vøret interesseret i at se Doctor Who, bare sår´n for at se hvad det er for et slags show der har kørt på britisk tv i 60 år. Der er bare det at hvis jeg skal kunne nyde et tv-show, så skal jeg se det fra starten af, og Klassisk Who er ikke let at finde i Danmark. For at gøre en lang historie kort, efter et halvt års overvejelse besluttede jeg mig for at købe DVD-bokssættet "Doctor Who: The Beginning", som har de tre første historier - 13 afsnit - for at se hvordan showet begyndte.


Den fjerde historie  hører blandt de tabte afsnit, så den kan jeg også se som en fotorekonstruktion, men derefter kan jeg så ikke se flere, med mindre at jeg køber hver enkelt historie på DVD - det kommer ikke til at ske - eller venter på at Blu-Ray serien udgiver første sæson - som fordi de bliver udgivet i tilfældig rækkefølge kan være om et par måneder eller om 5 år.

Fordi det er noget jeg har tænkt på længe, ville jeg gerne give anmeldelser af de fire historier jeg har set.


An Unearthly Child: af C.E. Weber [1] og Anthony Coburn [2-4]


Del 1 An Unearthly Child introducerer publikum langsomt til de fire hovedpersoner, vi får tid til at se hvad de er for slags folk. Historielærerinden Barbara som er nysgerrig på den mærkelige pige i klassen, Susan, og gerne vil være åben for unaturlige muligheder og fysiklæreren Ian, som er skeptisk over for det unaturlige. Der er god mystik om Susan og Doktoren.

Del 2 The Cave of Skulls syntes jeg trak i langdrag. Tardisgruppen er rejst 100.000 år tilbage i tiden. Der blev brugt meget tid på jægerstammen og dens syn på Ilden.

Del 3 The Forest of Fear og Del 4 The Firemaker føltes ikke lige så langtrukne, men vi fulgte også vores 4 hovedpersoner en del mere end i del 2. Doktoren følte sig så megen overlegen overfor hvad han anså som primitive væsener, at han var villig til at slå en hulemands hoved ind med en sten, før han blev stoppet af Ian.

Jeg syntes det var besværligt at kende forskel på de to ledende hulemænd Za og Kal, op til del 4, på trods af at del 2 brugte så meget tid hos dem.

Del 1 var en god start på det mystiske Sci-Fishow, som satte en god stemning for resten af showet. Men jeg havde svært ved at sætte mig ind i Hulemandshistorien. Jeg ser frem til det første rigtige Historiske drama - Marco Polo - for at se om den historie holder bedre.

Men først, Doktorens ærkefjender i historie nr. 2


The Daleks: af Terry Nation


Del 1 The Dead Planet Gruppen lander på en planet hvor alt liv i junglen er blevet forstenet (planter) og metaliseret (dyr), dog er der alligevel noget levende som spøger gruppen. De undersøger en nærliggende by for komponenter til Tardis' brændstof, men den er tom og består kun af blanke steriliserede vægge og endeløse korridorer. Afsnittet afgiver en følelse af tomhed og alligevel at nogen udspinonerer dig, så da cliffhangeren kommer til sidst, hvor man bare ser et monster komme imod Barbara er man hooked. Hvad er dette for et monster? Følg med i næste uge. Eller se næste afsnit på DVD'en.

Del 2 The Survivors Det første vi hører om Daleks, er muligheden for at der måske er et levende væsen inde i robotten. Vores helte er lige blevet taget til fange af disse robotter, og dog undrer de sig om de bedømmer dem efter deres udseende, eller om de kun ser hæslige ud, men er blide inde i. Dalekerne er dog mere fordomsfulde i deres beskrivelse af den anden overlevende race på planeten, Thallerne. Århundreder siden var der nuklearkrig mellem de to racer, og en neutronbombe forstende verden. Dalekerne måtte skabe sig deres robothylstre for at overleve den radioaktive atmosfære, men Thallerne ser ud til at have overlevet fint uden beskyttelse, og må derfor i Dalekernes øjne, være hæslige mutationer. Ironien ligger i at Dalekerne selv er små muterede monstre, som ses i slutningen af 3. del The Escape.

Del 3 og 4 The Ambush fokuserer på vore hovedpersoners flugt fra Dalekernes fængsel, og deres møde med Thallerne. Før den nukleare krig var Thallerne et krigerfolk, men i de sidste par århundreder er de blevet pacifister, i modsætning til Dalekerne som var filosoffer og lærer men nu er blevet til krigere. Thallerne mødes med Dalekerne for at starte en fredlig sameksistens, men de bliver skudt ned af Dalekerne. Som Ian siger, de har en "dislike for the unlike". Daleks hader alt anderledes fra dem selv, uanset årsag.

Del 5 The Expidition handler om at overtale et pacifistisk folk til at gribe til våben. "Er vi villige til at slås for at kunne leve, eller er vi for bange til at leve?" Hvis vi ikke tør se frygten i øjnene og stå imod den, bliver vi så lammede af frygt at vi aldrig rigtigt vil kunne leve.

Del 6 The Ordeal var langtrukken. Kunne sagtens have klippet halvdelen af scenerne i hulen. I dette afsnit er Dalekerne måske mest åbenlyst en allegorie på nazisme, idet Dalekerne løfterne deres arme i heilende position, og taler om at være deres verdens mesterrace.

Og endelig del 7 The Rescue afslutter historien. Thallerne besejrer Dalekerne, og begynder at arbejde på at vække deres døde planet til live igen.

The Daleks som en historie er godt skrevet, godt instrueret og med godt scenearbejde. Den vilde jungle, som måske er død men alligevel er fuld af liv, i kontrast til Dalekernes by som på afstand ser levende ud, men er så blank og steril i udseende at kun døden vil kunne leve dér - paradoksalt som den sætning er.

Det var generelt lettere at holde styr på de forskellige Thall-folk i denne historie end det var at holde styr på hulemændene, og det til trods for at der var dobbelt så mange Thall-folk at holde styr på.

De fire hovedpersoner blev også hver især udviklet gennem denne historie. Doktoren er en forsker som elsker at udforske de nye områder og elementer han besøger, og hvis han sætter sig noget for, så sørger han for at han får sin vilje, om det så går imod alle andres vilje. Han er klog nok til at finde en svaghed i Dalekernes konstruktion, men er ikke så forfængelig og forblændet i sin egen visdom, at han ikke er åben for andre muligheder. Og så har han en meget barnlig fnisen, når han finder noget sjovt eller mærkværdigt.

Ian er opfindsom og den unge mandlige helt, der kan løse de fleste problemer. Han tror på kvinders ligestilling med mænd, og han stoler på Barbaras evner i ujævnt terræn.

Susan og Barbara får mindre udvikling i historien - det er jo trods alt statsligt tv i starten af 60'erne - men Susan vises som at kunne tænke hurtigt på benene, og Barbara er ikke bange for at vandre gennem sumpe og grotter med Thallekspiditionen som viser at hun har gå-på-mod og ikke lader sig styre af andre.

7 afsnit var måske et eller to for mange i min mening, men jeg kan sagtens forstå hvorfor Dalekerne blev så populære, og var så skræmmende for små børn i 60'erne - der var endda nogle få steder hvor jeg i mine 30'ere blev lidt "Woah". Selvfølgelig blev Dalekerne Dr. Who's ærkefjende, og historiens succes med over 10 mio seere frelste serien fra at blive cancelled før den gik i gang. Men med en 7 afsnit lang historie med en masse special effekter var budgettet til den næste historie næsten allerede opbrugt.


The Edge of Destruction: af David Whitaker


Del 1 The Edge of Destruction er derfor et såkaldt "Bottle Episode" hvor hele handlingen foregår inden i Tardis. Det er en mysteriethriller, noget fik Tardis til at styrte, og kontrolpanelet virker ikke. Alle ombord opfører sig mærkeligt, og dørene åbner og lukker automatisk, tilsyneladende uden grund. Musikken var lidt i stil med en gyserfilms stinger.

Del 2 The Brink of Disaster Det viser sig at gruppen var rejst så langt tilbage i tiden, at de befinder sig i øjeblikket hvor et stjernesystem skabes, og energikraften af det dræner så hurtigt Tardis' energikilde, at den er gået i forsvarsmåde, og det er derfor at der er sket alle de mærkelige ting der skete i disse to afsnit.

I en historie hvor der ikke sker så meget handling må man så regne med at der er mere udvikling for personerne. Men med kun to afsnit er der alligevel ikke så meget af det. Doktoren anklager Ian og Barbara for at stå bag hændelserne og truer med at smide dem ud hvorend de er i det øjeblik, og da faren er overstået har han rigtigt svært ved at sige undskyld til dem. Han forsøger ved at takke Barbara for hendes indsigt som årsagen til at de har overlevet, og i et øjebliks introspekt siger han "Som vi tilbringer tid sammen, lærer vi mere om os selv", han ved godt at han har gjort dem fortræd og beklager det indvendigt, omend han måske ikke kan komme ud med ordene, hvilket er langt fra den næsten gnavne mand de mødte i An Unearthly Child.

Barbara får i de her to afsnit sin første egentlige heltescene, idet hun ser alle de mærkelige hændelser der sker, og indser ledetrådene i dem som Tardis har givet dem, og finder på en løsning til problemet.

Ellers har jeg ikke så meget at sige om denne historie. Den sidste jeg kan se pt. er Marco Polo, som har den ære at være den første historie som er gået tabt. Den overlever kun i lydoptagelser og fotografier, som fans har sat sammen til rekonstrueringer.


Marco Polo: af John Lucarotti


Del 1 The Roof of the World Tarddisgruppen lander i Himmalayabjergene i 1289, og møder en karavane ledt af Marco Polo, fra Samarkand til Shang-Tu. Barbaras viden som historielærerinde kommer til udtryk i hendes kendskab til Marco Polos livshistorie og beskrivelse af Kublai Khans rige. Marcos ønske om at forære Tardis til Kublai Khan i bytte for tilladelse til at rejse hjem til Venedig er forståeligt, omend det skaber en splid mellem ham og vores hovedpersoner. Jeg kan godt lide hvordan de kalder Khans land for Cathay i stedet for Kina, og skuespillerne er i nogle fantastiske kostumer.

Del 2 The Singing Sands Marco fremstilles som en person der overvejer mulige scenarier. Han stoler nok på Ian og Barbara til at tage deres råd til eftertragtning, men behøver ikke at lade sig overtale af dem. Krigsherren Tegana er næsten komsik ond - mens karavanen er ved at tørste i ørkenen, står han ved den nærmeste oase og spilder vandet mens han ler af de tørstende.

Del 3 The Cave of five Hundred Eyes Barbara ser ledetråde der får hende til at mistænke Tegana, men uden beviser kan Marco ikke overtales. Marco og Ping-Cho fortæller historien om Den Gamle Mand og hans Hashashin snigmordere, som den virkelige Marco Polo fortalte om i sin bog, og Ian forklarer hvordan ordet Hashashin stadig bruges på engelsk i dag - Assassin.

Del 4 The Wall of Lies Marco står med valget mellem at tro på en krigsherre som er på en officiel fredsaftalemission til Kublai Khan, og de fremmede fra et fjernt land han ikke kan kende til. Som officiel ambassadør for Kublai Kha hvem kan han stole på?

Del 5 The Rider from Shang-Tu Selvom at de er flygtet fra fangeteltet så er Marco stadig villig til at lytte til Ian. Tegana virker nærmest omnipresent, han formår altid at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt til at lede skylden over på Tardisgruppen.

Del 6 Mighty Kublai Khan Ian forsøger at forklare til Marco at de er tidsrejsende, men fordi de har været så hemmelighedsfulde og har løjet overfor ham, så kan han ikke tro på det, trods alle de utrolige ting han ellers har oplevet i sit liv. Marco nævner jagt og falkeopdræt som Kublai Khans yndlingsaktiviteter, såvel som at han har gigt, alle tre ting nævnes i Marco Polos bog. Jeg er lidt skuffet over at de bliver ved med at kalde hovedstaden for Peking. De kalder Kina for Cathay, så burde de også kalde Peking Khanbaliq - eller Cambaluc som Marco Polo skrev det i sin bog. Navnet 北京 (Peking/Beijing) for byen blev først opfundet ca. 130 år efter at denne historie foregår.

Del 7 Assassin at Peking Kublai Khan nægter Marco sin ret til at rejse hjem, og han er tydeligt nedslået af at måtte acceptere at hans plan har fejlet. Med den indsigt at han selv ikke får lov at rejse hjem, har han nu  - ved at forære Doktorens Tardis tile kejseren - også forhindret Doktoren, Susan, Ian og Barbara i nogensinde at kunne rejse hjem. Selv efter at det er opdaget at det krigerfolk som Tegana tjener, og er "fredsambassadør" for, har samlet en kæmpe hær en snes kilometer fra Kublai Khans palads, får Tegana stadig lov at holde en audiens hos kejseren uden vagter til at beskytte ham. Hvorfor?!?!?!?

Marco Polo er en stille historie uden alt for meget action. Det er et såkaldt "Character Study" af hvem personen Marco Polo er - der er ingen tvivl om at det er ham der hovedpersonen i disse syv afsnit. Selvom at det bringer ham i konflikt med Tardisgruppen så er hans ønske om at få tilladelse til at rejse hjem, efter 18 års tjeneste under Kublai Khan meget forståeligt.

Tegana som skurkville jeg ikke have så meget imod, hvis han ikke var blevet afsløret som skurken allerede i første afsnit for tv-seerne. Hvert afsnit har mindst én scene som gør det åbenlyst at han er skurken, men det har så den effekt at enten vil heltene stå som tåber der ikke kan se det åbenlyse, eller at de kan se det men bare accepterer det. Jeg tror det ville have fungeret bedre hvis Tegana langsomt blev afsløret som skurken.

Jeg kunne godt lide hvor mange ting fra Marco Polos bog de formåede at inkludere i historien, og kostumerne og kulisserne er alle vidunderlige. Det at vise den lange karavanerejse gennem en streg på et kort er genialt, og får mig til at undre om Steven Spielberg måske så denne serie og blev inspireret til at gøre det samme i Indiana Jones filmene små 20 år senere? Historien er et produkt af sin tid, som tydeligt kan ses ved at alle de asiatiske figurer - undtagen pigen Ping-Cho - spilles at hvide britiske mænd og kvinder, såkaldte Yellow-Face, men ellers var det en god historie, og det er en stor skam at alle 7 afsnit er gået tabt.


Efter nu at have set de første 4 historier af Doctor Who kan jeg sige at showet til at starte med ikke engang havde intention om at dens titelfigur skulle være dens hovedfigur. Doktoren har en meget lille rolle i adskillelige af de 20 afsnit jeg så. Ja Marco Polos andet afsnit er han kun med i ét minut eller deromkring. Fysiklæreren Ian Chesterton er mere den unge heltemodige hovedperson publikum nok var vandt til på den tid, og han påtog sig ledelsen flere gange, omend han anerkendte Doktoren som deres gruppes leder. Det ville være interessant at fortsætte og se hvornår showet rent faktisk begynder at have Doktoren som hovedperson og helten der værdsætter alt liv i universet - for det var i hvert fald ikke den Doktor vi først møder - men det har jeg ikke mulighed for pt.

Showet fortæller meget forskellige historier, og springer mellem historiske dramaer og monstre, hvilket giver en opfriskning ved hver ny historie, man ved ikke hvad næste historie vil handle om. Med mindre man googler det selvfølgelig. Hvor meget jeg end kunne lide de to historier, så syntes jeg at 7 afsnit var lidt for meget for både The Daleks og Marco Polo, de kunne nok godt have nøjes med 6 afsnit - prøv at forestil en 12 afsnit lang historie, mon ikke man ville blive træt af den, længe før den sluttede.

mandag den 18. marts 2024

40-årige teenagere

 I år er det 40 år siden at Teenage Mutant Ninja Turtles første gang dukkede op hos amerikanske tegneseriehandlere, og blev en kæmpe succes. Min hyldest til disse 40-årige teenagere, er en collage med tegninger af nogle af deres mange iterationer gennem årene.

Jeg har inkluderet følgende:
  • De oprindelige Mirage Comics
  • 1987 TV-serien
  • Archie Comics
  • 1990 Filmen
  • Musik turtles fra Coming out of their Shells turnéen
  • Next Mutation TV-serien, med et lille vink til Venus de Milo
  • 2003 TV-serien
  • 2007 Filmen
  • IDW Comics, med et lille vink til Jennika
  • 2012 TV-Serien
  • 2014 Filmen
  • Rise of the TMNT TV-serien
  • Batman vs TMNT Filmen
  • Mutant Mayhem Filmen
  • Fortnite

Tillykke med de 40 Leonardo, Raphael, Donatello og Michaelangelo

søndag den 31. december 2023

Nyt kæledyr?

 Jeg fik en plakat i julegave, så vi tog en tur i Ikea, for at købe en ramme til den. Dér mente mor at jeg skulle have en panda, så, mød Nüwa.

Nüwa har været meget nysgerrig i sit nye hjem


Men har været hurtig til at lære



Hun har lært meget fra vore andre beboere


Og så kravler hun overalt hun kan komme til


Godt nytår!




torsdag den 14. december 2023

Tilfælde eller Tegn

Jeg sad og så Simpsons tidligere på ugen, og de havde et af de afsnit, hvor de fortæller tre historier. Nogle gange litteraturklassiskere som Tom Sawyer og Huck Finn eller Hamlet, men denne gang var det historiske figurer. Der var en fortælling om Henry VIII, en om Mozart og Salieri, og så var der en om Lewis og Clarks ekspedition til Stillehavet, med Lisa i rollen som Sacagawea.

Lenny & Carl i rollen som Lewis og Clark, med Lisa som Sacagawea


Den fik mig til at tænke på, at, jeg har hørt om ekspiditionen før, men har aldrig læst om den. Så dagen efter læste jeg Wikipedias artikel om Sacagawea, både for at lære om et emne jeg ikke ved noget om, og også for at se hvor Simpsonsafsnittet afveg fra historien; Sacagaweas franske mand - en mand hun blev solgt til som 13-årig - døde ikke under ekspiditionen som afsnittet, viste, men overlevede hende med 30 år.

Ud over det, lærte jeg også om The Sacagawea Dollar. En dollarmønt som blev udstedt i 2000 som en afløser for den tidligere Susan B. Anthony Dollar, men nu i guld i stedet for sølv, så den ikke mindede så meget om deres 25c mønt. Mønten forestiller Sacagawea der bærer sin lille søn Jean Baptiste på ryggen, men eftersom at der ikke findes nogle samtidige billeder af Sacagawea, fandt man en Shoshone-kvinde til at stå model, da Sacagawea også var Shoshone. Fordi mønter støt udfases fra cirkuleringen, og at USA jo også har en 1 Dollarseddel, har Sacagaweamønten aldrig fået en særlig stor udbredelse.

Så det var en overraskelse, da jeg så den følgende dag - to dage efter at have set Simpsonafsnittet - hjalp min far med at tælle indsamlede penge fra juleraslen på gaden, og lagde mærke til en mønt i 20kr. bunken, som så lidt forkert ud.

Wow!

En mindre udbredt mønt, associeret med et emne som jeg lige har læst om, er rejst over Atlanterhavet, for at dukke op i en raslebøsse, som jeg sad og var med til at tælle.

Verden er fuld af undere.

tirsdag den 14. november 2023

Om Jesu fødselshistorier

 *OBS* Dette er et oplæg som bryder med den kirkelige tradition. Det er muligvis ikke for alle. *OBS*


Indledning

“Under kong Herodes’ regeringstid, kom ærkeenglen Gabriel til Maria i Nazaret i Galilæa, og fortalte hende, at hun skulle blive med barn ved Helligånden og føde Guds søn. Maria svarede: “Se, jeg er Guds tjenerinde.” Da Marias forlovede, Josef, opdagede at hun var gravid, uden at have været sammen med ham, forsøgte han at skille sig fra hende. En engel kom til Josef i en drøm og fortalte ham, at Maria var blevet med barn ved Helligånden, og han skulle ikke være bange for at tage hende tilbage. Senere udsendte kejser Augustus en befaling om at alle skulle indskrives til folketælling, og fordi Josef var af kong Davids hus, skulle han rejse til byen Betlehem i Judæa, for at lade sig indskrive. Da de kom til Betlehem var der ikke plads i herberget, så Josef og Maria fandt en stald. Dér fødte hun sin søn, og lagde ham i en krybbe. Ude på marken vogtede hyrderne deres får, da en himmelskare af engle viste sig for dem, og sang at “I dag er der født jer en frelser i Davids stad.” Hyrderne skyndte sig ind til byen, for at se dette nyfødte barn, og de gik rundt og fortalte om hvad de havde hørt. Da kom tre vise mænd fra Østerland til Judæa og spurgte efter det nyfødte kongebarn, de havde nemlig fulgt den ledestjerne. Kong Herodes blev bange for at dette nye barn skulle være større end ham. Han samlede præsterne og de skriftkloge, og spurgte, hvor Messias skulle fødes, de svarede i Betlehem. Herodes hidkaldte de tre vise mænd, fortalte hvor de kunne finde barnet, og når de havde set det, skulle de komme tilbage, og fortælle ham hvor de fandt ham, så han også kunne tilbede den nye konge. De vise mænd fulgte stjernen til Betlehem, hvor de fandt barnet, og dets moder, og gav dem gaver, guld, røgelse og myrra. I en åbenbaring fandt de at Herodes ville dræbe barnet, så de vendte hjem til deres land ad en anden vej. Da Kong Herodes lærte at de vise mænd havde narret ham blev han vred, og befalede alle nyfødte drenge i Betlehem skulle myrdes. En engel kom til Josef, og sagde at Herodes ønskede barnet til livs, så Josef tog Maria og barnet og flygtede til Egypten. Først da Herodes var død, rejste de hjem til Nazaret.”


Dette er historien om Jesu fødsel, som den bliver undervist verden over i søndagsskole, taget ud fra evangelierne i det Nye Testamente, Guds Ord som er overleveret, til os i dag, gennem 2000 år.

Det lyder godt, men er det nu også sådan at det er foregået? Hvis man rent faktisk læser evangelierne - specifikt Matthæus og Lukas - så ser man hurtigt, at de ikke fortæller om Jesu fødsel på den måde. De fortæller deres egne fødselshistorier, og kirketraditionen har senere sammenflettet de to til én. “Men er det et problem, når de nu fremhæver hinanden så godt?” spørger du måske. Ja, ud fra et antropologisk perspektiv, vil det være en alvorlig brøde, at tage to historier, der ligner hinanden og flette dem sammen til én. Hvor mange af verdens myter og legender er ikke gået tabt, fordi den lærde antropolog der besøgte et såkaldt “mindre civiliseret” samfund, for at lære om dem, kun skrev en version af en fortælling ned, fordi der kun var to eller tre detaljer til forskel. De to eller tre detaljer kan have været hvad adskilte to nabofolk fra hinanden, og nu har antropologen gjort dem til samme folk.

Desuden er jeg ikke så sikker på, at Matthæus’ og Lukas’ fødselshistorier virkelig fungerer så godt sammen som kirketraditionen vil have at vi skal tro.


Jeg vil hér nærlæse, hvad evangelisterne skrev, med fokus på den danske autoriserede oversættelse fra 1992. Jeg har også kigget på et meget tidligt forsøg på at flette de to historier sammen, nemlig Jakobs Forevangelium - ved dansk oversættelse af Jørgen Ledet Christiansen og Helge Kjær Nielsen 2005 - som menes skrevet i perioden 120-150.


Matthæus

KAPITEL 1 starter med en slægtstavle, som har til formål at bevise, at Jesus er direkte efterkommer af Abraham, gennem kong David.


18 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.

Maria var forlovet med Josef. Forlovelse skal ikke ses som en moderne forlovelse. I Antikkens jødiske samfund var forlovelser, så godt som altid, arrangerede ægteskaber blandt brudeparrets fædre. Det kunne være mens parret var ungt - tidlige teenageår - eller måske så sent som i 30’erne. Bruden ville blive en del af gommens faders slægt, så han skulle forberede et brudekammer i sin fars hus, før han kunne hente bruden, og føre hende til sit nye hjem. Jesus bruger en del allegorier, som bygger på de jødiske ægteskabstraditioner, som at vi er hans brud, eller i John. 14,3 “Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig”. For at annullere en forlovelse, skulle man søge om skilsmisse, så man var i bund og grund allerede gift før selve bryllupsceremonien. Måske ville Trolovelse være en bedre oversættelse?

Som sagt kunne det arrangerede brudepar være i alle mulige aldre. Hér i Matt. hører vi intet om hvor gamle Maria og Josef var, men i en af de andre tekster jeg kigger på, gør vi.


19 Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.

Jf. Deut. 22,23-24 skulle en forlovet jomfru, og den mand der havde samleje med hende - som ikke var hendes forlovede - begge stenes til døde. Her står Josef med det dilemma, at hans forlovede er blevet gravid, så logikken siger at hun må have været sammen med en anden ukendt mand, og skal derfor ifølge Torahen henrettes.

For at sparre Marias liv, overvejede Josef derfor en skilsmisse, så hun derefter kunne gå til den mand, hun eftersigende har haft samleje med, som der står i Deut. 24,1-2. Josef var en god jøde, der tydeligvis kendte loven.


20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.

Herrens Engel - αγγελος κυριου “angelos kuriou”. Angelos “budbringer” er oversat fra det hebraiske ord מלאך - mal’ak - “budbringer”. Kuriou oversættes Herre, når det bruges om Gud og Jesus, men ordet kan også oversættes Mester eller Ejer.

Budbringeren kommer til Josef i en drøm, i stedet for at vise sig personligt, som i andre historier.

μη φοβητης - me fobethes - vær ikke bange. Det kommer af samme rod som ordet fobi.


21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

Egentligt יהןשע - Josva - “Jahve frelser”. Men hvorfor kalder vi ham så Jesus i stedet for Josva? I de første århundreder omkring tidsskiftet fra fvt. til evt. blev navnet ofte skrevet ישןע - Yeshuä. På aramæisk ville det nok have været udtalt tættere på “Yeshu´”. Da den hebraiske Tanakh først blev oversat til græsk, i det der kaldes Septuaginta, blev navnet Josva konsekvent oversat som Ιησου - Iesou - altså, Josvabogen hedder Jesusbogen. Suffiks s’et i Ιησους blev tilføjet på grund af græske grammatiske regler.


22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:

Matt. har en række opfyldelsescitater, der indledes på denne måde.


23 “Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” - det betyder: Gud med os.

Baseret på Es. 7,14 “Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel”. Det hebraiske ord עלמה - ‘almah - betyder “(en) ung kvinde”. En jomfru ville være בתןלה - betulah - f.eks. Gen. 24,16; Deut. 22,14; Dom. 21,12 og Es. 47,1. ‘almah bruges også som “ung pige/kvinde” i Højs. 6,8 og Ords. 30,19.

Efter jødisk tradition, skal Esajas profeti til kong Akaz fortolkes som at omhandle sin egen søn, set i Es. 8,1-4.

Matt. bruger det græske ord παρθενος - parthenos - “ugift pige” kan også oversættes både som “ung pige” og “jomfru”. Ligesom med navnet Jesus, bruges ordet παρθενον hér, fordi det er dét ord som Septuaginta bruger i Es. 7,14.

Det er det samme ord som ruinerne til Parthenontemplet indviet til Athena i Athen.


24 Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

Josef er ikke længere bange for ydmygelsen fra andre jøder, og sørger for, at han og Maria er gift, før hun føder.


25 Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.

Josef lå ikke med Maria før hun fødte sin søn. Men gjorde han bagefter? Det siger Matt. intet om, men for nogle kristne trosretninger er det ikke bare vigtigt at Maria var jomfru, da hun fødte Jesus, men også at hun forblev jomfru hele sit liv. Personligt har det ikke så meget betydning for mig, om Maria var “Evigjomfru” eller ej.


KAPITEL 2

1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem

Herodes den store var konge over Judæa og tilgrænsende områder 40-4 fvt.

Østerland hedder ανατολων - anatolôn - “solopgangens land”. Muligvis Iran, eftersom at de vise mænd kaldes μαγοι - magoi - eller “magi” (ikke magi, som tryllerier, men det engelske ord udtalt maydzai) som er titlen på zoroastriske præster.

Matt. nævner intet om hvor mange vise mænd der ankom til Jerusalem. Langt de fleste kristne trosretninger siger at der var tre - formentligt fordi at de bragte tre forskellige gaver - men i Østkirken, særligt den syriske kirke, siger traditionen at der var mindst tolv vise mænd.


2 og spurgte: “Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.”

De vise mænd må have været astronomer/astrologer, som studerede stjernerne. De to udtryk betød det samme i Antikken, det er først i moderne tid, at de begyndte at betyde hver deres form for læring om rummet og Universet.


3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.

Hele Jerusalem med ham? Herodes bliver selvfølgelig nervøs over at høre, at en konge der kan tage tronen fra ham, er blevet født. Men hvad med folk i Jerusalem?


4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.

Herodes var politiker, så kundskab i skrifterne var sekundært for ham. Desuden kom hans fars slægt oprindeligt fra Idumæa (Edom) syd for Judæa, og var blevet tvangskonverteret til Jødedommen under Hasmonæerdynastiet (dvs. Makkabæerne), så det er ikke utænkeligt, at han ville have brug for at hidkalde de skriftkloge, for at lære om profetierne.


5 De svarede ham: “I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

Betlehem - ביתלהם - “Brødbyen”.


6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.

Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.”

Citatet er en blanding af ord fra Mika 5,1 “Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel;” og 5,3 “Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,” såvel som 2. Sam. 5,2b “Og Herren har sagt til dig: Du skal vogte mit folk Israel, du skal være fyrste over Israel.”

Efrata er navnet på området hvori Betlehem ligger.


7 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.

Herodes spurgte ikke bare hvornår stjernen viste sig. Han forhørte dem indgående om hvornår den viste sig. Det har altså ikke bare været en ekstra stjerne, der dukkede op på himlen i sidste uge, men én som har været på himlen noget tid.


8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: “Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.”

Her er et af stederne hvor kirketraditionen sidder på rygmarven for mig. Jeg er vant til at tænke på historien som at kong Herodes gav de vise mænd guld, for at bestikke dem til at vise ham vejen til Kristusbarnet, men der står intet om at han giver dem guld i Matt.


9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.

At stjernen gik foran dem, og stoppede over stedet hvor Jesusbarnet var, viser igen at dette ikke var en almindelig stjerne, men en magisk, ja, ligefrem guddommelig stjerne.


10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.

Glæde er hér χαραν - charan - som er fra samme rod som χαιρετε - chairete - i Filip. 4,4 “Glæd jer altid i Herren.” Denne glæde er nærmest en jubelfryd, frem for en “det er jeg glad for at høre”-glæde.


11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.

Maria og Josef bor i et hus i Betlehem, hvor de vise mænd finder dem.

Røgelse hedder λιβανον - libanon - “hvid”. Muligvis fordi at handelsruten gik igennem Libanons hvide bjerge?


12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Denne gang er det de vise mænds tur til at få visioner i drømme. I modsætning til Josef, ser de vise mænd ikke en Guds budbringer, men bare en åbenbaring. Åbenbaringen kan selvfølgelig godt være givet til dem af en engel, men det siger teksten ikke noget om.


13 Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.”

Englen kommer i hvert fald til Josef. “Tag barnet og dets mor” i bestemt ental, fortæller mig at der kun er ét barn, i Josef og Marias varetægt. Mark. 3,31 - og dets paralleller i Matt. 12,46 og Luk. 8,19 - fortæller os, at Jesus havde brødre. Så hvor kommer de fra? Husk dette til senere.


14 Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten.

Jeg har ingen kommentarer til dette vers, men jeg undersøgte roden til navnet Egypten. Gennem latin - Aegyptus - fra græsk Αιγυπτον - Aigypton - selv en udvikling fra Mykenegræsk (ca. 1400 fvt.) der kaldte det a-ku-pi-ti-yo. Det var en grækificering af det Amarnaegyptiske navn for den egyptiske hovedstad Hikuptah, der selv er en udvikling fra det meget tidligere oldegyptiske ḥwt-kȝ-ptḥ, som betyder “Hjem for (guden) Ptah’s Ka”. Byen kendes bedre som Memphis.


15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: “Fra Egypten kaldte jeg min søn.”

Hos. 11,1 “Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn.” Hoseas beskriver i kap. 11 Israel som et spædbarn og dets forhold til sin omsorgsfulde far.


16 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.

Hvis Jesus var et nyfødt barn - som kirketraditionen siger - hvorfor skulle Herodes så myrde alle drengebørn på to år og under? Det var derfor han forhørte de vise mænd indgående om stjernen. Det var en stjerne, som allerede havde været på himlen i to år, da de kom til Jerusalem.

Som historiker må jeg gøre opmærksom på, at Matthæusevangeliet er den eneste kilde vi har til Barnemordet i Betlehem. Selv de samtidige historikere, der skrev Herodes’ biografi Nicolaus af Damaskus og Josefus, nævner intet om at Herodes beordrede småbørn myrdet. Josefus fremhæver dog mange af Herodes’ grusomheder, bl.a. at han lod tre af sine egne sønner myrde, så man skulle tro at han også gerne ville bruge Betlehemsmassakren i sin biografi, men nej. Derfor er der ikke mange historikere der tror på at massakren rent faktisk skete.


17 Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:

Indledning til et opfyldningscitat.


18 I Rama høres råb, gråd og megen klage;

Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.

Jer. 31,15 “Dette siger Herren: I Rama høres klageråb, bitter gråd;

Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste over sine børn, for de er borte.” Jeremias taler om hvordan de forviste jøder, der er på vej i eksil, er samlet i byen Rama, nord for Jerusalem. Evangelisten fremhæver Jeremias’ opråb som massakren i Betlehem. Betlehem ligger i Benjamins land, så i overført betydning er de Rakels børn, som hun græder over.


19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten

Herodes den store døde 4 fvt. vi ved fra barnemordet i Betlehem at Jesus mindst har været to år dengang. Vi får intet at vide om hvor længe de boede i Egypten, men lad os bare sige at de kun var der et par måneder. Jesus må så være blevet født 6-7 år fk.


20 og siger: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.”

Drag til Israels land. Det bliver ikke specificeret, om det er Judæa eller Galilæa - eller måske endda Samaria - bare Israels land. Englen lader selv Josef bestemme om de skal vende tilbage til Judæa, eller om de skal tage til en af de andre regioner.


21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land.

Ingen kommentarer.


22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa,

Efter Herodes den Stores død, blev hans rige opdelt mellem sin søster og hans sønner.

Søsteren Salome I regerede over et område, nogenlunde svarende til vor tids Gazastribe, frem til sin død i 10 evt.

Herodes Arkelaos var ethnark over Judæa, men han var så upopulær blandt jøderne, at de romerske myndigheder væltede ham i 6 evt., og gjorde Judæa til en romersk provins under den syriske guvernør.

Filip var tetrark over nogle ikke-jødiske områder nordøst for Jordanfloden, frem til 34 evt.

Herodes Antipas var tetrark over Galilæa og Peræa (øst for Jordanfloden) frem til 39 evt.

Judæa var tilsyneladende Josefs første valg. At han ikke turde tage dertil af frygt for Herodes’ søn, gør det ironisk at han så rejser til Galilæa, som også regeres af en af Herodes’ sønner, i stedet.

Denne gang fik Josef en åbenbaring i drømme, ligesom de vise mænd. Der står ikke noget om en engel.


23 og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.

Hverken Nazaret eller nazaræer nævnes i GT eller profeterne. Nazaræer kan grammatisk ikke udledes af Nazaret, hvad end evangelisten har troet. Måske kommer ordet nazaræer fra en græsk afledning af det hebræiske נצר - netsær - “rodskud” jf. Es. 11,1 “Et skud gror frem fra hans rod.


Lukasevangeliet

KAPITEL 1 begynder med en hilsen til en, ellers ukendt, Theofilus, og følges derefter af en beretning om Johannes Døbers fødsel, som kort bliver sat på pause, sådan at evangelisten kan skrive om Marias bebudelse i vers 26-38.


26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,

Gabriel “Gud er min styrke”. I Luk. bor Maria og Josef i Nazaret i Galilæa, fra begyndelsen, i stedet for at flytte til byen som i Matt.


27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.

Et af de få punkter hvor Luk. er enig med Matt., er at Josef var af Davids slægt. Begge er tavse om Marias herkomst.

Ligesom i Matt. er ordet παρθενον også her oversat som jomfru, men kan sagtens betyde ung pige.


28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: “Herren er med dig, du benådede!”

χαιρε er hér oversat som “hilsen”, men det er ordet for glæde, som i Filip. 4,4.

κεχαριτωμενη “Du som har fået (vist) nåde”.


29 Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.

Grebet af frygt, Maria forstår ikke hvem denne fremmede person, som er trådt ind i hendes hus er, eller hvad han siger.


30 Da sagde englen til hende “Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.

μη φοβου - som nævnt i Matt. - er fobou samme ord som fobi. Vær ikke frygtsom.

χαριν - charin - en gave uden fortjeneste. Det er det andet led i κεχαριτωμενη i vers 28.


31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.

Igen egentligt יהושע Josva “Jahve frelser”.


32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone;

υιος υψιστου - uios upsistou - “søn af den højeste”. Superlativ form af υψι “høj”.

κληθησεται - klethesetai - “han skal blive kaldt”.

Jesus skal opfylde Guds løfte til David i 2. Sam. 7,12-13: “Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid.


33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.”

Jakobs hus er lig Israel jf. Gen. 32,29: “Så sagde han:»Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret.«” Israel - ישראל - betyder “Gud regerer”, men efter Hos. 12,4 er det ofte tolket som “kæmpe med Gud”.

Jakob - יעקב - har mange betydninger: “Efterfølger”, fordi han var yngre tvilling til Esau; kan være afledt af det hebræiske ord for “hæl” - עקב; “overtræder” fordi Jakob snød sig til Isaks velsignelse, tiltænkt Esau; “Gud beskytter” fordi han var under Guds beskyttelse.


34 Maria sagde til englen: “Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.”

Ligesom at Josef stod med dilemmaet om en gravid Maria i Matt. 1,19, undrer Maria sig her over hvordan det skulle være muligt for hende at blive gravid, uden at have været sammen med en mand.


35 Englen svarede hende: “Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.

Guds ånd vil komme over Maria, så Gud vil selv være barnets far.


36 Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned;

At en ufrugtbar kvinde er blevet gravid, kalder tilbage til Sara, Rebekka, Rakel (i Genesis) og Hanna (i 1. Sam.).


37 thi intet er umuligt for Gud.”

Jf. Gen. 18,14: “Intet er umuligt for Herren!


38 Da sagde Maria: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” Så forlod englen hende.

Maria svarer at hun er δουλη κυριου - doule kurio - “Herrens δουλη”. δουλη - feminin form af δουλος - bliver ofte oversat som “tjenerinde”, men betyder faktisk “slavinde”, som i at hun er Guds slave. Grænsen mellem en tjener og en slave var meget flydende i Antikken, i modsætning til vores forståelse af de to termer i dag.


Vers 39-56 besøger Maria Elisabeth, og synger en lovsang til Gud. Resten af kapitel 1 handler om Johannes’ fødsel.


KAPITEL 2 fortæller om selve Jesu fødsel, men her viser evangelisten, at han ikke har meget styr på de historiske fakta. Han har haft et fokus på at fortælle en god fortælling, men har ikke tænkt på at faktatjekke sine kilder.


1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.

Romerne holdt folketællinger hvert femte år - de første går helt tilbage til kong Servius Tullius som regerede 578-535 fvt. Folketællingerne blev ført, for at tælle folks sociale status, og man talte kun Pater familias - familiens overhoved.

Hovedformålet med folketællingerne var todelt: udregning af skatteopkrævelser og bedømmelse af hvor mange mænd i militæralder, der kunne komme i trøjen.

Blandt de overlevende folketællinger fra Augustus’ tid, findes ingen som gjaldt hele Romerriget.


2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Publius Sulpicius Kvirinius var guvernør i Syrien - med autoritet over Judæa - fra 6 evt til 12 evt. Han stod for at udføre en folketælling af Judæa, efter at det blev en romersk provins, da Arkelaos blev væltet.


3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.

Romerske folketællinger krævede ikke at folk forlod deres hjem, for at rejse til deres forfædres hjemby. Tænk hvis en person fra Alexandria i Egypten boede i Paris, og skulle rejse alle de 4.300 km til sin hjemby. Nej, romerne var kloge nok til kun at tælle folk, som faktisk boede dér hvor folketællingen fandt sted.


4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,

I GT betyder Davids by som regel Jerusalem. F.eks.

Es. 22,9-10 “I så, at der var mange revner i Davidsbyens mure. Så samlede I vandet i Nedredammen. I gennemgik Jerusalems huse og rev nogle ned for at befæste bymuren.

2. Sam. 5,7 “Men David indtog klippeborgen Zion, det samme som Davidsbyen.

2. Kong. 9,28 “Hans folk kørte ham til Jerusalem og lagde ham i graven hos hans fædre i Davidsbyen.

Galilæa var en selvstyrende region under Antipas, og talte derfor ikke med til Kvirinius’ folketælling over Judæa.

Afstanden fra Nazaret til Betlehem svarer nogenlunde til gåafstanden mellem henholdsvis Frederikshavn og Randers; Aalborg og Horsens; Hobro og Fredericia; Aarhus og Esbjerg; Aarhus og Odense; Kolding og Lemvig; Odense og København (minus Storebælt).


5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

I Matt. var Josef og Maria gift, da Jesus blev født. Hér er de stadig forlovede.


6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;

Ingen kommentarer.


7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

πρωτοτοκον - prototokon - “først-født”. Kol. bruger det samme ord i 1,15b: “al skabnings førstefødte.

I Matt. blev Jesus født i et hus, men hér fremhæves den usleste, mest ydmygende begyndelse på Jesu liv, som en forfatter i slut-første, begyndelse-andet århundrede, greko-romerske samfund kunne forestille sig.


8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.

Vi fortsætter i den dur, med hyrderne som var blandt de mest ringeagtede og fattige folk i samfundet.


9 Da stod Herrens engel for dem, og de blev grebet af stor frygt.

Hvor de vise mænd i Matt. kun fik en åbenbaring i drømme, så, her får de usle hyrder den ære at se en engel. En form for værdiomkalfatring - dvs. det der har værdi hér, har ingen værdi i Guds rige, og omvendt. Den fattigste gruppe i samfundet, er den som er værdig til at se Guds engles herlighed.


10 Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:

Igen glæde er χαρω, en jubelglæde.


11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Kristus er den latinske form af det græske χριστος - “den salvede” - tilsvarende hebraiske משיח.

Jeg har altid fundet det interessant at de græske forfattere gerne ville oversætte, eller hellenisere navne og termer, mens andre sprog vælger at bruge de græske navne.


12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”

σημειον - semeion - “(et) mærke”, “signal”, “mirakuløst tegn” eller “det, ved hvilket noget er kendetegnet”. 


13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

En engleskare der lovpriser Gud, får mig altid først til at tænke på frasen vi lærte i hebraiskundervisningen på universitetet: “קדוש קדוש קדוש יהוה צבאות” Es. 6,3. Men det er selvfølgelig ikke det, de synger hér.


14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!

Englenes lovprisning følger, at den salvedes fødsel indvarsler fredstiden for alle, som tager imod budskabet.

Es. 9,5-6: “For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid.


15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.”

Den lukanske teologi er selvfølgelig forskellig fra den johannæiske, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at hyrderne vil se det som er fortalt dem, og i mit hoved svare: “Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.” John. 20,29.


16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben.

Ingen kommentarer.


17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn,

Giv det videre. “I skal være vidner om alt dette.” Luk. 24,48.


18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem;

Så gik hyrderne rundt i byen og fortalte hvad der var blevet sagt? Eller var der andre folk til stede, eller i nærheden af krybben?

Har folk lyttet til hvad en gruppe hyrder fortalte, eller har det været en Pinsedagssituation? ApG. 2,13 “De har drukket sig fulde i sød vin.


19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.

At gemme ord i hjertet fornyer os, og rodfæster troen på Gud.

Sl. 119,11: “Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.


20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Med hyrdernes lovprisning begynder menneskers lovprisning for Guds frelsende indgriben i verden.


21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Omskærelsen udføres på drengebarnets ottende dag, fordi en kvinde er uren, syv dage efter at hun har givet fødsel. jf. Gen. 17,12: “Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt.” og Lev. 12,2-3: “Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation. På den ottende dag skal drengens forhud omskæres.


Jakob

Jakobs Forevangelium - også kaldet Protoevangelium - er en interessant tekst på flere måder.

For det første er det et af de ældste apokryfe evangelier vi har i helhed - sammen med Thomasevangeliet - senest nedskrevet omkring 150 evt., men muligvis så tidligt som 120 evt.

For det andet er teksten den ældste bevarede tradition om Marias evige jomfruelighed, såvel som navnene på hendes forældre - Joakim og Anna - så den har haft en kæmpe indflydelse på både den ortodokse og den katolske Mariatradition, på trods af at teksten hurtigt blev kætterdømt i Vestkirken.

For det tredje viser teksten, at selv i tidlige tider kunne folk se at de udbredte traditioner om Jesu fødsel på flere punkter var modsigende. Denne tekst er et forsøg på at sammenflette Matthæus og Lukas’ historier. Muligvis endda med en tredje nu tabt tradition?

En ting der ses ved teksten, er at forfatteren var meget mere historiebevidst end Lukas, og har forsøgt at rette hans historiske fejl. Har det gjort at de to traditioner flettes bedre sammen? Jamen, lad os da se på det.


Som de fleste andre nytestamentlige apokryfer, er kapitel- og versinddelingen noget mere løst sat, end de kanoniske tekster. Bebudelsen til Maria sker først i kapitel 11, men sammenlignet med Luk. svarer det nogenlunde til hele kapitel 1 og de har sjældent mere end 4 (medium-lange) vers.

I modsætning til de kanoniske tekster, som er frit tilgængelige online, så er den danske oversættelse af Jakobsevangeliet en privat oversættelse, og underlagt mere ophavsret, så jeg kan ikke bruge lige så mange citater fra teksten - især ikke når det er 50% af teksten jeg skal bruge. Jeg kan give et link til teksten på engelsk. Ligeså også en græsk tekst. I må bare stole på at jeg ikke har pillet ved oversættelsen som findes i Det Danske Bibelselskabs Nytestamentlige Apokryfer fra 2002, som genoptrykte den fra Ole Davidsens Kristi Fødsel - Tekster og Tolkninger år To Tusind fra 2000.


Fordi dette er en mindre kendt tekst end de foregående, må jeg hellere give et kort resumé af de første kapitler.


KAPITEL 1-9 Begynder med, at både Joakim og Anna er bedrøvede over ikke at kunne få børn. Joakim går ud i ørkenen og faster, mens Anna går rundt og synger en klagesang. Da kommer en engel til Anna, og siger at hun skal blive med barn. Anna lover barnet til templet, uanset køn. Efter syv måneder føder hun en datter, og giver hende navnet Maria. Seks måneder gammel kunne Maria allerede gå, men hun blev lukket inde i et særligt bygget helligdomsrum i huset, og blev opdraget af “hebræernes ubesmittede døtre”. Som etårig, tog præsterne og ypperstepræsterne og velsignede Maria, før hun som treårig blev bragt til templet. Maria blev opfostret i templet, og fik mad af en engels hånd, men da hun var fyldt tolv, blev præsterne nervøse for at hun skulle begynde at menstruere over det hellige tempel. I bøn fik de besked på at hidkalde alle enkemændene i Judæas område. Hver enkemand fik en stav, og den som Gud gav tegnet, skulle være den som Maria blev gift med. “Josef, Josef, du er blevet udvalgt til at tage Herrens jomfru i din varetægt!” (9,1). Josef tøvede, da han var en ældre mand med sønner fra et tidligere ægteskab. Han blev dog overtalt, og tog Maria med sig hjem.


Allerede her kan vi se nogle vigtige punkter: Maria er selv et barn af en mirakuløs fødsel. Josef bor i Judæa, hvor, præcist, er ikke specificeret, men i hvert fald ikke i Nazaret, Galilæa. Josef har allerede sønner fra et tidligere ægteskab. Hvis Maria forbliver en evig jomfru, så kan hun jo ikke føde flere børn, men vi ved fra Mark. 3,31 at Jesus havde brødre, så de måtte altså nødvendigvis være Josefs sønner.


KAPITEL 10,1 Præsterne ville have lavet et nyt forhæng til templet i Jerusalem, og det skulle laves af ubesmittede jomfruer af Davids stamme. De fandt syv.

1b Og præsten huskede pigen Maria, at hun var af Davids stamme og ubesmittet for Gud. Tjenerne gik bort og hentede hende.

Her nævnes første gang, at Maria var af Davids stamme. Muligvis fordi at Josef ikke er biologisk far til Jesus, så folk har spurgt: “hvordan kunne Jesus være af Davids stamme gennem ham?”, og derfor fortælles det nu, at han var det gennem moderen.


10,2 Der kastedes lod om hvem af pigerne, der skulle stå for hvad.

2b Ved lodkastningen tilfaldt den ægte purpur og skarlagenet Maria. Og hun tog det og gik til sit hus.

2c Hun begyndte at spinde det. På den tid blev ypperstepræsten, Zakarias, stum, og Samuel overtog hans opgaver midlertidigt.

Maria kan ikke have boet alt for langt væk fra templet, hvis hun kan gå hjem til sit hus med stoffet.

Jf. Ex. 25-27 (om indretningen af templet) skulle forgårdens portåbning have et forhæng af purpurblåt, purpurrødt og kaminrødt - se Ex. 26,31; 26,36; 27,16.


11.1 Og hun tog en krukke og gik ud for at fylde den med vand. Og se, en stemme hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede. Velsignet er du blandt kvinder!« Og Maria så sig om til højre og til venstre, hvorfra denne stemme kunne komme. Hun skælvede, gik ind i huset og stillede krukken fra sig; derpå tog hun purpuret, satte sig på sin stol og spandt purpuret.

Englens stemme høres, men han ses endnu ikke. Maria er bange, men ikke så snart er hun tilbage i huset, før hun går i gang med at spinde igen, som om intet er hændt.


2 Og se, en engel stod foran hende og sagde: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for ham, der er Herskeren over alt. Du skal blive med barn ved hans Ord.« Da hun hørte det, tænkte hun ved sig selv: »Skal jeg blive med barn ved Herren, den levende Gud, og føde, som enhver kvinde føder?«

λογου - logou - “ord”, “tale” o.lign. I Johannæisk teologi, oversættes det altid med stort forbogstav, se John. 1,1: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Denne danske oversættelse, har også oversat med stort, men den engelske jeg linkede ovenover, oversatte med lille forbogstav.


3 Og se, en engel stod foran hende og sagde: »Ikke således Maria. For Guds kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes den Højestes søn. Og du skal give ham navnet Jesus. For han skal frelse sit folk fra deres synder.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde for hans ansigt. Lad det ske mig efter dit ord.«

Sammenblandede citater - i rækkefølge - fra Luk. 1,35; 1,32; Matt. 1,21 og Luk. 1,38.


12,1 Maria forarbejdede purpuret og skarlagenet, hvorefter hun bragte det til præsten, som velsignede hende.

12.1b »Maria, Gud Herren har ophøjet dit navn, og du skal være velsignet blandt alle jordens slægter.«

εμεγαλυνε - emegalune - bruges i moderne græske oversættelser af Daniel 2,48: “Derpå ophøjede kongen Daniel,”. 


2 Fuld af glæde tog Maria af sted til sin slægtning Elisabeth og bankede på døren. Da Elisabeth hørte det, lagde hun skarlagenet fra sig, løb hen til døren og åbnede den for hende, velsignede hende og sagde: »Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For se, barnet i mig sprang og velsignede dig.« Men Maria havde glemt de hemmeligheder, som englen Gabriel havde talt om. Hun så mod himlen og sagde: »Hvem er jeg, siden alle jordens kvinder priser mig salig?«

Maria havde glemt et møde med en af Guds budbringere? Dette er første og eneste gang, at Gabriel nævnes ved navn i evangeliet. Man må håbe, at evangeliets læsere har vidst, hvem denne Gabriel var.


3 Maria blev tre måneder hos Elisabeth, og hendes mave blev større og større. Af frygt fra Israels sønner skjulte Maria sig i sit hus.

3b Hun var seksten år gammel, da disse hemmelighedsfulde ting skete med hende.

Tekstvarianter nævner at Maria har været 10, 12, 14, 15 eller 16 år på dette tidspunkt.


3.1 Men da hun var i den sjette måned, se, da kom Josef hjem fra sit byggearbejde, trådte ind i huset og fandt hende gravid. Han slog sig i ansigtet og kastede sig til jorden på sin sæk; han græd bitterligt og sagde: »Med hvilket ansigt skal jeg se op på Gud Herren? Hvad skal jeg bede om for hende? For som jomfru har jeg modtaget hende fra Gud Herrens tempel, og jeg har ikke passet på hende. Hvem har bedraget mig? Hvem har gjort denne ugerning i mit hus? Hvem har røvet jomfruen fra mig og besmittet hende? Er det Adams historie, der har gentaget sig for mig? For ligesom Adam var borte i lovprisningens time, og slangen kom og fandt Eva alene, forledte hende og besmittede hende, således er det også sket for mig!«

At kaste sig til jorden i en sæk, kommer fra Gen. 37,34. Efter at Josefs brødre havde solgt ham til midjanitterne, viste de hans kjortel til deres far. “Så flængede Jakob sine klæder og lagde en sæk over lænderne, og han sørgede over sin søn i lang tid.

Sidst i verset hentyder evangelisten til en apokryf jødisk tekst, kaldet Adam og Evas liv - eller i græske versioner Moses’ Åbenbaring. Det er ikke en tekst jeg kender meget til selv, men forskere mener at den er skrevet senest i 1. århundrede evt. I Nytestamentlige Apokryfers oversættelse af Jakobs Forevangelium gives en kildehenvisning til teksten, som siger at Gud havde to engle i Eden, som vogtede over Adam og Eva. Men da de gik op for at tilbede Gud, fandt Djævelen sit snit til at forføre Eva.


2 Og Josef rejste sig fra sækken, kaldte på Maria og sagde til hende: »Du som Gud drager omsorg for, hvorfor har du gjort dette? Har du glemt Herren din Gud?«

2b Du, der er opvokset i det helligste, og fået føde fra engle, hvorfor har du fornedret dig?

Jeg går ud fra at ordet der er blevet oversat med “drager omsorg for” er μεμελημενη, men jeg har simpelthen ikke kunnet finde ordet. Min Nytestamentlige græske ordbog har ikke dét ord - nærmeste resultat er μεμενηκεισαν, som der står er afledt af μενω “forblive” eller “vente” - og når jeg har googlet ordet, så får jeg bare den græske tekst til Jakobs Forevangelium, men ingen ordbogsform af ordet, eller hvordan det er sammensat.


3 Men hun græd bitterligt og sagde: »Jeg er ren, og jeg har aldrig været sammen med en mand.« Josef sagde til hende: »Hvorfra kommer så det, du har i dit moderliv?« Men hun sagde: »Så sandt Herren min Gud lever: Jeg ved ikke, hvorfra det er kommet til mig.«

εκλαυσε af κλαιω “græde”, se også Matt. 2,18. πικρως “bitterligt”.

ζη κυριος ο θεος μου “Herren min Gud lever”

Maria starter med at bruge “ου” i sin forklaring på at hun ikke ved noget. ου kan bruges som en form for afsky, som “Føj, for en stank”, eller “Adr, hvor det smager”. 


14.1 Josef blev meget bange og trak sig tilbage fra hende. Han overvejede, hvad han skulle gøre med hende. Og Josef sagde: »Hvis jeg skjuler hendes synd, vil jeg blive opfattet som én, der kæmper mod Herrens lov. Hvis jeg afslører hende for Israels sønner, må jeg frygte, at det barn hun venter, kan stamme fra en engel, og jeg vil blive opfattet som én, der forråder uskyldigt blod til dødsdom. Hvad skal jeg altså gøre mod hende? Jeg vil skille mig fra hende i stilhed.« Og natten faldt over ham.

Dette vers er en forlænget version af Matt. 1,19, med argumenter for og imod en offentliggørelse af graviditeten.

Deut. 22,22-27 omhandler straf for samleje mellem en forlovet pige og en anden mand.


2 Og se, Herrens engel viste sig for ham i en drøm og sagde: »Vær ikke bange på grund af denne pige!

2b Barnet er undfanget ved Helligånden, du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.« 

2c Og Josef stod op af sin søvn og priste Israels Gud, der havde vist ham sin nåde. Og han tog pigen under sin beskyttelse.

I Matt. 1,20 siger englen: “vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru.” Hér skal han ikke være bange “på grund af denne pige!” Umiddelbart ville jeg fortolke forskellen mellem disse to tekster som, at i Matthæusevangeliet gifter Josef sig med Maria, for at beskytte hende mod al hån hun end ville opleve, og i Jakobsevangeliet har han intet at frygte, fordi Gud Herren selv vil beskytte hende og barnet. Men så slutter verset af med at sige at: “[Josef] tog pigen under sin beskyttelse.” Så Josef beskytter stadig Maria, men han gifter sig ikke med hende som i Matt. 1,24? Han lader hende bare fremstå som en kvinde der føder uden for ægteskabet?


KAPITEL 15 og 16 beretter en fortælling om at Josef og Maria bliver ført til Templet i Jerusalem, under anklage om at Josef har haft samleje med den hellige Maria, opfostret i Templet, og som fik mad af engle. Da det hellige vand fra Templet ikke finder nogen synd hos dem, lader Ypperstepræsten dem gå fri.


17.1 Men en befaling udgik fra kong Augustus om, at alle, der boede i Betlehem i Judæa, skulle lade sig indskrive. Og Josef sagde: »Jeg vil lade mine sønner indskrive; men hvad skal jeg gøre med denne pige? Hvordan skal jeg lade hende indskrive? Som min hustru? Det ville jeg skamme mig over. Men som min datter? Israels sønner ved, at hun ikke er min datter. Når den dag kommer, vil Herren vise, hvad der skal ske.«

Kong Augustus? Den engelske oversættelse jeg har fundet siger “Emperor Augustus”, mens den græske tekst jeg har fundet kun har Augustus i parentes, som en mulig erstatning for den egentlige tekst de viser, nemlig Ηρωδου - Herodes. Jeg tænker at der nok har været tale om forskellige versioner af evangeliet i omløb, og når man oversætter, så bliver man jo nødt til at vælge én version.

Det var kun folk der boede i Betlehem som skulle indskrives? Det giver måske lidt mere vægt til den version af teksten der sagde at Herodes befalede mandtællingen.

At Josef vil lade både sine sønner og Maria blive optalt til en indskrivning som kun gælder Betlehem, er nok det tydeligste bevis på, at de bor i Betlehem i dette evangelium.


2 Og han sadlede sit æsel og satte hende på det, og hans søn førte det, og Samuel fulgte efter. Og de var henved tre mil fra målet. Da vendte Josef sig om og så, at hun var bedrøvet. Han sagde til sig selv: »Måske lider hun på grund af det barn, hun venter?« Josef vendte sig om igen og så, at hun lo. Og han spurgte hende: »Maria, hvad er der med dig, siden jeg snart ser dit ansigt le, snart være bedrøvet?« Og hun svarede ham: »Josef, jeg ser to folk for mine øjne. Et, der græder og klager, og et, der glæder sig og jubler.« 

At de rejser til Betlehem, på trods af at de jo bor dér, skyldes formentligt, at forrige kapitel endte ved Templet i Jerusalem, og nu skal de så hjem. Sønnen, der fører æslet, blev dog ikke omtalt i de forrige kapitler.

Og Samuel fulgte efter.” Øhh, hvem er Samuel? Det er godt med E-bøger hvor man kan søge efter specifikke ord og navne. Samuel er kun nævnt to gange i dette evangelium. Første gang var i 10,2 da han trådte ind som stedfortræder for Zakarias, da han blev stum.

De to personer, som henholdsvis græder og glædes, kunne måske være en hentydning til Rom. 12,15 “Glæd jer med de glade, græd med de grædende”, men det virker lidt for løst forbundet for mig. 1. Kor. 7,29-30 “Herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift, de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig” er et andet citat, som har et lignende emne, men det virker stadig ikke beslægtet.

Marion Woodman foreslår i sit essay The Pregnant Virgin: A Process of Psychological Transformation at de to personer er afspejlinger af Maria selv. Den grædende og klagende repræsenterer ofrene, der kommer gennem hendes barn. Den glade og jublende repræsenterer det snart-kommende nye liv.

Det minder mig også lidt om portrættet Kristus Pantokrator i Skt. Kathrine kloster i Sinai, som fremstiller Jesus med to halve ansigter sammensat. Det menes at være for at vise Jesu dualistiske natur som både menneske og Gud. Den grædende og den glade person kunne repræsentere menneskets dualisme?


3 Og de havde tilbagelagt halvdelen af vejen, da Maria sagde til ham: »Josef, hjælp mig ned af æslet, for det barn, jeg venter, presser på for at komme ud.« Og han hjalp hende ned på stedet, og han sagde til hende: »Hvor skal jeg bringe dig hen og beskytte din blufærdighed, når stedet er øde?«

Halvdelen af vejen - i forrige kapitel var de tre mil fra Betlehem (ca. 4,83 km) - så de må være rejst fra Jerusalem, da afstanden mellem de to byer er 8,2 km. De er altså rejst omkring 700 meter mellem vers 2 og 3.

Barnet presser på, så de når ikke hjem til Betlehem inden Jesus fødes. Han er altså født uden for Betlehem, hvilket er et interessant valg for evangelisten at tage.


18.1 Og han fandt en hule dér og førte hende ind i den. Så lod han sine sønner blive hos hende og gik ud for at lede efter en hebraisk jordemoder i området ved Betlehem.

Jesus blev født i en hule uden for Betlehem.

Josefs sønner blev hos Maria. Var der ikke kun én tidligere i kapitlet? 


18,2-19,1 findes ikke i det ældste overlevende fragment, men er så udbredt, at det sandsynligvis har været en tidlig tilføjelse. Sektionen er i  1. person. Josef leder vidt omkring, og tænker på landet, samfundet og dyrene omkring sig. Han møder en jordemoder og forklarer situationen. Det følgende er den tilsvarende sektion i det ældste fragment:

Og han fandt én, der kom ned fra bjerget, og han tog hende med. Og Josef sagde til jordemoderen: »Det er Maria, min forlovede. Men hun har undfanget sit barn ved Helligånden, efter at hun er blevet opfostret i Herrens tempel.« Hun gik med ham.



19.2 Og de stod på det sted, hvor hulen var. Og en mørk sky overskyggede hulen. Og jordemoderen sagde: »Min sjæl er blevet ophøjet i dag, for i dag har mine øjne set det utrolige, for frelsen er født for Israel.« Og straks gik skyen væk fra hulen, og et stort lys viste sig i hulen, så at øjnene ikke kunne tåle det. Og lidt efter forsvandt dette lys, indtil den nyfødte kom til syne. Og denne kom og fik bryst hos sin mor, Maria. Og jordemoderen råbte og sagde: »Hvilken stor dag for mig i dag, for jeg har set dette enestående skue.«

Jordemoderen er den første til at bekende Guds frelse for folket.

Guds hellige blændende lys ses også i Ex. 34,29-35: Da Moses havde talt med Gud på Sinaibjerget, strålede hans ansigt så kraftigt, at israelitterne frygtede ham, og han blev nødt til at dække sit ansigt i et slør.


3 Jordemoderen gik og mødte Salome. Hun fortalte Salome om jomfruen, som havde født, imod naturens orden.

3b Og Salome sagde: »Så sandt Herren min Gud lever: Hvis jeg ikke stikker min finger ind og undersøger hendes tilstand, tror jeg ikke, at jomfruen har født.«

John. 20,25: “Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«


KAPITEL 20 findes i forskellige varianter. Ældste håndskrift siger:

1-2 Og hun gik ind og undersøgte hende. Og Salome undersøgte hendes tilstand. Og Salome udstødte et skrig, fordi hun havde udæsket den levende Gud. »Og se, min hånd falder af mig fortæret af ild.« Og hun bad til Herren, og jordemoderen blev helbredt i denne time.

Salome vanærede Gud, og hun blev straffet for det. Mark. 11,12-14 + 11,20 fortæller om Jesus, der forbander figentræet som ikke bar frugt. Den næste dag var træet visnet.

Teksten er uklar med helbredelsen af jordemoderen. Hvilken jordemoder? Den første gjorde ikke noget galt, og Salome bliver helbredt igen i næste vers.


3 Herrens engel fortæller Salome, at hun kan blive helbredt, hvis hun rører ved barnet. Salome gør som fortalt, bliver helbredt, priser Gud, og går ud af hulen.


4 Se, Herrens engel sagde: »Salome, Salome, du må ikke fortælle om de forunderlige ting, du har set, førend barnet er kommet til Jerusalem.«

At folk ikke må fortælle om tingene de har set og oplevet, er et løbende emne i Mark. F.eks. 1,44; 3,12; 5,43; 7,36 og 9,9.


21.1 Og se, Josef gjorde sig klar til at drage af sted til Judæa, og der blev stor opstandelse i Betlehem i Judæa. Der kom nemlig nogle vise mænd og spurgte: »Hvor er jødernes konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«

Gjorde Josef sig klar til at drage til Judæa? Han har været i Judæa hele tiden. Hans forlovede har lige født små 4 km fra Betlehem, som ligger i Judæa.

Der var stor opstandelse i Betlehem, fordi nogle vise mænd dukkede op? Så de vise mænd er allerede i Betlehem? Igen er der ikke noget definitivt antal af vise mænd.


2 Ældste håndskrift siger:

Da Herodes hørte det, blev han forfærdet, og han sendte tjenere af sted, som hidkaldte dem, og de fortalte ham om stjernen. Og se, de så stjerner gå op, og de ledte dem, indtil de kom ind i hulen, og den stod stille over barnets hoved. 

Herodes sender bud efter vismændene med det samme. Der er tale om flere Ledestjerner her.

Senere håndskrifter er skrevet med stærk inspiration fra Matt. 2,3-8 i dialogen: Herodes hidkalder alle de skriftkloge og udspørger dem om, hvor kongen skal fødes. Derefter udspørger han de vise mænd, og lader dem gå, med ønsket om de bagefter gav ham besked om hvor de fandt barnet. Nu er der igen kun én Ledestjerne.


3 De vise mænd så barnet og dets moder, og de gav gaver, guld, røgelse og myrra.

Ingen kommentarer


4 Og da de havde fået en åbenbaring fra englen om ikke at drage til Judæa, vendte de hjem til deres land ad en anden vej.

Igen, de er allerede i Judæa. Forfatteren har her formentligt ment Jerusalem.


22.1 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende og sendte sine mordere ud med besked om at dræbe alle småbørn på to år og derunder.

Herodes havde åbenbart professionelle mordere blandt sine tjenestefolk.

Alle børn på to år og derunder blev dræbt. Ikke kun drengebørn, og ikke kun i området omkring Betlehem. Nej, alle småbørn i hele kong Herodes’ rige.

Jakobs Forevangelium er skrevet, allerhøjst, 50 år efter Matthæusevangeliet, så det er muligt at den version af Barnemordet i Betlehem som Matthæusevangelisten skrev om, i mundtlig overlevering er vokset til at være en mere forfærdelig begivenhed, end den allerede var, sådan at Jakobsforfatteren skrev den som den var mest udbredt i hans generation og/eller region?


2 Da Maria hørte, at de små børn blev slået ihjel, blev hun bange og tog barnet, svøbte det og lagde det i en oksekrybbe.

Så for at beskytte Jesusbarnet fra blodbadet, lægger Maria ham i en krybbe? Og dét er nok til at Herodes’ mordere ikke fanger ham?


Historien om Maria og Jesu fødsel slutter hér. I vers 3 tager Elisabeth den spæde Johannes (Døber) op i bjergene, og gemmer sig dér.

KAPITEL 23-25 fortæller hvordan Herodes’ udsendinge udspørger Zakarias om hvor Johannes er gemt henne, men da Zakarias ikke ved det, bliver han dræbt i templet. Den næste dag finder præsterne sporerne fra mordet, og sørger over ham. Simeon bliver udvalgt som Zakarias’ efterfølger for “Det var nemlig ham, for hvem det var blevet åbenbaret af Helligånden, at han ikke skulle dø, før han havde set Kristus i kødet.” Som efterskrift siger forfatteren - der påstår at være Jakob, Jesu bror, og lederen af Jerusalemkirken - at han gik ud i ørkenen, indtil, at Herodes døde. “Nåde være med alle, der frygter Herren! Amen.


Og det er så Jakobs Forevangelium. For en tekst der havde som hovedfokus at bevise Marias evige jomfruelighed, og sammenflette de forskellige narrativer omkring Jesu fødsel, slutter teksten ret brat. Herodes søger at dræbe Jesus, så han bliver svøbt i en oksekrybbe, og slut. Krybben er selvfølgelig et forsøg på at inddrage mere fra Lukas’ fødselsnarrativ, men er en krybbe nok til at redde Jesusbarnet fra at blive myrdet? Vi må gå ud fra at det var ifølge forfatterens mening. Matt. redder Jesus fra mordet, ved at have familien rejse til Egypten, og Luk. har slet ikke barnemordet, så der er ikke noget at være bekymret for dér.

Så er der det med at Jesus skulle være fra Nazaret - om det så end betyder at hans forældre kom fra Nazaret oprindeligt eller de flyttede dertil efter hans fødsel - men hér er der intet om Nazaret overhovedet. Josef og Maria bor i Judæa fra begyndelsen af, og de bor tæt nok på Jerusalem, til at de kan besøge templet om middagen og være hjemme om aftenen. Matt. forklarer Jesus’ nazaretanske herkomst, ved at have Josef og Maria flytte til Nazaret efter deres ophold i Egypten, men her i Jakob forlader de aldrig Judæa, så er forfatterens billede af Jesus, at han ikke kom fra Nazaret? Eller overså forfatteren bare den detalje?



Sideopstillet sammenligning
MatthæusLukasJakob
Hvornår foregår fødslen?Senest 6 fkr.Tidligst 6 ekr.Senest 4 fkr.
Hvor bor de?Betlehem, JudæaNazaret, GalilæaBetlehem, Judæa
Hvor foregår fødslen?BetlehemBetlehemUdenfor Betlehem
Hvilken bygning?Et husEn stald, tilhørende et herbergEn hule
Hvem er til stede?De vise mændHyrderne på markenTo jordemødre og de vise mænd
Aldersforkel?Ingen informationIngen informationMaria 16; Josef en enkemand
Gift før fødslen?JaNejNej
Anden familie nævnt?NejElisabeth, Marias slægtningElisabeth, Marias slægtning
Af Davids hus?JosefJosefMaria
Hvem besøger englen?JosefMaria og hyrderneJosef, Maria og de vise mænd


Jeg håber, at have vist, hvorfor jeg ikke tror på at kirketraditionens sammenfletning af Matt. og Luk. fungerer. De to tekster er meget modsigende, og for at få dem til at hænge sammen, bliver man nødt til at ignorere nogle af detaljerne i dem. Se bare Jakobs forsøg på at sammenflette de to traditioner: Familien bor i Betlehem, men intet om de flytter til Nazaret; De vise mænd optræder, men ikke hyrderne på marken; Folketællingen optræder, men Kvirinius nævnes ikke, da han først kom til Syrien 10 år efter Herodes' død; Barnemordet, men ingen resolution. Så er der alt det Jakobinske særstof, som ikke findes i hverken Matt. eller Luk. Hvor kommer det fra? Det er selvfølgelig altid muligt, at forfatteren selv fandt på det. Eller kommer særstoffet fra en levende tradition - mundtlig eller skriftlig - i det område forfatteren boede?

Uanset hvor disse traditioner om Jesu fødsel stammer fra, så mener jeg at de skal ses som individuelle fortællinger, frem for at flette dem sammen til én fortælling. Ja, de er modsigende, når de bliver set som selvstændige fortællinger, men til gengæld fortæller de os så noget om de grupper, hvor traditionerne florerede rundt. Der var en gruppe der mente at Jesu forældre boede i Betlehem, mens en anden gruppe mente at de boede i Nazaret, men de var begge enige om at Jesus blev født i Betlehem og opvoksede i Nazaret. Det er de små forskelle, som giver spænding i forholdet mellem grupper, men også dem som giver individualitet.