tirsdag den 31. juli 2018

Endelig hjemme igen

I går eftermiddags kom jeg hjem efter at have tilbragt otte uger i USA - okay, syv uger plus én i Bahamas.

Jeg har brug for noget tid til at processe alt som jeg har oplevet i løbet af sommeren, men jeg kan godt lave en hurtig FAQ.


Hvad lavede du i USA?
Jeg var med på Salvation Army Central Territory's Summer Mission Team (SMT) på det hold der rejste rundt i USA's midtvest.

Hvad er SMT?
Frelsens Hær i USA (The Salvation Army) er opdelt i fire territorier - Øst, Vest, Central og Syd - og hvert år sender hvert af territorierne en gruppe unge aktive frelsersoldater rundt i verden for at lave noget missioneringsarbejde i forskellige lande. Sidste år sendte Vestterritoriet 3 piger til Danmark og Grønland, og i år sendte Østterritoriet en gruppe. Centralterritoriet inviterede to danskere til USA for at deltage i deres Centralusahold, og jeg var en af dem.

Hvilke steder besøgte du?
Chicago og omkringlinggende områder - hovedsageligt Hofmann Estates, Illinois
Milwaukee, Janesville og Madison, Wisconsin
St. Paul og Minneapolis, Minnesota
Rapid City, Hill City, Evans Plunge mm. i Black Hills, South Dakota
Mason City, Iowa
Palmetto Point, Eleuthera Bahamas.
Den sidste halvanden uge var jeg på en lejr ved Camp Lake Wisconsin.

Hvad har været det smukkeste du har set?
Black Hills har mange flotte grønne bjerge, og Eleuthera har palmer og "lyserøde" strande.

Hvilke opgaver havde du?
Vacation Bible School for børn i alderen 3-15 år.
Oprydning i kæmpe garage.
Sortering i genbrugscenter.
Danseunderviser.
Hjalp med at lave et nyt ungdomscenter.
Etc.

Var det turen værd?
Absolut, ingen fortrydelse her.

Vil du vende tilbage til USA?
Ingen planer lige nu. Er blevet godt træt af lufthavne efter at have været fanget i Miami lufthavn i to dage. Hvem ved hvad fremtiden holder?



Igen, dette var kun en kort beskrivelse, jeg har brug for at tænke det hele igennem inden jeg kab skrive fuldt ud om mine erfaringer.