Det er ingen hemmelighed at jeg ikke kan lide Løvernes Konge, men det er heldigvis 2'eren vi synger fra (en lille smule bedre end originalen). Hvis jeg skal sige noget godt om 1'eren, så vil det være at åbningen er et cinematografisk mesterværk. Solopgangen der bryder mørket, og Lebo M's ikoniske "Nants igonyama bagithibaba" og frem til 'Circle of Life'/'En Verden af Liv'. Men så starter selve filmen, og alt er ned af bakke derfra...
Sangen vi synger er 'He lives in You' fra 2'erens åbning, et halvhjertet forsøg på at genskabe 1'erens glorværdige åbning. Og bare så I ikke kan sige at den titel jeg gav dette opslag var falsk reklame, får I sangen på dansk:
Jeg har dog et problem med sangen, når vi synger den...
Jeg ved ikke helt hvorfor, men vores korarrangement fanger mig bare ikke helt.
Der er et eller andet som forhindrer mig i at nyde sangen i vort arrangement.
Når jeg lytter til album versionen, så får jeg bare kuldegysninger hver gang, men jeg føler næsten intet ved korversionen.
Hvis det skyldes den afrikanske percussion i originalen, så er der jo ikke noget at gøre ved det, men albumversionen er også anderledes på anden facon.
Når jeg lytter til filmversionen føler jeg næsten heller ikke noget, på trods af at det er den samme version som på albummet. Med den forskel at albumversionen er en extended version.
Og det er måske deri at jeg føler sangen har sin rigtige styrke.
Albumversionen bygger langsomt op til det store klimaks til sidst hvor de sidste to omkvæd næsten råbes ud. Med tre "vers" før det første omkvæd, og et reprise af tredje vers før de store omkvæd.
Filmversionen har to "vers" før den springer ud i det første og dernæst det sidste omkvæd. Den føles næsten som om den er afsluttet inden sangen for alvor er nået at komme i gang.
Korarrangementet har alle tre "vers" før det første omkvæd, så en 3-4 takters pause, og så lige på 1½ stort omkvæd.
Hvert "vers" bygger stille op i styrke, så korarrengementet fortjener de store omkvæd, mere end filmversionen gør, men det føles stadig som om vi har sprunget et trin over.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det.
Som hvis Magellan og hans besætning var rejst til Argentina, og så vendt om, men alligevel havde påstået at de var rejst hele jorden rundt. Næsten som at skære hjørner for at komme hurtigere i måls.
Jeg glædede mig til at synge sangen, for det er en jeg godt kan lide, og den er også rar at synge tag ikke fejl af det, men korarrangementet mangler lige et eller andet. "The icing on the cake" som man siger.
Om det så er den afrikanske percussion, den ekstra opbygning i styrke eller en blanding af de to, kan jeg ikke sige med sikkerhed, der er bare et eller andet.
Albumversionen og korversionen, så man selv kan bedømme.
