tag:blogger.com,1999:blog-18564381913784047372024-03-18T12:57:02.440-07:00DLP NytDaniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.comBlogger96125tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-49067838801320822402024-03-18T12:56:00.000-07:002024-03-18T12:56:29.578-07:0040-årige teenagere<p> I år er det 40 år siden at Teenage Mutant Ninja Turtles første gang dukkede op hos amerikanske tegneseriehandlere, og blev en kæmpe succes. Min hyldest til disse 40-årige teenagere, er en collage med tegninger af nogle af deres mange iterationer gennem årene.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEd1aDjf6y3MtETuHrvosOboamUZgZI_lLTk_XH1xwaXz43sPsbUMmefyS_6nT2-vzwTWyNNtM6lCj4UvVkBjr8ESILz04KYeU8rH4x-z3LwmZUmJbuzo6fnrA_qQH_3DKT31bWwgNLxrzabwkvCWnzbgMrEeSB5TWYZZEAOH8fxzzi6oWdjpVU4jQjuk/s1620/TMNT_40%20%C3%A5rs%20jubli%C3%A6um.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1566" data-original-width="1620" height="619" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEd1aDjf6y3MtETuHrvosOboamUZgZI_lLTk_XH1xwaXz43sPsbUMmefyS_6nT2-vzwTWyNNtM6lCj4UvVkBjr8ESILz04KYeU8rH4x-z3LwmZUmJbuzo6fnrA_qQH_3DKT31bWwgNLxrzabwkvCWnzbgMrEeSB5TWYZZEAOH8fxzzi6oWdjpVU4jQjuk/w640-h619/TMNT_40%20%C3%A5rs%20jubli%C3%A6um.png" width="640" /></a></div><p></p>Jeg har inkluderet følgende:<br /><ul style="text-align: left;"><li><span>De oprindelige Mirage Comics</span></li><li><span>1987 TV-serien</span></li><li><span><span>Archie Comics</span></span></li><li><span><span><span>1990 Filmen</span></span></span></li><li><span><span>Musik turtles fra <i>Coming out of their Shells</i> turnéen</span></span></li><li><span><span><span>Next Mutation TV-serien, med et lille vink til Venus de Milo</span></span></span></li><li><span>2003 TV-serien</span></li><li><span><span>2007 Filmen</span></span></li><li><span><span><span>IDW Comics, med et lille vink til Jennika</span></span></span></li><li><span><span><span><span>2012 TV-Serien</span></span></span></span></li><li><span>2014 Filmen</span></li><li><span><span>Rise of the TMNT TV-serien</span></span></li><li><span><span><span>Batman vs TMNT Filmen</span></span></span></li><li><span><span><span><span>Mutant Mayhem Filmen</span></span></span></span></li><li><span><span><span><span><span>Fortnite</span></span></span></span></span></li></ul><p></p><p>Tillykke med de 40 Leonardo, Raphael, Donatello og Michaelangelo</p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-76670590736489438032023-12-31T15:27:00.000-08:002023-12-31T15:27:07.339-08:00Nyt kæledyr?<p> Jeg fik <a href="https://www.youtube.com/watch?v=8q6FUlay-M8&ab_channel=UsefulCharts">en plakat i julegave</a>, så vi tog en tur i Ikea, for at købe en ramme til den. Dér mente mor at jeg skulle have en panda, så, mød Nüwa.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNKo3bgPM-wpwsilbKRMar3lltskSyQ4GeE0Ivb-F4jEIbXT1mkO4dOq_bWr0nh_WR8QDMXvaRqill0LJkSEWd72-Nqq_EyC7FCdMk7oiuze9xqPh6194XT5k7i1xO91gloDhQEsl1-RrsLHY08GIr_EGopYRhgf-huxmJW1ooxVdO0XBASBtv858CqPQ/s4032/DSC_0983.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNKo3bgPM-wpwsilbKRMar3lltskSyQ4GeE0Ivb-F4jEIbXT1mkO4dOq_bWr0nh_WR8QDMXvaRqill0LJkSEWd72-Nqq_EyC7FCdMk7oiuze9xqPh6194XT5k7i1xO91gloDhQEsl1-RrsLHY08GIr_EGopYRhgf-huxmJW1ooxVdO0XBASBtv858CqPQ/w171-h400/DSC_0983.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div style="text-align: left;">Nüwa har været meget nysgerrig i sit nye hjem<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGKCpwtENxGXFY2SLJKifDw2sb1aYqXvxbSMwDL8Gia1iqztx04Q8PDMHA7zVjLpYANfr6Qbc7IIMAJfvOonO1pSerUfc7_G_BU9nHfm_WjCHmOPkAKVY6YfuXvCFpUg2HpI5Y9r9F50wEvJqWPCYQGrThzALBsWAV2QCDDAW3y5lhTy860lj21xvgojU/s4032/DSC_0993.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGKCpwtENxGXFY2SLJKifDw2sb1aYqXvxbSMwDL8Gia1iqztx04Q8PDMHA7zVjLpYANfr6Qbc7IIMAJfvOonO1pSerUfc7_G_BU9nHfm_WjCHmOPkAKVY6YfuXvCFpUg2HpI5Y9r9F50wEvJqWPCYQGrThzALBsWAV2QCDDAW3y5lhTy860lj21xvgojU/w171-h400/DSC_0993.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIZfO2AuX8KHJXIKur_ayjAo32W3y-arJvsaBH9cx74xZ6KCMuX2hR-pIzuqPrqyrA7Sb-ym146b5O_AFm3SsxhVCf4q7G_1KdLfZBzeMFhhzrJbAdAeyDj5NqmNsr_giZt-39L_6DLuBWYfaJfHsCrnERUk2sGfufZAmT5eRi0V_tWxybCmtJ00tR0do/s4032/DSC_0986.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIZfO2AuX8KHJXIKur_ayjAo32W3y-arJvsaBH9cx74xZ6KCMuX2hR-pIzuqPrqyrA7Sb-ym146b5O_AFm3SsxhVCf4q7G_1KdLfZBzeMFhhzrJbAdAeyDj5NqmNsr_giZt-39L_6DLuBWYfaJfHsCrnERUk2sGfufZAmT5eRi0V_tWxybCmtJ00tR0do/w171-h400/DSC_0986.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYSWvYaWjudNw7bQVpMzFz7qkLz1fgwIAaZp59fcNVburzSU0OkJ1M5Phk0y1rx8gN6eKcIJeCLoKQQa9uCiO6jutgjmvuMrFAaqNTKbvhVl3pkv5EBCrirIJ3WcnNPpGisV0ioioJ8-cRvhg6-QeVkO7GzVa4zywnGQjTlpnfmIjog8IlzoEH8Ar2YQ0/s4032/DSC_0984.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYSWvYaWjudNw7bQVpMzFz7qkLz1fgwIAaZp59fcNVburzSU0OkJ1M5Phk0y1rx8gN6eKcIJeCLoKQQa9uCiO6jutgjmvuMrFAaqNTKbvhVl3pkv5EBCrirIJ3WcnNPpGisV0ioioJ8-cRvhg6-QeVkO7GzVa4zywnGQjTlpnfmIjog8IlzoEH8Ar2YQ0/w171-h400/DSC_0984.JPG" width="171" /></a></div>Men har været hurtig til at lære</div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfnhqwKSyj774ue-aw950ma74QWFFjWMQ5rJxE1Bt7BIvaW8iB7LA5RX7TdZx7JJ0AGVLbEukrjzQHhAP1U3pp-WP1Wq2Xu-8PF6_jGIv2KbogUcru68Hvly1zMywOq-RpUOrKfg6mOgaSWamSFPSiodYX6l5iJn-jAPpiv595PssUWbeaQuP1UxMpuUs/s4032/DSC_0987.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfnhqwKSyj774ue-aw950ma74QWFFjWMQ5rJxE1Bt7BIvaW8iB7LA5RX7TdZx7JJ0AGVLbEukrjzQHhAP1U3pp-WP1Wq2Xu-8PF6_jGIv2KbogUcru68Hvly1zMywOq-RpUOrKfg6mOgaSWamSFPSiodYX6l5iJn-jAPpiv595PssUWbeaQuP1UxMpuUs/w171-h400/DSC_0987.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUFTZ83mj8cwr4yhzvzUYJRl7G5pb1f3pj3aPQp8cvUySKcEnDnKrCPMnv2GXukehyphenhyphenBaAVsZHqKMmahxMeXZzsXjn55-VWxCcMwFWuAgb9buSvHjOGxjIqePsOQmrar99ImKquU3AH4KgLBNKVChEmGY7q-wzWXQd3OxSMbBS-c-HJx8XZUK6wQ6C72ag/s4032/DSC_0999.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUFTZ83mj8cwr4yhzvzUYJRl7G5pb1f3pj3aPQp8cvUySKcEnDnKrCPMnv2GXukehyphenhyphenBaAVsZHqKMmahxMeXZzsXjn55-VWxCcMwFWuAgb9buSvHjOGxjIqePsOQmrar99ImKquU3AH4KgLBNKVChEmGY7q-wzWXQd3OxSMbBS-c-HJx8XZUK6wQ6C72ag/w171-h400/DSC_0999.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmrsuoWjCM-Ez1PM5etEDVuo5q6OtJWQJ0ik0S4NbGcuSxvPRUemuIWJH6pFIKjs8IjyZQ9x7mv_hSvRkn1q0Y4uoim9y8MuN8LSy21LdoTx63OKWfTCphymtzddGOM1BBWt0c7QLYOGrPgJmMHlZdrhySLt3gMuxDiT9fs-_f_d3NIMd2MrVchXd5Mbs/s4032/DSC_0995.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmrsuoWjCM-Ez1PM5etEDVuo5q6OtJWQJ0ik0S4NbGcuSxvPRUemuIWJH6pFIKjs8IjyZQ9x7mv_hSvRkn1q0Y4uoim9y8MuN8LSy21LdoTx63OKWfTCphymtzddGOM1BBWt0c7QLYOGrPgJmMHlZdrhySLt3gMuxDiT9fs-_f_d3NIMd2MrVchXd5Mbs/w171-h400/DSC_0995.JPG" width="171" /></a></div></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5oOpaNrMo9VNScJg7ldpJZlBwPNceCXCGA9u8TojBdMREML4FHLSMUIPgBCV9yEDoF47xMa_hm8j2JlSJij0EMdcDV9Tr2dbsYvNs6Qt4XbWrb41J34EfB2NsYDlBcxEHe7ufImGUAVnLIzfbQRjUp4TV_SXQpszwx0ToujaWc_IdgSM5iVc1NyHg3Mo/s4032/DSC_0992.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5oOpaNrMo9VNScJg7ldpJZlBwPNceCXCGA9u8TojBdMREML4FHLSMUIPgBCV9yEDoF47xMa_hm8j2JlSJij0EMdcDV9Tr2dbsYvNs6Qt4XbWrb41J34EfB2NsYDlBcxEHe7ufImGUAVnLIzfbQRjUp4TV_SXQpszwx0ToujaWc_IdgSM5iVc1NyHg3Mo/w171-h400/DSC_0992.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Hun har lært meget fra vore andre beboere</div></div></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgd2BP2Yxhf_CKX-bW01NiPSvwjDPGOPqaHKAb8v8Sogzq8UY3EJ83qP1RE2UIkB894wQC2UzOK-vfQCK8bK589G0qTvXmmflQDb3QsXT7p73a4NAxUyqJq9KEhfc87X7CrvyYwGMESpIOreaBda7iouFV5G2OjKpxy7fI-Ax1gTOKf7qif9-qP-u12B50/s4032/DSC_0994.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgd2BP2Yxhf_CKX-bW01NiPSvwjDPGOPqaHKAb8v8Sogzq8UY3EJ83qP1RE2UIkB894wQC2UzOK-vfQCK8bK589G0qTvXmmflQDb3QsXT7p73a4NAxUyqJq9KEhfc87X7CrvyYwGMESpIOreaBda7iouFV5G2OjKpxy7fI-Ax1gTOKf7qif9-qP-u12B50/w171-h400/DSC_0994.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZbSZYVdClqc9YtpnQNUlJyufSHNc7wJzrmUtPQuXKroxv7pl6xyx1akPK0lSsdHDLkXnUv_Ek20rXBphzoUe-poiIdkdUTcSoZLks1QzaSWCuy_8A4qtqSpm3fbD_gah79ENbdUYkzkFze65hH4eGsxBznkW06DUDpDEuoXen8JHrHBJcHM2Uwd6YuHw/s4032/DSC_0996.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZbSZYVdClqc9YtpnQNUlJyufSHNc7wJzrmUtPQuXKroxv7pl6xyx1akPK0lSsdHDLkXnUv_Ek20rXBphzoUe-poiIdkdUTcSoZLks1QzaSWCuy_8A4qtqSpm3fbD_gah79ENbdUYkzkFze65hH4eGsxBznkW06DUDpDEuoXen8JHrHBJcHM2Uwd6YuHw/w171-h400/DSC_0996.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTVKbEWWf2LgB9AqDPvrCjrhHuFkwalMYIK9ffW_q51twenHpue8KgU0S3yPyZPv-U8PvFcq6Ma23EOxGNYqTi-jOTTSIV5Mu8aAbF8KkT7VnPI-QtpKqyP0Tful08DQp1Cw4tZ9W29iliPwscPpUZhl_uHcgCY8uQ5ilJHNPK7bxvExMPBhOd9VpAe-8/s4032/DSC_0998.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTVKbEWWf2LgB9AqDPvrCjrhHuFkwalMYIK9ffW_q51twenHpue8KgU0S3yPyZPv-U8PvFcq6Ma23EOxGNYqTi-jOTTSIV5Mu8aAbF8KkT7VnPI-QtpKqyP0Tful08DQp1Cw4tZ9W29iliPwscPpUZhl_uHcgCY8uQ5ilJHNPK7bxvExMPBhOd9VpAe-8/w171-h400/DSC_0998.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Og så kravler hun overalt hun kan komme til</div></div></div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjs_aGLufG71JYDZBypzbhQ5uqrMxTlB2ku6gN14c3yyHydOw0k_om04QYI0aXc7TGOI1dGt_otnmQlGIRpHb8FSyZkqk5_c_4Mahz7d9Vhm4eDVg9IA6H7ImyXgSQnGa0Z3z6MED6FMffNiI2lq17iHDETJom37vtWqnDgbtgiJXBWVXGuD4HV0jTwy3Y/s4032/DSC_0982.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjs_aGLufG71JYDZBypzbhQ5uqrMxTlB2ku6gN14c3yyHydOw0k_om04QYI0aXc7TGOI1dGt_otnmQlGIRpHb8FSyZkqk5_c_4Mahz7d9Vhm4eDVg9IA6H7ImyXgSQnGa0Z3z6MED6FMffNiI2lq17iHDETJom37vtWqnDgbtgiJXBWVXGuD4HV0jTwy3Y/w171-h400/DSC_0982.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmGER1GiTqUGL2nI7T3o6XNcLKS7ghyphenhyphenV_BD10LSj8ozzdyHKokWVyrS5Ah4np7H5FBlR2JNZbCk3hwtaBjgImppTl_s4Tp5L5jxcAhrnd7KOt7vbS6crCZKz4De9FvIXDGK1XZBGr3bpAaA9HdY6ivSf0HYsezxnjQG2PTUl3_tk7L_vXqlUaysyImtRA/s4032/DSC_0991.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmGER1GiTqUGL2nI7T3o6XNcLKS7ghyphenhyphenV_BD10LSj8ozzdyHKokWVyrS5Ah4np7H5FBlR2JNZbCk3hwtaBjgImppTl_s4Tp5L5jxcAhrnd7KOt7vbS6crCZKz4De9FvIXDGK1XZBGr3bpAaA9HdY6ivSf0HYsezxnjQG2PTUl3_tk7L_vXqlUaysyImtRA/w171-h400/DSC_0991.JPG" width="171" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjL3tnam0PUv3cc7TTwPfq0EAYJRdpDUc0DnZwj_oWFtPTh39A-nzZ4Xr63y4JreNbYLevU_o0nWNc4h9D4eSOt5hGg7ghehUAEp0rYz-kPaIfAUmn35XeOGT5iDzBKIjjUm0wxsC1FhhnhUXfL5SkOjn_eu43wvUurUcWRKe6Q2xxRy9hg9hIJueQU1UI/s3264/DSC_0990.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3264" data-original-width="2448" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjL3tnam0PUv3cc7TTwPfq0EAYJRdpDUc0DnZwj_oWFtPTh39A-nzZ4Xr63y4JreNbYLevU_o0nWNc4h9D4eSOt5hGg7ghehUAEp0rYz-kPaIfAUmn35XeOGT5iDzBKIjjUm0wxsC1FhhnhUXfL5SkOjn_eu43wvUurUcWRKe6Q2xxRy9hg9hIJueQU1UI/s320/DSC_0990.JPG" width="240" /></a></div></div>Godt nytår!<br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMXX_yCnfr91B-m4PPsqWUaF85YMZgrYtTgqETntXfm65KyKjahhyW_OLSRxG-KvyTI_-PsKzNJIJ8RYGT7lhCUW6yvh6ZcIaqVxnSiXWMSj4OyUlaIOPvfNMZCqZ7hZAJrQ69b3vEKBUaYtQ-Y8qRbPFgePEYOau2dQuFFllEZNjsx6QqBw6gySJ_wLU/s4032/DSC_1003.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="1728" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMXX_yCnfr91B-m4PPsqWUaF85YMZgrYtTgqETntXfm65KyKjahhyW_OLSRxG-KvyTI_-PsKzNJIJ8RYGT7lhCUW6yvh6ZcIaqVxnSiXWMSj4OyUlaIOPvfNMZCqZ7hZAJrQ69b3vEKBUaYtQ-Y8qRbPFgePEYOau2dQuFFllEZNjsx6QqBw6gySJ_wLU/s320/DSC_1003.JPG" width="137" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><br /><p><br /></p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-30078707113782033962023-12-14T17:55:00.000-08:002023-12-14T17:55:44.519-08:00Tilfælde eller Tegn<p style="text-align: left;">Jeg sad og så Simpsons tidligere på ugen, og de havde et af de afsnit, hvor de fortæller tre historier. Nogle gange litteraturklassiskere som Tom Sawyer og Huck Finn eller Hamlet, men denne gang var det historiske figurer. Der var en fortælling om Henry VIII, en om Mozart og Salieri, og så var der en om Lewis og Clarks ekspedition til Stillehavet, med Lisa i rollen som Sacagawea.</p><p><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNdHxFyKDi__d7ylZEmRKtLAkuVoInLlxuo0m_yFqjR9EVLXghgFvRh_UqC2gjgWo86EDS3qV-Fh7PkT9HMKonuHQlNzmQyeuYQF2jMnD7yVGfSHClvU5l5KhWdVJeWUGp9xuT1bvWs8ehajZCiZ0y_PUQ1zMYXYpmnx8hvnfA9FZ3BGiDWfNClS1nMHg/s1643/billede_2023-12-15_024111461.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="925" data-original-width="1643" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNdHxFyKDi__d7ylZEmRKtLAkuVoInLlxuo0m_yFqjR9EVLXghgFvRh_UqC2gjgWo86EDS3qV-Fh7PkT9HMKonuHQlNzmQyeuYQF2jMnD7yVGfSHClvU5l5KhWdVJeWUGp9xuT1bvWs8ehajZCiZ0y_PUQ1zMYXYpmnx8hvnfA9FZ3BGiDWfNClS1nMHg/w400-h225/billede_2023-12-15_024111461.png" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Lenny & Carl i rollen som Lewis og Clark, med Lisa som Sacagawea</td></tr></tbody></table></p><div style="text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><span style="text-align: left;">Den fik mig til at tænke på, at, jeg har hørt om ekspiditionen før, men har aldrig læst om den. Så dagen efter læste jeg <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Sacagawea">Wikipedias artikel om Sacagawea,</a> både for at lære om et emne jeg ikke ved noget om, og også for at se hvor Simpsonsafsnittet afveg fra historien; Sacagaweas franske mand - en mand hun blev solgt til som 13-årig - døde ikke under ekspiditionen som afsnittet, viste, men overlevede hende med 30 år.</span></div><p></p><p style="text-align: left;">Ud over det, lærte jeg også om The Sacagawea Dollar. En dollarmønt som blev udstedt i 2000 som en afløser for den tidligere Susan B. Anthony Dollar, men nu i guld i stedet for sølv, så den ikke mindede så meget om deres 25c mønt. Mønten forestiller Sacagawea der bærer sin lille søn Jean Baptiste på ryggen, men eftersom at der ikke findes nogle samtidige billeder af Sacagawea, fandt man en Shoshone-kvinde til at stå model, da Sacagawea også var Shoshone. Fordi mønter støt udfases fra cirkuleringen, og at USA jo også har en 1 Dollarseddel, har Sacagaweamønten aldrig fået en særlig stor udbredelse.</p><p style="text-align: left;">Så det var en overraskelse, da jeg så den følgende dag - to dage efter at have set Simpsonafsnittet - hjalp min far med at tælle indsamlede penge fra juleraslen på gaden, og lagde mærke til en mønt i 20kr. bunken, som så lidt forkert ud.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPDQ3s4hzmCFdWz7ZYctR9QfjeJ8tHrA06Ebzc5uyAm86WgVD5iByfXhoHixZ1wzaMshtTP5m5hwL3NLGXi9JpD4mxG7ptkKxCXxaAjBLwWz7rX4BjY0_5djixdzYREUU5cwr88V8u47DXcbvZbgPtyoCY9-MxBc_1b5aLgob1-89icLNzKPv9IWyQFbw/s1607/Sacagawea%20Dollar.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1607" data-original-width="822" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPDQ3s4hzmCFdWz7ZYctR9QfjeJ8tHrA06Ebzc5uyAm86WgVD5iByfXhoHixZ1wzaMshtTP5m5hwL3NLGXi9JpD4mxG7ptkKxCXxaAjBLwWz7rX4BjY0_5djixdzYREUU5cwr88V8u47DXcbvZbgPtyoCY9-MxBc_1b5aLgob1-89icLNzKPv9IWyQFbw/s320/Sacagawea%20Dollar.jpg" width="164" /></a></div><p style="text-align: left;">Wow!</p><p style="text-align: left;">En mindre udbredt mønt, associeret med et emne som jeg lige har læst om, er rejst over Atlanterhavet, for at dukke op i en raslebøsse, som jeg sad og var med til at tælle.</p><p style="text-align: left;">Verden er fuld af undere.</p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-39221783086057985502023-11-14T06:49:00.000-08:002023-11-14T06:49:57.255-08:00Om Jesu fødselshistorier<p style="text-align: left;"> *OBS* Dette er et oplæg som bryder med den kirkelige tradition. Det er muligvis ikke for alle. *OBS*</p><p style="text-align: left;"><br /></p><h2 style="text-align: left;"><span style="font-size: large;">Indledning</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Under kong Herodes’ regeringstid, kom ærkeenglen Gabriel til Maria i Nazaret i Galilæa, og fortalte hende, at hun skulle blive med barn ved Helligånden og føde Guds søn. Maria svarede: “Se, jeg er Guds tjenerinde.” Da Marias forlovede, Josef, opdagede at hun var gravid, uden at have været sammen med ham, forsøgte han at skille sig fra hende. En engel kom til Josef i en drøm og fortalte ham, at Maria var blevet med barn ved Helligånden, og han skulle ikke være bange for at tage hende tilbage. Senere udsendte kejser Augustus en befaling om at alle skulle indskrives til folketælling, og fordi Josef var af kong Davids hus, skulle han rejse til byen Betlehem i Judæa, for at lade sig indskrive. Da de kom til Betlehem var der ikke plads i herberget, så Josef og Maria fandt en stald. Dér fødte hun sin søn, og lagde ham i en krybbe. Ude på marken vogtede hyrderne deres får, da en himmelskare af engle viste sig for dem, og sang at “I dag er der født jer en frelser i Davids stad.” Hyrderne skyndte sig ind til byen, for at se dette nyfødte barn, og de gik rundt og fortalte om hvad de havde hørt. Da kom tre vise mænd fra Østerland til Judæa og spurgte efter det nyfødte kongebarn, de havde nemlig fulgt den ledestjerne. Kong Herodes blev bange for at dette nye barn skulle være større end ham. Han samlede præsterne og de skriftkloge, og spurgte, hvor Messias skulle fødes, de svarede i Betlehem. Herodes hidkaldte de tre vise mænd, fortalte hvor de kunne finde barnet, og når de havde set det, skulle de komme tilbage, og fortælle ham hvor de fandt ham, så han også kunne tilbede den nye konge. De vise mænd fulgte stjernen til Betlehem, hvor de fandt barnet, og dets moder, og gav dem gaver, guld, røgelse og myrra. I en åbenbaring fandt de at Herodes ville dræbe barnet, så de vendte hjem til deres land ad en anden vej. Da Kong Herodes lærte at de vise mænd havde narret ham blev han vred, og befalede alle nyfødte drenge i Betlehem skulle myrdes. En engel kom til Josef, og sagde at Herodes ønskede barnet til livs, så Josef tog Maria og barnet og flygtede til Egypten. Først da Herodes var død, rejste de hjem til Nazaret.”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dette er historien om Jesu fødsel, som den bliver undervist verden over i søndagsskole, taget ud fra evangelierne i det Nye Testamente, Guds Ord som er overleveret, til os i dag, gennem 2000 år.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det lyder godt, men er det nu også sådan at det er foregået? Hvis man rent faktisk læser evangelierne - specifikt Matthæus og Lukas - så ser man hurtigt, at de ikke fortæller om Jesu fødsel på den måde. De fortæller deres egne fødselshistorier, og kirketraditionen har senere sammenflettet de to til én. “Men er det et problem, når de nu fremhæver hinanden så godt?” spørger du måske. Ja, ud fra et antropologisk perspektiv, vil det være en alvorlig brøde, at tage to historier, der ligner hinanden og flette dem sammen til én. Hvor mange af verdens myter og legender er ikke gået tabt, fordi den lærde antropolog der besøgte et såkaldt “mindre civiliseret” samfund, for at lære om dem, kun skrev en version af en fortælling ned, fordi der kun var to eller tre detaljer til forskel. De to eller tre detaljer kan have været hvad adskilte to nabofolk fra hinanden, og nu har antropologen gjort dem til samme folk.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Desuden er jeg ikke så sikker på, at Matthæus’ og Lukas’ fødselshistorier virkelig fungerer så godt sammen som kirketraditionen vil have at vi skal tro.</span></p><p style="text-align: left;"><b id="docs-internal-guid-f7db1adf-7fff-4ce2-4863-eab1b17dc822" style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg vil hér nærlæse, hvad evangelisterne skrev, med fokus på den danske autoriserede oversættelse fra 1992. Jeg har også kigget på et meget tidligt forsøg på at flette de to historier sammen, nemlig Jakobs Forevangelium - ved dansk oversættelse af Jørgen Ledet Christiansen og Helge Kjær Nielsen 2005 - som menes skrevet i perioden 120-150.</span></p><p style="text-align: left;"><span style="font-family: "Times New Roman", serif; font-size: x-large; white-space-collapse: preserve;"><br /></span></p><p style="text-align: left;"><span style="font-family: "Times New Roman", serif; font-size: x-large; white-space-collapse: preserve;">Matthæus</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 1 starter med en slægtstavle, som har til formål at bevise, at Jesus er direkte efterkommer af Abraham, gennem kong David.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>18 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maria var forlovet med Josef. Forlovelse skal ikke ses som en moderne forlovelse. I Antikkens jødiske samfund var forlovelser, så godt som altid, arrangerede ægteskaber blandt brudeparrets fædre. Det kunne være mens parret var ungt - tidlige teenageår - eller måske så sent som i 30’erne. Bruden ville blive en del af gommens faders slægt, så han skulle forberede et brudekammer i sin fars hus, før han kunne hente bruden, og føre hende til sit nye hjem. Jesus bruger en del allegorier, som bygger på de jødiske ægteskabstraditioner, som at vi er hans brud, eller i John. 14,3 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”. For at annullere en forlovelse, skulle man søge om skilsmisse, så man var i bund og grund allerede gift før selve bryllupsceremonien. Måske ville Trolovelse være en bedre oversættelse?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som sagt kunne det arrangerede brudepar være i alle mulige aldre. Hér i Matt. hører vi intet om hvor gamle Maria og Josef var, men i en af de andre tekster jeg kigger på, gør vi.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>19 Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jf. Deut. 22,23-24 skulle en forlovet jomfru, og den mand der havde samleje med hende - som ikke var hendes forlovede - begge stenes til døde. Her står Josef med det dilemma, at hans forlovede er blevet gravid, så logikken siger at hun må have været sammen med en anden ukendt mand, og skal derfor ifølge Torahen henrettes.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For at sparre Marias liv, overvejede Josef derfor en skilsmisse, så hun derefter kunne gå til den mand, hun eftersigende har haft samleje med, som der står i Deut. 24,1-2. Josef var en god jøde, der tydeligvis kendte loven.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herrens Engel - αγγελος κυριου “angelos kuriou”. Angelos “budbringer” er oversat fra det hebraiske ord מלאך - mal’ak - “budbringer”. Kuriou oversættes Herre, når det bruges om Gud og Jesus, men ordet kan også oversættes Mester eller Ejer.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Budbringeren kommer til Josef i en drøm, i stedet for at vise sig personligt, som i andre historier.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">μη φοβητης - me fobethes - vær ikke bange. Det kommer af samme rod som ordet fobi.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Egentligt יהןשע - Josva - “Jahve frelser”. Men hvorfor kalder vi ham så Jesus i stedet for Josva? I de første århundreder omkring tidsskiftet fra fvt. til evt. blev navnet ofte skrevet ישןע - Yeshu</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">ä</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. På aramæisk ville det nok have været udtalt tættere på “Yeshu´”. Da den hebraiske Tanakh først blev oversat til græsk, i det der kaldes Septuaginta, blev navnet Josva konsekvent oversat som Ιησου - Iesou - altså, Josvabogen hedder Jesusbogen. Suffiks s’et i Ιησους blev tilføjet på grund af græske grammatiske regler.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Matt. har en række opfyldelsescitater, der indledes på denne måde.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>23 “Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” - det betyder: Gud med os.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Baseret på Es. 7,14 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel”</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Det hebraiske ord עלמה - ‘almah - betyder “(en) ung kvinde”. En jomfru ville være בתןלה - betulah - f.eks. Gen. 24,16; Deut. 22,14; Dom. 21,12 og Es. 47,1. ‘almah bruges også som “ung pige/kvinde” i Højs. 6,8 og Ords. 30,19.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Efter jødisk tradition, skal Esajas profeti til kong Akaz fortolkes som at omhandle sin egen søn, set i Es. 8,1-4.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Matt. bruger det græske ord παρθενος - parthenos - “ugift pige” kan også oversættes både som “ung pige” og “jomfru”. Ligesom med navnet Jesus, bruges ordet παρθενον hér, fordi det er dét ord som Septuaginta bruger i Es. 7,14.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det er det samme ord som ruinerne til Parthenontemplet indviet til Athena i Athen.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>24 Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Josef er ikke længere bange for ydmygelsen fra andre jøder, og sørger for, at han og Maria er gift, før hun føder.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>25 Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Josef lå ikke med Maria </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 700; text-decoration-skip-ink: none; text-decoration: underline; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">før</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> hun fødte sin søn. Men gjorde han bagefter? Det siger Matt. intet om, men for nogle kristne trosretninger er det ikke bare vigtigt at Maria var jomfru, da hun fødte Jesus, men også at hun forblev jomfru hele sit liv. Personligt har det ikke så meget betydning for mig, om Maria var “Evigjomfru” eller ej.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 2</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes den store var konge over Judæa og tilgrænsende områder 40-4 fvt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Østerland hedder ανατολων - anatolôn - “solopgangens land”. Muligvis Iran, eftersom at de vise mænd kaldes μαγοι - magoi - eller “magi” (ikke magi, som tryllerier, men det engelske ord udtalt maydzai) som er titlen på zoroastriske præster.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Matt. nævner intet om hvor mange vise mænd der ankom til Jerusalem. Langt de fleste kristne trosretninger siger at der var tre - formentligt fordi at de bragte tre forskellige gaver - men i Østkirken, særligt den syriske kirke, siger traditionen at der var </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 700; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">mindst</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> tolv vise mænd.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 og spurgte: “Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">De vise mænd må have været astronomer/astrologer, som studerede stjernerne. De to udtryk betød det samme i Antikken, det er først i moderne tid, at de begyndte at betyde hver deres form for læring om rummet og Universet.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hele Jerusalem med ham? Herodes bliver selvfølgelig nervøs over at høre, at en konge der kan tage tronen fra ham, er blevet født. Men hvad med folk i Jerusalem?</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes var politiker, så kundskab i skrifterne var sekundært for ham. Desuden kom hans fars slægt oprindeligt fra Idumæa (Edom) syd for Judæa, og var blevet tvangskonverteret til Jødedommen under Hasmonæerdynastiet (dvs. Makkabæerne), så det er ikke utænkeligt, at han ville have brug for at hidkalde de skriftkloge, for at lære om profetierne.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>5 De svarede ham: “I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Betlehem - ביתלהם - “Brødbyen”.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Citatet er en blanding af ord fra Mika 5,1 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel;</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” og 5,3 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” såvel som 2. Sam. 5,2b “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Og Herren har sagt til dig: Du skal vogte mit folk Israel, du skal være fyrste over Israel.”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Efrata er navnet på området hvori Betlehem ligger.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>7 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes spurgte ikke bare hvornår stjernen viste sig. Han forhørte dem </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 700; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">indgående</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> om hvornår den viste sig. Det har altså ikke bare været en ekstra stjerne, der dukkede op på himlen i sidste uge, men én som har været på himlen noget tid.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: “Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Her er et af stederne hvor kirketraditionen sidder på rygmarven for mig. Jeg er vant til at tænke på historien som at kong Herodes gav de vise mænd guld, for at bestikke dem til at vise ham vejen til Kristusbarnet, men der står intet om at han giver dem guld i Matt.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At stjernen gik foran dem, og stoppede over stedet hvor Jesusbarnet var, viser igen at dette ikke var en almindelig stjerne, men en magisk, ja, ligefrem guddommelig stjerne.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Glæde er hér χαραν - charan - som er fra samme rod som χαιρετε - chairete - i Filip. 4,4 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Glæd jer altid i Herren.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Denne glæde er nærmest en jubelfryd, frem for en “det er jeg glad for at høre”-glæde.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maria og Josef bor i et hus i Betlehem, hvor de vise mænd finder dem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Røgelse hedder λιβανον - libanon - “hvid”. Muligvis fordi at handelsruten gik igennem Libanons hvide bjerge?</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Denne gang er det de vise mænds tur til at få visioner i drømme. I modsætning til Josef, ser de vise mænd ikke en Guds budbringer, men bare en åbenbaring. Åbenbaringen kan selvfølgelig godt være givet til dem af en engel, men det siger teksten ikke noget om.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>13 Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Englen kommer i hvert fald til Josef. “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Tag </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 700; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">barnet</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> og </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 700; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">dets</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> mor</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” i bestemt ental, fortæller mig at der kun er ét barn, i Josef og Marias varetægt. Mark. 3,31 - og dets paralleller i Matt. 12,46 og Luk. 8,19 - fortæller os, at Jesus havde brødre. Så hvor kommer de fra? Husk dette til senere.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>14 Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg har ingen kommentarer til dette vers, men jeg undersøgte roden til navnet Egypten. Gennem latin - Aegyptus - fra græsk Αιγυπτον - Aigypton - selv en udvikling fra Mykenegræsk (ca. 1400 fvt.) der kaldte det a-ku-pi-ti-yo. Det var en grækificering af det Amarnaegyptiske navn for den egyptiske hovedstad Hikuptah, der selv er en udvikling fra det meget tidligere oldegyptiske ḥwt-kȝ-ptḥ, som betyder “Hjem for (guden) </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ptah’s Ka”. Byen kendes bedre som Memphis.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: “Fra Egypten kaldte jeg min søn.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos. 11,1 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Hoseas beskriver i kap. 11 Israel som et spædbarn og dets forhold til sin omsorgsfulde far.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>16 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvis Jesus var et nyfødt barn - som kirketraditionen siger - hvorfor skulle Herodes så myrde alle drengebørn på </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 700; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">to år</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> og under? Det var derfor han forhørte de vise mænd indgående om stjernen. Det var en stjerne, som allerede havde været på himlen i to år, da de kom til Jerusalem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som historiker må jeg gøre opmærksom på, at Matthæusevangeliet er den eneste kilde vi har til Barnemordet i Betlehem. Selv de samtidige historikere, der skrev Herodes’ biografi Nicolaus af Damaskus og Josefus, nævner intet om at Herodes beordrede småbørn myrdet. Josefus fremhæver dog mange af Herodes’ grusomheder, bl.a. at han lod tre af sine egne sønner myrde, så man skulle tro at han også gerne ville bruge Betlehemsmassakren i sin biografi, men nej. Derfor er der ikke mange historikere der tror på at massakren rent faktisk skete.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>17 Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Indledning til et opfyldningscitat.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>18 I Rama høres råb, gråd og megen klage;</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jer. 31,15 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dette siger Herren: I Rama høres klageråb, bitter gråd;</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste over sine børn, for de er borte.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Jeremias taler om hvordan de forviste jøder, der er på vej i eksil, er samlet i byen Rama, nord for Jerusalem. Evangelisten fremhæver Jeremias’ opråb som massakren i Betlehem. Betlehem ligger i Benjamins land, så i overført betydning er de Rakels børn, som hun græder over.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes den store døde 4 fvt. vi ved fra barnemordet i Betlehem at Jesus mindst har været to år dengang. Vi får intet at vide om hvor længe de boede i Egypten, men lad os bare sige at de kun var der et par måneder. Jesus må så være blevet født 6-7 år fk.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>20 og siger: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Drag til Israels land. Det bliver ikke specificeret, om det er Judæa eller Galilæa - eller måske endda Samaria - bare Israels land. Englen lader selv Josef bestemme om de skal vende tilbage til Judæa, eller om de skal tage til en af de andre regioner.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ingen kommentarer.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa,</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Efter Herodes den Stores død, blev hans rige opdelt mellem sin søster og hans sønner.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Søsteren Salome I regerede over et område, nogenlunde svarende til vor tids Gazastribe, frem til sin død i 10 evt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes Arkelaos var ethnark over Judæa, men han var så upopulær blandt jøderne, at de romerske myndigheder væltede ham i 6 evt., og gjorde Judæa til en romersk provins under den syriske guvernør.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Filip var tetrark over nogle ikke-jødiske områder nordøst for Jordanfloden, frem til 34 evt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes Antipas var tetrark over Galilæa og Peræa (øst for Jordanfloden) frem til 39 evt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Judæa var tilsyneladende Josefs første valg. At han ikke turde tage dertil af frygt for Herodes’ søn, gør det ironisk at han så rejser til Galilæa, som også regeres af en af Herodes’ sønner, i stedet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Denne gang fik Josef en åbenbaring i drømme, ligesom de vise mænd. Der står ikke noget om en engel.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>23 og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hverken Nazaret eller nazaræer nævnes i GT eller profeterne. Nazaræer kan grammatisk ikke udledes af Nazaret, hvad end evangelisten har troet. Måske kommer ordet nazaræer fra en græsk afledning af det hebræiske נצר - n</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">e</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">ts</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">æ</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">r - “rodskud” jf. Es. 11,1 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Et skud gror frem fra hans rod.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p></p><div style="text-align: left;"><span style="font-family: "Times New Roman", serif; font-size: x-large; white-space-collapse: preserve;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: "Times New Roman", serif; font-size: x-large; white-space-collapse: preserve;">Lukasevangeliet</span></div><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 1 begynder med en hilsen til en, ellers ukendt, Theofilus, og følges derefter af en beretning om Johannes Døbers fødsel, som kort bliver sat på pause, sådan at evangelisten kan skrive om Marias bebudelse i vers 26-38.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Gabriel “Gud er min styrke”. I Luk. bor Maria og Josef i Nazaret i Galilæa, fra begyndelsen, i stedet for at flytte til byen som i Matt.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Et af de få punkter hvor Luk. er enig med Matt., er at Josef var af Davids slægt. Begge er tavse om Marias herkomst.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ligesom i Matt. er ordet παρθενον også her oversat som jomfru, men kan sagtens betyde ung pige.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: “Herren er med dig, du benådede!”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">χαιρε er hér oversat som “hilsen”, men det er ordet for glæde, som i Filip. 4,4.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">κεχαριτωμενη “Du som har fået (vist) nåde”.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>29 Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Grebet af frygt, Maria forstår ikke hvem denne fremmede person, som er trådt ind i hendes hus er, eller hvad han siger.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>30 Da sagde englen til hende “Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">μη φοβου - som nævnt i Matt. - er fobou samme ord som fobi. Vær ikke frygtsom.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">χαριν - charin - en gave uden fortjeneste. Det er det andet led i κεχαριτωμενη i vers 28.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Igen egentligt יהושע Josva “Jahve frelser”.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone;</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">υιος υψιστου - uios upsistou - “søn af den højeste”. Superlativ form af υψι “høj”.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">κληθησεται - klethesetai - “han skal blive kaldt”.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jesus skal opfylde Guds løfte til David i 2. Sam. 7,12-13: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jakobs hus er lig Israel jf. Gen. 32,29: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så sagde han:»Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret.«</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Israel - ישראל - betyder “Gud regerer”, men efter Hos. 12,4 er det ofte tolket som “kæmpe med Gud”.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jakob - יעקב - har mange betydninger: “Efterfølger”, fordi han var yngre tvilling til Esau; kan være afledt af det hebræiske ord for “hæl” - עקב; “overtræder” fordi Jakob snød sig til Isaks velsignelse, tiltænkt Esau; “Gud beskytter” fordi han var under Guds beskyttelse.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>34 Maria sagde til englen: “Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ligesom at Josef stod med dilemmaet om en gravid Maria i Matt. 1,19, undrer Maria sig her over hvordan det skulle være muligt for hende at blive gravid, uden at have været sammen med en mand.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>35 Englen svarede hende: “Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Guds ånd vil komme over Maria, så Gud vil selv være barnets far.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>36 Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned;</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At en ufrugtbar kvinde er blevet gravid, kalder tilbage til Sara, Rebekka, Rakel (i Genesis) og Hanna (i 1. Sam.).</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>37 thi intet er umuligt for Gud.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jf. Gen. 18,14: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Intet er umuligt for Herren!</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>38 Da sagde Maria: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” Så forlod englen hende.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maria svarer at hun er δουλη κυριου - doule kurio - “Herrens δουλη”. δουλη - feminin form af δουλος - bliver ofte oversat som “tjenerinde”, men betyder faktisk “slavinde”, som i at hun er Guds slave. Grænsen mellem en tjener og en slave var meget flydende i Antikken, i modsætning til vores forståelse af de to termer i dag.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Vers 39-56 besøger Maria Elisabeth, og synger en lovsang til Gud. Resten af kapitel 1 handler om Johannes’ fødsel.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 2 fortæller om selve Jesu fødsel, men her viser evangelisten, at han ikke har meget styr på de historiske fakta. Han har haft et fokus på at fortælle en god fortælling, men har ikke tænkt på at faktatjekke sine kilder.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Romerne holdt folketællinger hvert femte år - de første går helt tilbage til kong Servius Tullius som regerede 578-535 fvt. Folketællingerne blev ført, for at tælle folks sociale status, og man talte kun </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Pater familias</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> - familiens overhoved.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hovedformålet med folketællingerne var todelt: udregning af skatteopkrævelser og bedømmelse af hvor mange mænd i militæralder, der kunne komme i trøjen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Blandt de overlevende folketællinger fra Augustus’ tid, findes ingen som gjaldt hele Romerriget.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Publius Sulpicius Kvirinius var guvernør i Syrien - med autoritet over Judæa - fra 6 evt til 12 evt. Han stod for at udføre en folketælling af Judæa, efter at det blev en romersk provins, da Arkelaos blev væltet.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Romerske folketællinger krævede ikke at folk forlod deres hjem, for at rejse til deres forfædres hjemby. Tænk hvis en person fra Alexandria i Egypten boede i Paris, og skulle rejse alle de 4.300 km til sin hjemby. Nej, romerne var kloge nok til kun at tælle folk, som faktisk boede dér hvor folketællingen fandt sted.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I GT betyder Davids by som regel Jerusalem. F.eks.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Es. 22,9-10 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I så, at der var mange revner i Davidsbyens mure. Så samlede I vandet i Nedredammen. I gennemgik Jerusalems huse og rev nogle ned for at befæste bymuren.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2. Sam. 5,7 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Men David indtog klippeborgen Zion, det samme som Davidsbyen.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2. Kong. 9,28 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hans folk kørte ham til Jerusalem og lagde ham i graven hos hans fædre i Davidsbyen.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Galilæa var en selvstyrende region under Antipas, og talte derfor ikke med til Kvirinius’ folketælling over Judæa.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Afstanden fra Nazaret til Betlehem svarer nogenlunde til gåafstanden mellem henholdsvis Frederikshavn og Randers; Aalborg og Horsens; Hobro og Fredericia; Aarhus og Esbjerg; Aarhus og Odense; Kolding og Lemvig; Odense og København (minus Storebælt).</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Matt. var Josef og Maria gift, da Jesus blev født. Hér er de stadig forlovede.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ingen kommentarer.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">πρωτοτοκον - prototokon - “først-født”. Kol. bruger det samme ord i 1,15b: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">al skabnings førstefødte.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Matt. blev Jesus født i et hus, men hér fremhæves den usleste, mest ydmygende begyndelse på Jesu liv, som en forfatter i slut-første, begyndelse-andet århundrede, greko-romerske samfund kunne forestille sig.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Vi fortsætter i den dur, med hyrderne som var blandt de mest ringeagtede og fattige folk i samfundet.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>9 Da stod Herrens engel for dem, og de blev grebet af stor frygt.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvor de vise mænd i Matt. kun fik en åbenbaring i drømme, så, her får de usle hyrder den ære at se en engel. En form for værdiomkalfatring - dvs. det der har værdi hér, har ingen værdi i Guds rige, og omvendt. Den fattigste gruppe i samfundet, er den som er værdig til at se Guds engles herlighed.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>10 Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Igen glæde er χαρω, en jubelglæde.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kristus er den latinske form af det græske χριστος - “den salvede” - tilsvarende hebraiske משיח.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg har altid fundet det interessant at de græske forfattere gerne ville oversætte, eller hellenisere navne og termer, mens andre sprog vælger at bruge de græske navne.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">σημειον - semeion - “(et) mærke”, “signal”, “mirakuløst tegn” eller “det, ved hvilket noget er kendetegnet”. </span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En engleskare der lovpriser Gud, får mig altid først til at tænke på frasen vi lærte i hebraiskundervisningen på universitetet: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">קדוש קדוש קדוש יהוה צבאות</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Es. 6,3. Men det er selvfølgelig ikke det, de synger hér.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>Fred til mennesker med Guds velbehag!</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Englenes lovprisning følger, at den salvedes fødsel indvarsler fredstiden for alle, som tager imod budskabet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Es. 9,5-6: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.”</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den lukanske teologi er selvfølgelig forskellig fra den johannæiske, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at hyrderne vil se det som er fortalt dem, og i mit hoved svare: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” John. 20,29.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ingen kommentarer.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn,</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Giv det videre. “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I skal være vidner om alt dette.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Luk. 24,48.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem;</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så gik hyrderne rundt i byen og fortalte hvad der var blevet sagt? Eller var der andre folk til stede, eller i nærheden af krybben?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Har folk lyttet til hvad en gruppe hyrder fortalte, eller har det været en Pinsedagssituation? ApG. 2,13 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">De har drukket sig fulde i sød vin.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At gemme ord i hjertet fornyer os, og rodfæster troen på Gud.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sl. 119,11: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Med hyrdernes lovprisning begynder menneskers lovprisning for Guds frelsende indgriben i verden.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Omskærelsen udføres på drengebarnets ottende dag, fordi en kvinde er uren, syv dage efter at hun har givet fødsel. jf. Gen. 17,12: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” og Lev. 12,2-3: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation. På den ottende dag skal drengens forhud omskæres.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p></p><div style="text-align: left;"><span style="font-family: "Times New Roman", serif; font-size: x-large; white-space-collapse: preserve;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: "Times New Roman", serif; font-size: x-large; white-space-collapse: preserve;">Jakob</span></div><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jakobs Forevangelium - også kaldet Protoevangelium - er en interessant tekst på flere måder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For det første er det et af de ældste apokryfe evangelier vi har i helhed - sammen med Thomasevangeliet - senest nedskrevet omkring 150 evt., men muligvis så tidligt som 120 evt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For det andet er teksten den ældste bevarede tradition om Marias evige jomfruelighed, såvel som navnene på hendes forældre - Joakim og Anna - så den har haft en kæmpe indflydelse på både den ortodokse og den katolske Mariatradition, på trods af at teksten hurtigt blev kætterdømt i Vestkirken.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For det tredje viser teksten, at selv i tidlige tider kunne folk se at de udbredte traditioner om Jesu fødsel på flere punkter var modsigende. Denne tekst er et forsøg på at sammenflette Matthæus og Lukas’ historier. Muligvis endda med en tredje nu tabt tradition?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En ting der ses ved teksten, er at forfatteren var meget mere historiebevidst end Lukas, og har forsøgt at rette hans historiske fejl. Har det gjort at de to traditioner flettes bedre sammen? Jamen, lad os da se på det.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som de fleste andre nytestamentlige apokryfer, er kapitel- og versinddelingen noget mere løst sat, end de kanoniske tekster. Bebudelsen til Maria sker først i kapitel 11, men sammenlignet med Luk. svarer det nogenlunde til hele kapitel 1 og de har sjældent mere end 4 (medium-lange) vers.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I modsætning til de kanoniske tekster, som er frit tilgængelige online, så er den danske oversættelse af Jakobsevangeliet en privat oversættelse, og underlagt mere ophavsret, så jeg kan ikke bruge lige så mange citater fra teksten - især ikke når det er 50% af teksten jeg skal bruge. <a href="https://www.newadvent.org/fathers/0847.htm">Jeg kan give et link til teksten på engelsk</a>. <a href="https://www.earlychristianwritings.com/text/infancyjames-greek.html">Ligeså også en græsk tekst.</a> I må bare stole på at jeg ikke har pillet ved oversættelsen som findes i Det Danske Bibelselskabs </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nytestamentlige Apokryfer</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> fra 2002, som genoptrykte den fra Ole Davidsens </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kristi Fødsel - Tekster og Tolkninger år To Tusind</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> fra 2000.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Fordi dette er en mindre kendt tekst end de foregående, må jeg hellere give et kort resumé af de første kapitler.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 1-9 Begynder med, at både Joakim og Anna er bedrøvede over ikke at kunne få børn. Joakim går ud i ørkenen og faster, mens Anna går rundt og synger en klagesang. Da kommer en engel til Anna, og siger at hun skal blive med barn. Anna lover barnet til templet, uanset køn. Efter syv måneder føder hun en datter, og giver hende navnet Maria. Seks måneder gammel kunne Maria allerede gå, men hun blev lukket inde i et særligt bygget helligdomsrum i huset, og blev opdraget af “hebræernes ubesmittede døtre”. Som etårig, tog præsterne og ypperstepræsterne og velsignede Maria, før hun som treårig blev bragt til templet. Maria blev opfostret i templet, og fik mad af en engels hånd, men da hun var fyldt tolv, blev præsterne nervøse for at hun skulle begynde at menstruere over det hellige tempel. I bøn fik de besked på at hidkalde alle enkemændene i Judæas område. Hver enkemand fik en stav, og den som Gud gav tegnet, skulle være den som Maria blev gift med. “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Josef, Josef, du er blevet udvalgt til at tage Herrens jomfru i din varetægt!</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” (9,1). Josef tøvede, da han var en ældre mand med sønner fra et tidligere ægteskab. Han blev dog overtalt, og tog Maria med sig hjem.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Allerede her kan vi se nogle vigtige punkter: Maria er selv et barn af en mirakuløs fødsel. Josef bor i Judæa, hvor, præcist, er ikke specificeret, men i hvert fald ikke i Nazaret, Galilæa. Josef har allerede sønner fra et tidligere ægteskab. Hvis Maria forbliver en evig jomfru, så kan hun jo ikke føde flere børn, men vi ved fra Mark. 3,31 at Jesus havde brødre, så de måtte altså nødvendigvis være Josefs sønner.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 10,1 Præsterne ville have lavet et nyt forhæng til templet i Jerusalem, og det skulle laves af ubesmittede jomfruer af Davids stamme. De fandt syv.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>1b Og præsten huskede pigen Maria, at hun var af Davids stamme og ubesmittet for Gud. Tjenerne gik bort og hentede hende.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Her nævnes første gang, at Maria var af Davids stamme. Muligvis fordi at Josef ikke er biologisk far til Jesus, så folk har spurgt: “hvordan kunne Jesus være af Davids stamme gennem ham?”, og derfor fortælles det nu, at han var det gennem moderen.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">10,2 Der kastedes lod om hvem af pigerne, der skulle stå for hvad.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2b Ved lodkastningen tilfaldt den ægte purpur og skarlagenet Maria. Og hun tog det og gik til sit hus.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2c Hun begyndte at spinde det. På den tid blev ypperstepræsten, Zakarias, stum, og Samuel overtog hans opgaver midlertidigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maria kan ikke have boet alt for langt væk fra templet, hvis hun kan gå hjem til sit hus med stoffet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jf. Ex. 25-27 (om indretningen af templet) skulle forgårdens portåbning have et forhæng af purpurblåt, purpurrødt og kaminrødt - se Ex. 26,31; 26,36; 27,16.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>11.1 Og hun tog en krukke og gik ud for at fylde den med vand. Og se, en stemme hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede. Velsignet er du blandt kvinder!« Og Maria så sig om til højre og til venstre, hvorfra denne stemme kunne komme. Hun skælvede, gik ind i huset og stillede krukken fra sig; derpå tog hun purpuret, satte sig på sin stol og spandt purpuret.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Englens stemme høres, men han ses endnu ikke. Maria er bange, men ikke så snart er hun tilbage i huset, før hun går i gang med at spinde igen, som om intet er hændt.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 Og se, en engel stod foran hende og sagde: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for ham, der er Herskeren over alt. Du skal blive med barn ved hans Ord.« Da hun hørte det, tænkte hun ved sig selv: »Skal jeg blive med barn ved Herren, den levende Gud, og føde, som enhver kvinde føder?«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">λογου - logou - “ord”, “tale” o.lign. I Johannæisk teologi, oversættes det altid med stort forbogstav, se John. 1,1: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Denne danske oversættelse, har også oversat med stort, men den engelske jeg linkede ovenover, oversatte med lille forbogstav.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3 Og se, en engel stod foran hende og sagde: »Ikke således Maria. For Guds kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes den Højestes søn. Og du skal give ham navnet Jesus. For han skal frelse sit folk fra deres synder.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde for hans ansigt. Lad det ske mig efter dit ord.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sammenblandede citater - i rækkefølge - fra Luk. 1,35; 1,32; Matt. 1,21 og Luk. 1,38.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">12,1 Maria forarbejdede purpuret og skarlagenet, hvorefter hun bragte det til præsten, som velsignede hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>12.1b »Maria, Gud Herren har ophøjet dit navn, og du skal være velsignet blandt alle jordens slægter.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">εμεγαλυνε - emegalune - bruges i moderne græske oversættelser af Daniel 2,48: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Derpå ophøjede kongen Daniel,</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”. </span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 Fuld af glæde tog Maria af sted til sin slægtning Elisabeth og bankede på døren. Da Elisabeth hørte det, lagde hun skarlagenet fra sig, løb hen til døren og åbnede den for hende, velsignede hende og sagde: »Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For se, barnet i mig sprang og velsignede dig.« Men Maria havde glemt de hemmeligheder, som englen Gabriel havde talt om. Hun så mod himlen og sagde: »Hvem er jeg, siden alle jordens kvinder priser mig salig?«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maria havde glemt et møde med en af Guds budbringere? Dette er første og eneste gang, at Gabriel nævnes ved navn i evangeliet. Man må håbe, at evangeliets læsere har vidst, hvem denne Gabriel var.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">3 Maria blev tre måneder hos Elisabeth, og hendes mave blev større og større. Af frygt fra Israels sønner skjulte Maria sig i sit hus.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3b Hun var seksten år gammel, da disse hemmelighedsfulde ting skete med hende.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Tekstvarianter nævner at Maria har været 10, 12, 14, 15 eller 16 år på dette tidspunkt.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3.1 Men da hun var i den sjette måned, se, da kom Josef hjem fra sit byggearbejde, trådte ind i huset og fandt hende gravid. Han slog sig i ansigtet og kastede sig til jorden på sin sæk; han græd bitterligt og sagde: »Med hvilket ansigt skal jeg se op på Gud Herren? Hvad skal jeg bede om for hende? For som jomfru har jeg modtaget hende fra Gud Herrens tempel, og jeg har ikke passet på hende. Hvem har bedraget mig? Hvem har gjort denne ugerning i mit hus? Hvem har røvet jomfruen fra mig og besmittet hende? Er det Adams historie, der har gentaget sig for mig? For ligesom Adam var borte i lovprisningens time, og slangen kom og fandt Eva alene, forledte hende og besmittede hende, således er det også sket for mig!«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At kaste sig til jorden i en sæk, kommer fra Gen. 37,34. Efter at Josefs brødre havde solgt ham til midjanitterne, viste de hans kjortel til deres far. “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så flængede Jakob sine klæder og lagde en sæk over lænderne, og han sørgede over sin søn i lang tid.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sidst i verset hentyder evangelisten til en apokryf jødisk tekst, kaldet </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Adam og Evas liv</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> - eller i græske versioner </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Moses’ Åbenbaring</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Det er ikke en tekst jeg kender meget til selv, men forskere mener at den er skrevet senest i 1. århundrede evt. I </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nytestamentlige Apokryfer</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">s oversættelse af Jakobs Forevangelium gives en kildehenvisning til teksten, som siger at Gud havde to engle i Eden, som vogtede over Adam og Eva. Men da de gik op for at tilbede Gud, fandt Djævelen sit snit til at forføre Eva.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 Og Josef rejste sig fra sækken, kaldte på Maria og sagde til hende: »Du som Gud drager omsorg for, hvorfor har du gjort dette? Har du glemt Herren din Gud?«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2b Du, der er opvokset i det helligste, og fået føde fra engle, hvorfor har du fornedret dig?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg går ud fra at ordet der er blevet oversat med “drager omsorg for” er μεμελημενη, men jeg har simpelthen ikke kunnet finde ordet. Min Nytestamentlige græske ordbog har ikke dét ord - nærmeste resultat er μεμενηκεισαν, som der står er afledt af μενω “forblive” eller “vente” - og når jeg har googlet ordet, så får jeg bare den græske tekst til Jakobs Forevangelium, men ingen ordbogsform af ordet, eller hvordan det er sammensat.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3 Men hun græd bitterligt og sagde: »Jeg er ren, og jeg har aldrig været sammen med en mand.« Josef sagde til hende: »Hvorfra kommer så det, du har i dit moderliv?« Men hun sagde: »Så sandt Herren min Gud lever: Jeg ved ikke, hvorfra det er kommet til mig.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">εκλαυσε af κλαιω “græde”, se også Matt. 2,18. πικρως “bitterligt”.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">ζη κυριος ο θεος μου “Herren min Gud lever”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maria starter med at bruge “ου” i sin forklaring på at hun ikke ved noget. ου kan bruges som en form for afsky, som “Føj, for en stank”, eller “Adr, hvor det smager”. </span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>14.1 Josef blev meget bange og trak sig tilbage fra hende. Han overvejede, hvad han skulle gøre med hende. Og Josef sagde: »Hvis jeg skjuler hendes synd, vil jeg blive opfattet som én, der kæmper mod Herrens lov. Hvis jeg afslører hende for Israels sønner, må jeg frygte, at det barn hun venter, kan stamme fra en engel, og jeg vil blive opfattet som én, der forråder uskyldigt blod til dødsdom. Hvad skal jeg altså gøre mod hende? Jeg vil skille mig fra hende i stilhed.« Og natten faldt over ham.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dette vers er en forlænget version af Matt. 1,19, med argumenter for og imod en offentliggørelse af graviditeten.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Deut. 22,22-27 omhandler straf for samleje mellem en forlovet pige og en anden mand.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 Og se, Herrens engel viste sig for ham i en drøm og sagde: »Vær ikke bange på grund af denne pige!</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2b Barnet er undfanget ved Helligånden, du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.« </span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2c Og Josef stod op af sin søvn og priste Israels Gud, der havde vist ham sin nåde. Og han tog pigen under sin beskyttelse.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Matt. 1,20 siger englen: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Hér skal han ikke være bange “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">på grund af denne pige!</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Umiddelbart ville jeg fortolke forskellen mellem disse to tekster som, at i Matthæusevangeliet gifter Josef sig med Maria, for at beskytte hende mod al hån hun end ville opleve, og i Jakobsevangeliet har han intet at frygte, fordi Gud Herren selv vil beskytte hende og barnet. Men så slutter verset af med at sige at: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">[Josef] tog pigen under sin beskyttelse.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Så Josef beskytter stadig Maria, men han gifter sig ikke med hende som i Matt. 1,24? Han lader hende bare fremstå som en kvinde der føder uden for ægteskabet?</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 15 og 16 beretter en fortælling om at Josef og Maria bliver ført til Templet i Jerusalem, under anklage om at Josef har haft samleje med den hellige Maria, opfostret i Templet, og som fik mad af engle. Da det hellige vand fra Templet ikke finder nogen synd hos dem, lader Ypperstepræsten dem gå fri.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>17.1 Men en befaling udgik fra kong Augustus om, at alle, der boede i Betlehem i Judæa, skulle lade sig indskrive. Og Josef sagde: »Jeg vil lade mine sønner indskrive; men hvad skal jeg gøre med denne pige? Hvordan skal jeg lade hende indskrive? Som min hustru? Det ville jeg skamme mig over. Men som min datter? Israels sønner ved, at hun ikke er min datter. Når den dag kommer, vil Herren vise, hvad der skal ske.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kong Augustus? Den engelske oversættelse jeg har fundet siger “Emperor Augustus”, mens den græske tekst jeg har fundet kun har Augustus i parentes, som en mulig erstatning for den egentlige tekst de viser, nemlig Ηρωδου - Herodes. Jeg tænker at der nok har været tale om forskellige versioner af evangeliet i omløb, og når man oversætter, så bliver man jo nødt til at vælge én version.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det var kun folk der boede i Betlehem som skulle indskrives? Det giver måske lidt mere vægt til den version af teksten der sagde at Herodes befalede mandtællingen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At Josef vil lade både sine sønner og Maria blive optalt til en indskrivning som kun gælder Betlehem, er nok det tydeligste bevis på, at de bor i Betlehem i dette evangelium.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 Og han sadlede sit æsel og satte hende på det, og hans søn førte det, og Samuel fulgte efter. Og de var henved tre mil fra målet. Da vendte Josef sig om og så, at hun var bedrøvet. Han sagde til sig selv: »Måske lider hun på grund af det barn, hun venter?« Josef vendte sig om igen og så, at hun lo. Og han spurgte hende: »Maria, hvad er der med dig, siden jeg snart ser dit ansigt le, snart være bedrøvet?« Og hun svarede ham: »Josef, jeg ser to folk for mine øjne. Et, der græder og klager, og et, der glæder sig og jubler.« </b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At de rejser til Betlehem, på trods af at de jo bor dér, skyldes formentligt, at forrige kapitel endte ved Templet i Jerusalem, og nu skal de så hjem. Sønnen, der fører æslet, blev dog ikke omtalt i de forrige kapitler.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Og Samuel fulgte efter.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">” Øhh, hvem er Samuel? Det er godt med E-bøger hvor man kan søge efter specifikke ord og navne. Samuel er kun nævnt to gange i dette evangelium. Første gang var i 10,2 da han trådte ind som stedfortræder for Zakarias, da han blev stum.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">De to personer, som henholdsvis græder og glædes, kunne måske være en hentydning til Rom. 12,15 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Glæd jer med de glade, græd med de grædende</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”, men det virker lidt for løst forbundet for mig. 1. Kor. 7,29-30 “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift, de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig”</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> er et andet citat, som har et lignende emne, men det virker stadig ikke beslægtet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Marion Woodman foreslår i sit essay </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">The Pregnant Virgin: A Process of Psychological Transformation</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> at de to personer er afspejlinger af Maria selv. Den grædende og klagende repræsenterer ofrene, der kommer gennem hendes barn. Den glade og jublende repræsenterer det snart-kommende nye liv.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det minder mig også lidt om portrættet <a href="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4a/Spas_vsederzhitel_sinay.jpg">Kristus Pantokrator i Skt. Kathrine kloster i Sinai,</a> som fremstiller Jesus med to halve ansigter sammensat. Det menes at være for at vise Jesu dualistiske natur som både menneske og Gud. Den grædende og den glade person kunne repræsentere menneskets dualisme?</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3 Og de havde tilbagelagt halvdelen af vejen, da Maria sagde til ham: »Josef, hjælp mig ned af æslet, for det barn, jeg venter, presser på for at komme ud.« Og han hjalp hende ned på stedet, og han sagde til hende: »Hvor skal jeg bringe dig hen og beskytte din blufærdighed, når stedet er øde?«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Halvdelen af vejen - i forrige kapitel var de tre mil fra Betlehem (ca. 4,83 km) - så de må være rejst fra Jerusalem, da afstanden mellem de to byer er 8,2 km. De er altså rejst omkring 700 meter mellem vers 2 og 3.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Barnet presser på, så de når ikke hjem til Betlehem inden Jesus fødes. Han er altså født uden for Betlehem, hvilket er et interessant valg for evangelisten at tage.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>18.1 Og han fandt en hule dér og førte hende ind i den. Så lod han sine sønner blive hos hende og gik ud for at lede efter en hebraisk jordemoder i området ved Betlehem.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jesus blev født i en hule uden for Betlehem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Josefs sønner blev hos Maria. Var der ikke kun én tidligere i kapitlet? </span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">18,2-19,1 findes ikke i det ældste overlevende fragment, men er så udbredt, at det sandsynligvis har været en tidlig tilføjelse. Sektionen er i 1. person. Josef leder vidt omkring, og tænker på landet, samfundet og dyrene omkring sig. Han møder en jordemoder og forklarer situationen. Det følgende er den tilsvarende sektion i det ældste fragment:</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>Og han fandt én, der kom ned fra bjerget, og han tog hende med. Og Josef sagde til jordemoderen: »Det er Maria, min forlovede. Men hun har undfanget sit barn ved Helligånden, efter at hun er blevet opfostret i Herrens tempel.« Hun gik med ham.</b></span></p><p></p><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>19.2 Og de stod på det sted, hvor hulen var. Og en mørk sky overskyggede hulen. Og jordemoderen sagde: »Min sjæl er blevet ophøjet i dag, for i dag har mine øjne set det utrolige, for frelsen er født for Israel.« Og straks gik skyen væk fra hulen, og et stort lys viste sig i hulen, så at øjnene ikke kunne tåle det. Og lidt efter forsvandt dette lys, indtil den nyfødte kom til syne. Og denne kom og fik bryst hos sin mor, Maria. Og jordemoderen råbte og sagde: »Hvilken stor dag for mig i dag, for jeg har set dette enestående skue.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jordemoderen er den første til at bekende Guds frelse for folket.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Guds hellige blændende lys ses også i Ex. 34,29-35: Da Moses havde talt med Gud på Sinaibjerget, strålede hans ansigt så kraftigt, at israelitterne frygtede ham, og han blev nødt til at dække sit ansigt i et slør.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">3 Jordemoderen gik og mødte Salome. Hun fortalte Salome om jomfruen, som havde født, imod naturens orden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>3b Og Salome sagde: »Så sandt Herren min Gud lever: Hvis jeg ikke stikker min finger ind og undersøger hendes tilstand, tror jeg ikke, at jomfruen har født.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">John. 20,25: “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 20 findes i forskellige varianter. Ældste håndskrift siger:</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>1-2 Og hun gik ind og undersøgte hende. Og Salome undersøgte hendes tilstand. Og Salome udstødte et skrig, fordi hun havde udæsket den levende Gud. »Og se, min hånd falder af mig fortæret af ild.« Og hun bad til Herren, og jordemoderen blev helbredt i denne time.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Salome vanærede Gud, og hun blev straffet for det. Mark. 11,12-14 + 11,20 fortæller om Jesus, der forbander figentræet som ikke bar frugt. Den næste dag var træet visnet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Teksten er uklar med helbredelsen af jordemoderen. Hvilken jordemoder? Den første gjorde ikke noget galt, og Salome bliver helbredt igen i næste vers.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">3 Herrens engel fortæller Salome, at hun kan blive helbredt, hvis hun rører ved barnet. Salome gør som fortalt, bliver helbredt, priser Gud, og går ud af hulen.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>4 Se, Herrens engel sagde: »Salome, Salome, du må ikke fortælle om de forunderlige ting, du har set, førend barnet er kommet til Jerusalem.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At folk ikke må fortælle om tingene de har set og oplevet, er et løbende emne i Mark. F.eks. 1,44; 3,12; 5,43; 7,36 og 9,9.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>21.1 Og se, Josef gjorde sig klar til at drage af sted til Judæa, og der blev stor opstandelse i Betlehem i Judæa. Der kom nemlig nogle vise mænd og spurgte: »Hvor er jødernes konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Gjorde Josef sig klar til at drage til Judæa? Han har været i Judæa hele tiden. Hans forlovede har lige født små 4 km fra Betlehem, som ligger i Judæa.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der var stor opstandelse i Betlehem, fordi nogle vise mænd dukkede op? Så de vise mænd er allerede i Betlehem? Igen er der ikke noget definitivt antal af vise mænd.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2 Ældste håndskrift siger:</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>Da Herodes hørte det, blev han forfærdet, og han sendte tjenere af sted, som hidkaldte dem, og de fortalte ham om stjernen. Og se, de så stjerner gå op, og de ledte dem, indtil de kom ind i hulen, og den stod stille over barnets hoved. </b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes sender bud efter vismændene med det samme. Der er tale om flere Ledestjerner her.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Senere håndskrifter er skrevet med stærk inspiration fra Matt. 2,3-8 i dialogen: Herodes hidkalder alle de skriftkloge og udspørger dem om, hvor kongen skal fødes. Derefter udspørger han de vise mænd, og lader dem gå, med ønsket om de bagefter gav ham besked om hvor de fandt barnet. Nu er der igen kun én Ledestjerne.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">3 De vise mænd så barnet og dets moder, og de gav gaver, guld, røgelse og myrra.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ingen kommentarer</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>4 Og da de havde fået en åbenbaring fra englen om ikke at drage til Judæa, vendte de hjem til deres land ad en anden vej.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Igen, de er allerede i Judæa. Forfatteren har her formentligt ment Jerusalem.</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>22.1 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende og sendte sine mordere ud med besked om at dræbe alle småbørn på to år og derunder.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Herodes havde åbenbart professionelle mordere blandt sine tjenestefolk.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Alle børn på to år og derunder blev dræbt. Ikke kun drengebørn, og ikke kun i området omkring Betlehem. Nej, </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 700; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">alle</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> småbørn i hele kong Herodes’ rige.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jakobs Forevangelium er skrevet, allerhøjst, 50 år efter Matthæusevangeliet, så det er muligt at den version af Barnemordet i Betlehem som Matthæusevangelisten skrev om, i mundtlig overlevering er vokset til at være en mere forfærdelig begivenhed, end den allerede var, sådan at Jakobsforfatteren skrev den som den var mest udbredt i hans generation og/eller region?</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>2 Da Maria hørte, at de små børn blev slået ihjel, blev hun bange og tog barnet, svøbte det og lagde det i en oksekrybbe.</b></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så for at beskytte Jesusbarnet fra blodbadet, lægger Maria ham i en krybbe? Og dét er nok til at Herodes’ mordere ikke fanger ham?</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Historien om Maria og Jesu fødsel slutter hér. I vers 3 tager Elisabeth den spæde Johannes (Døber) op i bjergene, og gemmer sig dér.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">KAPITEL 23-25 fortæller hvordan Herodes’ udsendinge udspørger Zakarias om hvor Johannes er gemt henne, men da Zakarias ikke ved det, bliver han dræbt i templet. Den næste dag finder præsterne sporerne fra mordet, og sørger over ham. Simeon bliver udvalgt som Zakarias’ efterfølger for “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det var nemlig ham, for hvem det var blevet åbenbaret af Helligånden, at han ikke skulle dø, før han havde set Kristus i kødet.”</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> Som efterskrift siger forfatteren - der påstår at være Jakob, Jesu bror, og lederen af Jerusalemkirken - at han gik ud i ørkenen, indtil, at Herodes døde. “</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nåde være med alle, der frygter Herren! Amen.</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">”</span></p><p style="text-align: left;"><b style="font-weight: normal;"><br /></b></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Og det er så Jakobs Forevangelium. For en tekst der havde som hovedfokus at bevise Marias evige jomfruelighed, og sammenflette de forskellige narrativer omkring Jesu fødsel, slutter teksten ret brat. Herodes søger at dræbe Jesus, så han bliver svøbt i en oksekrybbe, og slut. Krybben er selvfølgelig et forsøg på at inddrage mere fra Lukas’ fødselsnarrativ, men er en krybbe nok til at redde Jesusbarnet fra at blive myrdet? Vi må gå ud fra at det var ifølge forfatterens mening. Matt. redder Jesus fra mordet, ved at have familien rejse til Egypten, og Luk. har slet ikke barnemordet, så der er ikke noget at være bekymret for dér.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: left;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "Times New Roman", serif; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så er der det med at Jesus skulle være fra Nazaret - om det så end betyder at hans forældre kom fra Nazaret oprindeligt eller de flyttede dertil efter hans fødsel - men hér er der intet om Nazaret overhovedet. Josef og Maria bor i Judæa fra begyndelsen af, og de bor tæt nok på Jerusalem, til at de kan besøge templet om middagen og være hjemme om aftenen. Matt. forklarer Jesus’ nazaretanske herkomst, ved at have Josef og Maria flytte til Nazaret efter deres ophold i Egypten, men her i Jakob forlader de aldrig Judæa, så er forfatterens billede af Jesus, at han ikke kom fra Nazaret? Eller overså forfatteren bare den detalje?</span></p><p style="text-align: left;"><br /></p><p style="text-align: left;"><br /></p><table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0" dir="ltr" style="border-collapse: collapse; border: none; font-family: Arial; table-layout: fixed; text-align: left; width: 0px;" xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml"><colgroup><col width="196"></col><col width="211"></col><col width="217"></col><col width="231"></col></colgroup><tbody><tr style="height: 21px;"><td colspan="4" data-sheets-value="{"1":2,"2":"Sideopstillet sammenligning"}" rowspan="1" style="border: 1px solid rgb(0, 0, 0); font-family: "Times New Roman"; font-weight: bold; overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Sideopstillet sammenligning</td></tr><tr style="height: 21px;"><td style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;"></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Matthæus"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: bold; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Matthæus</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Lukas"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: bold; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Lukas</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Jakob"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: bold; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Jakob</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hvornår foregår fødslen?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Hvornår foregår fødslen?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Senest 6 fkr."}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Senest 6 fkr.</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Tidligst 6 ekr."}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Tidligst 6 ekr.</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Senest 4 fkr."}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Senest 4 fkr.</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hvor bor de?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Hvor bor de?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Betlehem, Judæa"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Betlehem, Judæa</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Nazaret, Galilæa"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Nazaret, Galilæa</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Betlehem, Judæa"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Betlehem, Judæa</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hvor foregår fødslen?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Hvor foregår fødslen?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Betlehem"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Betlehem</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Betlehem"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Betlehem</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Udenfor Betlehem"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Udenfor Betlehem</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hvilken bygning?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Hvilken bygning?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Et hus"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Et hus</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"En stald, tilhørende et herberg"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">En stald, tilhørende et herberg</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"En hule"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">En hule</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hvem er til stede?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Hvem er til stede?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"De vise mænd"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">De vise mænd</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hyrderne på marken"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Hyrderne på marken</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"To jordemødre og de vise mænd"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">To jordemødre og de vise mænd</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Aldersforkel?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Aldersforkel?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Ingen information"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Ingen information</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Ingen information"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Ingen information</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Maria 16; Josef en enkemand"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Maria 16; Josef en enkemand</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Gift før fødslen?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Gift før fødslen?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Ja"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Ja</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Nej"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Nej</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Nej"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Nej</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Anden familie nævnt?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Anden familie nævnt?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Nej"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Nej</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Elisabeth, Marias slægtning"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Elisabeth, Marias slægtning</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Elisabeth, Marias slægtning"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Elisabeth, Marias slægtning</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Af Davids hus?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Af Davids hus?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Josef"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Josef</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Josef"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Josef</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Maria"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Maria</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hvem besøger englen?"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Hvem besøger englen?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Josef"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Josef</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Maria og hyrderne"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Maria og hyrderne</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Josef, Maria og de vise mænd"}" style="border-color: rgb(204, 204, 204) rgb(0, 0, 0) rgb(0, 0, 0) rgb(204, 204, 204); border-image: initial; border-style: solid; border-width: 1px; font-family: "Times New Roman"; font-weight: normal; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;">Josef, Maria og de vise mænd</td></tr></tbody></table><p style="text-align: left;"><google-sheets-html-origin></google-sheets-html-origin><br /></p><p style="text-align: left;">Jeg håber, at have vist, hvorfor jeg ikke tror på at kirketraditionens sammenfletning af Matt. og Luk. fungerer. De to tekster er meget modsigende, og for at få dem til at hænge sammen, bliver man nødt til at ignorere nogle af detaljerne i dem. Se bare Jakobs forsøg på at sammenflette de to traditioner: Familien bor i Betlehem, men intet om de flytter til Nazaret; De vise mænd optræder, men ikke hyrderne på marken; Folketællingen optræder, men Kvirinius nævnes ikke, da han først kom til Syrien 10 år efter Herodes' død; Barnemordet, men ingen resolution. Så er der alt det Jakobinske særstof, som ikke findes i hverken Matt. eller Luk. Hvor kommer det fra? Det er selvfølgelig altid muligt, at forfatteren selv fandt på det. Eller kommer særstoffet fra en levende tradition - mundtlig eller skriftlig - i det område forfatteren boede?</p><p style="text-align: left;">Uanset hvor disse traditioner om Jesu fødsel stammer fra, så mener jeg at de skal ses som individuelle fortællinger, frem for at flette dem sammen til én fortælling. Ja, de er modsigende, når de bliver set som selvstændige fortællinger, men til gengæld fortæller de os så noget om de grupper, hvor traditionerne florerede rundt. Der var en gruppe der mente at Jesu forældre boede i Betlehem, mens en anden gruppe mente at de boede i Nazaret, men de var begge enige om at Jesus blev født i Betlehem og opvoksede i Nazaret. Det er de små forskelle, som giver spænding i forholdet mellem grupper, men også dem som giver individualitet.</p><p style="text-align: left;"><br /></p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-49144006526506402792023-08-12T04:49:00.000-07:002023-08-12T04:49:32.949-07:00En sommerferie i billeder<p> <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjw9jc3TRk1jjPXVGhVR9yPzrJGUNcoO9mpXCMCACeRHtW-V5V0-EpZzdDSx76fgXHuIMQae_1kQL3Nq_ASg71KitfVvuD7ue20pIBBVfe40SqN7ijb7ap0eOQ37_kxbcxu_IcDdxYJdE-nhVew_QBy8B8gELyJOTNfS9rE8IoCULFjw4_qRq2JtfIZIUU/s1179/Veders%C3%B8.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="836" data-original-width="1179" height="454" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjw9jc3TRk1jjPXVGhVR9yPzrJGUNcoO9mpXCMCACeRHtW-V5V0-EpZzdDSx76fgXHuIMQae_1kQL3Nq_ASg71KitfVvuD7ue20pIBBVfe40SqN7ijb7ap0eOQ37_kxbcxu_IcDdxYJdE-nhVew_QBy8B8gELyJOTNfS9rE8IoCULFjw4_qRq2JtfIZIUU/w640-h454/Veders%C3%B8.png" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Vedersø Klit</td></tr></tbody></table><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmXm62ybhN1_BtUvSxdzLQudCYx6FoqeEKDs9L24nrtrDc0dvOhyQ6L8iyTdAHd_BvtyDGxRwAvpNTdRXfeANLYTFLoOgJuIQ1vAwOl0kBiWKUpfyiM45HSmOKP_0sfxAn9WJ4Z8X9mZjCOV0GcAYnuLvnaW1DFhdN3ZjG6s6922g1s_atxQTyDxTAhM4/s1181/Lemvig.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="837" data-original-width="1181" height="454" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmXm62ybhN1_BtUvSxdzLQudCYx6FoqeEKDs9L24nrtrDc0dvOhyQ6L8iyTdAHd_BvtyDGxRwAvpNTdRXfeANLYTFLoOgJuIQ1vAwOl0kBiWKUpfyiM45HSmOKP_0sfxAn9WJ4Z8X9mZjCOV0GcAYnuLvnaW1DFhdN3ZjG6s6922g1s_atxQTyDxTAhM4/w640-h454/Lemvig.png" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Lem Vig</td></tr></tbody></table></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBOm0OlG2V760BUlLgUbRyEVKItmo8ZM8-1CwPvs-hp9DjU9vtkhnpOicllKjGicSaupNvSe1-VCQ9WRhPUXeVJaNTSomduI-WntCcSg2ueGorQjPRVKOyKIx9u6S1Qdz5EEwa9ug6XXe601glC8KRrchYCxNRXAhYw26UgdkdyYg1sBo9tbJEx_rxhDw/s1179/Skovmosen.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="836" data-original-width="1179" height="454" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBOm0OlG2V760BUlLgUbRyEVKItmo8ZM8-1CwPvs-hp9DjU9vtkhnpOicllKjGicSaupNvSe1-VCQ9WRhPUXeVJaNTSomduI-WntCcSg2ueGorQjPRVKOyKIx9u6S1Qdz5EEwa9ug6XXe601glC8KRrchYCxNRXAhYw26UgdkdyYg1sBo9tbJEx_rxhDw/w640-h454/Skovmosen.png" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Skovmosen</td></tr></tbody></table></div><br /><p></p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-16487129556232258172023-05-22T08:06:00.000-07:002023-05-22T08:06:00.093-07:00Mytologiens Kvinder - Appendix<p>I indledningen til mit oplæg om Mytologiens Kvinder, nævnte jeg at jeg oprindeligt også havde planlagt at inkludere det Ny Testamente, og andre tidlige kristne kilder, men mængden af noter voksede sig nærmest uoverskuelig, så jeg endte med at ekskludere kristne kilder fra oplægget. Jeg er ret udmattet, efter at have brugt et halvt år på oplægget, og har ikke megen lyst til at lave et oplæg kun om kvindernes rolle og repræsentation i tidlige kristne kilder. Derfor har jeg valgt, bare at renskrive mine noter, og offentliggøre dem, som en form for bilag til hovedoplægget.</p><p><br /></p><p>Nytestamentligsk - med apokryfer:</p><p>1) Den blødende kvinde - Mark 5,21-34; Matt 9,20-22; Luk 8,43-48. En kvinde havde lidt af blødninger i tolv år, så hun var konstant uren i følge loven. Hun havde brugt alt hvad hun ejede, for at betale læger, men ingenting hjalp. Da Jesus kom til hendes by, tænkte hun at hvis bare hun kunne røre hans tøj, så ville hun blive helet. I Markus rører hun ved Jesu kappe, mens i både Matt og Luk rører hun ved en kvast. Denne kvast hænger ud fra kappen og symboliserer en rettroende jøde. Straks blev hun helet og Jesus kunne mærke at der gik kraft ud fra ham. Han velsignede kvinden og sagde at hendes tro havde frelst hende.</p><p><br /></p><p>2) Den syrisk-fønikiske kvinde - Mark 7,24-30; Matt 15,21-28. Jesus vandrede rundt i grænseområdet mellem Galilæa og Fønikien (Libanon), hvor en hedningekvinde kom til ham og spurgte om hans hjælp til at udfri dæmoner fra hendes datter. Jesus tøvede da hans mission først og fremmest var for jøderne, men da kvinden svarede saligt på hans lignelse, lod han hendes datter blive helbredt.</p><p><br /></p><p>3) Den fattige enke - Mark 12,41-44; Luk 21,1-4. Jesus sad ved tempelblokken og så folkene give kollekt. En fattig enke lagde to mønter i blokken. Jesus fremhævede hende som en der havde givet mere af sin rigdom, end de rige som kun kom en brøkdel af deres rigdom i tempelblokken.</p><p><br /></p><p>4) Den salvende kvinde - Mark 14,3-9; Matt 26,6-13; John 12,1-8. Et par dage før Pesach - i Mark og Matt er det to dage, i John er det seks dage - holder Jesus og hans disciple et måltid hos deres logivært i Betania - i Mark og Matt Simon den Spedalske, i John Lazarus. En kvinde kommer med en krukke kostbar olie - både Matt og John benævner det som Nardusolie fra Indien - og salver Jesus - i Mark og Matt Jesu hoved, i John Jesu fødder. Nogle tilstedeværende - i Mark uspecificeret, i Matt disciplene i John Judas Iskariot - blev vrede og skældte hende ud. Jesus bad dem til ro og fremhævede kvindens gerning. I Mark og Matt er kvinden anonym, i John er det Maria, Lazarus' søster.</p><p><br /></p><p>5) Maria (Jomfru) - I Matt 1,18-25 er Maria forlovet med den retsindige Josef, men da hun bliver med barn af Helligånden, skilte han sig fra hende, for ikke at bringe hende i vanry. På en engels bud tager han hende til hustru, men han lå ikke med hende <i>før</i> hun fødte sin søn Jehshu'. - en insinuering af at han gjorde det efter fødslen. Maria spiller en meget passiv rolle i Matthæus' fødselshistorie, det er Josef som får besøg af englene og flytter med Maria til Egypten og senere Nazaret. I Mark 3,31-35 optræder Jesu mor, men hun navngives aldrig, med mindre at den "Maria, mor til Jakob den lille og Joses" i 15,40b er den samme som Jesu moder Maria. I Luk dukker Maria op i 1,27 hvor hun beskrives som jomfru. Ærkeenglen Gabriel kommer til hende i Nazaret og fortæller hende om at hun skal blive gravid ved Helligånden. I modsætning til Zakarias - Johannes Døbers far - som tvivlede på Gabriels budskab, så accepterer Maria sin rolle i Guds plan: "Se, jeg er Herrens tjenerinde" 1,38. Da Maria i Luk 2 føder Jesus i en stald får hun og Josef besøg af nogle hyrder, som fortalte om englenes hymner for dem og Maria "gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem" 2,19. John 2,1-12 Jesus' mor - ikke navngivet - er med til en bryllupsfest i Kana. Hun henvender sig til Jesus og ber ham om at skaffe mere vin. Ved Jesu død - John 19,25-27 - benævnes hun stadig kun som "hans mor", men også at hun har en søster, Maria, Klopas' hustru. Jesus siger til den discipel han elskede, at han skulle tage hans mor hjem til sig. ApG 1,14 Jesu mor, Maria, holdt med disciplene i enighed fast ved bønnen. Jakobs Forevangelium - også kendt som Protoevangeliet, forkortet Proto - handler om Marias fødsel og liv, op til Jesu fødsel. Proto 4,1-5,2 fortæller at Marias egen fødsel var en mirakuløs, Gudhjulpen, fødsel af en ellers ufrugtbar mor, Anna. Som seks måneder gammel kunne Maria gå - Proto 6,1 - og blev bragt til templet, hvor hun opfostredes - Proto 7,1-8,1. Proto 9,1-3 Josef udvælges af Gud, til at blive den 12-årige Marias værge, noget som han er ubekvemt ved, da han er gammel og har sønner i forvejen. Som 16-årig bebudes Maria af engle - Proto 11 - og besøgte Elisabeth - Proto 12. Da Josef fandt at Maria var gravid, skilte han sig fra hende, indtil at en engel forklarede situationen - Proto 13-14. De beskyldes begge for at vanhellige Guds hellige datter, men de frikendes - Proto 15-16. Folketælling og rejse til Betlehem - Proto 17 - Jesus fødes i en hule uden for Betlehem, med hjælp fra en jordemor - Proto 18-19. Paulus Åbenbaringen fortæller om Paulus' rejse gennem himmel og helvede, for at beskrive hvad han så. i Paul.Åb 46 står Paulus i Paradis og kigger på Livets Træ, da han opdagede en jomfru komme imod ham, med et følge på 200 engle, som sang hymner for hende. Han blev fortalt at dette var Jomfru Maria. Jf. Proto 10,1; Paul.Akt 3; Kebra Nagast 71 og Esaj.Him 11 er Maria, ligesom Josef, også af Davids stamme.</p><p><br /></p><p>6) De ti brudepiger - Matt 25,1-13. En lignelse som Jesus fortæller, for at gøre klart hvor vigtigt det er at være årvågen. 10 brudepiger skulle våge ventetiden mens brudgommen var undervejs. Fem af pigerne havde husket ekstra olie til deres lamper, hvis ventetiden skulle blive lang, de fem andre glemte olie og måtte tage hen for at købe noget. Mens de var hos købmanden, kom brudgommen og tog de fem rede brudepiger til sig, men forviste de andre fem, da de kom tilbage med ny olie. En meget kortere afridsning af fortællingen kan findes i Luk 12,35-36.</p><p><br /></p><p>7) Anna Fanuelsdatter - Luk 2,36-38. En profetinde, hvis ægteskab endte da manden døde efter 7 år og Anna viede da sit liv til at tjene Gud i templet. Hun så Jesusbarnet blive fremlagt og hun priste Gud og fortalte om barnet og Jerusalems forløsning.</p><p><br /></p><p>8) Den syndige kvinde i farisærens hus - Luk 7,36-50. Jesus inviteres til at spise hos en farisær. En kvinde som levede i synd - insinueret prostitution - kom ind i huset og begyndte at salve Jesu hoved, vaske hans fødder og tørre dem med sit hår. Jesus fremhæver den ære hun viser ham og frigiver fra hendes synder.</p><p><br /></p><p>9) Kvinder i Jesu følge - Luk 8,2-3 nævner nogle af de kvinder som fulgte Jesus i hans vandringer. "De sørgede for dem af deres egne midler", lyder som at kvinderne var velhavende og betalte for det meste af Jesus og disciplenes monetære mangler. Tre kvinder navngives: Maria Magdalene (se nr. 26), Johanna, gift med en af Herodes' embedsmænd og Susanna.</p><p><br /></p><p>10) Martha og Maria - Luk 10,38-42. Jesus besøger to søstre i Galilæa (eller måske Samaria). Martha slider og slæber, da hun serverer for Jesus, mens Maria bare sidder og lytter til Jesu ord.</p><p><br /></p><p>11) Den krumbøjede kvinde - Luk 13,10-13. Jesus helbreder hende på en sabbat og må derefter forsvare sin handling til synagogeforstanderen.</p><p><br /></p><p>12) Kvinden med drakmer - Luk 15,8-10. Lignelse om en kvinde som havde mistet én af sine ti drakmer. Hun ledte efter den overalt i hendes hus og da hun fandt den, fejrede hun det med alle sine venner og naboer. Sådan jubles der i himlen, hver gang bare én synder frelses.</p><p><br /></p><p>13) Den samaritanske kvinde - John 4,1-42. Jesus rejser fra Judæa til Galilæa, gennem Samaria. Mens disciplene er henne at købe mad, venter han ved en brønd. Der kom en samaritansk kvinde for at hente vand fra brønden. De to kommer i samtale og Jesus røber hans rolle som Messias til kvinden som kommer til tro og får flere samaritanere i byen til at tro på Jesus. Jesu kundskab er ikke kun for jøderne, men for alle folk. Kvinden kaldes Photine eller Photina i Østortodokse og ældre katolske martyrlister. Photine beskrives som at have konverteret så mange til tro på Jesus, at hun blev ligestillet med apostlene, indtil at kejser Nero havde hende henrettet. Som helgen er/var hendes festdag fjerde søndag efter Påske.</p><p><br /></p><p>14) Kvinden der brød ægteskab - John 8,1-11. De skriftkloge kom med en kvinde opdaget i ægteskabsbrud og derfor i følge loven skulle stenes, til Jesus for at fange ham i en fælde. Enten var han imod loven og kunne tages til fange som kætter, eller han gik imod sin egen lære som en hykler. Jesus sagde bare "den af jer, der er uden synd, skal kaster den første sten på hende". Da alle tilstedeværende havde syndet gik de væk, indtil at Jesus og kvinden var alene. Jesus lod hende da gå. Interessant ved denne episode er, at den ikke optræder i mange af de ældste håndskrifter af Johannesevangeliet, næsten som om at det var en tilføjelse. Når den dukker op i håndskrifterne, så findes den forskellige steder; nogle gange i John 7,36; nogle gange John 21,25; ja, nogle gange dukker den op i Lukasevangeliet efter 21,38 eller 24,53.</p><p><br /></p><p>15) Maria og Martha - John 11. Ikke at forveksle med Martha og Maria i Luk 10 (se nr. 10). Jesus besøger disse to søstre og deres bror Lazarus i byen Bethania ud for Jerusalem. Som teksten er overleveret, græder de ved Jesu fødder og Martha bekender Jesus som Kristus, Guds søn, før han vækker den afdøde Lazarus til live. Senere i John 12 er det denne Maria som salver Jesu fødder med nardusolie og bliver skældt ud af Judas Iskariot (se nr. 4).</p><p>- Jeg skrev et oplæg for noget tid siden om en tekstkritisk undersøgelse af Lazarusfortællingen i Johannes 11, om hvordan det muligvis er hændt, at en senere redigent har indsat Martha hér fra Luk 10, for at mindske Marias rolle, som evangelisten ellers gav tegn på var Maria Magdalene. Jeg vil derfor kun kort opridse nogle af punkterne som peger i den retning.</p><p>* Evangelisten bruger nogle udtryk om Maria i kap 11 og 12, som han ellers kun bruger om Maria Magdalene i kap 20; disse inkluderer: κλαυση (græder) 11,2 & 20,16; που τεθεικατε αυτον (hvor har du lagt ham) 11,34 & 20,15; µνηµειον (grav) 11,38 & 20,11 og σουδαριον (tørklæde) 11,44 & 20,17.</p><p>* Ældste håndskrift antyder at Maria var Lazarus' eneste søster.</p><p>* Ældste vægmalerier af fortællingen har kun en søster.</p><p>* Gramatisk - både på græsk og latin - er der problemer i manuskripterne, helt op til bogtrykkeren blev skabt i 1450'erne.</p><p>* Nogle håndskrifter nævnes Martha som den der vasker Jesu fødder i kap. 12.</p><p>* Tertullian af Alexandria fortæller at det var Maria som bekendte af Jesus er Kristus, Guds søn.</p><p>* Vores eneste antikke parallelhistorie til Lazarusfortællingen - Mar Sababrevet - nævner kun en søster.</p><p><br /></p><p>16) Anna - Proto 2,1-4. Rigmanden Joakims hustru. Hendes moderliv var lukket. Mens Joakim fastede 40 dage i ørkenen, gik Anna i sørgedragt og bønfaldt Gud om at måtte få et barn. Proto 4,1-4. Gud sendte engle til de to og fortalte at Anna skulle være med barn. Anna lovede at indvie barnet til tjeneste for Gud. Proto 5,2. Anna fødte en pige og kaldte hende Maria.</p><p><br /></p><p>17) Salome - Proto 19,2-20,4. En jødisk kvinde, som hører om en jomfrufødsel, men tror ikke på det. Hun kom til Maria og undersøgte hendes underliv, men da det blev bevist at Maria var jomfru, blev Salomes hånd fortærret af ild. Det nyfødte Jesusbarn rørte ved hendes hånd og den helbredtes.</p><p><br /></p><p>18) Safira - ApG 5,1-11. Hun og hendes mand, Ananias, solgte deres ejendom, gemte nogle penge væk, og gav så til menigheden i Jerusalem. Da de blev spurgt om beløbet vidnede de falskt, så Peter forbandede dem og de faldt døde om og blev begravet.</p><p><br /></p><p>19) Tabitha - ApG 9,36-42. En discipel der gjorde mange undere og helbredte syge. Da hun selv blev syg og døde, kom Peter og rejste hende til live igen.</p><p><br /></p><p>20) Lydia - ApG 16,13-15. En gudfrygtig purpurforhandler i Neapolis, som lyttede til Paulus' prædikener. Hun lod hele sin husstand døbe og inviterede Paulus - og hans følge - til at spise hos hende.</p><p><br /></p><p>21) Pigen med en spådomsånd - ApG 16,16-24. En ung pige besat af en spådomsånd.. Hun var slave og hendes ejere udnyttede ånden i hende til at tjene penge på dens forudsigelser. Paulus bliver træt af åndens konstante råb og frigiver pigen fra åndens besættelse. Pigens ejere blev sure og lod Paulus og Silas fængsle.</p><p><br /></p><p>22) De Fornemme kvinder - ApG 17,12. I Apostlenes gerninger høres ofte, hvordan jøder, gudsfrygtige og "ikke få fornemme kvinder" kommer til tro og slutter sig til Paulus. Denne passage er en af dem som har lidt af en redigent, som var imod kvinder i lederroller. Nogle håndskrifter har nemlig teksten "ikke få hustruer af fornemme mænd" - det er en lille ændring, men den fratager kvinder vigtighed og styrke i teksten.</p><p>- I vers 34 nævnes en Danias ved navn.</p><p><br /></p><p>23) Priskilla - ApG 18,1-4; 18,18-22; 18,24-28. I byen Korinth mødte Paulus et jødisk ægtepar, Akvilla og Priskilla, som var rejst fra Italien, efter kejser Claudius' påbud i 49 ekr. tvang alle jøder ud af Italien, grundet uro. Paulus boede hos dem. De rejste med ham til Efesos og dér mødte de en mand fra Alexandria, Apollos, som var stærk i skrifterne og med ildhu talte om Jesus, skønt han ikke kendte ham. Akvilla og Priskilla fandt ham og underviste ham om Kristus. I Rom 16,3-5, beder Paulus menigheden om at hilse Priska og Akvilla, hans medarbejdere, som vovede halsen for at redde Paulus' liv. De holder tilsyneladende en menighed i deres hus. I 1. Kor 16,19 hilser Paulus menigheden og skal give mange hilsener fra Akvilla og Priska. Håndskrifterne varrierer mellem hvilket navn der skal stå først. Kvindens eller mandens.</p><p><br /></p><p>24) Junia - Rom 16,7. Paulus beder menigheden om at hilse Andronikus og Junia, to af Paulus' medfanger. Højt ansete blandt apostlene og var i Kristus før Paulus. Junia - og Andronikus - fører missionsarbejde, hun er en apostel i alt andet end navn. Derfor har hun også oplevet en del censur af senere (mandlige) kirkeledere som udsatte hende for mindst to ting.</p><p>* En ændring af Paulus' ord "mine landsmænd" til "mine slægtninge". Junia og Andronikus gik fra at være respekterede jødekristne med del i missionsarbejdet, til at være Paulus' familie, så hilsenen er familiær frem for kollegiel.</p><p>* Navnet Junia er blevet ændret til Junias - kvindenavn -> mandenavn. Argumentet er at kvinder ikke kan være apostle, så hun forvandledes til en mand. Meget mere respektabelt. Problemet er bare at pigenavnet Junia kendes fra mange historiske kilder, det var et populært navn, hvorimod drengenavnet Junias ikke kendes fra nogle kilder. Det er et konstrueret drengenavn, for at mindske kvinders rolle i kirken.</p><p>- Priskilla nævnes i samme kapitel, men hun har en rolle i ApG, så hende ville det være sværre at slette på samme måde.</p><p><br /></p><p>25) Føbe - Rom 16,1-2. Menighedstjener i Kenkræa. "Hun har stået mange bi".</p><p><br /></p><p>26) Maria Magdalene</p><p>Mark: Hun nævnes første gang i 15,40-41, hvor hun som førstnævnt er blandt en gruppe kvinder, der havde fulgt Jesus og sørget for ham i Galilæa, er vidner til hans død på korset. I vers 47 er hun vidne til hvor Jesus gravlægges. 16,1-8. Maria Magdalene og to andre kvinder køber veldugtende salver for at salve Jesu krop. De kom til graven og så en ung mand i hvide klder, som fortalte at Jesus var opstået og at kvinderne skulle gå ud og fortælle hvad de havde set. De var bange og flygtede. I den senere tilføjede lange afslutnings v.9-11 viser Jesus sig for Maria. Hun fortæller det til disciplene, men de tror hende ikke.</p><p>Matt: Maria er hér ligeså først nævnt som vidne til Jesus død i 27,56, og så hvor han blev begravet 27,61. Maria Magdalene og "den anden Maria" gik ud til graven, fik at vide at Jesus var opstået, de gik med stor glæde, mødte Jesus, omfavnede hans fødder og gik for at fortælle disciplene 28,1-10.</p><p>Luk: 8,1-3 introducerer kvinder i Jesu følge. Maria med tilnavnet Magdalene, havde Jesus uddrevet syv dæmoner fra (v. 2b). 23,49 + 23,55-56 fortæller om de unavngivne kvinder der bevidnede Jesu død og gravlæggelse. Ligeså opstandelsen i 24,1-12, kvinderne navngives først i v.10, inklusive Maria Magdalene.</p><p>John: 11,1-12,3 Maria fra Betania insinueres at være Maria Magdalene af evangelisten. Ellers optræder hun først ved Jesu død i 19,25 og opstandelsen 20,1-2. Hun var igen den første til at se den opstandne Jesus 20,11-18.</p><p>- Marias tilnavn betyder jf. traditionen at hun kom fra byen Magdala ved Geneserets vestbred, men den forklaring har sine problemer. Det nævnes først af pave Gregor 1 i sin tale fra ca. 590, hvilket er alt for sent til at være en pålidelig kilde om hende. Flere af de tidlige kirkefædre fra Galilæa - kun få km fra hvor Magdala eftersigende skulle have ligget - skriver at de aldrig har hørt om en Magdala i Galilæa. De har kendt til nogle i Judæa og Libanon, men ikke i Galilæa. Jeg tror mere på teorien om at Jesus gav Maria hendes tilnavn. Simon blev kaldt Peter, fordi han var klippen hvorpå Jesu kirke skulle bygges. Maria blev kaldt Magdalene, fordi hun var tårnet, som skulle vogte kirken.</p><p>Thom: 21 Maria spørger Jesus hvem hans disciple ligner. Han svarer at de ligner børn, som har slået sig ned på en mark og da markens ejer kommer, vil de klæde sig af, for at give marken tilbage til ejeren. 114. Peter ville af med Maria, thi kvinder er ikke livet værdigt. Jesus svarede at han ville lede hende, så hun kunne blive som en mand, "thi enhver kvinde, som gør sig selv mandlig, vil gå ind i himlens rige". jf.22 "Når I gør to til én, og når I gør det indre som det ydre og det ydre som det indre og det øvre som det nedre, og når I gør det mandlige og det kvindelige til ét eneste, så at det mandlige ikke er mandligt og det kvindelige ikke kvindeligt, når I gør øjne i stedet for et øje og en hånd i stedet for en hånd og en fod i stedet for en fod, et billede i stedet for et billede, så skal I gå ind i riget."</p><p>Pet.Ev: 12,50-54 Maria Magdalene, Herrens discipel, og hendes vendinder, kom til graven, for at græde og sørge. 13,55-57 Graven er åben, Jesus er opstået og kvinderne bliver bange og flygter fra stedet.</p><p>Fil.Ev: (Gnostisk) Tre kvinder, alle kaldet Maria, fulgte Herren. De var hans mor, hendes søster - i næste linjer er hun HANS søster - og Magdalene, den som kaldtes hans κοινονως - "koinônos" alt fra partner, bekendte, kammerat, følgesvend. "Og [Frelserens] κοινονως var Maria Magdalene. [Kristus] elskede hende mere end alle disciplene, og plejede at kysse hende på [munden]. Resten af disciplene [var foragtede og viste deres utilfredshed]. De sagde til ham >>Hvorfor elsker du hende mere end alle os?<< Frelseren svarede og sagde til dem >>Hvorfor elsker jeg ikke jer som hende? Når en blind mand og en som ser begge er i mørke, er de ikke så forskellige fra hinaden. Når lyset kommer, så vil han som ser, se lyset og han som er blind, vil forblive i mørket.<< -Denne passage har ledt mange til at tro, at Jesus og Maria var elskende, eller endda gift. Dog havde et kys på munden, ikke den samme betydning i Antikken, som det har i dag. Den gang svarede det mere til at give et knus. Et følelsesladet elskovskys ville være et kys på kinden.</p><p>Maria.Ev: (Gnostisk) Dette skrift menes at være tilskrevet Maria Magdalene, men kan også være navngivet efter en af de andre Mariaer. Efter Kristi Himmelfart er disciplene bange for deres liv. Da rejste Maria sig op og manede dem til mod, for Jesu nåde ville være med dem og beskytte dem. Peter talte til Maria, vidende at Jesus elskede hende mere end de andre og spurgte hende hvad Jesus havde undervist hende. Maria ville da lære disciplene, de hemmeligheder de ikke vidste. Disciplene var chokeret over at høre hvad Jesus havde lært Maria og Andreas og Peter anklagede hende for at lyve, indtil at Levi fik dem talt til ro. Derefter gik de ud og prædikede for folkene.</p><p>- I århundrederne efter Maria Magdalenes død, gik hendes historie tabt, men historien om hende groede. I 2.-5. århundrede blev Maria Magdalene set som at være den samme som Maria fra Betania - hvilket jeg tror var Johannesevangelistens plan, før at teksten blev redigeret. Da først Maria Magdalene var associeret med Maria fra Betania, som salvede Jesu fødder, og tørrede med hendes hår, så var der ikke langt til at hun blev associeret med den syndige kvinde der salver Jesu hovede med olie i de synoptiske evangelier. I 591 talte Pave Gregor I om Maria Magdalene. Han proklamerede at hun var en prostitueret kvinde, som havde forladt sit syndende liv, for at følge Jesus i hans mission. Denne bevisløse udtale, er der desværre stadig mange som tror om Maria Magdalene i dag.</p><p><br /></p><p>27) Maximilla - En fornem hustru i And.Akt. Gift med Aigeates. Da en tjener blev slået bevidstløs i jorden, kaldte hun på Andreas, for hun vidste at han kunne uddrive dæmonerne i tjeneren. Maximilla inviterede den lokale menighed ind i sit hus, for at de kunne samles dér i bøn og undervisning fra Andreas. Noget hun gjorde uden sin mands vidende. Andreas må have prædiket om kyskhed og cølibat, for Maximilla fornægtede nu omfavnelse og kys. Aigeates lod da Andreas fængsle og korsfæste, som et svar på Maximillas afholdenhed. Maximilla er nærmest hovedpersonen i Andreasakterne. Historien handler om hende og det er først med Andreas' tilfangetagelse, at hans taler får hovedsædet i fortællingen.</p><p><br /></p><p>28) Ifidama - Først nævnt And.Akt 2. En ven og søster i Kristus til Maximilla. Teksten specificerer ikke, måske tjenerinde? Måske slægtning? Måske elitefamilie? Ifidama hjælper Maximilla i hendes standhaftighed, og er blandt de første til at besøge Andreas i fængslet.</p><p><br /></p><p>29) Kleopatra - Nej, ikke DEN Kleopatra. Joh.Akt 19-25. Hustru til Lykomedes, som er en udstående hærfører i Efesos. Kleopatra havde en udslukt skønhed, med en ungdommelig kulør. Hun havde været lam i syv dage, men døde inden Johannes kom til Efesos. Lykomedes tog sit eget liv for Johannes' ansigt. Johannes oprejste Kleopatra og da hun så sin afdøde mand, måtte hun holde tårene tilbage. Johannes fortalte hende ved Guds kraft, hvad hun skulle gøre og hun oprejste Lykomedes til live. I kap. 30 hjalp hun så Johannes og Lykomedes med forberedelserne til andre ting.</p><p><br /></p><p>30) De 60 ældre kvinder - Joh.Akt 30-36. Kun fire ældre kvinder i Efesos var raske, resten var lamme, døve, gigtsvage eller syge. Johannes samlede byens befolkning og forklarede deres sygdomme: Fattiges bekymring; riges stolthed; skønhedens hovmod; ægteskabsbrud; nærrighed; hidsighed; drukkenskab; stridslyst; rigdom og ædelstene; mord; gift; trolddom; røveri; svindel. Derefter helbredte Johannes alle kvindernes sygdomme.</p><p><br /></p><p>31) Drusiana - Joh.Akt 63-86. En trofast kvinde gift med Andronikos. En syndig mand, Kallimachos, bejlede til hende. Hun holdt tilbage, men følte sig skyldig for at han blev forført. Hun blev syg og døde. Johannes kondolerede Andronikos, men Kallimmachos planlagde at have samleje med hende, selvom at hun var død. Da han kom ind i hendes grav, blev han bidt af en slange og så en ung mand - Jesus. Næste dag kom Johannes og han opvækkede Drusiana og Kallimachos, sidstnævnte underkastede sig Gud og omvendte sig. Hans medsammensvorne, som også døde og blev oprejst, ville ikke omvende sig. Han flygtede før slangebiddets gift dræbte ham.</p><p><br /></p><p>32) Thekla - Paul.Thek 7-43. En jomfru i Ikonien, moder Theoklia og forlovet med Thamyris. Thekla lyttede til Paulus' ord om Gud, renhed, tro på Kristus og køn. Hendes moder og forlovede forsøgte at vende hende fra Paulus, men hun lyttede ikke til dem. Da Paulus blev fængslet for at prædike cølibat, besøgte Thekla ham i fængslet og hendes tro voksede. De blev begge ført for statholderen og da Thekla nægtede at gifte sig med Thamyris, råbte hendes mor "Brænd hende, den lovløse!". Thekla blev smidt på bålet, men det begyndte at regne og hagle, og hun blev frelst. Thekla besluttede sig for at følge Paulus, men han tøvede med at lade hende døbe. De kom til Antiokia, hvor en fornem mand blev forelsket i hende og ville have hende, men da Thekla nægtede blev hun smidt for de vilde dyr. En løvinde beskyttede hende fra de andre dyr. Thekla så et bassin i stadionet som hun sprang i for at døbe sig selv i Jesu Kristi navn. Statholderen frigiver Thekla efter alle seværdighederne der var foregået. Hun syede sit nye tøj sammen, sådan som mænd brugte dem. Efter at have sagt farvel til Paulus, drog Thekla hjem til Ikonien, prædikede buddet, forsonedes med sin mor og drog til Seleukia, hvor hun efter at prædike i lange tider, sov stille ind. Paulus og Theklasakterne er et selvstændigt skrift - som blev inkorpereret i de længere Paulusakterne - skrevet af en presbyter i Lilleasien, i anden halvdel af 2. århundrede. Denne presbyter troede på kvinders rettighed til at missionere og prædike, og han blev kætterdømt af kirken for den tro.</p><p><br /></p><p>33) Tryfaina - Paul.Thek 27-41. En velstående enke i Antiokia, som tog Thekla til sig, som var hun hendes egen afdøde datter. Hun besvimer da Thekla smides for de vilde dyr. Bagefter gav hun stort af sin rigdom til Thekla og hendes følge, og hun lærte meget om Gud og Kristus af Thekla.</p><p><br /></p><p>34) Artemille og Eubula - Paul.Akt. Hustruer til henholdsvis Hieronymus og Diofantos - hans frigivne - som begge lyttede til Paulus i hans fangenskab i Efesos (s.275). Artemilla klædte sig fornemt til hendes besøg hos Paulus, men han irettesatte hende. Denne verdens rigdom er ingenting i den Anden verden/Himmerriget. Artemille og Eubula lod sig døbe af Paulus. De blev hjemme fra Paulus' henrettelse og bad for ham. Efter at Paulus var ombord et skib til Makedonien, kom en ung skinnende mand (Jesus?) til dem i soveværelset og fortalte dem hvad der var sket. Han fortalte dem hvad de skulle gøre... Teksten er gået tabt - måske noget med at helbrede Hieronymus' øre, et par linjer længere nede (s.279.).</p><p>- Hvor Paulus og Theklasakterne er kapitelinddelt, så er Paulusakterne det ikke. De her angivne sidetal, svarer til min E-bog version af Bibelselskabets Nytestamentlige Apokryfer.</p><p><br /></p><p>35) Candida - Pet.Akt 1. En kvinde i Rom, som er gift med fangevogteren Quartus, som begge hørte Paulus' ord og kom til tro.</p><p><br /></p><p>36) Rufina - Pet.Akt 2. Til nadveren kom Rufina og ville selv modtage den fra Paulus' hænder. Paulus påpegede at hun fremhæver sig selv som hellig, men var lige kommet fra at have ligget med en ægteskabsbryder. Han forbandede Rufina, som blev lam i venstre side, fra hoved til tånegle og kunne heller ikke tale mere.</p><p><br /></p><p>37) Berenike og Filostrate - Pet.Akt 3. To af mange kvinder som kysser Paulus' fødder, ved hans afsked på vej til Spanien. De to er højtsående, "fra kejserens hus".</p><p><br /></p><p>38) Den digende kvinde - Pet.Akt 15. Mor til et syv måneder gammelt barn, som Peter sendte til døren, for at bevidne sin søn, med en voksen mands stemme, skælde Simon Mager ud og beordre ham til at forlade Rom, indtil tiden er kommet for hans duel med Peter.</p><p><br /></p><p>39) Eubola - Pet.Akt 17. Peter fortalte folk i Rom om Eubola, en fornem og rig kvinde i Judæa, som blev besøgt af Simon Mager. Med troldom, røvede han alt kvindens guld og forsvandt. Eubola troede på ham som en guddomelig mand. Hun anklagede og torturerede sine tjenere, for at stjæle hendes ting. Peter kom, forklarede hende hvad der var hændt og hvordan hun kunne få sine ejendele igen. Eubola kom til tro. Simons hjælpere blev arresteret og han selv flygtede fra Judæa.</p><p><br /></p><p>40) Den blinde enke - Pet.Akt 20-21. En ældre kvinde i Marcellus' hus, som blev ført frem af sin datter. Peter helbredte hendes syn. Andre blinde enker i rummet råber til Peter, fordi han gav den ene synet tilbage, men ikke dem. Straks blev lokalet fyldt af et skarpt lys, som helbredte enkernes syn.</p><p><br /></p><p>41) De to mødre - Pet.Akt 25-28. Under trosduellen mellem Peter og Simon Mager, kom først en mor og græd ved Peters fod, da hendes søn var død. Ved hendes tro, lod Peter sønnen opstå fra døden. Kort efter kom en anden mor, hvis søn også var død. Peter fik sønnen bragt foran folket og Simon bruge alle sine trolddomskræfter, for at opvække sønnen. Simon formåede at lade den dødes hovede vippe frem og tilbage, såvel som at blinke, men heller ikke mere. Peter vakte sønnen til live, sammen kom han og sin mor til tro. Moderen frigav sine slaver og de fik al den rigdom, som ellers ville være gået til sønnens begravelse.</p><p><br /></p><p>42) Chryse - Pet.Akt 30. Meget rig - kaldes Chryse "Gylden" - pg.a. alle hendes kar var af guld. Brugte aldrig kar af sølv eller glas. Gud besøgte hende i en drøm og sagde hun skulle bringe nogle guldstykker til Peter. Peter priste gaven, som kunne bruges til at hjælpe folk i nød. Andre tvivlede på gaven, da Chryse var fuld af utugt og sov med alle, selv sine slaver. Peter lo og sagde Kristi skyldnere gav til Kristi tjenere.</p><p><br /></p><p>43) Agrippas konkubiner - Pet.Akt 33. Præfekten i Roms fire konkubiner; Agrippina, Nicaria, Eufemia og Doris. De hørte Peter prædike om kyskhed og de holdt sig derfor fra Agrippa.</p><p><br /></p><p>44) Xantippe - Pet.Akt 34-35. Gift med kejserens ven, Albinus. Hun havde meget stor skønhed. Også hun fulgte Peters prædiken om kyskhed. De fornemme mænd slog sig sammen, for at henrette Peter, men Xantippe advarede ham i tide og Peter var på vej væk fra Rom, da Jesus viste sig for ham og han forstod at det var hans tid nu.</p><p><br /></p><p>45) Fløjtespillersken - Thom.Akt 5-9; 16. Til brylluppet i Indien, mødte Thomas en fløjtespillerske som var af hebraisk herkomst. Hun overhørte Thomas synge en hymne. Hun forbandede derefter en mundskænk som slog ham. Senere satte hun sig ved hans fødder og bekendte sin tro til ham.</p><p><br /></p><p>46) Den indiske brud - Thom.Akt 10-14. Thomas velsignede brudeparret, inden han gik sin vej. De to nygifte skulle til at begynde med samlejet, da de mødte Jesus i form af Thomas. Han fortalte dem om det sande liv og kyskheden i det. Brudeparret valgte derfor ikke at have samleje, men glædedes i deres nye tro på Kristus.</p><p><br /></p><p>47) Dæmonbesat kvinde - Thom.Akt 42-50. En ellers dydig og kysk kvinde, var i fem år blevet forfulgt af en dæmon som havde haft samleje med hende hver nat. Da Thomas kom til byen, opsøgte hun ham og han fordrev dæmonen fra hende.Thomas gav derefter kvinde det hellige sejl - dvs. dåben.</p><p><br /></p><p>48) Den oprejste kvinde - Thom.Akt 51-58. Én af Thomas' følgere dræbte i sorg sin forlovede da hun ikke ville leve i cølibat. Manden angrede og ved Thomas' bøn, vækkede han hende fra døden. Hun giver så en beskrivelse af Dødsriget, som hun så det.</p><p><br /></p><p>49) Sifors familie - Thom.Akt 62-81. Kong Misdaios' hærfører Sifors hustru og datter blev begge ramt af dæmoner på rejsen til et bryllup. Sifor kom til Thomas og sammen rejste de til hans by, hvor Thomas jog dæmonerne ud og vækkede kvinderne.</p><p><br /></p><p>50) Mygdonia - Thom.Akt 82; 87; 95-98; 106; 114-121; 130; 135; 151; 157; 164-168. Hustru til kongens slægtning Charisios. Lod sig bære frem til Thomas af sine slaver, som skubbede og slog menneskemængden. Efter at have hørt ham prædike, kastede Mygdonia sig for Thomas' fødder og bad om at blive optaget i den himmelske familie. Da hun kom hjem til sit hus, var hun utilpas og lod sig undskylde fra samvær med sin mand. Mygdonia er Charisios overlegen i både rigdom og forstand. Charisios forsøgte at overbevise hende om Thomas' falsklære, men hun ignorerede ham og begyndte at bede i stedet. Da han forsøgte at trænge sig på hende, råbte hun på Jesus Navn og flygtede ud af huset. Thomas blev da arresteret. Mygdonia klippede sit hår og sønderrev sine klæder til Charisios' misfornøjelse. Hun forblev standhaftig mod ham og gik ud for at møde Thomas. Hun fandt ham og lod sig døbe. Charisios fik nok af Mygdonias sludder og truede med at lægge hende i lænker. Hun introducerede Tertia for Thomas og besøgte ham i fængslet. Hun salvede Tertia og Mnesara med olie, før Thomas udførte dåben over dem. Hun var et vidne til Thomas' martyrium.</p><p><br /></p><p>51) Markia - Thom.Akt 98; 120-121; 164-168. Mygdonias amme, som hun først søgte tilflugt hos, da hun flygtede fra Charisios og senere hjalp med at konvertere til kristustroen og belv døbt sammen med. Vidne til Thomas' martyrium.</p><p><br /></p><p>52) Mnesara - Thom.Akt 150; 154-157; 164-168. Hustru til Vazan, kongens søn, som var syg. Hun blev vækket af en ung mand - Kristus - som førte hende til Thomas, som derefter døbte hende. Vidne til Thomas' martyrium.</p><p><br /></p><p>53) Tertia - Thom.Akt 134-137; 154-155; 157; 164-168. Kong Misdaios' hustru. Hun mødtes med Mygdonia, for at tale hende til fornuft. Mygdonia overtalte dog Tertia til at møde Thomas og Tertia konverterede. Hun besøgte Thomas i fængslet, efter at Kristus - i skikkelse af Thomas - befriede hende og Mygdonia fra fangenskab. Hun lod sig derpå døbe, og var et vidne til Thomas' martyrium.</p><p><br /></p><p>54) "Danaider og Dircæ" - 1 Clement 5-6. Blandt de første martyrer i Rom, nævner den Apostolske Fader Clement af Rom at, kvinder blev forfulgt og led som Danaiderne og Dircæ fra græsk mytologi. Som Peter og Paulus, har de nået troens mål, skønt deres legemer var svage.</p><p>- Dirce var i græsk mytologi en grufuld kvinde, som til straf blev bundet til en tyrs horn</p><p>- Danaiderne var 50 søstre, som skulle giftes med deres 50 fætre. Alle undtagen én af dem dræbte deres husbonde og som straf bærer de i evighed vand til en hullet krukke.</p><p>Jeg forstår ikke helt hvad Clement mener med disse sammenligninger. Kvinderne i græsk mytologi var enten grufulde, eller mordere, og det går jeg ikke ud fra at martyrerne han ligestiller med Peter og Paulus var. Straffen med at blive bundet til en tyrs horn, kunne godt passe ind med de få romerske torturmetoder jeg kender til, så på den måde kan jeg godt se sammenligningen med Dirce. Danaidernes straf med at bære vand til en hullet krukke, er en håbløs opgave, da vandet bare siver ud af krukken, ligesom Sysofus, der skubber stenen op ad bjerget i evigheder. Den sammenligning med martyrerne er for abstrakt til at jeg kan se den.</p><p><br /></p><p>55) Alke/Alce - IgnSm 13,2; IgnPol 8,3; MartPol 6,2; 17,2. Højtstående medlem af kirken i Smyrna. Hun har tilsyneladende givet mange penge til kirken og måske været prædikant. Ignatius af Antiokia mødte hende, da hans fangenskab havde ophold i Smyrna, på vejen til Rom, og han beskrev hende som: "Et navn, meget kært for mig" i sine breve til Smyrna og Polykarp. Hun spiller en mindre rolle i "Polykarps Martyrium" - den ældste overlevende martyriebeskrivelse udover ApG (ca. 155) - Det var Alkes familie, hendes bror, Nicetas, og dennes søn, Herodes, som jagede de kristne. Det var Herodes, som var politikaptajn i Smyrna, der arresterede Polykarp og sendte ham til sin martyrdød på bålet. "Alke" betyder "styrke", eller "mod". Hun må have været en kendt personlighed i nærområdet, da nabobyerne også kendte til hende.</p><p><br /></p><p>56) Gavia - IgnSm 13,2. Et medlem af kirken i Smyrna. Ignatius skrev om hende: "Må hun stå fast i sin tro og kærlighed, både fysisk og åndeligt". Nogle forskere tror at hun måske er den samme som "Epitropus hustru" i IgnPol 8,2. Gavia må have tilhørt de højere samfund i Smyrna. En leder af en husmenighed.</p><p><br /></p><p>57) Crescens' søster - PolFil 14. Et medlem af menigheden i Smyrna. Polykarp har tidligere udsendt Crescens som budbringer - dvs. Dekan - til Filippi. Denne gang sender han også Crescens' søster.</p><p><br /></p><p>58) Appia - Filem 2. "[...] og til vor søster Appia..." Bor i Kolossæ. Måske Filemons hustru? Dog plejer Paulus at omtale ægtefolk i par: se Junia og Andronikus eller Priska og Akvilla. Appia kaldes "søster", på samme måde som Timotheus kaldes "broder" i v.1, hvilket måske betyder at Appia var en formidler af Kristustroen - en diakonos.</p><p><br /></p><p>59) Nymfa - Kol 4,15. "[...] og hils Nymfa og menigheden i hendes hus!" I nogle fundne håndskrifter er navnet maskuliniseret til "Nymfas". Nymfa tyder på at have været en rig kvinde, som åbnede sit hjem for de kristustroende. Hun må have været et overhovede. Hun menes at have boet i Kolossæ, men nogle mener at hun kan have boet i Laodikæa eller Hierapolis, som begge lå i samme område.</p><p><br /></p><p>60) Euodia og Syntyke - Fil 4,2-3. "Jeg formaner Euodia og formaner Syntyke til at enes i Herren; ja, jeg beder også dig Synzygos/kollega, hjælp dem, for de har kæmpet for evangeliet sammen med mig..." Paulus bruger de samme ord om Timotheus (2,22) og Epafroditus (2,25). Johannes Chrysostomos - kirkefader i 4. århundrede - tolkede Paulus som at de to kvinder var de egentlige ledere af kirken i Filippi, i sin 13. homily om Filipperbrevet. Deres navne betyder henholdsvis "lykkefuld/succesfuld rejse" - eu "god" og hodos "vej" - og "lykketræf".</p><p><br /></p><p>61) Kloe - 1 kor 1,11-12. Kloes folk - måske slaver, eller folk i hendes hus - er kommet til Paulus og har fortalt at menigheden i Korinth er splittet i faktioner.</p><p><br /></p><p>62) Rhoda - Hermas (Vis) 1,1. Fornem kvinde i Rom, som købte Hermas til slave. Hermas tjente hende flittigt, men var forelsket i hende. Nogle år senere, som en fri mand, ser Hermas Rhoda i en vision. Hun anklager ham for at have syndet mod hende.</p><p><br /></p><p>63) Den ældre kvinde, på den hvide stol - Hermas (Vis) 1,2-2,4. Hermas ser i et syn, en ældre kvinde på en hvid stol. Hun forklarer hvorfor Rhoda mente at han havde syndet mod hende og hvordan han kunne rette bod, før hun og hendes stol tages op til himlen. Kvinden gav Hermas en stor bog, som han skal kopiere. Efter han var færdig, talte en stemme til ham. Den forklarede ham, at den ældre kvinde i virkeligheden var "kirken". Hun bragte mere information til Hermas' bog og bad ham sende en kopi til Clemens - så han kunne sprede den ud til andre menigheder - og en til Crapte - som skal undervise enker og forældreløse. I Hermas' andet syn havde kvinden et ungt ansigt, med gråt håt. I 3. syn er hun helt ungdommelig.</p><p><br /></p><p>64) "Tårnets vogtere" - Hermas (Vis) 3. "Kirken" viser Hermas i et syn, et tårn - kirken der bliver bygget af sten, som repræsenterer hvor tro og lydig en person er. De dårlige sten bliver forkastet. Tårnet vogtes af syv kvinder, som støtter det fra at falde:</p><p>i. Tro - med sine stærke hænder, frelses Guds udvalgte.</p><p>ii. Mådehold - datter af Tro. Enhver som følger hende, får et glædeligt liv og vil holde sig fra alle onde gerninger og tro på evigt liv.</p><p>iii. Simplicitet - datter af Mådehold.</p><p>iv. Kundskab - datter af Simplicitet.</p><p>v. Troskab/Uskyldighed/Guilelessness - datter af Kundskab.</p><p>vi. Ærbødighed - datter af Troskab.</p><p>vii. Kærlighed - datter af Ærbødighed.</p><p>Når du følger moderen, kan du lære datteren at kende og så bliver du ren og skal bo i Guds tårn.</p><p><br /></p><p>65) Bygmesterens jomfruer - Hermas (Lign) 9-15. 12 kvinder - 4 store, 8 små - som står for byggeriet af en bygning og dets tårn, som Hyrden viser Hermas. En dag efterlader Hyrden Hermas i jomfruernes varetægt og de holder ham kær. De danser med ham og beder hele natten til Gud. De er hellige ånder, som klæder folk i rene klæder, så de kan komme ind i Guds Rige. Deres navne er: Tro, Mådehold Styrke og Længe-lidelse, såvel som Simplicitet, Toskabhed, Renhed, Glæde, Sandhed, Forståelse, Overenskomst og Kærlighed. Den der bærer både deres navne og Guds Søns navn, de kan komme ind i Guds Rige.</p><p><br /></p><p>66) Sortklædte kvinder - Hermas (Lign) 15. Forføreske kvinder, som leder folk væk fra Bygmesterens jomfruer. Deres navne er: Utro, Utålmodighed, Ulydighed og Løgn. såvel som Sorgskab, Ondskab, Henssynsløshed, Irritabilitet, Falskneri, Dårskab, Sladder og Had.</p><p><br /></p><p>67) De besmudsede jomfruer - Paul.Åb 39. Piger i sorte klæder, med brændende lænker om anklen, vogtet af fire frygtelige engle som førte dem ind i mørket. Det var piger som "besmudsede" deres jomfruedom, uden at deres forældre vidste det og nu straffes de i Helvede (Tartaros?).</p><p><br /></p><p>68) Christina af Bolsera - GL.SktChristina. Født ind i en adelig familie, hendes far låste hende inde i et tårn, med guld- og sølvguder, at tilbede. Christina nægtede at ofre til dem og i stedet knuste hun ikonerne og gav guldet og sølvet til fattige. Faren blev vred og gav hende til 12 mænd, som skulle afjomfrueliggøre hende, men de faldt om. Derefter smed han hende i fængsel. Da Christina stadig nægtede at afsværge den sande Gud, lod faren hende flå i kragen. Hun tog et stykke flået kød og kastede det i farens øjne. Hun blev bundet til et hjul, brændt over olie og derefter kastet i havet, bundet til en stor sten, hvor Jesus steg ned og døbte hende. Hun kom tilbage til land. Hendes far døde, men hun var stadig lige så forfulgt som før. Julianus dømte hende til død ved slanger, men slangerne kravlede om hende, og beskyttede hende mod alle dem der ville harme hende. Til sidst beordrede han Christina skudt og hun blev gennemboret af to pile.</p><p><br /></p><p>69) Eufemia - GL.SktEufemia. Eu "god" og Femme "kvinde". Adelig kristen, som oplevede mang kristne martyrier og spurgte den lokale dommer, hvorfor hun som kristen ikke også blev henrettet. Dommeren tænkte at det bare var en fase som Eufemia gik igennem og lod flere kristne henrette i hendes åsyn, men da hun var standhaftig i sin tro, lod han hende fange. Eufemia klagede over at hun ikke var i lænker, som de andre kristne fanger. Enhver som forsøgte at tage hende blev ramt af sygdom. Dommeren smed da Eufemia for løverne, men de lagde deres haler som en stol hun kune sidde på. Endelig sendte dommeren så en bøddel ind, som trak sit sværd og stak Eufemia i siden. Løverne sprang på bødlen. Eufemia blev begravet i Kalkedon.</p><p><br /></p><p>70) Juliana - GL.SktJuliana. Juliana blev givet i ægteskab til Eulogius, Provost/Praetorium, men hun nægtede ham så længe han ikke ville modtage Kristus. Både han og hendes far lod Juliana tæve nøgen, hænge ved sit hår og få flydende bly hældt på hendes hovede. I fængsel blev hun besøgt af en engel som fortalte hende, at hun kunne blive fri, hvis hun bad til et idol, som han havde medbragt. Fyldt af Herrens kraft greb hun englen og forlangte at få at vide hvem han virkelig var. Det var en dæmon i forklædning, som var kommet til Juliana på sin fars - Beelzebubs - ordre for at vinde hende fra Kristus. Hun lod ham gå, så han kunne blive straffet af sin far for at have fejlet i sin mission. Efter flere fejlslagne forsøg på at dræbe hende - hvorved hun vandt flere til tro - smed Eulogius endelig Juliana til halshugning.</p><p><br /></p><p>71) Justina - GL.SktJustina. Datter af en idolpræst i Antiokia, som fandt Kristus og formåede at vinde sine forældre til tro. Justina ønskede også at hendes gamle ven, troldmanden Cyprian, ville møde Jesus. Cyprian var dog fra barnsben af indviet til Djævelen og han var forelsket i Justina. Han påkaldte dæmon efter dæmon, for at de skulle vække en elskovslyst i hende, sådan at hun ville sove med ham. Jo stærkere dæmonerne var, jo sværre havde Justina ved at modstå lysten, men hver gang hun påkaldte korsets tegn, flygtede dæmonerne. Cyprian og Djævelen formåede at vende hele byen imod Justina, ved at lade ulykker og hungersnød hærge i seks år. Derefter fik Cyprian nok af Djævelens mislykkedes forsøg og forsagede ham. Cyprian gik hen og skriftede for den lokale biskop, som døbte ham. Cyprian blev senere biskop i Antiokia og indsatte Justina som Abesse/forstanderinde i det lokale kloster. De to fremmede Kirkens udbredele i hele den Syriske provins. De blev begge halshugget af den lokale jarl, under kejser Diocletians forfølgelser.</p><p><br /></p><p>72) Lucia - MartAkt.SktLucia. Lucia blev født i Syracruse på Sicillien og som lille gik hun med sin mor til sankt Agathas grav, hvor der blev læst fra Lukas. Lucia fik i et syn en udsigelse fra sankt Agatha og hun helbredte sin mors sorg og ville blive et lys for Syracruse. Hun begyndte med at uddele af sin families rigdom, til alle de trængende omkring hende. Trods at hendes rigdom i Himmelen voksede, følte hun sig mindre og mindre værdig. Den unge mand, som skulle have haft Lucia til ægte, blev forarget over hvordan hun ødslede med familiens rigdom og han anmeldte hende som kristen til guvernøren. Guvernøren udspurgte Lucia om hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Lucias svar var: "Du gør som dine guder befaler dig, jeg gør som min". Guvernøren blev vred på Lucia og lod hende hugge med sværd. Med sine sidste kræfter lagde hun sine arme over kors, så den lokale præst kunne ordinere hende til sin himmelske ankomst.</p><p><br /></p><p>73) Perpetua - Pass.Perpetua. Ældste overlevende kristne tekst, skrevet af en kvinde, var skrevet af Perpetua. Hun blev født ind i en ædel familie i Kartago, hvor hun en dag mødte nogle kristne. Hun blev overvældet af Kristi magt og lod sig konvertere. Hun var en cathecumen - en som undervises i Kristus, men som endnu ikke var døbt - da hun som 22-årig blev arresteret med sin slave Felicity og nogle andre cathecumen. I fængsel skrev Perpetua en dagbog, om alle pinslerne hun gennemgik. Hun blev arresteret som en nybagt mor og måtte finde ud af hvordan hendes søn bedst kunne opdrages, mens hun ammede barnet i grotten. Hendes far og andre forsøgte at få hende til at opgive troen så hun kunne redde sit og barnets liv, men Perpetua gav ikke efter. "Du kan kalde en pen ved andre navne, men det er stadig en pen. Ligeså er jeg kristen, uanset hav I kalder mig". Efter nogle måneder i grotten, blev alle fem cathecumen smidt for de vilde dyr. Et øjenvidne fandt Perpetuas dagbog og skrev deres martyrium ind i den.</p><p><br /></p><p>74) Syncletica - Apophthegmata Patrium Aegyptiorum. Født i Alexandria, tog som ung et møddomsløfte. Efter at hendes forældre døde tog hun sin blinde søster med sig, ud at leve som eneboerer i en ubrugt grav. Mange pilgrimme kom til hende, for spirituel vejledning og hendes disciple nedskrev mange af hendes lære. "Der er mange som bor i bjergene, men opfører sig som hvis de boede i byen. De spilder deres tid. Det er muligt at være en eneboer i sit sind og samtidig bo med massebefolkningen. Og det er muligt at være en eneboer med en massebefolkning af sine egne tanker".</p><p><br /></p><p>75) Egeria - Itinerarium Egeriae. Muligvis en nonne fra enten Spanien eller Gallien. Der vides ikke meget om hende, andet end hendes egen dagbog, som hun skrev til sine søstre derhjemme, mens hun var på en pilgrimsrejse, hvor hun besøgte Konstantinopel, Syrien, Palestina, Mesopotamien, Arabien og Egypten. Egerias dagbog giver et unikt billede på hvordan disse lande så ud i 380'erne. Hendes navn er nogle gange skrevet Hegeria eller Etheria. Det at hun var en nonne, nævnes af en 7. århundredes munk - Valerio af Bierzo - og han mente at hun var en nonne, fordi hun skrev sin dagbog til "søstrene" derhjemme i hendes menighed. Dog er det ikke så sjældent at kalde medlemmer af sin menighed brødre eller søstre, uden at være munke eller nonner. Det at hun havde råd til en 4-5 års lang rejse og samtidig var lærd nok til at skrive, tyder også på at hun var en rigmandsdatter.</p><p><br /></p><p>76) Johanna - Talentfuld og lærd kvinde, som ofte forklædte sig som en mand. Hendes evner lod hende stige i kirkehierarkiet, indtil at hun blev udnævnt som pave. Hun besad posten i to år, indtil at hun fødte et barn og døde i fødslen. Eftersigende skulle hun have været pave i 850'erne, men hun nævnes først i det 13. århundrede, så uanset hvor populær hendes historie er - f.eks hvordan kan en person der lever i cølibat føde et barn? - så tror historikerer ikke på, at hun var en ægte person.</p><p><br /></p><p><br /></p><p>Og så er der denne passage i 1 Tim 2,11-12: "En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde [...] hun skal leve i stilhed."</p><p>Denne passage er blevet brugt igennem historien som et bevis for at Paulus var imod kvinder i lederroller, men problemet er bare at den fuldstændigt modsiger hvordan Paulus normalt omtaler kvinder i sine breve. Så er det godt at 1. Timotheusbrev - og de to andre pastoralbreve for den sags skyld - ikke er autentiske Paulusbreve, men i stedet skrevet pseudepigrafisk - dvs. skrevet af en person som brugte Paulus' navn til at give sine meninger mere legitimitet. Det er skrevet et sted i perioden ca. 90-140 - og eftersom at den eneste af de Apostolske Fædre som muligvis har kendskab til det er Polykarp (ca. 150), er det nok i den senere ende - og altså længe efter Paulus' død. Det beyder ikke, at brevet ikke er en vigtig kilde til den tidlige Kristendom, tværtimod, den er en fantastisk kilde til at se hvordan den tidlige kirkes struktur er blevet opbygget, i tiden efter de autentiske Paulusbreve, og overgangen - gennem de Apostolske Fædre - til Kirkefædrene, så Patriarkerne og endelig Pavestolen. </p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-44021834305702684232023-05-07T03:56:00.001-07:002023-06-30T16:56:19.178-07:00Mytologiens Kvinder - En komparativ undersøgelse af kvinderne, og deres roller, i alverdens mytologier og religioner<p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRU_M-uKYJp6WMbVrk8q9EQTqDhewUlXzegXsyNyAHORdcmGV8SzELZXTgk8UE07lSdLDq1SSyoBgyHtKgKCdzU9vDSLobGW3nZ_tc31BkHXc23Av4w4t7rcEH6kbN3Yel5zI5PzcS7dlFUI9EdcUYgxVlsENKGfY_BoAHct3j_QEcbcHITs_M9jZ1/s3507/Mytologiens%20Kvinder.png" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2480" data-original-width="3507" height="452" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRU_M-uKYJp6WMbVrk8q9EQTqDhewUlXzegXsyNyAHORdcmGV8SzELZXTgk8UE07lSdLDq1SSyoBgyHtKgKCdzU9vDSLobGW3nZ_tc31BkHXc23Av4w4t7rcEH6kbN3Yel5zI5PzcS7dlFUI9EdcUYgxVlsENKGfY_BoAHct3j_QEcbcHITs_M9jZ1/w640-h452/Mytologiens%20Kvinder.png" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mytologiens Kvinder - alle illustrationer er eget design, men baseret på lokale illustrationer</td></tr></tbody></table><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><span style="font-size: 16pt; text-align: justify; white-space: pre-wrap;">Indledning</span><p></p><span id="docs-internal-guid-525f5399-7fff-cdca-31e8-51d2ccb91e0e"><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sidste år, hen mod sommeren, læste jeg en bog, om Afrika. Det viste sig ikke at være en særlig god bog, men der var en fortælling i den, en myte om du vil, fra et lokalfolk i Sydsudan, om hvorfor deres skabergud var så afsides og fjern fra menneskene. Kort sagt, skaberguden blev vred på menneskene på grund af noget en kvinde gjorde, og jeg tænkte med det samme på Eva i det Gamle Testamente, Pandora i græsk mytologi og Izanami i japansk mytologi. Alle tre var den første kvinde i deres religion/mytologi, fra et vist synspunkt, og alle tre gjorde noget som bragte ulykke over menneskeheden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det var da jeg først fik en idé om at undersøge hvordan kvinder portrætteres i mytologier og religioner rundt om i verden. Jeg lod idéen ligge og simre, mens jeg lavede andre ting, men siden jul, har jeg fået samlet en del bøger om diverse mytologier, og har taget en række noter, angående kvinderne i deres myter. </span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Når nu jeg gerne vil sammenligne forskellige mytologier, så vil det give mening først at spørge: Hvad er myter og mytologi egentligt?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mange har nok den opfattelse at mytologi er gamle civilisationers overtroiske religioner, men det er ikke en retfærdig konklusion. For det første er det et meget nedladende begreb at bruge ordet "overtro". Du siger i bund og grund at nogen tror på noget, som du mener at vide er forkert, og derfor er den person mindre begavet end du selv er. Forskellen mellem tro og overtro er meget flydende, og det der anerkendes som "rigtig" tro i dag, kan blive anset som overtro i morgen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mytologi kommer af det græske Mythos - “Folkets Fortælling” - og Logos - “Ord”, eller “Tale” - altså, Folkets Talte Fortællinger.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Bare fordi vi har det med at tænke på nordisk eller greko-romersk først, når vi taler om mytologi, behøver de tilhørende myter ikke at være fra gamle og uddøde religioner.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Myter er først og fremmest fortællinger. De kan have særlig mening eller betydning, eller de kan bare være gode historier som folk har elsket at lytte til i generationer.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Studiebiblen siger: "</span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Myten fortæller om overgangen fra urtidens anderledes og omvendte verden til den realistiske verden.</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">"</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Youtubekanalen Crash Course (som specialiserer i lynkurser for fag på gymnasieniveau) definerer myter som: "</span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">A myth is a story, but it's a special kind of story, that has two primary characteristics: significance and staying power.</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">"</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">vocabulary.com definerer dem som: "</span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">A myth is a story about the olden days, often featuring supernatural characters, and a mythology is a bunch of myths that are related to each other.</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">"</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Og worldhistory.org definerer dem som: "</span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mythology is the study and interpretation of often sacred tales or fables of a culture known as myths or the collection of such stories which deal with various aspects of the human condition: good and evil; the meaning of suffering; human origins; the origin of place-names, animals, cultural values, and traditions; the meaning of life and death; the afterlife; and celestial stories of the gods or a god. Myths express the beliefs and values about these subjects held by a certain culture.</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">"</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Forskellen mellem religion og mytologi, ligger i at religion er praktikken af ritualer og ceremonier, hvorimod mytologien er fortællingerne der forklarer, hvorfor vi har de ritualer og ceremonier.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For dette oplæg vil jeg derfor fokusere på myterne som fortællinger, og kigge på hvordan de fremstiller kvinder og deres roller i samfundene som myterne blev nedskrevet i.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En ting der er meget vigtig at huske på, er at ikke særlig mange af samfundene, udviklede deres skriftsprog selvstændigt. Derfor er deres myter, i mange tilfælde, ikke blevet skrevet ned, før de kristne europæer opdagede dem. Derfor er det muligt at nogle af myterne har fået indflydelse fra europæerne, omend det har været bevidst, eller ubevidst. For eksempel er der en Boshingo skabelsesmyte fra det nuværende Congo, hvor skaberguden er en hvid person. Dette gælder også for nordisk mytologi, som blev nedskrevet af kristne munke - såsom Snorri og Saxo - i 1200-tallet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Før jeg begyndte, at læse op på de her emner, og indkøbe bøger at læse, ønskede jeg at mine sammenligninger skulle inkludere så bredt et uddrag af verdens myter, som jeg kunne finde frem til. Jeg synes at jeg har gjort et pænt arbejde med at inkludere så mange verdenskulturer som muligt, alt fra Nordisk og Græsk til Polynesisk og Trobriandisk, fra Japansk og Kinesisk til Maya og Cherokee.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg havde også planlagt at inkludere Nytestamentlige fortællinger med i sammenligningen, ligesom jeg har Gammeltestamentlige fortællinger med, men fordi jeg selv er opdraget i et kristent hjem, og altid har haft en interesse for udviklingen af den tidlige Kristendom, kom mine noter til at fylde mere og mere, og der er sikkert nok til at kunne lave et blogopslag udelukkende om kvinderne i det Nye Testamente, hvis jeg ville, så jeg kommer ikke til at inddrage dem her.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kilderne jeg har brugt til denne sammenligning varierer af kvalitet, alt afhængig af hvad slags bog det var muligt for mig at få fat på.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvis muligt, gik jeg efter at få en oversættelse af en primærkildetekst, såsom Hesiod eller Homer for græsk mytologi, og Sir George Grey for New Zealand og Polynesisk mytologi.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Andre gange kunne jeg kun få fat i bøger der gav en introduktion til mytologien, en beskrivelse af de vigtigste personer og guddomme, og så et resume af myterne i varierende kvalitet, såsom nordisk mytologi og kinesisk mytologi.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Endelig var der de dårlige bøger, som jeg næsten ville ønske at jeg ikke havde brugt penge på, fulde af stavefejl og ingen konsistens i stavningen af navne, kun fem sider der rent faktisk omhandler mytologien, og de resterende 190 sider om moderne historie - her tænker jeg især på </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ancient Africa</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> af Jim Barrow. Der er altså ikke meget antik historie i en bog der fokuserer på tiden efter 1750.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I mine sammenligninger har jeg opsat forskellige kategorier, såsom skabergudinder, frugtbarhedsgudinder eller solgudinder. Dette er selvfølgelig en oversimplificering, da mange af disse gudinder hersker over flere ting. Indenfor hver af kategorierne har jeg valgt at opstille myterne efter den rækkefølge, som jeg læste alle bøgerne i, da det er den rækkefølge som mine noter er opstillet, var det lettest at overskue for mig. Den rækkefølge går:</span></p><ol style="margin-bottom: 0px; margin-top: 0px; padding-inline-start: 48px;"><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nordisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Græsk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Inuit</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Afrikansk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nordamerikansk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Egyptisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hittitisk (og diverse anatolske)</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Iransk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Fønikisk og Kanaanæisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Gammeltestamentlig</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Trobriandisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Polynesisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hinduistisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kinesisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Japansk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sumerisk og Mesopotamisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Islam og førislamisk arabisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maya</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Aztek</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Inca</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Centralamerikank</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Buddhistisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Australsk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Keltisk</span></p></li><li aria-level="1" dir="ltr" style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; list-style-type: decimal; vertical-align: baseline; white-space: pre;"><p dir="ltr" role="presentation" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Finsk</span></p></li></ol><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Selvfølgelig er det ikke alle mytologierne som passer ind i hver kategori, så der har jeg sprunget dem over. Men hvis du er mest interesseret i én gruppes mytologi, så kan denne liste nok bruges til at finde den hurtigere.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqxVgD8Ap8OaQ4e4OJg9Mn9MctvohqeCma1gqeEin1DTpkt2UItouSrE0aKfFM4h1gW9B_dFTwDgBA91d3ltlpkPWNZyNmr3801E-sWMVkJOd9T6dvMBa-ZiVdAx_4rkVeg7P1u_jBNDQwdTDizj2JTUbGzkrg-rDaSVPkY0m0XxGQzC0QWn9NHtE8/s1601/Yhi%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1601" data-original-width="756" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqxVgD8Ap8OaQ4e4OJg9Mn9MctvohqeCma1gqeEin1DTpkt2UItouSrE0aKfFM4h1gW9B_dFTwDgBA91d3ltlpkPWNZyNmr3801E-sWMVkJOd9T6dvMBa-ZiVdAx_4rkVeg7P1u_jBNDQwdTDizj2JTUbGzkrg-rDaSVPkY0m0XxGQzC0QWn9NHtE8/s320/Yhi%20(2).jpg" width="151" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Yhi - australsk skaber- og modergudinde</td></tr></tbody></table><p></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Skabelsesberetninger</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg tænker at det vil give god mening at starte med at kigge på skabergudinderne, for uden dem ville der ikke være nogen begyndelse. Her inkluderer jeg også de såkaldte "Moder Jord" gudinder, da de ofte er med i skabelsesmyterne, eller selv er en del af skabelsesprocessen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I græsk mytologi, var universet Kaos, et tomt mørke af ingenting. Ud af Kaos sprang nogle af de første guder, heriblandt Gaia - også kendt som Terra i romersk mytologi. Gaia repræsenterer Moder Jord, og fandt ofte sig selv i samleje med himmelguden Uranus, hvad enten det var med samtykke eller ej. Gaia fødte mange børn, såsom Titanerne, og Giganterne.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag blev hun træt af at have samleje med Uranus hele tiden, og sammensvor med titanerne at sætte en stopper for Uranus' evindelige samlejelyst. Titanen Kronos trådte frem, og med et anker fik han kastreret Uranus, og blev derefter anset som verdens konge. Dog fordi han kastede de af Gaias børn, som ikke hjalp i mytteriet mod deres fader, i Tartaros, blev Gaia dernæst vred på ham.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kronos var nu bange for at et af hans børn ville begå mytteri mod ham, ligesom han havde gjort det mod sin far, så hver gang hans hustru fødte ham et nyt barn, åd han det op. Indtil hun fødte Zeus i hemmelighed, og lod ham opvokse under Gaias opsyn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Med Gaias hjælp, befriede Zeus Gaias børn og dræbte sin far, og befriede hans søskende. Nu regerede Olympianerne, men nu blev Gaia sur på Zeus, efter at han havde taget de fleste af Titanerne til fange, og hun begyndte at begå oprør mod ham.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Gaia fremstilles i myterne som en hævngerrig kvinde, der let bliver sur, så snart nogen går hende på nerverne eller truer hendes børn.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I inuitisk mytologi er A'akuluujjusi den Store Skabermoder. Hun smed sit tøj på jorden, og verdens dyr blev formet fra dem. Processen var dog ikke perfekt, blandt andet havde caribouerne - en art rensdyr - elfenbensstødtænder, og hvalrosserne havde gevirer. Med disse egenskaber, var dyrene for vilde til at jægerne kunne fange dem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så A'akuluujjusi tog dem, og omformede dem. Caribouerne fik gevirer, og hvalrosserne fik stødtænder. Derefter så hun at caribouerne stadig var alt for hurtige for de stakkels jægere, så hun tog, og vendte deres mavehår mod vinden, for at sænke deres fart, sådan at jægerne kunne fange dem.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Jukunfolket i Nigeria er Ama den kvindelige side af skaberguden, hun er jordgudinden og den mandlige side, Chido, er himmelguden. Som enhed skabte de himlen, jorden og alt der eksisterer imellem dem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ama formede menneskene, som en pottemager former ler, og Chidos ånde blæste liv i dem. På samme måde er agerbrug formet af Ama, og Chidos regn lader dem gro. Som en personificering af Jorden, er Ama også herskerinde af underverdenen, Kindo, som mennesker vender tilbage til efter døden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Efikfolket i Nigeria, blev verden skabt i samarbejde mellem skaberguden Abassi og hans hustru Atai. Atai foreslog, at de også skulle skabe mennesker, men Abassi tøvede. Han gav dog efter, og lod dem løbe fri. Som han frygtede, opdagede menneskene at de kunne skabe flere mennesker gennem seksuelt samleje, og snart ville de overbefolke jorden. Da havde Atai den idé, at give menneskene to "gaver"; diskussion, og død, for at holde befolkningstallene nede.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Woyengi var skabergudinde for Ijawfolket i Nigeria. Hun kom ned til jorden, i et lynnedslag. Her fandt hun kun en stol, en flad sten, et bord og en masse mudder. Woyengi satte sig på stolen ved bordet, lagde noget mudder på den flade sten, og formede små dukker af det, og derefter åndede hun liv i dem. Hun gav dem selv valget mellem køn - om de ville have noget mere mellem benene eller ej - og de fik så også valget om hvad slags arbejde de ville lave til hverdag, men da de senere ændrede mening, var det for sent. Gudinden var rejst væk igen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Lozifolket i Zambezi, og Kavagofolket i Namibia, var Nasilele gudinden der skabte verden, sammen med hendes mand, Nyambe. Deres datter, Mwambwa, var lystgudinde, og var med i et incestuøst forhold, i hvilket hun fødte Mbuyu, som blev den første dronning.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Salishanindianerne har en fortælling, om hvordan årstiderne blev til. En mand fra Hedefolket, vågnede en nat, og fandt at han var blevet forelsket i en pige som han aldrig havde mødt eller set, så han rejste til verdens ende, hvor Kulden boede med sin kone og to døtre. Hedemanden charmerede den yngste datter, så hun advarede ham om hvilke prøvelser hendes far ville udsætte ham for, og hvordan han kunne besejre dem. De blev gift, men Kulden forbød dem at forlade hans land. Efter et par år, ville Kuldekvinden, og deres søn, gerne møde Hedemandens familie, så de stak af fra Kulden, som blev rasende, da han fandt ud af det. Tre gange sendte han Kuldemoderen ud for at fange dem, og tre gange formåede Kuldekvindens magi at narre hende. Endelig drog Kulden selv ud for at fange dem, men nu var de nået til Hedemandens landsby, og kunne skjule sig i et hus. Kulden blæste, og landet frøs til. Hedemanden kaldte på sin far - eller måske bedstefar? - Heden, og han fordrev Kulden fra landet. Heden tillod dog Kulden, at han kunne få lov til at besøge sin datter en gang om året, og det er derfor vi har vinter i dag.</span></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgN8kQrcrspn5vqs6j3toqm1fPLi7Tn-UZyWa5s9qb7DS6HkdwnftIU8drlFKriPwiua3_GK0kukdQqDoplCWI_6ekkZtM4gsQihlx7TqXuEq0df03dPk1Hl6lw0CF9Az7Vln2zT-Pws93CWoIugDkfg-PsaaMowLgOL81VZb-HJk5IP0gG7Z35oE5a/s1365/Woyengi%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="553" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgN8kQrcrspn5vqs6j3toqm1fPLi7Tn-UZyWa5s9qb7DS6HkdwnftIU8drlFKriPwiua3_GK0kukdQqDoplCWI_6ekkZtM4gsQihlx7TqXuEq0df03dPk1Hl6lw0CF9Az7Vln2zT-Pws93CWoIugDkfg-PsaaMowLgOL81VZb-HJk5IP0gG7Z35oE5a/s320/Woyengi%20(2).jpg" width="130" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Woyengi - nigerinansk modergudinde</td></tr></tbody></table><p></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I egyptisk mytologi var verden mørke, kaos og tomhed. Ud af denne intethed, sprang de fire oprindelige gudepar. Nu og Nunet, der begge repræsenterede urhavene, forenedes, og rejste himmelen og jorden fra havene. Hehu og Hehut, repræsenterede henholdsvis den uendelige tid, og rummet mellem himmel og jord. Kekui og Kekuit var blandingen af mørke og lys, han var mørket før daggry, og hun mørket efter solnedgang. Endelig repræsenterede Kerh og Kerhet den inaktive og uvirksomme status af de andre gudepar.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I polynesisk mytologi var Papa Moder Jord, som i fællesskab med himmelen Rangi, fødte de første børn. Men fordi himmel og jord var så tæt forbundne, følte deres børn at de blev kvast, og de besluttede at adskille de to permanent. Den ældste af sønnerne var imod adskillelsen af sine forældre, og han førte så krig mod sine brødre, men Papa opslugte to af sine sønner for at beskytte dem mod deres bror. Vore dages mennesker nedstammer fra en af de to sønner. Selvom at hendes børn havde gjort oprør mod hende og hendes mand, havde Papa altså tilgivet sine børn, og ville beskytte dem fra deres morderiske broder.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kinesisk mytologi fortæller om gudinden Nüwa, som følte sig ensom, og derfor skabte hun mennesker til at holde hende ved selskab. Desværre begyndte menneskene at dø, og snart ville Nüwa være alene igen, så hun lærte menneskene at kopulere, og få børn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag kom guderne Gonggong og Zhuanxu op at slås, og deres ødelæggelser smadrede de fire søjler der holdt himmelen på plads. Himmelen faldt over jorden, og forårsagede masseødelæggelser over alt. Nüwa kom, og reparerede søjlerne med hjælp af fem farvede sten - de repræsenterede de fem elementer i østasiatiske samfund, ild, vand, træ, metal og jord - disse farvede sten som holder himmelen oppe, giver den dens flotte farver.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en tredje myte fortælles det om at Gangjie opfandt skriften, og var stolt over sit arbejde. Nüwa kom til ham og skældte ham ud, fordi at skrifttegnet for hendes navn Nü 女-”kvinde” - blev brugt i en lang række ord med negative konotationer. Gangjie undskyldte stærkt for tilfældet, og med det samme gik han i gang med at opfinde tegnene for mor 母 og (kan) lide 好, som begge inkluderer Nü, til ære for hende.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I japansk mytologi fik søskendeparret Izanagi og Izanami - henholdsvis Han-som-inviterer og Hende-som-inviterer - til opgave af de ældre ånder, at skabe et fast land hvor folk kunne bo. De to drog ned fra himmelen, til havet, og de dyppede deres naginata - en form for hellebard - i vandet, og som de trak den op af vandet igen, dryppede nogle dråber fra den, og da de landede på havets overflade blev de til land. Sådan blev Japans store øer skabt. Bagefter havde de to samleje, og fødte de mindre ånder, som selv blev til de mindre øer.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I mesopotamisk mytologi - særligt sumerisk - var verden tom og øde. Urhavet, Tiamat, og Urhimmelhavet, Apzu, kom sammen i elskov. Gennem dem, blev den første generation af guder født. Navnligt Anu, himmelguden, og Ki, Jordgudinden, og ud fra dem kom de store guder, som i flæng kaldes Anunnaki.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Urmoderen Tiamat, spillede ellers ikke nogen stor rolle i mesopotamiske myter, før Babylon blev den dominerende kultur i området. I den babylonske skabelsesberetning - Enuma Elish - fortælles det at Apzu blev irriteret over de yngre guders larm, og ville dræbe dem. Anunnaki fik nys om deres urfaders plan, og fik ham myrdet før han kunne udføre sin plan. Dette gjorde Tiamat rasende, og som et kæmpe slange- eller dragemonster rasede hun mod guderne, som alle blev bange og gemte sig. Den eneste som havde mod til at gå imod Tiamat var Marduk. Marduk drog på jagt efter Tiamat og formåede at dræbe hende, hvorefter han blev hyldet som gudernes konge. Marduk var ellers en lille tredjegenerations guddom, men han var byen Babylons skytsgud, så selvfølgelig ophøjede de ham mere, end de andre bystater.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I sumerisk optræder også Nintu - nogle gange kaldet Mami - gudinden som skabte menneskene. Efter den store syndflod, som dræbte alle menneskene undtagen Atrahasis, var det Nintus gråd over sine børns død, som mildnede de andre guders vrede, så de lovede aldrig at udslette menneskene igen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I aztecernes mytologi bestod skaberguden Omeoteotl af to sider, en mandlig, Tonacatecuhtli, og en kvindelig, Tonacacihuatl, "Herren og Fruen over Vor Føde". De kom ud af Intetheden, og en tid var de de eneste der var i hele universet, for intet andet var endnu blevet skabt. Sammen fødte de de fire guder, den røde Xipe Totec - gud for årstiderne, og alt der gror på jorden - den sorte Tezcatlipoca - jordens gud - den hvide Quetzalcoatl - vindens gud - og den blå Huitzilopochtli - krigens gud. De fire guder besluttede sig for at skabe verdenen, såvel som folkene der skulle bebo den.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Yaquifolket i Mexico og USA, var Yomomuli gudinden som skabte dyrene på jorden, fiskene i havet og fuglene i himmelen. Det fortælles at Yomomuli skabte Suremerne, et folk som var 2-3 fod høje (60-90 cm). I Suremfolkets by stod et syngende træ, men ingen kunne forstå det. En dag kom Yomomuli til byen, og tolkede træets sang for folket. Træet profeterede at der snart ville komme et fremmed folk som ville overtage landsbyen, og Suremfolket ville gå under. Denne fortælling fortolkes som Yaquifolkets frustration over den spanske kolonisering af deres land.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Buddhismen har ikke nogen skabelsesberetning, men ser i stedet universets historie i cyklusser - ikke i den forståelse, at historien gentager sig, men som at kongeriger oprettes, vokses store, går under, og efter noget tid, oprettes et nyt kongerige. Som en religion født i indisk kultur, optræder mange af de hinduistiske guder også i Buddhismen, men i stedet for at være verdens skabere, er de fanget i universets cyklusser, ligesom os mennesker, så hvis man talte om en skabelsesberetning, ville den nok være beslægtet med de andre indiske religioners.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Gamilaraayfolket i Australien, var Yhi - også kaldet Yarai eller Yaay - en primordial solgudinde som sov i mørket, indtil at Baiame kom og vækkede hende. Yhi oplyste hele verden, og hvor end hun gik sprang græs og planter i sprud. Derefter gik hun ned i jordens huler, og vækkede insekter, krybdyr, fugle og dyr. Da hun havde vækket alle dyrene, fortalte Yhi om årstiderne, og så gik hun ud for at tage sin plads i himlen. Dyrene blev bange i mørket, Yhi sendte månen, Bahloo, og Morgenstjernen, som sammen ville oplyse natten, og vise dyrene, at Yhi altid ville passe på sine skabninger.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den finske nationalfortælling, Kalevala, begynder med en Runo - Canto eller Sang - om verdens skabelse. Ilmatar er Vindens datter i finsk folketro. Kalevala fortæller at hun kom ned til havene og svømmede rundt i dem. En storm blæste op, og åbnede Ilmatars livmoder op, sådan at havskummet kunne komme ind og gøre hende gravid. I 700 år bar hun på barnet, uden at føde, mens hun svømmede rundt og ledte efter et sted at bo. Endelig lagde hun sig i havet, med knæene hejst over vandoverfladen. Bjerganden fløj rundt, og søgte efter et sted at lægge rede, men fandt kun vand, indtil at den så noget stikke op af havet. Land! Så den landede, lagde sin rede, og lagde sine æg. Bjerganden begyndte at ruge æggene, og den rugede i tre dage. Da mærkede Ilmatar noget varmt på sine knæ, og i den tro at der var gået ild i hende, rystede hun knæene til side. Alle æggene faldt i havet, og gik i stykker, men det blev ikke til uheld, men i stedet til gode. Det ene halve æg flød ud, og blev til landjorden, mens den anden halvdel blev til himmelen. Ét ægs blomme blev til solen, og dets hvide til månen. Resten af æggene blev til stjernerne på himlen. Som Ilmatar svømmede videre, formede hun havgrotterne, landkysterne, flodudmundingerne og de mindre øer. Efter 30 somre og vintre, pressede hendes barn endelig på, og ud kom Väinämöinen - den evige skjald - som gik op på landjorden, og såede alle landenes planter.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som overordnede tendenser i disse beretninger kan man se, at det næsten altid er et par af guder, mand og kvinde, som i fællesskab skaber verden, og hvis det kun er én gud, så har den gud ofte både en mandlig og en kvindelig side af sig selv, som arbejder sammen. Ofte vælger den yngre generation af guder, eller guddommelige personer, at vende sig imod deres skaber i et oprør. Det ses også i mange af mytologierne, hvor det er en mandlig guddom, som bliver offer for oprøret. Nogle gange tager modergudinden hævn på sine børn, andre gange omfavner hun dem i kærlighed. Den første er en meget menneskelig følelse, når man bliver angrebet, den anden er meget sværere, nemlig at vende den anden kind til, og tilgive den angribende. Det kræver meget mere selvkontrol, og forståelse for modparten, og viser et ideal, man bør forsøge at leve op til. Disse gudinder har også en moders kærlighed, til menneskene, og sørger hver gang noget forfærdeligt sker dem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzHyNPwHmxVhpzPJXwMGrZmWytm6Fj4XdLp945VGDN2M4BqdDXCbCnHhrxTDC-vgyUVqQqW2QOCjicIXKaIs-lA3etnvMtC-3SRS05XS3iyemrjojQhpboWaNrPpCSYKboKEPeud3HFbbLL475T5IHci_huiHkBHkMmkbjxyg1m8nzHYCr7Hm8Vz0l/s1286/Abuk%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1286" data-original-width="891" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzHyNPwHmxVhpzPJXwMGrZmWytm6Fj4XdLp945VGDN2M4BqdDXCbCnHhrxTDC-vgyUVqQqW2QOCjicIXKaIs-lA3etnvMtC-3SRS05XS3iyemrjojQhpboWaNrPpCSYKboKEPeud3HFbbLL475T5IHci_huiHkBHkMmkbjxyg1m8nzHYCr7Hm8Vz0l/s320/Abuk%20(2).jpg" width="222" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Abuk - Sydsudans første kvinde</td></tr></tbody></table><span style="font-size: 16pt; white-space: pre-wrap;">De Første Kvinder</span><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den næste gruppering jeg gerne vil kigge på, er dem som jeg har kaldt “Den første kvinde”. Som nævnt i introduktionen, var det denne gruppe der inspirerede mig til hele denne undersøgelse, så alle disse mytologier taget samlet, hvor mange stemmer så i med at kvinden, på en eller anden måde er skyld i menneskehedens ulykker? Jamen, lad os da kigge på det.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det første menneskepar i nordisk mytologi kaldtes Ask og Embla. Der er ikke nogen overleveret fortælling om dem, udover at Odin skabte dem fra træ, med hjælp fra to andre guder, dog hvem de to er varierer mellem versionerne. I Gylfaginning er det Vile og Ve, men i Vølvens Spådom er det Høner og Lodur.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg ved ikke hvor det ellers bedst vil give mening at inkluderer disse to, så jeg gør det bare hér; efter Ragnarok, og hele verdens undergang, spirer nyt liv frem fra jorden, og de eneste to mennesker der overlever hedder Lif og Leiftrasir, de vil blive stamforældre til hele menneskeheden i den nye verden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I græsk mytologi er Pandora den første kvinde - blandt mennesker, til trods for at hun blev skabt for at blive gift med en titan. Myten om Pandora tager sit udspring i myterne om Prometheus, og hans opgør med Zeus. Prometheus, "(den) forudtænkende", havde narret Zeus til at tage den dårlige del af et offerdyr, sådan at menneskene kunne spise den gode del af offerdyret, derfor tog Zeus ilden fra menneskene, så de ikke kunne ofre. Prometheus svarede igen ved at stjæle ilden, give den til menneskene, og lære dem at bruge den.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som hævn vendte Zeus sig til Prometheus' bror Epimetheus, "(den) eftertænkende", der, som hans navn antyder, var sløv i trækket. Zeus fik guderne på Olympen til at hjælpe med at skabe kvinden. Hephaistos formede hende, Athene lærte hende håndarbejdets kunst - for det er åbenbart det guderne mente var kvinders job - Afrodite gav hende en higende længsel, og Hermes gav hende "en tæves sind".</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Zeus kaldte kvinden for Pandora, "Algave", og gav hende i giftermål til Epimetheus, som glad tog imod hende, på trods af Prometheus' advarsler om nogensinde at modtage gaver fra Zeus. I medgave til Epimetheus, fik Pandora en urne - ikke en æske, som den populært kaldes, det var en fejloversættelse af Erasmus af Rotterdam, som har sat sig fast i folks almen viden, men det var altså en urne. Guderne gav Pandora streng besked om ikke at åbne urnen, velvidende at de havde skabt hende til at være alt for nysgerrig, og ikke ville kunne holde sig tilbage. Pandora åbnede urnen, og straks fløj alle verdens ulykker og sygdomme ud af den, kun håb var tilbage i bunden af urnen, da hun lagde låget på igen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så ja, ulykker og sygdomme eksisterer i verden på grund af hvad Pandora gjorde, men hun blev jo netop skabt med det ene formål, at bringe ulykker over menneskene, sådan at Zeus kunne hævne sig på Prometheus. Og det der med at kvinden har "en tæves sind"? Jaeh, græsk mytologi har ikke det bedste syn på kvinder. Hesiod taler om, at med kvindens indtræden i menneskeheden, blev mænd dårligere stillet. At blive gift med en kvinde, var en opgivelse af sit potentiale, men hvis man ikke blev gift så blev man ensom, og mistede lysten til livet. Det er beskrevet som et 'pest eller kolera' valg. Åh, Antikkens samfund.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Dinafolket i Sydsudan, hed de første mennesker Abuk og Garang. De fik hver ét såkorn til at høste og spise dagligt, af skaberguden, Nhialac. Kvinden, Abuk, blev en dag sulten, og trængte til mere end kun ét såkorn, så hun stjal en sæk fuld af korn, og begyndte at så det med en plov. Dengang var himmelen og jorden meget tættere på hinanden, end de er i dag, så mens Abuk svang ploven, ramte hun Nhialac, og han blev vred. Han besluttede sig for at hæve himmelen langt over jorden, og forlade enhver kontakt med menneskene på jorden. Derfor må mennesker nu arbejde hårdt for føde, og uden skabergudens beskyttelse kom sygdom og død ind i verdenen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Abuk er i dag anset som gudinde for kvinder og haver. Hun blev mor til regnguden Deng, som hjælper sin mor med at gro høsten for menneskene, og så agerer han som mediator mellem dem og skaberguden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Bambarafolket i Mali var Musso-Koroni den første kvinde. Hvor den første mand var en smed - en ærlig mand, med et ærligt job - så var hun en trickster, med ry for ballade. Hun er derfor også kendt som gudinden for splid og besvær. Efter at Islam kom til Mali, er Musso-Koroni efterfølgende blevet anset som en heks, der er skyld i menneskers kaotiske handlinger. Muslimske mænd i Mali omskæres, for at få den kaotiske del fjernet - dvs. kun kvinder kan være kaotiske.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Cherokeeindianerne i USA, var det første menneskepar Asgaya og Ageya. Som de eneste mennesker, havde de kun hinandens selskab at gøre godt med. De kom tit op at skændes, og en dag havde Ageya fået nok af sin mands bøvl, og gik sin vej, uden at se sig tilbage.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Asgaya blev hurtigt ked af det, og bønfaldt skaberguden, om at få Ageya til at skifte mening. Skaberguden forsøgte at distrahere Ageya på hendes vandring, først med blåbær, derefter skovbær og mange andre frugter og bær, men Ageya var ikke interesseret, og fortsatte.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Endelig kom hun til en jordbærbusk, og blev interesseret i frugten. Hun bukkede sig ned for at samle nogle bær, og kom da til at se sig tilbage ad den vej hun kom fra, og fik nu hjemve. Hun begyndte derfor sin vandring tilbage til Asgaya, og de formåede at holde hinanden ud resten af deres liv.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Denne fortælling viser en stædig kvinde, men det er vist dertil, at kvindens dårlige egenskaber fremhæves. Hun gik fra sin mand, på grund af evindelige skænderier, så manden har tydeligvis lige så mange fejl. Man kan måske se hans anger og sorg efter kvinden er gået sin vej, som et tegn på at manden har lært ydmyghed, og derfor er mere salig end kvinden, men i så fald skal man også se på kvindens hjemrejse, og forstå at hun har lært tilgivelse, en lige så salig dyd. Så jeg tror ikke at der er nogen egentlig synder her, de er begge skyldige i deres problemer, men lærte begge fra dem, og blev - forhåbentligt - bedre mennesker fremover.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I iransk religion - eller i hvert fald Zarathustras fortolkning af oldiransk religion - hed det første menneskepar Mashya og Mashyoi. Det siges at da de blev skabt udførte de tre handlinger: 1. de gik, 2. de spiste og 3. de fik onde tanker af en dæmon, og blev dermed underlagt mørkets principper. Det siges dog at de gode ånder alligevel stadig beskytter dem og deres efterfølgere.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I denne fortælling er det ikke kun kvinden der er skyld i at mennesker er underlagt mørkets princip, nej, der lægges et tydeligt tryk på at det var både mand og kvinde. Begge køn har lige ansvar for verdens problemer.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I senisraelitisk religion - vi taler om efter det babylonske eksil - voksede troen på Lilit frem. Hvem er Lilit spørger du? Jo, hun skulle efter sigende være Adams første kone. Der er forskellige versioner af hendes historie, i den ene forlanger hun at være ligestillet med Adam, og forlader ham, da han ikke vil gå med til det, i en anden udråber hun Gudsnavnet יהוה - det vi kender som Jahve eller Jehova - men fordi udtalelsen af Gudsnavnet var strengt forbudt, forbandede Gud hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvad der går igen i historierne om Lilit, er at hun gør oprør mod Jahve, som forkaster hende, og i stedet skaber Ḫawâ til Adam. Lilit føder mange dæmoner, som jager Ḫawâs børn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så kommer spørgsmålet, hvor kommer Lilit fra? Hvorfor begyndte hun at dukke op i folks forståelse af verdens begyndelse? Og giver det overhovedet mening? Personligt tror jeg, at det har at gøre med at der jo faktisk er to skabelsesberetninger i Genesis. En hvor Gud (Ælohim) skaber verden på seks dage, ved at skille vandene, og skabte alle dyrene før menneskene (Gen. 1,1-2,4a), og en hvor Gud Jahve brød vandet frem fra ørkenen, og skabte mennesket før dyrene (Gen. 2,4b-3,24). I hver af disse to fortællinger, er der to forskellige skabelser af menneskene: Gen. 1,27 "Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem." og 2,21-22 "Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam."</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den i kapitel 1 siger at mand og kvinde blev skabt samtidig, mens den i kapitel to klart siger at Adam var først, og først efter en længere prøveperiode, tog Gud et af Adams ribben, og skabte kvinden af det. Så for mig giver det mening, at nogle har læst første og andet kapitel, som at der må have været en kvinde før Ḫawâ. Om dette har givet mening eller ej, så begyndte idéen at slå rod, og der er stadig den dag i dag mange, som, ikke nødvendigvis tror på hende, men kender til historien om hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lilit er beskrevet i nogle få sene gammeltestamentlige apokryfer - IKKE de kendte Apokryfer - såsom Jubilæerbogen, eller i enkelte af dødehavsrullerne, og tidlige rabbinske skrifter taler om hende, men med det syn at hun ikke eksisterer. Hun mangler ligesom i Tanakh - det gamle testamente - for at give hendes eksistens et gran troværdighed, og dog. Hun nævnes (muligvis) i Esaj. 34,14, men oversættelser varierer, blandt andet oversætter Christian 3.s bibel navnet med "vætte", et uspecificeret væsen i nordisk folketro. Den autoriserede oversættelse af 1992 siger: "[...] dér slår Lilit sig til ro og finder sig en hvileplads.", Hverdagsdansk siger: "[...] og dæmoner huserer om natten.", mens Den Gamle Aftale siger: "[...]dæmonen Lilit falder til ro dér og hviler sig."</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så er der jo Adams anden kone, den som faktisk nævnes i Bibelen. Ḫawâ (חוה) - Sept. græsk Ζωη (Zoey), Lat. Eva - "Liv". Efter forgæves at have forsøgt at skabe en partner til mennesket (Adam), lod Jahve en dyb søvn falde over ham, og han tog fra menneskets flæskeside (normalt oversat ribben), og formede det til en kvinde. Mennesket kaldte hende for kvinde, fordi hun var taget fra manden. På hebraisk er der ordspil mellem 'mand' איש "îsh" og 'kvinde' אשה "Ishâ", man kan nok sammenligne med engelsk, hun kaldes 'wo-man', fordi hun kom fra 'man'.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sammen levede manden og kvinden i Edens have, og lod dem spise af alle havens træer, undtagen to, Kundskabens træ, med kendskab til alt godt og ondt - og alt derimellem - og Livets træ. En dag kom en slange til kvinden, og lokkede hende til at spise af frugten fra Kundskabens træ, og hun gav også lidt til manden. Fordi de nu vidste at de var nøgne, blev de bange. Gud Jahve straffede dem for deres brøde, manden, Adam, skulle fra nu af dyrke agerjorden for føde, kvinden skulle lide i børnefødsler, og slangen skulle krybe på dens bug.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Fordi Adam og kvinden nu forstod verden omkring dem, blev Gud Jahve nervøs for, at de også skulle spise af frugten fra Livets træ, så derfor sendte han dem ud af Edens have, og satte en Kerub med sit flammesværd, som vender og drejer i alle retninger, som vogter for at beskytte Livets træ. Adam gav derpå kvinden navnet Ḫawâ, for hun er alle tings moder. Ḫawâ fødte sønnerne Qayin "skaber/smed" og Hæbel "vindpust", som efter Sept. græsk bliver kaldt Kain og Abel. Senere bliver Ḫawâ også mor til Seth, og - formentligt - flere sønner og døtre, Gen. 5,4 siger at Adam fik et uangivet antal sønner og døtre, men nævner ikke Ḫawâ som deres mor, men det må vi formode, medmindre at nogle af de børn kommer fra Lilit?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som den første kvinde i de Abrahamitiske religioner, har Ḫawâ haft stor indflydelse i verdenskulturen som helhed. Indenfor genbiologi taler man blandt andet om den Mitokondrielle Eva, den kvinde, alle mennesker på jorden i dag kan spore deres DNA tilbage til. I modsætning til hendes navnesøster, så er Mitokondrielle Eva ikke den første kvinde i menneskeracen, nej, hun kunne sagtens være den halvtredsindstyvende menneskegeneration, hun er bare den første vi alle i dag er nedstammet fra.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I hinduismen blev både den første mand, Manu, og den første kvinde, Shatarupa, født fra Brahma. De fik fem børn, to sønner og tre døtre, men ellers fandt jeg ikke nogen fortællinger om dem.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I japansk mytologi, fortsætter fortællingen om Izanagi og Izanami. Efter at de havde skabt landene, rejste Izanagi og Izanami ned til dem. Der besluttede de at kopulere og føde flere ånder og øer. De ville først gøre deres forening officiel, så de gik hen til en af himmelsøjlerne, og gik rundt om den.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da de mødtes igen, hilste Izanami først, Izanagi var ikke begejstret for at hun havde talt først, men han accepterede det. De havde samleje, men uanset hvor mange gange de forsøgte, kunne de kun føde dæmoner og yōkai.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">De spurgte de ældre guder om hvad der var galt. Guderne sagde at det skyldtes at Izanami havde talt før sin bror, så de blev nødt til at gennemføre foreningsritualet igen fra bunden af. Denne gang hilste Izanagi først, og Izanami bagefter, og da de nu havde samleje, fødte de mange gode ånder, som dannede de mange øer i det japanske hav, såvel som ånderne der vogtede havene, træerne og bjergene.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I aztecernes mytologi hed det første menneskepar Cipactonal og Oxomoco. Efter at guderne Quetzalcoatl og Huitzilopochtli, havde skabt den første sol, skabte de manden og kvinden. Guderne gav dem hver deres opgave, manden, Cipactonal, skulle høste, og kvinden, Oxomoco, skulle spinde tråd og væve stof. Kvinden modtog også magiske majskorn af guderne, som kunne helbrede sygdomme, og forudsige fremtiden. Oxomoco og Cipactonal havde mange børn, som blev macehualerne - bønderne som dyrkede jorden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I myten om majs' oprindelse er de to navne byttet om, Cipactonal er kvinden, og Oxomoco er manden. Det fortælles at, da menneskene var blevet skabt, havde de ikke noget føde, så guden Quetzalcoatl gik ud for at finde noget til dem. Han fandt en myre der bar et majskorn på dens ryg. Quetzalcoatl fulgte myren hen til bjerget kaldet Tonacatepetl - Madbjerget - og bragte nogle majskorn tilbage til de andre guder, som blev enige om at de ville være perfekt som mad for menneskene.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Manden, Oxomoco, tog nogle af majskornene, og sammen med sin kone, Cipactonal, udførte de en ritualbesværgelse over majsen. Majsen spåede at, hvis guderne og menneskene gerne ville have rigeligt af maden, så skulle de splitte bjerget. Det gjorde guderne, og ud flød majs, bønner, amarant og mange andre sædekorn, som menneskene kunne plante og spise som føde.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Overordnet ser der ud til at være en tendens til at de(t) første menneske(r) levede lykkeligt med deres guder, indtil at de gjorde en helligbrøde, som gjorde at deres guder begyndte at distancere sig fra dem. Der er næsten altid en kvinde involveret i denne helligbrøde, men sædvanligvis er det enten i fællesskab med manden, eller det er en egenskab som guderne har givet kvinden specifikt, så skylden kan placeres på dem. "Kvinden, DU satte hos mig" (Gen. 3,12). Det har også, i samfund med sådanne versioner af fortællinger, kunne bruges som undskyldning, "årh, kvinden, der har gjort brøde mod dig, kunne ikke gøre for det, sådan er alle kvinder jo blevet skabt. Det er ikke deres skyld at de er mindre end mænd" og jeg ved ikke hvad ellers man har fundet på af sludder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der er dog også en del af mytologierne, hos hvem de første mennesker ikke gjorde brøde mod deres guder, men bare bliver nævnt som "guderne skabte mennesker som mand og kvinde, og de fik børn og befolkede hele verdenen". Når der ikke er nogen egentlig myte om de første mennesker, er det sjældent at de har haft navne i de overleverede kilder, men der var dog heldigvis et par mytologier som havde dem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCzh5Tpe3gAsSt3ZnGLwGwhNQn_yv81gvJ2eYbs5Cbkl8nwVcSvU2odYF6jJj72XMlbUbTEXMQISItuHHGCHQXa1EMg24Y0I_lj8wS5bmB8a9Q79t0E8K-0MxZdeiIitYd4hkmh1X7rTXr2Co8CvPkyQ71UhqP29gs1nhoxgEXPYGGwrTiiTu_3u6f/s2215/Hel%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2215" data-original-width="1586" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCzh5Tpe3gAsSt3ZnGLwGwhNQn_yv81gvJ2eYbs5Cbkl8nwVcSvU2odYF6jJj72XMlbUbTEXMQISItuHHGCHQXa1EMg24Y0I_lj8wS5bmB8a9Q79t0E8K-0MxZdeiIitYd4hkmh1X7rTXr2Co8CvPkyQ71UhqP29gs1nhoxgEXPYGGwrTiiTu_3u6f/s320/Hel%20(2).jpg" width="229" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hel og helhunden Garm - nordisk dødsgudinde</td></tr></tbody></table><p></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dødens Repræsentanter</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Døden er et skræmmende fænomen, og derfor er der mange religioner, og mytologier hvor bare det at nævne en dødsgud, kunne anses som at invitere døden på besøg. Derfor har det været normalt at omtale dødsguder gennem kenninger - som for eksempel er Persefoneia i græsk mytologi ofte omtalt som "den grusomme" - og der er derfor, ofte ikke så mange myter om selve dødsguderne. Dem vi har, er ofte myter om andre guder, der besøger Underverdenen, og derfor er dødsguderne ofte kun sekundære figurer i deres myter.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I nordisk mytologi taler man om to former for død. Den gode, og ærefulde død, hvor man døde i krig, og valkyrierne ville komme og bringe en til Odin i Valhal eller Freja i Folkvang. Den dårlige, eller æreløse død, var folk som døde af alderdom, sygdom eller andet. Disse blev sendt til Hel, som vogtedes af Hel. Ja, det sker tit at Underverdenen er opkaldt efter dens vogter. Der er også Niflheim, som er endnu dybere end Hel, for dem der lider en endnu ondere og dårligere død.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hel var et af tre børn født af Loke og jætten Angrboda, de to andre var Fenrisulven, og Midgårsormen, Jørmundgandr. Da aserne så Lokes tre børn, blev de bange for dem alle. Fenrisulven bandt de med kæde, Jørmundgandr smed de havet, og Hel sendte de til Underverdenen for ikke at skulle døjes med hende. Snorri beskriver Hel som lignende en person i to dele, den ene er en smuk og vakker pige, den anden er et halvforrådent lig.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Flere gange beskrives det, hvordan aserne må rejse til Hel, for at forhandle med hende. Blandt andet Odin, der drager til Niflhel, for at finde svar på en række drømme, som Balder har haft. Odin lægger mærke til at der er pænt dækket op i Hel, til en ny beboer, og den gamle spåkone, som Odin mødes med, fortæller at det er Balder der er den nye gæst som ventes.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Også Hermod måtte ride ni nætter mod Hel, for dér at skulle forhandle med hende om at bringe Balder tilbage til live. Hermod så sin broder sidde ved højsalen, og gik hen til Hel, som lovede at give Balder tilbage hvis alt, både levende og dødt, ville græde over ham. Hvis der bare var én, som ikke ville græde over Balders død, så skulle han forblive i Hel. Aserne sender bud til hele verden, og alle græd, mennesker, dyr, jord, sten, træ og jern. Kun en enkelt jættekvinde kaldet Tøkk - som måske var Loke i forklædning, men måske ikke - nægtede at græde over Balders død, og derfor måtte Balder forblive i Hel.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hel beskrives som at være truende og barsk. Hendes redskaber har alle negative navne; hendes bord, Hunger, hendes dolk, Sult, hendes gård, Regnvåd. Hendes trælle hedder Dorsk "sløv", og Gang-lad "Doven".</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Modgunn vogter Gjallerbroen som leder til Hel, og Helhunden Garm, der, med blod på brystet vogter ved Gnipahulen, og som ved Ragnarok skal kæmpe mod Tyr, hvor begge vil falde i kamp mod hinanden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hel har givet navn til det danske udtryk for Kristendommens Underverden, "Helvede", dvs. "Afmærkningen af Hel" som i Hels område. Se også engelsk Hell, som er Hels navn med to l'er.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En anden person, som var associeret med død var Ran, en jættekvinde, som fangede druknede mænd i sit net. Hun forbindes med skibsforlis, og drukneulykker. Ran var mor til ni døtre, som MÅSKE er Heimdals ni mødre.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I græsk mytologi er Hades - romersk, Pluto - hersker over dødsriget Hades. Hans hustru er Persefoneia - romersk, Proserpina - men selvom at hun er omtalt som Hades' paredros - "siddende ved siden af" - en som er sekundær, så er hun mere aktiv som dødsgudinde end Hades er i myterne. Det kan have at gøre med at i før-græsk Mykensk tid, har man fundet beviser for tre (måske fire) tidlige versioner af de græske guder. Himmelguden (Proto-Zeus), Havguden (Proto-Posseidon), Dødsgudinden (Proto-Persefoneia), og måske en jordgudinde (Proto-Demeter). Blandt dem er der ingen beviser for at Dødsgudinden havde en mandlig modpart, hvilket tyder på at Hades kunne være en senere tilføjelse til gudepanteonet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Homers Odyssé, fortælles det, hvordan Odysseus måtte rejse til Hades (stedet), for at tale med seeren Teiresias' ånd. Persefoneia, bryder sig ikke om at de levende trænger sig på hendes dørtærskel, og sender onde ånder efter Odysseus, for enten at jage ham væk, eller for at slå ham ihjel, så han bliver en permanent beboer.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Myten om Persefoneia og Hades' ægteskab går på, at Hades var ensom som Underverdenens hersker, og så hvordan alle de andre olympianske guder giftedes med hinanden. Hades besøgte derfor sin lillebror, Zeus, og spurgte ham om det var muligt, at han kunne få Zeus' datter Persefoneia til hustru. Zeus bevilligede med det samme, men Persefoneias mor, frugtbarhedsgudinden Demeter, som elskedes hende højere end noget andet, ønskede ikke at blive adskilt fra hende, så hun sagde nej til ægteskabet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Demeter gik, sagde Zeus dog til Hades, at han godt måtte tage Persefoneia til viv trods Demeters protester. Så en dag, da Persefoneia var ude på marken, kom Hades op fra Underverdenen, og kidnappede hende, og tog hende med til Underverdenen. Da Demeter ikke kunne finde sin datter, begyndte hun at spørge rundt, om nogle af de andre guder havde set hende. Solguden, Apollon forklarede at han havde set Zeus give sin godkendelse til Hades, om bare at tage Persefoneia til hustru i Underverdenen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Demeter blev ked af det, og gik i selvisolation. Uden frugtbarhedsgudindens tilstedeværelse, kunne agerjorden ikke dyrkes, og frost og kulde hærgede over jorden. De andre olympiske guder gik til Hades, og spurgte om han ville lade Persefoneia gå tilbage til sin mor, så kulden ville forsvinde. I én version af myten, lader Hades Persefoneia gå, men fordi hun godt kan lide at være sammen med Hades, lover hun at komme tilbage, og spendere halvdelen af året med ham. I en anden version, lader Hades hende først gå, efter at han får hende til at spise nogle granatæblefrø, som ville binde hende til Underverdenen, så hun ikke kunne blive væk i mere end et halvt år, og måtte derfor vende tilbage til Hades.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Persefoneia blev genforenet med sin mor, blev Demeter så hjertensglad, at isen smeltede overalt, og agerjorden kunne dyrkes, men da det halve år var gået, og Persefoneia vendte tilbage til Hades, blev Demeter ked af det igen, og kulden vandt frem på jord. Derfor er der årstider på jorden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Denne fortælling er blevet brugt - og misforstået - utallelige gange, gennem tiderne, for at vise Hades' ondskab. En idé der ikke fandtes i Antikkens Grækenland. Ja, døden er uhyggelig, men uundgåelig, og tanken om at Underverdenen er det ondes bo, har især slået igennem efter Kristendommens tilkomst. Hér har man i græske oversættelser, oversat det jødiske dødsrige, She'ol, med det tilsvarende græske navn, Hades - som jo både er navn på Underverdenen, og dens vogter. Og da idéen om de kristnes Gehenna smeltede sammen med She'ol, så var Hades (stedet) ikke længere bare stedet hvor de døde endte op, men dér hvor onde mennesker endte op efter døden. Og så har der ikke været langt fra ideen om at Hades (guden) som vogter af Hades (stedet), var lig med de kristnes Satan, Guds modstander, og derfor blev Hades anset som ondskaben selv.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvilket absolut ikke er en fair sammenligning. Zeus som himmelguden, blev ophøjet, som grækernes svar på Kristendommens Jahve, den gode og retfærdige gud, som elsker alle mennesker. Men hvis man rent faktisk studerer græsk mytologi, så opdager man hurtigt, hvor massivt fejlagtig den antagelse er. Zeus, og alle de andre olympianske guder for den sags skyld, er hævngerrige, misundelige guder, som altid går hen og voldtager mennesker, bare fordi de lige er i humør. De eneste af de græske guder som ikke voldtager menneskene, er Hades og Persefoneia.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ja, faktisk er deres ægteskab, det eneste sunde og velfungerende i hele den græske mytologi. De få gange, nogen prøver på at flirte med en af dem, kommer den anden straks og straffer den flirtende person. Okay, der er det med at Hades "kidnappede" Persefoneia, og det er selvfølgelig ikke den bedste måde, at tage en hustru på. Men her skal man så også huske på samfundet i Antikkens Grækenland, hvor så godt som alle ægteskaber var arrangerede ægteskaber - hvilket Hades og Persefoneias jo også var - og hvis man ser græsk kunst fra dengang, så er der ingen forskel i hvordan kunstnerne afbilledede kidnapninger og ægteskaber. Så måske er den traditionelle oversættelse af fortællingen, af at Hades "kidnappede" Persefoneia, ikke den bedste - omend korrekt - for vores moderne samfundsforståelser.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I et andet emne er der også fortællingen om Eurydice, som var Orpheus' hustru. Ved Eurydices død, drog Orpheus til Hades, for at forhandle om hendes frihed. Han får lov til at bringe Eurydice med sig hjem, hvis han lover ikke at se på hende, før de er ude af Hades. Men der er det med mennesker, hvis du siger vi ikke må noget, så bliver vi fristet til at gøre det alligevel. Orpheus kiggede på Eurydice, og derfor var aftalen brudt, og hun måtte vende tilbage til Underverdenen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNqM3Tkk4pCyvPTOfJZd2OlEdN3dnyNjOkhvOxZnXUaU07EFsJXEvwESC3GVFiHVs8S4AyoKuYypx_0jOMZIN8d-E22W4_4bxsftK-DZRu-avB4D-WT2J33lfgtPC5wpKVSNUap9piMrW6ziCSmPuq-v7qlKwuScr2tBIcqSHY1-uuG1sBkoUxAAFA/s2069/Sedna%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2069" data-original-width="1757" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNqM3Tkk4pCyvPTOfJZd2OlEdN3dnyNjOkhvOxZnXUaU07EFsJXEvwESC3GVFiHVs8S4AyoKuYypx_0jOMZIN8d-E22W4_4bxsftK-DZRu-avB4D-WT2J33lfgtPC5wpKVSNUap9piMrW6ziCSmPuq-v7qlKwuScr2tBIcqSHY1-uuG1sBkoUxAAFA/s320/Sedna%20(2).jpg" width="272" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sedna - Havets Herskerinde</td></tr></tbody></table><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sedna er i inuitiske religioner, først og fremmest Havets Herskerinde, men er også ofte herskerinde over dødsriget. Hendes navn varierer mellem de forskellige inuitfolkegrupper. Annaqquassaaq og Sassuma Arnaa i Grønland, Nerrivik og Nuliajuk i Canadas Nordvest Territorie, Arnapkapfaaluk hos kobberinuitterne, og Takánâlukarnâluk hos iglulikkerne i Nunavut.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Myten om hvordan Sedna blev Havets Herskerinde, som den fortælles hos iglulikkerne, fortæller at hun som en ung pige boede hos sin far. En dag mens faren, var ude at jage, kom en stormfugl, og blev forelsket i hende, så den kidnappede hende. Da faren kom hjem og så sin datter var væk, gik han ud til sin konebåd, og sejlede ud for at finde hende. Han fandt sin datter i en hule, mens stormfuglen var ude for at finde føde, så han tog sin datter med sig i konebåden, og sejlede hjemad. Da stormfuglen kom hjem, og så at pigen var væk, fløj den ud, og fandt far og datter på havet. Den gik til angreb, og dannede kæmpe stormbølger om dem. Faren blev bange, og smed sin datter overbord, da hun forgæves forsøgte at kravle op i båden igen, huggede han hendes fingre af, og hvert stykke finger, blev til forskellige slags af havets fisk. Til sidst kunne pigen ikke længere holde fast til båden, og hun begyndte at synke ned til havets bund, hvor hun har boet lige siden, med hadet til sin far, spredt ud til at gælde alle mennesker.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en anden version er Sedna datter af skaberguden Anguta. Da hun en dag bliver sulten, angriber hun sine forældre, og i vrede sejler Anguta ud, og smider hende i havet, og hugger hendes fingre af da hun klynger sig til båden. Hendes fingre bliver til sæler, hvalrosser og hvalfisk. I endnu en version, nægtede hun at gifte sig, med nogle af de bejlere hendes far havde bragt for hende, og hun giftede sig i stedet med en hund. Dette blev hendes far vred over, og han smed hende over bord. I Netsilikregionen, fortælles det at Nuliayuk (Sedna) var et mishandlet, forældreløst barn. En dag ville folk slippe af med hende, og smed hende i havet, og huggede hendes fingre af, hvilket skabte havdyrene.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en grønlandsk version, var Nivikka en lille forældreløs pige, der boede, og arbejdede som tjenestepige, hos en storfanger. En dag sejlede storfangeren ud, og Nivikka tog med ham ud. Hun havde alle sine ejendele med sig, men pludselig så storfangeren sig vred på hende og smed hende over bord. Med den ene hånd klang hun sig til rælingen, med den anden omfavnede hun sin hund. Til sidst sank de begge ned til havets bund, hvor de så gik ud og fandt et godt sted at bygge et hus på havets bund, hvorefter hun blev kaldt Sassuma Arnaa - "Havets Moder". Det år mislykkedes fangsten hos storfangerens boplads, og igen hver gang nogen begik tabubrud. Hun kaldte alle havdyrene til sig selv, og lod dem først ud, når ingen havde forbrudt sig mod hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sednas oprindelsesmyte varrierer mellem alle folkgrupperne, men en detalje der går igen i fortællingen, er at hendes far, eller sjældent hendes boplads, smider hende overbord og lader hende synke til havets bund. Hun er ofte fjendtligt stemt mod mennesker, og må glædes for at jægere og samlere kan få en god høst. Som herskerinde af dødsriget, har hun selskab af en vagthund, som hun i nogle af versionerne af myten var gift med, før hun blev Havets herskerinde.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en grønlandsk myte, led en boplads i længere tid under dårlig fangst, og de bad deres angakkoq - en åndemaner - om at rejse til åndeverdenen, for at formidle Sedna (Sassuma Arnaa). Efter en lang og hård rejse, kom angakkoqen til Sednas hus, hvor elven løb ind i huset, og forhindrede havdyrene at komme væk. Så snart han så Sedna, sprang han på hende, og greb hendes hår bagfra. Sedna prøvede rasende, at kaste ham af sig, så han ville lande i mørket, og blive kvalt, men angakkoqens hjælpeånder, kom og hviskede formidlende i hendes ører. Hun blev rolig, og angakkoqen rensede hendes hår, for slam, og straks myldrede alle fangstdyrene ud af hendes hår. Sedna var glad, takkede angakkoqen, og fortalte ham, hvordan menneskene på bopladsen, burde leve fremover, for ikke at vække hendes vrede igen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en lignende iglulikmyte, måtte en angakkoq rejse til Sedna (Takánâlukarnâluk), på grund af en længere periode med misfangst. For angakooqen åbnedes en vej gennem jorden under havet, uden forhindringer. Når han ankommer til Sednas hus, og ser en læmur bygget ved husgangen, så betyder det at hun er fjendtligt stemt over for menneskene. På den anden side af muren, er den eneste hindring for angakkoqen en stor bidsk hund, som det siges, at Sedna var gift med, før hun blev havets herskerinde. Derefter støder Angakkoqen på Sednas far, som i denne version af myten, vogter de dødes sjæle i hendes rige. Da Angakkoqen møder Sedna, tager han hende ved skulderen, og vender hendes ansigt mod bopladsen, og begynder at mildne hendes vrede. Da hun bliver glad, strømmer alle fangstdyrene ud, sådan at jægere og fangere, igen kan fange deres mad.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I nogle inuitkulturer har Sedna også en medhjælper ved navn Qailertetang, som hjælper Sedna med at passe på alle havets dyr. Det siges at Qailertetang var Sednas elskerinde, og Sedna gav hende udødelighed, så de kunne være sammen for evigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En anden kvinde, ofte forbundet med død i inuittisk mytologi er Irdlirvirisissong, eller Erlaveersiniooq i Grønland. Indvoldsædersken, hun er en dæmonisk slægtning til måneguden, Igaluk, med et hæsligt og grotesk ansigt, som er aflangt og på tværs. Hun drager ud på himlen, og danser fjollet rundt. Hvis folk griner, springer hun på dem, og sprætter deres indvolde og lever ud. En fortælling siger, at en mand skulle besøge Igaluk på Månen, men han gik den forkerte vej, og kom til Irdlirvirisissong, som begyndte at danse for ham. Han forsøgte at lade være med at grine, men kunne ikke holde smilet tilbage, og hun sprang på ham, og tog hans lever. Hun lagde den til afkøling, men det lykkedes for manden, at stjæle sin lever tilbage, og flygte.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Cherokeeindianderne findes en fortælling om hvordan døden kom til verden, og blev permanent. Det fortælles at Solen brød sig ikke om at mennesker altid kiggede væk fra hende, og hun blev mere misundelig, da hun hørte at Månen ikke havde det samme problem. Så Solen ville straffe menneskene. Hver dag ved middagstid, når Solen besøgte sin datters hus, mellem himlen og jorden, lod hun sine stråler hærge og bringe sygdomme. Menneskene blev desperate, og planlagde at dræbe Solen. Deres modigste krigere blev forvandlet til slanger, så de kunne lægge et bagholdsangreb på Solen, men de tog fejl af personen, og bed hendes datter, hvorefter de flygtede fra Solens hævn. Solen sørgede over sin datters død, og ville ikke komme ud af hendes hus, hvilket bragte mørke over jorden, og hendes tårer oversvømmede landene. Menneskene besluttede sig da for at rejse til de dødes land, for at bringe datteren hjem. De fangede hendes sjæl, og kom den i tønde. De blev forbudt at åbne tønden, men da pigen skreg, åbnede de en sprække, og sjælen fløj sin vej. Derfor kan vi i dag ikke længere bringe døde til live igen. Solen sørgede stadig, så menneskene holdt en stor fest for hende, med dans og musik. Endelig begyndte Solen at smile igen, og hun kom ud, og bragte lys tilbage til verden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Yumaindianerne fortælles om Hanyi, som var en frø, der ønskede at dræbe Kokomath - Alfaderen. Så hun kravlede ned i jorden, og sugede alt luft ud af den, sådan at Kokomath blev syg. Kokomath tog dette som en chance for at lære menneskene om døden, før han selv døde. Hanyi forstod at menneskene altid ville hade hende for at have dræbt deres skaber, så hun gravede sig ned i jorden, og der har frøer altid boet siden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Salishanindianerne fortæller om en nybagt mor, som desværre døde få dage efter fødslen, og hendes spædbarn skreg og græd hele tiden. Ingen i landsbyen kunne berolige barnet. Pludselig begyndte barnet at blive rolig, og alle undrede sig over hvad der var sket. De fandt ud af at moderens ånd var kommet tilbage hver nat, for at amme barnet.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I egyptisk mytologi er Osiris Dødens gud, og ham der vogter Underverdenen, men blandt de øvrige guder, er der også andre som forbindes med døden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Fire guder blev født da Jordguden, Geb, og Himmelgudinden, Nut, havde samleje, før Ra adskilte dem. De fire var Seth, Osiris, Nephthys, og Isis. Osiris giftede sig med Isis, og Seth med Nephthys. Nephthys var egentlig gudinde for den golde ørken, som bliver frugtbar efter Nilens oversvømmelse, men hun forbindes også med døden, i modsætning til sin søster Isis, som forbindes med liv. Da Seth dræbte Osiris i misundelse, forlod Nephthys sin mand, og hjalp Isis, med at bringe Osiris tilbage (se Osirismyten, hos Isis under Visdomsgudinder).</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den anden gudinde forbundet med død, er Sekhmet. Solguden Ra blev gjort opmærksom på, at en gruppe mennesker ønskede at gøre oprør mod ham og guderne. Ved at komme oprørerne i forkøbet, forvandlede Ra kærlighedsgudinden Hathor til den krigsglade dødsgudinde Sekhmet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sekhmet gik straks på rov, og dræbte hurtigt alle oprørerne, og Ra var glad, og bad hende stoppe. Sekhmet derimod, havde fået smag for drab, og begyndte at dræbe alt og alle hun kom i nærheden af. Ra blev bange, for hvis alle mennesker døde, så ville der ikke længere være nogen til at dyrke jorden, eller til at ofre til guderne.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ra fandt derfor på, at fylde gaderne i byerne med en alkoholsdrik, som Sekhmet fejltog som blod. Sekhmet så gaderne flyde med, hvad hun troede var blod, og begyndte at drikke af det. Til sidst blev hun så fuld og passiv, at Ra kunne forvandle hende tilbage til Hathor igen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hattitterne i Anatolien, havde en Underverdensgud, som de kaldte Lelwani. Da hittitterne erobrede landområdet, tog de Lelwani til sig, og adopterede ham som Underverdensgud, men gennem indflydelsesstrømme fra Hurrierne i Nordlevanten, begyndte folk at tænke på Lelwani som en kvinde i stedet for en mand.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lelwani var Underverdenens hersker, og menes at have bestemt over folks livsspan, sammen med skæbnegudinderne. Annaler fra kong Tudhaliya, fortæller at Lelwani var én blandt mange guddomme, som drog med på krigstogter. Bønner fortæller, at hun kunne give folk et langt og velsignet liv.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos trobrianderne, i Papua New Guinea, kaldes dødsriget for Tuma. Tuma blev skabt, da det primordiale søskendepar, Topileta og Tugilupalupa, havde samleje, og Tuma blev formet fra Tugilupalupas livmoder. Hun fødte også de første personer, tubu daiasa - "vores forfædre" - og derfor kaldes hun også "Verdens Moder".</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sammen med sin bror, bor hun i tuma, hun i øst, han i vest. Topileta har også en hustru, Bomiamuia, og hvor han tager imod de afdøde mænds baloma (tænk sjæl), og bliver betalt indgangsprisen til Tuma, så gør Bomiamuia det samme for afdøde kvinders baloma.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det er vigtigt, at der bliver passet godt på en persons baloma. Trobrianderne tror nemlig på en form for reinkarnation - eller gjorde i hvert fald, da Malinovski besøgte dem i 1910’erne og skrev deres myter ned - når en person dør, og kommer til Tuma, genfødes personens baloma i en ny krop, der er næsten identisk, med den de havde i oververdenen. I Tuma, gror personen så op, og dør, og bliver nu sendt til oververdenen for at blive født på ny dér. Så hvis en person ikke har passet ordentligt på sin baloma, kan de ikke blive genfødt. Hvis for mange mennesker ikke bliver genfødt, så vil samfundet til sidst gå i stå. Så værn om din baloma, okay?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mulukuausi er nogle ghoulåndelignende væsener, som tiltrækkes af nyligt afdøde lig. De begynder at fortære liget, og det er farligt for levende at komme i nærheden, for så risikerer de nemlig også at blive fortæret. Man kan genkende at Mulukuausi er kommet til stede, på den sære lugt fra liget.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Milamalafesten, er en fest hvor trobrianderne ærer, de døde - så tænk i retning af Alle Helgens aften, eller Dios de la Muerte. Der er forskellige myter om Milamala, eller om hvordan døden blev introduceret til verden. Jeg vil her give nogle få eksempler.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der var en familie i landsbyen Bwadela, som bestod af en datter, en mor og en mormor - da de ikke har navne, vil jeg omtale dem med stort forbogstav. En dag gik Datter og Mormor ned til stranden for at bade. Mens Datter gik ud i vandet, gik Mormor lidt længere ned af stranden. Mormor havde evnen til at skifte ham, så hun tog sit gamle skind af, og lignede en ung pige på Datters alder. Men da Datter så denne fremmede pige komme hen til hende, jagede hun Mormor væk. Vred og fornærmet, tog Mormor sin gamle ham på igen. Datter bliver glad da hun ser hende, og vil omfavne hende, men Mormor skælder hende ud for ikke at genkende hende, og hun forbander både Datter og Mor, og lover at hun selv aldrig mere vil skifte ham, ej heller lære dem hemmeligheden bag, så derfor vil de blive gamle og dø.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En anden myte, fortæller om en familie der er samlet for at spise aftensmad. Den døde bedstemors baloma - sjæl - er på besøg hos dem. Familiens mor ser ikke bedstemoderen, og spilder mad over hende. Bedstemor bliver vred, og trods hendes datters undskyldning, tager bedstemoderen en kokosnød og deler den i to lige halvdele. Hun beholder selv den side af kokosnødden med tre øjne - sådan at hun altid vil kunne se familien - og giver den anden, blinde, halvdel til sin datter - så hun ikke vil kunne se dem, når de døde kommer på besøg.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den anden myte her, har også en variant med to brødre. Den ældre bror dør, og får sin yngre bror til at love at altid våge over ham. Den yngre bror er meget loyal, men længe efter at broderens lig er gået i forrådnelse, kan lillebroren ikke holde stanken ud mere, og rynker på næsen. Straks kommer storebroderens baloma, og skælder ham ud. Han deler en kokosnød i to, beholder selv den halvdel med de tre øjne, og giver den blinde del til lillebroderen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYgGYFM-z5W6A0gmXCSNr24OB9RvZdwPSOKKwdXjvuwlESBfKnACX_Wy8_sglJDcxVrF2269n9jmKE5L2NYtyJJuu_sxQplcjZcW0tWGOqGwYciiCtEc28LrhOawPLb7_E7Ij43hwcQpzYwycrQnHb8je_VGcCAKf_cqsY0wo_llt28QE_MAqPGA3R/s2314/Hine%20Nui%20Te%20Po%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2314" data-original-width="782" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYgGYFM-z5W6A0gmXCSNr24OB9RvZdwPSOKKwdXjvuwlESBfKnACX_Wy8_sglJDcxVrF2269n9jmKE5L2NYtyJJuu_sxQplcjZcW0tWGOqGwYciiCtEc28LrhOawPLb7_E7Ij43hwcQpzYwycrQnHb8je_VGcCAKf_cqsY0wo_llt28QE_MAqPGA3R/s320/Hine%20Nui%20Te%20Po%20(2).jpg" width="108" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hine-nui-te-po - polynesiens solnedgang</td></tr></tbody></table><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I polynesisk mytologi er Hine-nui-te-po teknisk set Nattens gudinde, som giver solnedgangen dens røde farver, men forbindes også med døden. Uvidende gifter hun sig med sin far, men da hun lærer sandheden, drager hun til Underverdenen, Poz, for at bosætte sig dér.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Helten Mâui var ude på et af sine mange heltetogter, med andre ord, han var ude på at lave narrestreger, da hans far fortalte ham om døden. Mâui lærte, at hvis han kunne kravle op gennem Hine-nui-te-pos livmoder, og ud gennem hendes mund, ville han ikke kun, dræbe hende, men han ville også besejre døden, og kunne opnå udødelighed. Så derfor drog Mâui til Poz, hvor han fandt Hine-nui-te-po sovende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Straks begyndte Mâui at sprede hendes ben, så han kunne kravle op gennem hende, men just som han havde fået stukket sit hovede ind i hende, vågnede Hine-nui-te-po, og lukkede sine ben sammen, og knuste Mâui mellem sine lår. Fordi Mâui fejlede i sin gerning, dør mennesker endnu den dag i dag.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I japansk mytologi, efter at have skabt landene, og født øerne og bjergene, fødte Izanami Flammeånden Ho-Ho-Demi, og hun blev alvorligt syg, og døde kort efter. Izanagi var knust ved tabet af sin søster og hustru, og var ikke klar til at give afkald på hende. Han drog derfor til Yomi - Underverdenen - for at bringe hende med sig hjem igen. Izanami havde imidlertid spist af Underverdenens frugt, og var derfor blevet bundet til den, men hun var glad for at Izanagi var kommet for at bringe hende hjem, så hun gik hen for at forhandle med dødsånderne om at kunne gå fri.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Izanami fik sin bror til at sværge, at han ikke ville se hende før at forhandlingerne var færdige, og hun gik ind til dødsånderne. Izanagi ventede og ventede, men blev utålmodig. Han tændte en fakkel, og så Izanamis krop, fuld af maddiker. Izanagi blev rædselsslagen, og flygtede på stedet. Izanami blev rasende over dette løftebrud, og jagtede ham med dæmoner, for at han ikke skulle efterlade hende alene i Yomi, men burde straffes ved at bo sammen med hende for evigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Izanagi nåede ud af porten til Yomi, og skyndte sig at vælte en stor klippe foran indgangen, sådan at ingen mere kunne komme ind eller ud af porten. Izanami rasede bag klippen, og svor at hun ville dræbe 1000 af Izanagis efterkommere hver dag. Izanagi svarede igen ved at sige at han i så fald ville føde 1500 nye efterkommere hver dag. Og det er årsagen til at mennesker både føder nyt liv, men også oplever at dø.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Izanami er altså både en Skabergudinde, og en Dødsgudinde, foruden det faktum at hun også spillede rollen som den første kvinde. Myten om Izanami i Yomi, har nogle lighedstræk med både Persefoneia og Eurydice i græsk mytologi. Izanami spiste af underverdenens frugt, ligesom Persefoneia gør, og hun kan blive hentet ud af underverdenen, så længe hendes elskede ikke kigger på hende, ligesom Eurydice. Men der er dog langt fra Grækenland til Japan, og det kendes ikke at noget menneske er rejst hele vejen, før Marco Polos rejse i 1200-tallet - og da kun til Kina, så der er ingen mulighed for at de har inspireret hinanden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvor Izanamis rolle slutter her, så har Izanagi stadig en sidste rolle at spille, som jeg kommer ind på igen, under Himmellegemerne.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ereshkigal var Underverdenens herskerinde i den sumeriske mytologi. Der er to myter om hende som har overlevet til i dag. Den første er hvordan Ereshkigal blev gift med Nergal, og den anden er fortællingen om kærlighedsgudinden Inannas rejse til Underverdenen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der er to overleverede versioner af den første myte; 1) fra ca. 15de århundrede fvt. Nergal, med hjælp fra dæmoner angriber Underverdenen, og tager den over. 2) er Neo-Babylonsk (ca. 8.-6. århundrede fvt). I denne holdt Guderne fest, og havde inviteret Ereshkigal, til at feste med dem, men da hun ikke kunne forlade sin post i Underverdenen sendte hun sin visir, Namtar, som delegant.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Alle guderne hilste på Namtar, undtagen Nergal - gud for krig, død og sygdom. Da Namtar fortalte Ereshkigal, at Nergal nægtede at hilse på ham, blev hun rasende, og forlangte at guderne sendte ham til hende, for at han kunne blive straffet. Visdomsguden Enki - på Akkadisk, Ea - advarede Nergal mod alt hvad han kunne forvente at blive tilbudt i Underverdenen. Han måtte ikke spise af noget, men selv have en snack med. Han måtte ikke sætte sig på en stol, men skulle bringe en selv. Endeligt måtte han absolut ikke give ind for sine lyster, og sove med Ereshkigal.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nergal drog da til Underverdenen, og Ereshkigal bød ham velkommen med mad. Nergal afslog høfligt, og tog en snack frem af lommen. Derpå inviterede hun ham til at sidde på højsædet ved siden af sin egen trone, men han takkede høfligt nej, og tog sin egen stol frem at sidde på. Derefter gik Ereshkigal ud for at nette sig lidt, og Nergal ventede høfligt, men da han så at Ereshkigal havde taget alt sit tøj af, kunne han ikke holde sine lyster tilbage og sprang på hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ved daggry vendte han tilbage til guderne, men eftersom at han havde sovet med Ereshkigal, tilhørte han nu Underverdenen. Ereshkigal gav guderne et ultimatum, enten gav de Nergal til hende permanent, eller hun ville rejse de døde, og dræbe alle levende mennesker, så guderne ikke længere kunne blive ofret til. Guderne anerkendte Ereshkigals krav på Nergal, og sendte ham tilbage til hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den anden myte, Inannas rejse til Underverdenen, venter jeg med til jeg fortæller om hende, men den slutter af med at søskendeparret Dumuzi og Geshtinanna skiftevis må bo et halvt år hos Ereshkigal i Underverdenen. Geshtinanna - på Akkadisk, Belet-Seri "Steppens Frue" - blev Ereshkigals sekretær og skriver.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Myterne om Ereshkigal, har begge et motiv, om at hun ikke kan få det som hun vil, uden nød og klage, og hvis selv dødens herskerinde døjer med at få sin vilje, så har menneskene ikke nogen årsag til at klage, over at de ikke får det som de vil. Det er tydeligvis sådan naturen er.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDzLZMECceXvjEfbGMyKzsm3VeX6_69En11YM_C8Rl45qU4ZPLzS0oaj7aZMKfQlHB4JXxHD6LCDsiiJd0iCWYC6zKTkHKVGbuk-QK5Rv_XPAdK0l_Tn21PXv7yrfEmWLr-YWGxKEjYHuiKF3ry3Lq5m3-veIrc06Nts3F5ym22Dbmjw4bZXRMYnvF/s3049/Ereshkigal%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3049" data-original-width="2192" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDzLZMECceXvjEfbGMyKzsm3VeX6_69En11YM_C8Rl45qU4ZPLzS0oaj7aZMKfQlHB4JXxHD6LCDsiiJd0iCWYC6zKTkHKVGbuk-QK5Rv_XPAdK0l_Tn21PXv7yrfEmWLr-YWGxKEjYHuiKF3ry3Lq5m3-veIrc06Nts3F5ym22Dbmjw4bZXRMYnvF/s320/Ereshkigal%20(2).jpg" width="230" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ereshkigal - dødens dronning</td></tr></tbody></table><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Maya religionen var Underverdenen, Xibalba, regeret af syv store dæmonherskere, som alle var fædre til et utal af mindre dæmoner. Da Hunahpu I bliver dræbt af dæmonerne, og hans afhuggede hovede placeres på et dødt træ i Xibalba, vækker hans blod træet til live igen. Nysgerrig på dette fænomen, kommer Xquic, en ung dæmonpige, hen og kigger på træet. Det afhuggede hovede savler på hendes hånd, og hun bliver gravid, med hans sønner - heltetvillingerne.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Xquics dæmonfar finder ud af at hun er gravid, forlanger han at få at vide hvem faren er, men da han ikke tror på at det afhuggede hovede af en død mand, kunne gøre hans datter gravid, bringer han hende til dæmonernes store råd, hvor de alle bliver enige om at hun skal henrettes, for sine vilde løgne. Xquic formår at flygte fra Xibalba, og finder bo hos sin nye svigermor. Her føder hun de to heltetvillinger, Hunahpu og Xbalnque, som gør mange gerninger. Ikke mindst hævner de deres far ved at besejre dæmonerne i Xibalba.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I keltisk mytologi er Morrigan - også stavet Morrigna - gudinde for skæbne og død. Morrigan var hustru til Dagnaen - "Den Gode Gud" - herskerguden. Hun ville komme til krigspladser som en ravn eller krage, og glæde sig over det udgydte blod. Mod betaling, ville hun opsøge en konge, dronning eller soldat, før et slag, og spå dem deres fremtid. Hendes profetier slog aldrig fejl. Hun kendes også fra legenderne om Arthur - som Morgan le Fay. I Arthurlegenderne fra Bretagne, siges det at Morgan le Fay fangede sine elskere i et gyldent kastanjetræ i midten af Broceliandeskoven, og at hun var en formskifter som ville gøre alt for at magt og kontrol. Hun gav Excalibur til en af sine elskere, men da han ikke formår at dræbe Arthur, så smider hun sværdet ud i søen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dearg Duc var en ung smuk pige, som var forelsket i en god enkemand, som forsørgede sine børn godt. Hendes far derimod var grum og grisk, og han solgte hende til slaveri og ægteskab hos en lige så grisk mand. Hun blev behandlet og slidt så hårdt, at hun døde. Kun den gode enkemand kom til hendes begravelse, og besøgte tit hendes grav. Hendes far havde travlt med at samle flere penge, og hendes mand havde allerede giftet sig med en ny kone inden begravelsen. På etårsdagen for hendes død kravlede kvinden op fra sin grav, og tog hævn på sine fortrædere. Faren sugede hun alt livsånde ud af, og horemanden drak hun al hans blod fra. Hvert år på årsdagen, hærger hun, og lokker mænd i fælder med sin skønhed.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Tuonetar var dødens jomfru, og Underverdenens dronning i finsk mytologi. Da Väinämöinen besøgte dødsriget Tuonela, for at lære en særlig besværgelse, spiller Tuonetar rollen som bådvogteren der sejler de nydøde sjæle til Tuonela. Hun er ikke dum og ser gennem alle Väinämöinens løgne om hvorfor at han, som levende person, er kommet på besøg. Hun advarer ham om, at det kun er få levende der besøger dødsriget som vender hjem igen. Tuonetar er datter af dødsguden Tuoni, og sammen med ham er hun mor til Loviatar, gudinde for død og sygdom.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Loviatar beskrives som den væmmeligste af Tuonelas guder, og årsagen til utallelige ulykker og katastrofer. Hendes udseende er mørkt og skummelt. En dag sov hun på en stråseng i et øde landskab, da et kraftig vindstød kom, og fyldte hendes livmoder med børn. Hun fødte ni børn, den ene var en troldmand, som hun sendte langt ud østpå for at bo. De andre otte navngav hun således: Krampe, Kolik, Gigt, Rakitis, Cancer, Karbunkel, Sårskorpe og Pest. Som del i sin hævn mod finnerne, tog Louhi kontrol over Loviatars otte børn, og sendte dem mod finnernes land, som så led under disse sygdomme, indtil at skjalden Väinämoïnen formåede at slå dem tilbage med sin sang.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Selvom at de er forskellige personer i Kalevala, som den blev nedskrevet i 1800-tallet, så var Loviatar og Louhi måske oprindeligt en og samme person, da regionale varianter af cantoerne bruger begge navne i flæng. For mere om Louhi, se under Diverse.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Om end dødsrigets hersker er en mand eller en kvinde, så plejer de at passe sig selv. De er ofte udelukket fra at være sammen med de andre guder, om det så er på grund af at guderne er bange for dem, eller fordi at arbejdet med at holde styr på de døde sjæle, er så meget mere travlt, end de andre guders arbejde, så de ikke kan forlade deres post. Nogle af dødsgudinderne tog gerne deres position, andre blev tvunget til det, men de gør arbejdet uanset hvad, for det er et arbejde der skal laves.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det at holde styr på afdøde sjæle, må være et ekstra hårdt arbejde, for dødsguderne har ofte assistenter, som Sedna, der havde sin elskerinde, eller Ereshkigal, der havde en skriver. Skrift blev jo oprindeligt opfundet for at udregne handel, o.lign. så det er ikke så fjernt at se hvorfor en dødsgud skulle bruge en skriver, for at holde styr på alle de nytilkomne i dødsriget. Hér tænker jeg ikke kun på Geshtinanna for Ereshkigal, men også på Toth, Ibisguden, i egyptisk mytologi, som opfandt skrivekunsten, for at kunne registrere alle de døde sjæle, som kom til underverdenen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhX5h9U4RlW-pKW8WbVx-sczKwYE8Z3HgvDxSguGXhd2JdWlqjmB-42ORrkGN0ZAJ-gbIORyYrINo1w0EYXkbcs0Nz__gZud4n1UvZ23pWdZW_SETEaKaMLOAvf8Pv9MXXuIu7L_5Hz8l4rYC-iceAg1d8_PEHs8ZqQ5rHABQEs4Ba4rIYVL-ozGBwd/s2384/Bastet%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2384" data-original-width="1211" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhX5h9U4RlW-pKW8WbVx-sczKwYE8Z3HgvDxSguGXhd2JdWlqjmB-42ORrkGN0ZAJ-gbIORyYrINo1w0EYXkbcs0Nz__gZud4n1UvZ23pWdZW_SETEaKaMLOAvf8Pv9MXXuIu7L_5Hz8l4rYC-iceAg1d8_PEHs8ZqQ5rHABQEs4Ba4rIYVL-ozGBwd/s320/Bastet%20(2).jpg" width="163" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bastet - symbolet for frugtbarhed og sex</td></tr></tbody></table><span style="font-size: 16pt; white-space: pre-wrap;">Frugtbarheden</span><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den næste gruppe, jeg vil kigge på er Frugtbarhedsgudinder, og andre kvinder der forbindes med frugtbarhed, eller mangel på samme. Frugtbarhed er et ord, som både kan benyttes om den frugtbare agerjord, og de frugtbare kvinder. Selvom du nok vil få nogle skelende øjne, hvis du kalder en pige frugtbar i dag, så var det en almen betegnelse i Oldtiden, og en frugtbarhedsgud repræsenterede ofte begge dele.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som nævnt tidligere var Demeter - romersk Ceres - den græske frugtbarhedsgudinde, og hver gang hun blev adskilt fra sin datter, Persefoneia, blev det vinter på jord. Da Persefoneia først kom til Hades, var det varetageren af Hades' frugtplantage, Ascalaphus, som fortalte guderne, at Persefoneia havde spist af granatæblerne, og var bundet til Hades. Demeter blev så vred på Ascalaphus, at hun begravede ham under en klippe i Hades.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lang tid senere, da Herakles, som en af sine ti opgaver, skulle besøge Hades, befriede han Ascalaphus fra klippen, men Demeter havde stadig ikke tilgivet ham for sit budskab, og hun forvandlede ham til en ugle, en form han ville bære for evigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En anden myte fortæller om kong Erysichthon af Thessalien, som ønskede at udvide sit palads, men der var en skov, hengivet til Demeter i vejen for planerne. Erysichthon befalede at træerne skulle fældes, men et stort egetræ var fyldt med blomsterkranse - et symbol på bønner til Demeter. Kongens mænd nægtede at fælde egen, så Erysichthon gjorde det selv.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Demeter blev vred, og kastede en forbandelse over ham, der gjorde at han altid var sulten, lige meget hvor meget han åd. Erysichthon var så sulten, at han solgte al sin rigdom, for at kunne købe mere mad, han solgte endda sin datter til slaveri, så han kunne få mere at spise. Til sidst var han så sulten, at han endte med at æde sig selv.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Demeters skønhed fik hendes yngre bror, havguden Poseidon, til at længes efter hende. Demeter havde ikke lyst, så hun forvandlede sig til en hoppe, for at slippe væk, men Poseidon var hurtigere, og havde samleje med hende i hoppeform. Ud af dette forhold, fødte Demeter den ekstraordinært hurtige hingst Arion, som blev givet til Herakles, før han igen gav ham til kong Adrastus af Argos.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I inuitisk mytologi er Akna gudinde for frugtbarhed og fødsler. Hendes navn betyder "Moder", og hun ser efter, og passer på de nyfødte børn, og deres mødre.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en anden, men tæt knyttet, dur, har vi også Pukkenegak, som er gudinde for børn, graviditet, fødsel og tøjlavning. Pukkenegak overvåger hjemmet, og naboskabets affærer, hun repræsenterer slægtskab, taknemmelighed, almisser og godhed. Pukkenegak er en moderfigur, som passer på sine børn, ved at give dem mad og tøj, såvel som stof til at væve nyt tøj af. Hun menes at have skabt de pelsindbundne handsker.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg har søgt forgæves efter egentlige myter om disse to, men har ikke kunnet finde andet end hjemmesider som kun listede deres områder og attributter. Akna og Pukkenegak er begge moderfigurer, de symboliserer den omsorgsfulde mor, der varetager familien, især når faderen er ude på jagt.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Assase er hos Akanfolket i Ghana og Cotê d'Ivoire, den der repræsenterer både død og frugtbarhed. Det lyder måske lidt modsigende, men det er fordi Asaase er én gudinde, men har to sider - tænk treenigheden i Kristendommen, én gud, med tre sider - og for at skelne mellem de to sider, har Asaase flere tilnavne.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som Asaase Yaa - "Jorden skabt en torsdag" - er Asaase gudinde for golde steder, de døde, sandhed og fred. Hun kaldes sommetider Aberewaa - "Den gamle kone".</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som gudinde for de døde, kommer Asaase og fører den afdødes sjæl til dødsriget, Asamando. Det er i hendes navn, at Akanfolket ofrer til deres forfædre, som tilses af Asaase.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">At lyve, er et tabu imod Asaase, og når folk skal vise deres troværdighed, bukker de sig ned, og rører deres læber mod jorden, mens de reciterer en bønnehymne til Asaase, som bevis deres ærlighed.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som fredsgudinde, er Asaase ikke glad for mord, krig eller anden form for blodsudgydelse, og for at komme på hendes gode side igen, kræver det massive ofringer til hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som Asaase Afua - "Jorden skabt en fredag" - beskrives hun som en ung og smuk gudinde for frugtbarhed, høst, kærlighed og samleje. Det var som Asaase Afua at hun fødte menneskeheden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Akanfolket respekterer Asaase, og holder at man på Asaases dag ikke må pløje jorden - om den dag er torsdag eller fredag, varierer mellem folkegrupperne - og ingen må terraformere landjorden, uden Asaases tilladelse. Når et barn har overlevet længe nok til at det kan få sit fulde navn - børnedødeligheden har nok været høj, når folket har fundet det nødvendigt at lave et ritual - så placeres det på en måtte som repræsenterer taksigelse til Asaase, for at forældrene succesfuldt kunne få børn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Asaase er datter - og hustru - af skaber- og himmelguden Odomankoma. De to levede lykkeligt tæt sammen, som himmel og jord, men en dag gik der en og pløjede, og, måske bevidst, ramte Odomankoma så meget, at han blev nødt til at lægge afstand til jorden og Asaase. Asaase var ked af det, og ønskede at være tæt på hendes far/husbond, og begyndte at bygge et tårn af mursten, så hun kunne komme tæt nok på til at røre ham. Da hun næsten var nået op til Odomankoma, løb jorden tør for mursten, og barnet, som Asaase havde sendt ud for at finde flere, tog en mursten fra bunden af tårnet, som derpå styrtede sammen. Lige siden har jord og himmel altid været adskilt.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Igbofolket i Nigeria er Ahia Njoku gudinde for høst og Yams. Drenge indviet til hende blev kaldt Njoku, og når de voksede op, ville de blive store og succesfulde Yamsbønder, nærmest som adelige.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Baga- og Sutufolket i Guinea, er A-bol kvindernes frugtbarhedsgudinde. Hun er gift med Sontup, mændenes frugtbarhedsgud. Har desværre ikke kunnet finde nogle egentlige myter om disse to.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For Bantufolket i Congo er Mboya både modergudinde og frugtbarhedsgudinde. Hun er gift med skaberguden Nzume, med hvem hun fødte sønnen Bingo, som Nzume smed ud af himlen. Han fortrød sin handling, men Bingo blev fundet af en ældre troldmand, som opdragede ham til en lærer, som underviste menneskeheden i alle mulige ting.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ninepone er frugtbarhedsgudinde for Babongo- og Mitsogofolket i Gabons Bvitireligion. Hun blev født fra skaberguden Mebeghes kosmiske æg, sammen med hendes lillebror, befolkningsguden None, og deres onde halvbror, trickster- og irritationsguden Evus. Ninepone blev værge for natten og helligheden i kvinders ånd. Hun var påpasselig med at beskytte sin egen jomfruelighed, lige indtil at hun mistede den, da hun havde sex - tja, sådan plejer det jo at gå. Den onde halvbror, Evus, forførte hende, og fik hende derefter også overtalt til at sove med sin helbror, None. Mebeghe blev rasende på Ninepone, og straffede hende, med at hun skulle bære hele jorden på sit hoved.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ninepones straf om at bære jorden på sit hoved, minder om titanen Atlas i græsk mytologi, som blev straffet af Zeus, til at bære himlen - dog hellenistisk og romersk kunst (ca. 300 fvt.-400 evt.) plejer at fremstille ham holde jorden. Eftersom at det er en myte, fra et folkeslag uden eget skriftsprog, er den først skrevet ned efter at europæerne mødte dem - europæere, som højtagtede Antikkens Grækenland - og muligheden for europæisk indflydelse på historien om Ninepone, kan ikke udelukkes.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Choctawindianerne fortæller en historie om to jægere som var ude for at finde føde til hele landsbyen, men de kunne kun fange én høg til deling. Om natten ved deres lejr, hørte de to jægere nogle mærkelige lyde. De gik ud for at undersøge, og de fandt en kvinde, klædt i hvidt, som spurgte efter noget mad. Jægerne havde ikke meget, men de delte deres høg med hende. Kvinden takkede for måltidet og lovede at de ville blive rigt belønnet om en måned. Kvinden forsvandt, og jægerne tænkte, at det måske var Den Store Ånds datter, som de havde set. Da jægerne kom tilbage den næste måned, fandt de en stor plante, lige dér hvor de havde set kvinden stå. Jægerne bragte planten hjem til landsbyen, og sådan kom majs til verden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Salishanindianerne fortæller om Kweskapi'nek, som var en høvdinginde der boede ved Lytton. En høvding kom fra syd, og tog hende med sig hjem til hustru. Hun græd over at skulle skilles fra sine børn, så hun tog en kurv, og fyldte den med så mange rodfrugter hun kunne. Alle de frugter hun formåede at komme i kurven, gror nu overalt i overflod.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I tidlig egyptisk mytologi var løvegudinden Bastet, egentlig en krigsgud. Hun symboliserede Solens varme, og det raseri der fandtes i solguden Ras øje. I den senere egyptiske mytologi, blev hun i stedet en kattegudinde, som stod for frugtbarhed, sex og kærlighed. Hun blev beskrevet som værende velgørende, og beskyttede folk mod sygdomme.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som nævnt ovenover, var Nephtys gudinde for den golde ørken, som hvert år bliver frugtbar, når Nilen flyder over sine bredder. Sandet får en sort farve, som viser at den er blevet frugtbar, og egypterne kunne plante deres høst.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhG8P-Kyedu9dzSRWibIgzsl7_c8Cib9Q6I8GrBeMQ3oqxjZvTPLskXfyoV5osuKwr3hOhEOAQhiG9Yq8AknS2akdooUquIoop6Sl4qAN_NJ_e7uWInfr4_UF3HIcaPbYd_JNT6VmD-wNdyevn8yj14rj6cIj2rP3YCS4CQaCevxEKH45LziDu6WQCrUkg/s1007/Cybele.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1007" data-original-width="985" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhG8P-Kyedu9dzSRWibIgzsl7_c8Cib9Q6I8GrBeMQ3oqxjZvTPLskXfyoV5osuKwr3hOhEOAQhiG9Yq8AknS2akdooUquIoop6Sl4qAN_NJ_e7uWInfr4_UF3HIcaPbYd_JNT6VmD-wNdyevn8yj14rj6cIj2rP3YCS4CQaCevxEKH45LziDu6WQCrUkg/s320/Cybele.png" width="313" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kybele - Magna Mater</td></tr></tbody></table></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den eneste kendte gudinde fra frygisk mytologi er Kybele. Hun menes at have rødder tilbage til statuetter af en buttet kvinde, siddende med løvinder, fra 6. årtusinde fvt. fundet i Çatalhöyük.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kybele var en frugtbarheds- og - ikke mindst - modergudinde, hos frygerne. Hun blev forbundet med en sort sten, som nogle forskere mener kan have været en meteorit. Der er ikke fundet spor efter lokale myter og kultsteder i Frygien.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som grækerne spredtes østpå, gennem Anatolien, stødte de på frygerne, og adopterede Kybele til det græske panteon. I det græske hovedland, var folk mere afstandtagende overfor hende, men hun blev spredt, og anerkendt helt til Rom, hvor hun blev kendt som Magna Mater - "Den Store Moder".</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Grækerne anså Kybele som mor til kong Midas, og romerne, anså hende som en dronning af Troja, og derfor en formoder til Aeneas, der flygtede fra Trojas undergang, og kom til Italien, hvor hans efterfølgere Romulus og Remus grundlagde Rom. Kybele blev derfor anset som en stammoder til Romerriget.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ḫannaḫanna var en hittitisk moder- og fødselsgudinde. Hendes navn betyder "Bedstemor" ("mormor?"), og hun havde en bi som tjener. Myterne som Ḫannaḫanna optræder i, har det med at omhandle guder der forsvinder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da frugtbarhedsguden Telipinu (Senere sammensmeltet med hurriske Teshub) forsvandt, kunne ingen af guderne finde ham. Ḫannaḫannas bitjener meldte sig som frivillig til at finde ham, men guderne lo af ham, på grund af hans størrelse. Ḫannaḫanna lod ham dog drage ud og lede efter Teshub, og bien fandt ham. Teshub blev rasende, og gik ud for at dræbe alle de mennesker han kunne finde, og destruere deres byer.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en anden myte er det de vilde steppedyrs gudinde, Inara, som forsvinder, og Ḫannaḫanna må ud at søge efter hende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Endelig er der også myten, hvor det er Ḫannaḫanna selv der forsvinder, efter at hun blev vred. Med Ḫannaḫanna forsvinden, begyndte kvæg og får at blive kvalt. Mødre, både mennesker og dyr, ignorerede deres børn. Først efter at hendes vrede er blevet forvist til Underverdenen, kom Ḫannaḫanna tilbage i glæde, og mødre viste omsorg for deres børn igen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNbNrRSrJ6y0ERnNVS4-NWvXHKGCKeVLRz4EKCS2fRRExuHnESn6akBj9BLtBQlavIuLPPTd2P0bNswyYBoMjtSGdLRRPOeYlab-zMOnvRxIMm0sI9BlQY37XihGFZf5VQK9ODQsoPd4nVRFIAzxkJGtaX9voFNdem01D9-FavD-ib24VQf7WFjkFxeMY/s1004/Anahita.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1004" data-original-width="984" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNbNrRSrJ6y0ERnNVS4-NWvXHKGCKeVLRz4EKCS2fRRExuHnESn6akBj9BLtBQlavIuLPPTd2P0bNswyYBoMjtSGdLRRPOeYlab-zMOnvRxIMm0sI9BlQY37XihGFZf5VQK9ODQsoPd4nVRFIAzxkJGtaX9voFNdem01D9-FavD-ib24VQf7WFjkFxeMY/s320/Anahita.png" width="314" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Anahita - Den Rene</td></tr></tbody></table><br /><span style="font-size: 12pt;">I den før-zoroastrianistiske iranske religion var Anahita - "Hende der styrer vandene" - gudinde for frugtbarhed, helse og visdom. I en hymne til hende - Aban Yasht - omtales Anahita som: "[...]associeret med frugtbarhed, renser hun mandens sæd, renser kvindens livmoder, frembringer mælken til den nyfødte. Som en flodgud, er hun ansvarlig for jordens frugtbarhed, og høsten der gror, til næring for mand og bæst. Hun er en smuk, og stærk jomfru, klædt i bæverskind".</span></span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ord som sûra - "stor/mægtig" - og anâhîta - "ren" - er helt almindelige adjektiver i Avesta-sprog - dvs. oldiranske sprog - og har også været brugt til epitafer og beskrivelser af andre guddomme.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Zoroastrianismen bliver Anahita forbundet med Haoma-planten, som siges at tildele udødelighed. Zarathustra anklagede Anahitas tempelkult for at være en religiøs prostitution. Anahita blev desuden forbundet med planeten Venus.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Levanten var Astarte - også kendt som Ashera - anset som den vigtigste gudinde. Hendes navn, "Moderskød", tyder på en oprindelse som en gudinde for frugtbarhed, kærlighed og forplantning.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">De overleverede skriftlige kilder af hendes tempelkult - som måske ikke var så lokale selv - siger at tempelprostitution naturligvis hørte med. I før-jødisk, israelitisk tro, blev Ashera dyrket som Jahves hustru.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Oprindeligt var der måske én hovedgudinde, som var gift med El, gudernes fader. Denne hovedgudinde, er i så fald i tidens løb, blevet splittet i to; Anat som repræsenterer det mørke aspekt af gudinden, og Astarte, som repræsenterer det lyse.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ashera nævnes et par gange i det gamle testamente, absolut ikke med gode kvaliteter, men hun nævnes.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Når det gamle testamente ellers taler om kvinders frugtbarhed, er det mennesker, der tales om. Sara, Rebekka, Rakel og Hanna, bliver alle beskrevet som ufrugtbare kvinder, der ønsker at føde børn for deres mænd. Alle fire kvinder oplever at Jahve åbner deres livmoder, og lader dem føde sønner.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Sara lo, da hun hørte, at hun som 90-årig skulle føde en søn, men da Isak blev født, jagede hun sin trælkvinde, Hagar, væk, for at hendes søn, Ismael, ikke skulle arve noget af Abrahams rigdom.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Rebekka viser gæstfrihed til Abrahams træl, og bliver derfor udvalgt til at være Isaks hustru. Hun foretrak sin yngre søn Jakob, over den ældre, Esau, og hjalp Jakob med at få Isaks velsignelse gennem bedrag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Jakob bor hos sin morbror Laban, bliver han gift med sine to kusiner, Lea og Rakel. Rakel er den hustru, som Jakob elsker mest, men da hun er ufrugtbar, er det Lea, og begges trælkvinder, som føder Jakobs sønner. Da Rakels livmoder åbnes, og hun føder Josef, og senere Benjamin, er de to Jakobs yndlingssønner. Rakel dør, da hun føder Benjamin.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hanna blev hånet og latterliggjort af sin medhustru, fordi hun var barnløs. Hun gik ind for Guds ansigt - det vil muligvis sige Pagtens Ark - og bad. Hun blev belønnet med sønnen Samuel, som hun bar frem for Jahve og præsterne, og overgav ham helt til Jahves tjeneste. Derpå sang hun lovsang til sin gud.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Hinduismen er Lakshmi gudinde for rigdom, lykke, styrke, skønhed og frugtbarhed. I kunst fremstilles hun med fire arme, som skal repræsentere livets fire aspekter i Puruṣārtha, i Hinduismen: Dharma - retfærdig, moralværdi - Kâma - nydelse, kærlighed, lyst - Artha - velstand, økonomisk værdi - og Moksha - frihed, åndelige værdier, selvudfyldelse.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ved verdens skabelse, fortælles i den ene variant, at Vishnu formede, til sig selv, en form med fire arme. I sine hænder bar han en lotusblomst, og sin mace. Op fra havets bølger kom Lakshmi, bærende på lotusblomster, hende som Vishnu da tog til hustru.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I sumerisk mytologi, var stormguden Enlil, den øverste af Anunnaki, og blev tilbedt som gudernes konge. Han var gift med Ninlil som var kornets gudinde, hun lod det gro, når hun var i godt humør, og hun lod det visne, når hun var i dårligt humør.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag, ved tidernes morgen, gik Ninlil ned til floden for at bade. Da Enlil mødte hende, fik han lyst, og gik ned og voldtog hende. De andre guder blev vrede på Enlil, og forviste ham til Underverdenen, men Ninlil fulgte efter ham, for at vise ham den søn hun havde født ham. Det var måneguden Nanna - Babylonsk Sin. I nogle versioner af myten, har Enlil forsøgt at forføre Ninlil adskillige gange, før hun, måske, giver samtykke til samleje. I Underverdenen er det Enlil der forsøger at holde afstand fra Ninlil, men under hans eksil, føder Ninlil ham tre børn yderligere.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En anden myte, som også omhandler hvordan Enlil og Ninlil blev gift, fortæller, at da Enlil var en ungkarl, gik han ud for at finde sig en pige til hustru. Han kom til byen Eresh, hvor han fandt huset der tilhørte den gamle kone Nisaba. Her mødte Enlil Nisabas datter Sud, og frier til hende, men Sud beder ham forlade hendes åsyn. Hun advarer ham om at hendes mor har straffet tidligere bejlerer, for uægte frierier.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Enlil beder så sin tjener, Nuska, om at gå hen til Nisaba, og forhandle med hende om hendes datters hånd i ægteskab. Nuska lover Nisaba kæmpe rigdom, og hun siger god for ægteskabet. Sud bliver gift med Enlil, og hun bliver givet navnet Ninlil. Hun beskrives at "tidligere var hun en Intet-Navn-Gudinde, men nu er hun en gudinde med et Stort-Og-Mægtigt-Navn".</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Forskere mener at forskellen mellem de to myter, ligger i at den første er en tidligere myte, fra en tid hvor Ninlil var en underdanig hustru til Enlil, mens den anden myte, er fra en senere periode - muligvis byen Urs tredje dynasti - hvor Ninlil var ligestillet i magt med Enlil.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Incamytologien var Mama Allpa - "Moder Jord" - en frugtbarhedsgudinde, som i afbildninger, ofte blev fremstillet med mange bryster, for at vise hvor meget frugtbar hun jo faktisk er.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der er også Mama Sara - "Moder Majs" - som er korngudinden. Det fortælles at Mama Sara, var en smuk og lydtro ungmø, som solguden, Inti, forvandlede til et majsstrå, så hun kunne slippe for de evindelige forførelser fra en grisk præst.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXejLcWva8af9n_wjU65Zx1Ntaznkp8krL8rW5njP2_Sj3lMxJBqgTUbrpI7x4G2yBMLOi95vFwhAFv2RA3WUTvUh_x0hn_DGn41CoPrZgiajlc2HOc0Sme55CVG0ZUvEgnItGTxHIlLgPn_r4pgkAP7oyfPqNYJ8l2tMDktqSt-6VmCAYSPUvagLr/s1461/Brigid%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1461" data-original-width="672" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXejLcWva8af9n_wjU65Zx1Ntaznkp8krL8rW5njP2_Sj3lMxJBqgTUbrpI7x4G2yBMLOi95vFwhAFv2RA3WUTvUh_x0hn_DGn41CoPrZgiajlc2HOc0Sme55CVG0ZUvEgnItGTxHIlLgPn_r4pgkAP7oyfPqNYJ8l2tMDktqSt-6VmCAYSPUvagLr/s320/Brigid%20(2).jpg" width="147" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Brigid - den ophøjede</td></tr></tbody></table><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ostra var en frugtbarhedsgudinde i keltisk mytologi. Hun blev fejret ved Ostra, en keltisk festhelligdag, som fejres ved forårsjævndøgn, altså omkring 20. marts. Der blev festet med vin og øl. Bål blev tændt så der kunne laves kæmpe festmåltider til alle deltagende. Det engelske ord "Easter", for Påske, er afledt af hendes navn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Brigid - også Bríg på moderne irsk - er gudinde for liv og frugtbarhed. Hendes navn betyder "den Ophøjede". Hun er derudover også gudinde for foråret, smede og brønde, da mange vandløb er opkaldt efter hende. Hun var mild, rar, venlig og helbredende som en moderfigur, men hun kunne også være flammende og storme mod uret. Hun er ofte fremstillet i kunst med røde lokker, og en dragt af solstråler - det sidste forbandt hende også med solen. Hun vidste altid hvad der var af mangler, og kunne fikse dem. Hun var datter af Dagdaen, og gift med Tuatha Dé Damannfolkets højkonge Bres, med hvem hun fik sønnen Rúadan, som var gud for mystik og spionage. Brigid bliver fejret ved Imbolcfesten, som foregår over den første og anden februar, en fest som, for kelterne betød, at nu var man halvvejs gennem vinteren. Festen rammer samtidig med dyrenes parringstid - ergo frugtbarhed - og markerede håbet om varme dage. Kelterne ville tage siv og hvede, og lave store dukker, som de antændte, i hyldest til hende. Brigid har to okser, Fea og Femen, efter hvem flere floder er opkaldt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Caillagh ny Groamagh var en sur og dunkel gammel kone, en heks der blev smidt ud af Irland, af Brigids følgere. Hun blev smidt i havet for at drukne, men hun flød op på land på Isle of Man. Dér gik hun rundt og samlede kviste, så hun kunne lave bål, tørre sig og blive varm. Det skete på Brigids dag - 1. februar - og hun blev sur, så året efter, samme dag, lod hun landet ramme af elendigt regnvejr. Folk på Man må derfor hvert år forhindre Caillagh i at samle kviste, hvis de skal have godt vejr til foråret</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mange tror at Brigid blev "adopteret" af den katolske kirke, som Skt. Brigit af Kildare. Skt. Brigit forbindes med helbredelse, poeter, smede, bondedyr, kvægarbejdere, forårets komme, og i Skotland også slanger. Næsten alle disse ting er også forbundet med Brigid, og hagiografien om Skt. Brigit - altså helgenlegenderne skrevet om hende - er alle anekdoter og mirakelfortællinger baseret i irsk hedenskab. Hendes festdag er 1. februar - som jo er begyndelsen af Imbolcfesten, og Skt. Brigits kors, bliver flettet af siv og hvedestrå. Det siges at nonner i Kildare, holdt liv i en bålflamme, som havde brændt siden Skt. Brigits tid. Langt senere da Kristendommen blev blandet med både afrikanske slavers naturreligion og caribbiske naturreligioner og skabte Voodooreligionen, dukkede Maman Brigitte op som hustru til Baron Samedi. Hun er gudinde, eller Lwa, for liv, helse og retfærdighed, men i modsætning til hendes navnesøstre, er hun også forbundet med død, kirkegårde og hævn. Når en ny kirkegård indvies, bliver den første begravede kvinde hengivet til Maman Brigitte, og den første mand til Baron Samedi. Maman Brigitte er den eneste Lwa i Voodooreligionen som er en hvid person, og hun beskrives med flammende rødt hår.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Taget i betragtning af hvor vigtig en rolle frugtbarhedsguderne har haft for de forskellige folkeslag - det er jo trods alt dem, der bestemmer, om det bliver en god høst, eller om der skal være hungersnød i landet - så er det interessant hvor mange af dem, som ikke har nogle egentlige myter om dem, og kun spiller biroller i andre guders myter. For mange af de mytologier og religioner, hvor menneskene ikke blev skabt af skaberguderne, så bliver de det som regel af frugtbarhedsguderne. Det giver også mening, at den frugtbare gudinde føder menneskene, som en begyndelse på hendes rolle.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXswxhBgTw_kcw37aYBKHNu5NfhQbcye87H-wyslDCdqrMEIispooleGQmJ-hFHHtGfLt1Hi4IKzsk3TNdB5KOpvnxZ6BOrGoL_367JNgi3om8ozMJDWG2Oc8-dzd6Z13tvIJFB56yp6TxjHn8NwknXD3RD4fEaRgMt0bAfblFDyyx9JawnwGu7cd7/s1276/Parvati%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1276" data-original-width="598" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXswxhBgTw_kcw37aYBKHNu5NfhQbcye87H-wyslDCdqrMEIispooleGQmJ-hFHHtGfLt1Hi4IKzsk3TNdB5KOpvnxZ6BOrGoL_367JNgi3om8ozMJDWG2Oc8-dzd6Z13tvIJFB56yp6TxjHn8NwknXD3RD4fEaRgMt0bAfblFDyyx9JawnwGu7cd7/s320/Parvati%20(2).jpg" width="150" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Parvati - kærlighedens deva</td></tr></tbody></table><span style="font-size: 16pt; white-space: pre-wrap;">Kærlighed og Ungdom</span><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Under kategorien kærlighedsgudinder, har jeg også valgt at inkludere ungdomsgudinderne, fordi mange af kærlighedsgudinderne også er ungdomsgudinder, og hvis jeg bare tog ungdomsgudinderne for sig selv, så havde jeg kun to at tale om.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Freja (Freyja) i nordisk mytologi, omtales også som en frugtbarhedsgudinde, men det var ikke hendes hovedrolle, det var mere hendes bror Frej, som blev dyrket som frugtbarhedsguden. Nej, Freja var mere en gudinde for kærlighed og elskov.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I digtet Lokasenna - "Lokes skænderi" - som fortæller om et festmåltid, hvor Loke begynder at råbe op, og udskælde alle aserne, og fremhæve deres fejl og mangler, vender Loke sig mod Freja, og anklager hende for at have sovet med alle mændene til stede i lokalet - selv jætterne. Digtet ender med at aserne har fået nok af Lokes evindelige narrestreger, og lænker ham i hulen, hvor han er fanget indtil Ragnarok.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I myten om Thors brudefærd, kommer Frejas påståede letfærdige elskovsforhold også på tale. Jætten Trym har stjålet Thors hammer, og vil kun give den tilbage, hvis han får Freja i ægteskab. Thor og Loke anbefaler begge at hun gifter sig, hun er jo "en lysten tøjte", men hun bliver rasende og nægter at vedkendes at skulle være mandgal.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hun var ualmindeligt vakker, og kun hendes døtre kom i nærheden af at rivalisere hendes skønhed. Døtrenes navne var brunetten Hnoss - "Skat" - og den blonde Gersimi - "Juvel". Som deres navne antyder, blev guld associeret med Freja, og blev ofte kaldt for "Frejas Tårer". Freja gik med et halssmykke, kaldet Brisingammen, som var et guldsmykke hun betalte for, ved at sove sammen med hver af dværgene som smedede dét. Da Odin lærte det, blev han forarget over Frejas opførsel, men hun påviste, at han jo selv sov med mange piger - den hykler.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der er også Sjøvn (Sjöfn), en af Friggs terner, som omtales i Snorris Yngre Edda. Hun vender både mænd og kvinders sind til elskov, og af hendes navn, kaldes elskoven Sjafni/Sjavne. Navnet Sjøvn optræder ikke andre steder i nordisk mytologi, men ordet er brugt i andre sammenhænge. "Sjöfn Seims" betyder "Sjøvn af guld" og er en betegnelse for kvinder. Sjøvn har altså muligvis været et andet navn for Freja, ubevidst for Snorri.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den nordiske ungdomsgudinde er Idun (Iðunn) - “Evig Ung”, eller “Den der Forynger” - som er ansvarlig for de gyldne æbler, som giver aserne deres ungdom igen, når de spiser dem. I Lokasenna anklager Loke Idun, for at have sovet med sin brors morder. Iduns bror kendes ikke fra nogle overleverede kilder, ej heller den fortælling Loke henviser til.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Haustlöng og Yngre Edda fortælles det, at jætten Tjasse (Þjazi), fangede Loke, og truede med at dræbe ham, hvis han ikke hjalp Tjasse med at bortføre Idun. Loke lokkede så Idun væk fra sit hus, ved at fortælle hende at der var nogle æbler, lige så skønne og lækre som hendes egne, ude i skoven. Da Idun kom ud i skoven, kom Tjasse i ørneham, og bortførte hende. Med Idun forsvundet, begyndte aserne at blive gamle, og da de lærte at Loke var skyld i at Idun var blevet bortført, så tvang de ham til at bringe hende tilbage. Loke fløj afsted til Tjasses borg, i falkeham. Han fandt Idun, forvandlede hende til en nød, og fløj tilbage til Asgård. Da Tjasse fandt, at Idun var væk, fløj han efter Loke. Tjasse havde næsten fanget Loke, med sine kløer, da de kom til muren rundt om Asgård, og alle aserne tændte et bål, og dræbte Tjasse.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Idun var tydeligvis en gudinde, som de andre guder var meget omhyggelige med at passe på, så de ikke selv blev for gamle og døde. Døden er jo skræmmende, og forestil dig hvis Odin, herskeren over einherjerne, krigerne der døde i krig - den gode død - selv gik hen og døde af alderdom - den dårlige død - åh, den skam Odin ville føle. Det er dog interessant, at Iduns æbler gør folk unge igen, men i alle myter og afbildninger af Odin, er han altid en gammel mand, med langt skæg - Tolkien baserede sin troldmand Gandalf på Odins udseende. Måske virker æblerne ikke helt som forventet.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Afrodite - romersk Venus - var den græske kærlighedsgudinde, men som mange af de andre græske guder, var hun skinsyg, og tog hævn på folk, hvis hun ikke fik sin vilje. Afrodite var gift med smedeguden Hefaistos, men det holdt hende skam ikke tilbage fra at have affærer med andre mænd.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da historiens muse, Klio, irettesatte Afrodite for at være forelsket i Adonis, så lod hun Klio blive forelsket i Pierus, som ellers ikke kendes fra mytologien.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Afrodite havde en langtstående affære med krigsguden Ares, men da hun opdagede at Eos, daggryets gudinde, havde sovet med Ares, blev hun vred, og forbandede hende til at blive evigt forelsket og sexlysten.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">På øen Lemnos, boede kun kvinder, fordi de havde dræbt alle mænd på øen, efter at de havde været dem utro. Da kvinderne på øen glemte at ofre til Afrodite, lod hun dem stinke for evigt, så de ikke kunne få lokket nye mænd til øen uden at de blev forfærdede over stanken.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hera, Athene og Afrodite havde et væddemål om, hvem af dem der var den smukkeste i verdenen. De udvalgte Paris til at bedømme. Hver især lovede de ham berømmelse, hvis han valgte dem. Hera, lovede Paris universelt overherredømme i verdenen, Athene lovede evig sejr i krig, og Afrodite lovede ham den smukke Helena til viv. Paris bedømte da, at Afrodite var den smukkeste kvinde i verdenen, og fik Helena til hustru. Helena var dog allerede gift med kong Menelaus af Sparta, og da Helena blev taget fra ham, hidkaldte han mænd fra hele Grækenland for at vinde sin kone tilbage, og så begyndte den Trojanske krig.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hefaistos blev født som deform, og lam. Hera var forfærdet over at have ham som søn, så hun smed ham ud af Olympen og ned til havet, hvor han voksede op. Hefaistos lærte smedekunsten og ønskede at komme på god fod med hans relationer fra Olympen. Han smedede gaver til alle guderne, Zeus fik lyn, Hermes fik sin vingede hjelm, Afrodite fik et bælte m.m. Til Hera smedede han en stor og gylden trone, til hendes magt, men da hun satte sig på den, sad hun fast og kunne ikke bevæge sig. Hefaistos' hævn var nu fuldendt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Zeus lovede Afrodite i ægteskab, til hvem der end kunne bringe Hefaistos til Olympen, og befri Hera fra hendes fangenskab, og Afrodite gik med til det, da hun troede at Ares sagtens kunne bringe Hefaistos til dem. Men Ares fejlede, og det samme gjorde alle de andre guder, der forsøgte. Endelig kom Dionysus til Hefaistos, og overtalte ham til at drage til Olympen, for hvis han gjorde det frivilligt, kunne han få Afrodite til hustru. Hefaistos gik da selv til Olympen, og befriede Hera, og han blev derefter gift med Afrodite, som var tvunget til at holde sit løfte.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Afrodite havde aldrig opgivet at være sammen med Ares, på trods af at hun var gift med Hefaistos, og hver gang han var udenbys, kom Ares til Afrodite, og de havde en affære sammen. Hefaistos lærte sandheden, og han smedede nogle usynlige kæder rundt om sengen, og lod som om at han drog udenbys. Straks kom Ares for at ligge med Afrodite, og hun tog imod ham, og som de lagde sig i sengen, blev de bundet af kæderne. Hefaistos kom snart hjem, og han hidkaldte alle guderne, så de kunne få et godt grin, af de to fangede elskende, overvundet af den lamme Hefaistos' kløgt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om Afrodite, som en person. Hun virker for mig som en person, der føler sig berettiget til lige hvad hun vil, fordi hendes skønhed er så overmåde. Kender I den der type i amerikanske Teen-film, den super populære cheerleader, som alle kan lide, men som altid håner hovedpersonen? Jeg føler at Afrodite minder meget om dem. Noget der adskiller Afrodite fra dem, er at, da en af hendes børn bliver såret i krig, skynder hun sig ind i slagets midte, og frelser ham fra at blive dræbt. Det ville en af de cheerleaderpiger aldrig gøre. På den anden side, Afrodite er jo egentlig skyldig i at den trojanske krig begyndte, bare så hun kunne få sin ydre skønhed bekræftet. Hun havde jo ikke nogen indre skønhed.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hathor var egyptisk himmelgudinde for glæde, kærlighed, sang og dag. Hun beskyttede mødre og børn, nærede de levende og bragte de døde sikkert til Underverdenen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ra forvandlede Hathor til dødsgudinden Sekhmet, for at få bugt med nogle oprørske mennesker. (Se Sekhmet under dødsgudinder)</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Hinduismen er Radha gudinde for kærlighed, barmhjertighed, ømhed og troskab. Hun er hustru til Krishna.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Udover kærlighed er Parvati gudinde for styrke, energi, ernæring, harmoni, skønhed, troskab og hengivenhed. Som Shivas hustru er hun en af de største gudinder indenfor indiske religioner.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Myten om hvordan Parvati blev gift med Shiva, begynder med Gauridevi, Shivas første hustru. Et ældre, barnløst, kongepar havde bedt om at få et barn. Til sidst bønfaldt de Gauridevi, som indvilligede i at lade sig selv blive genfødt som deres datter. Kongeparret fødte da en datter, som de kaldte Parvati. Shiva opdagede at hans elskede hustru, Gauridevi, var forsvundet, og han blev tavs, og gik i selvisolation.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den lille pige, Parvati, voksede glad op hos sine forældre, og lærte om guderne, og deres roller, men hver gang hun hørte Shivas navn, var der noget i hende, der rørte sig. Da Parvati blev af gifteværdig alder, drog hun ud for at finde Shiva. Hun kom til et af hans templer, og dér udførte hun et renselsesritual, og bad om Shivas velsignelse.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som hun blev dér i flere uger, lagde Shiva mærke til hende, og blev imponeret over hendes udholdenhed, men han ville lige sætte hende på prøve først. Mens Parvati sad og bad i templet, kom en flot og attraktiv ung mand hen til hende og forsøgte at forføre hende, men Parvati vedblev med at bede. Manden forsøgte at forføre hende med vildere og vildere kneb, men Parvati lod sig ikke distrahere. Endelig forvandlede manden sig til Shiva, som fuld af beundring over hendes udholdenhed og standhaftighed, gladeligt tog Parvati til hustru.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den sumeriske kærlighedsgudinde var Inanna - Babylonsk Ishtar, samme rod som det hebraiske Ester - gudinde for erotik og krig, dronning over himmel og jord. Inanna er datter af månen, og hun værner om gudernes kosmiske magter. Folk flygter når hun stormer frem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag var Inanna i humør til at besøge sin søster, Ereshkigal, i Underverdenen, og hun drog afsted. Hun var ikke opmærksom på, at ved hver af Underverdenens syv porte skulle enhver besøgende, efterlade noget vigtigt, de havde med sig, eller de måtte lade livet, per Underverdenens lov. Efter den sjette port, havde Inanna ikke flere ting at give, og hun ankom splitternøgen til den sidste port, og derfor måtte hun dø, og blive en permanent beboer i Underverdenen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Oppe i himlen, sørgede guderne over Inannas død, og sendte bud til Ereshkigal om at forhandle om hendes frihed. Ereshkigal var ikke meget for idéen, men sagde dog ja, hvis der kunne findes en som ville tage hendes plads i Underverdenen. Så Inanna fik lov at drage hjem, med alle sine ejendele, hun havde givet ved portene.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da hun kom hjem, lærte hun at hendes mand, Dumuzi, slet ikke havde sørget over hendes død, og Inanna blev så vred, at hun forlangte, at Dumuzi skulle tage hendes plads i Underverdenen, men kom dog senere til at fortryde sit valg, og Inannas ulykkelighed, bragte tørke og dårlig høst til landet. Nogle dage senere, kom Dumuzis søster, Geshtinanna, for at besøge sin bror. Da hun fik at vide at Dumuzi var blevet sendt til Underverdenen, og skulle bo der permanent, tilbød Geshtinanna, at tage noget af straffen fra sin bror. Så Dumuzi og Geshtinanna bor hver et halvt år i Underverdenen, Når Inanna er sammen med sin mand, bliver hun glad igen, og der er overflod af mælk, afgrøder og frugttræer.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Gilgameshepoken, følger læseren Gilgamesh, kongen af Uruk, og de eventyr han har med sin bedste ven Enkidu. En dag blev Gilgamesh opsøgt af Inanna som var blevet forelsket i ham, og ville have ham til elsker. Men Gilgamesh nægtede, og hånede hendes utroskab. I vrede påkaldte Inanna Himmeltyren, til at udslette byen, men Gilgamesh, sammen med Enkidu, dræbte tyren. Enkidu tog da tyrens hjerte, og kastede det i Inannas ansigt, og lovede at han nok også skulle skære hendes hjerte ud. Rasende forbandede Inanna Enkidu, som blev syg, og få dage efter døde. Enkidus død, blev til stor sorg for Gilgamesh, som for første gang erkendte sin egen dødelighed, og blev bange. Der fortælles derefter om Gilgamesh' søgen efter det evige liv.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos aztecerne var Xōchiquetzal gudinde for skønhed og unge kvinder. Guderne tog en lok af hendes hår og formede en kvinde, som kunne giftes med den første menneskesøn. Hun var beskytter for unge mødre, værge over graviditet, og kvinders håndarbejde, såsom vævning. Hun repræsenterede menneskelig lyst, og nydelse, såvel som beskytter for luksussmykkers håndværkere.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I den korniske keltiske fortælling om Tristram, er der ikke mindre end tre kvinder som hedder Iseult. De er:</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">1) Dronningen af Irland. Hun støtter kongens synspunkt som tributopkrævere af Cornwall. Hun er en medicinér, og kurerer Tristrams giftsår to gange.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2) Prinsesse af Irland og senere dronning af England. Lærer at spille harpe af Tristram, og synes at han er en væn mand. Da hun lærer hans sande identitet som den korniske konges nevø, bliver hun vred på ham, og hader ham, indtil at de begge kommer til at drikke af en kærlighedseliksir, som hendes mor havde brygget til Cornwalls konge. De nu to elskende kan af politiske årsager ikke være sammen, så Tristram flytter til Arundel, en ø ud for Bretagne. Nogle år senere er han såret i kamp, og opsøger Iseult, da hun er den eneste, som kan helbrede ham, men han dør, inden hun dukker op. I sorg dør hun i hans favn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">3) Søster af ridderen Kaedin på øen Arundel. Hun bliver gift med Tristram, men hans kærlighed til den anden Iseult ødelægger deres ægteskab. Denne Iseult begynder at hade Tristram, så da han blev såret, og ventede på svar fra hans elskede Iseult, fortalte hun ham, at Iseult havde nægtet at komme, hvilket ledte Tristram til fortabelse, og han døde før han ellers ville.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kærlighedsgudinderne er ofte fremstillet som at have samleje med alle og enhver, og det kan tolkes som et tegn på vildskab. De skal sove med alle de kan, lidt ligesom Eos, efter at Afrodite forbandede hende. Men det kan også tolkes som, at de har brug for at være sammen med andre. Selv har jeg personligt brug for nogle gange at være alene, for at samle kræfter og energi, andre får masser af energi, ved at være sammen med folk. Hvad hvis kærlighedsgudinderne, er extroverter, som har brug for at være i nærheden af folk, for ikke at falde i depression? Og det der med at sove med alle som de er sammen med? Det er bare deres måde at være sammen med folk på, de er jo kærlighedsgudinder, sådan viser de folk kærlighed. Eller måske bruger jeg lidt for meget tid på at analysere - hvad jeg tror på er - fiktive personers tilsyneladende lemfældige tilgang til socialt samvær.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9Cd1kWQxwki0PYvfzsrPepGUolAGVOy8NhviQYA3mljfrfAKwGTHoR9TVf1KFiRMPGFBMxYxhJGN3QCQBIKETcrd5PgL3GNVsbDHIaX2aZf0th5Exp1OudGNlI-ex_uQwo1Inns6jWZPOXd0nh03N5K35aVJOuPmzZdcdM-1-tWzNS7-u_5Llr0NM/s1907/Athene%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1907" data-original-width="1110" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9Cd1kWQxwki0PYvfzsrPepGUolAGVOy8NhviQYA3mljfrfAKwGTHoR9TVf1KFiRMPGFBMxYxhJGN3QCQBIKETcrd5PgL3GNVsbDHIaX2aZf0th5Exp1OudGNlI-ex_uQwo1Inns6jWZPOXd0nh03N5K35aVJOuPmzZdcdM-1-tWzNS7-u_5Llr0NM/s320/Athene%20(2).jpg" width="186" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Pallas Athene - Minerva</td></tr></tbody></table><span style="font-size: 16pt; white-space: pre-wrap;">Visdomsdomskvinderne</span><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Visdom kan være et vidt begreb. Det kan både fortolkes som kundskab om mange ting; det kan være kløgt til at finde løsninger på tilsyneladende løsningsløse situationer og det kan være den gammeldags betydning af ordet; en person som er snu, eller snedig. Omkring Levanten, og den Frugtbare Halvmåne, voksede en stor og stærk visdomslitteratur frem. Mest kendt af dem, er selvfølgelig den jødiske Visdomslitteratur i Bibelen, såsom Ordsprogenes bog eller Prædikerens bog, og de apokryfe bøger Visdommens bog og Siraks bog. Derfor er der også en stor forskel på visdomskvinder i mytologierne.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvis vi starter med nordisk mytologi, så har vi først og fremmest Frigg. Som Odins hustru, er hun den første og øverste asynje (feminin form af ordet as), og hun beskrives som at have den samme mængde visdom som Odin, der, som bekendt, gav sit venstre øje til Mim, i bytte for al verdens visdom, men i modsætning til Odin, så praler Frigg ikke af sin visdom hvorend hun går hen. Frigg kaldes den store moder, og hun har en lang række terner - tjenestepiger - som hun sætter til at stå for hverdagsopgaver.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">To af disse terner, Var og Snotra, er også visdomskvinder. Var er sandheden, hun er meget vis, og udspørger folk, indtil at intet er ukendt. Snotra beskrives som meget vis og ærbar, faktisk betyder hendes navn "den vise". Der er ikke mange overleverede myter med Frigg som en af hovedpersonerne, men da aserne lærte at Balder skulle dø, gik Frigg, muligvis med hjælp fra sine terner, rundt til alle levende væsener, herunder dyr og planter, og fik dem til at love, at de ikke ville dræbe Balder. Kun misteltenen blev ikke taget i ed, og det er den der ender med at dræbe Balder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Selvom meget få myter om hende har overlevet til i dag, har Frigg haft en stor betydning for nordboerne. Fredag (Frjádagr) er Friggs dag - sammenlign med færøsk Friggjadagur - som, ud over søndag - Sóls dag - er den eneste nordiske ugedag opkaldt efter en gudinde. Det vi kender som Orions bælte, blev kaldt Friggs Spinderok, og blev kaldt det i Västergötland så sent som i starten af det 20. århundrede. Der er desværre kun få stednavne opkaldt efter Frigg, som har overlevet, men Friden i Derbyshire, England, kunne være en overlevering af Frigedonne, som kan ses på et kort over England fra 936. Derbyshire ligger jo i det gamle Danelagen, så det er ikke en umulighed.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Frigg og Freja har mange ting til fælles, hvilket har ledt nogle forskere til den teori, at Freja og Frigg oprindeligt var én og samme, men på et eller andet tidspunkt, er blevet splittet i to. Jeg citerer her Wikipedias liste af fremhævede elementer de to gudinder har til fælles:</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">"Frigg er den mest prominente af asynjerne, mens Freja er det blandt vanerne. [...] De ejer begge en falkeham; at mens Frigg er gift med Odin, så er Freja gift med Óðr, der kan være et aspekt af Odin; at de begge ejer en særlig halskæde; at Frigg er barn af en personifikation af jorden, mens Freja som frugtbarhedsgudinde er særligt knyttet til jorden; at de begge blev påkaldt i forbindelse med fødsler. Det at Friggs identitet i det bevarede kildemateriale forbliver dunkel ved siden af Frejas langt større rolle har for nogle forstærket mistankerne om deres fælles ophav. Det samme har det forhold, at selv om Frigg blev opfattet som ægteskabets beskytter, er hendes rolle ikke ukompliceret, fx lever hun ikke sammen med sin ægtemand, men har sin egen bolig, ligesom hun tillægges flere udenomsægteskabelige forhold." - </span><a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Frigg#Forbindelser_mellem_Frigg_og_Freja" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://da.wikipedia.org/wiki/Frigg#Forbindelser_mellem_Frigg_og_Freja</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jættekvinden Hyndla havde den største kundskab hvad angår slægter, i nordisk mytologi. Når aserne skulle vide noget om en persons slægtsforhold, kom de til hende. En gang kom Freja, ridende på et svin, til Hyndla, og ville lære noget om en mand, Oller, som hun var forelsket i. Hyndla fortalte Freja hvad hun ville vide, men da Freja spurgte hvor Oller var blevet af, da hun ikke kunne finde ham igen, svarede Hyndla, at svinet hun havde reddet på var Oller, efter at han var blevet forvandlet til et svin, på grund af en tidligere overtrædelse. Freja blev knust af sorg.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så er der vølvene. Disse spåkoner er godt nok et emne som er nærmere den nordiske religion, mere end dens mytologi, men de er stadig en del af mytologien. Vølve var omrejsende spåkoner, som omtales i mange af sagaerne. Hvis en vølve kom forbi en herregård, så havde fyrsten bare at invitere hende indenfor og spå de tilstedeværende, hvis ikke hendes forbandelse skulle komme over dem. Hvis en vølve spåede dig noget, så var det din skæbne, og uanset hvor meget du end kæmpede imod din skæbne, så ville den indhente dig. Når vølven var færdig med at spå alle tilstedeværende, blev hun betalt i massive mængder guld og gaver. Nok den bedst kendte vølve, er den fra digtet "Vølvens Spådom", hvori Odin opsøger en vølve for at høre om fremtiden, og vølven spår og beskriver Ragnarok i detaljer for ham.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I græsk mytologi var Athene - romersk Minerva - som for resten blev født ud af Zeus' pande, både krigs- og visdomsgudinde. Hendes visdom bliver i myterne fremhævet som den kløgtige og snarrådige af slagsen. Hvor Hera gør alt hvad hun kan, for at forhindre at Herakles fuldfører sine prøvelser, kommer Athene ham til hjælp, og giver råd om hvad han kan gøre.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Homers Iliade beskrives Athene som én af de få guder, der aktivt tager del i den Trojanske krig. De gange nogle af de andre olympiske guder blander sig, især på trojanernes side, gør Athene opmærksom på, at de ikke er krigsguder, og får overtalt sin far Zeus til at straffe dem. Hun blander sig jo ikke deres affærer, vel? Eller måske gør hun. Morale er godt, dobbeltmorale er dobbelt så godt 😉</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Odysséen spiller Athenes rollen som skytsgud for Odysseus. Efter den trojanske krigs afslutning, var der flere af grækerne som glemte at ofre til guderne, og derfor led de en slem skæbne, da de returnerede hjem til deres kongeriger. Odysseus fik specielt Poseidons vrede at føle, efter at han blindede kyklopen, som var Poseidons søn. Athene må derfor gennem myten mediere mellem Odysseus' velbefindende på den ene side, og gudernes vrede og sammenhold på den anden. Odysseus er den eneste fra sin besætning som kommer overlevende hjem til Ithaka, takket være Athenes hjælp. Derefter hjalp hun ham så med at dræbe alle bejlerne, der var kommet til hans hustru Penelope, i den tro at han var død i løbet af de foregående 20 år.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en anden myte, ønskede Athene at opdrage et spædbarn i skjul fra de andre guder. Hun gemte barnet i en kasse hos kvinden Pandrosos, med den befaling, at kassen aldrig måtte åbnes. En dag kom Pandrosos' søstre på besøg, og da de så kassen, blev de nysgerrige og åbnede den. De så det lille spædbarn, men ved barnets fod lå en slange, som sprang op og bed søstrene. Athene lod da vanvid falde over søstrene, som straf for at have brudt hendes befaling.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Andre visdomskvinder i græsk mytologi inkluderer blandt andre, Medea, som var en troldkvinde, der blev forelsket i Jason, og hjalp ham med at vinde det gyldne skind fra sin far. Som de bliver jagtet af hendes far, dræber og parterer Medea sin bror, for at faderen stopper op og sørger over sin søn. Medea, som troldkvinde, kan forvandle en vædder til et lam, og hun er god til at overtale andre. Hun bliver gift med Jason, men da han forlader hende for en anden kvinde, dræber hun hende med forgiftede gaver. Herodotos fortæller at hun rejste til det iranske plateau, hvor hun bosatte sig med et folk, der opkaldte sig selv efter hende: Mederne.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Oinone var en kvinde i Illion - den trojanske hovedstad, som Homers Iliade er opkaldt efter - som var gift med Paris. Hun var oplært i profeti, og var imod Paris' bortførelse af Helena, da hun vidste, at det ville bringe krig. Oinone lovede, at hun ville kurere sin mand, hvis han blev såret i krigen, men da han blev bragt for hende, nægtede hun. Da hun senere skiftede mening, og bragte sit udstyr, var Paris allerede død af sine sår. Oinone gik i sorg, og endte med at hænge sig selv.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der var to søstre, Procne og Philemola, som var tæt knyttede, og gjorde mange ting sammen. En dag blev Procne gift med Tereus, men ubevidst for Procne, ville Tereus også giftes med Philemola. Tereus voldtog derfor Philemola, bortførte hende til et fjernt sted, og skar hendes tunge ud, så hun ikke kunne sladre til nogen. Til Procne sagde Tereus, at Philemola var død, hvilket Procne blev meget ked af at høre. Philemola havde ikke meget at lave i sit fangenskab, så hun sad og vævede tøj, men kløgtigt vævede hun ord ind i tøjet, så hun kunne kommunikere med andre. En dag fik Procne et sæt tøj fra sin søster, og lærte sandheden at kende. Procne ville lære Tereus, ikke at undervurdere kvinder igen, så hun tog den søn, hun havde født ham, dræbte ham, og kogte hans lig. For sin uvidende mand, serverede hun hans søn som et fint fornemt måltid, hvorpå hun i hast flygtede med sin søster, så langt væk fra Tereus, som det var dem muligt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Disse tre sidste myter, fra Medea og ned, viser nogle kvinder, som i bund og grund er glade for at blive gift, med en stærk helt. Tilsyneladende lever de lykkeligt, lige indtil at manden mener, at han bør have en ny kone, den første her er nu blevet kedelig. Kvinderne er absolut ikke glade for, at deres mand får sig en ny kone, og i to af myterne tager de hævn over deres mand ved at dræbe deres egne børn. Den sidste nægter at helbrede sin mand, da han er dødeligt såret. Så måske er det en god idé kun at holde sig til én kone. Så slipper du i hvert fald for at hustruen serverer din søn som måltid.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I inuitmytologien, er Tootega en gammel vis gudinde, som bevogter fangernes både. Hun lever i en stenhytte, på en fjern ø, og har evnen til at gå på vandet.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Chinookindianerne, fortælles om Tricksteren BlueJay, som havde en vis storesøster, Io'i. Spøgelserne søgte en pige, som kunne være deres høvdings hustru, og de fandt Io'i, og tog hende med sig hjem til de døde land. BlueJay savnede sin søster, og efter et år besluttede han sig for at rejse til de dødes land, hvor han fandt hende, og bevidnede hvordan alle knoglebunkerne blev til spøgelser. Io'i fortalte ham at han ikke skulle tale med dem, men da han begyndte at synge med dem, blev de til knoglebunker igen. Io'i forklarede ham hvordan tingene fungerede rundt om i de dødes land, men BlueJay kunne simpelthen ikke fatte det, og ignorerede hende, og sagde bare sin catchphrase: "Io'i er altid fuld af løgn". Efter at spøgelserne var blevet trætte af at have BlueJay iblandt dem, på grund af hans evindelige drillerier, overtalte Io'i ham til at rejse hjem. Hun advarede ham om at han skulle rejse gennem fire brændende ørkener, og at han skulle spare på vandet i sine spande til den sidste, og mest flammende ørken, men BlueJay frådsede med vandet til at slukke flammerne i de første ørkener, så han ikke havde nok til den sidste ørken, hvor han brændte ihjel. Da Io'i så ham tilbage i de dødes land, blev hun ked af at hendes bror nu var død. BlueJay så nu alt omkring sig med en død persons øjne, og spurgte hvor han var. Io'i fortalte ham, at han var samme sted han havde været de sidste par uger, men BlueJay kunne ikke genkende stedet, så han troede ikke på sin søster. For som han altid sagde: "Io'i er altid fuld af løgn".</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Visdommens gudinde, i egyptisk mytologi, var Isis. Én af fire gudesøskende født af Nut og Shu, sammen med Nephthys, Seth og Osiris. Isis var gift med Osiris, og Nephthys var gift med Seth. Osiris var verdens hersker, men Seth var misundelig på ham, og dræbte ham ved svig. Seth lukkede Osiris inde i en sarkofag, og smed den i havet, hvor den flød ud på det åbne hav.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Isis ledte overalt efter hendes mand, med hjælp fra Nephthys, som havde forladt Seth. Til sidst hørte de rygter om et magisk træ i Libanon, og Isis vidste med det samme, at det var Osiris' sarkofag, som var skyllet i land. Hun formåede at bringe sarkofagen hjem, men Seth var hurtig til at snuppe Osiris igen, og denne gang partere ham, og gemme hans legemsdele vidt omkring. Efter meget døje, lykkedes det Isis og Nephtys at samle alle kropsdelene, men fordi at de ikke kunne finde Osiris' kronjuveler, kunne han ikke genoplives permanent, og han blev derfor hersker i dødsriget. Det lykkedes ham dog at gøre Isis gravid - hvordan det lykkedes uden hans kronjuveler? æh... de er guder, de kan gøre hvad de vil - og Isis fødte den falkehovede Horus, som ville vokse op og udfordre Seth om herskermagten over verden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Isis er beskrevet som at have uendelige mængder visdom, og kundskab indenfor helbredelse af sygdomme - og derfor også kundskab til at påføre sygdomme. Isis udviser begge dele i en myte om solguden Ra, som var gudernes hersker. Det fortælles nemlig, at egyptiske guder havde mange navne, men kun ét ægte navn, som ingen andre end de selv vidste hvad var. Hvis nogen skulle gå hen og lære en guds ægte navn, får de magt over den gud.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag baskede Isis i sin egen visdom, men følte at hun kunne mere. Hun fik idéen om at lære Ras ægte navn, og dermed blive gudernes reelle herskerinde. Hun lod en ukendt sygdom ramme Ra, og alle guderne samledes om ham, og forsøgte at helbrede ham, men ingen kunne. Isis kom da hen til ham, og sagde at hun kunne helbrede sygdommen, men hun manglede lidt mere styrke, som hun kun ville kunne få, hvis Ra fortalte hende hans ægte navn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I første omgang modstod Ra Isis' tilbud, men til sidst kunne han ikke holde det ud mere, og hviskede sit ægte navn til Isis, som straks helbredte ham. Nu havde Isis magten over Ra og var gudernes herskerinde.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Derudover underviste Isis menneskekvinderne i at male korn, spinde og væve, såvel som at helbrede sygdomme, og indgå ægteskaber med hinanden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I det gamle testamente er Salomos vished større end nogen anden på jorden. Rygterne om hans visdom og velstand spredes langt vidt omkring, og når landet kaldet Saba. Hér hører dronningen om Salomos vished, og beslutter sig for at rejse ud for at møde ham, og bedømme om rygterne om hans vished nu også passer.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hun møder Salomo, som byder hende velkommen, og hun udspørger ham om en masse spørgsmål og gåder. Salomo kan svare på alle dronningens spørgsmål, og hun erkender at rygterne ikke engang bevidnede halvdelen af Salomos vished. Hun overøser Salomo med guld, ædelstene og balsam, og han giver også hende masser af gaver på hjemrejsen til Saba.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det vides ikke med sikkerhed hvor landet Saba lå, men det har ifølge traditionen svaret til enten det nuværende Etiopien eller det vestlige Yemen - de to er jo kun adskilt af et ca. 30 kilometers bredt stræde i det Røde Hav, så i teorien kunne begge kyster godt have været under den samme hersker.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvis vi godtager traditionen om at Saba svarer til Etiopien, så kan vi også tale om den etiopiske Tewahedo kristendoms myte om dronningen af Saba. Som det bliver fortalt i Kebra Nagast - den etiopiske gendigtning af Bibelen, som gav kongemagten legitimitet - hed dronningen Makeda, og hun var forelsket i visdom, til en sådan grad at hun placerede det af højere værdi end guld. Hun beskrives som selv at være meget vis, og Salomo roser hendes visdom, da han møder hende. Makeda fortæller Salomo, at hendes folk er vant til at tilbede solen, men hun vil gerne lære om Salomos gud, da hun ikke har kendskab til Ham. Efter seks måneder er det ved at være på tide at Makeda rejser hjem til Etiopien, men Salomo overtalte hende til én ekstra nat, hvor han narrede hende til at sove med ham.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ved deres farvel, gav Salomo hende en ring, som et symbol på hans hus, og det barn som hun fødte ville kunne kendes på den. Dronning Makeda fødte en søn, som hun kaldte Menyelek. Hun gav ham Salomos ring, og sendte ham til Israel, for at møde sin far, så han kunne lære om sin fars Gud. Da Menyelek - nu omtalt som David - vender tilbage til Etiopien, samler dronning Makeda landets højtstående præster og regeringsmænd. Hun udråber sin søn Menyelek 1. til konge, og gør hele folket til jøder, der følger Salomos Guds love. Åh, ja og hun får også folket til at sværge at de aldrig mere vil have en kvinde til dronning, kun mænd, fordi hendes visdom åbenbart er så stor, at hun ved at kvinder ikke er egnet til at regere.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Historien om Dronning Makeda af Saba/Etiopien, blev brugt af den etiopiske kongefamilie, i århundreder for at legitimere deres magt over Etiopien. Kongefamilien, som blev væltet i 1974, kaldes det Salomonske dynasti, og hævder den dag i dag, at være direkte efterkommere af kong Salomo.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dronningens navn - Makeda - kan muligvis være afledt af det hebræiske מלכת "malkat", det arabiske ملكة "malikat" - begge betyder dronning - eller sabeansk - oldsydarabisk folkeslag - "mqtwyt" - "højtstående kongsperson". Ge'ez - det klassiske gammeletiopiske sprog - er et semitisk sprog, så sammenhængen mellem Makedas navn, og de andre sprogs ord for dronning, er ikke en umulighed.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Endelig har Islam også en variant af dronningen af Sabas besøg hos kong Salomo. Den kan læses i Koranens sura 27, ayat 22-44 (eller kap. 27 v.22-44 i bibelsprog). I den muslimske version, beskrives det, hvordan en kvinde hersker over Saba, og de er et folk som tilbeder Satan i stedet for Gud. Da Salomo hører om det, truer han med at føre krig mod hendes land.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dronningen forsøger at give gaver til Salomo, som tegn på venskab, men han nægter dem alle, for intet hun har at give, kan måle sig med det som Gud giver. Dronningen rejser derpå til Salomo, for at møde ham personligt, og forhåbentligt finde en løsning på fejden. Salomo stiller hende overfor en prøve, og da hun ser renheden i Salomos rigdom, omvender hun sig, og underkaster sig Salomos Gud.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Koranen begynder sin omtale af Dronningen af Saba som om, at det at have kvinder som hersker er en dårlig ting, og et tegn på Satans magt i verdenen. Men før vi så begynder at udskælde Koranen for dens syn på kvinder, så skal vi lige huske på, at det var en normal tankegang i verden dengang. Selv i den kristne kirke kunne kvinder ikke få lederroller, og kan det stadig ikke den dag i dag i den katolske kirke.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ester - af samme rod som babylonske Ishtar "Gudinde" - kaldtes også Hadassa - "Mynte" - var yndest blandt alle der så hende. Mordokaj, hendes værge, sendte hende til hoffet, da den babylonske konge søgte en ny hustru. Hvor de andre kvinder i haremmet - det betyder </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">kvindernes rum!</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> - fik mange ting med til deres kurser, valgte Ester kun at have det mest nødvendige med. Ester vandt kongens gunst, og blev dronning. Da kongens rådgiver får udstedt et dekret, som kræver at alle jøder i Perserriget skal henrettes, bruger Ester sin list, og status som dronning, såvel som kongens gunst, til at annullere dekretet, og rådgiveren ender med at blive henrettet i stedet.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Saraswati er, i Hinduismen, gudinde for visdom, kundskab, musik, kunst, tale og lærdom. Hun beskrives som at have mørkt hår, helt ned til livet, hendes ansigt er rent og åbent. Hun bærer rundt på et vīnā-instrument - et strengeinstrument, med en lille rund bund, og en lang og tynd hals - som velsigner universet med musik og visdom.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Efter verdens skabelse, syntes Brahma, at den endnu ikke var nok befolket. Han tog derfor noget materiale fra sin egen krop, og formede Saraswati. Da Brahma så Saraswatis skønhed, blev han forelsket i hende og ville have hende til hustru. Han stirrede konstant på Saraswati, så hun blev nervøs. Hun gemte sig derfor bag Brahma, sådan at han ikke kunne stirre på hende mere, men Brahmas lyst for hende var så stor, at han groede et hovede bag ved sit første.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Saraswati gemte sig så til venstre for Brahma, men han groede et nyt ansigt, så hun gemte sig til højre, men han groede et fjerde ansigt. Da Brahma nu kunne se i alle fire retninger, uanset hvilken vej han vendte, kunne Saraswati ikke gemme sig for hans åsyn længere. Så hun tog en sidste chance, og sprang over ham, hvor hans fire ansigter ikke kunne stirre på hende, men Brahma groede så et femte ansigt der kiggede op. Shiva så hvad der skete, og det ubehag som Saraswati følte ved konstant at blive beluret. Han kom derfor hen til Brahma og sagde at det ikke er passende, for en far at hige efter sin datter. Fire af Brahmas hoveder hilste Shiva, men det femte forbandede ham over at blande sig i sine gerninger. Shiva tog derfor sit sværd, og huggede det femte hovede af, for ikke at vise respekt. Trods Shivas indblanding, blev Brahma dog til sidst gift med Saraswati. Jeg ved ikke, om jeg vil sige at denne myte om Saraswati fremhæver hendes rolle som visdomsgudinde, men hun finder da på forskellige måder, at holde sig væk fra Brahmas blik. Men det er dog til sidst en mand, som kommer og redder hende, fra Brahmas altseende blikke.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Navnet Saraswati, er sammensat af elementerne “Saras” - eller i ældre form “Surasa” - som betyder “løbende vand”, og “Vati”, som betyder “Hun har”. Altså “Hende der ejer det flydende vand”, hvilket tyder på, at i de ældste tider var Saraswati en hav- eller flodgudinde. Rig Veda siger om hende: “Bedst blandt mødre, bedst blandt floder, bedst blandt gudinder, Saraswati”.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I kinesisk folketro er Mazu en havgudinde, som er den guddommelige form, af den legendariske Lin Mo, der var en shamaninde, som i dag især hyldes i Taiwan. Hendes navn betyder "Mor", eller "Bedstemor", men hun kaldes også, "Utællelig Nådesfrue", "Himlens Dronning" og "Hellig Himmelmoder". Lin Mo blev født som den syvende datter til en lokal fisker, og hun var yderst begavet. Som 8-årig havde hun mestret Confucius' lære, som 11-årig buddhistisk lære, og som 13-årig Taoismen. Hun kunne fordrive dæmoner, helbrede syge og fremkalde regn i tørketider. Gennem meditation, frelste hun sin familie, der var fanget på havet i en stor storm. Kun én bror druknede, fordi hendes mor vækkede hende fra meditationen. To dæmoner blev forelsket i Mazu, men hun ville kun gifte sig med den, som kunne besejre hende i kamp. Mazu besejrede dem begge, men efter at de blev venner, hyrede hun dem til at være hendes bodyguards.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en Oldbabylonsk version af Gilgameshkvadet, efter at Enkidu er død, og Gilgamesh er i sorg, og begynder at søge udødelighed, møder han en en gammel ølbryggerkone. Hun foreslår, at Gilgamesh burde stoppe sin søgen på udødelighed, og i stedet acceptere døden som alle menneskers lod. Han burde tage hjem, og leve sit liv til fyldest, og starte en familie, men Gilgamesh vil ikke høre det, og spørger i stedet om vej, så han kan møde Utnapishtim, den eneste mand som faktisk opnåede udødelighed. Gilgamesh er så nedslået, at han ikke kan lytte til en vis kones råd.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I senere babylonske versioner af samme, kaldes denne bryggerkone Siduri - kan være af hurrisk oprindelse, šiduri "ung kvinde", eller akkadisk Šī-dūrī "hun er min beskyttelse". Hun bor i en kro, nær ved havet, og gemmer sit ansigt bag et slør - et tegn, som i det babyloniske samfund, betød at hun er en mystisk person. Hun tror først at Gilgamesh er en storvildtjæger, og forbyder ham indgang til hendes kro, men efter at have hørt hvem han er, lader hun ham dog komme ind alligevel. Gilgamesh spørger Siduri om vej til Utnapishtims hjem, og hun fortæller at han bor langt ovre, på den anden side af havet og Dødsvandene. I denne version er kvinden ikke længere en vis kvinde, der forsøger at stoppe Gilgamesh, i sin tåbelige mission, men bare en kvinde der viser ham vejen videre til næste post.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Mahayanabuddhismen er Prajnaparamita den kvindelige personificering af litteratur og visdom. Her er visdom hovedvejen til Nirvana. Hun fremstilles for det meste med enten gule eller hvide farver, og hendes hænder holdes enten i en dharmachakra - “undervisningsposition” - eller holder en lotusblomst og en hellig bog, eller en tiggerskål. Sidstnævnte repræsenterer afkaldelsen af materielle goder, som er en vigtig ingrediens for at opnå visdom.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Kalevala, forsøger flere af de såkaldte helte, at bejle til Louhis døtre. Da mestersmeden Ilmarinen formår at vinde en af hendes døtre til brud og der holdes kæmpe bryllupsfest, skal bruden undervises i en bruds opgaver i det nye hjem. Viskvinden Osmotar bliver udvalgt til at forklare hende alle de ting bruden skal lære. Osmotar var også øllets skaber. Det fortælles at hendes far plantede byg i sin gård. Da det var modnet, tog hun seks bygkorn, syv humlebælge og otte øseskefulde vand, og kogte dem sammen. Dog ville drikken ikke fermentere. Osmotar tog da en splint fra gulvet, og foldede det i sine hænder, og egernet der kom ud af det, sendte hun ud i skoven for at hente nogle grankogler, som hun så lagde i drikken, men den ville stadig ikke fermentere. Osmotar tog da en træflig fra gulvet, og foldede det i sine hænder, og dannede en mår. Den sendte hun ud til bjergene hvor bjørnene slås, for at hente gæren i deres hule. Hun kom gæren i drikken, men den ville stadig ikke fermentere. Hun tog da en ærtebælg, og formede en honningbi, som hun sendte til en øde ø, for at tage en sovende kvindes honning. Da Osmotar kom honningen i drikken, begyndte den straks at fermentere, og skummet flød over gryden. Mænd kom fra alle verdens hjørner, for at smage på hendes nye drik, og de blev berusede og faldt om, så Osmotar besluttede at lade drikken stå i tønder en tid, før den blev serveret for folk.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den store visdom, som mange af disse kvinder siges at have haft, er ikke altid tydelig i de overleverede myter. Isis kunne fremvise sin snuhed, ved at, i bund og grund, udføre et coup d’etat, over Ra, og Athene planlagde Odysseus’ hjemrejse, i en ellers dødsdømt situation. Men ellers er der ikke det store fokus på deres visdom. Saraswati skulle reddes af Shiva, Frigg tog ikke misteltenen i ed, fordi hun mente at den var for harmløs, og ølbryggerkonen mistede sin filosofiske vished, i senere versioner af sin myte. Dronningen af Saba lærte om storheden i Salomos gud, men så fremstilles hun senere som ikke at være værdig til at regere, bare fordi hun er en kvinde, på trods af at hun i alle de tre ovenstående versioner siges at være en ekstraordinær vis kvinde. Det er næsten som om at, <i>generelt</i>, så kan kvinder godt siges at have stor visdom, men, <i>generelt</i>, så kan de ikke bruge den fornuftigt, med mindre at de, <i>generelt</i>, bruger den til deres eget forgodtbefindende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggod5LwhPsH7h1NSIfFtsPYU4hgMC4j-W1Y3bZdMhLI9MBb7O_X3-I6dHQbX-oQHk3R2DLCSd4A1TyruCLYwVBT-1Bpk1OL7b8FrXRZ3UhEDkLQMgiMwN2bm2fiFkro6ifrsQA2YVu3GbSz_IrCn1-4pkX8F0jdEi_Pg7dn5tKnN2p_lzjDeWpndHF/s1444/Winyan%20Ohitika%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1444" data-original-width="1083" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggod5LwhPsH7h1NSIfFtsPYU4hgMC4j-W1Y3bZdMhLI9MBb7O_X3-I6dHQbX-oQHk3R2DLCSd4A1TyruCLYwVBT-1Bpk1OL7b8FrXRZ3UhEDkLQMgiMwN2bm2fiFkro6ifrsQA2YVu3GbSz_IrCn1-4pkX8F0jdEi_Pg7dn5tKnN2p_lzjDeWpndHF/s320/Winyan%20Ohitika%20(2).jpg" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Makhta - Lakota krigsheltinde</td></tr></tbody></table><p></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Krigeriske kvinder</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Krig er noget som i mytologierne ofte anses for noget som mænd står for, mens kvinderne er derhjemme og passer huset. Det ses også i antallet af krigsguder, hvor flere mytologier har mere end én krigsgud. Dog er krigsgudinder ikke et helt ukendt fænomen, der er ikke mange af dem, men de dukker dog op hist og her. Hvad angår kvinder i krig generelt, så er det et endnu sjældnere fænomen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Selvom der ikke er nogle overleverede myter om hende, så ved vi at Freja, foruden at være frugtbarheds- og kærlighedsgudinde, også var en krigsgudinde i nordisk mytologi. Hun omtales i sagaerne som en, der stormer frem i krig. Freja er, ligesom Odin, også forbundet med sejd og krig. I krig får Odin den ene halvdel af de døde krigere, som han bringer til Valhal, mens Freja får den anden halvdel, som bringes til Folkvang. Lige så fortæller myterne, at de begge to ofte rejser rundt i verdenen under falske navne, og ofte iklæder de sig fugleham og flyver rundt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Foruden Freja, er der også valkyrierne; kvinder som kommer efter et stort slag har fundet sted, og samler dem, som døde en ærefuld død, og bringer dem til Valhal, hvor de skal feste, og gøre klar til dagen da Ragnarok begynder.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I græsk mytologi er det søskendeparret Ares og Athene - romersk Mars og Minerva - som er krigsguderne. Begge to deltager, jf. Iliaden, i den trojanske krig. Hvor Athene gør det på achaierne - dvs. grækernes - side, stort set gennem hele krigen, så gør Ares det på trojanernes side, efter at være blevet overtalt af Afrodite, som han har en affære med. Hvor Athene deltager fuldt i krigen, gør Ares det næsten halvhjertet, og en af achaierne formår, at såre ham og sende ham på flugt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Athene lovede også Paris, at han altid ville have sejr i krig, hvis han udnævnte hende som den smukkeste af gudinderne. Ikke nok med at Troja ville have vundet krigen, hvis Paris havde valgt Athene som den smukkeste, i stedet for Afrodite, men uden bortførelsen af Helena ville krigen jo slet ikke være sket.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ved floden Thermodon, lå byen Themiscyra, hvor Amazonkvinderne boede. En af Herakles’ opgaver, var at få fat på høvdingeinden, Hippolytas krigerbælte. Hun var villig til at give ham det, men Hera kom til amazonerne, og fortalte dem at Herakles var kommet, for at dræbe Hippolyta, og de stormede rasende mod ham. I den tro, at han var blevet lokket i en fælde, dræbte Herakles Hippolytas, og med sine medrejsende - deriblandt Thesseus - kæmpede de mod amazonerne. De slap væk, med nogle af amazonerne som fanger, og Thesseus tog en af dem til viv. Med hende fik han sønnen Hippolytos. Da Thesseus senere blev gift med Phaedra, gik hans amazonkone til angreb, sammen med en gruppe amazonkrigere, men alle blev slået ned og dræbt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Palaephatus - en 4. århundrede fvt. forfatter, som var skeptisk overfor mytologiens fantastiske elementer - troede ikke på, at amazonerne kunne være kvinder. Han mente, at de var mænd, som blev mistolket som kvinder, fordi de gik i “kvindetøj”, og barberede deres skæg af. Dog har arkæologi fundet oldtidsgrave, fra samfund med krigerkvinder i Hititteriget og Skytien - nuværende Bulgarien og Ukraine - så grækerne har sagtens kunne have kendt til krigerkvinder, og amazonerne ville derfor være baseret på disse samfund.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Amina - eller Aminatu - er en 16. århundredes, semihistorisk, legendarisk krigshelt fra bystaten Zazzau, i det nuværende Nigeria. Som født ind i det hausamuslimske kongehus, deltog hun i mange krigstogter, og vandt sig stor ære. Hun prises i lovsange som: “Amina, datter af Nikatau, en kvinde lige så dygtig og egnet som en mand, der kunne lede folk i krig”. Da hendes bror døde, blev hun udnævnt til dronning over Zazzau, og hun brugte sin regeringsperiode på at erobre de omkringliggende bystater. Det er næsten utroligt at en kvinde i et ellers ret konservativt samfund, kan blive hyldet som en af de største nationalhelte. Desværre var hendes store succesfulde regeringstid ikke nok til at efterfølgende kvinder kunne få noget respekt, men i stedet mistede de mere og mere indflydelse igen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lakotaindianerne i South Dakota har en fortælling om Makhta, også kaldet Winyan Ohitika - “Modig Kvinde - som var en datter af en Sioux-høvding, Tawa Makoce. Hendes tre brødre blev alle dræbt i krig med Crowindianerne. Makhta ønskede hævn, og hun nægtede at blive gift med nogen af hendes bejlere før hævnen var fuldført. Iklædt sin fars ørnefjersbesatte krigshætte, deltog hun i et krigsparti, mod nogle Crow som havde invaderet Siouxland. I krigspartiet var også to potentielle bejlere til Makhta, Rødhorn, en høvdingesøn fra en anden Sioux-stamme, og Lille Ørn, en fattigsøn, som var for genert til at spørge om Makhtas hånd. I slaget formåede Makhta at tælle coup - prikke folk med en stav, hvilket er et ydmygelsestegn - og hendes mod styrkede Siouxkrigerne. Men da hendes hest blev skudt og faldt om, red Rødhorn forbi hende i den tro at hun også døde. Lille Ørn red op til hende, satte hende på sin hest, og sendte den afsted, mens han selv var midt i slaget. Da Makhta fik kontrol over hesten red hun tilbage til slaget og styrkede Siouxkrigernes mod og kampgejst igen. Crowindianerne flygtede, og Lille Ørn fandtes blandt de faldne. Han blev begravet som en helt, mens Rødhorn blev sendt hjem til sin landsby i skam. Hjemme skar Makhta sine arme, og klippede sit hår og flåede sine klæder i sorg over Lille Ørns offer for hende. Hun nægtede at blive gift, men fik alle til at omtale hende som Lille Ørns enke. Denne fortælling kan muligvis være baseret på virkelige historiske hændelser. Tawa Makoce var en ægte Lakota høvding, som i 1640'erne førte krig mod Crow i hvad der nu er South Dakota.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I egyptisk mytologi, var Neith krigsgudinden, som gik foran soldaterne med sit spyd, når de skulle i kamp. Neith er også gudinde for hjemmet, hun beskytter de døde, og bringer dem føde, ved deres ankomst til Underverdenen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I fønikisk mytologi, var Anat, ikke nødvendigvis en krigsgudinde, men hun stormede voldsomt frem som en. Anat var gift med Ba'al - "Den Højeste", et navn israelitterne senere ville tolke som synonym for "falsk gud". Anat dræbte Ba'als tilhængere, og stoppede først da han lærte hende lynets hemmelighed.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En anden gang udfordrede Ba'al Mot, dødens gud, til en styrkeprøve. Deres styrke var meget lige, og det var Anat som kom og pryglede Mot sønder og sammen. Hun dræbte ham, og brændte ham på bålet.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hua Mulan er en legendarisk kvinde fra det nordlige Kina, som, hvis hun var en historisk person, må have levet i det femte århundrede. Balladen om Mulan er et digt, som blev samlet i løbet af det sjette århundrede. Der synges i digtet, om hvordan Mulan blev bange for sin fars sikkerhed, da hun så et kejserlig dekret, om at hver familie skulle stille med en soldat til hæren. Hua familien havde ikke nogen voksen søn, så derfor skulle faren i krig. Det ville Mulan ikke være med til, så hun tog ud til markederne, og købte en hest, og udrustning, før hun selv red af sted til den Gule Flod. I over ti år kæmpede hun mod landets fjender, forklædt som en mand. Efter krigen kom soldaterne til Himmelens Søn - Kejseren - som belønnede dem alle. Mulan ønskede bare at kunne komme hjem til sin familie. Derhjemme blev hun mødt af far, mor, storesøster og lillebror, som glædede sig over hendes tilbagevenden. Da Mulan havde skiftet ud af sin rustning, blev hendes soldaterkammerater forbavsede. De havde kæmpet sammen i 12 år, og aldrig lagt mærke til, at hun var en kvinde.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ligesom Freja, var Inanna i sumerisk mytologi både gudinde for kærlighed og krig, men jeg har ikke fundet nogle myter som omhandler Inanna som krigsgudinde.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der er desværre ikke så mange af de antikke myter om krigerkvinder, der har overlevet til i dag. De græske myter er dem der bedst har overlevet, mens de fønikiske om Anat er meget fragmenterede. For resten er ingen myter overleveret, kun enkelte beskrivelser, som kenninger i de nordiske sagaer, eller digte og hymner til guderne, som omtaler disse kvinder som krigsguder. Ellers skal vi helt op til Opdagelsestiden - ca. 1450-1700 - hvor legender om krigerkvinder, begynder at stemme overens med de få detaljer, som de opdagelsesrejsende nedskrev om fremmede samfund. Dette betyder også, at der er en god chance for at nogle af disse myter, er baseret på virkelige historiske hændelser. Når en kvinde deltog i krig, i de her myter, så har det ofte været for at beskytte noget kært - Mulan sin far og Amina sit land - hvorimod når mænd går i krig, er det ofte for at vinde ære og rigdom. Ligesom mændene, bliver kvinderne hædret efter krigen, og nogle gange en leder for sit folk.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaAVhsTslU_Tl3znbMi_uR69VsEcbwFWtXnk18RGtZioKS66FaUcRpyhrNGvXgEkEaqW9fFXkWsfxF5-IGWJGywBfwRfBJrVuCZlJyLToeJfF2BYq1LjmBzgCBoU0ZckwWXREdmOlq8YOfCqI_nK-2wF1biKjeRDtkxeW4ZHbpUGy_K3zySSkbZyDD/s2450/Chang'e%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2450" data-original-width="2004" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaAVhsTslU_Tl3znbMi_uR69VsEcbwFWtXnk18RGtZioKS66FaUcRpyhrNGvXgEkEaqW9fFXkWsfxF5-IGWJGywBfwRfBJrVuCZlJyLToeJfF2BYq1LjmBzgCBoU0ZckwWXREdmOlq8YOfCqI_nK-2wF1biKjeRDtkxeW4ZHbpUGy_K3zySSkbZyDD/s320/Chang'e%20(2).jpg" width="262" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Chang'e - Månens vogter</td></tr></tbody></table><p></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Himmellegemerne</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mennesker har altid været fascineret af himmelen, fra akkadernes systematisering af stjernerne, gennem mayaernes cykluskalender frem til vor dages rumrejser til Månen, eller hvis alt går efter NASAs plan - hvilket det nok ikke vil, men vi kan jo håbe - også rejser til Mars i 2030'erne. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der findes myter om himmellegemernes oprindelse i næsten alle mytologierne rundt om i verden. Især Solen og Månen spiller store roller, dagens og nattens lyskilder, men enkelte gange er stjernerne og planeterne også nævnt - planeterne har jo navne efter romerske guder af en årsag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I nordisk mytologi finder vi myten om pigen Nat, som er datter af en jætte, og mor til sønnen Dag. De ridder henholdsvis på Rimfakse - "Rimmanke" samme rim som i rimfrost - og Skinfakse - "Skinnende manke" - over himmelen og deler døgnet i to halve, en nat og en dag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En alternativ myte, fortæller om en mand, Mundilfare, som fik to børn. Han syntes deres skønhed var så umådelig, at han kaldte sin datter Sól, og sin søn Máni. Guderne blev så vrede på Mundilfares hubris, at de straffede ham ved at tage hans børn fra ham, og tvinge dem til at ride vognene der trækker Solen og Månen over himmelen. De to lyskilder bliver begge jaget af ulve; Sól jages af Skoll - "den Bedrageriske" - og Máni af Hati -"den Hadende". Når dagen for Ragnarok nærmer sig, vil ulvene fange solen og månen, og verden vil dækkes af mørke. Efter Ragnarok vil den nye sol og måne, tage deres forældres plads, og den nye verden kan begynde.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Vi har her med to fortælletraditioner at gøre. En hvor døgnet styres af nat og dag, og en hvor det styres af sol og måne. Et af de få steder i nordisk mytologi, hvor vi klart kan se forskellige trosforestillinger. Man kunne godt forbinde de to traditioner, til en helhed, hvor Dag og Sól samarbejder om dagen, og Nat og Máni samarbejder om natten. Og hvor den version ville give en forklaring på hvorfor månen også kan ses om dagen, så ville det være en kunstig rekonstruktion af mytologien. De to fortællertraditioner mødes ikke i de overleverede myter, og ville ikke kunne tages seriøst.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Selene - romersk Luna - var en titan, som også var Månens gudinde og Solens, Helios, søster. Når Helios standser sin solvogn i vest, overtager hun rollen som nattens lys, ridende over himlen. Selene blev forelsket i Endymion - en dødelig hyrde, eller astronom, afhængig af versionen - og hun bad Zeus om at give ham evig ungdom. Zeus lagde da Endymion i en evig søvn, og Selene kom så til ham hver nat, bøjede sig over ham og beundrede hans skønhed. Jf. Pausanias fik Selene 50 børn med Endymion, ofte fortolket som en repræsentation af olympianernes 50 måneder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Callisto var en smuk ungmø, som ønskede at forblive jomfru, men Zeus så sig selvfølgelig lækker på hende. Så han tændte en lyst i Callisto, så at hun var villig til at have samleje med ham. Derefter forvandlede han hende til en bjørn, for at hun ikke skulle møde Heras vrede. Hera hadede alle de menneskekvinder, som vovede at have samleje med Zeus - også selvom at det var Zeus som tvang dem til det - og hun fik enten Artemis eller Apollo, afhængig af versionen, til at skyde Callisto. Zeus tog da Callistos bjørnelig, og forvandlede det til stjernebilledet Store Bjørn.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I inuitisk mytologi er Maliina Solens gudinde. Ligesom Sedna har hun mange navne, afhængig af hvilke inuitgrupper man spørger, andre navne inkluderer Siqniq og Ajet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det fortælles at Maliina og hendes bror, Anningaaq - også kendt under navnet Igaluk - boede i et stort familiehus. Maliina oplevede at der kom en mandsperson ind til hende, midt i nattens mørke, og havde samleje med hende. Dette begyndte at ske hver nat, men Maliina ville gerne vide hvem det var der gik i seng med hende. Hun smurte derfor sod på sine hænder, og sørgede for at ae hendes natteelsker, godt og grundigt i hovedet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den næste dag, kunne Maliina så se, at det var hendes bror, Anningaaq, som havde elsket med hende, og hun greb en pind, stak lampemos på den, og tændte den, mens hun spurtede ud af huset, og løb så stærkt at hun blev løftet op i himmelen. Anningaaq greb en isskraber, stak noget lampemos på den, og tændte den, mens han fulgte efter sin søster. I nogle versioner, er hans fakkel dårligere end Maliinas og løber altid ud, i andre løber han så stærkt, at modvinden blæser hans fakkel ud. I begge versioner, er hans fakkel kun gløder, og han må stoppe op og puste nyt liv i faklen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Denne myte, fortæller ikke bare hvordan Solen og Månen blev til, men den forklarer også, hvorfor Månen har mørke pletter - sodet, som Maliina smurte på hendes elskers ansigt - hvorfor Månen ikke kun skinner om natten, men også kan ses om dagen - Anningaaq løber hurtigere end Maliina - og hvorfor Månen har faser - Anningaaqs fakkel som går ud, så han må puste nyt liv i den.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I nogle varianter af myten, bliver Maliina så forfærdet over at det er hendes bror der sover med hende, at hun skærer det ene af sine bryster af, og kaster det til ham, før hun spæner ud af huset. Når rejsende er lidt for sent på den, og måske ikke vil kunne nå hjem, inden solen går ned, så kan de hænge noget senetråd op. Da solen er en kvinde, kan det være hun bliver distraheret, og begynder at væve, af den ophængte tråd, og dermed sinke solnedgangen indtil at den rejsende er nået hjem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Asiaq er Vinden og Vejrets herskerinde, som bestemmer hvornår, og hvor meget det skal sne eller regne. Hun siges at have et ansigt, som er lodret og på tværs, hvilket fik enhver mand som så hende til at flygte i rædsel fra hende, så hun ikke kunne få en mage, da hun søgte en. Asiaq besluttede sig derfor til at bortføre et spædbarn, og opdrage ham selv, så han ikke ville vokse op, bange for hendes unaturlige ansigt, og hun kunne gifte sig med ham. Når manden begynder at blive gammel, eller han på anden måde fornærmer Asiaq, kan hun forvandle ham til et spædbarn igen, og starte forfra på opdragelsen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Alternativt til Asiaq er de tre søstre, Kadlu, Kweetoo og Ignirtoq, som skaber lyn og storme. Kadlu hopper og stamper i jorden, som skaber tordenbrag, Kweetoo slår to sten mod hinanden, og skaber lyngnister og Ignirtoq urinerer på jorden hvilket skaber regn. Det fortælles at Kadlu var så larmende en pige, at hendes forældre beordrede hende at lege udenfor, hvorefter hun så sammen med sine søstre, opfandt deres stormvejrsleg.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Unelaki er Cherokeeindianernes solgudinde. Hun boede på den anden side af jorden, så folk levede i tusmørke. De ønskede at kunne se bedre, så de forsøgte at bringe Unelaki til dem, men hver gang de kom i nærheden af hende, blev de forbrændte. Kun gamle bedstemor edderkop, kunne spinde en kurv, som var stærk nok til at bære Unelaki til dem. Problemet var, at hun nu var så tæt på, at alt og alle blev forbrændt. Så derfor måtte folk i fællesskab, få hende skubbet længere op i himlen, hvor hun nu bor.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Månen er Solens bror, og en nat i midt i mørket, hvor intet kunne ses, forsøgte han at have samleje med sin søster. Men hun brændte ham i mørket, og næste dag, kunne hun se hvem der havde forsøgt sig på hende. Derfor har månen sine sorte pletter.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En Salishanfortælling siger at nogle kvinder bagte Kamassia i en jordovn, og de satte sig i en cirkel rundt om ovnen. Et stinkdyr forsøgte at komme tæt nok på til at stinke kamassianerne, men kunne ikke komme forbi kvinderne, men måtte i stedet bevidne hvordan kvinderne pludselig forvandledes til stjerner.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I egyptisk mytologi er Nut himlens og stjernernes gudinde. Hun var gift med sin bror, jordguden Geb, lige indtil at solguden Ra beordrede de to adskilt. Nut var dog gravid, og fødte, de fire søskende, Seth, Osiris, Nephthys og Isis.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Ra blev skuffet over menneskene, og ikke længere ville have noget at gøre med dem, var det Nut som løftede ham højere op på himlen. Nut er afbilledet på begravelsesamuletter, for at beskytte den afdøde, på sin rejse til dødsriget. Hvorfor en himmelgud påkaldes som beskyttelse for de døde, kan jeg kun gætte på, er fordi, som stjernernes gudinde, har hun måske været et lys i mørket? Vi har jo ellers allerede både Nephthys, som forbindes med Underverdenen, og Neith som beskytter de døde, og bringer dem til Underverdenen, men det var dog stadig Nut, som egypterne påkaldte som beskytter for den døde.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Arinniti var hittitternes solgudinde, som havde et hovedtempel i byen Arinni. Hun var hittitternes øverste beskytter, og hjalp dem i krigstider. Hun er ligestillet med Hurriernes Hepat.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I polynesisk mytologi er Hine-Nui-Te-Po nattens gudinde, og hun er den der giver solnedgangen dens røde farve. (se under Dødsgudinder)</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I kinesisk mytologi, var Bueskytten Yi en af de største helte - han kan ikke så dårligt sammenlignes med Herakles i græsk mytologi, eller Mâui i polynesisk mytologi. Én af hans største bedrifter, var at skyde ni af de ti sole på himlen ned, så jorden og alle på den, ikke forbrændte. Som en æresgestus for hans bedrifter, gav guderne Yi en lille flaske, med Udødelighedens eliksir. Yi var dog ikke villig til at skulle adskilles fra sin hustru Chang'e, og da slet ikke for evigt, så han tog imod eliksiren, men gemte den væk, for aldrig at blive brugt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Yi og Chang'e levede lykkeligt sammen i mange år, og Yi tog en elev under sine vinger. Eleven var dog misundelig på Yi, for alle hans bedrifter, og kom på den tanke, at den eneste måde han kunne overgå sin læremester på, var ved at blive udødelig. Han ventede på en dag, hvor Yi gik ud for at jage, og sneg sig da ind i huset, for at stjæle Udødelighedseliksiren. Han gennemrodede hele huset, og endelig kom han til et rum, hvor han fandt Chang'e stående med eliksirflasken i hånden. Eleven truede Chang'e med at han ville dræbe hende, hvis hun ikke gav ham eliksiren straks, men hun lod bare flasken falde til jorden. Der var kun nogle få dråber, som flød ud af den, og eleven så at Chang'e begyndte at stige op mod himlen. Hun havde allerede selv drukket eliksiren.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Chang'e kom til guderne i himlen, blev hun i nogle versioner forvist til Månen, som straf for at drikke eliksiren, der var tiltænkt hendes mand, og i andre blev hun belønnet med Månen, for at have reddet eliksiren, og på længere sigt jorden, fra en ond og jaloux jæger, som kunne være blevet udødelig.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Yi lærte hvad der var sket, blev han ramt af dyb sorg, for tabet af sin hustru. Hvert år, ved fuldmånen i den ottende Lunamåned - altså 28 dagsmåneder - bragt han Chang'es yndlingsfrugter og -kager, og ofrede dem til hende. En tradition, der stadig udføres nogle steder i dag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det siges også, at da NASA sendte Apollo 11 missionen af sted, til Månen, så bad de astronauterne være “på udkig efter en kvinde kaldet Chang’e, som kineserne siger bor deroppe”, om det er sandt, at de faktisk sagde dette, skal jeg ikke kunne sige. Efter at Kina selv er begyndt på store Rum- og Månemissioner, har de opkaldt deres missioner efter Chang’e.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Xihe var moder til de ti sole, som hun ville fragte over himlen i sin vogn, af hvem Yi nedskød de ni. I nogle versioner beskrives Xihe i form af en drage.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ba - også kendt som Nüba "Kvinde Ba", eller Haba "Tørke Ba" - er datter af Huangdi - "Den Gule Kejser", en af de store myto-historiske kejsere/guder i kinesisk mytologi. Ba hjalp sin far i krigen mod vindguden og regnguden. Efter krigen vendte Ba ikke tilbage til himlen, men fløj rundt og inspicerede jorden. Hvor end hun drog hen, blev der tørke. I én version af myten, er hun klædt i grønne farver, i en anden siges hun at være nøgen. Frem til det 20. århundrede, holdtes ceremonier, som skulle fordrive Ba, så en tørketid kunne komme til en ende.</span></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGPZfxQc_x2CQAl80WSacPdWoC5pSTQXr3MBWvUQv71fk9HNafDU8CODJTGDTHJZhEMhejuH_OVjYf6LKMG7WnJ6wadAF-Hwmz5g3uEYeKU1ICYP4zr3n0DaxyohqNHGyAkBpTNjBkjeq7ofdc2S12DDXmUxD2cegTdQWTEFaWdD_K3VoCARE6TE_c/s2114/Amaterasu%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1791" data-original-width="2114" height="339" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGPZfxQc_x2CQAl80WSacPdWoC5pSTQXr3MBWvUQv71fk9HNafDU8CODJTGDTHJZhEMhejuH_OVjYf6LKMG7WnJ6wadAF-Hwmz5g3uEYeKU1ICYP4zr3n0DaxyohqNHGyAkBpTNjBkjeq7ofdc2S12DDXmUxD2cegTdQWTEFaWdD_K3VoCARE6TE_c/w400-h339/Amaterasu%20(2).jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Amaterasu - Skinnende Himmel</td></tr></tbody></table><p></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I japansk mytologi fortælles det, at da Izanagi havde formået at slippe væk fra Izanami i dødsriget Yomi, gik han hen til en å, hvor han rensede sig fra dødsrigets stank. Da han vaskede sit ansigt, blev tre af himlens guder født. Solgudinden Amaterasu - “Skinnende Himmel” - blev født ud af hans venstre øje, måneguden Tsukuyomi - “Månetæller” - af hans højre øje, og vindguden Susanoo - “Stormende Rasende Mand” - af hans næsebor.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Amaterasu var glad, og hendes skønhed skinnede bredere og videre end noget andet lys i verden. Susanoo var derimod voldsom som en storm, og en dag da han besøgte sin søster i hendes hjem, hærgede og smadrede han alt, som han kom i nærheden af. Skrækslagen stak Amaterasu af, og gemte sig i grotte, langt væk fra verden. Mørke hærgede nu i verden, og de mange guder samledes udenfor Amaterasus grotte. De forsøgte at lokke Amaterasu ud, men hun ville ikke, af frygt for Susanoos voldsomme frembrusen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Guderne fandt derfor på en plan. Først forviste de Susanoo til jorden, hvor han altid skulle bo. Derpå kom de til Amaterasus hule, og forberedte en stor fest udenfor hulen, med masser af musik. Ame-no-Uzume - gudinde for meditation, kunst og ærbarhed - stod på en sten, og i beruselse dansede hun en erotisk fuldskabsglædesdans. Guderne jublede og lo så højt af Ame-no-Uzumes dans, at Amaterasu, inde i hulen blev nysgerrig, og stille listede hun sig ud, for at se hvad det var for et postyr. Da hun kiggede ud, hængte guderne et spejl foran hende, så hun kunne se sin egen skønhed.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ikke så snart var hun ude af hulen, før guderne greb hende væk fra den, og forseglede den bag en barriere, så hun aldrig kunne gemme sig igen. Guderne glemte aldrig, at det var Ame-no-Uzumes dans, som lokkede Amaterasu ud af hulen, og bragte lyset tilbage til at fordrive mørket, og hun er derfor også gudinde for jubelglæde såvel som for daggryet. Da Susanoo i sit eksil på jorden, havde dræbt ormen Yamata-no-Orochi, og fundet sværdet Kusanagi-no-Tsurugi i dets krop, forærede han sværdet til sin søster, som en forsoningsgave. Amaterasus barnebarn, Ninigi, blev forfader til den japanske kejserfamilie. Både spejlet, som lokkede Amaterasu ud af hulen, og sværdet, som Susanoo gav hende, hører til blandt de japanske kronjuveler. Om disse kronjuveler stadig eksisterer i dag, er noget som nogle folk sætter spørgsmålstegn ved. De blev historisk opbevaret i en bygning, som blev brændt ned i 1600-tallet, og har siden da, været opbevaret et sted, med forbudt adgang, for alle som ikke er en del af kejserfamilien, og de er derfor ikke blevet set, siden 1600-tallet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Om Ame-no-Uzume - “Himmelens Kransede Dame” - kan jeg nævne at skrifttegnet for glæde, eller jubel, er 笑“warau”. Når jeg søger på Wiktionary - ligesom Wikipedia, men specifikt for ord, og deres oprindelse - så står der, at det er en sammensætning af to tegn: 竹 “take” - bambus - og 夭 “wakai” - ungdommelighed. Men jeg kommer nok aldrig til at glemme den forklaring min japanskunderviser, dengang jeg studerede japansk, fortalte os, for at huske tegnet. Vi skulle se på tegnet, som var det Ame-no-Uzume selv, der stod og dansede, med nogle instrumenter i hænderne. Den forklaring fungerer fint med myten, og tegnets betydning af jubelglæde. <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/笑#/media/File:笑-seal.svg">Dog er tegnet oprindeligt kinesisk, og det er Ame-no-Uzume ikke, så den holder nok ikke i det lange løb.</a> </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> Men her er en hurtig tegning af, hvad min japanskunderviser sagde vi skulle tænke: <img height="26" src="" style="font-size: 12pt; margin-left: 0px; margin-top: 0px; text-align: left; white-space: pre-wrap;" width="26" /></span><span style="font-size: 17pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">=></span><span style="font-size: 17pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">笑</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos sumererne var Aja daggryets gudinde. Hun var gift med solguden Shamash, men ellers er der ikke rigtigt nogle informationer om hende. Som om at hun kun eksisterer for at Shamash kunne have en hustru.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Al-Lat var en før-islamisk arabisk gudinde. Hun menes at have været en modergudinde, som muligvis var forbundet med Solen, Månen eller Venus.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Al-Uzza var også en før-islamisk gudinde i Arabien. Hun blev identificeret med Morgenstjernen. Det siges at man ofrede mennesker til hende, men det kan muligvis bare være islamisk polemik imod hende. Al-Uzza blev kaldt "den Gamle Kvinde", og i tidlig Islam blev Kabaens vogtere kaldt "sønner af den Gamle Kvinde", efter hende.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der fortælles, i Maya mytologi, om en gammel mand, som boede alene med sin smukke datter, Awilix. Manden ønskede ikke at skilles fra sin datter, så han bortviste enhver bejler der kom til hende. Awilix havde langt sort hår, som skinnede i lyset, og mørke øjne, der strålede af glæde. Hun kunne både spinde, væve, sy, passe haven og lave god mad - alle de gode kvaliteter i en kvinde, hos det centralamerikanske samfund.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag så solguden, Kinich Ahau, hende og blev forelsket. Solen forvandlede sig til en stærk jæger, og ville imponere Awilix med hans store jægerfangst. Der var dog ikke meget vildt, i den egn hvor den gamle mand og hans datter boede, så Solen fandt et hjorteskind, og fyldte det med aske og jord. Han lagde det døde dyr på sin skulder, og gik forbi Awilix hver dag med sit “bytte”, for at imponere hende. Den gamle mand, vidste dog, at der ikke var meget vildt i området og fik sin datter til at hælde vand på jorden, næste gang hun så jægeren. Det gjorde hun, og da jægeren trådte i den våde jord, faldt han over hjorteskindet, som brast åben, og afslørede det falske bytte. Flov af frygt forvandlede solguden sig til en kolibri, og fløj væk.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Efter flere forsøg på at få hende til hustru var fejlet, på grund af faderen, gik Solen op til Awilix personligt, og fortalte hende at han var forelsket i hende. Sammen stak de af, men da faderen fandt ud af hans datter var stukket af, jog han efter dem. Han fandt dem sejlende i en kano, og han bad til stormguderne, som sendte et lyn ned mod kanoen. Solen som bemærkede at et lyn var på vej imod dem, råbte til Awilix, at hun skulle hoppe i vandet og svømme væk. Han forvandlede sig selv til en skildpadde og svømmede mod havbunden, men Awilix blev forvandlet til en krabbe, og kunne ikke svømme nær så hurtigt, så hun blev ramt af lynet. Solen samlede nogle guldsmede, og fik dem til at samle Awilix’ blod, som flød rundt i vandet, i små flasker, som Solen så gemte væk.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da faren var ovre, tog Solen flaskerne, og åbnede dem. Ud kom slanger, myg, og alle mulige insekter. Da han åbnede den sidste flaske, fandt han datteren dér, i sin helhed, og han tog hendes hånd, og løftede hende op til sig i himmelen, hvor de kunne bo sammen. I himmelen blev hun til Månen, Nattens dronning.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvad er det for en far, som hellere vil lade sin egen datter dø, end at se hende blive gift med en ung, og stærk, mand - som også viser sig at være en gud. Det at Awilix’ sorte hår, og mørke øjne, begge bliver fremhævet som skinnende, passer godt, med hendes rolle som Månegudinden. Solen er det skarpe og skinnende lys, mens Månen er det mørke lys.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I incaernes religion var Mama Quilla én af mange månegudinder. Hun var både søster og hustru, til solguden Inti. Mama Quilla var også gudinde for bryllupper og festivaler. Det siges at hun altid var sammen med Qoyllur, som var en stjernegudinde, såvel en lysgundinde. Sammen oplyste de to natten, sådan at verden ikke var mørk.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der var og</span><span style="font-size: 12pt; white-space: pre-wrap;">så Ch'aska, som var gudinde for daggry, tusmørke og skumring, foruden skønhed, jomfruer og blomster. Ch'aska blev forbundet med Morgenstjernen, Venus.</span></p><span id="docs-internal-guid-cdd38c07-7fff-3707-afe1-0f8deba2e712"><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Buddhismen er Tārā egentligt en frelsesgudinde, men da hendes navn bogstaveligt betyder “Placeret Stjerne”, eller “Planet”, så har jeg inkluderet hende her. Det siges at hun blev skabt da bodhisattvaen Avalokiteshvara en dag græd, og en af hans tårer landede på jorden og dér formedes en sø. Op fra denne sø voksede en lotusblomst, og da denne udfoldede sig, trådte Tārā ud af den. Tārā er især hyldet i Nepal, Tibet og Mongoliet, og hendes rolle som frelsesgudinde varierer afhængigt af hvilken farve hun udstråler. Som rød underviser hun hvordan man ændrer rå lyst til kærlighed og omsorg. Som hvid bringer hun en moderlig medfølelse, et godt helbred, og et langt liv med lykke og velfærd. Som grøn er hun et symbol for oplyst handlen og ageren i verden. Som blå repræsenterer hun en hurtig og stærk spirituel vækkelse.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I en australsk myte var der syv søstre, som vandrede rundt i verden. En dag blev to af søstrene bortført af Wurrunnabrødrene, som tog dem til hustruer. Wu</span><span style="font-size: 12pt; white-space: pre-wrap;">rrunna beordrede dem til at hugge noget bark af fyrretræet, som stod nærved, men da de gjorde det, voksede træet brat, og løftede søstrene op i himlen, hvor de blev genforenet med deres fem søstre. Nu er de alle syv samlet i himlen, og vi kender dem som Plejaderne.</span></p></span><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I den finske mytologi, som den fremstilles i Kalevala, er Päivätär både Solens gudinde, samt gift med solguden. Hun kaldes også sommergudine, men det er vist mest af dem, der mener at hun er gift med solguden, frem for selv at være solgudinden. I finsk mytologi er Solen sølv, og Månen guld, så Päivätär ejer sølvet, og hun væver det i tøj med stor skønhed. Hun var instrumental i skabelsen af ild, og nogle forskere mener at hun måske har hersket over både liv og lys, inden Kristendommens indtog, hvor Jomfru Maria påtog sig de aspekter.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kuutar er “Månepigen”, og hun ejer guldet, som hun væver tøj af. Unge piger spørger Kuutar om gyldne juveler og tøj. Både Kuutar og Päivätär er mødre for bier og myg.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Solen og Månen er de himmellegemer som går igen mest i mytologierne. Nogle gange er Solen en mand og Månen en kvinde, andre gange er det omvendt, men de har altid en tilstedeværelse hos folk. Deres egenskab til at bringe lys og varme, har givet en tryghed, i en ellers mørk og kold verden. Som regel betegnes Solens lys som gyldent, og Månens som sølv, men interessant nok, så er det omvendt i finsk mytologi. Dernæst må det være “Morgenstjernen”, som er det mest tilbagevendende koncept. Som regel er det en betegnelse for planeten Venus, som også bliver nævnt et par gange, men Morgenstjernen kan også betyde stjernen Sirius, især i Sommerperioden. Stjernerne blev brugt af rejsende til at navigere rundt i verden, helt op til opfindelsen af navigationsudstyr såsom kompasset og sekstanten, så at guder og gudinder er blevet tildelt stjerner som deres hjem, har måske betydet, at de også har spillet en rolle som vejvisere? Og så er der planeterne, som blev opkaldt efter gudinderne. For det meste er det planeten Venus, som fik rollen som skønheds- og kærlighedsgudindernes hjem. Det siges at kvinder kommer fra Venus, og mænd kommer fra Mars. Jeg ved ikke hvad jeg synes om sammenligningen med mænd som en gold ørken, men det er nok bedre end kvinder sammenlignet med en giftig atmosfæreorkan, som dræber alt </span><span style="font-size: 12pt; white-space: pre-wrap;">den kommer i nærheden af.</span><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCxDMdEyqvR9Dx23LN78j5u1-g2V_bFNNo4mH4vB5IhAZ3lNhvbesdV1BuJ3U-ji5WUu6YYyxRG9n0cyXYmTxgk4m9sM5VLXaQXMnekLaLgzdXiGi-2xGmZoZfGYAK7XYZ_Rp27RGD1hGQ6nlLjfjk56VNCGAzTMvccvKXROAKu04uEGMwluqVJzHbKtw/s998/Mielikki.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="998" data-original-width="985" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCxDMdEyqvR9Dx23LN78j5u1-g2V_bFNNo4mH4vB5IhAZ3lNhvbesdV1BuJ3U-ji5WUu6YYyxRG9n0cyXYmTxgk4m9sM5VLXaQXMnekLaLgzdXiGi-2xGmZoZfGYAK7XYZ_Rp27RGD1hGQ6nlLjfjk56VNCGAzTMvccvKXROAKu04uEGMwluqVJzHbKtw/s320/Mielikki.png" width="316" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mielikki - Bjørnenes moder</td></tr></tbody></table></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jagt</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I langt det meste af menneskehedens historie, var man nødt til at gå ud på jagt, for at finde føde. Det tog meget lang tid, før at disse jæger- og samlersamfund fik inspirationen til at så afgrøder, og dyrke agrikultur. Så derfor er det heller ikke så mærkeligt, at flere kulturer har guddomme, som våger over jagt, eller dyr der ofte forbindes med jagt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Skade var jagtens gudinde i nordisk mytologi. Hun var en af de få guder, som hverken var af aseslægt eller vanaslægt. Skade var datter af jætten Tjasse, som guderne havde dræbt, efter at han havde bortført Idun. Skade kom til Asgård, i fuld krigsudrustning, for at kræve mandebod, for drabet på sin far. Aserne indgår et forlig med hende, at hun kan blive gift med en af de ugifte guder. Skade kan godt lide tanken om at skulle giftes med Balder, men aserne kommer på den betingelse, at hun skal vælge sin ægtemand, kun baseret på deres fødder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Skade undersøger fødderne, og vælger de reneste fødder, for selvfølgelig, må de tilhøre ungdomsguden, men de udvalgte fødder, viser sig at tilhøre Njord, havguden som tit går med sine fødder i vand. De to bliver gift, men ægteskabet er dårligt. Njord, som havgud elsker havet, mens Skade foretrækker at bo i bjergene. Til sidst forlader de hinanden, og Odin tog Skade til sig.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Skade forbindes også med vinteren, og da Loke fanges, og lænkes til bjerget, er det Skade som hænger den hugorm over ham, som savler gift på hans krop. Hver gang slangens gift rammer Loke, strækker og river han sig i smerte, og det skaber jordskælv i verdenen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I græsk mytologi var Artemis - romersk Diana - gudinde for jagt, og slettens dyr. Aloaderne - brødreparret Otos og Ephialtes - ønskede hende til viv, så de kidnappede hende, og drog ud på jagt. Artemis forvandlede sig selv til en hjort, løb mellem brødrene, og da de jog efter hjorten med deres spyd, spiddede de hinanden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Oineus ofrede høstens første frugter til alle guderne, glemte han også at ofre til Artemis. Hun sendte derfor det Calydonske Vildsvin løst i hans skov, hvor det nedtrampede alle hans afgrøder. Oineus måtte indkalde hjælp fra hele den græske verden, for at fange vildsvinet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Herakles fik sin tredje opgave, var det at han skulle fange den Ceryneanske Hind, og bringe den levende til Mykene. Hinden var hellig for Artemis, så da Herakles formåede at fange den efter et års jagt, rasede hun efter ham, i den tro, at han var på jagt for sjov skyld. Herakles formåede at tale hende til ro, og forklarede hvorfor han havde fanget hinden, og hendes raseri kølede af.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Agamemnon havde fornærmet Artemis, og for at dulme hendes vrede, skulle han ofre sin datter, Iphigenia. Lige før ofringen blev fuldført, snuppede Artemis datteren, og indsatte hendes som præstinde i sit eget tempel, i stedet for en hjort. I nogle versioner, gjorde Artemis Iphigenia udødelig.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Selvom det ikke er helt klart at Artemis er jagtens gudinde, i selve myterne, så er hun tydeligvis associeret med de vilde dyr. At en hjort optræder som præstinde i hendes tempel, virker næsten som detalje, fortælleren havde glemt alt om, og nu er han næsten færdig med at fortælle myten “og pigen blev indsat som præst, hvor hun for resten erstattede en hjort”. Den Ceryneanske Hind kunne tage enhver form den ville, men afbildes næsten altid som en hjort, så af de dyr der bliver associeret med Artemis i de her givne myter, er det kun det Calydonske Vildsvin, som ikke er en hjort. Kulten om Artemis var størst i øst, hvor et kæmpe tempel indviet til hende blev bygget i byen Efesos. Templet blev et af den Antikke Verdens (dvs. den hellenistiske verden) Syv Vidundere, og det optræder i den Nytestamentlige apokryfe tekst “Johannesakterne”, hvor det fortælles, at da apostlen Johannes prædikede foran templet i Efesos, så styrtede statuen af Artemis inde i det allerhelligste ned, og gik stykker.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I inuitisk mytologi er Pinga gudinde for jagt og medicin, hos Caribouinuitterne i Nunavut. Hun bliver forbundet med himlen, og hun leder nydøde sjæle til Underverdenen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Kabylefolket i Algeriet var Achimi en Muskosoksegudinde, som blev associeret med jagt og kødæselse.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Inara er hittitternes gudinde for steppens vilde dyr. Det fortælles at dragen Illuyanka hærgede i landet, og stormguden tabte slaget imod den. Inara udtænkte en plan til at dræbe dragen, men hun skulle bruge et menneske i sin plan. Hun hyrede den gifte mand, Hupasiyas, som gik med til planen, så længe at Inara lovede at sove med ham som betaling. De holdt en kæmpe fest, og dragen kom dertil, og drak sig plørefuld. Hupasiyas kunne da snige op til dragen, og binde et reb om dens hals, og guderne kunne nu dræbe den. Efter dragens død, lod Inara et tårn bygge, som hun gav til Hupasiyas.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag gik Inara ud, men hun forbød Hupasiyas at kigge ud af vinduet, eftersom at han måske ville få øje på sin kone og børn. Selvfølgelig kiggede han ud af vinduet, og så sin familie, og han fik hjemve, så da Inara kom tilbage bad han om lov til at gå hjem…</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Resten af myten er gået tabt, men det spekuleres at Inara sandsynligvis dræbte Hupasiyas, for at bryde sit løfte til hende. Det er interessant at en gudinde for jagt, er den der forventes, at skulle besejre dragen, der hærger landet. Normalt ville man nok forestille sig at det skulle være en krigsgud, eller en visdomsgud, som kunne udtænke den perfekte plan mod dragen. Men, nej, Inara beskrives i kilderne som en jagtgudinde, og ikke en af de andre typer.<br /><span style="font-size: 12pt;">Mielikki var skovens og jagtens gudinde i finsk mytologi, hun regerede over bjørne og ulve. Hun var gift med Tapio som var skovens hersker. De kunne begge påkaldes, når man skulle på jagt, for at sikre en god jagt, eller for at få beskyttelse mod angreb fra vilde dyr. Hun foretrak guldjuveler, og hendes tøj var ofte broderet med gylden tråd. Nær slutningen af Kalevala sender Louhi en kæmpe bjørn løbsk mod finnerne, og skjalden Väinämöinen begynder at fortælle om bjørnens skabelse. Højt i himlen gik Himmelkvinden rundt med et kæmpe bundt uld. Hun tabte noget som faldt ned i havet, og skyllede op på land. Mielikki fandt bundtet og samlede det op. Hun bandt det sammen, og vuggede det i sine arme, og indsmurte det i honning. Ulden begyndte at tage form som en bjørn, men den manglede tænder og kløer, så Mielikki greb nogle grene fra fyrre- og ædelgrantræer, og formede tænder og kløer af dem, hvorefter hun lod den vandre frit omkring.</span></span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Overordnet er jagtgudinderne meget forskellige i deres fremstilling. Skade farer frem, og er klar til at slås med alle guderne alene, mens Inara bruger tid på at lægge en plan. Artemis bliver let fornærmet, men kan dog tales til fornuft igen, Pinga leder folk til dødsriget og Achimi er en veganers fjende. Selv definitionen af “jagtgudinde”, er vidt forskellig for dem. Er de gudinder der hjælper jægeren med at fange deres fangst? Eller er de gudinder, som beskytter de vilde dyr, der bliver jagtet? Er de forbundet med medicin og helbredelse eller med død? Eller er de måske slet ikke så forbundet med jagt i selve myterne om dem? Jeg tror ikke at jeg kan finde nogen god konklusion for disse.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicnZzmDEBsfykTil69U1vQ1b3vPBEXu4WkP5im6V4w_cdrOtOaVG937YLEWYkTR_T2Gerk0qlpyLbXXIJPUtrCvm-dJOBMSwbAwSSf0xltzKXQdAufX9TfpjAd5nE--Arwumy7AkNEXOqmEX4MSlxx6pZ0zKjvkpWPvzs--5DMtur0W8n1Wej2p4vB/s2437/Ixche%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2437" data-original-width="1325" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicnZzmDEBsfykTil69U1vQ1b3vPBEXu4WkP5im6V4w_cdrOtOaVG937YLEWYkTR_T2Gerk0qlpyLbXXIJPUtrCvm-dJOBMSwbAwSSf0xltzKXQdAufX9TfpjAd5nE--Arwumy7AkNEXOqmEX4MSlxx6pZ0zKjvkpWPvzs--5DMtur0W8n1Wej2p4vB/s320/Ixche%20(2).jpg" width="174" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ixchel - maya medicinér</td></tr></tbody></table><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lægekunst og medicin</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der er en del kvinder, som forbindes med lægekunst i mytologierne, men der er ikke rigtig nogle selvstændige myter om dem, kun beskrivelser af dem.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I nordisk mytologi var Eir - "Beskyttelse", "Hjælp", "Nåde" - navnet på en asynje, eller måske en valkyrie, som forbindes med lægekundskab. Hun nævnes i den Ældre Edda, som en af flere piger, der sidder på Lyfjaberg - "Helsebjerget". I Snorris Yngre Edda, nævnes hun som en af 16 asynjer, og det eneste der skrives om hende er, at "hun er en meget god læge". Eir nævnes i skjaldedigte gennem kenninger, som kunne tyde på at Eir måske bare var et andet ord for kvinder?</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Ashantifolket i Ghana, bor Edinkara i et akattræ, i Nkoranzaregionen. Hun kan helbrede sygdomme, og give velsignelser. Et ritual for mennesker, går ud på at knuse et æg, på en af hendes træstammer, mens man siger sin bøn.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Cherokeeindianernes myte om tobak, nævnes en ældre kvinde, som er ved at dø, og kun gennem tobakkens helsende virke, bliver hun rask. Kvinden har desværre ikke noget navn.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I egyptisk mytologi er både Isis og Bastet associeret med sygdomme, eller beskyttelse mod samme. Der er også Serkhet, som helbreder giften fra slangebid. Hun beskytter også guderne mod Apophis, den store slange der hærger i Underverdenen, og som Ra slås med hver dag - eller mere præcist hver nat - efter solen er gået ned i vest, og før den står op i øst.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Mayareligionen var Ixchel en jaguargudinde, som var ansvarlig for jordemødre og medicin.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Sri Lankansk buddhisme er Pattini skyts-, frugtbarheds- og helsegudinde - især hvad angår beskyttelse mod skoldkopper. Pattini er også kendt som Kannaki, og hun hyldes årligt i frugtbarhedsritualer, såsom Gammaduva - “Landsbygenfødsel”. I det tamilske episke digt Gilappatikaram, fortælles historien om den unge pige Kannaki, der blev gift med Kovalam. De levede lykkeligt, indtil at Kovalam blev forelsket i kvinden Madhavi, og begyndte et forhold med hende. Kannaki forblev trofast mod Kovalam, og tog ham tilbage, da Madhavi gik fra ham. Igen levede de lykkeligt sammen, indtil at Kovalam blev anklaget på torvet, og henrettet. Kannaki undrede sig over hvor han blev af, og da hun fandt ud af hvad der var sket, gik hun op til kongen og beviste Kovalams uskyld. Kongen beklagede meget hvad der var hændt, og undskyldte dybt. Men Kannaki forbandede hele riget, og gik ud for at være alene. Oppe i bjergene kom guden Indra til hende og tilbød hende en plads blandt guderne, hvor hun fik gudenavnet Pattini.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg har set nogle omtale Kivutar fra finsk mytologi, som en lidelsesgudinde, men i canto 45 af Kalevala beskrives hun som en gudinde for helbredelse, medicin og sygepleje, så det er hvad jeg tæller hende som her. Hun gendanner godt helbred og styrke og gør smerter smerteløse. Hun lader syge sove roligt, og vækker de dybt sovende. Hun får de syge til at rejse sig og gå. Hun samler al verdens smerte i en spand, og hælder det i Smertefloden ved Pinebjerget, hvor hun koger flodens overskydende vand, og samler den resterende mængde smerte, og begraver det dybt inde i bjergene, så de ikke mere vil nage menneskene.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Taget i betragtning, hvor almindelig sygdom er i verdenen, så er det interessant, hvor få myter der er om sygdomshelbredende guder. Mange samfund har haft en form for shamaner, som ofte har spillet en rolle i helbredelsen af syge, men når myterne så er blevet fortalt, er det ikke et emne der har overlevet. De fleste lægedomsgudinder, var også gudinder for andre ting, og det er kun gennem lister over ting de er ansvarlige for, at vi kan sige at de har været medicinerer. Nogle gange ved vi endda mere om ritualer til gudinderne, end vi ved om dem selv. Det er ærgerligt at der ikke er nogle lægedomsmyter, som har overlevet til i dag, for det kunne have været spændende at se på hvordan ældre samfund forklarede en epidemi som hærgede i landet. Hvad slags tanker, ville gå gennem folks hoveder, første gang Pesten ramte Europa? Eller europæernes sygdomme, som dræbte millioner af folk fra Amerikaerne? Vi skal selvfølgelig respektere de få stammefolk i verdenen, der lever uden kontakt med omverdenen, men samtidig kan jeg ikke lade være med at undre; hvis Covid-19 ramte deres samfund, hvad har de så tænkt om det? Og hvordan har de forklaret det for deres yngre generation?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguSfK4UKA-omsPp3N2jnzavh5rKOiok_AhLIIwO3H8eAb9upZ_rAu_vMvZhHP3RBKsCO2M4KxaI80hr29d-lsxu01JWJkbJq7in_FrLP3qQcFKEPlwC250JSXrzE4hjpFlhFNgjXjucpuqo2oYgKQnwH53u-yHHaHGFVFWK6IuSLG7l7TtMKRgn75G/s1487/Ruth%20(2).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1487" data-original-width="703" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguSfK4UKA-omsPp3N2jnzavh5rKOiok_AhLIIwO3H8eAb9upZ_rAu_vMvZhHP3RBKsCO2M4KxaI80hr29d-lsxu01JWJkbJq7in_FrLP3qQcFKEPlwC250JSXrzE4hjpFlhFNgjXjucpuqo2oYgKQnwH53u-yHHaHGFVFWK6IuSLG7l7TtMKRgn75G/s320/Ruth%20(2).jpg" width="151" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ruth - moabitisk betlehemit</td></tr></tbody></table><p></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lov og Moral</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov.” Åbningsordene til Jyske Lov af 1241, hentyder til nødvendigheden i at have nogle standarder for lov og moral. Hvis folk ikke respekterer hinandens eje, hvorfor skulle de så ikke gengælde den samme disrespekt? Ved at lave love, har myndighederne kunnet formindske mængden af tyvagtigheder, og ved at fremhæve nogle personer med høj lovlydighed og moral, har man haft nogle, som man kunne pege på og sige: “Se dem, de er gode lovlydige personer. Dem bør I stræbe efter at blive ligesom.”</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I nordisk mytologi var dørvogteren Syn Tinggudinde - og det er altså "Ting" som i Folketing, eller Tingsted. Udtrykket "At få Syn for Sagn" - dvs. at det er bedre at konstatere ved selvsyn, frem for at tro på det der bliver sagt - er udledt fra hendes navn.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Vår var navnet på en asynje, som stod for troskab. </span><span style="font-size: 12pt; white-space: pre-wrap;">Hun straffer folk, som bryder deres eder.</span></p><span id="docs-internal-guid-85d6d3a0-7fff-0195-f424-0010598575f9"><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Penelope var Odysseus' hustru og mor til sønnen Telemakos. Da Odysseus blev indkaldt til at deltage i den trojanske krig, ventede Penelope troligt på hans tilbegevenden. Det tog ti år før krigen fik sin afslutning, men Penelope var stadig tro mod Odysseus. Men Odysseus kom ikke tilbage. Som årene gik, begyndte bejlere at komme op til Odysseus' hus, for at fri til hende, i den tro at Odysseus var død. Penelope følte i sit hjerte at Odysseus stadig var i live, så hun sagde til sine bejlere, at hun ville vælge en af dem, så snart hun var færdig med at væve et sjal. Om natten, rev Penelope vævningen op, sådan at hun kunne starte forfra igen den næste dag, og dermed udskyde valget af en bejler, til dagen da Odysseus endelig formåede at komme hjem.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I egyptisk kultur var Ma'at</span><span style="font-size: 12pt; white-space: pre-wrap;">et koncept, som inkluderer elementer såsom, men ikke kun: Sandhed, balance, orden, harmoni, lov og moral. Gudinden Ma'at er en personificering af det koncept Hun bruger sin Sandhedsfjer, som modvægt, når de afdødes sjæle skal vejes, og bedømmes om personen har været et godt menneske i livet, eller ej. Ma'at blev blev skabt, da Atum hejste Solen op fra havet - måske menes der havguden Nu.</span></p></span><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Hinduismen findes fortællingen om den store helt Rama, som var en af tre kongesønner, dén af dem som egentlig burde have arvet kongemagten efter deres far, men moren til den yngste søn, manipulerede kongen, til at gøre sin søn til arvingen. Da kongen døde, blev den yngste søn konge, og hans mor forviste Rama fra paladset. Den yngste søn, havde slet ikke lyst til at være konge, så i stedet dovnede han den af, og ventede på at Rama kunne komme tilbage og tage kongemagten, som retmæssigt tilhørte ham. Med sig i eksil havde Rama sin mellemste bror - hvis hustru Umila, lagde sig ned og sov uafbrudt, for at hendes mand aldrig skulle blive træt, men altid være vågen til at våge over Rama - og Rama havde også sin egen hustru, Sita.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En dag, mens Rama var ude at træne, kom den tihovede dæmon Ravana - som i tidligere tider havde narret guden Brahma til at give ham næsten-udødelighed, dvs. han kunne kun dræbes af et menneske - til deres lejr, og kidnappede Sita for hendes skønhed. Derefter følger en lang række eventyr på vejen til Ravanas slot, hvor Rama møder, og samler mange store hære til sig, med abemennesker, ørne og havfruer. En af Ramas budbringere, Hanuman, finder Sita siddende og græde i Ravanas slot, og fortæller hende at Rama er på vej, men han bliver fanget af Ravanas mænd. Hvis ikke det havde været for Sitas bønner, var Hanuman blevet tortureret, men han slap fri, og kunne give Rama besked om hvad der var sket.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Endelig efter det sidste slag, og Rama havde givet Ravana nådestødet, blev Sita befriet. Men en tvivl om hendes renhed, troskab og uskyldighed var vokset i Rama, og han vidste ikke om han kunne stole på hende længere. Derfor valgte Rama at frigive Sita fra sit ægteskab til ham. I sin fortvivlelse, kastede Sita sig på et bål, og lod sig brænde. Da fortrød Rama, og han kastede sig til jorden i bøn. Brahma kom og bar Sita uskadt ud af bålet. Hendes renhed havde beskyttet hende, og de to blev genforenet. Ikke længe derefter kunne Rama vende hjem til paladset, og blive kronet til konge, som var hans arv.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos hittitterne og hurrierne, var Kubaba gudinde for sagsøgninger og lærdom. Kilder fra det lidt senere Luwianfolk ved byen Karkhemish - nær grænsen mellem nutidens Tyrkiet og Syrien - omtaler Kubaba, som en omsorgsfuld gudinde. Kubaba spiller en mindre rolle i myten LAMMAs Sang - LAMMA er hér et sumerisk logogram, brugt fordi guden ikke er specificeret. Det fortælles at Stormguden, Teshub, havde en diskussion med en lærdomsguddom kaldet LAMMA, fordi han, som nyudnævnt konge, ignorerer alle sine opgaver. Kubaba fortæller LAMMA at han bør koncentrere sig om sine opgaver, og huske på de ældre guder, som Faderguden Kumarbi, eller guderne i Dødsriget. LAMMA lytter ikke til Kubabas advarsler, og han ender med at miste sin position.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kubaba blev i nogle kilder talt sammen med andre gudinder, såsom den hurriske Adamma, den hurriske Nupatik eller den Luwianske Vindgud Tarḫunz.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Når vi taler om kvinder med stor moral, og lovlydighed i det gamle testamente, så tænker jeg især på Ruth. Ruth var en moabit, som giftede sig med en israelitisk tilflytter. De var glade sammen, men da manden døde, flyttede Ruth med sin svigermoder til Bethlehem, og bosatte sig dér. Ruth tog den israelitiske livsstil til sig, og var meget vellidt af bethlehemitterne. Hendes ærbødighed, og lydighed for den israelitiske lov, gør at Ruth bliver gift med Boaz, fra sin svigermors slægt. Ruth bliver en formoder til kong David.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvis Ruth er et eksemplarisk menneske for god lovlydighed og moral i det gamle testamente, så er Jezabel hendes modstykke. Jezabel er en sidonitisk kvinde, der bliver gift med Israels kong Akab. Hun forfulgte Jahves profeter, og lod dem alle udrydde, mens hun lod Ba'als profeter spise med ved hendes bord. Efter styrkeprøven på Karmels bjerg, hvor Elias og Jahve beviste Jahves overmagt, og Ba'als uvirke, sværger Jezabel at dræbe Elias. Da kong Akab var nedtrykt efter en fejlet forhandling, beordrede Jezabel - i kongens navn - at den anden mand skulle stilles for en "retfærdig" domstol, og stenes til døde.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kong Akab fremstilles meget magtesløs, mens Jezabel derimod, i hendes få passager, virker som den med den reelle magt i Israel. Senere da Jehus oprør kommer til paladset, efter Akabs død, fortælles det at Jezabel sminkede sit hoved, og hånede Jehu som en usurpator. Jehu fik nogle af tjenestefolkene overtalt til at smide hende ud af vinduet, hvor hun døde på stedet. Da hendes lig senere er forsvundet, formodes det at hun blev ædt af hunde.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ruth og Jezabel er modstykker på flere måder. Ruth er fra Moab som ligger sydøst for Israel. Jezabel er fra Sidon, som er nord for Israel. Ruth følger trofast Jahves bud mens Jezabel forfølger Jahves profeter.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I de gammeltestamentlige apokryfer - specifikt Tilføjelser til Daniel - finder vi kvinden Susanna, som er en ung og rettroende kvinde. Hun har aldrig gjort noget forkert, men hendes skønhed leder to af byens ældste, og mest respekterede mænd til begær mod hende. De afpresser hende til at ligge med dem, men hun vil hellere dø som en uskyldigt anklaget, end at synde mod sin mand. Med Guds hjælp, træder Daniel frem, og beviser Susannas uskyld, og de to ældre mænd henrettes.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Kalevala fortælles om en ung pige fra øen Saari, ved navn Kyllikki. Hun var yderst vakker, og opvokset i et fornemt hus. Hun blev tit opsøgt af bejlere, som ville have hende til viv, men hun afslog dem alle. Helten Lemminkäinen, som var opvokset i en lavtstående familie, hørte om Kyllikkis skønhed, og ville have hende til hustru. Han rejste til øen, hvor han spurgte om Kyllikkis hånd. Hun afslog ham, men han blev ved med at spørge. En dag var alle øens kvinder ude i skoven for at feste og danse. Da kom Lemminkäinen ridende, samlede Kyllikki op, og var af sted. Efter nogen tids protesteren, sagde hun til Lemminkäinen, at hvis han virkelig ønskede hende til hustru, skulle han aflægge ed på, at han aldrig ville gå i krig. Hun skulle ligeledes aflægge ed på at hun ikke ville omgås med mændene i hans by. De levede lykkeligt en tid, men en dag kom Lemminkäinen ikke hjem. I kedsomhed, besluttede Kyllikki sig for at gå ud og se hendes nye by, og hun mødtes og festede med byens indbyggere. Da Lemminkäinen fandt ud af det, besluttede han sig for at drage i krig. Et brudt løfte, for et brudt løfte.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Igen er der her ikke mange hele myter, men kun brudstykker og beskrivelser om kvindernes rolle, og hvad de har stået for. Ma'at er en personificering af et moralitetskoncept, Syn optræder i en enkelt liste af asynjer uden videre information, og Susanna siges bare at være en rettroende jøde som bliver uskyldigt anklaget. Lignende er Sita, der bliver bortført på grund af sin skønhed, men forbliver trofast mod Rama i årevis, og næsten går i døden af sorg, da han kort tvivler på hendes trofasthed. Ruth er et eksempel på at indvandrere kan integreres i et fremmed samfund, mens Jezabel er det stik modsatte. Kubaba rådgiver en spag konge om hvordan han kan forblive på den rette sti, og undgå fortabelse, mens Kyllikki er en tøvende hustru som tvinges til at sværge at hun vil være tro mod sin mand, men på grund af nysgerrighed, mener manden at løftet er brudt. Alle har noget med troskab at gøre, men alle på hver deres måde, og alle med vidt forskellige resultater.</span><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrY5cvURBdq62PKJiyH4jfP5b8WjnZ78ppKZCFw8aQ8vT_hdEtsvkLgizofdYHaGhhxnP45vS5ZumEq63a-XiJa_UlrUUgbGgi819ktrwRHgHpizAxGB1Ue-qRMFufUKdR2z1_4olclvBP90Fe7b6GdwqwWKaPX2Jm-9HfrRJQ37zYt-y4Y2neDfz1lBw/s1005/Burnt%20Stick.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1005" data-original-width="985" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrY5cvURBdq62PKJiyH4jfP5b8WjnZ78ppKZCFw8aQ8vT_hdEtsvkLgizofdYHaGhhxnP45vS5ZumEq63a-XiJa_UlrUUgbGgi819ktrwRHgHpizAxGB1Ue-qRMFufUKdR2z1_4olclvBP90Fe7b6GdwqwWKaPX2Jm-9HfrRJQ37zYt-y4Y2neDfz1lBw/s320/Burnt%20Stick.png" width="314" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Brændt Pind - Wendigos bane</td></tr></tbody></table></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Diverse</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den sidste gruppering, som jeg vil kigge på, er en række personer, som ikke så nydeligt kunne placeres i de andre kategorier, så derfor har jeg kaldt disse diverse.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I nordisk mytologi avlede kvinden Gefion fire jættesønner i form af okser. Med deres hjælp, pløjede hun et kæmpe landstykke af fra Sverige, som blev til Sjælland. Hun er gudinde for jomfruer, som kommer og tjener hende efter døden. Hun giftes med kong Skjold.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nornerne var skæbnegudinder. Der er flere, men kun tre har navne, Urd, Verdande og Skuld. Der findes både gode og onde norner, som bestemmer et menneskes liv fra fødslen af.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Gunlød, den Gode kvinde, var en jættekvinde, som Odin forførte, bare så han kunne få adgang til, og stjæle, Skjaldemjøden.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I græsk mytologi fremstilles kvinder tit - ofte indirekte - som skyld i heltes undergang. Nogle korte eksempler inkluderer: Meleager der bliver dræbt, fordi en kvindes brødre myrdes; Sisyfos skal for evigt skubbe en klippesten op ad bjerget i Tartaros, på grund af at Zeus kidnappede en kvinde og Proitos' tre døtre bliver sindssyge, og smitter deres sindssyge til andre kvinder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da Atalante blev født, ønskede hendes far sig egentlig en søn, så han smed hende ud på marken. Hun blev fundet af bjørne, som digede for hende. Som voksen, sagde Atalante nej til bejlere, og hun var stor og stærk nok til at kunne kæmpe med mænd i Legene - dvs. OL. Atalante deltog også i jagten på det Calydonske vildsvin. Da hendes far mente, at det var på tide at hun blev gift med en mand, opsatte hun et løb, hvor hendes bejlere fik et kæmpe forspring. Hvis hun indhentede dem, så blev de slået ihjel, hvis de vandt, blev de gift. Melanion, som havde nogle af Afrodites gyldne æbler, smed dem bag sig, så Atalante, der stoppede op for at samle dem op, endte med at tabe løbet. En dag da de var sammen ude at jage, kom de til et sted helliget Zeus, og som straf for at have samleje dér, forvandlede han dem til løver.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Thetis var gift med Peleus, og hun ønskede at deres søn, Achilleus, skulle være udødelig. Så Thetis tog den nyfødte Achilleus, og smed ham i den tændte pejs, så al han dødelighed kunne brændes væk. Da Peleus kom ind i lokalet, og så sin søn i ilden, sprang han hen og hev Achilleus ud, før ritualet var fuldendt. Thetis skældte Peleus ud, for at bryde ritualet, og nu var Achilleus kun "næsten udødelig". En noget senere romersk version af fortællingen siger, at Thetis dyppede den nyfødte Achilleus i floden Styx, for at han skulle opnå udødelighed, men fordi hun holdt ham ved hælen, blev den, det eneste sted, som han ikke var udødelig.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I inuitisk folketro var Katsiia en kvinde som gik rundt, og dræbte folk. En dag kom en angakkoq, for at dræbe hende. Han parterede Katsiia, og gemte de forskellige kropsdele vidt omkring. Hovedet blev smidt i en isrevne, hvor det stadig ligger den dag i dag, og råber af forbipasserende.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Pana er gudinde for reinkarnation. Hun boede i himlen, hvor de dødes sjæle blev sendt efter et år i Underverdenen, Adlivun. Med hjælp fra Månen, bragte hun de døde tilbage til Jorden, hvor de blev genfødt, enten som menneske eller som dyr.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Cherokeeindianerne var Selu en kvinde, som lykkeligt passede sine børn. Sønnerne var vilde med alt det majs de fik at spise, men de undrede sig over hvor det kom fra. En dag så de, at majsen groede på Selu, og de troede at deres mor var en heks, så de dræbte hende. Dér hvor Selus blod flød ud, er dér hvor majs kan gro.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Cherokee har også en fortælling om Kananeski Anayehi, som var en edderkop, der rejste til Underverdenen, for at hente ilden, og bringe den til menneskene, så de kunne lære at tæmme den. Edderkoppen kunne læse folks tanker, og bringe sygdom, hvis hun ønskede det.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der fortælles også om en gruppe af syv mødre, som var trætte af at deres sønner hele tiden spillede bold med gatayû'stï-sten. Derfor valgte mødrene at koge suppe på gatayû'stï-sten, i stedet for majs. Sønnerne blev sure på deres mødre, og gik ud for at danse et ritual, med ønsket om at komme op til himlen. Mødrene så fortvivlede deres sønner blive løftet op, og en af mødrene greb sin søn med en stang og hev ham ned, men med alt for meget kraft, sådan at drengen sank i jorden. På dét sted græd hun dagligt, og hendes tårer såede det første fyrretræ. De seks andre sønner kom op i himlen, og de kaldes nu Ani'tsutsã - eller Plejaderne.<br /><span style="font-size: 12pt;">Cree eller Saskatchewanindianerne fortæller om 11 brødre der flygtede fra Wendigo, og slog sig ned ved en lejr. En dag smed den yngste bror et brændt stykke træ ud af hytten, og straks kom en lille pige ind i hytten. Hver gang han smed hende ud, kom hun tilbage med det samme, et par år ældre, og da hun nåede en alder, ældre end den yngste bror, blev hun indlemmet i familien. Brødrene gav hende navnet "Brændt Pind". En dag da hun var ude at samle brænde, blev hun fanget af Wendigo, som tog hende med hjem til sin bedstemor, så hun kunne tilberede "Brændt Pind". Bedstemoren kunne dog godt lide "Brændt Pind", og lod sig selv slå ihjel og ædt af Wendigo, efter at have fortalt hende hvor hun kunne finde hjælp, til at slå Wendigo ihjel. "Brændt Pind" kom til et jernhus, hvor den unge mand og kvinde der boede der, dræbte Wendigo, og tog "Brændt Pind" til sig. Hun fik en talisman med manitoukræfter, og gik rundt i mandeklæder, hvilket reddede hende fra en ond mand, som sprang på kvinder og brækkede deres knogler for sjov. Hun dræbte manden, og tog nogle af hans fangede kvinder med sig hjem, så de kunne blive gift med hendes brødre.</span></span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Salishaindianerne, fortælles om en mand, som var ude på jagt, hvor han fandt en kvinde, og hendes barn. Hun ledte ham til sin familie, hvor han lærte at de alle er hjortemennesker - altså mennesker, som når de iklæder sig en hjorts skind, så ER de hjorte. Kvinden underviser jægeren i ritualer, som han fremover skal udføre, sådan at hjortene nemlig kommer i live igen senere, og jægerer vil fremover kunne have et godt venskabsforhold med de vilde hjorte.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I det gamle testamente var Hagar en trælkvinde, som Farao gav til Saraj/Sara. Eftersom, at Sara var ufrugtbar, og ikke kunne føde Abraham en søn, fik hun ham overtalt til at sove med Hagar, og hun fødte ham sønnen Ismael. Sara, ramt af skinsyge, jog Hagar og hendes søn væk to gange. Den første gang, lod hun dem komme tilbage og bo hos dem igen. I Gen. 17, 23-25 bliver Ismael som 13-årig omskåret af Abraham, men efter at Sara føder Isak, og jager Hagar og Ismael væk igen - Gen. 21,14-16 - beskrives det at Hagar lægger sit spæde barn Ismael fra sig i ørkenen, fordi hun ikke kan udstå at høre dets skrigende gråd. Så hvad? Er Ismael nu kun 2 år gammel? Hagar og Ismael slog sig ned i ørkenen, og Ismael tog sig en egyptisk kone. Jf. Islam er Ismael stamfader til det arabiske folk, på samme måde som Isak er for det israelitiske.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mirjam introduceres som "Arons søster", en profetinde, som ledte kvinderne i sang, efter Udvandringen fra Egypten - se Ex. 15, 20-21 - på samme måde som Aron leder mændene i sang. Eftersom at Aron er Moses' bror, må Mirjam derfor nok også være Moses' søster, selvom at hun ikke konkret identificeres som den søster, der vogtede Moses i sivkurven, men det er jo også muligt at der var flere søskende, som vi ikke hører om. Mirjam og Aron talte imod, at Moses var gift med en nubisk kvinde, men Jahve straffede Mirjam, som blev ramt af spedalskhed, og måtte derfor leve en uge udenfor lejren - sært at Aron ikke også blev straffet på samme måde. I Num. 12, står der, at Mirjam havde tilladelse til at gå ind i Åbenbaringsteltet, så i belysning af hvor lidt hun faktisk optræder i teksten, så havde hun en stor og vigtig rolle. Måske endda et tegn på en tid, hvor kvinder var accepteret som præstinder, før det blev forbudt?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da israelitterne, under Josvas ledelse, kom til byen Jeriko for at bringe dens undergang, sendte Josva nogle spioner ind for rekognoscering. Der mødte mændene en skøge ved navn Rahab - "drage", navnet minder om det hebraisk "rehob" = "offentlig plads", altså skøgen Rahab er en offentlig kvinde. Rahab tog mændene til sig og beskyttede dem fra de soldater, som kom for at arrestere dem. Som tak blev hun, og hele hendes fars slægt reddet fra Jerikos undergang, og de blev derefter optaget blandt det israelitiske folk.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Under Israels krige med Palæstina - direkte oversat "Filistrenes Land" - blev Samson forelsket i Dalila. Hun var dog ikke tro mod ham og tog imod betaling fra filistrene, til gengæld for at lære Samsons svagheder. For hver gang Samson giver hende en forklaring, som viser sig at være løgn, da filistrene ikke kan overrumple ham, så græder hun, og siger at Samson ikke elsker hende. Da Samson endelig giver efter, og fortæller at årsagen til hans styrke ligger i hans hår, kronrager Dalila ham, og han bliver fanget af filistrene. I den etiopiske Kebra Nagast, er der en lidt længere epilog til historien om Dalila. Hun er søster til filisterdronningen, som nu er enke, efter at Samson væltede templet over alle de højerestående filistre. Begge er de to kvinder gravide, og de føder hver en søn. Dalilas søn har arvet en smule af sin fars styrke og dræber sin fætter, mens han forviser sin mor og moster, før han selv tager sin plads som filisterkongen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Trobrianderne har deres egen version af Mâui, en helt som formår mange bedrifter, Tudava. Myten om ham begynder med en søskendeflok på fem brødre og en søster. Øen de boede på blev hærget af en kannibal, og alle søskende måtte flygte. Søsteren havde ikke nogen båd, så hun spurgte sin ældste bror, om hun kunne sejle med ham, men da han også havde sin hustru og børn med, sagde han at han ikke havde plads til hende, men hun kunne jo prøve at spørge den næstældste. Søsteren spurgte da den næstældste, men fik samme svar, og han foreslog, at hun kunne prøve at spørge den mellemste bror. Sådan blev det ved, indtil at hun spurgte den yngste bror. Han tvivlede på, at der var plads til søsteren, men i modsætning til de ældre brødre, lod han søsteren forsøge at sætte sig i båden, blandt hans familie, før de begge måtte konkludere, at båden var ved at kæntre. Søsteren gik ud af båden, og stod på stranden, og så sine fem brødre sejle væk med deres familier.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Af frygt for kannibalen, gemte søsteren sig i en fugtig hule, hvor en dråbe vand fra en stalaktit faldt ned, og landede på hendes mave, og gjorde hende gravid. Hun fødte en søn, som hun kaldte Tudava, og opdragede ham i hemmelighed. Da Tudava blev stor, gik han ud, og dræbte kannibalen, og han sendte kannibalens kranie, med flodstrømmen hen til sin mors brødre. Kraniet flød forbi brødrenes huse, men kun den yngste bror opdagede kraniet, og vidste hvad det betød. Da han havde forklaret det for sine ældre brødre, sejlede de alle tilbage til øen de kom fra, for at hilse på deres søster, men Tudava stod på stranden, og de blev bange. Kun den yngste bror turde komme tæt på ham, og lægge alle brødrenes gaver for Tudavas fødder.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Tudava var ikke imponeret over nogle af gaverne, så til sidst måtte den yngste bror komme til sin søster og spørge hende, hvad Tudava ville have. Hun spurgte sin søn, og svarede derefter sin bror, at Tudava ville acceptere brødrene som sine onkler, hvis han fik en datter af hver af dem som sine hustruer, som bod for at de havde efterladt deres søster. Det gik alle brødrene med til, og Tudava blev gift med en af hver broders datter, men dog var den yngste broders datter, Tudavas yndlingskone.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mâui er en stor helt i polynesisk mytologi, men han var bestemt ikke den ideelle rollefigur. En dag var han ude at fiske med sin søster, Hinauris mand. Mâui fangede ikke nogle fisk, men hans svoger fangede i læssevis. Mâui blev vred, og forvandlede sin svoger til en hund, og da Hinauri spurgte efter sin mand, henviste Mâui hende bare til hunden. Hinauri blev ramt af fortvivlelse, og gik ned til havet, og kastede sig ud for at forsøge at tage sit eget liv. Efter at have flydt rundt på havet i månedsvis, var Hinauri helt dækket af alger og muslinger. Hun blev fundet af to brødre, som tog hende til sig, og de bragte glæde tilbage i hendes liv, og Hinauri blev med barn. En dag bliver hun opdaget af en lokal fyrste, som blev forelsket i hende, og ville have hende til hustru, men da hans andre koner gjorde nar af hende, forbandede Hinauri dem, og de døde alle. Da hendes barn blev født, fandt en af hendes ældre brødre hende, og sammen stak de af fra fyrstens land.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En anden polynesisk mytehelt var Tawhaki, som en dag blev opsøgt af gudinden Tango-tango, som var blevet forelsket i ham, og de blev gift. Tango-tango fødte Tawhaki en datter, men da han forfærdedes ved hendes lugt, uden et renselsesritual, tog Tango-tango deres datter med op i himlen og forlod Tawhaki. Efter en lang odyssé af en rejse, formår Tawhaki at komme op i himlen. Dér møder han Tango-tango og sin datter, og Tango-tango accepterer ham som sin mand, så de igen kan leve sammen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En fyrste havde giftet sig med en anden fyrstes datter, og de havde fået en datter, Haungaroa. En dag havde Haungaroas mor ikke fået steget sin mands mad til et ritualmåltid længe nok, så han blev sur, og forbandede hende, og hele hendes families slægt. Moren tog da Haungaroa, og udførte et renselsesritual over hende, for at stoppe forbandelsen over hende. Moren sendte derefter Haungaroa ud mod sin morbrors land, for at advare dem om hendes mands forbandelse over dem. Haungaroa fik et pænt følge med hende på rejsen, men da nogle af kvinderne på ekspeditionen grinte af hendes store appetit, forbandede hun, og slog dem ihjel. Da hun endelig nåede sin morbrors landsby, nægtede Haungaroa at fremstå som enhver bonde, men fremhævede sig stolt i byen i stedet for. Hun satte sig på sin morbrors sæde, hvor han fandt hende, og bød hende velkommen, da han lærte hvem hun var. Haungaroa ledte folket i renselsesritualet, der skulle modkæmpe hendes fars forbandelse, og hun deltog i bygningen af en flåde, som skulle føre hendes morbrors hær til hendes hjem, og føre krig mod hendes far. Derefter forsvandt hun fra fortællingen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Savitri var en hinduprinsesse af umådelig skønhed, til det punkt hvor mænd var bange for at tage hende til hustru, da de ikke var hendes skønhed værdig. En dag har kongen fået nok, og sender Savitri ud på en mission, for at finde sig en værdig husbond. Hendes gode natur og moral får hende til at stoppe op hos en blind tigger og give ham noget at spise. Tiggeren viste sig at være en tidligere afsat konge fra et naboland, og han giver Savitri sin søn til ægteskab. Sønnen er dog blevet profeteret at ville dø efter et år, men Savitri er ligeglad, og er ham trofast hele det år.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Da dødsguden, Yama, kom for at hente prinsens sjæl til dødsriget, nægtede Savitri at skilles, og hun fulgte efter Yama. Han anerkender Savitris troskab til sin mand, og lover hende hvad end hun ønsker sig, undtagen mandens liv. Savitri ønsker sig tre ting: At tiggerkongen bliver genindsat; at hendes far får 100 børn; og at hun selv får 100 børn, som pris for hendes tab. Da Yama ikke bare kan gøre hende gravid med 100 børn, giver han hende sin mand igen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I kinesisk mytologi var Magu en ung vakker pige, med lange fingernegle. Hun er kendt som kvindernes beskytter, og er ofte forbundet med Taoismen. En fortælling siger, at da Magu brød Taoismens retningslinjer, så dræbte hendes mand hende, og smed hendes krop i en flod. Kroppen flød op på land, og dér blev der bygget et tempel til hende. Det siges at om natten kunne ses en skikkelse gå rundt på floden, for at andre ikke skulle myrdes på samme måde som hende. En anden fortælling siger, at Magu oprindelig var i slangeform, men udviklede en menneskeform, som hun foretrak. En dag besøgte hun en anden kvinde, som serverede et måltid for hende. Da Magu lærte at hun havde spist slange, kastede hun blod op, og døde på stedet. Eftersom at Magus navn betyder noget i retningen af "Hamppigen", eller "Cannabisprinsessen", har flere spekuleret på om hun har været en repræsentant for den slags rygning i Oldtidens Taoisme.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den næste fortælling er en kinesisk fortælling, men kendes også fra Korea og Japan. Jeg lærte den i japanskundervisningen, hvorfor personerne hér har deres japanske navne. Kamisama - "Ærværdige Gud" - havde en smuk datter, Orihime - "Væveprinsesse", kinesisk navn Zhinü - som brugte alle sine dage på at væve. Kamisama mente at det var på tide at Orihime blev gift, så han så sig omkring efter en god mand til hende. Dér på den anden side af Ama-no-Gawa - "Himmelfloden" dvs. Mælkevejen - så han en kvæghyrde, som arbejdede hårdt. Han hed Hikoboshi - "Mandestjerne", kinesisk navn Niulang. Orihime og Hikoboshi blev gift, og de var lykkelige sammen, men de var så meget sammen, at der ikke blev gjort noget arbejde. Derfor besluttede Kamisama, at adskille de to elskende, og han sendte Hikoboshi hjem. Orihime blev så ulykkelig, og hun kunne ikke holde op med at græde, og hendes eneste ønske var at se Hikoboshi igen. Til sidst fik Kamisama medlidenhed med dem, og gav dem tilladelse til at mødes én gang om året, hvor de to kunne være lykkelige sammen igen, men Orihime måtte vende hjem, ved aftenstide. Hikoboshi og Orihime er personificeringen af to store stjerner på himlen, henholdsvis Altair og Vega. I Japan fejrer man hvert år Tanabata den 7. juli, hvor man ærer Orihimes store ønske, om at se sin elskede Hikoboshi, ved at skrive sine egne ønsker ned på farvede sedler.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Et japansk folkeeventyr fortæller om Urashima Tarō, og hans rejse til Faerie. Urashima var en ung fisker, i en lille fiskerflække. En dag stoppede han nogle små bøller i at torturere en skildpadde. Som tak for at blive frelst, inviterede skildpadden Urashima med ned, for at besøge havkongens dragepalads. Hér møder han havprinsessen, Otohime, som er smukkere end noget menneske. Hun er klædt i rødt og grønt tøj, der er vævet med en gylden tråd, som flyder gennem hendes kjole. Otohime har sort hår i skulderlængde, og en stemme som havmusik. Hun var forelsket i Urashima, på grund af hans rene hjerte, der var villigt til at redde en skildpadde. Otohime inviterede Urashima til at bo med hende i dragepaladset, og alle var glade. Dog efter tre dage, begyndte Urashima at føle, at han var nødt til at sige farvel til sine forældre. Otohime var ikke særlig begejstret for at Urashima skulle rejse hjem, omend for en kort stund. Som en garanti på at han ville vende tilbage, gav hun ham en lille æske, men fik ham til at sværge, at han ikke ville åbne den. Tilbage i sin landsby, opdager Urashima, at der faktisk er gået 300 år, og i fortvivlelse, åbner han æsken, og de 300 års alder indhenter ham på stedet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En ældre bambusskærer fandt en bette pige - ikke større end en håndflade - gemt inde i en bambus. Bambusskæreren adopterede hende, og gav hende navnet Kaguya. Kaguya voksede op til en vakker pige. Fem prinser hørte om Kaguyas skønhed, og ville ægte hende, men hun var ikke i giftehumør. Derfor uddelegerede hun en række umulige opgaver til dem, og ville kun gifte sig med den, som kunne løse sin opgave, hvilket ingen af dem kunne. Japans kejser blev også forelsket i hende, men Kaguya fortalte ham, at hun oprindeligt kom fra Månen af, og en dag ville måneboerne komme, og tage hende med hjem. Efter at den dag kom, gik kejseren hver dag ud på en høj bakke, og græd til Månen.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I første halvdel af Gilgameshkvadet, møder vi Shamkhat, som er en prostitueret kvinde, i byen Uruk. Da guderne skaber Enkidu, som en vildmand - i ordets bogstaveligste forstand, nemlig en mand opdraget blandt de vilde dyr - tilkalder jægerne Shamkhat, sådan at hun "med al kvinders kunst", kan forføre og tæmme Enkidu. Derefter begynder han at bo hos hende, og hun underviser ham i menneskers kulturer og levevis. Shamkhat forsvinder ud af historien, da Enkidu og Gilgamesh bliver venner.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Et berømt Hadith i Islam siger, at hvis en troende dør i kamp, vil han få 77 jomfruer i paradis. Dette Hadith er ikke anerkendt af tidlige muslimske forskere og forfattere - dvs. i 650-800 årene - hvilket tyder på, at trods dets populære status, og kendskab, så er det ikke et autentisk Hadith. Det sagt, så er "jomfruerne" omtalt i hadithet eksisterende i det muslimske verdensbillede - eller var det i hvert fald i gamle dage. De kaldtes Hourier, sortøjede kvinder, som yder seksuelle tjenester i Paradis. Det siges at deres jomfruelighed dagligt bliver fornyet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Selvom at kvinder generelt i Koranen bliver fremhævet som trofaste, og ofte hurtigere til at lade sig konvertere til Islam end mænd har det med at være, så bliver kvinder ikke kaldt ved navn i Koranen. I stedet omtales de som "Adams kone" eller "Ibrahims kone". Der er dog én undtagelse: Maryam - også kendt som Jomfru Maria, i den kristne verden.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maryam omtales 70 gange i Koranen, og hun kaldes i Sura 3,42 den største af alle kvinder. Da Maryam blev født, gav hendes moder hende til Guds ære - sammenlign med den nytestamentlige apokryfe tekst "Jakobs Forevangelium", hvor Anna fejrer Marias fødsel, ved at overdrage hende til templet, hvor hun blev opdraget, før hun blev forlovet med Josef. Koranen fortæller, hvordan Ærkeenglen Gabriel kommer til Maryam, og fortæller hende, at hun skulle føde Messias, Isa - Jesus.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Maryams jomfruelighed fremhæves flere gange i Koranen, bl.a. Sura 21,91 "Hende, der værnede om sin møddom. Så blæste Vi noget af Vor ånd ind i hende og gjorde hende og hendes søn til et tegn for alverden" og 66,12 "[Maryam] værnede om sin møddom". Maryams rolle i Koranen er så stor og vigtig, at nogle islamiske teologer og forskere, har foreslået den teori, at hun fungerede som profet, men fordi hun var en kvinde, så har eftertiden ignoreret den mulighed.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Fāṭima var Profeten Muhammeds datter, og hun blev gift med Ali, som var Muhammeds udvalgte efterfølger. Fāṭima har en del tilnavne, men det mest populære er al-Zahra - “den Skinnende”. Det fortælles at Muhammed gav Fāṭima et stykke jord, men efter hans død, ville hans efterfølger Abu Bakr ikke anerkende gaven, og nægtede at give hende jordstykket. Indenfor den Shi'itiske sekt Ismaelitterne kaldes hun for "De Hellige Imamers Moder". Fāṭima er kilden til imamernes visdom, hun er "den Skjulte Tavle, som Gud har skrevet på".</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Fāṭima døde kun seks måneder efter sin far, hvorfor vides ikke med sikkerhed, men mange tror på, at det var fordi at hun var imod Abu Bakr som sin fars efterfølger i stedet for hendes mand Ali. Abu Bakr har derfor skullet angribe deres hus, og Fāṭima være dødeligt såret.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Især i Shiaislam sammenlignes Fāṭima med Maryam, begge som de ypperste kvinder verden nogensinde har set.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I aztekernes mytologi, var Mayahuel gudinde for Maguey-kaktussen. Quetzalcoatl var tørstig en dag, og han overtalte Mayahuel til at følge med ham ned til jorden. Dér forvandlede de sig så til et træ, med hver sin gren. Mayahuels bedstemor, var ikke glad for at hun havde forladt sit hjem, så hun sendte sine underguder ud for at dræbe Mayahuel. De fandt træet, huggede det ned, og skar Mayahuels gren i stumper. Quetzalcoatls gren ignorerede de, og da de var gået, tog han Mayahuels rester og plantede dem i jorden. Af Magueyplanten som groede op, lavede han Pulque - en alkoholbaseret læskedrik, som var vigtig i aztekernes kultur.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Incamytologien var Cavillaca en ung og smuk væverske jomfru, som sad under et træ og passede sit arbejde, da guden Comiraya blev forelsket i hende. Han forvandlede sig til en fugl, og formede en frugt af sin sæd, som han lod falde ved siden af Cavillaca. Da hun åd frugten, blev hun gravid. Hun fødte et barn, men vidste ikke hvem faderen var. Hun samlede hele landsbyen til forsamling, men da ingen trådte frem som barnets far, henvendte hun sig til en bålånd. Bålånden udpegede en gammel tiggermand - Comiraya i forklædning - som barnets far, og Cavillaca blev fortvivlet over at en tigger kunne være barnets far. Hun tog derfor sit barn, og løb ud til havet, hvor de begge blev forvandlet til sten.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">En far havde en smuk datter, Cori-Huayta, som han ikke ønskede at gifte væk. Cori-Huayta kendte intet til sin fars ønske, og gjorde sig klar til at gøre ham stolt ved at gifte sig med en flot, stærk og rig mand. Da kom tre bejlere til byen, hver med en hær bag sig, som de ville udslette byen med, hvis ikke de fik den smukke Cori-Huayta til viv. Faderen faldt til jorden og bad solguden, Inti, om hjælp. Han var den eneste, som faderen ville tillade sin datter at gifte sig med. Inti steg ned, hans overvågende lys forvandlede bejlerne til bjerge. Derefter tog han Cori-Huayta med sig op i himmelen, og gjorde hende til sin hustru.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Chuqui-Ilantu var en Solens Datter - piger dedikeret til solguden, Intis tjeneste, lidt ligesom nonner - hun fandt sig en dag forelsket i en lamahyrde. De to sneg rundt og sov sammen, men en vagt så dem, og alarmerede Solens Døtres forstanderinde. De to unge blev forfulgt, og da de ikke kunne flygte mere, forvandledes de til et bjerg med to tinder, kaldet "Pitu-Siray" - "(Elskende) Parret".</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I kinesisk buddhisme er Guanyin en bodhisattva med endeløs medfølelse og nåde. Hun anses som en kvindelig version af Avalokiteshvara. I Japan kendes hun under navnet Kannon.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dronning Mahâ-Mayâ deltog i Midsommerfesten, som var fri for alkohol, men rig på blomsterkranse og parfumer. I dagene op til Fuldmånedagen, badede hun i parfumer, og gav gavmildt penge væk. Hun gik i seng, og drømte om toppen af Himalayabjergene, hvor hun blev påklædt som en gudinde. Mahâ-Mayâ så i en vision fra Gudbjerget, Bodhisattvaen komme ridende på en hvid elefant. Da hun vågnede, fødte hun Bodhisattvaen, til hans næste liv.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hos Yolmgufolket i Australien fortæller en myte om Garangel og Boalene som var søstre, der hørte til Slangetotemmets stamme. Garangel havde et barn, men Boalene havde endnu ikke fundet en mand at være sammen med. En mand kom op til Boalene, men hun tøvede, fordi de var beslægtede. Til sidst gav hun efter, og lå med manden. Da hun nu var med barn, måtte søstrene flygte fra landsbyen. På deres vandring så de mange planter, dyr og fugle som de alle gav navne. De slog lejr ved en sø, hvor Yurlunggur - Regnbueslangen - boede, og dér fødte Boalene sin søn. Garangel gik ud for at finde mad til sin søster, men kom til at vække Yurlunngurs vrede. Slangen kom op af søen og åd søstrene og deres børn, men fordi at de hørte til Slangetotemfolket, fortrød slangen, og spyttede kvinderne ud. Hvor de landede blev de forvandlet til sten.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I keltisk mytologi var Gaillech - "Den Tilslørede" - en gudinde for vind, kulde og vintervejr. Hun kaldes en guddommelig kælling - "Hag" - se f.eks. Storm Hag i Skotland, og Hag of Beara i Irland. På Isle of Man er hun set som en formskifter, ofte en stor fugl. Hun ridder på storme, og hopper over store bjerge. Hun har nogle gange blå hud, andre gange hvid. Ofte iklædt tøj med hængende kranier. Hun har en hammer, med hvilken hun kan kontrollere vejret og forme landskabet. Hun destruerer byer i storm, men beskytter dyr. Hun ligner en gammel kone om vinteren, men en ung kvinde om foråret. Ingen kunne regere et land, uden hendes tilladelse.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Viviane - også kendt som "Lady of the Lake" - opdragede Lancelot, og gav Arthur Excalibur. En Faerie som Merlin blev forelsket i. Han byggede et krystalpalads til hende, men Viviane gengældte ikke hans kærlighed. Hun ledte Merlin til Ungdommens kilde, gjorde ham lille og svag, hvorefter hun fangede ham i et magisk fængsel, hvor han døde.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dahut var datter af kong Gradlon og en fe. Da kongen konverterede til kristendommen, forblev hun i sin hedenske tro, og drømte kun om rigdomme og et sted at bo og være fri til at gøre lige hvad hun ville. For at skaffe rigdom, fik Dahut en drage til byen. Dahut havde en tendens til at dræbe mange af hendes elskere, men en dag kom en rød ridder, smukkere end nogen anden, til byen. Han var fascineret af de store bølger som slog mod bymurene - byen Ys var bygget under havoverfladen - og han fik Dahut til at stjæle sin fars nøgle til byportene. Ridderen åbnede portene, og lod havet storme ind. Han var nemlig djævelen i forklædning, og med Dahuts hjælp, var byen blevet fuld af syndere og griske folk. Kong Gradlon red på sin magiske hest til sikkert land, men fik i et syn besked om at efterlade dæmonen Dahut, som han prompte skubbede af hesten. Hun blev trukket ned under havet, og forvandlet til en Morgen - en form for havfe i samme stil som sirener eller havfruer, der lokker mænd tæt på, og kidnapper dem.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Kalevala er Louhi hovedantagonisten, som epokens helte støder sammen med igen og igen. Louhi bruger sine døtres skønhed, til at få mulige bejlere til at udføre, hvad der ellers ville være, umulige opgaver, såsom at fange helvedstyren, eller at bygge et skib uden brug af hænder og værktøj. Heltene Väinämöinen, Ilmarinen og Lemminkäinen, kommer til Louhi, landet Pohjolas Frue, og forlanger at få hendes døtre i ægteskab. Da Ilmarinen bliver gift med hendes ældste datter, bliver Lemminkäinen vred over ikke at være inviteret til brylluppet, og raserer hendes hus, og dræber hendes mand. Da Ilmarinens brud bliver dræbt af en anden af epokets “helte”, forlanger han at Louhi giver ham hendes anden datter til viv. Da Louhi nægter, så bortfører han datteren, og forvandler hende til en måge. De tre helte beslutter sig derefter at stjæle Sampo fra hende, en magisk juvel som giver rigdom og lykke til dens ejer. I vrede sender Louhi en hær efter heltene, og hun pudser Loviatars otte sygdomsbørn på deres hjemland. Da alt andet fejler, kidnapper Louhi Solen og Månen, men så har heltene fået nok, og mestersmeden Ilmarinen smeder en lænke til hende. Det får Louhi til at gå i panik, og hun befrier både sol og måne, for at undslippe fangenskab.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Man skal selvfølgelig ikke læse moderne idealer ind i ældre fortællinger, men udover at Louhi brugte sine døtres skønhed til at narre bejlere til at gøre hvad hun ønskede, så bliver Louhi ikke en skurk i fortællingen, før at hun har oplevet at miste sin mand, begge sine døtre, have sit hjem ransaget og smadret, og hendes mest kære eje stjålet. Samtidig er heltene folk som bortfører kvinder hvis de ikke villigt gifter sig med dem, eller de går i krig for ingen gavn bare fordi det viser deres mandighed. Ja, jeg fandt at jeg faktisk holdt med Louhi mens jeg læste Kalevala.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Der er lige en sidste canto i Kalevala, som næsten føles som om den ikke hører til i epoken. Marjatta er datter af en højtstående mand. Hun er en smuk kvinde, som beskytter sin møddom, til en sådan grad, at hun ikke vil spise æg - fordi de stammer fra en hønes samleje med en hane - eller sadle en hoppe som har haft besøg af en hingst. Som hyrdinde passer hun sin families får, og en dag ser hun et træ med bær. Et bær faldt på jorden ved hendes fod, og kravlede op ad hende, og lod sig æde. Marjatta fandt derefter at hun var blevet gravid. Hendes forældre slog hånden af hende, og hun blev kendt som en luder i hele byen, så hun måtte føde sit barn i en hestestald i udkanten af byen. Folk blev ved med at håne hendes søn, så for at få folk til at acceptere ham, ville Marjatta gerne have drengen døbt, men døberen følte noget særligt i drengen, og ville ikke døbe ham, før at han var blevet undersøgt af en vismand. Väinämöinen så på drengen, og følte noget særligt i ham, som gjorde ham bange, som var drengen besat af en dæmon. Väinämöinen foreslog derfor at tage drengen ud i skoven og dræbe ham med en kæp. Da tog den 2 uger gamle dreng til orde, og svarede igen på Väinämöinenes forslag. Han indså at han tog fejl, denne dreng var Jumalas - “Guds” - udvalgte, og Väinämöinens egen tid på jorden var ved at løbe ud. Drengen blev døbt, og Väinämöinen rejste op til himlen.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Denne sidste canto i Kalevala, føles sært placeret, ikke kun fordi at den ikke har noget med resten af fortællingen at gøre - Väinämöinen er den eneste person fra hovedfortællingen som optræder her - men inklusionen af en gravid jomfru, som føder Fadergudens udvalgte på jord, viser stærk indflydelse fra Kristendommen. Eller er det kun mig der ser det? 😛 Selv det at den nyfødte dreng er moden, og kan tale velsignelser eller forbandelser, er taget fra tidlige kristne tekster såsom Jakobs Forevangelium og Pseudo-Matthæusevangeliet. Jeg vil dog understrege, at mine tanker om denne cantos omfortolkning af Kristendommen, ikke skal tages alvorligt. Kalevala er en renskrivning og rekonstruering, udført af Elias Lönnrot, som i 1800-tallet rejste rundt i Finland og Karelen, og nedskrev mange mundtlige traditioner om Finlands folketro. På den tid havde Finland jo været et kristent land i århundreder, så det er kun naturligt, at Kristendommen blev indlemmet i folketroen. De tidligere cantoer havde også tit referencer til djævelen og andre kristne elementer. Den slags sker naturligt, når mytologierne ikke bliver nedskrevet mens de stadig er levende.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvor begynder jeg med at opsummere denne gruppe? Det er jo en kunstig gruppering, og de fleste af de hernævnte kvinder, har meget lidt - hvis overhovedet noget - til fælles. Beskrivelserne om dem omhandler alt fra godtroenhed, til ressourcefuldhed, til forførelse, til håbefulde mediatorer, til fortabelser og fornyet håb. Kvinder, der udstråler det Mandlige ideal, og kvinder der er ét med naturen. Kvinder i ledende roller og kvinder som efterlades af alle sine venner og familier. Kvinder, der bringer føde når de dør, og kvinder som bliver belønnet for deres standhaftighed. Ja, det er næsten som om at man ikke kan forvente at to forskellige kvinder er ens. Hvem ville dog have troet, at mennesker var forskellige?</span></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Moderne mytologier</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Når folk taler om mytologier, tænker de fleste på gamle eller antikke trosforestillinger, men mytologier opstår stadig den dag i dag. Jeg vil ikke gå for meget i dybden med dette emne, men bare tænk på de fantasivæsener, som vi fortæller om til børn. Julemanden - en lettere fed gammel mand, som bryder ind i folks huse for at lægge gaver? Bigfoot - en stor menneske-bjørne-hybrid?</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg så for nogle år siden, på YouTube, en canadier som fortalte om, at han som lille var bange for søer, fordi hans bedstemor havde fortalt at han skulle passe på, at Ogopogo ikke kom og tog ham bort. For dem der ikke ved hvem Ogopogo er, så tænk Loch Ness uhyret, en kæmpe søslange.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Tænk også på superheltene i tegneserier og film, som ofte gennemgår mange af de samme slags prøver, som heltene i de gamle mytologier gennemgik, bare i en mere moderne sceneopstilling.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">To af de litterære moderne mytologier som jeg har mest kendskab til, er J.R.R. Tolkiens legendarium, og Star Wars universet. Tolkien var dybt inspireret af nordisk mytologi - og til en hvis grad også finsk og keltisk. </span><span style="font-size: 12pt; white-space: pre-wrap;">Adskillige af hans figurer har navne fra nordisk mytologi, mest tydeligt Gandalf - “Stav alf/elver” - og dværgene. Men han var generelt mere inspireret af oldgermansk kultur generelt. Landet Rohan i Ringenes Herre, er et angelsaksisk samfund, og i 1920’erne var han fastbesluttet på at skrive sine fortællinger som episk lyrik, stærkt inspireret af Bjowulfkvadet. Se f.eks. mødet mellem Beren og Lúthien i Lay of Leithian fra ca. 1925 (mine tonemarkeringer):</span></p><span id="docs-internal-guid-51a881a9-7fff-be1e-b5bb-c937c6f9cacf"><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“'Ti</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">nú</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">vi</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">el</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">! Ti</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">nú</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">vi</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">el</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">!'</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">His </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">voice</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> such </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">love</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> and </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">long</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">ing </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">filled</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">one </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">mo</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">ment </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stood</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> she, </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">fear</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> was </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stilled</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">;</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">one </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">mo</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">ment </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">on</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">ly; </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">like</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> a </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">flame</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">he </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">leaped</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> to</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">wards</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> her </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">as</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> she </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stayed</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">and </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">caught</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> and </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">kissed</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> that </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">elf</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">in </span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 700; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">maid</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">.”</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvad Star Wars angår, så var George Lucas stærkt inspireret af Joseph Campells teori om “Monomyten”, også kendt som “The Hero’s Journey”, </span><span style="font-size: 12pt; white-space: pre-wrap;">hvor Campell havde sammenlignet mange forskellige myter, og havde opsat en generel formel, som han mente myterne fulgte. I dag er Campbells teorier set på med skeptiske øjne af forskere, men Lucas’ fortælling om en bondedreng, som møder en troldmand, og rejser ud for at redde en prinsesse fra den onde overmagt, bærer tydelige præg af Heltens Rejse. Siden 1990 har Star Wars-licensen været åben for forfattere og spilfirmaer at bruge, og siden 2012 har alt nyligt udgivet under licensen været anerkendt som kanon.</span></p></span><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Jeg kunne gå i dybden med et par eksempler fra disse to, men jeg tror hellere jeg må lade være. Måske en anden gang.</span></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Konklusion</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Så gennem hele denne sammenligning, har jeg især lagt mærke til de følgende: Personerne, om de er guder eller mennesker, har det med at leve lykkeligst, når de er i fællesskab med andre. Det at være alene og agere selvstændigt kan godt fungere, men ender ofte med en eller anden form for ulykke, enten direkte, eller indirekte, som bringer sorg og ulykke over alle. Som en moder, har kvinderne kærlig omsorg for deres børn, også selvom at børnene skulle finde på at begå oprør imod dem, så er en mor stadig en mor for sine børn. Er det et valg, kvinderne selv tager, eller er det blevet dem bestemt af en højere magt end dem selv? Ja, hvor meget fri vilje har personerne i myterne? Nogle mytologier har et større fokus på skæbnen end andre, og hvis skæbnen siger at du vil komme ud for en ulykke, så kommer du ud for den ulykke, lige meget hvor meget du kæmper imod skæbnen. Selvom at det skulle være skæbnebestemt, så har disse kvinder været skarpsindige nok til at bruge af deres vished, og finde en løsning på de fleste af problemerne, som de er kommet ud for. De kan bringe tryghed i farefulde tider, og bruge deres evner til at rette bod på ulykkerne, der er sket. Kvinderne kan både være yderst trofaste i deres arbejde, eller de kan være lemfældige med det, hvad end historien nu har brug for på det tidspunkt. De fremviser alle de menneskelige følelser og ideer, alle menneskelige handlinger og tab. Ja, kort sagt de er mennesker alle sammen. Ja, også guderne, de er et billede på den menneskelige forståelse i den tid som de kommer fra. Kvinder i mytologierne, er ligesom kvinder i den virkelige verden - bare som afspejling af deres samtids samfund - og det gør ikke noget. Nej, mytologierne fremviser ikke kvinder som roden til alt ondt, som var den tanke der inspirerede mig til at lave denne store undersøgelse. Selv når kvinderne spillede en rolle i ondskabens introduktion til versen, så har der altid været nogen som bragte ondskaben til hende først. Der er ingen stor forskel i fremstillingen af mænd og kvinder i mytologierne. Måske er mænd nærmere idealet for mennesker i nogle, men så er kvinderne samtidig dem, som holder verden ved lige, og ikke spilder tid på at vinde hæder og ære. Mænd er mænd og kvinder er kvinder, begge er nødvendige for at kunne leve. Man er som man er og det er godt nok.</span></p><h2 dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 6pt; margin-top: 18pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 16pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; font-weight: 400; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Bibliografi</span></h2><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Bibelen</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger i oversættelse autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved kongelig resolution af 19. februar 1992”. Det Danske Bibelselskab.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger i oversættelse autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved kongelig resolution af 29. september 1998”. Det Danske Bibelselskab.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Bibelen på hverdagsdansk” 2007. Forlaget Scandinavia.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Den Gamle Aftale - Det Gamle Testamente på nudansk” 2020. Det Danske Bibelselskab.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Biblia Hebraica Stuttgartensia”. Deutsche Bibelgesellschaft.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Koranen</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-left: 36pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">“Koranen oversat af Ellen Wulff”, 2009. Forlaget Vandkunsten.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Alster, Bendt et.al. 1984. “Gads Religionshistoriske tekster”. Gads Forlag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Andersen, Lene. 1973. “Hesiod: Theogonien, Værker og Dage, Skjoldet”. Gyldendals Forlag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Barrow, Jim. 2020. “Anicent Africa - 2 Books in 1: African Mythology and Ancient African Kingdoms”. Udgivet Uafhængigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Baldwin, Barnard. 1979. “Dokinikani: Cannibal Tales of the Wild Western Pacific. A Translation of Two Hundred Pages of Vernacular Text Incorporated in a Concurrent Introduction and Commentary”. Uafhængigt Udgivet.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Berg, Sebastian. 2021. “Cherokee Mythology: Myths, Legends and Spiritual Beliefs”. Creek Ridge Publishing.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Berg, Sebastian. 2020. “Egyptian Mythology: Myths and Gods of Ancient Egypt”. Creek Ridge Publishing.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Boas, Franz et.al 1917. “Memoirs of the American Folk-Lore Society Volume XI: Folk-Tales of Salishan and Sahaptin Tribes” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Memoirs of the American Folk-Lore Society.</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> The American Folk-Lore Society.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Carstens, Pernille et.al. “Atrahasis: den babylonske myte om ‘syndfloden’”, privatoversættelse til brug i unversitetsundervisning. Baseret på Lambert, W.G. et.al. 1969. “Atrahasis - The Babylonian Story of the Flood”. Clarendon Press.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Clayton, Matt. 2018. “Asian Mythology: A Captivating Guide to Chinese Mythology, Japanese Mythology and Hindu Mythology” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Captivating History</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Udgivet Uafhængigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Clayton, Matt. 2019. “Mesoamerican Mythology: A Captivating Guide to Maya Mythology, Aztec Mythology, Inca Mythology and Central American Myths” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Captivating History</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Udgivet Uafhængigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Clayton, Matt. 2019. “Mesopotamian Mythology: A Captivating Guide to Ancient Near Eastern Myths” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Captivating History</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Udgivet Uafhængigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Clayton, Matt. 2020. “Australian Mythology: Captivating Dreamtime Stories of Indigenous Australians” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Captivating History</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Udgivet Uafhængigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Clayton, Matt. 2020. “Native American Myths: Captivating Myths and Legends of Cherokee Mythology, the Choctaws and other Indigenous Peoples from North America” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Captivating History</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Udgivet Uafhængigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Due, Otto Steen. 2008. “Homers Iliade Oversat af Otto Steen Due”. Forlaget Gyldendal.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Due, Otto Steen. 1999. “Homers Odyssé Oversat af Otto Steen Due”. Forlaget Gyldendal.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Due, Otoe Steen. 1989. “Ovids Forvandlinger på danske vers af Otto Steen Due”. Centrum.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Grey, George. 1854. “Polynesian Mythology: The Myths, Legends, Songs, and Ancient Traditional History of the New Zealanders and Pacific Islanders”. Pantianos Classics.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hard, Robin. 1997. “Apollodorus: The Library of Greek Mythology” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Oxford World’s Classics</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Oxford University Press.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Harvey, Peter. 2001. “Buddhism”. Continuum.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Heldt, Gustav. 2014. “The Kojiki: An Account of Ancient Matters” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Translations From the Asian Classics</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Columbia University Press.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Helle, Sophus. 2021. “Enheduana: Dronning over Verdens Magter Gendigtet fra sumerisk af Sophus Helle”. Forlaget Uro.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hjortsø, Leo. 1971. "Græske guder og helte". Politikkens Forlag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Koch, Ulla Susanne & Westeholz, Aage. 1997. “ Gilgamesh * Enuma Elish Guder og mennesker i oldtidens Babylon”. Forlaget Univers.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kreutzmann, Maria Bach et.al. 2018. “Bestiarium Groenlandica”. Milik Publishing.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lévi-Strauss, Claude. 1969. “The Raw and the Cooked”. The University of Chicago Press.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lyngdrup Madsen, Carsten. 2016. “Nordboernes Gamle Religion. Fortællinger fra edda, saga og kvad”. Forlaget Univers.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Lönnrot, Elias. 1849. “Kalevala: The Epic of the Finnish People”. Engelsk oversættelse af Eino Friberg. 2021 Penguin Books.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Malinowski, Bronislaw. 1916. “Baloma; The Spirits of the Dead in the Trobriand Islands” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">The Journal of the Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Royal Anthropological Institute og Great Britain and Ireland.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Malinowski, Bronislaw. 1935. “Coral Gardens and Their Magic Volume I: A Study of the Methods of Tilling the Soil and of Agricultural Rites in the Trobriand Islands”. Routledge.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Malinowski, Bronislaw. 1948. “Magic, Science and Religion and other essays”. Waveland Press.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Mosko, Mark S. 2017. “Ways of Baloma: Rethinking Magic and Kinship from the Trobriands”. Hau Books Chicago.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Munk, Gitte Grønning et.el. 2009. “Bhagavadgita: Ny dansk oversættelse 2009”. Forlaget Gammelmark.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Pind, Ole Holte et.al. 2015. “Theravadabuddhismen - introduktion og tekster”. Forlaget Univer.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Rasmussen, Knud. 1925. “Slæderejserne. Fra Grønland til Stillehavet I: Hudson Bay (1921-24)”. Gyldendals Forlag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Storm, Rachel. 2000. “Egyptisk Mytologi: Myter og Legender fra Egypten, Persien, Lilleasien, Sumer og Babylon - på dansk ved Ejler Hinge-Christensen”. Anness Publishing. 2003 Jørgen Paludans Forlag.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Visconti, Sofia. 2020. “Celtic Mythology: Dive Into The Depths Of Ancient Celtic Folklore, The Myths, Legends & Tales of The Gods, Goddesses, Warriors, Monsters, MAgic & More”. Udgivet Uafhængigt.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Wallis Budge, Ernest Alfred. 1922. “The Kebra Nagast: King Solomon, The Queen of Sheba & Her Only Son Menyelek - Ethiopian Legends and Bible Folklore”. Pantianos Classics.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">West, Martin Litchfield. 1988. “Hesiod: Theogony </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">and</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> Works and Days” </span><span style="font-size: 12pt; font-style: italic; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Oxford World’s Classics</span><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">. Oxford University Press.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Young, Michael W. 1979. “The Ethnography of Malinowski: The Trobriand Islands 1915-18”. Routledge & Kegan Paul.</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Østergaard, Jesper. 2018. “Tibetansk Buddhisme”. Forlaget Univers.</span></p><br /><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><span style="font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hjemmesider:</span></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://www.wikipedia.org" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://www.wikipedia.org</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://www.godchecker.com/african-mythology/pantheon/" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://www.godchecker.com/african-mythology/pantheon/</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://en.wikisource.org/wiki/Translation:Ballad_of_Mulan" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://en.wikisource.org/wiki/Translation:Ballad_of_Mulan</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://www.britannica.com/topic/Buddhism/Local-gods-and-demons" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://www.britannica.com/topic/Buddhism/Local-gods-and-demons</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://fishboneharp.com" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://fishboneharp.com</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://www.encyclopedia.com/humanities/news-wires-white-papers-and-books/modern-mythology" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://www.encyclopedia.com/humanities/news-wires-white-papers-and-books/modern-mythology</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://www.languagehumanities.org/what-is-modern-mythology.htm" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://www.languagehumanities.org/what-is-modern-mythology.htm</span></a></p><p dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;"><a href="https://www.bbc.co.uk/religion/religions/buddhism/beliefs/universe_1.shtml" style="text-decoration-line: none;"><span style="color: #1155cc; font-size: 12pt; font-variant-alternates: normal; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; text-decoration-line: underline; text-decoration-skip-ink: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">https://www.bbc.co.uk/religion/religions/buddhism/beliefs/universe_1.shtml</span></a></p><br /></span><br /><br />Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-57455952024930010432022-12-16T18:03:00.000-08:002022-12-16T18:03:06.251-08:00En sammenligning af bibeloversættelser (Juleevangeliet)<div style="text-align: left;">Så efter de mange svinkeærinder mine tanker tog i mit sidste blogopslag, er det lykkedes mig at sidde og begynde min komparative analyse af diverse danske bibeloversættelsers formidling af Juleevangeliet - specifikt Luk. 2;1-5</div><div style="text-align: left;">Hvorfor kun til vers fem? Fordi det eneste sted jeg kunne finde Resens oversættelse, kun havde disse fem vers.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">Det vil nok være en god idé at starte af med en kort introduktion til hver af de udvalgte bibeloversættelser - ikke at jeg har valgt dem fordi jeg syntes at de var de bedste, men fordi det var dem jeg kunne finde.</span></div><p></p><ol style="text-align: left;"><li>Christian III.s autoriserede oversættelse af bibelen fra 1550. Dette var den første danske oversættelse af <b>hele</b> bibelen. Det var ikke den første danske oversættelse - der havde været tidligere forsøg på at oversætte Ny Testamente, Salmerne, Mosebøgerne, og enkelte flere - men det var den første med hele bibelen oversat: Gammelt Testamente, Apokryferne og Ny Testamente. Denne oversættelse var oversat efter Luthers tyske bibeloversættelse. <b>Notér</b>, skråstregerne i teksten er en gammel form for komma.</li><li>Hans Poulsen Resens oversættelse fra 1607, var første gang at den danske bibel blev oversat fra grundsprogene - hebraisk, aramæisk og græsk - men oversættelsen var for tung for den almene borger, så da Christian IV skulle have sin autoriserede bibel, anerkendte han Resens arbejde, men lod en ny oversættelse af Luthers bibel lave. Resens bibel ville blive revideret over de næste 40 år, og nu kendt som den Resen-Svaningske bibel, blev det den mest indflydelsesrige oversættelse i dansk bibeloversættelseshistorie. Ligesom i Christian III.s oversættelse er skråstregerne kommaer.</li><li>Denne bibeloversættelse fra 1814, fandt jeg på biblen.info, som siger at det er en oversættelse baseret på Textus Receptus - "<a href="https://www.biblen.info/Originaltekst-2b.htm">Textus Receptus er navnet på ca. 30 forskellige trykte bøger, der indeholder teksten til Det Nye Testamente på græsk, og som alle mere eller mindre skamløst kopierer den tekst, Desiderius Erasmus havde udgivet.</a>" - og er formentlig en revision af Christian VI.s bibel fra 1740.</li><li>På samme hjemmeside fandt jeg også den næste tekst. Oversættelsen siger NT 1897, og GT 1919, med kommentaren at NT er oversat 1819 og trykt 1897.</li><li>Den autoriserede oversættelse af NT fra 1907 fandt jeg også på biblen.info. <a href="https://www.biblen.info/Konkordans/Bibel.php?bibel1=8&bibel2=7&bibel3=2&bibel4=44&bog=42&kapitel=2&vers1=0&vers2=199&strongn=">Alle tre oversættelser, plus en fjerde prøveoversættelse fra 1944, kan læses hér.</a></li><li>Den autoriserede oversættelse fra 1948, "lånte" jeg fra min mors natbord.</li><li>Den autoriserede oversættelse fra 1992, var første gang at hele bibelen blev oversat samtidig, siden Resens oversættelse tilbage i 1607. Det er også den første autoriserede oversættelse siden den Resen-Svaningske bibel, som ikke har bygget på dens tradition, men i stedet er oversat til noget, der måske kunne være mere korrekt? Men det er jo et spørgsmål teologer kan diskutere i årevis.</li><li>Bibelen på hverdagsdansk, er en oversættelse med fokus på et "ligefremt og letforståeligt dansk sprog", fra forlaget Scandinavia. Første udgave udkom i 1992, men min egen udgave er 2007 oplaget.</li><li>I 2007 udkom Den Ny Aftale, som er det Danske Bibelselskabs forsøg på en "mundret, nudansk oversættelse" af NT. Senere i 2020 udkom så også Den Gamle Aftale, og samlet er de udgivet som "Bibelen 2020".</li><li>Den tiende, og sidste oversættelse jeg har fået med her, kommer fra Den Frie Bibel. <a href="http://Denfriebibel.dk">Denfriebibel.dk</a> er et onlineprojekt, hvor man forsøger at få en oversættelse af bibelen fri fra enhver form for copyright. Den er et forsøg på at få en præcis gengivelse af grundteksten, på et moderniseret dansk. Det sagt, så er arbejdet på GT baseret på 1871-oversættelsen, der skal moderniseres, og hvad NT angår så er 1907-oversættelsen lige så gyldig som den græske grundtekst. Altså med andre ord, så går vi nu tilbage til traditionen der begyndte med Resens oversættelse fra 1607. Den frie bibel er en løbende oversættelse, og det brudstykke som jeg har kopieret, står registreret som at være skrevet 11.01.2022.</li></ol><p></p><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">Når vi nu taler om den græske grundtekst, så bringer jeg her først teksten, som den står i Novum Testamentum Graece's 28. oplag:</span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις, ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου, ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. Αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. Καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας, ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ, εἰς τὴν Ἰουδαίαν, εἰς πόλιν Δαυίδ, ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ.</div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">Ikke at jeg selv kan græsk, men jeg har siddet med min "Greek-English Dictionary of the New Testament - Revised Edition" fra Deutsche Bibelgesellschaft (c) 2010, og forsøgt at oversætte ord for ord, på et stykke papir - ikke at jeg regner med at skulle lave min egen oversættelse, især ikke da jeg ikke forstår konjugationerne og hvorfor ό, ται</span>ς, τη, της, og το alle er former af den bestemte artikel - engelsk "the" - så regn ikke med at jeg bruger den græske tekst til andet end at fokusere på enkelte punkter i min sammenligning af oversættelserne.<br /><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">Men nu, de ti danske bibeloversættelsers versioner af Lukasevangeliets kapitel 2 vers 1-5:<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">1550<br /></span><span style="font-family: inherit;">OC det *begaff sig paa den tid / at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto / At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste / oc skede paa den tid / der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick / at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad. Da giorde oc Joseph sig rede / aff Galilea / aff den Stad Nazareth / i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem / Fordi at hand vaar aff Dauidz Huss oc slect / At hand skulde lade bescriffue sig til skat / met Maria sin troloffuede Hustru / som vaar *fructsommelig.<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">1607<br /></span><span style="font-family: inherit;"><span style="color: #222222;">Men det begaff sig i de Dage/at der udgick en Befalning fra Keyser Augusto/at all Verden skulde beskriffues. Denne Beskriffuelse vaar den første/som skede/der Cyrenius vaa Landsherre i Syrien. Oc de ginge alle at lade beskriffue sig/huer til sin Stad. Men Joseph gick ocsaa opp/aff Galilæa/aff den Stad Nazareth/til Judæam/til Davis Stad/som kaldis Bethlehem/Fordi han vaar aff Davids Huus oc slect: At hand skulde beskriffue sig/met Maria sin troloffuede Hustru/som vaar Fruchtsommelig.<br /></span></span><span style="font-family: inherit;"><span style="color: #222222;"><br /></span></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;"><span style="color: #222222;">1814<br /></span></span><span style="font-family: inherit;">Men det begav sig i de dage, at en befalning udgik fra keiser Augustus, at al verden skulde beskrives. (Denne beskrivelse var den første, som skede, der Cyrenius var landsherre i Syrien.) Og alle gik, at lade beskrive sig hver i sin egen stad. Men Joseph gik ogsaa op af Galilæa, af den stad Nazareth, til Judæa, til Davids stad, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids huus og slægt, At lade beskrive sig med Maria sin trolovede hustru, som var frugtsommelig.<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">1819<br /></span><span style="font-family: inherit;">Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien). Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt), at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">1907<br /></span><span style="font-family: inherit;">Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">1948<br /></span><span style="font-family: inherit;">Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">1992<br /></span><span style="font-family: inherit;">Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den førsste folketælling, mens Kvirinus var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">2007<br /></span><span style="font-family: inherit;">Hvd.<br /></span><span style="font-family: inherit;">På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">DNA.<br /></span><span style="font-family: inherit;">På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn,<br /></span><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: inherit;">2022<br /></span><span style="font-family: inherit;"><span style="color: #212529;">Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. (Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid.<br /></span></span><br /></div><div style="text-align: left;">Og opsat side om side, med farvekoder:</div><p><google-sheets-html-origin></google-sheets-html-origin></p><table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0" dir="ltr" style="border-collapse: collapse; border: none; font-family: Arial; font-size: 10pt; table-layout: fixed; width: 0px;" xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml"><colgroup><col width="205"></col><col width="207"></col><col width="205"></col><col width="205"></col><col width="203"></col><col width="204"></col><col width="217"></col><col width="206"></col><col width="203"></col><col width="204"></col><col width="204"></col></colgroup><tbody><tr style="height: 21px;"><td style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: bottom;"></td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":1550}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">1550</td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":1607}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">1607</td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":1814}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">1814</td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":1819}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">1819</td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":1907}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">1907</td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":1948}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">1948</td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":1992}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">1992</td><td colspan="2" data-sheets-value="{"1":3,"3":2007}" rowspan="1" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">2007</td><td data-sheets-value="{"1":3,"3":2022}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">2022</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"NTG"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); font-size: 11pt; overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">NTG</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Chr. 3"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Chr. 3</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Resen"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Resen</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"???"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Chr VI?</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Aut."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Aut.</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Aut."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Aut.</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Aut."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Aut.</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Mag. 2"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Mag. 2</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Hvd."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">Hvd.</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"DNA"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">DNA</td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"DFB"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow: hidden; padding: 2px 3px; text-align: center; vertical-align: bottom;">DFB</td></tr><tr style="height: 21px;"><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις, ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου, ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. Αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. Καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας, ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ, εἰς τὴν Ἰουδαίαν, εἰς πόλιν Δαυίδ, ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); font-family: "Times New Roman"; overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: red;">Ἐγένετο</span> <span style="color: #b45f06;">δὲ ἐν</span><span style="color: #b45f06;"> ταῖς</span> <span style="color: #2b00fe;">ἡμέραις ἐκείναις</span>, <span style="color: #274e13;">ἐξῆλθεν</span> <span style="color: #ffa400;">δόγμα</span> <span style="color: #800180;">παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου</span>, <span style="color: #04ff00;">ἀπογράφεσθαι</span> <span style="color: #660000;">πᾶσαν τὴν οἰκουμένην</span>.<br /><br /><span style="color: red;">Αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη</span> <span style="color: #b45f06;">ἐγένετο</span> <span style="color: #2b00fe;">ἡγεμονεύοντος</span><span style="color: #274e13;"> τῆς</span> <span style="color: #ffa400;">Συρίας</span> <span style="color: #800180;">Κυρηνίου</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Καὶ ἐπορεύοντο πάντες</span> <span style="color: #660000;">ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος</span> <span style="color: red;">εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν</span>.<br /><br /><span style="color: #b45f06;">Ἀνέβη</span> <span style="color: #2b00fe;">δὲ καὶ Ἰωσὴφ</span> <span style="color: #274e13;">ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας, ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ</span>, <span style="color: #ffa400;">εἰς τὴν Ἰουδαίαν, εἰς πόλιν Δαυίδ, ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ</span>, <span style="color: #800180;">διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου</span> <span style="color: #04ff00;">καὶ πατριᾶς Δαυίδ</span>,<br /><br /><br /><span style="color: #660000;">ἀπογράψασθαι</span> <span style="color: red;">σὺν Μαριὰμ</span> <span style="color: #b45f06;">τῇ ἐμνηστευμένῃ</span> <span style="color: #2b00fe;">αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ</span>.</b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"OC det *begaff sig paa den tid / at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto / At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste / oc skede paa den tid / der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick / at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad. Da giorde oc Joseph sig rede / aff Galilea / aff den Stad Nazareth / i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem / Fordi at hand vaar aff Dauidz Huss oc slect / At hand skulde lade bescriffue sig til skat / met Maria sin troloffuede Hustru / som vaar *fructsommelig. "}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">OC det</span> *<span style="color: red;">begaff sig</span> <span style="color: #2b00fe;">paa den tid</span> / at <span style="color: #274e13;">der vdgick</span> <span style="color: #ffa400;">it Bud</span> <span style="color: #800180;">aff Keyser Augusto</span> / At <span style="color: #660000;">al Verden</span> <span style="color: #04ff00;">skulde</span> <span style="color: #04ff00;">bescriffuis til Skat</span>.<br /><br /><br />Oc <span style="color: red;">denne Bescriffuelse vaar den allerførste</span> / oc <span style="color: #b45f06;">skede paa den tid</span> / <span style="color: #274e13;">der</span> <span style="color: #800180;">Cyrenius</span> vaar <span style="color: #2b00fe;">Landz herre</span> i <span style="color: #ffa400;">Syrien</span>.<br /><br /><span style="color: #04ff00;">Oc huer mand gick</span> / at <span style="color: #660000;">lade bescriffue sig til Skat</span> <span style="color: red;">huer til sin Stad</span>.<br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Da</span> <span style="color: #b45f06;">giorde</span> <span style="color: #2b00fe;">oc Joseph</span> <span style="color: #b45f06;">sig rede</span> / <span style="color: #274e13;">aff Galilea / aff den Stad Nazareth</span> / <span style="color: #ffa400;">i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem</span> / <span style="color: #800180;">Fordi at hand vaar aff </span><span style="color: #04ff00;">Dauidz </span><span style="color: #800180;">Huss</span> <span style="color: #04ff00;">oc slect</span> /<br /><br /><span style="color: #660000;">At hand skulde lade bescriffue sig til skat </span>/ <span style="color: red;">met Maria </span><span style="color: #b45f06;">sin troloffuede Hustru</span> / <span style="color: #2b00fe;">som vaar *fructsommelig</span>.</b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Men det begaff sig i de Dage/at der udgick en Befalning fra Keyser Augusto/at all Verden skulde beskriffues. Denne Beskriffuelse vaar den første/som skede/der Cyrenius vaa Landsherre i Syrien. Oc de ginge alle at lade beskriffue sig/huer til sin Stad. Men Joseph gick ocsaa opp/aff Galilæa/aff den Stad Nazareth/til Judæam/til Davis Stad/som kaldis Bethlehem/Fordi han vaar aff Davids Huus oc slect: At hand skulde beskriffue sig/met Maria sin troloffuede Hustru/som vaar Fruchtsommelig."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">Men det </span><span style="color: red;">begaff sig</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #2b00fe;">i de Dage</span><span style="color: #222222;">/at </span><span style="color: #274e13;">der udgick</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #ffa400;">en Befalning</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #800180;">fra Keyser Augusto</span><span style="color: #222222;">/at </span><span style="color: #660000;">all Verden</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #04ff00;">skulde beskriffues</span><span style="color: #222222;">. </span><br /><br /><br /><span style="color: red;">Denne Beskriffuelse vaar den første</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: #b45f06;">som skede</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: #274e13;">der</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #800180;">Cyrenius</span><span style="color: #222222;"> vaa </span><span style="color: #2b00fe;">Landsherre</span><span style="color: #222222;"> i </span><span style="color: #ffa400;">Syrien</span><span style="color: #222222;">.</span><br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Oc de ginge alle</span><span style="color: #222222;"> at </span><span style="color: #660000;">lade beskriffue sig</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: red;">huer til sin Stad</span><span style="color: #222222;">.</span><br /><br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Men Joseph</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #b45f06;">gick</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #2b00fe;">ocsaa</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #b45f06;">opp</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: #274e13;">aff Galilæa/aff den Stad Nazareth</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: #ffa400;">til Judæam/til Davis Stad/som kaldis Bethlehem</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: #800180;">Fordi han vaar aff </span><span style="color: #04ff00;">Davids</span><span style="color: #800180;"> Huus</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #04ff00;">oc slect</span><span style="color: #222222;">: </span><br /><br /><span style="color: #660000;">At hand skulde beskriffue sig</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: red;">met Maria</span><span style="color: #222222;"> </span><span style="color: #b45f06;">sin troloffuede Hustru</span><span style="color: #222222;">/</span><span style="color: #2b00fe;">som vaar Fruchtsommelig</span><span style="color: #222222;">.</span></b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Men det begav sig i de dage, at en befalning udgik fra keiser Augustus, at al verden skulde beskrives. (Denne beskrivelse var den første, som skede, der Cyrenius var landsherre i Syrien.) Og alle gik, at lade beskrive sig hver i sin egen stad. Men Joseph gik ogsaa op af Galilæa, af den stad Nazareth, til Judæa, til Davids stad, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids huus og slægt, At lade beskrive sig med Maria sin trolovede hustru, som var frugtsommelig."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">Men det</span> <span style="color: red;">begav sig</span> <span style="color: #2b00fe;">i de dage</span>, at <span style="color: #ffa400;">en befalning</span> <span style="color: #274e13;">udgik</span> <span style="color: #800180;">fra keiser Augustus</span>, at <span style="color: #660000;">al verden</span> <span style="color: #04ff00;">skulde beskrives</span>.<br /><br /><br />(<span style="color: red;">Denne beskrivelse var den første</span>, <span style="color: #b45f06;">som skede</span>, <span style="color: #274e13;">der</span> <span style="color: #800180;">Cyrenius</span> var <span style="color: #2b00fe;">landsherre</span> i<span style="color: #ffa400;"> Syrien</span>.)<br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Og alle gik</span>, at <span style="color: #660000;">lade beskrive sig</span> <span style="color: red;">hver i sin egen stad</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Men Joseph</span> <span style="color: #b45f06;">gik</span> <span style="color: #2b00fe;">ogsaa</span> <span style="color: #b45f06;">op</span> <span style="color: #274e13;">af Galilæa, af den stad Nazareth</span>, <span style="color: #ffa400;">til Judæa, til Davids stad, som kaldes Bethlehem</span>, <span style="color: #800180;">fordi han var af </span><span style="color: #04ff00;">Davids</span><span style="color: #800180;"> huus</span> <span style="color: #04ff00;">og slægt</span>, <br /><br /><br /><span style="color: #660000;">At lade beskrive sig</span> <span style="color: red;">med Maria</span> <span style="color: #b45f06;">sin trolovede hustru</span>, <span style="color: #2b00fe;">som var frugtsommelig</span>.</b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien). Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt), at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">Men det</span> <span style="color: red;">begav sig</span> <span style="color: #2b00fe;">i de Dage</span>, at <span style="color: #ffa400;">en Befaling</span> <span style="color: #274e13;">udgik</span> <span style="color: #800180;">fra Keiser Augustus</span>, at <span style="color: #660000;">al Verden</span> <span style="color: #04ff00;">skulde skrives i Mandtal</span>. <br /><br /><br />(<span style="color: red;">Denne første Indskrivning</span> <span style="color: #b45f06;">skete</span>, <span style="color: #274e13;">der</span> <span style="color: #800180;">Qvirinius</span> var <span style="color: #2b00fe;">Landsherre</span> i <span style="color: #ffa400;">Syrien</span>).<br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Og Alle gik</span> at <span style="color: #660000;">lade sig indskrive</span> <span style="color: red;">hver til sin Stad</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Men Joseph</span> <span style="color: #b45f06;">gik</span> <span style="color: #2b00fe;">ogsaa</span> <span style="color: #b45f06;">op</span> <span style="color: #274e13;">fra Galilæa, fra den Stad Nazareth</span>,<span style="color: #ffa400;"> til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem</span>, (<span style="color: #800180;">fordi han var af </span><span style="color: #04ff00;">Davids</span><span style="color: #800180;"> Huus</span> <span style="color: #04ff00;">og Slægt</span>),<br /><br /><span style="color: #660000;">at lade sig indskrive</span> <span style="color: red;">tilligemed Maria</span>, <span style="color: #b45f06;">sin trolovede Hustru</span>, <span style="color: #2b00fe;">som var frugtsommelig</span>.</b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">Men det </span><span style="color: red;">skete</span> <span style="color: #2b00fe;">i de Dage</span>, at <span style="color: #ffa400;">en Befaling</span> <span style="color: #274e13;">udgik</span> <span style="color: #800180;">fra Kejser Augustus</span>, at <span style="color: #660000;">al Verden</span> <span style="color: #04ff00;">skulde skrives i Mandtal</span>.<br /><br /><br />(<span style="color: red;">Denne første Indskrivning</span> <span style="color: #b45f06;">skete</span>, <span style="color: #274e13;">da</span> <span style="color: #800180;">Kvirinius </span>var <span style="color: #2b00fe;">Landshøvding</span> i <span style="color: #ffa400;">Syrien</span>,) <br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Og alle gik</span> for <span style="color: #660000;">at lade sig indskrive</span>, <span style="color: red;">hver til sin By</span>. <br /><br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Og ogsaa Josef</span> <span style="color: #b45f06;">gik op</span> <span style="color: #274e13;">fra Galilæa, fra Byen Nazareth</span> <span style="color: #ffa400;">til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem</span>, <span style="color: #800180;">fordi han var af </span><span style="color: #04ff00;">Davids</span><span style="color: #800180;"> Hus</span> <span style="color: #04ff00;">og Slægt</span>, <br /><br /><br /><span style="color: #660000;">for at lade sig indskrive</span> <span style="color: red;">tillige med Maria</span>, <span style="color: #b45f06;">sin trolovede</span>, <span style="color: #2b00fe;">som var frugtsommelig</span>.</b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Men det skete i de dage, at der udkig en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og frodi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tille med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">Men det</span> <span style="color: red;">skete</span> <span style="color: #2b00fe;">i de dage</span>, at <span style="color: #274e13;">der udgik</span><span style="color: #ffa400;"> en befaling</span> <span style="color: #800180;">fra kejser Augustus</span>, at <span style="color: #660000;">al verden</span> <span style="color: #04ff00;">skulle skrives i mandtal</span>.<br /><br /><br />(<span style="color: red;">Det var den første indskrivning</span>, <span style="color: #b45f06;">som skete</span>, <span style="color: #274e13;">mens</span> <span style="color: #800180;">Kvirinius</span> var <span style="color: #2b00fe;">landshøvding</span> i <span style="color: #ffa400;">Syrien</span>).<br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Og alle gik</span> <span style="color: #04ff00;">hen</span> for at <span style="color: #660000;">lade sig indskrive</span>, <span style="color: red;">hver til sin by</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Og</span> <span style="color: #800180;">fordi</span> <span style="color: #2b00fe;">Josef</span> <span style="color: #800180;">var af </span><span style="color: #04ff00;">Davids</span><span style="color: #800180;"> hus</span> <span style="color: #04ff00;">og slægt</span>, <span style="color: #b45f06;">drog</span> <span style="color: #2b00fe;">også</span> <span style="color: #b45f06;">han op</span> <span style="color: #274e13;">fra Galilæa, fra byen Nazaret</span>, <span style="color: #ffa400;">til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem</span>,<br /><br /><br /><span style="color: #660000;">for at lade sig indskrive</span> <span style="color: red;">tillige med Maria</span>, <span style="color: #b45f06;">sin trolovede</span>, <span style="color: #2b00fe;">som var frugtsommelig</span></b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den førsste folketælling, mens Kvirinus var statsholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">Og det </span><span style="color: red;">skete</span> <span style="color: #2b00fe;">i de dage</span>, at <span style="color: #274e13;">der udgik</span> <span style="color: #ffa400;">en befaling</span> <span style="color: #800180;">fra kejser Augustus</span> om at <span style="color: #04ff00;">holde folketælling</span> <span style="color: #660000;">i hele verden</span>. <br /><br /><br /><span style="color: red;">Det var den første folketælling</span>, <span style="color: #274e13;">mens</span> <span style="color: #800180;">Kvirinius</span> var<span style="color: #2b00fe;"> statholder</span> i <span style="color: #ffa400;">Syrien</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Og alle drog hen</span> for at <span style="color: #660000;">lade sig indskrive</span>, <span style="color: red;">hver til sin by</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Også Josef</span> <span style="color: #b45f06;">drog op</span> <span style="color: #274e13;">fra byen Nazaret i Galilæa</span> <span style="color: #ffa400;">til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem</span>, <span style="color: #800180;">fordi han var af </span><span style="color: #04ff00;">Davids</span><span style="color: #800180;"> hus</span> <span style="color: #04ff00;">og slægt</span>,<br /><br /><br /><span style="color: #660000;">for at lade sig indskrive</span> <span style="color: red;">sammen med Maria</span>, <span style="color: #b45f06;">sin forlovede</span>, <span style="color: #2b00fe;">som ventede et barn</span>.</b></span></td><td data-sheets-textstyleruns="{"1":0}{"1":748,"2":{"5":1}}" data-sheets-value="{"1":2,"2":"På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien.* Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid. *kan alternativt oversættes \"Dette blev den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien\" eller \"Denne folketælling var den første, der fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien\""}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Arial; font-style: normal;"><b><span style="color: #2b00fe;">På den tid</span><span style="color: #ffa400;"> befalede</span> <span style="color: #800180;">den romerske kejser Augustus</span>, at der <span style="color: #04ff00;">skulle foretages en folketælling</span> <span style="color: #660000;">i hele kejserriget</span>.<br /><br /><br /><span style="color: red;">Denne folketælling foregik før den</span>, <span style="color: #b45f06;">som fandt sted</span> <span style="color: #274e13;">mens</span> <span style="color: #800180;">Kvirinius</span> var <span style="color: #2b00fe;">guvernør</span> i <span style="color: #ffa400;">Syrien</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Alle tog af sted</span> for at <span style="color: #660000;">lade sig indskrive på listerne</span> i <span style="color: red;">den by, de stammede fra</span>, <br /><br /><span style="color: #2b00fe;">og </span><span style="color: #800180;">da</span> <span style="color: #2b00fe;">Josef</span><span style="color: #800180;"> var af </span><span style="color: #04ff00;">Kong Davids slægt</span>, <span style="color: #b45f06;">måtte han rejse</span> <span style="color: #274e13;">fra Nazaret i Galilæa</span> <span style="color: #ffa400;">til Betlehem i Judæa, Davids by</span>.<br /><br /><br /><br /><span style="color: red;">Han var nødt til at tage</span> <span style="color: #b45f06;">sin forlovede</span>, <span style="color: red;">Maria, med sig</span>, <span style="color: #2b00fe;">selv om hun var højgravid</span>. </b></span></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn,"}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #2b00fe;">På den tid</span> <span style="color: #274e13;">gav</span> <span style="color: #800180;">kejser Augustus</span> <span style="color: #ffa400;">ordre til</span>, at der <span style="color: #04ff00;">skulle holdes en folketælling</span> <span style="color: #660000;">i hele Romerrige</span>t.<br /><br /><br /><br /><span style="color: red;">Det var den første folketælling</span>, <span style="color: #274e13;">der</span> <span style="color: #b45f06;">blev holdt</span>, mens <span style="color: #800180;">Kvirinius</span> var <span style="color: #2b00fe;">guvernør</span> i <span style="color: #ffa400;">Syrien</span>.<br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Alle skulle rejse hjem</span> for at<span style="color: #660000;"> blive registreret</span> i <span style="color: red;">den by, deres familie kom fra</span>. <br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Det gjaldt også Josef</span>, <span style="color: #b45f06;">der rejste</span> <span style="color: #274e13;">fra byen Nazaret i Galilæa</span> <span style="color: #ffa400;">til Betlehem i Judæa. Det var Davids by</span>, <span style="color: #800180;">og</span> <span style="color: #04ff00;">Josefs familie nedstammede direkte fra kong David</span>.<br /><br />Josef <span style="color: #660000;">blev skrevet på folketællingslisten</span> <span style="color: red;">sammen med</span> <span style="color: #b45f06;">sin forlovede</span> <span style="color: red;">Maria</span>. <span style="color: #2b00fe;">Hun var højgravid med sit første barn</span>,</b></span></td><td data-sheets-value="{"1":2,"2":"Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. (Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid."}" style="border: 1px solid rgb(204, 204, 204); overflow-wrap: break-word; overflow: hidden; padding: 2px 3px; vertical-align: top; white-space: normal;"><span style="font-size: small;"><b><span style="color: #b45f06;">Men det</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: red;">skete</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #2b00fe;">i de dage</span><span style="color: #212529;"> at </span><span style="color: #274e13;">der udgik</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #ffa400;">en befaling</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #800180;">fra kejser Augustus</span><span style="color: #212529;"> om at </span><span style="color: #04ff00;">holde folketælling</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #660000;">i hele verden</span><span style="color: #212529;">. <br /><br /><br />(</span><span style="color: red;">Denne første folketælling </span><span style="color: #b45f06;">skete</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #274e13;">mens</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #800180;">Kvirinius</span><span style="color: #212529;"> var </span><span style="color: #2b00fe;">statholder</span><span style="color: #212529;"> i </span><span style="color: #ffa400;">Syrien</span><span style="color: #212529;">.)</span><br /><br /><br /><span style="color: #04ff00;">Og alle drog hen</span><span style="color: #212529;"> for at </span><span style="color: #660000;">lade sig indskrive</span><span style="color: #212529;">, </span><span style="color: red;">hver til sin by</span><span style="color: #212529;">.</span><br /><br /><br /><span style="color: #2b00fe;">Også Josef</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #b45f06;">drog op</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #274e13;">fra Galilæa, fra byen Nazaret</span><span style="color: #212529;">, </span><span style="color: #ffa400;">til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem</span><span style="color: #212529;">, </span><span style="color: #800180;">fordi han var af </span><span style="color: #04ff00;">Davids</span><span style="color: #800180;"> hus</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: #04ff00;">og slægt</span><span style="color: #212529;">,</span><br /><br /><br /><span style="color: #660000;">for at lade sig indskrive</span><span style="color: #212529;"> </span><span style="color: red;">sammen med Maria</span><span style="color: #212529;">, </span><span style="color: #b45f06;">sin forlovede</span><span style="color: #212529;">, </span><span style="color: #2b00fe;">som var gravid</span><span style="color: #212529;">.</span></b></span></td></tr></tbody></table><div><div><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div><span style="font-family: inherit;">Gennem sammenligning, kan vi her se brugen af ord der går igen. To oversættelser begynder med "</span><span style="font-family: inherit;">Og det [...]", mens seks begynder med "</span><span style="font-family: inherit;">Men det [...]". Men vent det giver kun otte ud af ti oversættelser? Hmm... når det betyder nok intet. Ordet "</span>Ἐγένετο" ("Æghænæto"), som jeg er kommet frem til betyder "Blive/Skete" er blevet oversat "<span style="font-family: inherit;">Begav sig" fire gange, og <span style="white-space: pre;">som "</span></span><span style="font-family: inherit;">Skete" ligeså fire gange. Det giver stadig kun otte ud af ti oversættelser?</span></div><div><span style="font-family: inherit;">Men det er så fordi at Hverdagsdansk og Ny Aftale begge begynder med tidsbestemmelsen, frem for fokuset på at "Det skete". De har måske ment at det ville blive noget klumret og/eller arkaisk dansk, hvilket ville gå direkte imod deres hovedpointe - at give en moderne og letforståelig oversættelse.</span></div><div><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div><span style="font-family: inherit;">Hvad angår selvsamme tidsbestemmelse, tre oversættelser beskriver det som "</span><span style="font-family: inherit;">På den tid", mens de andre syv alle siger "</span><span style="font-family: inherit;">I de dage", "</span>ἡμέραις ἐκείναις" ("emærais ækæinais" "dage de")<span style="font-family: inherit;">. Hvilke dage, jo dem hvor otte oversættelser siger at der var noget "</span><span style="font-family: inherit;">Der udgik" fra Kejser Augustus, mens han i en anden oversættelse "</span><span style="font-family: inherit;">Gav". Hvad gav han? Ét "B</span><span style="font-family: inherit;">ud", syv gange "</span><span style="font-family: inherit;">Befaling", én "Ordre", og en enkelt gang "</span><span style="font-family: inherit;">Befalede" han, i stedet for at lade udgå.</span></div><div><span style="font-family: inherit;">Denne befaling gjaldt "</span><span style="font-family: inherit;">Al Verden" seks gange, "</span><span style="font-family: inherit;">Hele Verden" to gange, "</span><span style="font-family: inherit;">Kejserriget" og "Romerriget" hver en enkelt gang. Ordet "</span>οἰκουμένην" (åikåymænen") sagde min ordbog mere betyder noget i retningen af "den beboede verden", altså hele den kendte verden, som svarede til Romerriget, så her var Den Ny Aftale, i så fald den mest korrekte oversættelse.</div><div><span style="font-family: inherit;">Befalingen sagde at befolkningen "</span><span style="font-family: inherit;">Skulle beskrives [til skat]" i tre oversættelser, mens de "</span><span style="font-family: inherit;">Skulle skrives i Mandtal" i tre andre, og i de sidste fire gjaldt det en "</span><span style="font-family: inherit;">Folketælling".</span></div><div><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div><span style="font-family: inherit;">"</span><span style="font-family: inherit;">Denne [folketælling] var den første", "</span><span style="font-family: inherit;">Denne første [folketælling]" og <span style="white-space: pre;">"</span></span><span style="font-family: inherit;">Det var den første [folketælling]" bliver alle brugt tre gange hver, men her adskiller Hverdagsdansks oversættelse sig fra de andre ni, idet den siger at "</span><span style="font-family: inherit;">Denne folketælling foregik før" at Kvirinius' berømte folketælling, som alle de andre oversættelser siger at var denne. Hverdagsdansk forsvarer sin oversættelse med denne fodnote: "<i>Den græske tekst er åben for flere fortolkninger, og på grund af forskellene mellem de græske manuskripter kender vi ikke den oprindelige tekst med sikkerhed. Kan muligvis også oversættes:</i> 'Dette blev den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien' <i>eller</i> 'Denne folketælling var den første, der fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien'." Så selvom at oversættelsen har adskilt sig fra den traditionelle oversættelse, så tør den ikke gå all-in i oversættelsen. Måske har det også noget at gøre med, at vi ikke har nogen historiske beviser og kilder, der kan verificere en potentiel folketælling før den Kvirinius stod for, som vi ved med historiske fakta fandt sted i år 6 e.v.t. - bl.a. ved vi at det kun var en folketælling over Judæa, efter at kong Arkelaos var blevet afsat af Augustus. Folk der boede i Galilæa hørte ikke ind under folketællingen, da det område blev regeret af Herodes Antipas, så hvis Josef og Maria boede i Galilæa, behøvede de slet ikke at blive talt med.</span></div><div><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div><span style="font-family: inherit;">Stavningen af Qvirinivs (som han hed på latin - u og v var ét og samme bogstav dengang) blev først standardiseret med oversættelsen fra 1907. I de tre første oversættelser her, blev han kaldt "</span><span style="font-family: inherit;">Cyrenius", senere blev han en enkelt gang kaldt "</span><span style="font-family: inherit;">Qvirinius" før han endelig fik den moderne version "</span><span style="font-family: inherit;">Kvirinius" som han har i seks af de her oversættelser. Hans okkupation i Syrien er fire gange nævnt som "</span><span style="font-family: inherit;">Landsherre", og to gange hver som "</span><span style="font-family: inherit;">Landshøvding", "</span><span style="font-family: inherit;">Statholder" og "</span><span style="font-family: inherit;">Guvernør".</span></div><div><span style="font-family: inherit;">Folketællingen (beskrives som at den) forlanger at alle "</span><span style="font-family: inherit;">Gik" - fem gange - "</span><span style="font-family: inherit;">Ginge" - en gang - "</span><span style="font-family: inherit;">Drog" - to gange - "</span><span style="font-family: inherit;">Tog afsted" - en gang - eller de "</span><span style="font-family: inherit;">Skulle rejse" - en gang - hjemad mod deres fødselsstavn for at "</span><span style="font-family: inherit;">Lade beskrive sig" - tre gange - <span style="white-space: pre;">"</span></span><span style="font-family: inherit;">Lade sig indskrive" - seks gange - eller "</span><span style="font-family: inherit;">Blive registreret" - en gang. I tre oversættelser rejser folk hver "</span><span style="font-family: inherit;">Til sin stad", i én er det "</span><span style="font-family: inherit;">[hver] I sin egen stad", fire gange rejser de "</span><span style="font-family: inherit;">[hver] Til sin by", mens det er én gang hver for at de rejser til "</span><span style="font-family: inherit;">Den by, de stammede fra" og <span style="white-space: pre;">"</span></span><span style="font-family: inherit;">Den by, deres familie kom fra".</span></div><div><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div><span style="font-family: inherit;">Da Josef drog af sted, nævnes det i tre oversættelser at han drog "</span><span style="font-family: inherit;">Af Galilæa af den stad Nazaret", en enkelt siger "</span><span style="font-family: inherit;">Fra Galilæa fra den stad Nazaret", men eftersom at ordet stad er alt for gammeldags, siger tre af de nyere oversættelser "</span><span style="font-family: inherit;">Fra Galilæa fra byen Nazaret" og to andre siger "</span><span style="font-family: inherit;">Fra byen Nazaret i Galilæa", en enkelt dropper helt ordet by, og siger i stedet "</span><span style="font-family: inherit;">Fra Nazaret i Galilæa".</span></div><div><span style="font-family: inherit;">Josef drager til "Judæa" i alle undtagen Christian III.s bibel som i stedet kalder Judæa for "Jøde Land". Her ville jeg ønske at jeg også kunne finde Frederik II.s og Christian IV.s bibler, da de begge er oversat fra samme tradition som Christian III.s bibel er, så jeg kunne undersøge om dette "</span><span style="font-family: inherit;">Jødeland" kun er en del af Christian III.s bibel, eller om det først blev rettet til "</span><span style="font-family: inherit;">Judæa" med Resens oversættelse fra grundteksterne. Men desværre har det ikke været muligt.*</span></div><div><span style="font-family: inherit;">Fire oversættelser kalder destinationen for "</span><span style="font-family: inherit;">Davids stad", og de andre seks kalder den "</span><span style="font-family: inherit;">Davids by". Byen "</span><span style="font-family: inherit;">Kaldes Bethlehem" i seks oversættelser, mens den "</span><span style="font-family: inherit;">Hedder Betlehem" i to andre, og de sidste to omtaler den som "</span><span style="font-family: inherit;">Til Betlehem i Judæa" og specificerer hvor byen ligger.</span></div><div><span style="font-family: inherit;">Men hvorfor drog Josef til Betlehem, jo, ifølge otte af oversættelserne så var det fordi at han var "</span><span style="font-family: inherit;">Af Davids hus og slægt", Hverdagsdansk specificerer hvilken David, nemlig at Josef var "</span><span style="font-family: inherit;">Af kong Davids slægt", og Ny Aftale siger at Josef "</span><span style="font-family: inherit;">Nedstammede direkte fra kong David". Ordet "</span>πατριᾶς" ("patriás") står i min ordbog som "Familie", "Nation" og "Folk", men jeg kan godt se sammenhængen i ordet med andre ord som patriark, eller pater, begge er ord der har med fader at gøre, så jeg tænker at "πατριᾶς" menes at skulle repræsentere en patrilineær slægt mellem Josef og David.</div><div><span style="font-family: inherit;"><br /></span></div><div><span style="font-family: inherit;">Men Josef rejste ikke alene, han var sammen med Maria (Mariam i den græske tekst) "</span><span style="font-family: inherit;">Sin trolovede hustru" </span>i fire af oversættelserne, men i to andre er hun bare Josefs "<span style="font-family: inherit;">Sin trolovede", det var ikke længere nødvendigt at specicere at hun var trolovet til hustru. I de fire resterende oversættelser er Maria for Josef "</span><span style="font-family: inherit;">Sin forlovede". Men Maria var også en vordende moder, seks af oversættelserne beskriver at hun "</span><span style="font-family: inherit;">Var frugtsommelig", en enkelt siger at hun "</span><span style="font-family: inherit;">Ventede et barn". To oversættelser siger at Maria "</span><span style="font-family: inherit;">Var højgravid" og en enkelt at hun "</span><span style="font-family: inherit;">Var gravid", så fødslen hér var altså ikke helt så nærtforstående som i de andre to? Ordet "</span>ἐγκύῳ" ("æghkyó") betyder bare "gravid", så det at Maria var frugtsommelig, virker for mig som om at der har været for meget fokus på at beholde den traditionelle ordlyd helt op til 1948, frem for at anerkende nødvendigheden ved at forny oversættelsen. </div></div><div><br /></div><div>Og det er så det arbejde jeg har fået lavet, og er kommet frem til gennem en sammenligning af disse ti oversættelser, som jeg kunne få fat på. Det kunne have været sjovt at fortsætte gennem hele Juleevangeliet, men som sagt var kun disse fem vers tilgængelige for Resens oversættelse, og jeg syntes at den var vigtig at få med. Ikke kun fordi at den Resen-Svaningske bibel er den mest indflydelsesrige oversættelse i dansk bibeloversættelseshistorie, men også for at jeg ikke havde et kæmpe hulrum i sammenligningen mellem 1550 og 1814 (som muligvis var en revision af 1740).</div><div>Håber at det har været et interessant kig gennem den danske bibelhistorie, jeg ved at det var det for mig, i hvert fald.</div><div><br /></div><div>Så må I have en glædelig jul 💓</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>*PS. netop som jeg er ved at blive færdig med at skrive dette blogopslag, finder jeg tilfældigvis en video fra danmarkshistorien.dk, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=RGHgwHEs0oM&ab_channel=AarhusUniversitet">om de gamle juletraditioner i 1600- og 1700-tallene</a>, og her er givet et kort glimt af Christian IV.s bibel fra 1633, slået op på Lukas 2.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirxIEeIrrZGokF9wcfFZs1s4AbPTjpj9yvd7ZwtFTOaGqnhTvzxt82novPiBykZYT7Lmd_MRviU_yjopfoz994H3Sac6qsDY3Bfv1BKHD6VTxG7XldLU5rN3ctvPBBoZeOi2c9LgmFzlGHG4MM0HJ7vvCIssZ3NIgLtzk_MVLJTuyD9L4g6sjncY9J/s1920/Chr%20IV%20Juleevangeliet.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirxIEeIrrZGokF9wcfFZs1s4AbPTjpj9yvd7ZwtFTOaGqnhTvzxt82novPiBykZYT7Lmd_MRviU_yjopfoz994H3Sac6qsDY3Bfv1BKHD6VTxG7XldLU5rN3ctvPBBoZeOi2c9LgmFzlGHG4MM0HJ7vvCIssZ3NIgLtzk_MVLJTuyD9L4g6sjncY9J/w320-h180/Chr%20IV%20Juleevangeliet.png" width="320" /></a></div><br />Det fokuserer desværre kun på de tre første vers, så jeg ville alligevel ikke kunne bruge det i min sammenligning, hvis jeg havde fundet det tidligere. Der står:</div><div>"1. Oc det begaff sig paa den tid / at der udgick en Befaling / af Keyser Augusto / At all Verden skulde beskrifuis til Skat.</div><div>2. Di denne beskrifuelse vaar den Allerførste / oc sceede paa den tid / der Cyrenius vaar Landsherre i Syrien.</div><div>3. Di huer mand gick / at lade beskrifue sig til Skat / huer til sin Stad.</div><div>4. ?? giorde oc Joseph sig rede / af ????? [Nazare]th til Jø-???".</div><div>Til Jø- tyder på at det besvarer mit spørgsmål fra tidligere, at Christian IV.s bibel også kaldte Judæa for Jødeland, så vi kan vist takke Resen for at Judæa vandt igennem som det korrekte navn på dansk.</div>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-79924365205464886362022-12-08T17:41:00.000-08:002022-12-08T17:41:10.681-08:00Rundt på gulvet: Fra Bibeloversættelser til H.C. Andersen<p> Denne blogpost begyndte som - hvad der lignede - en simpel idé om at sammenligne en række danske bibeloversættelser, for at analysere sprogets udvikling i de små 500 år siden Christian 2.s finansierede oversættelse af Det Nye Testamente i 1524, og finde ligheder og om der er - hvad vi i historieforskningen kalder - verbal overensstemmelse, dvs. at de ikke bare siger det samme, men ofte bruger de samme ord. Men det viste sig hurtigt at jeg blev overumplet af mulige bibelanalyseemner.</p><p>Jeg havde gjort et lignende stykke komparativt arbejde til Bibelundervisning her i FH Aalborg - ledet af min far - hvor vi over tre uger gennemgik Paulus' brev til menigheden i Galatien. Min far brugte f.eks. mit arbejde da han talte om Åndens frugter i kap. 5, og fremhævede udviklingen i de danske oversættelser.</p><p>Men en ting der ærgrede mig var, at udover Christian 3.s bibel fra 1550 - <a href="https://tekstnet.dk/christian-3-bibel/metadata">som nu er frit tilgængelig på Bibelselskabets officielle hjemmeside btw</a> - så har det ikke været let at få fat på gamle oversættelser. Jeg har selv Margrethe 2.s autoriserede oversættelse fra 1992, og Hverdagsdansk oversættelsen fra 2007, men måtte "låne" - uden at spørge om lov først - min mors gamle bibel med NT oversættelsen fra 1948. I Bibel-appen på telefonen kan man få 1871 Bibelen, hvor NT oversættelsen er fra 1819.</p><p>Men det efterlader jo så et kæmpe hulrum mellem 1550 og 1819, og det der virkelig ærgrede mig var, at stort alle steder jeg søgte om forskellige danske bibeloversættelser, blev den Resen-Svaningske Bibel fra 1647 hele tiden fremhævet som den mest betydningsfulde bibeloversættelse i dansk bibelhistorie, men den var ikke tilgængelig nogen steder - end ikke som en PDF-fil. Oversættelsen som alle autoriserede oversættelser siden 1647 var bygget på, helt frem til 1992-oversættelsen som var den første siden 1607 som i stedet oversatte fra grunden af.</p><p>Så jeg lærte at Resen-Svaningske Bibel 1647 var en revision af Hans Svane over Hans Poulsen Resens Bibeloversættelse fra 1607. Resens oversættelse var den første danske bibeloversættelse som i stedet for at oversætte fra Luthers tyske oversættelse, i stedet gik til grundsprogene - hebraisk, aramæisk og græsk - men fordi at Resen havde holdt sig alt for tæt op af originalsprogene, var hans bibeloversættelse ikke særlig letforståelig for den danske almue. Hans Svanes revision af oversættelsen omgjorde den til forståeligt dansk (selvom at forskere mener at Resen nok selv stod for det meste af revisionen i løbet af de 40 mellemliggende år).</p><p>Jeg søgte og søgte og søgte, men det viste sig forgæves. Hverken Resens eller Resen-Svaningske oversættelser har været til at finde online - for mig i hvert fald. Det bedste resultat jeg kunne finde var <a href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/oversættelsen-var-ikke-god-men-den-var-den-første">en artikel fra Kristeligt Dagblad om hvorfor at Resens oversættelse både var dårlig og altbetydende for dansk bibelhistorie.</a> På bunden af artiklen var en lille rubrik som sagde "Juleevangeliet ifølge Resen". Jamen, okay så... Hvis jeg gerne ville prøve at lave en sådan komparativ analyse, der inkluderer så mange af de ældste danske oversættelser som muligt, så må valget jo så være Lukasevangeliet kapitel 2. (Mere præcist vers 1-5, for det er alt artiklen gav.)</p><p><br /></p><p>Så jeg begyndte at samle de forskellige bibeloversættelser jeg kunne få fat på, til at sammenligne med dette korte stykke fra Resens oversættelse. For det meste sagde oversættelserne det samme - på hver sin vis - men Hverdagsdansk oversættelsen adskilte sig fra dem alle på én bestemt façon. "Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien." Denne oversættelse gik ikke kun imod traditionen der siger at Jesus blev født mens Kvirinius var statsholder/guvernør i stedet for før, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=8NdQVtzjckA&ab_channel=UsefulCharts">men den mindede mig også om en video jeg så sidste jul angående historieforskningen om hvornår det var at Jesus blev født.</a> Jeg fik en idé om hvis der var folketællinger i Judæa før Kvirinius' berømte, kunne de modsigende detaljer i fortællingen om Jesu fødsel, evangelisterne imellem, måske forenes. Og så blev jeg nødt til at undersøge det emne nærmere, for ikke at ende med at sige noget helt fejlagtigt, så jeg sad nu og læste op om Publius Sulpicius Quirinius's tid som guvernør i den romerske provins Syrien, og hvad man ved om den folketælling af Judæa som han stod for. Men så blev jeg også nødt til at læse op om kong Herodes, fordi i Lukas 1:5 står der nemlig "I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias." Men hov kong Herodes den Store døde i år 4 fvt. og Kvirinius' folketælling af Judæa foregik i år 6 evt., så nu blev jeg også nødt til at nærlæse hvad Matthæus skriver.</p><p>Efter at de vise mænd (NOGLE vise mænd, der står IKKE tre) rejser hjem udenom Herodes begår han så barnemordet i Betlehem (efter sigende, men det kommer jeg tilbage til). Matt 2:19-23 "Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer." Da Herodes den Store døde i 4 fvt. blev hans rige delt mellem tre af hans sønner samt han søster Salome. Herodes Arkelaos blev konge over Judæa og Herodes Antipas blev konge over Galilæa. Så den Herodes der var konge da Jesus blev født jf. Matthæus er helt klart Herodes den Store. Interessant siger Matthæus at Josef ikke rejste hjem til Betlehem, fordi at Herodes' søn Arkelaos var blevet konge over Judæa, men bosatte sig i stedet i Nazaret i Galilæa, selvom at Antipas, kongen over Galilæa, også var søn af Herodes.</p><p>En interessant sammenligning mellem Matthæus og Lukas er her, at Josef og Maria hos Matthæus bor i Betlehem, og flytter til Nazaret for at profetien om at "han skulle kaldes nazaræer" kan blive opfyldt, og hos Lukas bor de i Nazaret og de rejser til Betlehem, fordi profeterne sagde at Messias skulle fødes i Betlehem, før de rejser hjem til Nazaret igen.</p><p>Hos Matthæus var årsagen til at Josef og Maria rejste fra Betlehem at en engel advarede dem om at kong Herodes ville den nyfødte Jesus til livs. Nyfødte siger jeg, men det er jo kun på grund af traditionen jeg er opvokset med, der står jo intet om Jesu alder, og da kong Herodes - efter sigende - beordrer barnemordet i Betlehem "lod han alle drenge på to år og derunder myrde", så Jesus har måske været to år gammel da familien flygter til Egypten. Og når jeg siger "efter sigende" når jeg snakker om barnemordet i Betlehem, så er det fordi at Matthæusevangeliet er den eneste skriftlige kilde vi har om begivenheden. De tre andre evangelier nævner det ikke. De samtidige historikere såsom Josefus og Nicolaus af Damaskus har heller intet om det. Josefus er interessant her i det han som jøde ikke kunne lide Herodes den Store, og ikke stod tilbage for at nævne flere af de ugerninger som han gjorde. Så at Josefus ikke har skrevet om en så hæslig tragedie, gør det langt mindre sandsynligt - ud fra et historikerperspektiv - at barnemordet overhovedet fandt sted. I stedet mener forskere, at skrønen er baseret på en begivenhed som vi ved fandt sted, nemlig at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, og eftersom at han var en, lad os sige kontroversiel personlighed, blandt datidens jøder, er den historie blevet udbredt og gjort større, indtil at Matthæus skrev den ned sådan som han havde hørt den.</p><p>Det næste emne der fangede mig, midt i læsestoffet var hvordan Kristen litturgi regnede ud hvor mange børn angiveligt blev dræbt i Betlehem. Tal der rangerer fra 14.000 til 144.000 drengebørn. Da jeg læste de tal, tænkte jeg, det var da godt nok nogle høje tal, i forhold til en mindre landsby for 2000 år siden, som nok næppe har haft mere end højst et par hundrede indbyggere. Historien om at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, udviklede sig til at han henrettede 144.000 drengebørn. Ja, dette fik mig til at tænke på citatet "Det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!". Og da mine planer om at lave en komparativ analyse af danske bibeloversættelse nu havde ledt mig til H.C. Andersens eventyr sagde jeg stop! Hvis jeg ikke begynder at skrive nu, vil kun Gud vide hvor jeg ender med at havne op henne.</p><p><br /></p><p>Jeg undskylder at dette blogoplæg er over det hele, men det var sådan mine tanker fløj rundt, og jeg håber, at nu da jeg har skrevet dem ned, kan jeg gå i gang med den komparative analyse, uden for mange forstyrrende tanker, og have det oplæg klar inden julen er ovre.</p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-28570319252211680492022-11-12T06:51:00.003-08:002022-11-12T06:51:43.558-08:00En spilkoncert, og dets vedvarende minder<p>Jeg tror ikke, at jeg har talt om Final Fantasy her på bloggen før - i så fald må det have været før den 3 år lange pause inden jeg begyndte på uni - og det overrasker faktisk lidt mig selv, taget i betragtning hvor stor indflydelse på mit liv serien har haft.</p><p>For dem der ikke kender serien, så kort fortalt, Final Fantasy er en Japansk spilserie - hovedsageligt i RPG-genren (Role-Playing Game), men sommetider også i andre genrer - som begyndte på Nintendos FamiCom (Family Computer, den der i Vesten hed NES/Nintendo Entertainment System) 1987. Mange elementer i serien går igen mellem spillene - såsom krystaller, luftskibe, en mand ved navn Cid m.m - men hvert spil er i sit eget univers (med mindre andet er specificeret f.eks. Final Fantasy X-2).</p><p>Hvorfor bringer jeg Final Fantasy op nu? Tjaeh... der er to årsager, måske tre.</p><p>Den måske tredje årsag er at om lidt over en måned har serien 35-års jubilæum, og som en der har fulgt serien i snart 20 år, så er det et jubilæum som er værd at markere.</p><p>Men de egentlige årsager er, at jeg har været i humør til at spille spillene igennem igen - hvad jeg har været i gang med - og så at i de her dage er det ti år siden at jeg var med min far i Royal Albert Hall i London, og høre Philharmonic spille "Distant Worlds Music from Final Fantasy 25th anniversary" koncert.</p><p>Fordi at jeg har været i gang med at spille flere af spillene igennem igen - pt. har jeg spillet FFV-FFIX og halvvejs gennem FFX - har jeg haft tanker om måske at skrive lidt om dem, men jeg har fundet det svært at finde ud af hvad jeg ville sige om dem. Da de jo hver især foregår i deres egne universer, er det svært at finde på ting at sige, uden at skulle gå ind i en hel afhandling om hvert spil, men måske en dag kan jeg finde på noget at sige om f.eks FFVII's tema om naturresourcer og livscyklusser, eller FFIX's tema om eksistentialisme og forpligtelser. Men det er lige lovligt tungt at tale om nu.</p><p>I stedet vil jeg i dag fokusere på den anden årsag, nemlig koncerten i London for ti år siden, om musikken i serien og mine minder om koncerten.</p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">Om musikken i Final Fantasy</h3><p>Musikken i Final Fantasy er skrevet til diverse scener man kan komme ud for i et spilscenarie:</p><p>Startet ud på et nyt eventyr? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=jIk0PAWIo7A&ab_channel=S1HOURMUSICS">Hvad med noget glad upbeat musik?</a></p><p>Ankommet til en ny by? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=AcLalZOjyqM&ab_channel=Sandkurvan">Her er noget beroligende musik.</a></p><p>Kommet i slagsmål med monstre? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=b8TdhrqIc9c&ab_channel=OzzylifesonSoundtracks">Jeg har noget musik der vækker adrenalinen.</a></p><p>Rejser rundt i blomsterfyldte enge? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=CfLdMzVT9Ws&ab_channel=lastcn">Så har vi noget fredfyldt og idylisk musik.</a></p><p><a href="https://www.youtube.com/watch?v=awvedzm4En0&ab_channel=NortonFoskett">En intens situation?</a></p><p>Et monster fra rummet angriber verden? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=G8eCJCcBelo&ab_channel=NobuoUematsu-Topic">Her har vi noget musik der er skrevet i en helt anden stil end resten af soundtracket.</a></p><p>Du befinder dig i en helt anden verden, og ved ikke hvad der er virkelighed mere? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ADgLi67mwT0&ab_channel=torandre93">Et sombert musikstykke.</a></p><p>Eller hvad med en hel operasekvens, der bliver afbrudt midt i finalen? Jo, der har vi skam også musik.</p><p><br /></p><p>Når man taler om musikken til Final Fantasy, så kan man ikke komme uden om også at nævne Nobuo Uematsu. Selvom at han ikke er den eneste komponist, som har skrevet musik til serien, så er det ham der skabte musikken til serien. Uematsu komponerede musikken til FFI-FFIX alene, og samarbejde om musikken til FFX og FFXI, han skrev temasangen til FFXII og skrev musikken til første version af FFXIV. Foruden diverse spin-off projekter han også har arbejdet på.</p><p>Andre komponister der har bidraget musik til Final Fantasy serien er bl.a. Masashi Hamauzu (FFX & FFXIII), Hitoshi Sakimoto (FFXII & FF Tactics), Masayoshi Soken (FFXIV & FFXVI) og Yoko Shimomura (FFXV). Hvor alle har kontribueret godt musik til serien (ja også Hamauzu, selvom jeg ikke er den store fan af FFXIII's musik), så er der ingen tvivl om at det er Uematsu's musik som bliver husket mest.</p><p>Tag en sang som "The Prelude", en arpegio der går op og ned over fire oktaver, så er det (vist nok) den mest genbrugte melodi i hele Final Fantasy serien - langt mere end sangen som ellers anerkendes som seriens hovedtema. Uematsu skrev sin Prelude på fem minutter, da han på deadline blev bedt om at skrive et kort stykke musik som kunne spille på startmenuen, og han har siden kommenteret flere gange over hvor flov han var at den simple melodi blev den mest genbrugte sang i serien.</p><p>Men nu begynder jeg bare at plapre løs, så jeg stopper her, inden den korte oversigt, bliver hovedelementet i denne blogpost.</p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">Optakten til koncerten</h3><p>Jeg husker ikke hvornår det var at jeg hørte om at Distant Worlds ensemblet ville komme til London i 2012 - jeg kendte til det førhen - men jeg ved at jeg må have talt med ikke mindst min far om han kunne overtales til at tage med, men også med underviserne på Glostrup Produktionshøjskole, fordi jeg husker at de en dag, i løbet af foråret, lod mig sidde ved computeren i kø til at betille billetter indtil næsten en halv time inde i undervisningen, sådan at jeg kunne bestille to billetter straks salget åbnede - knap fem minutter senere var salget udsolgt, så jeg takker for det. Hvilken dag det var kan jeg ikke huske, og af en eller anden grund har jeg ingen mail, der bekræfter købet af billetterne. Måske gjorde jeg købet på min gamle/første mail, som en pædagog på en tidligere skole lavede for mig, men som ikke eksisterer mere.</p><p>Mens jeg stod for bestillingen af billetter, stod far for selve rejsen til London - flybilletter og logi hos en ven af familien. Vi oplevede at se den nye James Bond film - Skyfall - i Odeon Theatre (jeg har muligvis stadig billetten, men er ikke helt sikker, jeg tror jeg så den for to-tre år siden).</p><p>Jeg kan ikke huske hvilken én af aftenerne det var, men enten den 2. eller 3. november var det så at vi kom til Royal Albert Hall, vi må have siddet højt oppe på et af gallerierne, for far havde højdeskræk, når han skulle stå op. Der var - jeg tror - omkring en snes gæster som var kommet i udklædning.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfCW7-EX4Og1YlDIE8ViuwaXkXb2T7RKwLzRjCwKq3ICztSC6R_6HoUNuK8IFnNYruYjV9nxH-dQJLqc3Pg3aF0RzbdUCpQyJUNw3r8Z84gc-QOst2zFNXhUhCZG7ZcKb8iO_pXi0ou91NHdJpeGAkGF2bsNO7Rd2tAM8h47kCqSb-ShrwF3q3zHPV/s2048/Distant%20Worlds%20koncert.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1226" data-original-width="2048" height="384" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfCW7-EX4Og1YlDIE8ViuwaXkXb2T7RKwLzRjCwKq3ICztSC6R_6HoUNuK8IFnNYruYjV9nxH-dQJLqc3Pg3aF0RzbdUCpQyJUNw3r8Z84gc-QOst2zFNXhUhCZG7ZcKb8iO_pXi0ou91NHdJpeGAkGF2bsNO7Rd2tAM8h47kCqSb-ShrwF3q3zHPV/w640-h384/Distant%20Worlds%20koncert.jpg" width="640" /></a></div><p>Når far taler om koncerten plejer han at sige, at hvis han havde haft netværksforbindelse på sin telefon, ville han have taget et billede, og sætte det op med teksten "Jeg bfinder mig i Nerd Central". </p><p><br /></p><h1 style="text-align: left;">Koncerten</h1><h3 style="text-align: left;">NES-generationen (1987-1990)</h3><p>Koncerten begyndte med "The Prelude" </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/XX9AroX7x1o" width="320" youtube-src-id="XX9AroX7x1o"></iframe></div><p>Meget passende at starte en koncert af med et præludium. Musikstykket starter med arpegioen over fire oktaver spillet på et blødt-lydende instrument - måske en harpe, men det kan også være på klaver, - efter den ottende arpegio kommer pigekoret ind, og nynner harmoniakkorderne som blev introduceret i FFIV (helt tilbage i 1991, de er lige så gamle som jeg). Efter at have sunget en hel runde (eller 1 minut 40), begynder strygerne stille og roligt at supplere pigerne, og så småt kommer blæserne ind og overtager harmonien, mens arpegioen stadig kører derudaf, før de markerer musikstykkets afslutning.</p><p>For et musikstykke der er så simpelt, er det fascinerende hvor meget følelse man kan få ud af det, og hvor forskelligt det kan arrangeres. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=I9XSXVP8j7U&ab_channel=OSTGamesHQ">Som sagt blev harmoniakkorderne tilføjet til sangen i FFIV</a>, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=lYE4H6VMqaY&ab_channel=CidPrime">før det var der kun arpegioen</a>. Derefter var det <a href="https://www.youtube.com/watch?v=hmRuoSB8l3k&ab_channel=NobuoUematsu-Topic">først med FFX at der kom en større udvikling til</a>, da det fik et elektronisk arrangement. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=OxXeejVk2Xg&ab_channel=Synapsidae">FFXII's version starter allerede med harmonien, frem for at bygge op til den</a>, mens <a href="https://www.youtube.com/watch?v=uXiHhrpP52A&ab_channel=MasashiHamauzu-Topic">FFXIII derimod brugte arpegioen som baggrundsharmoni til en anden sang</a>. Personligt er min egen yndlingsversion af Prelude <a href="https://www.youtube.com/watch?v=a8S8GJ49pPg&ab_channel=arezeus">den fra FFVII</a>.</p><p><br /></p><p>Herefter begyndte orkestret så at spille et musikstykke fra hvert af spillene efter udgivelse, altså FFI-FFXIV. Dog synes jeg at de snød med det samme. "Medley 2002 FFI-III" </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/NQojmY1AD5A" width="320" youtube-src-id="NQojmY1AD5A"></iframe></div><br /><p></p><p>Medleyet starter med lidt af "Prelude", før det rigtig går i gang med medleyets hovedsange. Nogle træblæsere i basrepertoiret - måske oboer eller fagotter - starter en glad rytme sammen med strygerne, og får selskab af de højere træblæsere, som spiller hovedmelodien i "Main Theme of Final Fantasy (I)". I B-sektionen af sangen kommer nogle bjælder med ind i harmonierne, som støtter den glade stemning. Anden gang vi går igennem melodien, overtager strygerne hovedmelodien. Derefter kommer en stille overgang til "Matoya's Cave", før strygerne går igang med stykket, og de høje træblæsere tager melodiens B-sektion, mens de dybe strygere giver en staccato rytme, før blæserne og strygerne sammen spiller slutningen på melodien. Med en kort pause kun med harpe og strygere, går medleyet over til "Aria, Maiden of Water", med melodien spillet af træblæserne. Strygerne kommer ind og understøtter de høje toner, til sidst i melodien, før de overtager den i den anden runde gennem melodien. Så kommer nogle glade og nysgerrige xylofoner og markerer overgangen til næste sang i medleyet, nemlig "Chocobo", hvis A-sektion i hovedmelodien bliver spillet af messingblæserne, mens træblæserne overtager B-sektionen, og de kører en tur igennem melodien igen på samme måde, før de går helt Overture, med store pauker og alle de store/stærke instrumenter, og markerer overgangen til det sidste nummer i medleyet "Rebel Army", med hovedmelodien spillet af messingblæserne, mens strygernes harmoni indikerer en royal setting. Derefter bliver det næsten helt Marchmusik, med slagtøjet på højt blus. En kort sektion hvor strygerne får hovedrollen, mens de andre instrumenter opbygger, indtil kun messingblserne får lov til at spille, før vi igen kommer tilbage til marchmusikken. Og slut.</p><p>I løbet af dette otte minutter lange medley, bliver fem sange spillet: The Prelude (FFI); Main Theme of Final Fantasy (FFI); Matoya's Cave (FFI); Aria, the Maiden of Water (FFIII); Chocobo Theme (FFII) og The Rebel Army (FFII). Når nu meningen med koncerten var at fejre Final Fantasy seriens 25-års jubilæum ved at spille et musikstykke fra hvert af spillene i hovedserien, så blev jeg skuffet over at de ikke havde unikke sange fra de første tre spil, men istedet klumpede dem sammen. Ja, det er sandt at disse tre spil på FamiCom/NES var på så gammel hardware, at sangene sjældent kunne være mere end 30-45 sekunder lange, - og vil derfor nok være besværlige at skrive et fuldt orkestralt arrangement for dem, - men hvert af spillene har masser af musik i sig selv, så de kunne have lavet medleys for hvert af spillene selv. Jeg foretrækker selv at lytte til YouTuberen RebeccaETripp's Final Fantasy medleys, som hun har lavet over hvert spil frem til FFX. Uden at bruge kampmusik, har hun for FFI og FFII hver et ti minutter langt medley, og for FFIII et 14 minutters medley. Her er en liste over sangene i hendes medleyer:</p><p><br /></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/vU_v6tbjV7I" width="320" youtube-src-id="vU_v6tbjV7I"></iframe></div><br /><p></p><p>Menu; The Prelude; Dead Music; Inn; Cornelia Castle; Main Theme of Final Fantasy; Airship; Shop; Chaos Shrine; Gurgu Volcano; Floating Castle; Underwater Temple; Matoya's Cave og Ending Theme.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/hXeQuuZosMA" width="320" youtube-src-id="hXeQuuZosMA"></iframe></div><br /><p>Town; Main Theme of Final Fantasy II; Imperial Army Theme; Dungeon; Chocobo Theme; Magician's Tower; Castle Pandemonium; Ancient Castle; Finale og The Rebel Army Theme</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/KYGlpp0KF8A" width="320" youtube-src-id="KYGlpp0KF8A"></iframe></div><p>Crystal Cave; Eternal Wind; Djinn's Curse; Return of the Warrior; Doga and Unne's Theme; The Dark Crystals; The Boundless Ocean; The Dungeon; Crystal Tower; Forbidden Land Eureka og Aria, The Maiden of Water</p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">SNES-generationen (1991-1994)</h3><p>Men efter det medley, som jeg blev lidt skuffet over, kom vi til FFIV, her havde Distant Worlds valgt et ny sang, som de ikke havde arrangeret før, "Battle With the Four Fiends" </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/zf9e9lJgaVU" width="320" youtube-src-id="zf9e9lJgaVU"></iframe></div><p></p><p>Arrangementet starter med trommer/pauker der giver en tryggende følelse, før strygerne åbner sangen, og paukerne bliver stærkere, indtil at alle blæsernes staccato markerer at nu er kampen med Golbez's fire løjtnanter begyndt. Mesingblæserne tager over, kun med paukerne som fylde, strygerne tager over for blæserne, med denne her undertryggende følelse - jeg tænker lidt ligesom Hitchcocks Psycho strygere giver en ubehagelig følelse - før blæserne kommer ind med nogle staccato brag, før alt bliver stille. Strygerne lægger nu en grund med nogle mørke akkorder, lidt bølger i træblæserne giver lidt opløftning midt i alt det tunge, før alle blæserne brager frem igen og markerer tilbage til undertrykkelsen. Mens messingblæserne spiller melodien går paukerne/slagtøjet vildt, strygerne vokser en smule, før de overtager melodien fra messingblæserne, mens blæserne i stedet brager tryk på taktslagene, for at understrege at der ingen stilhed og fred er at finde her. Strygerne får nu scenen for sig selv til B-stykket af hovedmelodien, før nogle stille messingblæsere begynder på A-sektionen igen med nogle stigende strygere, som så tager en kort sektion med ny musik der ikke findes i originalsangen, før at de begynder på en opbygning, med slagtøjet i baggrunden, og messingblæsernes inklusion af A-sektionen hér i arrangementet, giver en sensation af et stigende håb, midt i al denne undertrykkelse. Og så kommer blæsernes bragende staccato igen og sætter en stopper for håbet. Messingblæserne går tilbage til grunden af mørke akkorder før strygerne går all-in på trykket, med blæsernes, nærmest, skrig/krigsråb på slagmarken, før det hele kulminerer i flere staccato brag. Herefter bygger strygerne igen op, og med paukernes sporadiske slag er det næsten som om at nu er vi nået til afslutningen i slaget, afgørelsens time. Blæsernes staccatobrag fører til strygernes - nu næsten desperate - forsøg på, at undertrykke, og stadig med staccatobrag på taktslagene, men hovedmelodien bliver afbrudt af messingblæsernes intervention, som fører til at staccatobragene daler i styrke, og bindingsleddet i originalsangen bliver hér nu kun spillet af de dybe træblæsere. Pusten er gået ud af mørket. Strygerne optager nu hovedmelodien, og staccatobragene forsøger at genindføre følelsen af undertrykkelse, men styrken er væk. Et sidste forsøg med messingblæserne på hovedmelodien, før de taber tråden, og med to staccatoslag - ikke brag - slutter sangen.</p><p>Jeg kan godt lide dette arrangement. Måske lægger jeg for meget i det, eftersom at jeg kender musikken, og ved hvad sangene repræsenterer i spillene, men det er hvad jeg fik ud af at lytte til dette arrangement.</p><p><br /></p><p>Næste sang kom fra et af mine yndlingsspil i serien, nemlig FFV, og sangen der var valgt er en jeg rigtig ofte fanger mig selv i at nynne hele tiden, så hvor godt klarer Distant Worlds' arrangement af sangen "Main Theme of Final Fantasy V" - nogle gange kaldet "Ahead on Our Way" - sig? </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/EEiFm-l2J0M" width="320" youtube-src-id="EEiFm-l2J0M"></iframe></div><p></p><p>Tjaeh, jeg kan sige med det samme, at jeg aldrig har været en fan af den nye åbning til sangen, som der er blevet skrevet til de orkestrale arrangementer. De brugte den samme åbning i Tour de Japon koncerttourneen i 2004, og jeg brød mig heller ikke om den dengang. Første gang jeg hørte denne åbning til sangen tænkte jeg "Hvad er det her jeg lytter til, det er da ikke FFV's hovedtemasang, åh, nu to minutter inde i arrangementet begynder sangen jeg kender endelig". Nogle sange i Final Fantasy serien begynder bare lige brat på, så der kan det godt give mening at et orkestralt arrangement skriver en åbningssektion som blødgør overgangen til sangen. Men hvad "Main Theme of Final Fatasy V" angår, så har det allere en åbningssketion, og den bygger på elementer som også findes i selve sangens harmonidele, i modsætning til den orkestrale åbningssektion som bare er der for at give sangen mere fylde, men som i sidste ende ikke flyder/samarbejder med resten af sangen.</p><p><a href="https://www.youtube.com/watch?v=1nuD2QxNNZw">Prøv at lyt til orginalen</a>, hé tager det kun otte sekunder til at komme ind i hovedmelodien. Åbningen her starter med en harpe der spiller noget lignende arpegioer, og strygerne giver en rytme, mens en trompet indikerer at der skal til at ske noget, mens harpen bliver hurtigere, og så er hovedmelodien i gang. Mens trompeten spiller hovedmelodien, fortsætter strygerne den samme rytme, og nu er derogså tilføjet en bas der agerer som kontramalodi. Som melodien når B-sektionen, kommer harpen ind igen, og kører nu i buer op og ned, mens strygerne træder tilbage og holder akkorderne, og percussion er blevet tilføjet, med en god mængde High-hat.</p><p>Nåh men okay, jeg bryder mig ikke om åbningenssektionen i Distant Worlds' arrangement, men hvor godt holder resten af sangen? Hovedmelodien er givet til træblæserne, hvilket giver sangen end mindre iver af eventyrlyst, og bassens kontramelodi er MIA. Strygernes rytme i A-sektionen overlever, men de går hen og overtager hovedmelodien i B-sektionen, så deres akkorder, som bandt harmonien sammen er væk, det samme er harpens buer, og i steder er der sporadiske input af træblæserne. Bassens kontramelodi i overgangen fra B-sektionen til A-sektionen kommer nu i brug, men i stedet går arrangementet over til en reprise af den tilføjede åbningssektion, som vi så skal døjes med igen før vi endelig kommer tilbage til hovedmelodien. Jeg har ikke meget at sige om anden gennemgang af A-sektionen, den er stille, hen imod overgangen til B-sektionen bliver bassens kontramelodi insinueret, men bliver aldrig spillet helt. Har heller ikke noget at sige om B-sektionen, men som sangen slutter skal arrangementet selvfølgelig minde os om den møjsommelige åbning.</p><p>Så ja, en af mine yndlingssange fra et af mine yndlingsspil i serien, og jeg er ikke fan af det orkestrale arrangement. Stort set alt der gjorde originalen fantastisk, er enten ikke-eksisterende, eller bliver kun lige præcist insinueret. Jeg tager originalversionen over arrangementet enhver dag.</p><p><br /></p><p>Men hvad så med den næste sang, "Phantom Forest" fra FFVI? </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/pFRbgP3yhAU" width="320" youtube-src-id="pFRbgP3yhAU"></iframe></div><p></p><p>Generelt beholder det originalens stemning, så det er jo med det samme et plus. Igen starter vi med en nytilføjet åbningssektion, som sætter stemningen for resten af sangen. De mørke akkorder i denne sang er ikke undertrykkende som den tidligere, men i stedet mysteriøse, og nysgerrige om hvad der mon venter én lige rundt om hjørnet. Efter braget begynder sangen for alvor. Her holder strygerne akkorder som beholder stemningen, og nogle staccatostrygere giver følelsen af nysgerrighed midt i det ukendte vi befinder os i, nogle bjælder føjer til mystikken omkring. Endelig kommer træblæserne og leder os til hovedmelodien, efter lidt tid begynder messingblæserne at melde sig på banen, først sammen med strygerne, men overdøver dem snart, men før de formår at blive til hovedharmonien, bliver strygerne hovedmelodien og træblæserne bliver harmonien. Et par af de høje træblæsere har overtaget bjældernes rolle, og hopper rundt for at vi beholder den her følelse af nysgerrighed, som melodien er vokset. Et par klokker sætter en pause på harmonien et kort øjeblik, før alt blæser op igen, og et par pauker markerer afslutningen på første gennemgang af sangen. De glade træblæsere som hidtil har signifikeret nysgerrighed, er nu udskiftet med en følelse af uvisthed om hvad der er kommende. Faktisk så er det næste der kommer i arrangementet en ny komponeret sektion, så for dem af os der kender sangen er der nemlig uvished i det kommende. Træblæserne får lige lov til at spille hovedmelodien, midt i de ukendte harmonier for en kort stund. Som klokkespil begynder på ny, bliver musikken stille, før vi vender tilbage til sangen som den var først, med de nysgerrige hop nu spillet på strygerne.</p><p>"Phantom Forest" er et godt arrangement - næsten fantastisk når sammenlignet med det forrige.</p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">PS1-generationen (1997-2000)</h3><p>Fra et godt arrangement af en okay fin nok sang, til en sang jeg aldrig har forstået populariteten bag. Jeg kan huske til koncerten at dirigenten Arnie Roth, sagde noget om at publikum gerne måtte synge med på den næste sang, og den latinske tekst ville komme op på storskærmen, hvorefter han bad pianisten spille tre toner - F-F-D - og hele halen jublede, mens jeg bare sad og rystede på hovedet.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/zkZGFNCS6iQ" width="320" youtube-src-id="zkZGFNCS6iQ"></iframe></div><br />"One Winged Angel" er en sang jeg helst ikke vil bruge for meget tid på. Jeg synes sangen fungerer godt hvor den bliver spillet i FFVII, men jeg har aldrig syntes den har fungeret udenfor den placering, og virker altid bare som fanservice - fanservice som virker negativt på mig - så vil ikke tale mere om den sang. Det orkestrale arrangement følger originalen næsten alt for perfekt, det er alt jeg har at sige om det.<p></p><p><br /></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/5S9AGkqF2oo" width="320" youtube-src-id="5S9AGkqF2oo"></iframe></div><br />For FFVIII spillede orkestret "Don't be Afraid", som er spillets almene kampmusik. Det starter med en trommehvirvel der leder strygerne og messingblæserne i gang til en hvirvel som siger, at nu sker der noget, vær klar til kamp. Med cymballernes brag, ville originalen gå i gang med hovedmelodien, men her er der lige to takter uden at der sker noget, før at strygerne begynder på melodien. Messingblæserne holder pulsen oppe, og træblæserne kører voldsomt i de høje tonedrag, det gør næsten at hovedmelodien bliver gemt væk bag harmonierne, hvilket selvfølgelig ikke er godt. Efter xylofonerne har fået en chance for at være forrest, får messingblæserne endelig lov til at lade hovedmelodien køre uden at blive alt for overdøvet, og selv da xylofonerne igen kommer på, er melodien stadig tydelig nok. Harmonierne bygger op, mens hovedmelodien stadig kører derudaf, indtil pause, et lille mellemspil i strygerne som ikke findes i originalen. Messingblæserne kommer nu frem med melodien igen, mens harmonierne stiger, og så er vi tilbage til hvor vi var for et minut siden, men igen begynder melodien at drukne i harmonierne. Ellers føler jeg ikke at jeg har noget at sige om arrangementet. Måske at jeg synes at afslutningen er ret brat.<p></p><p><br /></p><p>Hvad gør man, når man som det eneste menneske i verden, er født med en hale, og forgæves har forsøgt at finde andre personer som én selv? Når man lærer at hele ens liv har været en løgn? At man er én blandt flere skabninger, skabt af en subkreator, til brug som et våben for at destruere den verden man har kendt hele sit liv? Når alt det man har vidst viser sig at være en løgn, og man går i depression? Så er det godt at man har fået sig mange venner på sine mange rejser undervejs, som kommer dig til hjælp, og kan fri dig fra din depression. Det er historien bag "You're Not Alone" - nogle gange bare "Not Alone"</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/nyQCR-8Squ4" width="320" youtube-src-id="nyQCR-8Squ4"></iframe></div><br />Ligesom FFV's musik har originalen af denne sang en åbningssektion som skaber stemningen - en mørk og fortvivlet, dog håbefuld stemning - som her i arrangementet bliver udskiftet med en ny åbningssektion, som godt nok ikke er lige så værdiløs som for FFV, men dog stadig ændrer sangens stemning. Træblæsernes staccato har en næsten glad lyd, som under hovedmelodien fortsætter hos strygerne, mens træblæserne har en mere livlig version af hovedmelodien, så den glade stemning fortsætter. Stærk kontrast til originalen sombre stemning. Igen det her er en sang som jeg klart foretrækker at høre originalen til, men nu da valget er blevet lavet til at gøre sangen gladere, virker arrangementet så for mig, med det in mente? Den gladere stemning i sangen gør at da arrangementet nærmer sig sin slutning, kan det fulde orkester fremhæve håbet. Arrangementet er fint nok - meget bedre end FFV's - det holder tro til den glade stemning som det startede med, men melodien er den samme som originalen - omend i en gladere dur - og den bliver på intet tidspunkt overdøvet. Det er godt nok.<p></p><p><a href="https://www.youtube.com/watch?v=Ha6iWPqrJeE&ab_channel=XBladenoJutsu">Igen vil jeg foreslå at lytte til originalen, og bemærk forskellene selv.</a></p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">PS2-generationen (2001-2006)</h3><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/4pzxfgzhOvE" width="320" youtube-src-id="4pzxfgzhOvE"></iframe></div><br />Den følgende sang var "To Zanarkand" - eller bare "Zanarkand" - som er hovedtemaet i FFX. Sangen er et klaverstykke, som her bliver understøttet af orkestret. Når de andre instrumenter går ind, forvirrer det næsten min hjerne, og får mig til at tænke på de forskellige versioner af temaet der bliver spillet gennem hele soundtracket. F.eks et minut inde i arrangementet, da træblæserne overtager melodien, rammer de lige det rigtige toneleje for at få mig til at tænke på "<a href="https://www.youtube.com/watch?v=W6jGseQ-dac&ab_channel=AudioParliament">The Truth Revealed</a>", som bare er samme melodi - omend spillet af de høje strygere. Og når strygerne overtager melodien får det mig til at tænke på sektionen omkring 2:48 i "<a href="https://www.youtube.com/watch?v=OYhsp-0vT18&ab_channel=NobuoUematsu-Topic">Ending Theme</a>" - selvom det dér er træblæserne som har melodien, sjovt som de er byttet rundt hva'. Jeg har ikke så meget mere at sige, det er et klaverstykke som er blevet arrangeret til fuldt orkester.<p></p><p><br /></p><p>Til sidste sang før pausen, brød orkestret den hidtidige rækkefølge, og valgte i stedet at spille et medley baseret på FFII's "Chocobo Theme". Det interessante angående Chocobotemaerne - i forhold til andre sange i serien der går igen - er at musikken er næsten hver gang arrangeret i en ny musikstil. F.eks FFIV har "Samba de Chocobo", FFV har "Mambo de Chocobo", FFVI "Techno de Chocobo", FFVII har både "Electric de Chocobo" og "Cinco de Chocobo" osv. Så et medley der indkorporerer flere af de forskellige musikstile kunne have meget potentiale.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/q5jjYUdXZeM" width="320" youtube-src-id="q5jjYUdXZeM"></iframe></div><br />"Chocobo Medley 2012" starter med bjælder og træblæsere i noget jeg ikke kan genkende - ikke engang i harmonierne eller akkorderne som ellers plejer at være tydeligt Chocobo-agtige - selv da messingblæserne kommer på banen næsten et minut inde, kan jeg endnu ikke genkende noget musik. Først halvandet minut inde i arrangementet, høres noget træslagtøj som lyder nogenlunde Chocobo-agtigt. Med det samme kommer messingblæserne og spiller staccato-åbningen på <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Ew-xApjNsUI&ab_channel=JorisColin">FFV's "Mambo de Chocobo"</a> - inklusive korets "Huh!" - hovedmelodien bliver spillet på stål-tromme, for den der eksotiske mambolyd. Efter endnu et par staccato-blæsere - og flere "Huh!"-ere - er der en slagtøjssolo, mens koret begynder at stave til "Chocobo", derefter nogle stryger-staccatoer som leder til blæsernes staccatovariant af <a href="https://www.youtube.com/watch?v=kDwAN90MKTo&ab_channel=Darkenigma28">FFXIII's "Pulse de Chocobo"</a>. Derefter tilbage til korets staveøvelse, og slut.<p></p><p>Taget i betragtning af hvor mange versioner af "Chocobo Theme" de kunne have brugt, så at de kun bruger to er noget skuffende.</p><p><br /></p><p><b>Så var der Pause.</b></p><p><br /></p><p>Men derfor behøver der dog ikke at være pause her på bloggen. Næste sang var fra FFXI. Jeg kan personligt ikke huske hvilken sang fra FFXI orkestret spillede, men en forumpost jeg fandt, skrevet et par dage efter koncerten sagde at de spillede "The Vana'diel March", men den er ikke på nogen af de udgivne Distant Worlds album, derimod har de "Ronfaure", som også har en næsten march-agtig rytme.</p><p>Da jeg ikke ved med sikkerhed hvad for en af de to det har været der blev spillet dengang, taler jeg bare kort om dem begge. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/4pr7pB-nJkg" width="320" youtube-src-id="4pr7pB-nJkg"></iframe></div><br />"Vana'diel March" har stærk percussion med de dybe strygere hele vejen igennem for at holde march-rytmen, en trompet spiller hovedmelodien, og som overgang fra A-sektionen til B-sektionen dukker "Prelude" op, i takt med marchen. <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/HjQJRLSN4yY" width="320" youtube-src-id="HjQJRLSN4yY"></iframe></div><br />"Ronfaure" var oprindeligt spillet på klassisk guitar, men i det orkestrale arrangement er den helt forsvundet. Hovedmelodien går frem og tilbage blandt de sædvanlige instrumenter, men sangen har mistet noget af sin charme uden guitaren - en tendens vi vil se mere til.<p></p><p><br /></p><p>Her begyndte dirigenten Arnie Roth så at tale om, at det nu var første gang at Distant Worlds ville spille musik fra FFXII. Musikken i det spil var nemlig ikke skrevet af Nobuo Uematsu, som alle de tidligere spillede sange var, så de skulle først lige have sikret tilladelse af komponisten Hitoshi Sakimoto. Så her var far og jeg vidner til verdenspremiere på livekoncert med FFXII - og så er det da godt at det var en af de sange jeg rigtig godt kan lide fra det soundtrack 😏 "The Dalmasca Estersand".</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/bnJEZZ37KeQ" width="320" youtube-src-id="bnJEZZ37KeQ"></iframe></div><br /> Men fordi FFXII's soundtrack på Playstation 2 allerede var optaget af et fuldt orkester, så er der her ikke nogle store afvigelser - andet end at originalen er skrevet til at loope for evigt, hvilket koncerten selvfølgelig ikke kunne gøre. "Estersand" er et glad og energifyldt musikstykke, som faktisk inkorporerer spillets hovedtema (se 0:24; 1:02; 2:14 & 2:51), perfekt til at sætte begejstringen i begyndelsen af spillet.<p></p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">PS3-generationen (2010-2013)</h3><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/e2CAeM7xgHQ" width="320" youtube-src-id="e2CAeM7xgHQ"></iframe></div><br />Ligesom "Estersand", så er "Blinded by Light" skrevet af en anden komponist end Uematsu, og er allerede i originalversionen blevet spillet af fuldt orkester, så her er der heller ikke de store ændringer - i teorien. Ikke nok med at være FFXIII's hovedtema, - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=2a1XB94SwCU&ab_channel=LosDestellos">melodien er også hovedelement i hovedpersonen Lightning's leitmotif</a> - så er det også spillets almene kampmusik, så åbningens staccato strygere skal vække én til kamp. Messingblæsernes melodi høres tydeligt over harmonierne, men er i sig selv ikke så energivækkende. Som harmonierne vokser, begynder sensationen for aktion også at vokse, indtil at strygerne overtager hovedmelodien i B-sektionen. Men selvom at orkestret følger originalen, så er det som om at det aldrig rigtig formår at skabe <a href="https://www.youtube.com/watch?v=wKR5lSKeZxk&ab_channel=LosDestellos">den rigtige slagsmålsstemning som originalen har</a>. Når jeg hører dem ved siden af hinanden, tror jeg at jeg kan pege på hvad forskellen er. I originalens A-sektion er percussion stærkere, og giver dermed en større følelse af at det her kræver styrke at overvinde, og som A-sektionen går over i B-sektionen kommer en elektrisk guitar ind, som giver noget ekstra energifyldt fylde i B-sektionen. Originalen har bare mere energi i sig, hvor orkesterversionen næsten føles som - for mangel på bedre udtryk - en søvngænger der forsøger at stå op.<p></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/bWdeMqELN-U" width="320" youtube-src-id="bWdeMqELN-U"></iframe></div><br />Endelig kom vi så til det sidste spil i hovedserien, som var blevet udgivet i 2012 - selvom FFXIV selv havde problemer efter udgivelsen, og måtte gennemgå en særlig genudgivelse i 2013 - temasangen "Answers" sunget af Susan Calloway og kor. Som aftenens første sang med tekst (rigtig engelsk tekst, ikke latin eller et kor der staver til Chocobo) ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige om den. Jeg har ikke nærstuderet teksten, og som en MMO (Massive Multiplayer Online) er det ikke et spil jeg har haft muligheden for at spille, så jeg er heller ikke sikker på sangens mening i forhold til historien i spillet.<p></p><p>Jeg kan sige at efter første refrain - Suffer (Feel) Promise (Think) Witness (Teach) Reason... etc. - har originalen her en elektrisk guitar til at uddybe harmonierne, som igen mangler hos orkestret.</p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">Ekstranumre</h3><p>Hey vi kom igennem alle hovedspillene - *host* FFI til FFIII var et medley, jeg er stadig af den mening at det ikke tæller *host* - så derfor spillede orkestret lige hurtigt seriens "Victory Fanfare" </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/CUOyRbCj5mY" width="320" youtube-src-id="CUOyRbCj5mY"></iframe></div><p></p><p><br /></p><p>Så kom vi til de ekstra udvalgte sange/musikstykker, til at fylde resten af aftenens repertoire - se der var da masser af tid til at FFI til FFIII kunne have deres egne numre. Okay jeg skal nok stoppe nu. - Det første bonusnummer var "Theme of Love" fra FFIV </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/AeXLKUDwesY" width="320" youtube-src-id="AeXLKUDwesY"></iframe></div><br />Dette nummer var et af de første kæmpesuccesser i Final Fantasys musikrepertoire, skolebørn i Japan lære at spille denne sang i musikundervisningen. Hvad skal jeg ellers sige, sangen repræsenterer hovedpersonen Cecils kærlighed til hans forlovede Rosa, og spiller i intime øjeblikke mellem dem. Hvor originalen lader til at blive spillet på en fløjte af en art, så har arrangementet her valgt at fokusere på strygerne.<p></p><p><br /></p><p>Andet bonusnummer var "Eyes on Me" fra FFVIII, så vi gik fra FFIV's kærlighedsmusik til FFVIII's kærlighedsmusik. Igen, hvis man ikke tæller det midi-ficerede latinske kor i FFVII's "One Winged Angel" med, så var FFVIII det første spil som faktisk havde sange med livevokaler; to af slagsen: "<a href="https://www.youtube.com/watch?v=q9wjSimPjPQ&ab_channel=NobuoUematsu-Topic">Liberi Fatali</a>" - som USA faktisk den ene gang brugte til synkronsvømning i OL - og "Eyes on Me" sunget af Faye Wong. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/VfBGj1kCkzo" width="320" youtube-src-id="VfBGj1kCkzo"></iframe></div><br />"Eyes on Me" er ikke med på nogle af Distant Worlds' fire album, så jeg kan kun linke til en liveoptagelse fra selve koncerten, men jeg kan også linke originalen, så I kan lytte til en god kvalitet. <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/zFLkzsym9nk" width="320" youtube-src-id="zFLkzsym9nk"></iframe></div><br />Det er svært at forklare denne sangs rolle i spillet, uden at skulle gå i detaljer, men kort fortalt: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ZMHcc9KUzII&ab_channel=ff7_freak">En soldat i Galbadia-imperiet</a> havde et crush på <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ANgBasKA7m8&ab_channel=NobuoUematsu-Topic">en klaversolist på en bar</a>. Ubevidst for ham havde hun et lignende crush på ham, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=TZ8QvI_6mZM&ab_channel=NobuoUematsu-Topic">så de kom til at snakke sammen en aften, indtil at soldaten blev kaldt til tjeneste</a>. De lovede at ses igen snart, men da soldaten aldrig kom tilbage, formoede solisten at han var død, og skrev sangen "Eyes on Me" om ham. Små 20 år senere mødes soldatens søn med solistens datter, protagonisten Squall og deutoragonisten Rinoa, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=NBLBnoNV0lc&ab_channel=jorgeVIII">og gennem denne sang fuldbyrder de deres forældres romance</a>. Så sangen der repræsenterer hovedpersonernes kærlighed, handler faktisk om deres forældre... jaeh, FFVIII har et par særlige valg når det kommer til historieformidlingen, men det er stadigt et sjovt nok spil.<p></p><p>Teksten begynder med "Whenever (I) sang my songs, on this stage, on my own", solisten synger om sin tid i baren, og hendes følelser omkring det. "I saw you smiling at me, was it real or just my fantasy", hun synger om at hun bemærker soldaten hver gang han er til stede. "My last night here for you, same old songs, just once more" Hun reflekterer over den sidste aften hun så soldaten, og hendes tanker om, skulle hun gå hen til ham eller ej. "I kind of liked it your way; how you shyly placed your eyes on me. But did you ever know, that I had mine on you" hun bekræfter at hun altid godt vidste at soldaten kun kom til baren for at høre på hende, og at hun selv var tiltrukket af ham.</p><p>Det er en god sang som jeg ikke har tænkt mig at analysere fuldt her, måske en anden gang. Distant World arrangementet er baseret på sangens reprise, der spilles over rulleteksterne, men jeg har altid fundet den version mindre fangende end originalen. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/UuFj3ztpZjc" width="320" youtube-src-id="UuFj3ztpZjc"></iframe></div><p>Kan I huske da jeg i starten af den her blog talte om, at Final Fantasy havde musik til en opera? Det var det næste stykke musik som orkestret spillede for os. "Opera Maria and Draco" - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=iBTmopsDJNk&ab_channel=goodgametunes">i rockarrangement også kendt som "Darkness and Starlight"</a> - teknisk set er det forkert at kalde operaen i FFVI for ét musikstykke, det er en sammensætning af tre ud af fire operamusikstykker i FFVI, navnlig "<a href="https://www.youtube.com/watch?v=4W0tbz0xT88&ab_channel=Anime%26Sound">Overture</a>", "<a href="https://www.youtube.com/watch?v=PCo_CALyRE0&ab_channel=FurlordOST">Aria di Mezzo Carattere</a>" og "<a href="https://www.youtube.com/watch?v=bz_xmA_L6l8&ab_channel=Anime%26Sound">Wedding Waltz - Duel</a>". Stakkels "<a href="https://www.youtube.com/watch?v=vK7EysIWIiw&ab_channel=Anime%26Sound">Grand Finale</a>" er blevet glemt i alle arrangementer af operaen, og i stedet erstattet af en reprise af Ariaen - selvom den reprise faktisk bare er sidste strofe der er flyttet fra sangen til sidst i operaen. Det er nok fordi at i spillet blev operaen afbrudt inden duellen var færdig, så da Uematsu skrev en afslutning på duellen til sit rockarrangement - senere genarrangeret til orkester - mente han vel bare at bruge Ariaen sidste strofe passede bedre end sangen som var skrevet til operaens afslutning i spillet.</p><p><a href="https://www.youtube.com/watch?v=UuFj3ztpZjc&ab_channel=NobuoUematsu-Topic">Hvis man skulle være interesseret til at se operaen i FFVI (i den seneste udgivelse af spillet) så har jeg inkluderet et link til en video, operaen starter 2:08.</a></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/fsbqOGSw-5A" width="320" youtube-src-id="fsbqOGSw-5A"></iframe></div><p>Det har vel ikke givet mening at holde en Final Fantasy jubilæumskoncert, hvis ikke man også spillede seriens anthem. "Final Fantasy" var koncertens sidste sang. Oprindeligt var sangen skrevet som "Opening" og spillede som spilleren havde klaret deres første mission og nu var klar til at rejse ud i den store verden i FFI, men - efter at have sprunget FFII over - har det siden FFIII været en fast del af seriens musik, ofte spillet over rulleteksterne - dog FFX og FFXIII sprang ligesom FFII over.</p><p>Når far taler om sin koncertopleve siger han, at på et tidspunkt begyndte hele publikum at rejse sig op og klappe og huje, hvorefter han vendte sig til mig, og jeg fortalte at det var komponisten Uematsu selv der kom op på scenen. Jeg kan ikke huske præcist hvornår det var det skete, men jeg formoder at det har været under den sidste sang her. Det ville i hvert fald ikke være første gang han gjorde det. Se f.eks. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=TP8ySLk2c_E&ab_channel=Johnny9">Tour de Japon-koncerten fra 2004, hvor han kom ud på scenen midt i stykket, og overtog dirigentens rolle</a>. </p><p><br /></p><h3 style="text-align: left;">Afslutende tanker</h3><div>Det var så mine minder, om Distant Worlds koncerten i London i 2012. Vi kom hjem sent på eftermiddagen/tidligt på aftenen, om mandagen, kan jeg huske, fordi jeg pørvede at kalkulere i mit hoved om det ville være muligt at nå ind til VUC på Frederiksberg, og komme til japanskundervisning den aften. Det lod sig ikke gøre.</div><div><br /></div><div>Jeg tænker, at hvis Final Fantasy XV havde været udgivet den gang, ville orkestret nok have spillet, en sang som Somnus <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/R7rVYQBFNOk" width="320" youtube-src-id="R7rVYQBFNOk"></iframe></div>Interessant ved denne sang, er at den blev skrevet som hovedtema til FFXV tilbage i 2006, selvom at spillet først udkom i 2016 - det er en laaaaaaaaaannnnggg historie, som jeg ikke kommer ind på her - så i teorien kunne orkestret sagtens have spillet den, til koncerten i 2012, men fordi spillet ikke var udkommet endnu, så valgte de ikke at gøre det.</div><div><br /></div><div>Den sidste ting jeg vil nævne, er et medley fra toeren til seriens 20-års jubilæumsspil - som blev forsinket, og faktisk er 21-års jubilæm - nemlig "Ending Theme" fra <i>Dissidia 012 [duodecim] Final Fantasy</i>. Ja, det er det fulde navn. <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/fgEGsRM5NVU" width="320" youtube-src-id="fgEGsRM5NVU"></iframe></div>Fordi Dissida-spillet var et jubilæumsspil, så gav det nogenlunde samme mængde screentime for hvert af spillene i hovedserien. Og efter at have gennemført spillet, bliver spilleren belønnet med et medley som bruger omkring 30-40 sekunder på at spille en frase fra hvert spils rulletekstmusik. Hvor det første Dissidia kun fokuserede på FFI-FFX - de spil der var udkommet, da produktionen på Dissidia gik i gang - havde toeren, Dissidia 012, mulighed for at give lidt mere fokus på FFXI-FFXIII, og dermed er alle tretten spil repræsenteret i dette medley.</div><div>Dette medley starter med en markering af Dissidias hovedtema, og en kort frase af "Final Fantasy", før at FFI's "Ending Theme" spilles. Det vokser sig stort, og som det bliver stille igen begynder FFII's "Finale". Det efterfølges af FFIII's "The Everlasting World" - mere specifikt, den del der er et arrangement af "The Invincible" - og derefter over i FFIV's "Epilogue" - sektionen der inkorporerer "The Red Wings". Da når vi til FFV's "Ending Theme" - med fokus på "The Dragon Spreads its Wings" - som spiller for fuldt tryk, mens det efterfølgende FFVI arrangement af "Balance is Restored/Ending Theme" er stille. Her er en stor forskel mellem "Ending Theme" fra det første Dissidia og Dissidia 012, da det første spil brugte "Cyan's Theme"-delen af "Balance is Restored", hvorimod Dissidia 012 bruger "Terra's Theme"-delen af samme sang.</div><div>Så går medleyet over til FFVII's "Staff Roll", med den del der fokuserer på "Main Theme of final Fantasy VII", før vi når FFVIII's "Eyes on Me", der efterfølges af FFIX's "Melodies of Life". FFX repræsenteres med "To Zanarkand", og derefter en frase fra FFXI's "Memoro de la Stono" - en frase som også bruges i sangen Distant Worlds, som så er der hvor koncerten har taget sit navn fra. FFXII's repræsenteres af sit hovedtemas leitmotif, men det har ikke et selvstængt nummer på soundtracket, det efterfølges så af FFXIII's "Final Fantasy XIII - The Promise -" som er et stille klaverstykke, til kontrast for FFXII's frembragende hovedtema.</div><div>Derefter er resten af medleyet Dissidia's eget hovedtema, som konstant opbygger styrke, indtil at det springer fuldt ud, og så en kort frase af "Final Fantasy" igen før medleyet afsluttes. Dette er en af mine absolut yndlingssange fra hele Final Fantasy serien, den rammer lige perfekt for mig. Jeg har ofte forestillet mig hvordan det ville være hvis FFXIV og FFXV var med i medleyet - jeg går ud fra at FFXIV ville have "Answers" og FFXV "Somnus", da de er deres hovedtemaer - og så et musikstykke fra FFXVI, som efter planen udkommer en gang næste år.</div><div><br /></div><div>Men det her var en spændende øvelse, at prøve at nærlytte og analysere de orkestrale aarangementer af Final Fantasy's musik, for at finde ud af hvilke nogen jeg kan lide, og hvorfor jeg har en tendens til at lytte nogle af dem frem for originalversionerne. Jeg regner ikke med at lave en sådan øvelse igen - jeg er jo ikke god til musikkundskab - men jeg kan muligvis godt finde på at tale om nogle andre dele af Final Fantasy, hvis jeg kan komme på et godt emne at tale om.</div>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-66471114741368131482022-04-25T10:19:00.000-07:002022-04-25T10:19:30.876-07:00Min yndlingslyssværdsduel fra Star Wars<p>I Star Wars-universet kan lyssværdsdueller let gå hen og blive "flashy" og "over-the-top", især i Prequeltrilogien og The Clone Wars serien.</p><p>Andre gange er fokus mere på historien imellem personerne der duellerer, såsom i Originaltrilogien og Sequeltrilogien, men selv her varer duellerne et pænt stykke tid, for at publikum kan have et spektakel at fordybe sig i.</p><p>Og så er der duellen mellem Maul og Kenobi i Star Wars: Rebels afsnittet "Twin Suns", som til dags dato er unik i Star Wars. Før jeg går videre, synes jeg at vi skal se hvad jeg snakker om.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/shHkJVHFFAk" width="320" youtube-src-id="shHkJVHFFAk"></iframe></div><br /><p>Som du kan se, så bruges der mere tid på Mauls og Kenobis samtale før duellen end der bliver brugt på selve duellen. Eller gøres der? Lad os prøve at gå igennem alt der sker i scenen, men for at kunne gøre det ordentligt, skal vi først lige have styr på hvor duellanterne kommer fra, og hvor de er i deres liv på dette tidspunkt.</p><p><br /></p><p><span style="font-size: large;">1. Duellanterne</span></p><p>Obi-Wan Kenobi (på dette tidspunkt kendt som Ben Kenobi) var som Jedi Padawan en person som næsten altid fulgte Jedi-ordenens regler til punkt og prikke, på trods af at hans læremester Qui-Gon Jin var en som blæste på reglerne, og forsøgte at undervie Obi-Wan om de mange forskellige lag af liv der er i galaksen og i The Force (jeg ved godt det hedder Kraften på dansk, men det bliver lettere for mig at tale om det med dets engelske navn).</p><p>Maul var en lille dreng, som blev taget fra sin mor for at undergå Darth Sidious' Sith træning. En træning der var så hård og intensiv, at den blev Mauls undergang. Som vi lærer da vi møder Maul i Rebels, så kan han ikke engang huske hvad hans fødenavn var, og har derfor kun sin Sith-identitet, selv efter at han ikke længere er en Sith.</p><p><br /></p><p>I Episode 1: Den Usynlige Fjende, møder Obi-Wan og Qui-Gon Darth Maul, den første Sith-fyrste man har kendt til i tusind år. I første omgang tror Jedi-ordenen ikke på at det kan være sandt, men da de tre mødes igen, og duellerer, og både Qui-Gon og Maul dør, må Jedirådet anerkende at Sith Fyrsterne er vendt tilbage fra glemslen.</p><p>I filmen er Maul brugt som en stille snigmorder, der er effektiv i sin rolle og dræber Qui-Gon Jin. Men Jins død gør ham lidt for selvsikker, og Obi-Wan formår - til sidst - at finde en ro der er ukendt for Maul, og kan derfor hugge ham over ved hofterne.</p><p>Mange fans kunne ikke lide hvordan Maul blev behandlet i filmen. Nogle mener at han var et spild af tid, med kun tre replikker i hele filmen, andre mener at han blev dræbt for tidligt og burde have været hovedskurken i Prequeltrilogien. Men det var aldrig planen for George Lucas at Maul skulle være mere end et værktøj for filmenes rigtige skurk, Darth Sidious - den såkaldte Usynlige Fjende som filmen er opkaldt efter.</p><p>Maul var altid planlagt at være offerlam for Sidious' planer. Hvis Maul vandt kampen mellem Obi-Wan, jamen så var Maul stærk nok til at gå imod andre Jedi Riddere, men hvis han tabte, så var det ham som Jedi Ridderne fokuserede på, og ville ikke kende noget til Sidious og hans planer. Maul var designet som en der var fortabt fra begyndelsen.</p><p><br /></p><p>Fans var dog ikke tilfredse med den årsag og i årevis sendte de deres klager til Lucas, og til sidst så kom han ind til et møde i produktionen af The Clone Wars' tredje sæson og sagde til producenterne og forfatterne noget i retning af:</p><p>"Jeg synes vi skal bringe Darth Maul tilbage"</p><p>"Øhhh....hvad sagde du George?"</p><p>"Jeg synes vi skal bringe Darth Maul tilbage"</p><p>"Mener du det? Men han er jo død!"</p><p>"Ja, men nu er han ikke død længere."</p><p>"...okay, Darth Maul er ikke længere død."</p><p><br /></p><p>At bringe Darth Maul tilbage fra de døde på en troværdig måde ville kræve sin tid, så Mauls tilbagevenden var en historie der begyndte i sæson 3, men først skete i sæson 4.</p><p>Da Maul bliver fundet er han på en affaldsplanet - dvs. en planet hvor de andre planeter sender deres overskydende affald - hvor han havde overlevet at blive skåret i halv gennem sin vrede og sit had mod Obi-Wan, som gennem The Force havde holdt hans indre organer i live. Alene med sit had i 12 år havde gjort ham til en paranoid eneboer der var fanget i sine egne tanker dag ud og dag ind.</p><p>Han bliver fundet, og bragt til en som kunne vække hans sind tilbage, og Maul var nu klar til at tage hævn over Obi-Wan.</p><p>Obi-Wan var i de 12 år siden deres første møde blevet en ferm duellant, og var selv blevet mere selvsikker - noget der slog hårdt ned på ham da han lærte at Maul var tilbage.</p><p>Igennem Clone Wars serien slås de to gange, og Maul, forsøgte hele tiden at komme ind under Kenobis skind, bl.a. ved at dræbe nogle af Kenobis nærmeste.</p><p>Uanset hvad deres planer var om et muligt tredje møde, så kom handlingen i Episode 3: Sith Fyrsternes Hævn i vejen. Darth Sidious offentliggjorde sig selv overfor Jedi ridderne, og vendte galaksens mening om dem om til had og uglæde. Jedi ordenen var lagt i ruiner, Obi-Wan gik under jorden, og Maul troede ham død, og gik derfor til sine egne planer i underverdenen.</p><p><br /></p><p>Da vi møder Maul igen i Rebels er han alene, og søger en lærling, som han mener at finde i seriens frontperson Ezra. Maul manipulerer Ezra, og forsøger at vinde ham over på sin side, men alle hans planer ændres da han lærer at Kenobi stadig er i live. Tid til at få sat en ende på deres evindelige rivalisering.</p><p>Men i de 18 år der er gået siden Episode 3, har Kenobi haft rigeligt med tid til at komme over deres stupide fejde.</p><p><br /></p><p><span style="font-size: large;">2. Duellen</span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/A_6Z630T-hY" width="320" youtube-src-id="A_6Z630T-hY"></iframe></div><br /><p>Afsnittet "Twin Suns" starter med en Maul der vandrer hvileløst rundt i Tatooines ørken, og taler med sig selv. Fanget med sine egne tanker præcis som han var på affaldsplaneten i Clone Wars. Maul er ældre, men han er stadig fanget i den dag han tabte til Kenobi, og mistede alt der var tilset ham.</p><p>Kenobi derimod er rolig og venter tålmodigt i meditation, på at dagen kommer, hvor hans mission er fuldendt.</p><p>De mødes endelig ansigt til ansigt til sidst i afsnittet, over en vag bålflamme, og diskussionen begynder.</p><p><br /></p><p>Maul: "Look what has become of you, a rat in the desert"</p><p>- Med tryk på "rat", håner Maul Kenobi. Fra at have været en højt respekteret beskytter af galaksen er han nu ikke andet end en tigger, en sølle vagabond.</p><p>Kenobi: "Look what I've rissen above"</p><p>- Med ro i sindet, viser Kenobi at han ikke har tænkt sig at synke til Mauls niveau.</p><p>Maul: "I have come to kill you, but perhaps it's worse to leave you here, festering in you squalor"</p><p>- Mauls rastløshed ved endelig at have fundet det bytte, han som rovdyr har søgt efter i årevis, viser sig ved at han begynder at vandre rundt om bålet. Hans brug af ordet "squalor" (som google oversætter til elendighed, men jeg synes at der ligger mere i ordet) et ord fra latin "squalere" - at være snavset - viser at Maul nægter at lade sin rottemetafor gå tabt. En taktik han brugte ofte mod Obi-Wan i The Clone Wars var at finde et punkt der ramte ham hårdt, og blive ved med at bringe det op, for at slå Kenobi ud af balance, og det er den samme taktik han bruger her, men...</p><p>Kenobi: "If you define yourself by the power to take lives, the desire to dominate, to posses, then you have nothing"</p><p>- Kenobi følger roligt Mauls tempo rundt om bålet, han har ikke lyst til at slås, så han holder afstanden uden at flygte. Hans svar på Mauls hån, og forsøg på at slå ham ud af balance, "hvis alt du har er evnen til at slå ihjel, og en higen efter at eje og dominere, så har du ingenting", er en henvisning til hvordan i The Clone Wars, hver gang Maul havde en ny plan og byggede noget stort op, blev han slået ned til ingenting igen, og den vender situationen sådan at Maul selv bliver slået ud af balance. Kenobis ord her stemmer faktisk også overens med JRR Tolkiens syn på ondskab, og hvad der gør hvisse personer onde. Ondskab opstår ifølge Tolkien når man bliver fanget i en nedadgående spiral. Jalousi -> vrede -> had -> ønske om at være stærkere end andre -> ønske om at dominere andre -> ønske om at herske -> frygt for at miste -> ønske om at udslette - dvs en form for nihilisme, at bringe alt til intet. Skurke er ikke nogen man skal hade, men i stedet bør have medynk for. Star Wars har faktisk altid brugt en lignende version af ondskab. Imperiet under Kejser Palpatine hersker over galaksen, men skaber altødelæggende våben som Dødsstjernen der kan udslette en hel planet - hvis imperiet ikke kan herske, så udsletter vi.</p><p>Maul: "Grr... And what do you have!?"</p><p>- Maul knurrer ad Kenobis kommentar, den har ramt plet. I frustration trækker Maul sit lyssværd og slukker bålflammen - flammen der holdt håbet om et fredeligt farvel mellem de to i live er slukket. Kenobi er stadig rolig, men er ærgerlig over hvad han nu ved vil ske.</p><p>Maul: "Why come to this place? Not simply to hide..."</p><p>- Maul finder lidt af sin balance igen, og prøver at finde på en anden måde at nå Kenobi på. Hvis en mand kan være så rolig, i en situation der ser så håbløs og fortabt ud... hvad kan så være årsagen. For første gang ser Kenobi ikke helt så rolig ud, men begynder at tage den nærtstående fare alvorligt.</p><p>Maul: "Oh, you have a purpose here, perhaps you are protecting something?"</p><p>- Som Maul siger dette er det første gang at Kenobi blinker, Maul har ramt tæt på, nu har han ham næsten hvor han vil have ham.</p><p>Maul: "No, protecting someone!"</p><p>- Idet Maul siger "someone", tænder Kenobi sit lyssværd. For Maul er dette kulminationen fra alle deres fælles oplevelser siden Kenobi besejrede ham 31 år tidligere, så snart Maul har dræbt Kenobi - håber han - kan han finde et nyt mål at leve for. For Kenobi derimod, er Maul lige gået fra at være en tidligere fjende der var ekstraordinært vedvarende, til at være et fjols der lige har sat galaksens fremtid på spil. For Maul handler dette møde om at dræbe Kenobi, og hvis han er her i ørkenen for at beskytte nogen, så kan han altid true med at dræbe den person hvis ikke Kenobi vil kæmpe. For Kenobi er den person - Luke Skywalker - galaksens sidste håb, om at besejre Sith fyrsterne og imperiets kontrol over den. Nu da Maul kender til Lukes eksistens, må han dø, der er ingen anden udvej nu.</p><p><br /></p><p>Herefter får jeg brug for visuelle midler for at forklare hvad der sker, så jeg tager nogle billeder i brug</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWDN64igvUQYavHGdg5MFXHcWNAzaTyPD9yF1_22POjkf4sHZbPmAqjIsfd0UJcNxsbz_7RP9s2cyORciGCLCnrKY5mi9IGlyvwR5q1WWmQJLiY_YcoQLa2aHMWnw3R4fzaYwCjP70FiK6bG_Q04vVeg4lM4aTWYVGwWnCGOhgwha-yW2itVW7YZe5/s1919/Ewan-stance.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="540" data-original-width="1919" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWDN64igvUQYavHGdg5MFXHcWNAzaTyPD9yF1_22POjkf4sHZbPmAqjIsfd0UJcNxsbz_7RP9s2cyORciGCLCnrKY5mi9IGlyvwR5q1WWmQJLiY_YcoQLa2aHMWnw3R4fzaYwCjP70FiK6bG_Q04vVeg4lM4aTWYVGwWnCGOhgwha-yW2itVW7YZe5/w640-h180/Ewan-stance.png" width="640" /></a></div><br />Selvom at Kenobi er en Jedimester og har fremvist stor tålmodighed hidtil, så idet det endelig lykkes Maul at lokke ham til kamp, falder Kenobi tilbage i sin ungdoms rivalisering med Maul, og indtager den kampposition han plejede at bruge under klonkrigene. Maul formåede for en kort stund at knække Kenobis tålmodighed.<p></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisFIRfWv7ku6iXE2bIk_BqKDqWtStl83Q6B_c4Z7IivHGG2pemFdZG4TEEloFPv1i-YVM6DMl2fDLK_h6F8vNLl6XqrNEig8TKwtsmBfVWQ2v_uxmlQMZw8uTHRIhZSy2uqvTbFwUG9mXgFp7tzLuuC9q4mx6SnwMnjzISmlVNGlGn0kv5TtvzzKA8/s1021/Alec-Stance.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="646" data-original-width="1021" height="405" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisFIRfWv7ku6iXE2bIk_BqKDqWtStl83Q6B_c4Z7IivHGG2pemFdZG4TEEloFPv1i-YVM6DMl2fDLK_h6F8vNLl6XqrNEig8TKwtsmBfVWQ2v_uxmlQMZw8uTHRIhZSy2uqvTbFwUG9mXgFp7tzLuuC9q4mx6SnwMnjzISmlVNGlGn0kv5TtvzzKA8/w640-h405/Alec-Stance.png" width="640" /></a></div><br />Men Kenobi indser det hurtigt, og skifter sin kampposition til en der er mere passende med hvor langt han har udviklet sig siden de sidst mødtes. Da tænker Kenobi, at eftersom det lykkedes Maul at bringe Kenobi tilbage til deres ungdomsrivalisering, måske kan han også lokke Maul til at begå en stor fejl, så Kenobi skifter kampposition igen.<p></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXWAUXTUvoZuFcn_LmpLNIkELj-Pu7ZZEPWAWp2nff0xySMobGOczTHwxtnrNvi91CkFYZk8ignt5D_T9wNgBfvxnpQLBGPM8biF4SlrONMfB3FKUk08ZzrHw4eUJxkfyD-ePNziV2IDNUUqoosrrQ7G5PTmsIzq0YkGNrwK109Sz9AoxnLnj0Z_pX/s1903/Liam-stance.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="715" data-original-width="1903" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXWAUXTUvoZuFcn_LmpLNIkELj-Pu7ZZEPWAWp2nff0xySMobGOczTHwxtnrNvi91CkFYZk8ignt5D_T9wNgBfvxnpQLBGPM8biF4SlrONMfB3FKUk08ZzrHw4eUJxkfyD-ePNziV2IDNUUqoosrrQ7G5PTmsIzq0YkGNrwK109Sz9AoxnLnj0Z_pX/w640-h240/Liam-stance.png" width="640" /></a></div><br />Kenobi indtager sin gamle mester Qui-Gons kampposition, og ser om Maul også er smart nok til at skifte sin kampposition, til noget der kan modstå den, eller om han er så besat af målet at han begår en kæmpe fejl. Maul ændrer ikke kampposition, og med nogle Spaghettiwestern-nærbilleder ser vi duellen imellem dem stå på, før det første fysiske angreb er slået.<p></p><p>Maul springer på Kenobi med et Sith-råb, der er designet til at forvirre modstanderen, men Kenobi lader sig ikke påvirke - han blokerer foran, blokerer lavt og hugger ned.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTWkRUhVxFoU_QMMrxZILV4JJTEWKeyNbI1Ez8e6F26hHYz4OtyfIDaajSqOF-PO9rw27mxztDB_sWstPWe68muPwfVp7JlOQHlkL_O08s7-JTC_uQODDT8h2w1GilKNIqrdqonsAHL36sEj2PqqLvu169g4d2r8adkiGsIljKw6vKMWHeJkmv9aUm/s1920/Pummel.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="627" data-original-width="1920" height="210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTWkRUhVxFoU_QMMrxZILV4JJTEWKeyNbI1Ez8e6F26hHYz4OtyfIDaajSqOF-PO9rw27mxztDB_sWstPWe68muPwfVp7JlOQHlkL_O08s7-JTC_uQODDT8h2w1GilKNIqrdqonsAHL36sEj2PqqLvu169g4d2r8adkiGsIljKw6vKMWHeJkmv9aUm/w640-h210/Pummel.png" width="640" /></a></div><br /><p>Maul havde set Kenobi stille sig i Qui-Gons kampposition, og havde troet at det betød at Kenobi stod til at lave de samme fejl som sin mester, og han gik ind for at slå Kenobi i hovedet med sit lyssværd og derefter dræbe ham, ligesom han gjorde mod Qui-Gon 31 år forinden. Kenobi derimod havde gennemgået den duel i sit hoved mange gange, og tænkt på hvordan den kunne være endt anderledes, og nu lokkede han Maul ind i fælden, og fik muligheden for at ændre duellens afslutning.</p><p>Hugget over lodret nu, begynder Maul for første gang i sit liv at tænke på andet end sin egen domination og higen efter styrke. Denne mand han havde udfordret til en duel er ikke den samme som han havde kendt tidligere. Dette er en Jedimester med en mission, og hvis han er så stærk bare når han beskytter nogen, så må den person han beskytter være ekstrem vigtig. Han skulle aldrig være kommet her, hvor han kunne have sat galaksens fremtid på spil. Med de tanker falder han og Kenobi griber ham.</p><p>Med sine sidste kræfter spørger Maul Kenobi:</p><p>Maul: "Tell me... is He the chosen one?"</p><p>- Den udvalgte han omtaler hér, er en profeti i Prequeltrilogien, om en født stærk i the Force, som vil udrydde Sith fyrsterne og bringe balance til the Force.</p><p>Kenobi: "He is"</p><p>- Personen de omtaler i scenen er Luke Skywalker, men han er IKKE den udvalgte, det er Anakin Skywalker - Lukes far - men eftersom at han er blevet til Darth Vader, så har Kenobi på dette tidspunkt opgivet ham, og kan ikke se hvordan Anakin nogensinde vil kunne bringe profetien i opfyldese nu. Derfor tror han at Luke er den udvalgte. Luke er nøglen - det Nye Håb - som vækker Anakin inde i Vader, og lader ham fuldføre profetien, men det er ikke Luke selv.</p><p>Maul: "He will... avenge us!"</p><p>- Maul var så tæt på at kunne sige farvel til det onde der har styret hans liv siden han var lille, men med sit sidste suk lagde han igen tryk på Sith fyrsternes kode. Hævn fører ikke til godt, kun til mere lidelse, og Kenobi ynker sin ærkefjende, som dør i hans arme - præcis som de andre af Kenobis vigtigste personer som Maul dræbte foran ham døde i hans arme. Maul var måske et monster, og en morder, men han var en pint personlighed, og Kenobi omfavner ham med samme omhu som hans ofre blev det.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhbQmqFxdWOferMFDRrQcsiM012Do_ahdJfKhemXsmtGdzeCZDpA-FeLSpMDttMwKDVYyL6EDCet4VJ7C1UYgfS5Nquk-3M47cKld8swCC_SAr8mPnqY5oph-5OV2nmafG-HPJf_dhxAjmcjV4kmdN8N2UWLRuGCWktfzsKRL0MHHPwyxo803QIi_gh/s1920/Cradle.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="822" data-original-width="1920" height="274" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhbQmqFxdWOferMFDRrQcsiM012Do_ahdJfKhemXsmtGdzeCZDpA-FeLSpMDttMwKDVYyL6EDCet4VJ7C1UYgfS5Nquk-3M47cKld8swCC_SAr8mPnqY5oph-5OV2nmafG-HPJf_dhxAjmcjV4kmdN8N2UWLRuGCWktfzsKRL0MHHPwyxo803QIi_gh/w640-h274/Cradle.png" width="640" /></a></div><br /><p>Maul - tidligere Darth - er en interessant figur i Star Wars. Han startede som en brik der altid skulle ofres, men da han blev bragt tilbage blev han en person der havde mange planer, men fandt at uanset hvor meget han forsøgte, kunne han ikke fuldføre nogle af dem før at han havde fået en afslutning på den dag hans liv gik i stå - dagen han tabte til Obi-Wan Kenobi. Som en afslutning på hans historie viser afsnittet "Twin Suns" hvor ødelæggende det er at vie sit liv til vrede og had, i sidste ende går det mest udover én selv.</p><div><br /></div>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-1591508458053807122022-04-01T04:03:00.000-07:002022-04-01T04:03:25.486-07:00Et opslag om James Bond film<p> De sidste par måneder har jeg genset alle 'James Bond' filmene - og når jeg siger alle, mener jeg ALLE. Alt fra den amerikanske live-tv version af Casino Royale fra 1954 til Playstation 2-spillet <a href="https://www.youtube.com/watch?v=SEFWddT0OiQ&ab_channel=Xtreemo">Everything or Nothing,</a> som for mange af os der spillede det i sin tid, anser som Pierce Brosnans femte og sidste Bond-performance.</p><p>Men i modsætning til hvordan jeg normalt har set dem før i tiden - bare set én af gangen, efter hvad jeg har været i humør til - denne gang ville jeg se dem i rækkefølge fra den første til den nyeste, mens jeg har fokuseret på en filmanalytisk kritik af filmene.</p><p>Jeg har fokuseret på ting såsom:</p><p>* Hvordan er musikken i filmen? Er der store huller mellem musikken, eller er der konstant musik? Lyder musikken til at passe med scenen der udfolder sig?</p><p>* Hvordan er cinematografien? Har vi store overbliksscener, eller er vi altid up-close? Står kameraet stille eller følger det med personerne?</p><p>* Hvad slags lokationer opleves i filmen? Flotte naturscener eller store set? Når vi besøger et land, får vi så nogle gode billeder der beskriver landet, eller følger vi altid personerne for tæt på til at opleve seværdighederne omkring os?</p><p>* Hvor meget slag er der i stuntsne? Lever folk sig virkelig ind i kampene, eller de blevet speedet op i filmredigeringen?</p><p>* Hvor trofaste er Bonds allierede i filmen? Giver de informationer? Er de med ham til det sidste? Eller er de komplet inkompetente?</p><p>* Er skurkenes planer letforståelige, eller giver de ingen mening? Er skurkene skræmmende og uhyggelige, eller er de til grin?</p><p>* Hvor meget fylder Bondpigernes rolle i filmen? Har de en opgave i filmen, eller er de kun til stede fordi at der skal være kønne piger i filmen? Er deres profession troværdig?</p><p><br /></p><p>Angående min score af Bond i filmene, er det baseret på hvordan Bond repræsenteres i forhold til MIN ideelle James Bond:</p><p>* Han er charmerende, men det skal IKKE være hans hovedvåben.</p><p>* Han må gerne give en one-liner nu og da, men han skal ikke være komikker, og fyre joke efter joke af.</p><p>* Han er ikke en som har glæde i at dræbe folk, men tøver ikke når pligten kalder på drab.</p><p>* Han går fysisk til værks, men er ikke brutal.</p><p>* Han underretter sig om sine omgivelser, så han sjældent bliver overumplet.</p><p>* Han udnytter de gadgets han har til dispensation, men de er ikke så fantastiske (som i fantasifulde) at de overskygger Bond selv.</p><p>* Han er ikke uovervindelig, men er sårbar og kan komme meget til skade.</p><p><br /></p><p>I hver kategori har jeg bedømt filmene en score mellem 0 og 10 - jeg tæller også halve point, men ellers ikke decimaler - for en mulig topscore på 130 point. Derefter divideret med 13, sår'n at filmene får en totalscore ud af 10 - en score som sagtens kan have andre decimaler end ,5.</p><p>Jeg har også overvejet, hvor underholdende filmene var at se. Hvis en film er kedelig, så kan den føles som om at den aldrig slutter, hvorimod en meget underholdende film, altid efterlader en i et godt humør. Jeg fik dog først idéen til at bedømme underholdningsfaktoren efter at jeg var nået i gang med Roger Moore filmene, og jeg ville ikke gå tilbage og give en score til de tidligere film en måned efter at jeg havde set dem, så i stedet er alle filmenes underholdningsfaktor kun bedømt med et ja eller nej. Hvis jeg skulle gradere dem, så ville et nej svare til 0-4,5 og et ja til 5-10.</p><p><br /></p><p>Jeg har valgt at gennemgå alle filmene sådan fordi jeg ikke har set flere af filmene i 10 år, og et par enkelte som jeg absolut ikke kunne lide dengang, har jeg ikke set i næsten 20 år. Så jeg var nysgerrig om jeg stadig følte det samme om filmene hvis jeg så dem fra et mere analytisk perspektiv, som jeg følte om dem sidst jeg så dem.</p><p>Dengang var min yndlings Bondfilm 'License to kill' med Timothy Dalton, og den dårligste var 'Die another day' med Pierce Brosnan - som jeg, siden jeg så den i biografen, altid har tænkt på som en af de elendigste film jeg nogensinde har set. Føler jeg anerledes i dag?</p><p><br /></p><p>Et par ting jeg lærte, gennem sammenligningen har været:</p><p>* Grevinde Terresa di Vincenso - eller "Tracy" - var den perfekte Bondpige, hvilket giver god mening eftersom at det var hende der blev gift med Bond. Hun blev introduceret i begyndelsen af filmen, hun udfordrede Bond på flere niveauer, hun var en aktiv del af filmen, og hun reddede Bond på et tidspunkt hvor han var på bar bund og nærmest havde opgivet. Der er ikke mange af de andre Bondpiger, der kan prale af at have reddet Bond, og da slet ikke mens han var så fortabt som hér. Og ja, jeg er ikke bange for at erkende det, jeg græd da Tracy døde.</p><p>* Gennemsnitsbondpigen har en score på 6,2 - Bondpigerne i 16 film er rangeret lavere end gennemsnittet, </p><p>* Gennemsnitsskurken har en score på 7,1 - Skurkene i 13 film er lavere end gennemsnittet, så generelt har de klsret sig bedre end pigerne.</p><p>* Gennemsnitsplottet har en score på 6,9 - sjovt som de film der lægger sig tæt op ad bøgerne de er baseret på har det med at score højere end dem der er mere løse i filmatiseringen.</p><p>* Ved at lægge tallene sammen og finde gennemsnittet for hver Bondskuespiller, kan jeg sige at:</p><p>- Barry Nelson med en score på 7 gjorde et fint stykke arbejde, taget i betragtning af at bogen Casino Royale kun var et år gammel, og knap nok kendt i USA. Det er også begrænset hvor meget man kan gøre på live TV.</p><p>- Sean Connery får en overordnet score på 5,8 - den er forholdsvis lav, fordi han tydeligvis blev træt af rollen som Bond, og man kan se hvor meget han keder sig. Hvis vi kun tæller hans film frem til Thunderball så får han en score på 8,0 som er meget mere respektabel, men det ændrer ikke på at han gav den elendigste udgave af Bond tre gange, og det trækker altså ned i den overordnede rangstilling.</p><p>- David Niven på 4 point står lavt på listen, men det er ikke fordi han gjorde et dårligt stykke arbejde i filmen, men mere på grund af at han ikke har noget at lave i den. Casino Royal (67) er en ensemble-film, og Niven får derfor ikke tid til at gøre noget med rollen. Det er en skam eftersom at Niven var Ian Flemmings foretrukne valg til hvem der burde spille Bond.</p><p>- George Lazenby med 9,5 er næsten perfekt i hans ene film. Han fremhævede Bonds action, og stunts, men han var også en sårbar person, og det er en af de få gange man nærmest begynder at frygte for Bonds liv - lige indtil at Tracy dukker op, og redder ham som nævnt ovenover.</p><p>- Roger Moore følte jeg var meget konsistent i rollen som Bond. Med hans 6,9 kunne man regne med ham for en god og fin udgave af Bond. De to gange hans score afveg fra den sædvanlige score var i For Your Eyes Only - som fulgte bogen nærmest til punkt og prikke, så hans Bond var mere koldblodig end normalt - og A View To A Kill - men hér kun fordi at han var blevet for gammel for rollen, til at kunne udføre alle de ting der hører til rollen.</p><p>- Timothy Dalton er min yndlingsbond på 9,8 - og han er også den der mest minder om Bond fra Ian Flemmings bøger, så det er også et plus. Da jeg så hans to film igen, ønskede jeg at han kunne have fået mindst en film mere, men desværre.</p><p>- Pierce Brosnan fik 6,0 for de fire film, med 'Everything or Nothing' får han 6,1 - hold da op, hvor var der mange puns hos hans Bond. Bond har altid haft one-liners og lignende, men det var allerhøjst to pr. film, hér var det næsten 20% af Bonds replikker som var jokes. Det sagt, så blev han langsomt bedre i rollen som tiden gik, men hans bedste scene var i Tommorow Never Dies, som faktisk er en god film på trods af at det er en Brosnan-film.</p><p>- Daniel Craig 8,1 startede stærkt med Casino Royale, men efter Quantum of Solace mister han lidt af charmen, og der mangler tydeligvis noget, som han aldrig får helt tilbage igen.</p><p><br /></p><p>Top fem lavestscorende film er:</p><p>5: Quantum of Solace med 5 point. Dette er ikke rigtigt en Bondfilm, det er meget mere en actionfilm - næsten ingen spionering, bare action og action og action. Det er ikke engang særlig godt redigeret action, med 2 frames per scene, kan man ikke finde ud af hvad der sker i filmen, det er bare action.</p><p>3: Delt tredjeplads til Diamonds are Forever og Die Another Day med 4,2 point. Det eneste gode ved Diamonds Are Forever er temasangen af Shirley Bassey og Mauric Binders akkompangerende Åbningscredits. Mr. Wynt og Mr. Kidd er skræmmende og effektive, men Charles Greys Blofeld er en uudholdelig kryster. Når jeg tænker på filmens anden akt så tænker jeg først og fremmest på cirkus, selvom at der ikke er noget cirkus i filmen.</p><p>For Die Another Days vedkommende er det de forskellige lokationer, lyddesign der trækker op, og Pierce Brosnan er også fin i rollen hér. Men cinematografien er rundt på gulvet, det ene sekund er der et flot scenarie af Island, det næste speeder kameraet op. Skurken ville have været meget mere interessant hvis han forblev en koreaner, og ikke gennemgik DNA-ændringer for at gøre ham til englænder... Hvad i alverden var det for en sætning jeg lige skrev?</p><p>Alt andet i de to film er dårligt eller helt uudholdeligt.</p><p>2: Casino Royale (67) med 3,9 point. Et rod. Det er alt der er at sige om denne film. Den er et rod. Ingen hoved eller hale i filmen bare et stort rod.</p><p>1: Never Say Never Again med 3,8 point. Denne film var bare så kedelig at se. Rowan Atkinson er det eneste gode ved hele filmen, og han er kun med i den i mindre end to minutter.</p><p>Af disse fem, er Quantum den eneste jeg faktisk synes var underholdende, trods dens overordnede kvalitet, og er derfor nok den eneste jeg ville overveje at se igen, uden at gennemgå et helt maraton som dette igen.</p><p><br /></p><p>Top ti højestscorende film er:</p><p>10: Thunderball med 7,4 point. God film, Connerys sidste gode optræden som Bond, en stærk bondpige og en skræmmende skurk, flotte omgivelser. En langt bedre Never Say Never Again end Never Say Never Again var.</p><p>9: Tomorrow Never Dies med 8 point. Interessant idé med en mediemorgul som iværksætter sine egne katastrofer så han kan bringe nyheder før alle andre medier. Brosnans langt bedste optræden. 'Surrender' af KD Lang er min yndlingsbondsang, og hvis den ikke var blevet udskiftet i 11. time, med den ligegyldige 'Tomorrow Never Dies' af Sheryl Crow, så ville temasang have fået topscore. Idet mindste er sangen stadig med i filmen, og derfor er de to begge bedømt som helhed.</p><p>8: Skyfall med 8,3 (8,27) point. Smuk cinematografi af Roger Deakins. M er faktisk hovedpersonen i denne film, som bare ses fra Bonds perspektiv, hun er også den mest fremtrædende Bondpige i filmen, så det er noget nyt. Skurken, Silva, er nærmest FOR perfekt, hele anden akt, inklusive hans tilfangentagen, er en del af hans plan, han kan ikke gøre noget forkert, jeg kan huske at tænke noget lignende i biografen for 10 år siden, så det har trukket ham ned.</p><p>7: No Time to Die med 8,3 (8,31) point. Fuld af referencer til tidligere film, uden at de bliver kastet i ens ansigt. Eftersom at Bond er gået på pension, og der er en ny agent 007, så med alle de referencer der er i filmen ville jeg ønske at Hans Zimmer havde inkluderet <a href="https://www.youtube.com/watch?v=dr0CBLEqMeA&ab_channel=JohnBarry-Topic">John Barrys '007 Theme'</a> som har været med i fem Bondfilm, men ikke har været brugt siden Moonraker, 'On Her Majestys Secret Service' bliver jo brugt i soundtracket, og filmens afslutningssang er Louis Armstrongs 'We Have All The Time In The World', og det ville have været det perferkte sted at genoplive det musikstykke, men desværre.</p><p>6: From Russia With Love med 8,5 point. Kerim Bey og hans familie er nogle af de bedste allierede Bond nogensinde har arbejdet sammen med. Grant som Bonds skytsengel, der gemmer sig i skyggerne, indtil at han lader sig afsløre ombord på Toget til Trieste, gør ham meget stoisk og effektiv.</p><p>5: On Her Majesty's Secret Service med 8,6 (8,58) point. Lazenbys optræden som en sårbar Bond er noget der gør ham unik, han er aktiv og gør en del stunts selv. Tracy er den perfekte Bondpige, og Telly Savalas er den bedste Blofeld, han har ikke kun en dødelig plan, men når alt begynder at gå galt pga. Bond, så i stedet for at flygte som alle andre Blofeld'er, så giver Telly Savalas jagt, og med drabet på Tracy får Blofeld det sidste ord. </p><p>4: For Your Eyes Only med 8,6 (8,62) point. Roger Moore følte ubehag ved at spille en mere seriøs Bond, det var ikke hans Bond, men han gør dog alligevel et godt stykke arbejde. Melina er en proaktiv Bondpige, som ikke sidder stille, at hun er opvokset i undervandsarkæologi er troværdigt, modsat visse andre Bondpigers professioner. Med græske heroinsmuglere, er skurkene også meget unikke.</p><p>3: The Living Daylights med 8,7 point. I denne film er Dalton den perfekte Bond for mig. Kara er ikke den mest aktive Bondpige, men da hun lærer sandheden springer hun ind i aktionen. Som lille var denne film første gang jeg nogensinde hørte om Sovjetunionens invasion i Afghanistan, da vi hér ser Bond samarbejde med Mujahadin. Desværre har filmen også den mest værdiløse Felix Leiter, han siger tre sætninger i hele filmen, han har ikke noget at lave i filmen, så hvorfor er han her overhovedet?</p><p>2: Casino Royale (06) med 8,8 point. En næsten perfekt filmadaption af bogen, givet de 50 års forskel mellem bogens udgivelse i 1953 - dvs. Smersh (KGB antispiongruppe) er udskiftet med organisationen bag Jesper Christensens Mr. White. En god begyndelse for en ung og ny Bond, og jeg har altdid godt kunne lide at han drikker ikke bare Vodka Martini rystet, ikke omrørt, men han nævner den fulde drik fra bogen, som han opkalder efter Vesper. Det har altid irriteret mig at de på casionet spiller Poker i stedet for Baccarat, alt sammen bare fordi at Texas Hold'em Poker var super populært i 00'erne, så skulle det gå ud over filmen.</p><p>1: License to Kill med 9,3 point. Sanchez som skurk har en stærk tilstedeværelse helt fra filmens begyndelse, han er den gode blanding af skræmmende og effektiv, værdsætter loyalitet langt højere end penge. Desmond Llewelyns Q er med Bond på mission i feltarbejdet, det nærmeste han tidligere har været, var at han ankom for at give Bond hans udstyr, men her er han med til at spionerer og give informationer, som viser at Q faktisk anser Bond som en god ven, og ikke bare en komiker der gør grin med hans arbejde. Dalton som Bond er lidt for hævngerrig til at få topscore hér, men kun lige, han er stadig alle de ting jeg foretrækker at Bond skal være. Ja, License to Kill er stadig min yndlingsbondfilm.</p><p><br /></p><p><br /></p><p>Dette er det endelige skema, hvis det skulle være interressant at studse nærmere over mine meninger.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZk5rolCBE1iWddNY4bu9lvNkTo2xrtp1JcrJ74NWT1UNRZe2OeosJOIhP-lTgRgqWqiL8tMhHrWgroyWGjU_OJClcJo17nd0HmzJJVtbjntcpzhprRMwoIzEJCaXc9mw9pfzH5lrFNW8C8E2nhuR7wxE5nkE2TI-BavoAl1Kq_3mue517w876BiGh/s2395/Bondanalyseskema.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="781" data-original-width="2395" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZk5rolCBE1iWddNY4bu9lvNkTo2xrtp1JcrJ74NWT1UNRZe2OeosJOIhP-lTgRgqWqiL8tMhHrWgroyWGjU_OJClcJo17nd0HmzJJVtbjntcpzhprRMwoIzEJCaXc9mw9pfzH5lrFNW8C8E2nhuR7wxE5nkE2TI-BavoAl1Kq_3mue517w876BiGh/s16000/Bondanalyseskema.png" /></a></div><br /><div><br /></div>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-32798773309206949732021-12-30T16:13:00.001-08:002021-12-30T16:13:25.849-08:00Mine tanker angående Fox Searchlights drama/biopic "Tolkien"<p>Jeg har nævnt Tolkien et par gange på denne blog i løbet af i år, hentydet til at hans bøger er nogle af mine yndlings - jeg fik den nyeste bog "Nature of Middle-Earth" i julegave, så er nu i gang med at læse den.</p><p>Dog, med så stor en passion for Tolkiens værker, kommer det måske som en overraskelse at jeg faktisk ikke ved så meget om professor Tolkiens eget liv. Det er der faktisk en årsag til:</p><p>Mennesker har en tendens til at sige at en forfatter var inspireret af X, og Y er en allegorie til Z. Men professor Tolkien var meget imod allegorier, og er berømt for nærmest at afsky dem i forordet til "Ringenes Herres" 2. oplag fra 1966, så derfor har jeg selv forsøgt at mindske mit kendskab til Tolkiens personlige liv, så jeg ikke får skubbet for mange idéer om hvad der måske kan have ført til det ene eller andet i hans fortællinger.</p><p><br /></p><p>Det sagt, her kommer en liste over de ting jeg altid har vidst om professor Tolkiens livshistorie</p><p>* Født John Ronald Reuel Tolkien</p><p>* Han var sprogforsker, og opfandt mange sprog - såsom de berømte (inden for Tolkienitter) Quenya, Sindarin, Khuzdul, Adûnaic og Black Speech.</p><p>* Under første verdenskrig var Tolkien stationeret i de franske skyttegrave. Det var enten hér eller på sygeorlov (de kilder jeg har læst er uenige) hvor han skrev de første fortællinger som blev begyndelsen på hans mytiske univers - "Gondolins fald" og "Beren og Luthien".</p><p>* Som professor på Oxford Universitet, var Tolkien i gang med at rette/vurdere en students opgave, da han på et stykke blankt papir i opgaven fangede sig selv i at skrive ordene: "In a hole in the ground there lived a hobbit", begyndelsen på en godnathistorie for sine børn.</p><p>* "Hobbitten - eller Ud og Hjem igen" udkom i 1937, og blev en succes, og Tolkiens udgiver spurgte efter en opfølger.</p><p>* "Ringenes Herre" udkom ca. 1954-55, Tolkien havde forgæves forsøgt at forsinke udgivelsen, sådan at den kunne blive udgivet sammen med "Silmarillion", som var Tolkiens eget hjertebarn, som han på det tidspunkt havde arbejdet med i snart fyrretyve år, men "Silmarillion" blev aldrig færdig.</p><p>* Professor Tolkien døde i 1973. Han havde udpeget sin søn Christopher som arvtager, og givet ham byrden at gøre "Silmarillion" salgbar. "Silmarillion" udkom i 1977.</p><p>* <a href="https://www.gravsted.dk/person.php?navn=jrrtolkien">På Tolkiens og hustrus gravsteder er indgraveret navnene Beren og Luthien, i hyldest til Tolkiens egen yndlingsfortælling i det univers han skabte.</a></p><p>* Han var trofast katolik, gennem hele sit liv. En gang sendte en fan et drikkebæger med 'Ringinskriptionen' graveret til ham, men eftersom at inskription er en forbandelse, nægtede Tolkien nogensinde at drikke af det, men brugte det i stedet som askebæger - forbandelsesbesværgelsen skulle ikke have et tag i hans liv.</p><p>* Tolkien var flere gange oppe at slås med sin redigent over ordet "dwarves" - flertalsformen af 'dwarf'. Hver gang Tolkien sendte en nyredigeret tekst til redigenten, blev teksten sendt tilbage med "dwarves" streget over og erstattet med "dwarfs". Tolkien ignorerede det og sendte næste stykke tekst med "dwarves", hvortil redigenten sendte tilbage med rettet "dwarfs", såvel som en kopi fra Oxford English Dictionary. "Professor, der står altså i Oxford English Dictionay at flertalsformen af 'dwarf' er 'dwarfs' ikke 'dwarves'". Tolkkien skrev tilbage til redigenten "Sønikke, JEG skrev Oxford English Dictionary!".</p><p><br /></p><p>Hvorfor taler jeg om alt dette? Jo fordi DR viste en biopic om Tolkiens liv - "Tolkien" - tidligere i dag (eller nok i går, når jeg er færdig med at skrive det her).</p><p>Min første mening om denne film, var at 'jo den var nok fin nok', men som jeg tænkte videre over den ved jeg ikke længere om jeg mener det samme.</p><p>Jeg har som sagt aldrig gået i dybden med professor Tolkiens liv, så jeg ved ikke hvor meget den var korrekt, men de få punkter jeg dog kendte til, virkede til at passe med min viden.</p><p>Så ja, overordnet er den nok stadig god nok.</p><p><br /></p><p>Bl.a kunne jeg godt lide scenen hvor Tolkien og hans kæreste Edith Bratt sneg rundt under teatret. Den var filmet med - jeg ved ikke hvad det hedder - flydende kameravinkler, når fokus var på Edith, som fik mig til at tænke <a href="http://tolkiengateway.net/wiki/Lay_of_Leithian" target="_blank">på mødet mellem Beren og Luthien i Doriath.</a> Som nævnt ovenover var det Tolkiens egen yndlingsfortælling i hans univers, og han så sig selv og Edith som paralleller til Beren og Luthien (hvorfor deres navne er indgraveret på deres gravsten. I fortællingen bliver Beren nærmest fortryllet da han hører Luthien synge, han kalder hende Tinuviel - Nattergal - helt forsmået af hendes skønsang. Det var den scene som Tolkien og Edith under teatret frembragte hos mig.</p><p>Ligeledes kunne jeg også godt lide, i den sidste scene, hvor Tolkien skriver ordene: "In a hole in the ground there lived a hobbit", for her vises Tolkien sidde med sin pibe i en positur, der minder meget om et af de berømte fotos af Tolkien.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiSmrbs2weyScfx70t6KvaEX71mMob6_vZDNSLgHFutbmztRbHzjcrw5GqiHJ0W_c_y5n65JHnMNOKmfEUsilMcoigZGoh0pE9jD5CSPVdh-t1_NRxoEGsB5PDbhfUun2AdA-teGmr5BkjDSi_8AhUkUIUUkjTaeO53bb0sdZPGOUkh4yI_myV44W_W=s1921" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="818" data-original-width="1921" height="170" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiSmrbs2weyScfx70t6KvaEX71mMob6_vZDNSLgHFutbmztRbHzjcrw5GqiHJ0W_c_y5n65JHnMNOKmfEUsilMcoigZGoh0pE9jD5CSPVdh-t1_NRxoEGsB5PDbhfUun2AdA-teGmr5BkjDSi_8AhUkUIUUkjTaeO53bb0sdZPGOUkh4yI_myV44W_W=w400-h170" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://udforsksindet.dk/wp-content/uploads/2019/09/Tolkien-bibliotek-e1568345305105.jpg?auto=webp&quality=45&width=1920&crop=16:9,smart,safe" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="337" data-original-width="500" height="270" src="https://udforsksindet.dk/wp-content/uploads/2019/09/Tolkien-bibliotek-e1568345305105.jpg?auto=webp&quality=45&width=1920&crop=16:9,smart,safe" width="400" /></a></div><br /><p><br /></p><p>Mit største problem med filmen må dog nok være Første Verdenskrig. Filmen er opbygget sådan at vi ser 1 minut i skyttegravene, så 10-15 minutters barndomshistorie, så 1 minut skyttegrav så 10-15 minutters gymnasietid, så 1 minut skyttegrav etc. indtil at vi når frem til at krigen begynder, hvorefter vi får en 5 minutters scene, og så er krigen slut, og vi springer 10-12 år frem i tiden.</p><p>Øhmm... Hvis der nu havde været noget substans på scenerne i skyttegraven, nogle ting der vækkede minder i Tolkien, som førte til alle de flashbacks, så var det måske ikke så svært at følge med.</p><p>Og det er en skam, fordi jeg jo ved at det var på det tidspunkt at han skrev de første forællinger i det univers han brugte de næste 55 år på at digte.</p><p><br /></p><p>Det betyder ikke at der ikke var noget af værdi i krigstidsscenerne. Jeg kunne godt lide den visuelle stil der blev brugt under den store krigsscene, eksplosionerne rundt omkring ham som balroggerne, flammekastere som drageild, og i skyggen af al bombardementsrøgen og tordenen omkring sås 'den mørke fyrste'.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://cdn.vox-cdn.com/thumbor/IJJV61_wrrB-_QaBbZTZWJuFMjo=/0x0:2048x983/1820x1024/filters:focal(852x136:1178x462):format(webp)/cdn.vox-cdn.com/uploads/chorus_image/image/63787510/tolkien_107_r5_no_blanking_3.16.1_rgb.0.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="800" height="360" src="https://cdn.vox-cdn.com/thumbor/IJJV61_wrrB-_QaBbZTZWJuFMjo=/0x0:2048x983/1820x1024/filters:focal(852x136:1178x462):format(webp)/cdn.vox-cdn.com/uploads/chorus_image/image/63787510/tolkien_107_r5_no_blanking_3.16.1_rgb.0.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Jeg som har læst Silmarillion 2 gange, så først alle disse små glimt som hentydninger til den. Dragen Ancaligon, balroggen Gothmog og - især med billedet af lille Tolkien stående alene overfor mørkets fyrste - <a href="http://tolkiengateway.net/w/images/b/bb/Ted_Nasmith_-_Morgoth_and_the_High_King_of_Noldor_%281992%29.jpg">Fingolfins duel med Morgoth</a>.</p><p>Problemet var bare at filmen anerkendte ikke "Silmarillion", eller de tidlige fortællinger Tolkien skrev under, og lige efter krigen. Vi har denne store visuelle scene, og så hopper vi frem til begyndelsen på "Hobbitten". Fordi filmen ikke anerkender "Silmarillion", begynder krigsscenen så at få den betydning at den refererer til "Hobbitten" - dragen Smaug - og "Ringenes Herre" - balroggen 'Durins bane' og mørkets fyrste Sauron - i stedet for.</p><p>Og dét kan jeg ikke lide. "Hobbitten" var en spontan fortælling der dukkede op af en tilfældig sætning Tolkien skrev et årti eller to efter krigens afslutning som ikke havde noget med den tidlige mytologi og fortællinger han havde skrevet på det tidspunkt, at gøre, og "Ringenes Herre" var en opfølger som ikke havde noget endemål før midt 40'erne.</p><p><br /></p><p>Og jeg tror det er det jeg mindst kunne lide ved filmen. Ud over en scene hvor unge Tolkien har drukket sig fuld, og på universitetets grund plaprer løs på Quenya, og hér nævner Earendel - som senere ville omdøbes <a href="http://tolkiengateway.net/wiki/Eärendil">Eärendil</a> (Havelsker) - var der ingen direkte referencer til "Silmarillion", selvom at det var den der var Tolkiens hjertebarn - ikke "Hobbitten" eller "Ringenes Herre", nej "Silmarillion".</p><p>Filmen slutter af med tekst der fortæller om "hvor er de nu? eller Hvad skete der siden hen?" som biografiske film altid gør. Men her skriver de bare at på Tolkiens og Edith gravsted er "skrevet navnene på en menneskemand og en elverpige". De hedder Beren og Luthien! Som jeg har sagt flere gange, så var det Tolkien yndlingsfortælling, og så kunne en biografifilm om ham ikke engang finde ud af at nævne de to navne?</p><p>Jeg ved godt "Tolkien Estate" har været meget uvildige til at lade nogen som helst former for filmfolk røre ved noget af professor Tolkiens materiale som først er udkommet efter hans død, men mange af fortællingerne i "Silmarillion" nævnes i "Ringenes Herre"-bøgerne - omend ikke fortalt, så er de omtalt - I kan da bare bruge dem som kilder,<a href="https://www.youtube.com/watch?v=fO9vymA8-vo#t=42s"> Peter Jackson gjorde det!</a></p><p><br /></p><p>Så ja, det at filmen helt ignorerer "Silmarillion" trækker den langt ned for mig. Ellers var den fin nok.</p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-51100309652569704282021-10-25T08:06:00.006-07:002021-10-25T08:06:52.476-07:00Om Maria Magdalene og Martha<p> I den tidlige Kristendom, såvel som i dag, var kvinden kaldet Maria Magdalene i Bibelen en særlig kontroversiel figur.</p><p>Nogle mente at hun var en prostitueret kvinde som Jesus frelste, nogle mente at hun havde en kærlighedsaffære med Jesus, og andre igen mente at hun var den fremmeste af Jesu følgere - mere end Simon Peter var.</p><p>Hvor mange af de forskellige meninger om hende der er belæg for i Bibelen er svært at sige. Traditionen om hende som ser ud til at have vundet, er den at hun var en prostitueret, som begyndte at følge Jesus derefter, men bliver det nævnt i Bibelen? Mig bekendt er det først engang i 400-tallet at vi har kilder som påstår at hun var det.</p><p>Men hvis hun kun er en mindre figur, som går igen nu og da i evangelierne, hvorfor gik hun så hen og blev så kontroversiel skikkelse i kristendomshistorien?</p><p>Svaret ligger måske i Johannesevangeliet - eller rettere de ældste stadig-eksisterende fragmenter af Johannesevangeliet.</p><p><br /></p><p>I 2011 udgav den amerikanske popsanger/sangskriver Elizabeth "Libbie" Schrader en sang kaldet "Magdalene", ikke helt klar over hvorfor hun pludselig fik lyst til at skrive en sang om Maria Magdalene, fik Schrader lyst til at lære mere om hende, og tog kontakt med en lokal bibelforsker som henviste hende til <a href="http://itseeweb.bham.ac.uk/iohannes/">iohannes.com</a> som er en hjemmeside, hvor folk transkriberer og renskriver de forskellige fragmenter af Johannesevangeliet der bliver opdaget rundt om i verdenen.</p><p>Med brug af Google Oversæt, sad Elizabeth Schrader og læste afsnitene om Maria Magdalene i de ældste Johannesevangelier der har overlevet til i dag, specifikt Papyrus 66. Skuffet over at hun ikke fandt noget nyt hun ikke kendte fra sin egen engelse bibel, var hun lige ved at give op, da hun kom i tanke om at hun havde hørt at nogle folk tror at den Maria i Betania som er søster til Lazarus og Martha egentlig er Maria Magdalene. Så Schrader forsøgte at læse det stykke da hun lagde mærke til at transkribenten havde skrevet at navnet Maria var blevet ændret til Martha.</p><p>Nysgerrig på hvad det betød, fandt Schrader en bog der fortalte om alle de forskere der havde arbejdet med denne specifikke version af Johannesevangeliet. Her så hun at flere forskere havde lagt mærke til at navnet Maria var ændret til Martha, og havde tænkt det var besynderligt, men ingen af dem havde fulgt op på det. Hvorfor var navnet Maria blevet redigeret til Martha? Schrader følte at hun måtte finde ud af det, så hun begyndte at lære oldgræsk, og lade sig blive uddannet som bibelforsker.</p><p>I 2017 udkom hendes Master's Thesis, som handlede om hvad hun havde lært i sin søgen på svar om Maria og Martha. Jeg vil gerne dele nogle af hovedpunkterne hun kom frem til.</p><p><br /></p><p>Jeg vil starte med at understrege at Schrader ikke siger at Martha aldrig eksisterede, hun dukker jo op i Lukas kap. 10, 38-42. Men hos Martha og Maria i Lukas nævnes der ingen bror, desuden bor de to omkring enten Gallilæa eller Samaria, hvorimod i Johannes bor Lazarus, Maria og Martha i Betania nær Jerusalem. En afstand svarende omtrent til Kolding-Randers.</p><p><br /></p><p>Papyrus 66 var kilden som ledte Schrader til at blive bibelforsker, men hvad er det? Det er den ældste kopi af (næsten) hele Johannesevangeliet vi har, langt ældre end de ældste hele versioner af de andre evangelier. Papyrus 66 er som regel dateret til at være skrevet omkring år 200 AD. Her er et billede af starten af kapitel 11.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5LiVsIXGALNeZshqQNllhS4GL0c8IC3TYMvoHOyORTUUdwBCpxbaO06jEonQiusF37mX0pn7WPK5A0ri4OuAhexwncSVp0QBG-ednLbJGstCDns8bZiVWs6nZcI4Eh4DmofVQiPFD7dg/s1969/Papyrus+66-Maria+kai+Martha.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1969" data-original-width="1743" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5LiVsIXGALNeZshqQNllhS4GL0c8IC3TYMvoHOyORTUUdwBCpxbaO06jEonQiusF37mX0pn7WPK5A0ri4OuAhexwncSVp0QBG-ednLbJGstCDns8bZiVWs6nZcI4Eh4DmofVQiPFD7dg/w566-h640/Papyrus+66-Maria+kai+Martha.jpg" width="566" /></a></div><br /><p><br /></p><p>Men selvom at Papyrus 66 var kataklysmen der begyndte undersøgelsen, så er den ikke den eneste kilde Schrader bruger i sit argument. Hun har læst omkring 250-300 græske fragmenter, såvel som et par hundrede latinske fragmenter af Johannesevangeliet, foruden et lignende antal for Lukasevangeliet. Hun fandt hurtigt ud af, at hvor Lukasevangeliet stort set var identisk i alle versioner hun læste - altså historien om Maria og Martha i kapitel 10 - så i Johannesevangeliet skal vi helt op i 6-700-tallet før at fortællingen om Maria, Martha og Lazarus bliver fastsat. Før da, er der det ene problem efter det andet.</p><p>På græsk staves Maria μαρια og Martha staves μαρθα, forskellen er bogstaveligt talt kun et bogstav, et ι og et θ. Vi kan se at teksten har sagt "Maria og Maria hans søster", men i det andet 'Maria' er ι forsøgt slettet - men kan stadig ses - og et θ er skrevet ovenover det.</p><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibAm-2gz-aBGA4cVI33LAp9CXeMtCxtkh2bGChBD7m6YlhzF9E6yXs6QoSPrwcA1lmt8I9IkkmzXneHJRco6xXj4fo12ApHtqptGcSf0PPGlDwhicuPowHewAIdVhzC95Np6EBpTn6zA0/s920/Maria-Martha.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="173" data-original-width="920" height="120" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibAm-2gz-aBGA4cVI33LAp9CXeMtCxtkh2bGChBD7m6YlhzF9E6yXs6QoSPrwcA1lmt8I9IkkmzXneHJRco6xXj4fo12ApHtqptGcSf0PPGlDwhicuPowHewAIdVhzC95Np6EBpTn6zA0/w640-h120/Maria-Martha.png" width="640" /></a></div><p>Så hvis det kun var ændringen af Maria til Martha, ville sandsynligheden for at det bare var en stavefejl som skriveren rettede, være høj. Desværre er løsningen ikke så simpel, kun et par linjer længere nede er Maria igen hvisket ud, og erstattet af et andet ord: ηαι αδελφαι</p><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpZYcoknFbHUN2aXmXObeMJ4FTw7O1Pf7wIKO1cwgLgTLXGIY0CZ_Tv1iO8oWyPP00dCtkbFtXGYmqwIIMK9euuiwbm6DXEpdaH3dDqjdzMz9-aDQ4OVf_EChdjMLCs0yT3idI3MDXIco/s1514/Hai+Adelphai.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="301" data-original-width="1514" height="128" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpZYcoknFbHUN2aXmXObeMJ4FTw7O1Pf7wIKO1cwgLgTLXGIY0CZ_Tv1iO8oWyPP00dCtkbFtXGYmqwIIMK9euuiwbm6DXEpdaH3dDqjdzMz9-aDQ4OVf_EChdjMLCs0yT3idI3MDXIco/w640-h128/Hai+Adelphai.png" width="640" /></a></div><p></p><p>"Søstrene". Navnet 'Maria' blev til 'søstrene'.</p><p><br /></p><p>Jeg kan ikke selv græsk, eller oldgræsk for den sags skyld, så jeg kan ikke så godt gennemgå teksten, og må holde mig til Elizabeth Schraders ord. Hun siger at man også kan se hvordan verberne i teksten er blevet ændret fra ental til flertal.</p><p>Det næste sted der virker mærkeligt er i vers 4. Her er sat et komma, tilsyneladende midt i et ord, som skulle splitte ordet op, og α bag kommaet skal derfor ses i sammenhæng med det næste ord - selvom at der er et stort mellemrum imellem dem. Denne ændring er ikke bare lille og ubetydelig, men ændrer teksten fra at sige: "Da Jesus hørte det, sagde han til hende: »Den sygdom er ikke til døden..." til at den siger: "Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom er ikke til døden..."</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGgYEHZ5rDjxNY4IavqYJd2WDshDKrIzP9pViqHNZKFGT594kL-9enj87zUB2gqhYp1ImwEBW0Q5Zc5kc1YYRdlp_uZkzKkAdkjh6firdIjrjxVr2QWtL50DcK5udMf9H0A14gHKR9jYg/s934/Maria-Martha-Komma.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="185" data-original-width="934" height="126" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGgYEHZ5rDjxNY4IavqYJd2WDshDKrIzP9pViqHNZKFGT594kL-9enj87zUB2gqhYp1ImwEBW0Q5Zc5kc1YYRdlp_uZkzKkAdkjh6firdIjrjxVr2QWtL50DcK5udMf9H0A14gHKR9jYg/w640-h126/Maria-Martha-Komma.png" width="640" /></a></div><br /><p>Hvem forfatteren af Papyrus 66 end var, så virker det til at han har haft to forskellige versioner af Johannesevangeliet foran sig - én hvor Lazarus havde to søstre og én hvor han kun havde Maria - og forfatteren har ihærdigt forsøgt at få de to til at passe sammen, men omkring vers 5 gav han op, og begyndte at skrive af fra den version som har to søstre. Fra vers 5 af virker der ikke til at være flere problemer med teksten, og Martha bliver en fast del af fortællingen.</p><p>Det betyder dog ikke at forvirringen stoppede. Selvom at vi ikke har ét eneste fragment af fortællingen hvor Martha ikke er sammen med Maria og Lazarus, så bliver Johannesevangeliet ved med at have problemer med den historie.</p><p><br /></p><p>Her følger en række fragmenter og andet som Schrader mener øger forvirringen:</p><p>Codex Alexandrinus: "Marias by, og Marthas hans søster..."</p><p>1611 King James Bible 1st edition: 11,3 "Derfor hans søster..."</p><p>Codex Corbiensis: 11,5 "Jesus elskede Lazarus og Maria hans søster" -> 300 senere er i margen tilføjet et Martha "Jesus elskede Lazarus og Maria og Martha hendes søster"</p><p>Chrysostom Homily 62: 11,5 "[Jesus] elskede Lazarus og hans søstre"</p><p>Codex Colbertinus: 11,5 "Jesus elskede Lazarus og hans søster"</p><p>Duke Greek MS 16 i John 11 (ca. 11-1200 AD.) Her er tydeligt et Maria redigeret til et Martha</p><p>Minuscule 178: 12,2 "... Maria diakoné" "...og Maria tjente..."</p><p><br /></p><p>Grammatikken er over det hele i alle disse versioner af Johannesevangeliet. Har Lazarus én søster eller to? Hvem nævnes først? Er det Lazarus og hans søstre? Er det Maria og hendes søster? Eller er det Martha og hendes søster?</p><p>Jeg siger igen, at Schrader ikke fandt nogle problemer overhovedet i Lukas' fortælling om Martha og Maria, det er kun her hos Johannes, at der simpelthen ikke er nogen som heslt enighed i teksterne.</p><p>Schraders hypotese er at i den oprindelige tekst skrevet af evangelisten Johannes var der kun Lazarus og Maria, men på et tidspunkt har nogle skrivere der kopierede teksten indsat Martha, og dette har skabt alle problemerne vi finder i disse gamle fragmenter.</p><p>Et forsøg på at rekonstruere hvordan evangelisten Johannes oprindeligt skrev teksten kunne se nogenlunde sådan her ud:</p><p>"Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, hvor Maria hans søster boede. Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. Maria sendte nu den besked til Jesus: »Herre, den, du elsker, er syg.« Da Jesus hørte det, sagde han til hende: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.« Jesus elskede Lazarus og hans søster."</p><p><br /></p><p>Schrader påpeger også at Johannesevangeliets centrale kristologiske udmelding i kap 11 vers 27 "Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«", siges af Martha, som i Johannes er en mindre bifigur der kun optræder i denne fortælling, hvorimod den tilsvarende i Markusevangeliet 8,29b "Peter svarede: »Du er Messias, den frelser, vi har ventet på!«" siges af Simon Peter, en hovedfigur i alle evangelierne.</p><p>Men hvis nu at Martha oprindeligt ikke fandtes i fortællingen, men at det var Maria der proklamerede at Jesus var Kristus, så blev det måske ikke sagt af en mindre bifigur.</p><p>På græsk bruger Johannesevangeliet en række ord og verber om denne Maria, som evangeliet ellers kun bruger om Maria Magdalene. Så selvom at evangelisten ikke direkte siger at Maria, Lazarus' søster er den samme Maria som Maria Magdalene, så insinuerer han det.</p><p>Maria Magdalene er en kvinde som også nævnes i de andre evangelier, så hun er bestemt ikke en mindre figur, så hvis Martha oprindeligt ikke var med i fortællingen, har vi nu en hovedfigur i Maria Magdalene som proklamerer Johannesevangeliets centrale kristologiske udmelding. Dette stemmer også overens med hvad Kirkefaderen Tertullian af Kartago skrev, om at det var Maria der proklamerede at Jesus var Kristus, ikke Martha.</p><p><br /></p><p>Hvad har det så af betydning? Jo, navnet Magdalene kommer af ordet 'migdol' מגל som betyder 'tårn' eller 'fæstning'. Evangelisten Johannes har ment at hvis Simon Peter er 'Klippen' hvorpå Kristi kirke bygges, så er Maria Magdalene 'Tårnet' som beskytter eller styrker den.</p><p>Men det har så tilsyneladende været svært for mange af de tidlige kristne at acceptere at en kvinde, af alle mennesker, skulle være lige så vigtig for kirken som Simon Peter, Jesus' fremmeste discipel, og har derfor fjernet fokus fra hende ved at dele hendes rolle i Johannesevangeliet til tre kvinder.</p><p><br /></p><p>Men som sagt, så findes der ikke nogle overlevende versioner af Johannesevangeliet vi kender til, som ikke nævner Martha i kapitel 11, så det hele kan meget vel bare være ren hypotese.</p><p>Hvis vi selvfølgelig ser bort fra at kristent kunst i de første par århundreder kun viste Lazarus med én søster.</p><div><br /></div><div>Videokilder:</div><div><div>Video 1: Kort synopsis over hovedpunkterne</div><div><a href="https://www.youtube.com/watch?v=rfy6oiB_U-A">https://www.youtube.com/watch?v=rfy6oiB_U-A</a></div><div><br /></div><div>Video 2: Interview med Elizabeth Schrader</div><div><a href="https://www.youtube.com/watch?v=PThZ6XEp4qw">https://www.youtube.com/watch?v=PThZ6XEp4qw</a></div><div><br /></div><div>Video 3: Online foredrag af Elizabeth Schrader</div><div><a href="https://www.youtube.com/watch?v=_b3Y3cJ0Ic8">https://www.youtube.com/watch?v=_b3Y3cJ0Ic8</a></div></div>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-5502785086961823672021-08-23T12:35:00.002-07:002021-08-23T12:35:14.952-07:00Lord of the Rings on Amazon Prime - igen<p> I sidste måned gav jeg en kort beskrivelse af de pt. igangværende 'Ringenes Herre'/'Tolkien Legendarium' film- og TV-produktioner.</p><p>Jeg ved godt at jeg er et par uger for sent ude, men efter at have tænkt det over, så følte jeg, at jeg simpelthen måtte give mine tanker med nyhederne der er kommet, siden sidst.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjB7ApH616-yoquZNEu-dn28j5V9DPn22o97XTNx22qU9wgC9xD5RnKo-BF2HVaFf8wMEsJx7K9faTb4F1eaon6w7Vxpv5vKkuSid70_nfvTXud4jkNOquuiVgu_QAif-Npn1ok_Jbskn8/s2048/LOTR+Prime.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjB7ApH616-yoquZNEu-dn28j5V9DPn22o97XTNx22qU9wgC9xD5RnKo-BF2HVaFf8wMEsJx7K9faTb4F1eaon6w7Vxpv5vKkuSid70_nfvTXud4jkNOquuiVgu_QAif-Npn1ok_Jbskn8/w640-h360/LOTR+Prime.jpg" width="640" /></a></div><p><br /></p>Ja, Amazon har udgivet et billede fra deres TV-serie, som får premiere på Amazon Prime 02/09/22. Lad mig bare sige - ja, det føles virkeligt som om at vi er tilbage i Middle-Earth og Peter Jacksons film-hexalogi verden. Det flotte bjerglandskab, floden som flyder op forbi den store by i midten af billedet. Åh, arkitekturen - den har elementer som både minder om Gondor - en menneskeby - og samtidig fra Kløvedal og Lothlorien - elverriger.<p></p><p>Det første man begynder at tænke på er selvfølgelig - hvem er den person vi ser i forgrunden? - og derefter - hvilken by mon vi har at gøre med her?. Kunne det være Lindon - elverkong Gil-Galads hovedsæde? Ost-in-Edhil hos Celebrimbor i Eregion? Eller har vi at gøre med Armenelos i Númenor - Dunedain-menneskenes hjem?</p><p>Da er det at øjnene driver lidt til højre...</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj11eVeuk9pkqtHJ1YWNUGcd1MMfe_LENMFUsXZ5O8DjV0_T_TA-7XibrM7EOkIZeIq9tY3jlucXFZYBryK5gPqBctAqwtxdK_gA_kfiwRW2SMtYAFLfst_Ny3IEQeNjXuqTve8AqitECk/s757/LOTR+Prime_Close-up.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="329" data-original-width="757" height="278" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj11eVeuk9pkqtHJ1YWNUGcd1MMfe_LENMFUsXZ5O8DjV0_T_TA-7XibrM7EOkIZeIq9tY3jlucXFZYBryK5gPqBctAqwtxdK_gA_kfiwRW2SMtYAFLfst_Ny3IEQeNjXuqTve8AqitECk/w640-h278/LOTR+Prime_Close-up.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>De...det....d....det...det er jo Valinors To Træer!?!?!?! Sølvtræet Telperion og guldtræet Laurelin!??!!?</p><p>Me...men...me...men alt vi har hørt om serien har jo sagt at serien foregår i den Anden Tidsalder (under Solens tid). De To Træer var jo i fortiden før solen og månens skabelse i Tolkiens univers - de blev skabt af frugter fra de døde træer.</p><p>Betyder det, at Amazon har adgang til Silmarillions rettigheder? Det har ellers aldrig været tilladt at bruge materiale som ikke kan findes i bøgerne 'Hobbitten' og 'Ringenes Herre', sår'n har det været siden 70'erne. Det er årsagen til at i Hobitten: En Uventet Rejse er der en scene hvor Gandalf fortæller om de fem troldmænd, og nævner de to blå troldmænd "åh, jeg kan ikke lige huske hvad de hedder", det bliver spillet som om at Gandalf er gammel og glemsom, men årsagen er jo at Ringenes Herre-bogen nævner de to blå troldmænd, men deres navne er kun nævnt i bogen 'Efterladte Historier', eller senere. Deres navne er Allatar og Pallando, for resten. Så hvad er det vi ser her?!?!?!?!</p><p>Sidst jeg læste Ringenes Herre igennem, gik det op for mig hvor mange gange bogen refererer tilbage til Silmarillion, så der har nok stået noget om de to træer en gang eller to, selvom der selvfølgelig ikke har været mange detaljer om dem i så fald.</p><p>Det bedste scenarie vil være hvis produktionen har fået tilladelse til at bruge materiale fra Silmarillion, Efterladte Historier og det 12-bind lange leksikon History of Middle Earth, eftersom at serien foregår under Anden Tidsalder, og de mest detaljerede informationer vi har om den tid kommer derfra.</p><p>For at komme tilbage til billedet vi har fået. Med den viden at vi får De To Træer at se kommer spørgsmålet, hvordan? Træerne er jo dræbt længe før Anden Tidsalder begynder. Det er blevet bekræftet at billedet kommer fra det første afsnit i serien, så jeg tænker at det nok er mest sandsynligt at serien begynder med en form for prolog - ligesom Jacksons filmtrilogier gjorde det - for at sætte scenen for publikum.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjv9zfvAaPro-orD0axfABRsxFmvdSKCxeF4ALSbpvTObXdSfbwQ104Q8b1GWGPgZzd89wP6sqUUG5C5SBXEE1dB6D-3DTbiH57Qhy_fXmThmydZKQDkuGm0n__FzHLhL-s-Frjs-rmyeo/s1890/Galadriels+lys.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="798" data-original-width="1890" height="270" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjv9zfvAaPro-orD0axfABRsxFmvdSKCxeF4ALSbpvTObXdSfbwQ104Q8b1GWGPgZzd89wP6sqUUG5C5SBXEE1dB6D-3DTbiH57Qhy_fXmThmydZKQDkuGm0n__FzHLhL-s-Frjs-rmyeo/w640-h270/Galadriels+lys.png" width="640" /></a></div><br /><p>Personen i billedet kunne godt være Galadriel, da hun er født i elverbyen Tirion i Valinor, og er en af de få personer i live i Ringenes Herre som har set De To Træer i deres strålende glans - i Jacksons film gav de Galadriel lysglimt i hendes øjne, som en repræsentation af at hun havde set det hellige lys fra De To Træer - og hun vil kunne fungere som en rød tråd for publikum, der allerede er bekendt med hende fra filmene - også selvom at Cate Blanchett ikke spiller figuren i serien. Der er godt nok ikke meget vi ved om Galadriel i Anden Tidsalder - vi ved at hun bor i Lindon i begyndelsen, senere er hun i Eregion, og endelig slår hun sig ned i det område der kendes som Lothlorien under Ringenes Herre-bogen - men det giver jo serieforfatterne masser af frihed i hvordan de vil bruge hende i serien.</p><p>Mit gæt er at byen i billedet er Tirion - Noldorelvernes by - og i så fald vil det høje/stejle bjerg til venstre i billedet nok være Taniquetil, det højeste bjerg i Arda, og hvor Manwe og Varda - konge og dronning over Valarerne, og dermed hele verden - bor, men jeg tror jeg personligt ville foretrække hvis vi ikke ser Valarerne personligt, men at deres tilstedeværelse i stedet bliver insinueret ogladt op til seerernes fantasi.</p><p>Nu nævnte jeg Valarene, men ikke hvem de er. I Tolkiens legendarium er én Gud - Eru Iluvatar - og han skabte Ainuerne til at hjælpe med at skabe verden og holde den ved lige. Ainuerne består at to udødelige racer af spirits/ånder, de store Valar og de mindre Maia. Der er 12 Valar - kan beskrives som guder med lille g - som hver står for sin del af verdens vedligeholdelse + den onde Morgoth som forsøger at korrumpere alt, og herske selv, indtil han blev stoppet i slutningen af Første Tidsalder. Maiaerne er der et uspecificeret antal af, men der er mange forskellige varianter af dem - de fem troldmænd er Maia.</p><p>Jeg nævner dette fordi drømmen om Valarne og ønsket om evigt liv er en af hovedårsagerne til menneskeriget Numenors undergang - en begivenhed som meget gerne skulle være et hovedøjeblik i serien.</p><p><br /></p><p>Men dette er mine tanker om Amazons Ringenes Herre TV-serie nu, her efter at vi har fået vores første billede af serien. Jeg var nysgerrig om showet tidligere, men meget varsom med mine forventninger til showet. Efter dette billede, er interessen steget gevaldigt, og jeg er spændt på at se hvordan showet bliver. </p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-74078662595284762192021-07-10T04:33:00.000-07:002021-07-10T04:33:32.945-07:00Ringenes Herres igangværende produktioner<p> I dag vil jeg gerne snakke lidt om de kommende "Ringenes Herre" filmatiseringer. Og ja, der er mere end én i produktion på nuværende tidspunkt, fra forskellige studioer.</p><p>Interessant er at begge de to kommende filmatiseringer <i>ikke</i> er filmatiseringer af historien "Ringenes Herre", men originale fortællinger sat i Tolkiens univers. Så er spørgsmålet selvfølgelig: "Hvorfor hedder de så 'Ringenes Herre'?". Tjaeh, ud over at det er et kendt brandnavn som kan lokke folk til at se dem, så vil jeg gerne uddybe mit svar herunder.</p><p><br /></p><p>Først, en adskillelse af de to. Amazon Prime - Amazons streamingtjeneste - <a href="https://www.indiewire.com/gallery/amazons-lord-of-the-rings-explained-plot-cast/lord-of-the-rings-the-two-towers-2002/">annoncerede et par år siden, at de havde fået rettighederne til at lave en TV-serie sat i "Ringenes Herre"-universet. </a>Serien har været i produktion et par år nu, og var langt undervejs, da Warner Bros tidligere i år annoncerede at de var i gang med at producere en animeret "Ringenes Herre" film sat i Peter Jacksons filmunivers.</p><p>Så det forklarer hvorfor der er to seperate produktioner i gang lige nu. En TV-serire og en animationsfilm. Så hvad er historierne de to produktioner vil fortælle? Og giver det mening at kalde dem "Ringenes Herre", ud over brandnavnet?</p><p><br /></p><p>Lad os starte med Amazons "Ringenes Herre" serie. For at vi kan tale om dette, skal vi lige have et basalt overblik over Tolkiens univers.</p><p>Bøgerne "Hobitten" og "Ringenes Herre" foregår hen imod slutningen af "Den Tredje Tidsalder", hvilket selvfølgelig betyder at der har været forudgående tidsaldre. Faktisk med Aragorns kroning til konge i slutningen af "Ringenes Herre" begynder "Den Fjerde Tidsalder".</p><p>Bogen "Silmarillion" fortæller langt det meste af forhistorien, fra skabelsen af universet før 'tid' eksisterede, gennem tider af ukendt længde, indtil Solens skabelse og "Den Første Tidsalder" begynder. "Silmarillion" fortæller så hele "Første Tidsalders" historie frem til "War of the Wraths", som afslutter tidsalderen, og "Den Anden Tidsalder" starter.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://www.indiewire.com/wp-content/uploads/2019/10/D1D5xluV4AApw9A.jpg?w=1000" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="584" data-original-width="800" height="467" src="https://www.indiewire.com/wp-content/uploads/2019/10/D1D5xluV4AApw9A.jpg?w=1000" width="640" /></a></div><br /><p>Vi ved ikke meget om Amazons TV-serie, men da de udgav et kort over Middle-Earth og en synopse af historierne de ville fortælle, så vidste folk der har læst Tolkiens bøger - og ikke kun set filmene - at denne TV-serie ville foregå under "Den Anden Tidsalder". Af de tre tidsaldre Tolkien skrev historier om er "Anden Tidsalder" nok den mindst udførte. Ud over enkelte fortællinger som Akallabeth og De Magiske Ringe, så var denne tidsalder kun kort beskrevet i en tidslinie "Ringenes Herres" Appendix, bagerst i bogen.</p><p>At vi ikke ved så meget om denne tidsalder - som egentlig er den længste af de tre - gør faktisk Amazons TV-serie interessant for mig. Der er selvfølgelig nok historier i Tolkiens skrifter, til at Amazon kan holde sig til kun at fortælle historier han skrev, hvis de vil, men der er også masser af rum til at fortælle deres egne fortællinger hvis det skulle være. Jeg vil dog sige, medmindre Amazon på et tidspunkt kommer ud og siger at de kun vil fortælle historier inden for en mindre tidsperiode - i stedet for de 3400 år som "Anden Tidsalder" er - så tror jeg at de fleste af os Tolkiennørder forventer at de vil fortælle de to historier jeg nævnte før. Eftersom at de er de historier fra denne tidsalder som Tolkien uddybede mest, betyder jo at de er blandt de vigtigste fortællinger i denne tidsalder.</p><p>Akallabeth er Numenorianernes undergang. Numenorianerne - eller Dunedain kaldes de også - var den mægtigste menneskerace, velsignet med liv 3 gange så langt som andre mennesker. En gruppe Numenorianere undslap undergangen, og under ledelse af Elendil bosatte sig i Middle-Earth og dannede to store kongeriger, Arnor i nord, og Gondor i syd. Aragorn nedstammer fra Elendil, og er derfor selv en Numenorianer med langt liv, og har kongeretten over Gondor og Arnor. Så derfor er det en vigtig historie at fortælle, der også er tæt knyttet med de historier vi kender fra "Ringenes Herre".</p><p>Hvad historien om De Magiske Ringe angår, tjaeh, serien hedder jo "Ringenes Herre" iggå'? Selvom at Tolkiens bog hedder "Ringenes Herre", så er fortællingen i bogen - eller bøgerne da den jo blev udgivet i tre volumer - historien om "War of the Ring". Selve titlen "Ringenes Herre" refererer til Sauron, den mørke fyrste - personen der skabte ringene. Selve fortællingen "Ringenes Herre" bliver godt nok fortalt i bogen "Ringenes Herre", men det er i næsten legendeform, eftersom at fortællingen foregik i "Den Anden Tidsalder". Det vil sige, at så længe Amazons TV-serie fortæller historien om hvordan Sauron i forklædning som Annatar den fagre - gavegiveren - kommer til elverne i Eregion og Celebrimbor smeder de 19 ringe, før Sauron afslører sig selv med sin egen Mesterring, i TV-serien, så har de jo teknisk set ikke løjet. Dét er jo selve historien om "Ringenes Herre".</p><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/4/40/LotR_War_of_the_Rohirrim_logo.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="237" data-original-width="421" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/4/40/LotR_War_of_the_Rohirrim_logo.jpeg" /></a></div><p></p><p>Hvad den anden film angår. "The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim" er en animationsfilm, produceret af New Line Cinema - og Warner Bros - som stod bag Peter Jacksons film. Som navnet antyder så er det en film med fokus på menneskekongeriget Rohan, nogle århundreder før "Ringenes Herre". Ifølge filmens synopsis, så vil den fokusere på kong Helm Hammerhånd, som vi ikke ved så meget om fra bøgerne, andet end at da Rohan var under angreb, stod han stadfast under et slag ved Hornborgen, som i folkemunde senere ville blive opkaldt efter ham - Helm Kløft/Helm's Deep.</p><p>Her bruges titlen "Lord of the Rings" mere som en "åh, for resten vidste du at denne film foregår i samme univers som 'Ringenes Herre'?", og det er i hvert fald brandnavnet der er i fokus her.</p><p>Jeg har ikke så meget at sige om denne film ellers. Den blev jo først annonceret tidligere i år. Historien om kong Helm har aldrig været en af dem der har interesseret mig særlig meget.</p><p>Hvis jeg skulle have valgt en fortælling fra "Tredje Tidsalder" at lave en film over, så ville jeg nok vælge enten "War in the North", som kun fik et lille hint i Peter Jacksons "Ringenes Herre" trilogi, da Gimli siger at han ville ønske en dværgehær kunne komme til undsætning, hvorpå Legolas fortæller ham, at han føler at krigen allerede marcherer på deres land. Ringkrigen, som den bliver fortalt i "Ringenes Herre" både film og bog, fokuserer kun på krigen i syd med Isengard, Mordor og Harad mod Rohan og Gondor, men Sauron sender også styrker nordpå, Dol Guldur og Rhun mod Lothlorien, Grønneskov, Dal og Erebor - de sidste tre, værende steder Bilbo besøgte i "Hobbitten", så læseren/seeren kender de steder.</p><p>Ellers ville jeg vælge historien om Cirion - steward af Gondor - og Eorl - herre over Eotheod. Det er historien om hvordan et hårdt svækket Gondor, bliver angrebet fra styrker som sandsynligvis ville have totaldestrueret Gondor - som var sket med Arnor tidligere - hvis ikke Eorl, hyldede Cirions bøn om hjælp gennem gammelt venskab mellem deres to folkeslag. Som en tak for Eorls hjælp forærer Cirion Gondors nordlige region Carlenardhon i gave til Eorl og hans folkeslag, som bosatte sig dér i landet de ville kalde Ryttermark, og som Gondorianerne ville kalde Rohan.</p><p>De to historier interesserer bare mig mere end historien om kong Helm gør, men hvem ved, måske kan jeg blive positivt overrasket?</p><p>Det vil tiden vise.</p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-85772309216242237042021-06-06T07:04:00.002-07:002021-06-06T07:32:15.705-07:00Når musikken fortæller en historie<p> I år er det 20 år siden at Ringenes Herre "Eventyret om Ringen" fik biografpremiere, og da jeg har været i et Tolkienhumør på det seneste, tænkte jeg på at skrive lidt om nogle af de ting jeg elsker ved Tolkiens univers. Måske bliver det kun én artikel jeg får skrevet, måske bliver det en serie? Tiden vil vise, hvor meget jeg får skrevet.</p><p>Jeg tænker på at starte med at fortælle lidt om musikken i filmene.</p><p><br /></p><p>Filmtrilogien vi alle kender - eller i hvert fald kender til - blev instrueret af Peter Jackson, produceret af hans partner Fran Walsh og deres fælles ven Phillipa Boyens. Concept designs af Jon Howe og Allan Lee - to af de mest succesfulde Tolkien tegnere - Weta Studios stod for praktiske effekter, og det - dengang - nye Weta Digital stod for de computergenererede effekter, som var banebrydende for 20 år siden.</p><p>Til at binde det hele sammen blev Howard Shore hyret til at komponere musikken til filmene.</p><p>En ting Shore valgte tidligt i processen, var at han ikke ville bruge nogle såkaldte "Main Themes" i filmene - så hver gang I støder på en YouTube video der siger "Main Theme of The Lord Of The Rings", så er det i bund og grund forkert. I stedet valgte Shore at bruge Leitmotiver (jeg ved ikke om ordet er fransk "lay-motiv", eller tysk "lejt-motif", jeg har hørt begge dele som den rigtige udtale adskillige gange). Et Leitmotif er en kort melodi, eller passage, som forbindes med eller referer til en person, et objekt eller en idé. Tænk for eksempel på <a href="https://www.youtube.com/watch?v=vsMWVW4xtwI#t=14s">"The Imperial March" fra Star Wars</a>, sangen tilhører Imperiet som helhed, med forbindes hovedsageligt med Darth Vader. Wagner var vist nok en af de første komponister til at bruge dem, i sine operaer.</p><p>Når folk taler om hvad hovedtemaet til Ringenes Herre filmene - selvom at der som sagt ikke er et egentligt hovedtema - så tænker de fleste på en af to leitmotiver. "The Ring/History of the Ring" og "The Fellowship Theme". Begge kan argumenteres for at være et hovedtema. "Fellowship" bruges i de fleste actionscener, eller landskabsscener, så det giver mening at mange tænker på det tema først. Jeg vil dog hellere hælde mere til at sige at "History of the Ring" er mere korrekt, da det bliver spillet da filmtitlen vises i hver film, hvorimod "Fellowship" kun afspilles da undertitlen "Fellowship of the Ring" vises på skærmen. En ting alle filmene gør, er at afspille en melodi der repræsenterer et af hovedelementerne i netop den film, når undertitlerne vises. I "Eventyret om Ringen/Fellowship of the Ring" er Broderskabet hovedelementet så "Fellowship" spilles da. I "De To Tårne" er Rohan et hovedelementet så "Rohan Fanfare" spilles, og i "Kongen vender Tilbage" er det Gondor som er hoved-setpiece, så "Gondor" spilles.</p><p>Jeg har forsøgt at sætte link ind, der fører direkte til hvor melodierne spilles på soundtracket, men da YouTube er blevet ret aggressiv med reklamer, kan det godt være at linkene ikke fungerer som jeg ønsker.</p><p>Med det sagt, så tror jeg at "History of the Ring" er et godt sted at starte.</p><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg08lWY18whCPhAgrUwTnvIXjY0MI2kuvwWLeITmFRIOqP4xKNLSuvLEzE5jHJ5DGcWrk2FK-UngqzFruSq421m0ga2PoeUliuc9crV9ORBRX3LDAPOOohT-t5nbTLvlD206M-GSB0q44/s1461/History+of+the+Ring.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><br /><img border="0" data-original-height="222" data-original-width="1461" height="98" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg08lWY18whCPhAgrUwTnvIXjY0MI2kuvwWLeITmFRIOqP4xKNLSuvLEzE5jHJ5DGcWrk2FK-UngqzFruSq421m0ga2PoeUliuc9crV9ORBRX3LDAPOOohT-t5nbTLvlD206M-GSB0q44/w640-h98/History+of+the+Ring.png" width="640" /></a></div><p></p><p>På det tidspunkt historien i Ringenes Herre begynder, er Ringen - The One Ring - allerede næsten 5.000 år gammel. Filmens prolog får det til at se ud som om at Sauron smedede Ringen, og kort efter begyndte krigen "War of the Last Alliance of Elves and Men", hvor Sauron blev besejret, og Isildur - Menneskekongen Elendils søn - skærer Ringen af Saurons finger, og tager den som sejrstrofæ til sig selv. Men i bogen går der altså just under 2.000 år fra Ringen bliver smedet, til at Sauron bliver besejret - det er jo det med prologer, at de skal fortælle baggrundshistorien, uden at det tager for lang tid, en gave jeg ikke er så god til. "History of the Ring" - herefter omtalt "History" - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=UJNeiBaEMIE#t=40s">spilles som sagt ved filmenes titel, men et andet sted det spilles meget er når Ringen skifter ejer.</a></p><p>Da Isildur tager Ringen, fra den besejrede Sauron, da Ringenbliver fundet af Déagol og Sméagol stjæler den, da Bilbo finder Ringen, og da den overgår til Frodo. "History" bliver afspillet hver gang. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=eWgXxjyJwfE#t=10m25s">Melodien bruges også steder der fokuserer på verdenens historie,</a> eller når der er mulighed for at nogen kan blive fristet af Ringen, før Ringens "Seduction of the Ring" spilles.</p><p>Det der i Ringenes Herre gør at Ringen er så farlig, er at skurken Sauron fyldte Ringen med en smule af sin egen magt, da han smedede den, hvilket så gør at den er fyldt med hans manipulerende magtevner, og det er det der gør at folk bliver fristet og til sidst afhængige af Ringen. Dette forhold mellem Ringen og Sauron, kan også høres i musikken da leitmotivet <a href="https://www.youtube.com/watch?v=dNzUTAzh7Rg#t=5m52s">"Sauron" eller "Mordor" eller "Evil of the Ring"</a> - vælg selv hvilket navn du foretrækker - er bygget op med de samme toner som "History" er.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihBL1JLMswch_zmf0JufbG0IbaZIKp6ve_qBz_Y1E9ApA9RZHccrc1cqF_PNi6gedn9S20IofplulVZMvo8y73XcKrwRwnbXBO30lhqnKPdelHwKB69lS-6c6VXFyX7iZJ9Pgk1L2Ze_M/s1302/Sauron.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="224" data-original-width="1302" height="110" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihBL1JLMswch_zmf0JufbG0IbaZIKp6ve_qBz_Y1E9ApA9RZHccrc1cqF_PNi6gedn9S20IofplulVZMvo8y73XcKrwRwnbXBO30lhqnKPdelHwKB69lS-6c6VXFyX7iZJ9Pgk1L2Ze_M/w640-h110/Sauron.png" width="640" /></a></div><p></p><p>Som Gandalf siger: "They are One, the Ring and the Dark Lord."</p><p><br /></p><p>Med det mørke etableret, vil det give mening at tale om det lyse. Her er Herredet "The Shire" et godt tema at fremhæve. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEfyBZVOgomesA-LVucz6x55YezxvAQDsA8PpqNrP00BWKlFdAvBpbENUeCI-lsDg8mCwhQTqpT4qgmgj5QGigG9tR8Pn6lQHxW2pTc_WuXY8IHyG3veEEDywJVH6vAyCL3q9rcW2y9B8/s1760/Shire.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="231" data-original-width="1760" height="84" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEfyBZVOgomesA-LVucz6x55YezxvAQDsA8PpqNrP00BWKlFdAvBpbENUeCI-lsDg8mCwhQTqpT4qgmgj5QGigG9tR8Pn6lQHxW2pTc_WuXY8IHyG3veEEDywJVH6vAyCL3q9rcW2y9B8/w640-h84/Shire.png" width="640" /></a></div><p></p><p>Herredet - hobbitternes hjem - forestiller et paradis, ren idyl. Det er hvad <a href="https://www.youtube.com/watch?v=m1uTpLqUrBU#t=1m10s">"The Shire"</a> forsøger at fremstille. Der er forskellige versioner af "The Shire", afhængig af hvad fortællingen skal bruge nu og her. Skal det være idyl, så bruges violiner, skal det være nostalgi eller at hobbitterne savner deres hjem, så bruges fløjter. En enkelt gang i "Eventyret om Ringen", da der vises natur, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gyRuP2T3Oys#t=3m50s">bruges et stærkt orkester til at fremhæve "The Shire" før det går over i "Fellowship".</a></p><p><br /></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIz2VOaV8MWLeq2YXsf9MNYvlOxmmNWMP5dcU5B3ZyFS84UBYqwlhA9xgHA-5Mx_htb-BAVNTBRE89zgCQCXrEbqO4bDwoYKwa_HKno5duDBt8TU-JlTVr6Moj9YQubkQVT9JOZFO75EE/s1562/Fellowship.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="277" data-original-width="1562" height="114" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIz2VOaV8MWLeq2YXsf9MNYvlOxmmNWMP5dcU5B3ZyFS84UBYqwlhA9xgHA-5Mx_htb-BAVNTBRE89zgCQCXrEbqO4bDwoYKwa_HKno5duDBt8TU-JlTVr6Moj9YQubkQVT9JOZFO75EE/w640-h114/Fellowship.png" width="640" /></a></div><p></p><p>"Fellowship" er nok den melodi som undergår den største forandring i hele filmtrilogien - og det på trods af at efter den første film, så bliver melodien brugt færre og færre gange. Første gang "Fellowship" bliver spillet - udover ved filmens undertitel - er da Frodo og Sam begynder deres rejse, og <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Y0q6mHZU_uQ#t=1m39s">Sam siger: "hvis jeg tager endnu et skridt, vil det være det længste jeg endnu har været hjemmefra." Idét Sam tager næste skridt bliver en let og svag version af "Fellowship" brugt for første gang. </a>Dette er Broderskabets begyndelse. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=zRvgiyyqbAY#t=11s">En lidt stærkere version bruges kort efter da Gandalf rider til Isengard,</a> for at tale med Saruman, hvor han bliver taget til fange. Næste gang "Fellowship" spilles er efter scenen i Bri/Bree <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Quzm2GRQKu4#t=2m15s">hvor - de nu fire - hobbitter møder Traver/Strider - Aragorn - og de går ud i vildmarken, dette er en stærkere og mere tydeligt version af "Fellowship", men endnu langt fra komplet.</a></p><p>Melodien bliver først komplet, da <a href="https://www.youtube.com/watch?v=KYOzkoOKyz0#t=5m2s">Broderskabet dannes i slutningen af Elronds Råd, hvor et fuldt orkester endelig kan spille "Fellowship" i dets fulde magt, og melodiens B-linje dukker op</a>. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=f44xDz2tW_I#t=3m16s">I den følgende historie, forbliver "Fellowship" stærkt og mægtigt, og hver gang vi hører det er det spillet med fuldt orkester.</a> Det er først da Gandalf står ansigt til ansigt med Balroggen i Moria, og han bliver hevet med den ned i dybet, og <a href="https://www.youtube.com/watch?v=eWgXxjyJwfE#t=6m21s">Broderskabet fragmenteres at "Fellowship" begynder at miste sin kraft. Med Gandalf den Grås død forsvinder adskillelige af orkestrets instrumenter i melodien.</a> Med Boromirs død i slutningen af den første film, bliver Broderskabet splittet i tre grupper, og "Fellowship", når det spilles i de efterfølgende film er altid af svagere karakter. I De To Tårne er det hovedsageligt Aragorns gruppe der bærer "Fellowship", og <a href="https://www.youtube.com/watch?v=HfMQZuS3y2g">filmens stærkeste version af melodien er i begyndelsen af filmen, da gruppen jager de orker der bortførte Merry og Pippin.</a></p><p>Ellers bruges det i denne film mest i actionscener, og slaget ved Helms Kløft i slutningen af filmen. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=3OpRk_hUJiQ#t=47s">"Fellowship" bruges en enkelt gang i slutningen med håb, da Gandalf den Hvide ankommer til slaget, med forstærkning - et tegn på at selvom at Broderskabet er splittet, så så længe de tror på hinanden vil de altid være bundet sammen</a> - denne version går så videre over i "The White Rider", som reptæsenterer Gandalf den Hvide. </p><p>I Kongen Vender Tilbage, bliver "Fellowship" igen brugt mest i actionscener, men et par eksempler i filmen, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=PEDEdrz8Okc#t=4m11s">da Gandalf og Pippin ridder til Gondor er en version som indikerer hast</a> - eftersom at Gandalf skal advarer Gondor om at krigen vil komme dér, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=318d2RxWQRo#t=1m16s">da Sam kommer til Frodos undsætning mod ederkoppen Shelob,</a> og et sted jeg vil fremhæve i slutningen af filmen.</p><p>Efter at have vundet det store krigsslag ud for Gondors hovedstad, beslutter lederne af de gode, at samle så mange krigere som muligt, og marchere mod fjendens land, for at distrahere Sauron fra den rigtige plan, om at ødelægge Ringen - som på dette tidspunkt er i fjendens land. Den gode hær er omringet af orker, og alt er håbløst. Aragorn vender sig mod sin venner og siger: "For Frodo.", hvorefter han styrter mod fjenden og starter det sidste - håbløse - slag mod fjenden. Alt sammen for at Frodo og Sam kan fuldføre missionen uden forhindringer - og det er netop denne årsag der er det vigtige. Slaget ved Den Sorte Port er ikke et slag for at besejre fjenden, der var simpelthen ikke nok gode soldater tilbage til at det kunne lade sig gøre, det var en afledningsmanøvre. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=bZacMZZgnh0">Og derfor spilles "Fellowshiup" her i en ny form. Et kor synger "Fellowship"-melodien, hvilket giver det en følelse af alt eller intet, dette var Broderskabets sande mission - Ringens ødelæggelse - og dette er Broderskabets sidste forhindring, som her bliver overvundet.</a></p><p><br /></p><p>Nogle andre leitmotiver jeg kort vil nævne lidt om, er Rohan, Gondor, Nazgul, Isengard, Nature's Reclamation og diverse Elvermelodier.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiF3uBaC1o5wpAMY-ouZojcLw93gLec25gxIMfAnhVxCp6j2crYFWS3mtQOzEYShwA_2g0OdnZNLNvTD0p-fXli53jJzTnwPSba42RiTGR4SqIzhQRUY-wjBiJnGnzVREcGFXMXaUIWXEE/s1647/Rohan+Fanfare.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="208" data-original-width="1647" height="80" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiF3uBaC1o5wpAMY-ouZojcLw93gLec25gxIMfAnhVxCp6j2crYFWS3mtQOzEYShwA_2g0OdnZNLNvTD0p-fXli53jJzTnwPSba42RiTGR4SqIzhQRUY-wjBiJnGnzVREcGFXMXaUIWXEE/w640-h80/Rohan+Fanfare.png" width="640" /></a></div><br /><p></p><p>Da professor Tolkien skabte kongeriget Rohan, tog han meget inspiration fra Oldnordiske kilder - mange af navnene kommer fra oldnordisk - de kalder sig selv Eorlinger - Eorl betyder hest, hvilket passer med at Rohans folk er hestefyrster. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=heVNb4ureTo#t=3m59s">Sproget de taler - Rohirric - er i det store og hele Angel-saksisk,</a> og det kommer meget til udtryk i musikken, hvor korene synger angel-saksisk, men også i det mest fremstående instrument - Hardinger violinen. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=511eYMXvP-s#t=3m9s">Hardingeren bringer en følelse af sårbarhed over melodien, da Rohan i starten af filmene er under forræderen Sarumans magt</a>. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=heVNb4ureTo#t=44s">Som Broderskabet befrier Rohan fra Saruman, og hjælper dem tilbage til fuld magt træder Hardingeren tilbage, og messingblæserne der repræsenterer styrke begynder at træde frem.</a> Hardingeren glemmes dog ikke, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=8t9eL-5wMFc#t=2m19s">og i melodiens sidste store optræden, får den en chance for at bringe melodiens traditionsrige magt frem. Det der før repræsenterede svaghed er nu et tegn på styrke.</a></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8q9Jomyzid5HMSZVhC3i3wClQ7V6xzd05cD6LF6TUhBqqZIWuiedM29sUjwMRWeYZEZr8jj1LPyd4-rF5loqFLnizi4Q4RoigHDF22JtL987ooZPhbvPU4uxv0JCoeTIjJ-Z2cSACGYA/s1482/Realm+of+Gondor.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="222" data-original-width="1482" height="96" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8q9Jomyzid5HMSZVhC3i3wClQ7V6xzd05cD6LF6TUhBqqZIWuiedM29sUjwMRWeYZEZr8jj1LPyd4-rF5loqFLnizi4Q4RoigHDF22JtL987ooZPhbvPU4uxv0JCoeTIjJ-Z2cSACGYA/w640-h96/Realm+of+Gondor.png" width="640" /></a></div><br /><p></p><p>Gondor som rige har bestået i over 3.000 år, men har gennemgået svære tider næsten konstant de sidste 2.000 år før Ringenes Herre begynder. Adskillelige krige mod fjenderne, pestepidemier og tabet af den sidste konge uden en arving. Gondor er en stolt nation, som selvom at den sidste konge døde næsten 1.000 år før Ringenes Herres begyndelse, så nægter den regerende familie at lade sig krone til konge, de er kongens stedfortræder (Steward), kongens trofaste rådgiver, ikke mere end det. Alt dette repræsenteres i "Gondor in Decline", som selvom at det er en melodi som fortæller om styrke, så er det en styrke der er i underskud, og vi føler den storhed Gondor engang havde, men nu er i forfald. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=KYOzkoOKyz0">Første gang melodien spilles er under Elronds Råd, da Boromir begynder at fortælle om sin fars regering, og dennes evige kamp om at beskytte verden i Vest fra fjenderne i Øst</a>. Melodien spilles på et Fransk Horn, der giver det en følelse af tristhed, og savn for hvad der engang var.<a href="https://www.youtube.com/watch?v=_cE0Zp9GYqw#t=2m2s"> Første gang vi hører en mægtig version af melodien, er da Faramir husker tilbage til han og Boromirs sejr i generobringen af Osgiliath, ud for hovedstaden</a>. Men selv denne stolte version slutter brat, da riget stadig er i forfald. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=PEDEdrz8Okc#t=4m43s">En version som fremhæver fortidens storhed, samtidig med den ustabile situation spilles, da Gandalf og Pippin ridder ind i Minas Tirith, Gondors hovedstad.</a> Med antændelsen af bavnerne i tredje film, er det første gang at melodien ikke slutter sombert, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=w_hnJNnKZz0#t=4m56s">omend Gondor stadig er i forfald indtil at Aragorn krones til konge, så er Gondors håb endelig blevet antændt og klar til at udvikle sig til en stor flamme</a>.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvnhX6LfP2T_rQNU6S0JN3h3BID38sQJzOSn_osOBaxdy6fRn87e24_mLhTn-9_iMW9xSbl8FhdFn5Scm0YFfY-CZrB33Pbai_gjuKZmNV1W9yX-1I6kXD_AoBaGJhaHlO1vwvZf8SsU4/s1718/Ringwraiths.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="237" data-original-width="1718" height="88" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvnhX6LfP2T_rQNU6S0JN3h3BID38sQJzOSn_osOBaxdy6fRn87e24_mLhTn-9_iMW9xSbl8FhdFn5Scm0YFfY-CZrB33Pbai_gjuKZmNV1W9yX-1I6kXD_AoBaGJhaHlO1vwvZf8SsU4/w640-h88/Ringwraiths.png" width="640" /></a></div>Nazgul - eller Ringånderne - er ni menneskefyrster som faldt for Saurons fristelser og blev til slaver der er bundet til at gøre alt hvad Sauron befaler af dem. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Quzm2GRQKu4#t=55s">Så deres leitmotif (Ringwraiths) viser ondskaben i dets hårde, næsten stakatoagtige slag. </a>Teksten koret synger henviser til deres historie som engang at have været mennesker "Dir nênâkham. Nêbâbîtham Magânanê." ("Vi er de Ni. Vi forsager vor Skaber.")<p></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRtE_BLvUchxfQegHW2ra3o2q9RnIKaMFp_W5PcEf4OSoQ6yic_LyDc3yJNTE7sMYUasqjle3Px4o69Ae2fSt1UYn4egNLTBpUAV5S-vOdG0NPQ2uJrJxoPDXuwWQiXloBzRTqXdYDzaw/s1739/Isengard.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="219" data-original-width="1739" height="80" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRtE_BLvUchxfQegHW2ra3o2q9RnIKaMFp_W5PcEf4OSoQ6yic_LyDc3yJNTE7sMYUasqjle3Px4o69Ae2fSt1UYn4egNLTBpUAV5S-vOdG0NPQ2uJrJxoPDXuwWQiXloBzRTqXdYDzaw/w640-h80/Isengard.png" width="640" /></a></div><br /><p></p><p>Isengards leitmotif er bygget op over rytmen 5/4, som Howard Shore valgte, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=mfi35d7PdHc#t=1m27s">da den er meget unaturlig, hvilket passer med Isengards rolle som industrialiseringscentrum i fortællingen</a>. Melodien er tung og spillet på de dybere instrumenter, for at give en følelse af nedtrykkelse.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjT8ft6PZAy9lOGoLOuUQX15W02Xc5DEomKDFld8uumwbW8f0wHV1-HSIMIWq0I39wsVC4RmyBiOvfLtse1LJdrcO3S8Bi4nYuj34MS8MpmBosD788VAuRA61OQGfPDGUir-Tkn98Vpnuk/s1884/Nature%2527s+Reclamation.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="224" data-original-width="1884" height="76" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjT8ft6PZAy9lOGoLOuUQX15W02Xc5DEomKDFld8uumwbW8f0wHV1-HSIMIWq0I39wsVC4RmyBiOvfLtse1LJdrcO3S8Bi4nYuj34MS8MpmBosD788VAuRA61OQGfPDGUir-Tkn98Vpnuk/w640-h76/Nature%2527s+Reclamation.png" width="640" /></a></div><br /><p></p><p>Eftersom at den unaturlige industrialisering har et musikstykke, så må det naturlige selvfølgelig også have et leitmotif. "Nature's Reclamation" repræsenterer at naturen slår tilbage imod fjendernes magter. I modsætning til Isengard, så ligger melodien her i det høje toneleje, og spilles for det meste med lettere instrumenter, eller kor. </p><p><a href="http://www.youtube.com/watch?v=mfi35d7PdHc#t=2m4s">Første gang melodien bruges, er da Gandalf er taget til fange i Isengard, og i en kort pause i Isengards hårde melodi, høres en ung drengs tenor/sopran stemme, der introducerer naturens leitmotif.</a> I slutningen af De To Tårne, da Merry og Pippin endelig får overtalt Træskæg om at denne krig er mere end en krig mellem mennesker og orker, og faktisk omhandler alle verdens skabninger, <a href="https://www.youtube.com/watch?v=lXBxKPia_kk">spilles en stærk version af "Nature's Reclamation" - kaldet "Last March of the Ents" - hvor du både har kor der synger, og en solist</a>, men som titlen antyder er dette den sidste march for enterne, og derfor slutter den sombert. I den tredje film, bruges "Nature's Reclamation" hovedsageligt i flæng med Rohan, eftersom at de er hestefyrster, så er de mere i sync med naturen,<a href="https://www.youtube.com/watch?v=8t9eL-5wMFc#t=1m22s"> så da de ridder i krig, spilles en nærmest militaristisk version af "Nature's Reclamation"</a>.</p><p><br /></p><p>Jeg har valgt at slå de forskellige elverleitmotiver sammen her, da de har meget til fælles. De er bestemt ikke ens, men har hver en følelse af - med mangel på bedre ord, - floatiness.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKekT8G8kR7sYmNfTvDPsIrqQDR59-JuN_mtCJk70VYujDAZ3lHPDU3-V0WkkjsHx2xFeN31VG7W_5f4vZnJ2lYb-VluJ16FMFZwMdydO181fNCGc1lXvvpS4ZhnIjI3ec-MnwfQ3Rrwo/s1910/Rivendell.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="507" data-original-width="1910" height="170" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKekT8G8kR7sYmNfTvDPsIrqQDR59-JuN_mtCJk70VYujDAZ3lHPDU3-V0WkkjsHx2xFeN31VG7W_5f4vZnJ2lYb-VluJ16FMFZwMdydO181fNCGc1lXvvpS4ZhnIjI3ec-MnwfQ3Rrwo/w640-h170/Rivendell.png" width="640" /></a></div><br /><p></p><p>I Imladris - eller Kløvedal - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=YtTp67sPgZk#t=21s">er der en hovedmelodi på harpe, og kor, som flyder op og ned hele tiden</a>.</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwjhig58LnPHR50AFFq2Q4_7jWLyu4DQH2BH8JrAK1WgKwu7RhOixT33wbBiNI6r6RMLqK-PN4OIjDZQ1EptgT9glWm64yGuoE7dB0w-KTlNqB9NTby2_0XIqy3Yxv6-hmKvu6p6UQ0gU/s1745/Lothlorien.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="224" data-original-width="1745" height="82" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwjhig58LnPHR50AFFq2Q4_7jWLyu4DQH2BH8JrAK1WgKwu7RhOixT33wbBiNI6r6RMLqK-PN4OIjDZQ1EptgT9glWm64yGuoE7dB0w-KTlNqB9NTby2_0XIqy3Yxv6-hmKvu6p6UQ0gU/w640-h82/Lothlorien.png" width="640" /></a></div><br /><p></p><p>Ligeledes i Lothlorien <a href="https://www.youtube.com/watch?v=5VA0s8kOc1Y">er der et kor som flyder op og ned.</a></p><p>Dette går også igen i<a href="https://www.youtube.com/watch?v=33JonXsvawc#t=36s"> Grønneskov fra Hobbitten-filmene</a></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihP72qPLJ1Y6JliQFcbg269tZfB30w6VC7M_q62qRVJxRC6HJacbaD_qEuVe6lq4t9qsksEu-r4CEcwRlp6iV1jDdGzUs0AbcCn43LtDnVqdyCyaAyAt3HqaXRMvm_NuIOGK8sy5CZc98/s929/Woodland+Realm.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="111" data-original-width="929" height="76" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihP72qPLJ1Y6JliQFcbg269tZfB30w6VC7M_q62qRVJxRC6HJacbaD_qEuVe6lq4t9qsksEu-r4CEcwRlp6iV1jDdGzUs0AbcCn43LtDnVqdyCyaAyAt3HqaXRMvm_NuIOGK8sy5CZc98/w640-h76/Woodland+Realm.png" width="640" /></a></div><br /><p></p><p>Denne floatiness giver elvernes musik en følelse af at de kommer fra en anden verden, end den vi har. Selvom at hvert rige er unikt, og selvstændigt, bindes de sammen med denne flydende komposition. Både <a href="https://www.youtube.com/watch?v=XNIASrczul4#t=20s">Lothlorien</a> og <a href="https://www.youtube.com/watch?v=_kvjKaTqX4c#t=3m25s">Grønneskov</a> har også militære arrangementer, som spilles når de er i krig.</p><p><br /></p><p><br /></p><p>Jeg tror at jeg stopper her. Der er også andre leitmotiver i filmene jeg kan lide, men måske kan jeg vende tilbage på et andet tidspunkt til dem? Hvem ved?</p><p>Jeg følte bare lige, at snakke lidt om disse film jeg holder af, og denne verden som er skabt af professor Tolkien.</p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-48075352533249974462021-02-28T03:09:00.001-08:002021-02-28T03:09:49.673-08:00Om løver og pokémon<p> Jeg er for nyligt stødt på et spørgsmål på nettet, som jeg har set flere gange, det sidste års tid. Jeg har valgt ikke at kommentere på det, for jeg mente ikke at det var et særlig vigtigt spørgsmål, men her i går så jeg en YouTube-video med en der havde lavet et spørgeskema, hvor han havde inkluderet dette spørgsmål, og han var ikke begejstret for hvordan folk havde svaret på spørgsmålet.</p><p>Spørgsmålet lyder:</p><p>"Who would win in a fight? A billion (milliard) lions or all the pokémon?"</p><p><br /></p><p>Det er ikke fordi at jeg anser mig selv som en særlig stor Pokémon fan, slet ikke ekspert, men her er mine tanker om spørgsmålet.</p><p><br /></p><p>Argumentet lød at en milliard er et stort antal, og hvis man har forståelse for hvor stort et antal det er, så kan pokémonerne ikke vinde, uanset deres forskellige superkræfter.</p><p>Der er lige nu - i 8. generation af Pokémon - 898 forskellige typer pokémon, og der er godt nok langt fra 898 til 1000000000.</p><p>Men deri ligger problemet med argumentet for løvernes sejr. Hver eneste gang jeg er stødt på spørgsmålet, har ordlyden været "all the pokémon" og ikke "one of each of the pokémon". Og tro mig, jeg har genlæst spørgsmålet grundigt hver gang.</p><p><br /></p><p>Så hvis vi tager et meget tilbageholdende estimat, så er kampen nu en milliard løver mod 89,8 millioner pokémon. Ja, der er stadig langt op til en milliard, men pokémon er magiske væsener, så kampen er ikke vundet endnu.</p><p>1. En god del af "rock-type" pokémonerne er lavet af sten, hvordan vil løverne besejre dem? Klø dem til deres negle er slidt ned? Bide dem til deres tænder flækker? Disse pokémon vil bare knuse løverne, skabe jordskælv der opsluger dem, eller vælte bjerge ned over dem.</p><p>2. Havpokémon kan gemme sig langt ude i havet eller på bunden, hvor løverne ikke kan nå ud til dem, og så skabe tsunamier som først vil slå løverne omkuld på land, og derefter trække dem med ud i dybet hvor de så drukner.</p><p>3. Alle fuglepokémon er jo i sikkerhed i luften, og derfra kan de med vingesus skabe tornadoer mod løverne - igen pokémon er magiske væsener, man skal ikke tænke logisk her.</p><p>4. Hvordan ville løverne angribe spøgelsepokémonerne? Deres angreb ville bare passere igennem dem.</p><p>5. Psychic-pokémon kan lulle løverne i søvn; bruge telepati mod dem; mind controll etc.</p><p><br /></p><p>Og alt dette har været uden at inkludere de legendariske og mytiske pokémoner, som er endnu mægtigere. Blandt dem har du pokémon der kan destruere realiteten som vi kender den, de ville bare skulle bllinke en gang og alle de milliard løver forsvinder med det vunds.</p><p><br /></p><p>Ja, en milliard løver er mange, som i rigtig mange, men hvis de folk der satser på løverne ikke begynder at ændre spørgsmålet fra "all the pokémon" til "one of each of all the pokémon", så har løverne ingen reel chance, og givet de legendariske og mytiske pokémons superkræfter, så er det allerede en svær opgave for løverne med bare 898 pokémon.</p><div><br /></div>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-11185250537866535462020-10-27T16:02:00.002-07:002020-10-27T16:02:43.006-07:00Grønlandsforedrag<p> Jeg blev inviteret til at holde et foredrag om Grønland og dets relation til Danmark på dette års Forvandlet (og Equip).</p><p>Der kom nogle små fnis frem da jeg nævnte at en af årsagerne til at Hans Egede rejste til Grønland var at finde ud af om Nordboerne - hvis de stadig var i live - var katolikker.</p><p>Jeg kom ikke ind på det i foredraget, da det ikke havde nogen betydning for Grønland, men dengang i 1700-tallet var det skam en ret så alvorlig sag. Ikke engang 75 år tidligere var 30 årskrigen afsluttet - den på det tidspunkt blodigste krig i Europas historie - og selvom at der også var politiske årsager til krigen, så startede den altså som Katolikker mod Protestanter.</p><p>Dengang i 1700-tallet talte man stadig om 30-årskrigen, på samme måde som vi i dag stadig taler om 2. Verdenskrig - den var simpelthen for tæt på stadigvæk. Så det var med fuldt alvor at Hans Egede havde planer om at omvende til den sande kristne tro - navnlig luthersk protestantisme.</p><p>Også selvom at jeg gik efter lidt grin i foredraget.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/D964QcIdwF8" width="320" youtube-src-id="D964QcIdwF8"></iframe></div><br /><p><br /></p>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-34791722499924545182020-10-01T15:00:00.003-07:002020-10-01T15:00:26.155-07:00At finde tilbage til sine rødder<p> Når nu man har været lukket inde i sit hjem nogle måneder, kan man jo snildt finde sig en hobby, og for mig var denne hobby en som jeg faktisk har arbejdet med før: Slægtsforskning.</p><p><br /></p><p>Jeg kan huske altid at have været interesseret i mit personlige stamtræ, og dette er godt nok en mock-up, men mit tidligste forsøg på at lave et stamtræ som jeg kan huske at have lavet, har set noget i retning af sådant her ud:</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsV7hL5c1IHwF0vaQkjP9fxtfqsskn3BHncxGd6i4L9OzDaEvMz_Vfmz0ppgqyVTzCBeyayclToWhg7xTSwXouhyv9Lb9ELRWNHUNFDr0ZlMHNT5lOck9T4a6O-OVleKz9Znrm9q4D_5g/s806/B%25C3%25B8rnetr%25C3%25A6+mockup.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="806" data-original-width="548" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsV7hL5c1IHwF0vaQkjP9fxtfqsskn3BHncxGd6i4L9OzDaEvMz_Vfmz0ppgqyVTzCBeyayclToWhg7xTSwXouhyv9Lb9ELRWNHUNFDr0ZlMHNT5lOck9T4a6O-OVleKz9Znrm9q4D_5g/s320/B%25C3%25B8rnetr%25C3%25A6+mockup.jpg" /></a></div>Her har jeg forsøgt at efterligne min håndskrift, som jeg kan se at den har været i nogle af mine ældre notater.<div><br /></div><div>Den eneste af mine oldeforældre jeg har kendt var min mors farmor, Doris - men jeg var jo også 18 år før hun døde - de andre oldeforældres navne har jeg villet have hørt af mine forældre, men ved ikke om jeg ville have kendt deres navne fra før jeg begyndte på slægtsforskning.</div><div><br /></div><div>Men det var mit gamle/ældste slægtstræ. Hvordan ser det ud i dag?</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJuReUeyvHboHIjeWHz6vwVGNm6kYEaVwG-52YytI_tpENIKq3kTbE2yAr_Tgi8aN4JTtcPOrnUMhfCKF-rnbgpPOriS3ghUW6k_Lu4_WJ3guN1UKeYwPyv5doojZBZj36JgH41dWEPk8/s2048/IMG_3980.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJuReUeyvHboHIjeWHz6vwVGNm6kYEaVwG-52YytI_tpENIKq3kTbE2yAr_Tgi8aN4JTtcPOrnUMhfCKF-rnbgpPOriS3ghUW6k_Lu4_WJ3guN1UKeYwPyv5doojZBZj36JgH41dWEPk8/s16000/IMG_3980.JPG" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><br /><div>Jaehh... Der er vist lidt flere detaljer nu.</div><div><br /></div><div>Jeg har billeder af alle mine oldeforældre, undtagen min farfars far - men ham ved vi alligevel intet om, her i træet repræsenteret ved at grenen ikke er frugtbar - og ellers tipoldeforældre og tip-tipoldeforældre var der også mange grene vi har fundet billeder af, enten i vor egne arkiver, eller i mine forældres søskende og fætre/kusiners arkiver.</div><div><br /></div><div>Dette træ går seks generationer tilbage, men det skal ikke tolkes som at jeg ikke er kommet længere tilbage</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjE7_22131D_SNdUHSA_GuA-bZmtD_bpQ8xBnwme1CUqwkBPQ0wNsbk-3mAeLY2dS2Ee5avwtyGuB1SIZw6bHekcd31krHNk9eWrYqTaITNZJvI_FW0nzffEyF332rHiIbFppfe8CQmMvA/s2048/MyHeritage+Fan+Chart+-+Daniel+Lehim+Pedersen+til+16+led.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1131" data-original-width="2048" height="221" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjE7_22131D_SNdUHSA_GuA-bZmtD_bpQ8xBnwme1CUqwkBPQ0wNsbk-3mAeLY2dS2Ee5avwtyGuB1SIZw6bHekcd31krHNk9eWrYqTaITNZJvI_FW0nzffEyF332rHiIbFppfe8CQmMvA/w400-h221/MyHeritage+Fan+Chart+-+Daniel+Lehim+Pedersen+til+16+led.png" width="400" /></a></div><br /><div><br /></div>Dette er et elektronisk genereret slægtstræ op til tiende led, og jeg har markeret de steder hvor jeg er kommet endnu længere tilbage. Men som man kan se her er der ved sjette generationsled begyndt at komme nogle store huller*, og det var en af hovedårsagerne til at jeg valgte at mit eget hjemmelavede stamtræ kun skulle gå til sjette generation.<br /><div><br /></div><div>Måske kan jeg på et senere tidspunkt, skrive mine fund ned, men det bliver nok ikke foreløbig.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>*Som nævnt tidligere er min farfars far ukendt. Hvad ved vi om ham? I min farfars fødsels-/dåbsattest i Kolding Skt. Nikolaj kirkebog beskrives han som "Arbejdsmand Lars Jørgen Petersen af Kolding". Han dukker op i min oldemors liv ca. 1919 (min farfars storesøster er fra september 1919), og de er sammen i folketællingen februar 1921 i Vonsild, men efter min farfar er født i november 1921 så er han forsvundet. Min oldemor er alene i Kolding med sine to børn i Folketællingen 1925. Så denne arbejdsmand Lars J. Petersen af Kolding er ukendt.</div>Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-32441810644768114262020-06-18T15:20:00.002-07:002022-05-25T09:12:58.962-07:00Vikingetidens Danmark<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhG6FGUYgOT3eu32ZmUo2lhwrJqkOTsYy2IohfnvQxE2rjZ717USiF_OljEvdWoRkjmP05v7lcFwajErMfM0u4m2QMT_an5W9wkMg-yA_rDXwQkCOixleY9i68YyD05fwF6YX8PA1uSGCK5pccE8T9QdhJNtsGnA5ZWGp0LHoUdvwa5RniwzyKt3v6F/s1294/Danmark_Vikingeborge.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="984" data-original-width="1294" height="487" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhG6FGUYgOT3eu32ZmUo2lhwrJqkOTsYy2IohfnvQxE2rjZ717USiF_OljEvdWoRkjmP05v7lcFwajErMfM0u4m2QMT_an5W9wkMg-yA_rDXwQkCOixleY9i68YyD05fwF6YX8PA1uSGCK5pccE8T9QdhJNtsGnA5ZWGp0LHoUdvwa5RniwzyKt3v6F/w640-h487/Danmark_Vikingeborge.png" width="640" /></a></div><div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0cm;"><br /></div>
<div class="MsoNormal">
Sagnlandet Lejre har lige åbnet for deres nye seværdighed –
en rekonstruktion af den største vikingehal fundet på dansk jord, 61 meter lang
og 10 meter høj, dateret til 600-tallet. Og derfor tænkte jeg at prøve på at
samle nogle tanker angående vikingernes byggerier, mere bestemt hvad geografien
af de fundne vikingebyggerier kan fortælle os om kongemagten i Danmark, før
Gorm den Gamle og Harald Blåtand.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er et emne, som jeg blev lidt misfornøjet over da jeg skrev min bachelor omhandlende
Kristendommens indtog i det danske samfund. Jeg havde skrevet i den at det var
svært at tale om egentlige konger i Danmark før overgangen til middelalderen.
Ja, der har godt nok været omtaler af <i>Rex Danorum</i>, bl.a. i de frankiske
annaler, men var det egentligt konger eller bare en overordnet betegnelse for
fyrster og høvdinger?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og hvad er så det næste der sker? Ikke mere end to uger
efter jeg afleverede bacheloropgaven kom det frem at arkæologer havde fundet en
stor vikingehal, og et sammestedsliggende vikingeborganlæg. Fedt! Det var
blevet dateret til 600-tallet, og identisk i udseende med de vikingehaller man
nogle år forinden havde fundet ved Lejre og ved Tissø. Et bevis på at der har
været en centraliseret kongemagt i Danmark allerede tilbage i 600-tallet. Og så
var min bacheloropgave allerede forældet… <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>-_-<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi ved selvfølgelig ikke om der gemmer sig flere af disse
vikingeborganlæg rundt omkring i landet, men med hvad der er fundet på
nuværende tidspunkt (juni 2020) kan vi komme med en mulig teori.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Som kan ses på kortet øverst, så er der fundet tre kæmpe
vikingehaller fra 600-tallet – Lejre, Tissø og Erritsø – der er ikke fundet
spor af nogen 600-tals vikingeborge/-haller nord for Fredericia endnu, og det
er først med Harald Blåtands vikingeborge i anden halvdel af 900-tallet, at vi
har bevist borge rundt om i hele Danmark. Så det er muligt at den ”danske”
kongemagt regerede over Sjælland, Fyn og Syd- og Sønderjylland, men nord for
Fredericiaområdet har danerkongen ikke haft magt, og i stedet har jyderne været
et selvstændigt folk.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Et fund af en 600-tals vikingehal identisk med de allerede
fundne nord for Vejle og Jelling vil smide denne teori ud, men vi ved det bare
ikke endnu.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis dette har været hvordan det var, så er det danerkongen –
som muligvis havde hovedsæde i Lejre – som er benævnt i de skriftlige kilder vi
har om danerne før middelalderen. F.eks. nævnes det i de frankiske annaler at i
starten af 800-tallet tog Harald Klak, med støtte fra frankerriget, en hær op
mod Danmark for at vinde sig kongetitlen fra Godfredssønnerne, men blev stoppet
ved et anlæg som – ud fra beskrivelserne i annalerne – passer næsten perfekt
med det nyligt fundne Erritsø borganlæg. Og selvom vi ikke har fundet nogle
anlæg fra den tid endnu, så kan dette område også passe med danerriget hos den
tidligste benævnte <i>Rex Danorum</i> – Hugleik/Chlochilaicus – i 500-tallet,
et tegn på at riget faktisk eksisterede flere århundreder før Harald Blåtand
erobrede sig ”hele Danmark”. Dannevirkes tidligste opbygning er også dateret
til omkring 500, så det er ikke umuligt at ”Danmark” har haft konger helt
tilbage fra 400-tallet, omend vi ikke kender til dem.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Efter Hugleik (d. ca.515) er den næste danerkonge vi har navnet
på Angantyr fra ca.714, så det har været uvist om der har været et
kontinuerligt danerrige i de to århundreder, men med vikingehallerne fundet de
sidste 12 år kan vi nok godt regne med at der har været en kontinuerlig
centralmagt fra senest starten af 500-tallet og frem til 900-tallet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Så er der Harald Blåtands vikingeborge fra 900-tallet. Da de
første blev fundet i 1940’erne kom det som en kæmpe overraskelse. Vi har ingen
kilder overhovedet, som omtaler disse borge, men de var store og arkitektmæssigt
storslået konstruerede. Trelleborg ved Slagelse og Fyrkat ved Hobro var de
første der blev fundet, og i 50’erne blev Nonnebakken i Odense og Aggersborg nord
for Limfjorden også opdaget, Aggersborg var endda 4 gange så stor som de andre.
Og det var så det, lige så brat de blev opdaget, var det at opdagelserne
stoppede, og mange troede ikke at der var flere. Så i starten af 1990’erne blev
endnu en fundet, denne gang ved Trelleborg i Sydskåne, og senere Borgeby. Der
var i hvert fald flere gemt derude et sted, og endelig blev Borgring ved Køge
opdaget i 2012.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Alle disse – med mulig undtagelse af Trelleborg i Skåne, jeg
kommer tilbage til den – blev opført af Harald Blåtand, sandsynligvis efter at
han hejste den store Jellingesten, så mellem 965 og 987. Disse borge var en
kæmpe magtfremvisning, og skulle sikkert bruges til at bekæmpe indtrængende
fjender. Desværre lykkedes det ikke, Harald led nederlag i Svend Tveskægs oprør
mod ham, og Borgring ved Køge er fremvist at have været brændt ned inden den
var færdigbygget. Og meget tyder på at Svend ikke har valgt at benytte sin fars
borganlæg, for de forsvandt helt fra historien. Saxo, som selv har beretninger
om det tidlige Lejre, og andre forhistoriske anlæg havde intet kendskab til
Harald Blåtands vikingeborge.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og så er der den skånske Trelleborg. Det var en ringborg, på
næsten lige for med Harald Blåtands, men den er blevet dateret til engang i
800-tallet. Så den kan ikke have været en af Haralds. Det holder dog ikke den
officielle hjemmeside fra at reklamere den som en af Haralds ringborge. Jeg har
ellers ikke stødt på noget særligt om den.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I skrivende stund er der også nyligt opdaget en ny vikingeborg
ved Virke på Falster. Den er stadig under undersøgelse, men de første
dateringer fundet siger ca. 880, med flere jordlag som forventes at kunne gå
helt tilbage til midt-500-tallet. Så den bliver spændende at følge med i også.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Endelig er der så de to gule prikker på kortet. Da Borgring
ved Køge blev fundet, gik arkæologer på Aarhus Universitet i gang med at skabe
et computerprogram som kunne identificere mulige vikingebyggerier, og enderesultatet
blev at den udpegede to punkter – et på Lolland og et i Sønderjylland – som mulige
placeringer for yderligere vikingeborge. Men det er dyrt bare at gå i gang med
at grave, så arkæologer ønsker at lave nogle flere forundersøgelser inden de
beslutter sig for om det kan betale sig at grave de to steder.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><br /></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Med alt dette in mente, er min nuværende teori sålunde.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Omkring slutningen af 400-tallet/start 500-tallet vokser en
gruppe ”danere” sig stærke fra Lejre og får mere og mere magt indtil deres
høvding har magt over Sjælland, Fyn, Syd- og Sønderjylland ned til Ejderen,
hvor de bygger Dannevirke. De havde muligvis også kontrol over Falster, og i så
fald giver Lolland også mening. For at kunne holde sin magt, lader høvdingen –
eller ”kongen” – af danerne opbygge store pragthaller på strategiske
knudepunkter – Lejre, Tissø og Erritsø.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nord for Erritsø lykkes det ikke at få magt over ”jyderne”,
og de bekriger måske hinanden, men ”danerne” holder magten i deres territorium,
selv når der kommer krig mellem Sigfred og Godfred mod Karl den Store og frankerriget.
Kong Hemming får mæglet fred med frankerne ca. 810, og efter borgerkrigen
mellem Harald Klak og Godfredssønnerne, bliver Horik (Erik) 1 konge, og efter
ham Horik 2 frem til ca. 870. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Så er der et stort hul i informationen vi har, ikke mindst
fordi, at de frankiske annaler slutter deres beretninger om danerne i 873.
Efter det har vi kun runesten at gå ud fra af skriftlige kilder, og de siger
ikke meget. Men det tyder på at der muligvis har været endnu et
tronprætendentsoprør, og oven i det måske krig med jyderne. En krig som
jyderne, med hovedsæde i Jelling, har vundet. Gorm den Gamle kunne kalde sig
selv danernes konge, og sønnen Harald Blåtand det samme. Harald siger at han
vandt sig hele Danmark, så Gorm har måske vundet sig herredømmet i det jydske danerrige,
og Harald så erobret alt øst for Jylland, helt hen til Skåne. Dog næppe
Bornholm, før det tidlige middelalder.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er så min teori angående den tidlige danske kongemagt.
Vi ved ikke hvordan det har været, og nye vikingefund vil sikkert prikke huller
i teorien, men det er jo sådan historien bliver skrevet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
- Daniel</div><div class="MsoNormal"><br /><o:p></o:p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2UXsBjMsjT7RxBMBhGGBVpkXGfqv3jswDEmFOUb_fCxKS9dEYShFAHfF0ZURPlRBCTBKm5POgn13u_Ij_VuFLKX6gqHNOw0A-o7QEiwZhAGcpoy8LMKS_DJWgZFtyRydgTEF4RLAhHgeELNA9ZAQVKsCd2sl9JbgVGDlONZPlcLmjXuriAQPgRvMA/s2487/Vikingeborg.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="759" data-original-width="2487" height="196" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2UXsBjMsjT7RxBMBhGGBVpkXGfqv3jswDEmFOUb_fCxKS9dEYShFAHfF0ZURPlRBCTBKm5POgn13u_Ij_VuFLKX6gqHNOw0A-o7QEiwZhAGcpoy8LMKS_DJWgZFtyRydgTEF4RLAhHgeELNA9ZAQVKsCd2sl9JbgVGDlONZPlcLmjXuriAQPgRvMA/w640-h196/Vikingeborg.png" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Den rekonstruerede Vikingehal i Lejre</td></tr></tbody></table></div>
<br /><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitdKa2uM5If1GN78oxFKdy1PnFriAzPL2URtBuGrwPIot88y3KWfz-NSPJrCs2g2Gb4NoZfFV6R89-lhyphenhyphenh-4_DWAy8v3omgEVeTS1wDHPvp76xn9qZ5iYk3bz7iT7ESySnoAEuZ4u1qTA/s1600/DSC_0307.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="137" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitdKa2uM5If1GN78oxFKdy1PnFriAzPL2URtBuGrwPIot88y3KWfz-NSPJrCs2g2Gb4NoZfFV6R89-lhyphenhyphenh-4_DWAy8v3omgEVeTS1wDHPvp76xn9qZ5iYk3bz7iT7ESySnoAEuZ4u1qTA/s320/DSC_0307.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En rekonstrueret vikingehal ved Trelleborg (Slagelse) fra 1960'erne, man ved i dag at de ikke så sådan ud</td></tr>
</tbody></table>
<br />Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-27103094700730700082020-03-08T09:01:00.000-07:002020-03-08T09:01:01.557-07:00SMT til Månedens Fest<br />
<div class="MsoNormal">
Jeg blev spurgt om at fortælle om min tid i USA igen, denne
gang til Månedens Fest i Næstved. Det er over 1½ år siden jeg var afsted, så
der var en del steder jeg glemte en række punkter jeg gerne ville have været
kommet ind på, men det er jo sår’n det er.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg afprøvede en anden form for Powerpoint setup end jeg har
brugt før, så billederne blev lidt små, men i det mindste kom jeg ind på nogle
ting hist og her jeg ikke har været inde på før. Som i mine tidligere opslag,
forsøgte jeg at udvælge billeder som jeg ikke har brugt før – ikke at nogle af
de tilstedeværende ville vide det, men det er også mere for mig, så det er mere
spændende at fortælle om.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe width="320" height="266" class="YOUTUBE-iframe-video" data-thumbnail-src="https://i.ytimg.com/vi/j8MqQdSaXnU/0.jpg" src="https://www.youtube.com/embed/j8MqQdSaXnU?feature=player_embedded" frameborder="0" allowfullscreen></iframe></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Her følger et par ting som jeg gerne ville være kommet ind
på, men af diverse årsager ikke fik gjort.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Austin er som sagt altid glad, og fuld af energi, og han var
tydeligt chokeret da jeg fortalte ham om Janteloven. I USA bliver børn opdraget
med ideen om at de er noget helt specielt, ”Du er noget særligt”, så at høre
frasen ”Du skal ikke tro du er noget” gav et modsat syn på verden, og børns
opdragelse.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Sean er en fyr, som godt kan lide at bruge fine ord til at
beskrive ting. For eksempel hvis han var tørstig, så i stedet for at sige: ”I
think I’ll grab a soda”, så sagde han: ”You just know, that I’m about to get me
some of that carbonated liquid refreshment”. Og en dag i Janesville forsøgte
jeg en tegneudfordring, hvor jeg skulle tegne, hvad de andre sagde, og Seans
ord var: ”Indubitably”… jo tak :/<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Senere den samme dag kom Austin, Madison og jeg ind på
diskussionen om 90’er Boybands, og hvilket som er det bedste. Austin er
Backstreet Boys fan, og Madison er *NSync fan. Jeg selv er Backstreet fan.
Austin frembragte argumentet at Backstreet stadig er aktive, og demonstrerede
det med at afspille deres nyeste (på det tidspunkt) single: Don’t Go Breaking
My Heart. Madison var ikke særlig imponeret over sangen, så Austin nævnte at sangen
endnu var nået til omkvædet, men Madison syntes ikke at det var et godt
argument at man skulle vente til omkvædet for at kunne lide en sang. Det kan
hun jo selvfølgelig have ret i. Jeg ved ikke særlig meget om *NSync – ved faktisk
ikke om jeg nogensinde har hørt nogle af deres sange – jeg ved bare at Justin
Timberlake var med i gruppen før han gik solo, og at en af de andre lagde
stemme til det første Kingdom Hearts spil. Og så er der vist noget om at George
Lucas’ datter var kæmpe *NSync fan, og overtalte ham til at optage en scene med
dem til Star Wars Ep. II, som dog endte med ikke at komme med i filmen.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Den ene morgen på hotellet i Mason City gik jeg ned og fik
morgenmad, inden de andre. Den dag havde jeg taget en T-shirt på fra Boundlesskongressen
i 2015 med teksten: ”Preach to the nations the Boundless riches og Christ” (Efeserbrevet
3:8). Jeg kan huske denne morgen tydeligt, fordi netop som jeg var ved at være
færdig kom en ældre herre, som havde siddet et par borde længere henne over til
mig og sagde: ”Love the shirt. Praise the Lord!” Den oplevelse fortalte mig
meget om, hvor meget mere åbne folk i USA er omkring deres religiøsitet og tro,
end vi er her i Danmark.<span style="mso-no-proof: yes;"> <o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9OuNRI34AvCQLYqRsKE3MkIrpMzK8zJUXxsetCyN8bNFh4GZj_mGLPnU0JdZXp1n98-UnLTGUntjNOD0y-F7oYcVX7ZgL5f0GRxdHYM-ZxTJ-POBk93Wg2irClORejlMWdHNq6K_tT80/s1600/Boundless.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="980" data-original-width="1600" height="195" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9OuNRI34AvCQLYqRsKE3MkIrpMzK8zJUXxsetCyN8bNFh4GZj_mGLPnU0JdZXp1n98-UnLTGUntjNOD0y-F7oYcVX7ZgL5f0GRxdHYM-ZxTJ-POBk93Wg2irClORejlMWdHNq6K_tT80/s320/Boundless.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Fra jeg rejste afsted og frem til vi kom tilbage til Chicago
fra Bahamas havde jeg en stor sort kuffert og min skoletaske. Jeg vidste godt
at man gerne måtte have en taske eller en lille kuffert med i kabinen på flyet,
men jeg troede kun det var enten eller. Med alle de ekstra T-shirts jeg fik i
løbet af sommeren, løb jeg hurtigt tør for plads i min gamle kuffert. Og ja,
den var gammel – der var et lille rum foran som kunne lukkes med lynlås, men
lynlåsen døde under rejsen, og rummet blev ubrugeligt. I lufthavnen i Chicago
på vejen til Bahamas, måtte kufferten lukkes til med tape. Så jeg måtte
anskaffe mig en ny kuffert. Det var ikke fordi at min kuffert på noget
tidspunkt vejede for meget – den hang omkring de 18 kg hele rejsen, selv med det
tøj vi fik – men der var altid problemer med pladsen, ikke nok rummelighed i
kufferten. Først forsøgte jeg ved at købe nogle vakuumposer til at pakke tøjet
ned i, og det gav lidt plads, men vi endte med at konkludere at jeg allerede havde
pakket mine ting så tæt at der næsten ikke var noget luft at trække ud med
vakuumposer. Så jeg besluttede mig for at investere i en ny kuffert når vi kom
tilbage fra Bahamas. Jeg fandt dette 3-i-1 kuffertsæt sat til 99.99$, og købte
det.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAkeDp3MIy9OP3yW_hlnQUAspsFEfdvaD9QzQEpn06xYYnQLCNvnpAiIvXgZBwhRhTQJtX7QgGCv4pBO8R58Szsx4AmhMtKHfF2kqOn-DTYkrGJu5xlp6C8BnOXtriA96GltVeEvhCDy8/s1600/Kufferter.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1244" data-original-width="1352" height="183" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAkeDp3MIy9OP3yW_hlnQUAspsFEfdvaD9QzQEpn06xYYnQLCNvnpAiIvXgZBwhRhTQJtX7QgGCv4pBO8R58Szsx4AmhMtKHfF2kqOn-DTYkrGJu5xlp6C8BnOXtriA96GltVeEvhCDy8/s200/Kufferter.JPG" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Prisen blev så egentlig 110$ fordi i modsætning til i Danmark, så er
salgsskatten – eller momsen – ikke inkluderet i prisen der står på skiltet, og
i Illinois er den på 10%. Den store kuffert her var i sig selv større end den
jeg havde medbragt fra Danmark, og nu fik jeg en mindre kuffert som jeg kunne have
med i kabinen, foruden en ekstra taske – som jeg godt nok ikke fik brug for, da
jeg stadig havde min skoletaske – så selvom prisen blev 10$ dyrere end jeg først
forventede så var det et godt køb. Og da Sabine havde problemer med at få plads
i sine kufferter uden at gå over vægtgrænsen, så havde jeg jo nu masser af
plads at tilbyde hende <span style="font-family: "Segoe UI Emoji",sans-serif; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-char-type: symbol-ext; mso-hansi-font-family: Calibri; mso-hansi-theme-font: minor-latin; mso-symbol-font-family: "Segoe UI Emoji";">😊</span><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Segoe UI Emoji",sans-serif; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-char-type: symbol-ext; mso-hansi-font-family: Calibri; mso-hansi-theme-font: minor-latin; mso-symbol-font-family: "Segoe UI Emoji";"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
Den første morgen på CBLI, stadig før lejren begyndte
officielt, skulle SMT hjælpe med at sætte diverse steder op, og jeg skulle
hjælpe med forberedelserne i ’Ottawa Gym’, men jeg vidste jo ikke hvor det var
henne. Jake fra Team S/Portugal var stået tidligt op og mødte mig uden for
vores hytte, ’Spruce’, og tilbød mig en rundvisning af Wonderland Camp, som
stedet hedder. Han fortalte mig, at han har været her på lejren siden i hvert
fald 5 årsalderen, og en årrække var han også ansat som medhjælper på lejren,
så han var den rette til at vise mig rundt og fortælle om stedet. Så jeg kunne
finde ’Ottawa Gym’, efter morgenmaden, det viste sig så at Jake også var sat på
til at hjælpe i ’Ottawa Gym’, så han kunne bare vise mig derhen efter
morgenmaden, men det var en hyggelig rundtur alligevel.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I Kapellet – hvor Young Adult aldersgruppen hovedsageligt
hørte til – var der en balkon ovenpå, hvor der indrettet et bønnerum med krea-
og tegneredskaber. Her satte jeg mig ned et par gange, når jeg alligevel ikke
havde andet for, og begyndte på en tegning. Jeg havde ingen ideer om hvad jeg
ville tegne, så jeg lod bare Helligånden føre min hånd, indtil at der var
kommet et motiv, som jeg de næste par gange arbejdede på at farvelægge. <o:p></o:p></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizjAiOwwTI_zvRNGl1M2B90oZRVThpo99uLkf6Vf_JD9-hW4930PSry-a8eGI6hjldt5E5dQ89SD6ihNGzSUE3US44IvtVV56eAoDQSpsCXvmr6eWACMQWa-b98MsIxaFU44fvLZdsRF4/s1600/DSC00876.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="902" data-original-width="1600" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizjAiOwwTI_zvRNGl1M2B90oZRVThpo99uLkf6Vf_JD9-hW4930PSry-a8eGI6hjldt5E5dQ89SD6ihNGzSUE3US44IvtVV56eAoDQSpsCXvmr6eWACMQWa-b98MsIxaFU44fvLZdsRF4/s640/DSC00876.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Så hvad forestiller billedet? Hvilken vej skal det vende?
Jeg ved det ikke selv. Men når folk så hvordan jeg selv vendte det – med
græsengen øverst – spurgte de om ikke jeg hængte det på hovedet, og jeg sagde
bare nej. Min egen fortolkning blev det at billedet viser et bud på Guds rige, hvorefter
jeg så blev spurgt om jeg troede at Guds rige ville se sår’n ud, med de
forskellige dyr på tegningen, som vi kender dem her på jorden, og nej, det tror
jeg ikke. Men det er et billede på Guds rige, ved at alt er vendt hulter til
bulter. Folk ville gerne have græsengen nederst, fordi det er den jord som vi
kender, men kig på billedet igen, hvor tit sejler både igennem jorden som her?
Hvorfor vokser der træer nedad fra skyerne? Egernes tyngdekraft på træet hiver
dem til siden, og dyrene i skyerne kan løbe rundt på dem, uden at falde til
jords. Der er ikke meget logik, som vi kender den, at finde i dette billede.<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDSFOI40UPUdhSzO3OpLrWDBnr_5zyVHRJ51X8o8Fh9xtgK9R8Qne-dF3OQCStfLDy_TFQRW4rA2-JdUxGbW_VsoBUdRKy7WSMW5k3wxJZbCOU-hAmlPVIVBTCokYHNQ3lgsXzj49O9Yg/s1600/DSC00876+-+Kopi.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="902" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDSFOI40UPUdhSzO3OpLrWDBnr_5zyVHRJ51X8o8Fh9xtgK9R8Qne-dF3OQCStfLDy_TFQRW4rA2-JdUxGbW_VsoBUdRKy7WSMW5k3wxJZbCOU-hAmlPVIVBTCokYHNQ3lgsXzj49O9Yg/s200/DSC00876+-+Kopi.JPG" width="112" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Jo mere jeg tegnede, jo mere dukkede der langsomt et ansigt
frem. Det er tydeligst at se med blæksprutten nederst, og træet øverst, fuglene
kom til at ligne øjne, med træet og dets grene øjenbryn og næse. Jeg tolkede
det selv som et tegn på at Gud altid vil våge over os, selv i situationer hvor
intet giver mening for os.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Lauren fra Team Costa Rica kom også tit op i bønnerummet her
for at tegne, og sår’n begyndte vi at komme i snak sammen. Vi hyggede os meget
sammen, og den ene dag sad vi sammen på molen ved søen og snakkede sammen. Selvom
at vi ikke snakkede sammen i et år derefter, så var det at da hun var med SMT i
Danmark at vi hurtigt kom tilbage til den samme hyggesnakssituation. Jeg
spurgte hende om hvorfor det var at hun tilsyneladende hellere ville tale med
mig, end med sit hold mens de var her, og Laurens svar var todelt. På den ene
side følte hun sig ude hos sine holdkammerater; Chaslyn og Lyndsey virkede til
at hygge sig godt uden hende. På den anden side følte hun tryghed hos mig, jeg
var den eneste hun følte hun kunne snakke med om tunge ting, ud over hendes
mor.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Den sidste store ting, var at den ene dag havde lederne bestilt
en airbrushkunstner til at komme på lejren, og tage imod designbestillinger.
Enten på en T-shirt eller på en kasket. Jeg fik en kasket hvorpå der blev
skrevet en parafrasering af Filipperbrevet 2. 1-2. Sean fik en kasket med det
svenske flag – selvom at farverne fik det til at ligne det islandske i den
forkerte belysning. Andre fra vort hold fik et fælles design med et flag der i
den ene side var Stars & Stripes, og i den anden side var Dannebrog, med
teksten Central Vibes.<o:p></o:p></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGaq6GDmNJt9Pz996DM2hlClNmgmJBRJv16mAQlvSkJsk0P7Eu3OL0iUUeqinqCDhz7YeAnNs9AhAbTJKQbshYqHY6bnI69FaX1l8TILU5MLsMTfSKyDx0Ot7FLix2QYUibcQrRlKL7iI/s1600/Kasket.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1466" data-original-width="965" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGaq6GDmNJt9Pz996DM2hlClNmgmJBRJv16mAQlvSkJsk0P7Eu3OL0iUUeqinqCDhz7YeAnNs9AhAbTJKQbshYqHY6bnI69FaX1l8TILU5MLsMTfSKyDx0Ot7FLix2QYUibcQrRlKL7iI/s320/Kasket.JPG" width="210" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">"If the hope of Christ means anything, be together in love, of one soul, and one mind"</td></tr>
</tbody></table>
<br /><br />Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-35492281774090478462019-11-10T02:19:00.000-08:002019-11-10T02:19:09.155-08:00<br />
<div class="MsoNormal">
Mens jeg har problemer med at følge med i undervisningen til
Religionssociologi og -psykologi, og faget Indiske religioner, så har jeg det
stadig sjovt med Propædeutik (hebraisk).<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det har selvfølgelig at gøre med, at jeg ikke føler mig så
alene i det fag, som jeg gør i de andre, men man kan også mærke på vores
underviser, Dan Enok, at han er stolt af vores lille hold.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Kort før sommerferien nævnte han lige kort, at han mente at
vi var et af de bedste hold han havde haft. Nå? Ja, okay? Var det noget han
mente, eller var det noget han siger til alle sine hold? Det kan godt være lidt
svært at gennemskue med ham, da han er lidt af et legebarn.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
I forårssemestret, da vi startede på hebraisk (februar),
startede vi med at bruge en uges tid (nogle hurtigere, nogle langsommere som
det jo er) på at lære alfabetet, og nogle simple ord og grammatikregler fra en
lærebog Dan Enok selv har lavet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hen imod april begyndte vi at læse fra Genesis - ”direkte
livetransmission fra Torah” - som Dan Enok siger. Vi sprang et par vers over,
men nåede dog til kapitel 3, vers 8 inden sommerferien.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I dette semester har vi kun læst fra Genesis. Vi har sprunget
diverse slægtstavler over, men er så nået til kapitel 12. Her efter Efterårsferien
begyndte Dan Enok igen at tale om at vi var et af hans bedste hold. Kun én gang
tidligere havde han været ude for at et hold nåede et niveau, hvor de var klar
til at læse noget, som ikke var Torah. Det niveau mente han så at vi nærmede os,
og det kunne vi så småt godt mærke, da det nogle gange føltes som om at vi fik
lange tekster for på én gang, bl.a. hele Genesis kapitel 8 på én gang.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Her i tirsdags skete det så endelig. Vi fik udleveret et
stykke papir, med en afbildning af Mesha-stelen fra Jernalderen, der blev
fundet i Jordan i midt-sen 1800-tallet. Med kun en måned tilbage af faget, fik
vi lige pludselig besked på at lære et helt nyt alfabet?<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7b/P1120870_Louvre_st%C3%A8le_de_M%C3%A9sha_AO5066_rwk.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="518" height="320" src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7b/P1120870_Louvre_st%C3%A8le_de_M%C3%A9sha_AO5066_rwk.JPG" width="207" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Sproget er stort set identisk med det vi har læst i Torah indtil
videre (bare uden vokaler), så vi kan godt oversætte teksten, skriften er det
der gør teksten besværlig at oversætte. Ikke kun er det et nyt alfabet (som vi
allerede stort set har lært at læse, på kun 2-3 dage), men uden den
vokalisering vi er vant til fra Torah, kan det være svært at bedømme om vi har
at gøre med et nomen eller et verbum visse steder.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
For dem som ikke umiddelbart kan skelne forskel på dette
gamle hebraiske skrift, og det man bruger i dag, vil en transskription af de,
lidt over, 2 første linjer være:<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgocMIfgfX2azZWaZtSlCIuoELD_HjoX9mIWhg879duhl6lqgq419JqIa9iCqHXjtK_1nLb69vI_E8RPeScu-HhIutQIicx8kyOM-_bzqIGQU2qs_WccX0jn5oS_5Q3jUUolOUCtb2rVVk/s1600/DSC_0263.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="137" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgocMIfgfX2azZWaZtSlCIuoELD_HjoX9mIWhg879duhl6lqgq419JqIa9iCqHXjtK_1nLb69vI_E8RPeScu-HhIutQIicx8kyOM-_bzqIGQU2qs_WccX0jn5oS_5Q3jUUolOUCtb2rVVk/s320/DSC_0263.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
”<span dir="RTL" lang="HE" style="font-family: "Arial",sans-serif; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-language: HE; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-hansi-font-family: Calibri; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">אנך משע בן כמש<span style="color: red;">ית</span> מלך מאב
הדבני אבי מלך על מאב שלשן שת ואנך מלכתי אחר אבי</span><span dir="LTR"></span><span dir="LTR"></span><span style="mso-bidi-language: HE;"><span dir="LTR"></span><span dir="LTR"></span>” (De røde bogstaver, er ikke i teksten, men menes at være
navnet, da det kendes fra andre stentavler)<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Teksten siger: "Jeg, Mesha, søn af Kemosh<span style="color: red;"><b>at</b></span>, Moabs konge, dibonitten. Min far (var konge/regerede) over Moab i tredive år, og jeg regerede efter min far."Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-71780023092113861592019-10-07T13:23:00.001-07:002019-10-07T13:23:11.896-07:00Jeg er ved at være færdig…<br />
<div class="MsoTitle" style="text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman", serif; font-size: 12pt;">Jeg er gået i
over et år nu, med følelsen af at jeg ikke vil fortsætte studiet. Jeg har haft
meget svært ved at sætte ord på det, men jeg har været meget fristet til bare
at droppe ud. Det eneste der har holdt mig kørende indtil nu, har været
stædighed og tanken om at min Bacheloruddannelse snart er færdig – her til
Nytår. Så længe jeg har kunnet holde tankerne på at jeg havde gennemført over
halvdelen af Bacheloren, har jeg kunnet fortsætte.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Det har jeg
snart ikke flere kræfter til.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg har endelig
fundet et ord, som kan beskrive hvad jeg har følt de sidste tre semestre –
måske længere. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Demotiverende.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Det første
semester fik vi at vide, hvor vigtigt det var at få en læsegruppe, og mødes i
den – gerne et par gange om ugen. Vi forsøgte, men der blev længere og længere
mellem hvert læsegruppemøde. Til sidst føltes det som om, at vi kun mødtes når
jeg selv havde kaldt alle sammen og det blev jeg træt af, så vi arrangerede et
møde hvor vi snakkede om læsegruppens fremtid, og om alle var med på at kæmpe
for at holde den i live. Det sagde alle at de var.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Vi mødtes
aldrig igen derefter…<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg tror at det
var starten på min svindende lyst til at studere.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">At alle i
gruppen, fandt andre at være i gruppe med – nogle endda, mens vi stadig var i
samme gruppe – gjorde at jeg følte mig ladt tilbage.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Det har været
en konstant siden andet semester, at jeg har følt at folk kun har været i
læsegruppe med mig af nødvendighed, og ligeså snart at emnet vi arbejdede med
var ovre, så var jeg alene igen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Selv her til
Tilvalgseksamen i sommers, havnede jeg i en læsegruppe med to andre som ikke
kunne komme i læsegruppe med andre af diverse årsager – den ene bor i Aalborg,
så vi skulle Skype med ham. Efter ny semesterstart, har jeg ikke talt med nogen
af dem – kun et lille hej i forbifarten, så igen føles det bare som om at jeg
er ladt tilbage alene.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Det har heller
ikke hjulpet på stemningen, hvordan mine eksamenskarakterer flyver over det
hele. Nogle af dem er det tydeligt at se hvilke jeg har haft mulighed for at
snakke med andre om, og kaste ideer frem og tilbage, og tydeligt at se hvilke
jeg ikke har haft den mulighed. Foruden de par eksamener jeg udskød af
forskellige grunde (som da jeg var i USA sidste år), så har jeg ikke dumpet
nogle eksamener endnu. Men at få at vide at den opgave man har slidt alle sine
kræfter på fordi man har kæmpet med skriveblokade og dalende energi til at
fortsætte generelt, kun får et 2-tal får en til at spørge sig selv, om det
virkelig er det værd at fortsætte et helt halvår mere. Har jeg styrken til det?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Demotiverende!<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg fik et pust
af fornyet energi, da jeg begyndte på Tilvalg i Religionsvidenskab, sidste år,
for måske kunne man hjælpe hinanden her bedre end det jeg havde oplevet på
Historie, men som sagt føler jeg ikke der skete noget anderledes. Det var igen
mig der stod alene.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Det sted jeg
føler det har fungeret bedst for mig, har været til Propædeutik –
sprogfag/Hebraisk – måske fordi vores hold har været så bette, så har det været
lettere at kunne knytte sig sammen, og sværere at danne flere læsegrupper uden
at de bliver for små til at være egentlige grupper. Så når nogen har spurgt om
mulighed for at mødes, og snakke om lektierne, så har alle haft mulighed for at
komme forbi med input.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Og selvom at
hver hebraiskstuderende har sin egen læsegruppe til de andre fag, så kan de jo
ikke så godt spørge dem om hjælp med hebraisklektier når de selv læser latin
eller arabisk. Eller Norrønt, men de er kun tre studerende på det hold, to af
dem fra Tilvalg, så det er de færreste fra Religion-grundfag der har en
læsegruppepartner der læser norrønt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Det var også
meget hyggeligt at kunne spendere noget kvalitetstid med vennerne fra hebraisk
(+1 fra arabisk, +1 fra latin) i Israel her i slutningen af august. Også selvom
jeg var syg halvdelen af tiden -_- <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Men nu er vi i
gang med studiet igen, og jeg finder det stadigt positivt på hebraiskholdet, og
jeg har siddet med hebraisklektier og nærstuderet vores læsetekster mere end
jeg gjorde hele sidste semester. Men så er der de andre fag.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Religionspsykologi
og -sociologi. Jeg har ikke noget imod de to fag, og på papiret skulle de være
de simpleste ECTS-point dette semester. 2x2 skriftlige opgaver af max 3 sider
hver. Men alligevel føler jeg ikke en træng til at læse teksterne vi har for.
Ja, vi skal aflevere en opgave hver uge, men kun på en halv side – max 1 hel –
men den skal afleveres gennem vores læsegrupper… Så nu står jeg igen i en
situation hvor min fremtid på studiet kræver at jeg har en læsegruppe, men det
har jeg jo ikke. Så jeg har haft meget svært ved at tage mig sammen til at læse
teksterne vi har for, og når jeg endelig har fundet dem frem, så mærker jeg
trangen til at lægge dem væk igen efter at have læst højst én side.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Gad vide hvordan
det bliver, når jeg skal til at starte indiske religion, her om 1½ uge?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;"><b>Ovenstående
blev skrevet 11. september, nu skriver vi 6. oktober,</b> og jeg kan sige at det i
hvert fald ikke er gået fremad, måske tværtimod. Se bare hvordan det næsten tog
mig en hel måned før jeg havde kræfter til at skrive videre på den her monolog.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Lad mig starte
med det simple fag – Indisk religion. Vi har kun haft 2 forelæsninger på
nuværende tidspunkt, men jeg har ikke haft kræfter til at læse til faget,
foruden kildeteksterne på en 2-3 sider, som jeg har tvunget mig selv til at
læse.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Men her har jeg
jo også været distraheret af de første to 3-siders skriftlige opgaver til
Psykologi og Sociologi, som skal afleveres senest 10. oktober. Jeg har kunnet
tvinge mig selv til at læse det nødvendige pensum til psykologiopgaven, men har
ikke kunnet skrive andet en 4/5-del af en side med stikordssætninger. Har slet
ikke kunnet begynde på Sociologiopgaven.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Og jeg kan
stadig ikke læse til de forelæsninger, så jeg har ikke fået skrevet én eneste
af de ugentlige opgaver, hverken til det ene eller det andet fag. De har
heldigvis ikke været krævet, men dem der skal afleveres på torsdag er krævet.
Jeg har bare ingen motivation til at kigge på dem.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg føler mig
virkelig alene på studiet. Det er ikke kun fordi at folk – tilsyneladende –
ikke vil være i læsegruppe med mig. Der er aldrig nogen som taler med mig. Bare
et stort smil og et ”hej”, og så er den samtale slut. Det er også når jeg
sidder ved et stort bord, og er den første til at ankomme – så snart den første
af mine klassekammerater kommer, et stort smil og et ”hej”, og så sætter
vedkommende sig ved et andet bord. Og selvom det bord er længere fra indgangen
end mit bord er, så går alle andre forbi mig og sætter sig ved det bord. Uanset
om der er flere stole ved mit bord eller ej. Hver eneste gang.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Hvis jeg er
person nummer to til at dukke op, og jeg sætter mig ved det bord den første har
sat sig ved, så sætter alle sig ved det samme bord. Det har gjort at jeg de
sidste par uger selv er begyndt at sætte mig lidt på afstand af de andre, med
tankerne ”når de nu alligevel ikke vil sidde sammen med mig, hvorfor skulle jeg
så sidde med dem?”<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg har også
oplevet det på hebraisk-holdet en enkelt gang, hvor vi aftalte efter
undervisning at sætte os i Axis-Mundi, for at lave hebraisklektier, jeg satte
mig ved et langt bord, alle andre satte sig et andet sted. Derefter har jeg
bare nægtet at være den første til at sætte mig, og ventet at se hvor de andre
har tænkt sig at sætte sig på den gældende dag.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Der er en
enkelt fra Tilvalg som gerne har villet snakke med mig, og spurgt mig om
hvordan det har gået for mig, her efter sommerferien – om end vi kun har haft
muligheden for at snakke to gange, så er det stadig mere end jeg har snakket
med resten af holdet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Hun fangede
mig, sidste semester, i lyskrydset efter en forelæsning og spurgte om ikke jeg
skulle med til spilhygge hos en af de andre fra klassen – som åbenbart havde
inviteret hele holdet, uden at nys om det var kommet til mig. Jeg endte med at
komme med fordi hun netop er den der har snakket mest med mig, ellers havde jeg
sandsynligvis sagt nej, med så sen varsel. Spilhyggen var sjov, men kunne have
været sjovere hvis jeg havde kendt til det tidligere.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Lidt lignende
føler jeg det på hebraiskholdet. Det føles ofte som om at folk kun snakker til
mig hvis enten, jeg selv bryder ind med en kommentar i en diskussion, eller
hvis de andre af en eller anden grund, lige pt ikke har andre at snakke med.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg ved godt,
at jeg er en stille person, og ikke altid den letteste at tale med, men jeg har
bare oplevet så mange påtvungne afskeder med venner, at jeg rent instinktivt
har en mental barriere som, når jeg møder folk, siger til mig, at dem skal jeg
nok alligevel sige farvel til ’snart’, så hvorfor overhovedet forsøge at starte
en ny relation? Så den barriere skal jeg nedbryde før jeg kan kalde folk for
venner – og det kræver altså at folk forsøger at snakke med mig.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">DR havde en uge
eller to, hvor de satte fokus på mobning. <a href="https://www.dr.dk/mitliv/magnus-foeler-sig-usynlig-jeg-bliver-aldrig-inviteret-til-noget-uden-jeg-selv-spoerger" target="_blank">Dér fandt jeg en artikel om Magnus,som fortæller om sit liv på gymnasiet, hvor jeg virkelig føler at jeg kan se migselv i samme situation som ham. </a></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg har godt
nok aldrig selv tænkt på det som mobning, men jeg kan godt se hvor man kommer
fra, hvis man gerne vil kalde det social mobning.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg har kæmpet
med den her ensomhed på studiet i stigende grad i snart tre år. Motivationen
har været dalende i lige så lang tid, og nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg
kan se gevinsten (færdiggørelsen af Bacheloruddannelsen), men jeg har ikke
længere nogle kræfter til at række hånden ud og gribe den.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg vil
selvfølgelig gøre mit bedste forsøg på at få skrevet de to 3-siders opgaver til
psykologi og sociologi inden torsdag, men selv hvis jeg lykkes i dét, så føler
jeg meget ligegladenhed ved faget (der som sagt er spændende nok i
forelæsningerne), har seriøse tanker lige nu om at droppe faget helt, og kun
koncentrere mig om hebraisk frem til nytår. Måske også koncentrere mig om
indisk religion, det har været spændende de to gange vi har haft om det (og med
dets 5 ECTS ville jeg i så fald bestå 20 ud af semestrets 30 ECTS).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg vil forsøge
at færdiggøre fagene til ordinær eksamen, men hvis jeg ender med at skulle til
reeksamen i et fag, så tror jeg bare ikke at jeg kan klare det overhovedet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span style="font-family: "Times New Roman",serif; font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-ascii-theme-font: major-bidi; mso-bidi-theme-font: major-bidi; mso-hansi-theme-font: major-bidi;">Jeg startede
det her dokument, med at sige at ”jeg er ved at være færdig”, men jeg tror
ærlig talt, at jeg er forbi det stadie, og at jeg nu er færdig – jeg er løbet
tør for benzin, og kører nu kun på dampe. Det er kun et spørgsmål om tid før
jeg (metaforisk) falder om.<o:p></o:p></span></div>
<br />Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1856438191378404737.post-76869312771881146612019-08-13T11:13:00.001-07:002019-08-13T11:16:10.921-07:00The evolution of a drawing<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Throughout July I was in the mood to do some artwork. I did two similar, yet very different drawings at Landslejr where I didn't know what to draw, so I just drew something random, and "art" came out of it.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
But after Landslejr, I was still in the mood to draw, but this time something more specific. I wanted to draw the SMT-team who visited us this Summer</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAqQLbV78kEY4AfcGx4YzuZNOLcqST5ZcHIf9A8ZnBCuNF_eqtStgobm4rsZy9tXlVTqVC2f0hyOOuIqhJ-RuIqzgRUuWHETS8rQOgVepdNbkgsI-vZxiX_60p2utwVXPzcrKAwsGzcyE/s1600/Final.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1093" data-original-width="1600" height="436" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAqQLbV78kEY4AfcGx4YzuZNOLcqST5ZcHIf9A8ZnBCuNF_eqtStgobm4rsZy9tXlVTqVC2f0hyOOuIqhJ-RuIqzgRUuWHETS8rQOgVepdNbkgsI-vZxiX_60p2utwVXPzcrKAwsGzcyE/s640/Final.png" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
I got a new phone, so I tried out its camera, and documented the process of making the drawing.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoebxEhl8jwbIZFA7cMO70bh_9fn1ORRzro2JrJvZRzb1LMt2laCffW03YmozUPDZI6gK81hj9Q9oMFifN7z5XTIhr68SGZHWoqfY8F5tRUOl6EcdtJ8FI_oKLspyBtNMxEQ-m6jEjKp0/s1600/Team+Denmark.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="960" data-original-width="960" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoebxEhl8jwbIZFA7cMO70bh_9fn1ORRzro2JrJvZRzb1LMt2laCffW03YmozUPDZI6gK81hj9Q9oMFifN7z5XTIhr68SGZHWoqfY8F5tRUOl6EcdtJ8FI_oKLspyBtNMxEQ-m6jEjKp0/s320/Team+Denmark.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">First, I chose a
picture of Team Denmark I found, as a foundation to work from<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="272" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTy60ZdqgIEhRd9p8P715BtAQtMjIrt687CWmgmEUtRLBkRPujI4O83fS38BJLz_aRWyknCXYFimj-30jNi2I389397cOIdkJlyH6eeUWE_DcakJP_uT1az8eryRT6Kozd6d1b8VxV8fU/s640/DSC_0001.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="640" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">From that I drew a
general outline for all six present<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFsufanNdGXmV0zjgr4tFPp01gGnvu62eXisAaaED_ZLmUa0fjNBRLG19NHVkTJ-nwL3sQvFMHVtxlwHZMI5_WWuppr3XlhxhgrRmN_MWj4sBbv89L7mJBuSaIc7xfNVQM48lZnTUfUUE/s1600/DSC_0002.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="170" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFsufanNdGXmV0zjgr4tFPp01gGnvu62eXisAaaED_ZLmUa0fjNBRLG19NHVkTJ-nwL3sQvFMHVtxlwHZMI5_WWuppr3XlhxhgrRmN_MWj4sBbv89L7mJBuSaIc7xfNVQM48lZnTUfUUE/s400/DSC_0002.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">One by one, I would
sketch them out in detail – first Sean<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3_mXwFy4KB9mXcsdEtF1RyvBgHEW7m9jorPhSJi25KXsjgAQrPNfvp0qlCwxIxhwOsLkFJ0i5PS33atwy38VPL7QlElBO4ZCmNCEpp3URBSsHfzkxFO_J07fQ4DNHCQWJO9Fqkws3JQk/s1600/DSC_0003.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3_mXwFy4KB9mXcsdEtF1RyvBgHEW7m9jorPhSJi25KXsjgAQrPNfvp0qlCwxIxhwOsLkFJ0i5PS33atwy38VPL7QlElBO4ZCmNCEpp3URBSsHfzkxFO_J07fQ4DNHCQWJO9Fqkws3JQk/s400/DSC_0003.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Chaslyn<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi18a5TXVEkMHBzZxxKfEDr3SiV9drULzYja_AKMDTVH9HomnbcK3in-RsYeRGR7NubvbinVWflcmY0RwjJjmquQsskFy2ZAzNe_p5NGxfNyn0Wyh-SMlBJsa-vt95ANhnEOoAobPXLh7Y/s1600/DSC_0004.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi18a5TXVEkMHBzZxxKfEDr3SiV9drULzYja_AKMDTVH9HomnbcK3in-RsYeRGR7NubvbinVWflcmY0RwjJjmquQsskFy2ZAzNe_p5NGxfNyn0Wyh-SMlBJsa-vt95ANhnEOoAobPXLh7Y/s400/DSC_0004.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Sam<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2aVCiwyGUAOkh2SpCttyuz53k0DF7_1L-sBG6-IeaC6fPRxL_YqxZ-XSyMkqfy9t6UwKnh00vpvkrXIf_FaVQePwRliZ6QY56D1xFp_mVvj4LaBiUIfh1YU2Xb1IXLHAnvqK4WD9n4wo/s1600/DSC_0007.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2aVCiwyGUAOkh2SpCttyuz53k0DF7_1L-sBG6-IeaC6fPRxL_YqxZ-XSyMkqfy9t6UwKnh00vpvkrXIf_FaVQePwRliZ6QY56D1xFp_mVvj4LaBiUIfh1YU2Xb1IXLHAnvqK4WD9n4wo/s400/DSC_0007.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Lyndsey<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-a2q1JlZU0lejCbU8EU6MItNWwDuZKS5EdBAmmNVnkQR6AppMnOsJIIrQ0UNvD5hmss25-mfbrRWCLwssII5oaEiMiYGjXkilHg04-WcJnrlaALp-_6pcQOxhQgtof9L1-fp91WXBh2c/s1600/DSC_0008.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-a2q1JlZU0lejCbU8EU6MItNWwDuZKS5EdBAmmNVnkQR6AppMnOsJIIrQ0UNvD5hmss25-mfbrRWCLwssII5oaEiMiYGjXkilHg04-WcJnrlaALp-_6pcQOxhQgtof9L1-fp91WXBh2c/s400/DSC_0008.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Lauren<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmmQn30bGTF6ECj8qBh_t3WitQdXS72Oc-SLGIwMEUVMmxSmm-uHUW9Pxv4fNG5EcEHPtMi3mwd4KmTaZ1WpXDphxKXD89rN6Ojh_A0lI7tcnw02CZDenxohEA5zuiPdRxg2vQyDteiYM/s1600/DSC_0023.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="274" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmmQn30bGTF6ECj8qBh_t3WitQdXS72Oc-SLGIwMEUVMmxSmm-uHUW9Pxv4fNG5EcEHPtMi3mwd4KmTaZ1WpXDphxKXD89rN6Ojh_A0lI7tcnw02CZDenxohEA5zuiPdRxg2vQyDteiYM/s640/DSC_0023.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">And finally, Jake. I
was contemplating whether to call the drawing finished here, but I decided not
to<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj02jujbvl_4qtyftjTnn_2cyCqDcUJ-4aVi4Id49HVUkXbjepQeGuCGsPMtb2M3zEomjp1ooEzDFiXHE7yKSsp9e9k4X8C5rwufOEgL8e-mRBaxrO8dOx21PGkiZj_ff-ot6HXOUYYa-I/s1600/DSC_0024.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj02jujbvl_4qtyftjTnn_2cyCqDcUJ-4aVi4Id49HVUkXbjepQeGuCGsPMtb2M3zEomjp1ooEzDFiXHE7yKSsp9e9k4X8C5rwufOEgL8e-mRBaxrO8dOx21PGkiZj_ff-ot6HXOUYYa-I/s400/DSC_0024.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Instead I decided to colourise the
drawing<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2eoch3yp0mrU5xpwlLD4bWIFTIvoNnyjGP1YGg5NDmxXOSD4htwynnCHJQcM8W4gMB1rf_9KwFtgXUZ7l80wqXYV9ezVpK0NWSAbeyWjHQjMe5bBmD206zIrknGpV49catRyek5ZplWo/s1600/DSC_0025.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2eoch3yp0mrU5xpwlLD4bWIFTIvoNnyjGP1YGg5NDmxXOSD4htwynnCHJQcM8W4gMB1rf_9KwFtgXUZ7l80wqXYV9ezVpK0NWSAbeyWjHQjMe5bBmD206zIrknGpV49catRyek5ZplWo/s400/DSC_0025.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">I started with colours
that I would use multiple times, because I thought I wouldn’t need them again
afterwards – I was wrong<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdUtmqcWViU5MURzwlpIsRBEF6EcespfXOHloUMgslQpKHQwkNSPCpuPKl_LJBpFXKXbV0shc6o_Q624ER8bhSEYy21SaEbXNYvqpDb92FBTtK9IWCWjtihNnb5kx5neStmqC3jyPP-q8/s1600/DSC_0026.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdUtmqcWViU5MURzwlpIsRBEF6EcespfXOHloUMgslQpKHQwkNSPCpuPKl_LJBpFXKXbV0shc6o_Q624ER8bhSEYy21SaEbXNYvqpDb92FBTtK9IWCWjtihNnb5kx5neStmqC3jyPP-q8/s400/DSC_0026.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">As the layers of
colour were added…<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg30wGmrQbH0-uduo_xRMm4_gQfiwXZDAigXeJx_cb7HSnrMvXLq86jUSFW-m9FB8gMkBzUKqZ44cd8ILBoBAs81CFdazpYZFedCGXzLH4wFt4Ieto-ZPRHnad1udPsLNdtvchRWInNX5g/s1600/DSC_0027.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg30wGmrQbH0-uduo_xRMm4_gQfiwXZDAigXeJx_cb7HSnrMvXLq86jUSFW-m9FB8gMkBzUKqZ44cd8ILBoBAs81CFdazpYZFedCGXzLH4wFt4Ieto-ZPRHnad1udPsLNdtvchRWInNX5g/s400/DSC_0027.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">…the features of the
pencil drawing slowly vanished<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq8Nt_NHr-8Xt2J7nZQXcNTq9NYYduZOgVd7tldfPhu-1I_JipBSwLuHxnMENlTFiECkzZn9RHLOcwYHXZWXiCIfIkMde_84_YRl9uLJKJFr0BNP1CkFnRNujVFku3eyTb0rHlHN2A4Ao/s1600/DSC_0028.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq8Nt_NHr-8Xt2J7nZQXcNTq9NYYduZOgVd7tldfPhu-1I_JipBSwLuHxnMENlTFiECkzZn9RHLOcwYHXZWXiCIfIkMde_84_YRl9uLJKJFr0BNP1CkFnRNujVFku3eyTb0rHlHN2A4Ao/s400/DSC_0028.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">So I brought out a
black pen, to redraw them as they were needed<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu5IoIERpiXoM3g0_CuYuII2Jp4wI8-3d4hyphenhyphendpzTQuPVOnJLEmNGywJwNz_J3GM4ZyyoW2ZD6fF0K8v4PVBaYjvXg7SsoF90vfzEMu3m8h8hqwjQFvr7WS6mkZiBsM2n6x7PPZycPA9F8/s1600/DSC_0031.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="274" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu5IoIERpiXoM3g0_CuYuII2Jp4wI8-3d4hyphenhyphendpzTQuPVOnJLEmNGywJwNz_J3GM4ZyyoW2ZD6fF0K8v4PVBaYjvXg7SsoF90vfzEMu3m8h8hqwjQFvr7WS6mkZiBsM2n6x7PPZycPA9F8/s640/DSC_0031.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">After colouring Sean’s
water bottle, I again contemplated calling it finished here<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwalcUWpENCx5M8keqmplLj6ImVkv48Rqp4JEVScZ46VmZuR-l62auWbHh7PeEQH8Y-LOGggOSgK4HtqlUAFxPZ0ehEiTetTT3CiZVsktlscown_NMjhjw3CmhTVvXK6dSYeZCkUzucno/s1600/DSC_0032.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwalcUWpENCx5M8keqmplLj6ImVkv48Rqp4JEVScZ46VmZuR-l62auWbHh7PeEQH8Y-LOGggOSgK4HtqlUAFxPZ0ehEiTetTT3CiZVsktlscown_NMjhjw3CmhTVvXK6dSYeZCkUzucno/s400/DSC_0032.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">But, then I got a
little carried away with my colours, and came up with a background as I went along</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFzdXGGy4oOJ6oLE_ysJ20LdsdChLFcf9uMyC4L2LIbkxLFAXVfoHSajzyz78am-NVWDoD4xhoyotOCsARdkgEigvY8C1zc-yXNvsxw-0zTD-CvqOQ02BuTRkMqnfePuFnUIv7doy5Wu8/s1600/DSC_0033.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFzdXGGy4oOJ6oLE_ysJ20LdsdChLFcf9uMyC4L2LIbkxLFAXVfoHSajzyz78am-NVWDoD4xhoyotOCsARdkgEigvY8C1zc-yXNvsxw-0zTD-CvqOQ02BuTRkMqnfePuFnUIv7doy5Wu8/s400/DSC_0033.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Well, now I had a
background for the drawing, what then? </td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBaxGCemZFCHhxKTGpY8sMzlqqN4ajPUXVtWxq17YHtdMDx9EYimeRo27r2x-RoCxd77ATpeq8nF8JV8mqZK2aCJgFKrYiKYsj-XM8Xc4CM6SWe3-WSpzLXNVM4t6WL73cge1OhjQ_2-s/s400/DSC_0034.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="400" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Shading, of course<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixvNSj8YvMhPD9vqBf7YxdD9B2lerI92r4hnpluxvMk1mCDjYaQWLpJR6iMTxny5cgsvTitTqK4DSKLKZ_DHx_6KmdDyhOovaze9tqnyzXb1UcQXjW1AVjZiqztLWyghqDGqURyX9xDmM/s1600/DSC_0035.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixvNSj8YvMhPD9vqBf7YxdD9B2lerI92r4hnpluxvMk1mCDjYaQWLpJR6iMTxny5cgsvTitTqK4DSKLKZ_DHx_6KmdDyhOovaze9tqnyzXb1UcQXjW1AVjZiqztLWyghqDGqURyX9xDmM/s400/DSC_0035.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Some more flowers, and
some bushes<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYXYynDBsNQmO69MUJ2CxmEVsDTSwrl08NdpwzsGc0bzk-0ztoiCDtSNqCfmu-KGRXgcqwpnBfHTuI0F4j5NJ9GwqFb_EUoL5VqxrRDoYB5DJDyr8kTPBaX-S8c-9PVCD4get7IDNE3Ak/s1600/DSC_0037.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYXYynDBsNQmO69MUJ2CxmEVsDTSwrl08NdpwzsGc0bzk-0ztoiCDtSNqCfmu-KGRXgcqwpnBfHTuI0F4j5NJ9GwqFb_EUoL5VqxrRDoYB5DJDyr8kTPBaX-S8c-9PVCD4get7IDNE3Ak/s400/DSC_0037.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Added some outlines to
the clouds, and various shades of green in the grass, and blue in the sky and
river<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnR9O04fCBhhqVZvyfExtcjxY7WZs2jVSfskWzwOXp4e0h2VgDltp6JzNXAzFh-_hQsf9qxobr3hjBVp2pB5c4E0MuHrpnWh-4UnlksUg9HpfAEuJRfbi2YqcTIP4qV5AG7Uh56u65sj8/s1600/DSC_0038.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="1600" height="273" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnR9O04fCBhhqVZvyfExtcjxY7WZs2jVSfskWzwOXp4e0h2VgDltp6JzNXAzFh-_hQsf9qxobr3hjBVp2pB5c4E0MuHrpnWh-4UnlksUg9HpfAEuJRfbi2YqcTIP4qV5AG7Uh56u65sj8/s640/DSC_0038.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-GB">Et voila! My drawing
is complete<o:p></o:p></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />Daniel Phttp://www.blogger.com/profile/13483073327509200299noreply@blogger.com0