Midt i min kildenære
opgave om Frelsens Hærs sociale arbejde blandt børn og unge, som jeg harskrevet om før, mærker jeg nu pludseligt at tiden er ved at rinde ud.
Fordi jeg
havde problemer med at få givet opgaven et emne som min underviser kunne
godkende, har jeg haft travlt med at læse op på Velfærdshistorien i Danmark i
perioden 1956-74. Her sad jeg så i gang med at læse til den opgave her i den ”Undervisningspligtfrie
uge i Høstsæsonen”, da min underviser i HUM-faget skrev på Blackboard (AU’s
intranet) at vi skulle til at gøre os klar til at vælge eksamensemne vi vil skrive om i
dét fag, så vi mundtligt kunne fremlægge det for hele klassen den 13. november.
Jeg har
nævnt hvad HUM-fag er før, men kort fortalt er det Humanioratilvalgsfag som
alle humaniorastuderende (på AU i hvert fald) skal igennem. Man vælger mellem
en række forskellige udbud, og får tildelt plads efter klassepladser og
prioritet. Jeg fik min anden prioritet som er ”Middle Eastern Politics”, som
vil give et indblik i vores samtids politik i Mellemøsten. Vi er kun nået
halvvejs igennem pensum til faget, men alligevel skal vi til at vælge hvad vi
finder mest interessant, og skrive om det. Desuden skal vi ud og søge læsestof
af ukendte forfattere vi ikke har læst noget af i klassen, og skrive et resume
af den tekst, og hvorfor vi gerne vil bruge den til vores skriveemne, for at
emnet vil kunne blive godkendt. Det er først lige nu, på vej hjem at det gik op
for mig at den 13. november (skal faktisk afleveres den 12. kl 10 om morgenen) kun
er om lidt over to uger. Jeg har ellers ikke brug for flere potentielle
stressbyrder.
* Som sagt har
jeg travlt med at læse velfærdshistorie til min kildenære opgave. Til den
opgave mangler jeg stadig at finde ud af hvilke lovudstedelser jeg skal
undersøge jf. min synopsis på det andet blogindlæg. Ja til opgaven mangler jeg
i det hele taget at gå i gang med at skrive. Og jeg skal have individuel
vejledning med min underviser allerede på fredag, om hvor langt jeg er nået.
* Aarhus korps
har forsøgt at starte et lovsangsband op, hvor jeg skulle lære at spille guitar
på to måneder inden Forvandlet weekenden løb af staben her i begyndelsen af
oktober. Nu er det meningen vi skal øve til at kunne spille til FHBU’s
julefrokost, så skal bruge mere tid på at øve til den.
* Det
Himmelske Juleshow, der for andet år i træk bliver holdt til indsamling til
julehjælp, har brug for frivillige til at stå i døren og tage mod gæsterne, og
jeg er blevet spurgt om jeg vil/kan, og skal derfor tænke over det. Desuden
ligger Juleshowet lige midt i min skriveperiode til HUM-fags eksamen.
* Nathanaël
har lidt for travlt, nu da han er blevet far, og kan ikke være med i alle de interkirkelige
udvalg Frelsens Hærs Aarhus er medlem af, og har spurgt mig om jeg kunne tænke
mig at være med i et/nogle. Så det skal jeg også prøve at finde ud af om jeg
overhovedet kan.
* Jeg er også
blevet valgt til suppleant til UN (Uddannelsesnævnet) for Historie og Klassiske
Studier, så jeg skal være klar til at kunne tage til UN-møder hvis nogle af de
tre valgte medlemmer ikke kan. UN-møder er heldigvis kun én onsdag om måneden,
så kan bruge de fleste onsdage på andet.
* Og så er der
Fællesklangskoret. Et af ugens højdepunkter (mandag, så resten af ugen er ned
ad bakke). Vi skal her på søndag (29. oktober) holde vores Gudstjenestekoncert.
Men det er dog alt for tidligt på sæsonen. Vi plejer ikke at holde koncerter
før efter Kordagen (lørdag den 11. november 10:00-16:30), og det kan mærkes at
det er tidligt på sæsonen. Vi har kun nået at øve på 5 ud af de 10 sange vi
skal have lært denne sæson. Og før nogen spørger, nej vi er ikke begyndt på
julesange endnu. Men det er alligevel 2/3 af sæsonen der allerede er gået, minus
kordagen hvor vi øver hele dagen, så der kan godt komme lidt tvivl om vi kan nå
at lære alle de sange vi skal inden de rigtige koncerter står for døren.
Jeg har
fundet, at jeg har siddet i en blokade de sidste par dage, og har haft svært
ved at få mig selv til at lave noget som helst, der ikke var direkte bestemt
(såsom at læse lektier til HUM-fag), men selv da, er det også kun lige. Når jeg
har været i korpset de sidste par dage, så har jeg fundet mig ved klaveret og
spille fra min lovsangsmappe, eller FH sangbogen, og ikke lave andet, bare side
i stemningen indtil klokken bliver mange (den var 18:53 da jeg sluttede her til
aften, så havde siddet der i ca. 6 timer). Lige meget hvad jeg havde af planer, kan jeg ikke få mig selv til at
lave noget. Det er kun koret der giver mig nok energi for tiden til at komme
gennem ugen, men selv det er ikke til at vide hvor længe vil gå.
Jeg har ikke
givet endeligt svar til hverken Himmelske Juleshow eller Nathanaël om at sidde
i udvalg (og nu hvor jeg er valg til UN suppleant skal jeg måske ikke bruge
flere udvalgsmødekræfter), og har været tøvende til at sige ja til flere
lovsangsøvelser om torsdagen, lige i øjeblikket.
Jeg havde en
rigtig god tid på Forvandlet kurset sidste år, og fortryder bestemt ikke at jeg
var med (trods hvor langt bagud med lektierne jeg kom). I år valgte jeg ikke at
tage med, sådan at jeg kunne koncentrere mig lidt mere om studiet, men der er
alligevel kommet mange ting op som tager fra min studietid, og noget bliver jeg
simpelthen nødt til at skære fra. Jeg føler at jeg nemlig er begyndt så stille at
distancere mig fra korpsmenigheden, fordi jeg ikke har tid til studiet, og det
vil jeg helst ikke blive ved med.
- Daniel L. Pedersen