As your flesh, bears the sigil, so your name shall be known as that, of a recusant.

Et par uger efter udgivelsen af Kingdom Hearts: Dream Drop Distance til 3DS har jeg nu haft tid til at tænke over historien, gameplay og andre ting og det hele er ved at synke til bunds, så nu ville jeg gerne dele mine erfaringer med spillet.

Først en kort forklaring af spillene indtil videre.

Birth By Sleep: Master Eraqus er Terras, Ventus'og Aquas lærermester. Han bliver dræbt af Master Xehanort.
Master Xehanorts plan er at bevidne den legendariske "Keyblade War."
Terra bliver ledt af Master Xehanort til at følge mørket, til sidst bliver hans krop stjålet af Xehanort.
Ventus er udvalgt af Xehanort til at være hans χ-blade, skabt ved at rent lys (Ventus) mødes med rent mørke (Vanitas.)
Aqua er udnævnt af Eraqus som en Master, hun beskytter Ventus' krop da hans hjerte finder bo i Sora efter mødet med Vanitas, og forsøger at redde Terras krop fra Xehanort, men bliver fanget i mørkets rige undervejs.

Kingdom Hearts: Sora, Riku & Kairi lever på en tropeø. Øen bliver invaderet udefra af mørket og Heartless'ne. Sora får en Nøgle til at bekæmpe Heartless. Riku bliver fristet af mørket og bekæmper Sora. Kairi viser sig at være en Hjertets Prinssesse, og Sora er hendes udvalgte bodyguard gennem hans Nøgle. Riku bliver besat af Ansem, bliver besejret af Sora som også besejrer Ansem. Alle verdenerne bliver frelst, og Riku er god igen men fanget i mørkets rige, så Soras rejse fortsætter.

Chain of Memories: Sora finder et hvidt slot hvor han glemmer alt, takket være Organizationsmedlemmet Marluxia som vil overtage den fra hans overordnede. Sora lærer sandheden og besejrer Marluxia og overtaler pigen Naminé til at hjælpe ham med at få hans minder tilbage gennem søvn. Riku finder vej til slottet hvor han opdager at mørket ikke kun er ondt, og vælger at acceptere det igen.

358/2 Days: Roxas lever sit daglige liv i Organizationen. Xion en kopi af Sora skabt af Roxas' minder, bliver hans bedste ven sammen med Axel. Organizationens plan med Xion er dog at hun skal absorbere Roxas og sørge for at Sora aldrig vågner igen. Xion lærer sandheden og lader sig tabe til Roxas som absorbere hende. Roxas vil have hævn over Organizationen men bliver fanget af Riku så Sora kan vågne.

Kingdom Hearts II: Sora vågner, lærer om Nobodies og Organizationen. Han rejser ud for at bekæmpe den og finder ud af at den Ansem han besejrede på hans første rejse i virkeligheden var den ægte Ansems lærling Xehanorts Heartless, og at Xehanorts Nobody er lederen af Organizationen, Xemnas. Sora finder Riku i Organizationens base, hvor Riku fortæller ham om Roxas, Soras Nobody. De besejrer Xemnas og tager hjem til deres tropeø igen.

Coded: En digitalisering af Soras rejser afslører at venner af kong Mickey, er fanget/har forbindelser med Sora kun han kan redde. Mickeys lærer Yen Sid sender bud til Sora & Riku, for at give dem en Keyblade-eksamen.


Kingdom Hearts: 3D Dream Drop Distance er det første spil i 7 år der fører handlingen videre efter Kingdom Hearts II. Ja Birth by Sleep var vigtig, MEN, det var en prequel, 10 år før det første spil, som gav nogle hints til historien om "Keybladen," hvor den stammer fra, hvad dens egentlige mål er. Plus vi fik 3 helte at styre, som vi nu skal redde i et senere spil, fordi de ikke kunne klare mosten. Men hvad... Who am I kidding? Vi fik både Mark Hammil som Master Eraqus & Leanord Nimoy som Master Xehanort, vores hovedskurk. Hvor Awesome er det ikke lige?

Men altså som sagt Dream Drop Distance fører historien videre, efter Kong Mickey har fortalt Yen Sid om status på "Ansem" og Xemnas i slutningen af Coded hidkaler de Sora og Riku for at de skal tage en eksamen, eller rettere "The Mark of Mastery" (Endnu et term der oprinder fra Birth by Sleep.) Og det er denne eksamen spillet handler om. Kan Sora & Riku vise at de har hvad der skal til for at besejre den uundgåeligt genopstandende Master Xehanort? Eller vil de falde pladask for hans planer? Jeg vil ikke røbe slutningen, men det er i hvert fald en af de mest hektiske i serien til dato.

Historien vil jeg sige er måske den bedste siden Kingdom Hearts II. Birth by Sleep har skam også en god historie, men der var altid noget der sagde mig imod ved den.
Kort sagt er historien i Dream Drop Distance en "Time Travel" historie, også tænker man, "Åh nej... ikke endnu en rejs i tiden fortælling. 'Final Fantasy XIII-2', 'Safety Not Guaranteed' & 'Men in Black 3' er alle tidsrejse fortællinger der er udgivet i år. Nu er historien fortabt!" Men nej, fordi der er nogle regler her der ellers aldrig bliver brugt i sådan nogle historier, og selvom nogle af dem umiddelbart giver plotholes, så fungere de.
#1 Du SKAL opgive din krop som betaling/Told for at rejse i tiden.
#2 Du kan kun rejse til en tidsalder hvor en version af dig selv allerede eksistere.
#3 Du kan ikke ændre en hel tidslinie. (Som i Tilbage til fremtiden 2 hvor Biff lige pludselig ejer Hill Valley, det kan ikke lade sig gøre her.)
#4 Du skal have et objektiv i den tidsalder du besøger, når objektivet er løst eller fejlet bliver du sendt hjem til din egen tid. Du har nu bare mistet din krop.  Have fun with your time traveling. :)

En anden grund til at jeg ikke har særlig meget imod idéen om tidsrejse i spillet er den hemmelige boss kamp i Birth by Sleep. Man kan se i scenerne før og efter kampen hvordan "Mysterious Figure" siver ind og ud ad den nuværende tid. Og i kampen der skruer han bogstaveligt tiden tilbage hvis han bliver skadet med et angreb han ikke kunne lide, han finder balancen igen, får noget liv tilbage, og musikken stopper og spoler tilbage. Se dét er noget af en overpowered boss.

I tidligere spil ville en hemmelig superboss dukke op i det næste store spil, og ham her er tydeligvis ikke nogen undtagelse, han er hoved skurken i spillet, (Efter Master Xehanort,) og han er lige i hælene på dig igennem hele spillet. Det, at hans voice actor er en ad de (hvis ikke den) sjoveste serien har haft til dato. Ben Diskin er awesome, både i virkeligheden og i rollen som skurk her.

Bosserne i spillet er jeg generelt ikke nær så glade for. Undtagen bosserne i sidste verden var der kun 2 rigtige bosser i hele spillet, Rinzler i the Grid & Sorteper (med Bjørnebanden) i Country of the Musketeers. Sorteper kampen var den første boss i hele spillet jeg rent faktisk syntes var en sjov kamp, ærgerligt for spillet eftersom at man på det tidspunkt allerede er over 80% i gennem historien. Ja okay Rinzler var en okay kamp, men jeg følte ikke at den var spor sjov, og derfor blev jeg hurtigt træt af den, den havde dog en sjov gimmick, i filmen da Sam kæmper mod Rinzler i arenaen, skiftes tyngdekraften og de skal pludselig kæmpe på loftet af arenaen, i spillet når det sker, bliver analog stik controls'ne spejlvendt, så fremad er baglæns og vice versa, det var det sjoveste ved hele kampen, desværre varede det altid kun i 10 sekunder og så kom vi tilbage til normal tyngdekraft og controls.

Ud over de 2 bosser beskrevet ovenover og bosserne i sidste verden, var alle bosserne i hele spillet hvad der kaldes 'Dream Eaters' væsener der eksistere i de verdener der er fanget i søvn efter de blev invaderet af mørket før Kingdom Hearts og aldrig blev helet helt. Der findes 2 slags Dream Eaters, Nightmares som udrydder verdenernes drømme, og Spirits som fortærer Nightmares. Nightmare bosserne skabes gennem drømmeres had og de angriber alt de kommer i næheden af. Og lad mig sige, Spellican, bossen fra Symphony of Sorcery, JEG HADER DEN KAMP!!!
Du starter med at skulle indhente ham mens han forsøger at stikke af, (Han er allerede stukket af fra både Sora og Riku i Traverse Town,) Spellican kaster klippestykker og magiske kugler efter dig for at sænke dig. Bliver du ramt af klippen er du garanteret at miste 30% af dit max HP. Og huskede jeg at sige at det er absolut umuligt at heale sig selv mens du jagter ham?

Anyway, du har nu fanget ham, hvad gør ham så irriterende her, nu hvor du er i en almindelig kamp igen? Han teleportere rundt over hele banen, så du ender med at løbe frem og tilbage mens du prøver på at komme tæt nok på ham til at kunne skade ham. Så er der hans angreb, det værste for mig må helt klart være stjernekasteren, stjerner der søger ind på Sora, og kan næsten kun undgåes ved at gemme sig bag nogle klipper, hvilket vil sige at du kun har 3 sekunder mens han forbereder angrebet til at skade ham og komme i dækning hvis du ikke vil skades.
At bruge det en gang er ikke nok for Spellican før han teleportere væk igen, næh nej han skal bruge det samme angreb 7 gange i træk (Jeg talte) før han teleportere et andet sted hen, bare for at bruge det samme angreb.
Hans ultimative angreb bekymrede mig aldrig rigtigt, han flyver op til de øverst flyvende klipper og nedkalder en masse meteore, men det er let undviet ved at gemme sig under en hvilken som helst flyvende klippe, det eneste der kan være irriterende ved det angreb er at han bliver ved med at kaste de meteore indtil han selv bliver skadet af et eller andet, så hvis du ikke har en long-range spell eller noget på dig, kan du blive stående der rigtig længe.
Og så er der de små golf bolde han sender afsted, så forsvinder han og dukker ikke op igen det næste halve minut. Hver lille golf bold kaster så en meget stærk Torden spell på dig, og den eneste måde for mig at overleve var at bruge Leaf Bracer evnen som gør at jeg kan hele mig selv uden at tage skade. Og selv med den døde jeg flere gange.
Nå, men nu har I hørt de værste ting den gør, men jeg er ikke færdig, når du mirakuløst får Spellican ned under omkring 25-30% HP, stikker den af, og så skal du ud og fange den igen ligesom i starten, og han kan virkelig godt lide at stikke af et split sekund efter at han har skadet dig så du ikke har mulighed for at heale inden du kommer ind i fasen igen hvor du ikke kan heale. ..

Jeg hader virkelig den kamp...

Hvad jeg godt kan lide ved bosserne i sidste verden er at de fleste har speciele gimmicks, nu kommer jeg lige ud i lidt spoiler territorie, så spring det næste afsnit over hvis du ikke vil spoleres.

SPOILERS STARTER HER  \/

Xemnas, når bare jeg hører hans kamp musik starte der midt i en cutscene, jeg bliver bare så hyped op, bare lyt til musikken (L'Oscurita de'll Ignoto.) Men altså, kampen starter med at han kaster bygninger efter dig, undgå dem, let nok. Hans nye kombo angreb i Dream Drop Distance er dog tilgengæld ikke lige så let at undgå, og når han omringer Sora med hans laserskud, så bliver jeg igen nødt til at udnytte Leaf Bracer tricket, for det er på level 50 (som ellers er et overpowered level) et instant kill. Han begynder at bruge hans kræfter over intetheden (Det lyder altså stadivæk mærkeligt efter 7 år at sige det) til at løfte Sora i luften og smide alle bygninger i nærheden efter ham. Den sidste bygning, for at kunne undgå den SKAL man bruge 'Reality Shift' hvorefter Xemnas er slået ud noget tid bagefter. Det var Xemnas' kamp, som sagt musikken alene giver mig lyst til at kæmpe imod ham nonstop og titlen på den er blog post er et citat fra denne kap, men videre til den næste.

Selvom Sora besejrer Xemnas, er Sora så udmattet at han bliver fanget af skurkene, og da Riku finder ham for at redde ham dukker næstsidste boss op og spærrer vejen. Her skal jeg bare høre på Ben Diskins måde at levere en tale på, for at blive hyped up, og da musikken starter kan jeg ærlig talt knap nok styre mig selv af glæde.

Men nu til kampen. Min yndlingskamp i hele spillet, hands down.
Hvis man var i tvivl om hvem Mysterious Figure fra Birth by Sleep var før man nåede hertil, så er man det i hvert fald ikke længere.
'Young Xehanort' bruger næsten alle de samme angreb her som i Birth by Sleep, bare med en keyblade i stedet for blå lyssværd.
I sig selv er Riku vs Young Xehanort en meget simpel kamp, besejr Xehanort og gå videre, men så kommer ordene "Time stop!" Billedet fryser mens Xehanort gemmer sig i et urlignende artifakt. Nu har du 5 sekunder til at nå hen til artifaktet og bruge Reality Shift på det, hvis du ikke når det siger Xehanort "You shall wander forever!" og kampen starter bogstavelig talt forfra, okay Xehanort har kun en trediedel HP i forhold til hvad han havde før men alligevel. Okay lad os så sige du når at bruge Reality Shift på artifaktet, nu har du gjort det sårbart for angreb, så nu skal du destruere artifaktet som Xehanort gemmer sig i inden tiden på uret løber ud.
For at forhindre dig i at lykkes sender Xehanort nogle kloner ud for at standse dig, og disse kloner bruger resten af de angreb Xehanort brugte i Birth by Sleep som han ikke brugte før. (Den eneste undtagelse er hans træk tiden tilbage manøvre.) Kan du gætte hvad der sker hvis du ikke når at destruere artifaktet i tide? "You shall wander forever!" og kampen starter forfra. Dog ligesom med Xehanort, så har artifaktet også kun en trediedel af sit HP tilbage når du når dertil igen.
Dér, Young Xehanort er besejret og Sora er reddet, så nu er spillet slut. Nej, Sora er stadig i koma efter Xehanorts besværgelser på ham, så Riku må redde hans ven ved at invadere han underbevidsthed og redde ham fra sidste bossen.

SPOILERS SLUTTER HER  /\

Nu har jeg nævnt Reality Shift et par gange, men hvad er det?
Reality Shift og Flowmotion er meget ens, Flowmotion er som navnet antyder bevægelse, Sora og Riku bevæger sig hurtigst når de bruger Flowmotion, springer fra bygning til bygning, lidt ligesom man ser i animé og manga, nu er det en del af gameplayet, og jeg har brugt det meget.
Selvom Flowmotion HAR angrebstyper, (Man kan få et Trofæ ved at dræbe tusind fjender med Flowmotion,) så er Reality Shift den mere offensive version.
Det kan kun udløses ved specielle kriterier, og i de forskellige verdener er hver Reality Shift forskellige.
I Traverse Town er Relity Shift ligesom en slangebøsse med hvad end dit projektil nu er, (Monster eller tønde.)
I La Cité des Cloches er det en skøjtebane.
I the Grid hacker du alle fjenderne og andre programmer til lige hvad du vil have dem til, (det her er en af mine yndlings. :D)
I Country of the Musketeers laver man en tegneserie, (fordi i filmen er hele historien bare en tegneserie der bliver læst op.)

Drop systemet må jeg sige er gjort overaskende godt.
Dream Drop Distance er et spil hvor man styrer 2 personer, Sora og Riku. Men man kan kun styre en person ad gangen, og folk sagde at det var trættende at skulle se de samme scener igennem 3 gange i Birth by Sleep, fordi de kulle spille med 3 personer, så derfor måtte Squre Enix komme op med en måde at styre begge 2 på en gang. Løsningen var Drop systemet.
Du starter som Sora, efter lidt tid begynder hans Drop-Måler at blinke voldsomt og når den er fyldt helt op (Fra blå-gul-lilla-sort,) begynder en bonus tid med 30 sekunder før du bliver tvunget til at styre Riku og vice versa.
Men du kan også selv bestemme om du vil Droppe tidligere, eller du kan finde specielle items der gør at du kan vente med at Droppe et par minutter mere.
Hvis jeg skulle komme med en klage til systemet, så er det at måleren bliver fyldt op alt, alt for hurtigt. Men jeg ved også at det er svært at finde en balance imellem alt dette.

Alt i alt, det bedste spil i serien siden Kingdom Hearts 2 i min mening.
Største skuffelse? At man ikke kunne komme til at kæmpe imod Dommer Frollo i La Cité des Cloche, han var en kæmpe person i historien, både i filmen og især også i spillet...
Bedste ting ved spillet? Mysterious Figures reveal boss battle. Jeg elsker den kamp, hvis det ikke var fordi at jeg var tvunget til at kæmpe imod en boss der er svær for Sora før jeg kunne møde ham, så ville jeg bekæmpe ham hver eneste gang jeg sad med spillet i stedet for kun at grinde levels til bonus bossen.
Åh ja, ham må jeg også lige nævne, Julius, bonus bossen er den første biografkortfilms person i serien. Se ham i "Runaway Brain" det er hidtil den sidste Mickey Mouse Short der er lavet, 1995 mener jeg det var.

Nå det blev langt, men et godt spil som dette her, fortjener også at blive gennemgået godt og grundigt.


Edit, 21 august.

Kan du fatte at efter alt det jeg skrev, glemte jeg helt at tale om de gode Dream Eaters.
De er trods alt hoved gameplayet i spillet.
Spirit Dream Eaters er Sora & Rikus Party Members i gennem hele spillet. Jeg ved ikke hvor mange der er, sikkert lige så mange som der er fjender i spillet. Minus bosserne selvfølgelig.

Dream Eaters er dine kæledyr, tænk Tamagochi eller Nintendogs. Minus gå tur med dem.
Du kan age og klappe dem, og det er ved at have et godt forhold til dem at man lære nye abilities.
Og hvis en dør i kamp, har du 30 sekunder til at komme den til undsætning, ellers er den fortabt for evigt, så man skal også huske at passe på dem.