Fra 1. januar trådte de nye nedskæringer i gang, som kraftigt ramte åbningstiderne på Rigsarkiverne/Landsarkiverne rundt om i landet. Og det har vist sig, at lukkelsen af Fjernlån også endte med at træde i kraft, for alle arkivalier fra før 1848. Man kan stadig låne arkivalier om Grundlovens tilblivelse fra København til Viborg, men hvis man vil studere Reformationen i Danmark, så er man tvunget til at ringe i forvejen til København, bestille plads, hvis man kan, bestille hvilke arkivalier man skal bruge, et antal som er begrænset, og så tage den lange pendlerrejse til Rigsarkivet i Kjøvenhavnstrup.
Hvorfor bringer jeg Reformationen op? Ud over at det er 500 året for Martin Luthers 95 teser, så ved jeg også at et hold 3. semesters historiestuderende i efteråret havde om den danske Reformation til deres kildenære fag, hvor de for første gang skulle ud og prøve #arkivlivet, og dermed har mærket hvor hård situationen er, og hvis der ikke bliver gjort noget, så bliver det kun værre.
I overensstemmelse med hvad der blev aftalt i bestyrelsesmødet i "Foreningen Læsesal til Aarhus" mandag den 5. december er der blevet skrevet breve til den nye kulturminister, Mette Bock, 8. december, og til Folketingets Kulturudvalg, 18. december.
Brevene ridsede kort sagen op, og ønskede at der kom en seriøs diskussion i gang i Kulturministeriet, om "det er landets politikere eller en enkelt embedsmand, der bestemmer, i hvor stort omfang landets borgere skal have adgang til deres egen historie?"
Der blev også sendt et læserbrev i Politiken, som jeg desværre ikke har kunnet få et eksemplar af, men det har affødt en henvendelse fra en docent emeritus Karl-Erik Frandsen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Han har forsøgt at råbe forskere op for at få dem til at protestere, og er glad for at der nu er åbnet op for en debat. Det kan være en god idé hvis man fik en gruppe emeritusser sat sammen om en protest af en art. "De har jo intet på spil, men masser af gravitas." - Søren Pietsch-Thomsen; Historiestuderende på AU.
Disse har medført artikler i Aarhus Stiftstidende, Altinget og P4 Østjylland. Samtidig har Aarhus Kommune anmodet om et møde med kulturministeren som fandt sted den 4. januar. Der har efterfølgende været en artikel i Kristeligt Dagblad. Der er altså endelig ved at være slået hul til de landsdækkende medier, hvilket kan være en rigtig god hjælp, ikke bare fordi der kommer en diskussion ud af det, men også fordi at Rigsarkivaren hele tiden har gjort udtryk for at være ligeglad med hvad der bliver skrevet i de lokale medier.
"Foreningen Læsesal til Aarhus" opfordrer derfor alle til at skrive læserbreve til de landsdækkende medier.
"Det er
vigtigt at slå på:
- At Aarhus skal have en læsesal, således at materiale fra Rigsarkivets forskellige afdelinger kan indlånes. Læsesalen bør placeres på Stadsarkivet i Aarhus, der kan honorere de sikkerhedskrav, som rigsarkivaren stiller.
- At der ikke skal være restriktioner på, hvad der må lånes. Rigsarkivet har fra 1. januar umuliggjort fjernlån af materiale, der stammer fra perioden før 1848, og denne restriktion skal fjernes.
- At der er skåret voldsom meget i Rigsarkivets læsesales åbningstider fra 1. januar. Der er således ikke længere lørdagsåbent, og i f.eks. Odense og Aabenraa holdes der fremover kun åbent 2 dage om ugen, og det kun i 5 timer hver dag. Denne indskrænkning af åbningstiderne må fjernes.
- Digitalisering af Rigsarkivets materialer er ikke en undskyldning for at gøre ovennævnte, idet det kun er en meget, meget lille del af Rigsarkivets arkivalier, der er og bliver digitaliseret. Reelt vil ovennævnte føre til en meget alvorlig indskrænkning i mulighederne for at forske i dansk historie – med mindre man altså bor i København."
Man kan melde sig ind i foreningen, hvis man er historieinteresseret, eller bare vil vise solidaritet, ved at skrive til Lisbeth Bonde på lisbeth.bonde@outlook.dk
Jo flere medlemmer i foreningen, jo mere seriøs forekommer den for andre. Det er gratis at være medlem.
Foreningen holder generalforsamling 24. april.
Daniel.
