Kildenært om Frelsens Hærs sociale Børne- og Ungdomsarbejde: Et overblik

På mit tredje semester, der starter om en måneds tid, har jeg faget Kildenært Emne, som er en fortsættelse af faget Kildeintroducerende Emne på andet semester, hvor jeg skal skrive min første større Fri Hjemmeopgave på ca. 20 sider.

Som navnet antyder, har jeg frit valg til ethvert emne jeg vil arbejde med, så længe det har noget med fagets obligatoriske emne at gøre. Så i mit tilfælde skal det have noget med den Kulturelle Kolde Krig at gøre; dvs., noget kulturelt under perioden vi kender som den kolde krig.

Jeg har valgt at mit emne skal vedrøre Frelsens Hærs sociale arbejde for Børn og Unge i perioden. Men det er skam faktisk et lige lovlig stort emne, og derfor vil en stor del af opgaven nok komme til at omhandle diverse børnelejre som Frelsens Hær afholdt i perioden.

Jeg har her besluttet at opskrive alle* de ting jeg er kommet frem til indtil videre, sår’n at jeg har et sted hvor det hele er samlet, om ikke andet så i hvert fald i punktform. Ellers kan jeg risikere at nogle af tingene bliver væk, fordi jeg var uopmærksom om hvor jeg gemte den ene fil, eller have forlagt nogle dokumenter i min lejlighed.

Det vil også være rart at have et sted jeg kan henvise til, hvis jeg bliver spurgt om hvad min opgave skal handle om, og den vil nok blive opdateret løbende som semestret går.

* Alle som i så meget jeg husker at opskrive på nuværende tidspunkt.

Her er alle de notater jeg skrev i foråret om efterårssemestret, og et link til Studieordningen for Bacheloren i Historie på AU
https://drive.google.com/file/d/0B8z74MEjwyqXRjRBaVRQdlE4Q0k/view?usp=sharing
https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=2231&sprog=da

Den tidlige idéfase
Jeg tog i april måned kontakt med Frelsens Hærs private arkiv i Hvidovre, via FHB&U, pr. følgende mailkorrespondance:

Jeg kom på besøg i arkivet torsdag den 8. juni, og blev introduceret lidt til de forskellige kilder jeg blev udleveret, såvel som at jeg fik en række bunker af fotografier fra de forskellige lejre, som jeg kunne kigge igennem og bedømme om der var nogle jeg tænkte kunne være brugbare til min opgave, og så få fotokopier af dem med mig hjem.

Jeg fik følgende dokumenter at bruge som kilder:

·         Baggersmindelejren

o   Krigsraabet lørdag 18. juni 1955: "Sommeren begyndt i Baggersminde"

o   Et tilbageblik til sommeren 1961 af Johnna Baggers fortalt gennem billeder. Ingen dato for nedskrivning.

o   Dragør Nyt 4. juni 1991: "Jubilæum på Fælledvej"

o   Notits af Brigader Jørgen Jørgensen om hvor’n Frelsens Hær kom i besiddelse af Baggersmindelejren. Ingen dato for nedskrivning.

o   Deltagerliste til et hold børn der skal på sommerlejr i 1974. Nr. 46-91.

§  Desuden ansøgerbrev til selvsamme fra vidt spektrum af baggrunde:

·         46 (Pige på 6 år ; 1 søskende; forældrene har intet arbejde; indtægten er socialhjælp; mormoderen indstiller.)

·         47 (Pige på 7 år; 1 søskende; forældrene har arbejde; indtægt ca. 47.000 kr.)

·         58 (Dreng på 6 år; 2 søskende; forældrene er på arbejdsprøvning plejetilsynet; indtægt skattepligtig indkomst 22.800 kr; Thora(?) Rasmussen indstiller.)

·         68 (Dreng på 7 år; 1 søster; moderen er sygehjælper fra hospitalet i Helsingør(?)  - Er derude; bror til nedenstående)

·         69 (Pige på 4 år; 1 bror; moderen er sygehjælper.  - Er derude; søster til ovenstående)

·         72 (Dateret 1973; Dreng på 6 år; 1 bror som er hos faderen; moderen har arbejde; indtægt 36.000 kr.; moderen selv indstiller.)

o   Hvorfor er denne ansøgningsblanket dateret 1973?

§  Er det en fejlskrivning?

§  Er det en blanket fra forrige år, der var kommet med i puljen?

·         Blev han udskiftet med nedenstående af den grund?

·         Eller fortrød moderen at have ham med?

·         72 (Pige på 6 år; 3 søskende; "har forældrene arbejde? ja (streget ud)"; indtægt inde som soldat i øjeblikket; forældrene indstiller; søster til 91)

·         79 (Dreng på 3 år; indtægt 1000 kr. om måneden, lån 2900 kr i stipendier; moderen indstiller.)

·         83 (Streget ud på deltagerlisten; Dreng på 3 år; forældrene har ikke arbejde; indtægten er socialhjælp; familievejleder indstiller.)

·         91 (Dreng på 5 år; 3 søskende; indtægt er "militærsoldat"; forældrene indstiller; bror til 72)

§  Skabelon til svarbrev om godkendelse til lejren.

o   Billeder

§  1x 1963 af børn der sidder på græsplæne med flag i hånden

§  1x børn på græsplæne lytter til voksen

§  2x Gruppebillede af den første Mor-og barn lejr 29-6-1985

§  1x Slumsøstre leger med børn på legeplads

§  1x Børn i deres lejruniformer

§  1x Baggersmindelejren i fugleperspektiv

·         Dræbykolonien (Rømhildsmindelejren)

o   ”Pied Piper of Odense” – biografi om Ernst Rømhild fra 1954

o   Uddrag fra ”Suppe, Sæbe og Frelse Frelsens Hær i 125 år” om Ordener og udmærkelser; Ernst Rømhild er tildelt ”Grundlæggerens Orden”

o   Vedtægter for ”Rømhildsmindelejren” Jørgensø. Ingen dato for nedskrivning.

o   Postkort om taksigelse for ”løjtnantens” trofaste og helhjertede indsats i Odenses børneafdelinger. Dateret 22/11-30

o   Krigsraabet 30. juli 1955: "Gak ind og hvil…"

o   3x artikler om Rømhilds død uden avistitel eller datering

o   Billeder

§  1x Rømhild står foran kolonien med Esta Petersen

§  2x optog ved Rømhilds begravelse i 1955

§  1x Madkø

§  2x postkort af kolonien

§  1x Fuld kolonibillede med hejst flag, og børn der leger

§  1x gruppebillede ved stranden

§  1x Friluftsbespisning

§  1x Gruppebillede ”Drengehold Dræby-Lejren i 50erne Jørgen Jørgensen Vindelgade 100A 5000 Odense”

·         Hjarnølejren

o   Kort historieintroduktion til Hjarnølejren af Henning Kilsmark. Ingen dato for nedskrivning.

o   ”Tante Valle” fortæller… Valborg Lauridsen om Hjarnølejren. Ingen dato for nedskrivning.

o   Billeder

§  1x Tre fruer på veranda

§  1x Børn opstiller til billede

·         Uddrag af ”Haab for Alle”

o   Et Tilbageblik paa vore Sommerlejre:

§  4. kvartal 1945

§  4. kvartal 1946

§  4. kvartal 1947

§  4. kvartal 1952

o   Notitser fra Hovedkontoret for det sociale Arbejde blandt Kvinder og Børn:

§  4. kvartal 1945

§  1. kvartal 1946

§  2. kvartal 1946

§  3. kvartal 1947

§  4. kvartal 1947

§  3. kvartal 1952

§  4. kvartal 1952

o   ”Understøttelseskontoret bespiser Børn og Mødre, samt gamle ensomme og Invalider.” 1. kvartal 1946

o   ”Understøttelseskontoret bespiser tre Gange om Ugen mindreaarige Børn og deres Mødre. ”1. kvartal 1947

o   ”Smaabørnsdagen 1947 finder Sted Onsdag den 20. August.” 3. kvartal 1947

o   ”Baggersmindelejren” (Genåbning efter Besættelsen) 3. kvartal 1947

o   ”Frelsens Hærs Vuggestue i Valby.” 4. kvartal 1947

o   ”Frelsens Hærs Hjem for unge Piger.” 2. kvartal 1952

o   ”Smaabørnsdagen Fredag den 22. August” 3. kvartal 1952

o   ”Sommerens Indkvartering i Baggersmindelejren” 3. kvartal 1952

o   ”Sommerlejren for de mindreaarige” 3. kvartal 1954

o   ”Frelsens Hærs nye Mødre- og Spædbørnshjem blev under festlige Former indviet den 2. Maj 1955” 3. kvartal 1955

o   ”Baggersmindelejren – sommeridyl under strålende solskin” 3. kvartal 1958

o   ”Baggersminde har jubilæum” 3. kvartal 1960

·         1x billede af børnebespisning fra 1952. Korpsleder Kaptajn O. Back

·         ”Barna Våre - Frelses Armeen: Omsorg i 100 år for barn, unge og familier”; 2007, for at have noget at sammenligne med.

·         Et bette ark med Småbørnsmærker.

Såvel som en række mundtlige informationer, af hvilke jeg kun nåede at få nedskrevet disse:

Hjarnølejren: Kontakt SR om kendskab til Hjarnølejren, og flere billeder.

Dræbylejren: Esther Pedersen gik ind i det efter Rømhilds død, forsøgte at fortsætte lejren i hans ånd.

Baggersminde: Slumsøstre stod for lejrene; Der blev holdt kost- og gæstedagbog, hvor man kunne se hvor mange deltagere der var til måltiderne. Man kunne se på hvilke dage der var fuldt hold børn, hvornår der kun var ledere, og hvornår næste hold børn ankom.

Småbørnsmærkerne blev solgt for at indsamle penge til vedligeholdelse af lejrene. Da arkivdamerne begyndte at sælge dem, kostede de 50 øre stykket. Dem jeg har fået et ark med hjem af kostede 2 kr. stykket.

Haab for Alle: Blad som slumsøstrene solgte

Mor- og barnlejr: Begyndt i 1985; familier på bistandshjælp som ikke selv har kunnet klare ferie (ikke så anderledes fra de Legolands- og Bonbonlandsture der bliver afholdt en gang om året i dag); Mødre skabte kontakt med hinanden og dannede fællesskab; Børn kunne sige at de havde haft ferie, det var noget man kunne snakke om senere. ”For mange var dét at have en far, et statussymbol”.

Hurtiglæsning og flere idéer

Efter at jeg havde læst alt dette igennem, sad jeg tilbage med nogle spørgsmål, så jeg kontaktede damerne på arkivet igen den 12. juli:

Jeg fik svar 4. august, og videre uddybning den 14.

12. juli gik jeg en tur på det Kongelige Bibliotek, og surfede lidt igennem deres avisarkiver, for at se om jeg kunne finde noget der kunne vær e brugbart i min opgave.

Her er bare det problem, at alle aviser under 100 år gamle er under ophavsretsbeskyttelse, og derfor er det ret begrænset hvad jeg ville kunne dele, og derfor vil jeg ikke skrive den fulde titel på artiklerne, men i stedet prøve at være lidt vag i beskrivelserne.

Overordnet søgte jeg efter to ting. Eller rettere, der var to emner, jeg havde succes med at finde artikler om; Dræbykolonien og Slumsøstrene.

·         Dræby

o   Artikel om Rømhilds begravelse fra Fredericia Dagblad 4. juli 1955

o   Tre artikler om Småbørnsdagen. To fra Fyens Stiftstidende (1941 og 1955), én fra Fyn Socialdemokrat (1954)

o   Artikel om koloniens 25 årsjubilæum. Fyens Stiftstidende 1945

o   Sct. Hans fest på kolonien. Fyens Stiftstidende 21. juni 1955, nogle få dage før Rømhilds død.

o   Artikel om mindeplade på kolonien. Fyens Stiftstidende 8. august 1960

·         Slumsøstre

o   5 små artikler i diverse aviser om det forskellige arbejde slumsøstrene stod for.

o   1 læserbrev der ønsker tak for god turoplevelse.

o   1 artikel fra Land og Folk fra 1969 om opdragelse væk fra slumsøstre.

På ferie med min familie, snakkede vi lidt om opgaven, og min far fortalte om hvor'n staten brugte børnelejre for flygtninge fra Tjernobyl som et tegn på kommunismens svaghed.

Han fortalte også om at Frelsens Hærs børnelejre var ved at gå i total opløsning i 90'erne, fordi der ikke længere virkede til at være behov for den slags social hjælp for børnene, grundet den store Velfærdsstat.

Derfor blev børnelejrene, og her citerer jeg min far, "holdt kunstigt i live". Med den Borgerlige regerings tiltræden i 2001 begyndte der så åbenbart at være stort behov for lejrene igen. Det var da en stor overraskelse /s.

Her kunne det så være interessant at se nogle tal på deltagermængden på lejrene, helst i hele perioden, men i det her tilfælde ville det være ok med bare 80'erne, 90'erne og 00'erne.

Efter at have læst lidt i bogen "Barna Våre", stødte jeg på side 84 et initiativ om at skrive en værdibog for Frelsens Armeens Socialtjeneste blandt børn og unge, og undrede mig om der måske kunne være noget lignende i Danmark? Mine forældre bekræftede, at ja, det var der, og jeg skulle prøve at kontakte programchefen, om en kopi af værdibogen. Skulle måske også prøve at se om det var muligt at få fat i den norske til sammenligning?

8. august var jeg igen på Det Kgl. Bibliotek og søgte efter flere avisartikler. Efter at have fundet navnet 'Rømhildsminde' for Dræby-kolonien, fandt jeg pludselig mange flere artikler fra efter Ernst Rømhilds død i 1955.

o    1 artikel om 50 års jubilæum i 1970
o    1 om ombygning i 1965
o    1 om den kommende Smøbørnsdag 1965
o    2 reklamer om tilmelding fra 1967
o    3 artikler om lejrens nuværende eller kommende deltagere fra henholdsvis 1971, 1989 og 1990
o    1 artikel om nye officerer i Odense med kort benævnelse af Rømhildsminde

Jeg fandt 3 artikler om Esbjergs sommerkoloni i Hjerting "Vesterled" som jeg stadig mangler at få læst grundigt.
1 artikel fra Fredericia hvor Frelsens Hær bl.a. byder på sommerlejr i 'Vesterled'. Her nævnes de nye løjtnanter B. Storegård og H. Nielsen fra Svendborg.
Og 1 artikel om Hjarnø fra  1950, hvilket øger mit totale antal skriftlige kilder om Hjarnølejren til 3, med datering på én.

Med navnet 'Rømhildsminde' kunne jeg pludselig google lejren, og mindsandten om ikke lejren har sin egen hjemmeside: romhildsminde.dk
Ikke at der er så meget information på siden jeg kan bruge til min opgave, mest kontaktinformationer og priser for leje af lejren, men det bekræfter dog at lejren stadig er i brug i dag, omend den ligger i Jørgensø (nord for Odense) i stedet for Dræby (nordøst for Odense).

Jeg føler nu så småt, at jeg har fået et fint overblik på Rømhildsmindelejrens historie, hvilket er vigtigt, da man for at skrive en god opgave skal kunne bruge alle de taksonomiske niveauer, inklusive det redegørende niveau.

Stikordstidslinje for Rømhildsmindelejren:
* 1919/20 Ungdomssergentmajor i Odense korps Ernst Rømhild køber for egne resourcer et hus nær stranden for at de uprivilligerede børn i og omkring Odense kan få et to ugers ferieophold, som de ellers ikke ville kunne få. Huset ligger i Dræby, Munkebo, på Kølstrupvej nær Kertinge Nor i Kerteminde Fjord.
* I 1940 skænker Rømhild kolonien til Frelsens Hær (ifølge indskriptionen på hans mindeplade)
* Rømhild arbejder stolt på lejren frem til han bliver syg med hjerneblødning Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 19. maj 1955, og dør Skt. Hansdag fredag den 24. juni. Engang blev han spurgt om hvor’n han kunne bære sig ad med at huske navnene på alle børnene og deres forældre, hvortil han svarede: ”Huske dem? Kender en Far eller Mor ikke Navnene paa deres Børn?” - ”Gak ind og hvil…” Krigsraabet Lørdag den 30. juli 1955. Det beskrives senere at der har været op mod 100 børn på kolonien ad gangen med en måneds ophold.
* Esther Pedersen overtager arbejdet med lejren, og forsøger så vidt muligt at videreføre den i Rømhilds ånd.
* August 1960 Frelsens Hærs Territoriale Leder, Oberst Gösta Blomberg, overrækker en mindeplade for Rømhild til lejren, som ved samme lejlighed bliver omdøbt til 'Rømhildsminde'.
* I 1965 rapporteres det at lejren skal flyttes til nye lokale, i samme lokalområde. Ingen informationer hvorfor, men muligvis grundet forældede saniteringsforhold.
* Småbørnsmærkerne, som bl.a. blev solgt til vedligeholdelse af diverse lejre rundt i landet inklusive Rømhildsminde, der i 1954 kostede 10 øre som de første i 1919 gjorde, står nu i 1965 til salg for 25 øre. Jeg mangler at finde informationer i de 11 år angående Småbørnsdagen.
* I 1967 kunne børnene stadig få 14 dages ferieophold på Rømhildsminde, men i 1971 er ferien skåret ned til 10 dage. 1967 tyder på at være tidligste kilde til at nævne rene pige- og drengehold på lejren.
* I 1970 fejres der 50 års jubilæum, mens der er 40 piger på kolonien, med et hold drenge på vej.* 1976 skrives det at der har været to hold på hver 35 børn på kolonien.
* Ca. 1980 Flyttes lejren fra Dræby til Ferievej i Jørgensø i Otterup. Ved at google Rømhildsminde fandt jeg et billedalbum på Facebook fra Frelsens Hær i Odenses Facebook side kaldet 'Nuværende Rømhildsminde 35 års jubilæum" opdateret for "2 år siden" = så enten 2015, eller sent 2014. Min far fortæller at han kan huske: "Den gang var der nogen, der åbenbart fik noget galt i halsen over salget af den gamle lejr, som var helt nedslidt og ikke levede op til standard. I hvert fald skrev Ekstra Bladet en artikel, som fik titel noget i retningen af: 'Frelsens Hær tjener penge på Død mands minde'"
*1989 står lejren til kun at vare 7 dage. Lejrlederen hedder fra nu af Ann Nielsen.

-          Kunne denne Ann Nielsen muligvis være beslægtet med den løjtnant Helle Nielsen fra Svendborg nævnt i Fredericia Dagblad i 1963?

Jeg svarede på de ovenstående mails 14. august, med en kortere version af ovenstående stikordstidslinje.

Antal Deltagere på lejrene
De følgende numre er taget fra hvad der står i mine uddrag af 'Haab for Alle', og artikler om antallet af deltagere på Frelsens Hærs sommerlejre rundt i landet.

De første par år efter befrielsen var der ikke så mange deltagere på Baggersmindelejren; dette skyldtes at Tyskerne havde beslaglagt lejren under Besættelsen, og efter krigen blev den brugt til flygtningelejr. Frelsens Hær fik først lejren tilbageleveret i 1947, hvor den skulle undergå gennemgribende restaurering. Derfor fik lejren i Gilleleje den byrde, ikke bare at sørge for sine egne deltagere, men også dem der ellers skulle have været i Baggersminde, i de år.

Gilleleje:
1945 - 3 hold børn under skolepligtig alder
1946 - 3 hold børn under skolepligtig alder + 70 drenge og piger
1947 - 60

Baggersminde: (* = ukomplet data)
1947 - 50
1952 - 255
1958 - 210
1959 - 134*
1960 - 161
1961 - 137*
1962 - 70*
1963 - 210
1964 - 204
1965 - 188
1966 - 175
1968 - 212
1969 - 215
1970 - 214
1971 - 213
1972 - 165
1974 - 91

Dræby/Rømhildsminde:
1945 - 400
1946 - 360
1947 - 300
1970 - 80
1971 - 70
1976 - 70

Hjarnø:
1947 - 60

Hjertinge:
1945 - 60
1946 - 60
1947 - 60

Thisted/Knudsbjerg:
1945 - 75
1946 - 50

Norling:
1945 - 50

Fjellerup:
1945 - 90
1946 - 60

As Vig:
1945 - 50
1946 - 50

Wedellsborg:
1945 - 200

Køge:
1946 - 50
1947 - 50

Aalborg:
1946 - 50

Brandsø:
1947 - 50

I 1952 bliver lejrene slået sammen under én division, bortset fra Baggersminde:
København Division - 60
Sjælland Division - 99 børn på lejr + lejr for enlige mødre med småbørn, 30 deltagere ialt
Vestre Division - 9 lejre med ialt 400 deltagere
Nordre Division - 9 lejre med ialt 420 deltagere

Baggersminde og Rømhildsminde er de eneste to lejre jeg har data på over en lang periode, men med alt for store huller. Hvis jeg kunne få flere data i mellemperioderne ville jeg have et præcist billede af udviklingen i antallet af deltagere, men allerede her kan jeg se at de to lejre i deres storhedstid havde flere hundrede deltagere om sommeren, men i 70'erne var de nede på 70-90 deltagere om sommeren.
Det skyldtes nye saniteringsregler for sår'n nogle kolonier; bl.a. andet nævnes det et sted at: "den gang tog man det heller ikke så nøje, hvor mange der lå i hver seng. "Nu skulle hvert barn have mere soveplads, så der var ikke plads til lige så mange deltagere som før.

Ved begge lejre havde man i begyndelsen en hel måneds ferie på kolonierne; jeg har ikke lige så meget data om Baggersminde, men med Rømhildsminde ser man også, at senest 1967 er ferielængden forkortet til 14 dage, i 1970 er længden på 10 dage, og senest 1989 på én uge.
Jeg formoder at det har været en lignende udvikling for de andre lejre.

Der kan være diverse årsager til at lejrlængden blev kortere og kortere:
* Mangel på arbejdskraft, mange af lejrene blev jo ledt af frivillige
* Økonomien kan have været knap, det er jo dyrt at føre lejr, og hvis Småbørnsmærkerne ikke gav lige så stort udbytte som tidligere, har man nok måtte spare
* Hvis Arbejdsloven er blevet ændret i perioden til at man ikke måtte føre lige så meget arbejde som tidligere

Arkivet har desværre ikke fuldt data for perioden 1958-74. Der er ingen data overhovedet for årene 1967 og 1973. Med de deltagerlister det var muligt at få fotokopier af, var det muligt at lave en kurve der ser således ud:

Som standard var der tre hold børn på mellem 60 og 80 børn afsted hvert år, men ved flere af årene har jeg kun data på et eller to hold. Omkring 1974 undergik Baggersminde en stor renovering, og derefter var der ikke plads til nær så mange børn på lejren af gangen som tidligere, så i 1974 var der kun to hold på lejren med i alt 91 deltagere. Det er muligt at det var i 1973 at lejren undergik renovering, hvilket kunne være en årsag til at der ikke er data for det år, men det er kun min spekulation, har ikke noget belæg til den udmelding.

NB 13/10/17 Det følgende afsnit er ikke længere gældende. Jeg beholder det her, til hvis jeg engang kigger tilbage, så kan jeg se nogle af de problemer jeg stødte på i opgaven. 

'Den Gode Opgave'
Som en del af pensum har vi fået besked på at købe bogen 'Den Gode Opgave', til at bruge som opslag og guide til hvor'n man laver gode opgaver, og anbefaler at studerende laver diverse forberedende aktiviteter der i bogen, selv før man går i gang med at finde materiale. (Ærgerligt at jeg først skulle købe bogen i august, trods jeg var begyndt min indsamling før sommeren.)  ¯\_(ツ)_/¯
Den første aktivitet er 'Pentagonen': En femkant hvor hvert hjørne repræsenterer en vigtig fremgangsmåde i opgaven for at kunne komme godt i gang. Jo mere fyldestgørende hvert hjørne kan udfyldes, jo mere godt i gang er opgaveskriveren.
1. hjørne: Problemformuleringen
2. hjørne: Opgavens faglige mål
3. hjørne: Undersøgelsens empiri
4. hjørne: Undersøgelsens redskaber
5. hjørne: Undersøgelsesmetoden

Pr. 2. september ser min pentagon således ud:

2. aktivitet: Tjek dit emne

·         Kan du se et fagligt problem?

o   Hvad for nogle konsekvenser har Velfærdsstatens udvikling haft på institutioner der er opbygget på socialarbejde? (Samfundsfaglig, men historiefaglig?)

o   Hvad har den danske Velfærdsstat haft af betydning for udviklingen af socialarbejde, både før og efter?

·         Er der både stof og mangel på stof?

o   Der er i hvert fald mangel på historiografi; Én, måske to(?), historiografiske bøger om Frelsens hærs arbejde i Danmark, med meget små afsnit om Børne- og Ungdomsarbejdet.

o   Er det muligt at finde flere bøger? Måske fra Norge eller Sverige? Ellers risikerer jeg at der er for lidt historiografisk stof til opgaven, og den derfor ikke kan godkendes.

·         Er det muligt at bygge videre på andres arbejde?

o   Da der tilsyneladende ikke har været skrevet særlig meget om dette emne, kan det være at man bliver nødt til at sammenligne med andre lignende instanser over perioden, hvis der er skrevet noget om dem?

o   Kun det lille afsnit i ’Suppe Sæbe Frelse 125 år’-bogen er noget der vil kunne blive ”bygget videre” på, men da det ikke er en akademisk bog, vil den nok ikke kunne accepteres.

·         Er det muligt at analysere ud fra eller diskutere på baggrund af andres arbejde?

o   Hvis jeg kan finde historiografi om socialarbejde for børn og unge, så ja. Men indtil videre har jeg ikke rigtigt kunne finde noget, slet ikke for Koldkrigsperioden.

·         Kan du finde fremgangsmåder til en undersøgelse?

o   ???

o   Idé -> undersøge muligheder -> indsamle data/kilder -> analysere -> konkludere?

·         Kan du se for dig hvor’n du vil kunne skrive noget i alle hjørner af pentagonen?

o   Med lidt genopfriskning af Metode og teori, vil alle hjørner kunne udfyldes pænt, ja.

·         Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden for faget?

o   Min hypotese er at Velfærdsstaten har gjort livet sværere for institutioner der er bygget op over udførelsen af socialt arbejde for fattige, hjemløse og andre socialt udsatte grupper. Resultatet, hvad end min hypotese er korrekt eller ej, vil kunne bruges for andre der vil forske med socialarbejdshistorie.

·         Kan din lærer følge dig i projektet (helst ved første samtale)?

o    

3. aktivitet: Skriv midlertidig Indledning og Konklusion. Konklusionen fordi man sandsynligvis har fordomme eller hypoteser om sit emne, og hvis man nedskriver sin konklusion, kan man arbejde baglæns og se hvilket empiri man skal have for at kunne bekræfte en sår'n konklusion. Selvfølgelig skal man være åben for nye mulige konklusioner ens empiri argumenterer for, hvorfor det kun er midlertidige Indledninger og konklusioner man skriver, som man ændrer på senere i processen.

Indledning

Frelsens Hær er en kirkelig organisation med rodfæste i arbejde blandt fattige, hjemløse og andre socialt udstødte grupper i Londons East End, i 1865. Hæren begyndte sit arbejde i Danmark 8. maj 1887, også med fokus på det sociale arbejde. I 1937, efter 50 års arbejde, havde Frelsens Hær i Danmark 84 korps, 24 sociale institutioner, 18 slumstationer 441 officerer og kadetter samt 4.845 soldater,** men i 1987 var tallene faldet til 43 korps, 20 sociale institutioner, 3 velfærdscentre, 156 officerer og 1.818 soldater.** Et fald til ca. 60% korps, og 30% medlemmer. Hvordan kan det være? Eftersom at Danmark var blandt de europæiske lande der var mindst ramt af 2. Verdenskrig efter 1945, tyder det ikke på at have meget med den at gøre, så svaret må findes i den efterfølgende periode, navnlig den Kolde Krig.

At lave en fuld historie over Frelsens Hærs langsomme nedgang, vil være alt for fyldestgørende for denne opgave, så derfor har jeg valgt at fokuserer på et område af Hærens historie i denne periode; det sociale arbejde blandt børn, unge og familier, og undersøge om man kan drage en linje fra udviklingen i det sociale arbejde, med udviklingen af den danske Velfærdsstat.

Konklusion

Gennem min undersøgelse er jeg kommet frem til at den danske Velfærdstat har gjort sociale ydelser til fattige, hjemløse og andre socialt udsatte til en pligt for de offentlige instanser, hvilket har gjort behovet fra de samme ydelser hos private virksomheder som Frelsens Hær er dalet, dog ikke forsvundet eftersom at Frelsens Hær stadig er blandt de største uddelere af Julehjælp, og arrangerer årlige udflugtsture til Bonbonland, Legoland, Fårup, o.l. til de Julehjælpssøgende familier.

** Suppe, Sæbe, Frelse i 125 År. Side 66 + 90

Nyt fokus

Med mit andet besøg på arkivet 21. september, fortalte jeg arkivdamerne om et kæmpe problem med opgaven. Rósa, min underviser, savnede et koldkrigsperspektiv i opgaven. Jeg havde i en af mine tidligste mails skrevet at jeg forventede at koldkrigsperspektivet ville være et vigtigt element til opgaven; mit fag hedder jo ”Den Kulturelle Kolde Krig”, men det var åbenbart gået forbi arkivdamerne. De fortalte mig, at hvis de havde vidst at koldkrigsperspektivet var så vigtigt, ville de have frarådet mig at arbejde med Frelsens Hær.

Jeg spurgte Rósa om der var mulighed for at kunne fortsætte med emnet over Frelsens Hærs sociale arbejde for børn og unge. Hun foreslog mig, at jeg skulle prøve at undersøge bøger og artikler skrevet af Klaus Petersen (fra SDU), da Rósa ved at han har skrevet om dansk socialhistorie, og Velfærdsstaten. Så ville jeg måske kunne finde en indgangsvinkel der kunne godkendes.

Så måtte jeg jo prøve at søge efter denne Klaus Petersen på library.au.dk og se om der var noget der kunne bruges som inspiration. Senest 3. oktober skulle vi elektronisk aflevere en synopsis, som sidste chance for at få godkendt et emne.

Synopsis

Her følger min synopsis:

Baggrund

Marshallhjælpen gav et stærkt skub i Europas økonomiske vækst efter Anden Verdenskrig, og det kunne også mærkes i Danmark. Den øgede vækst gjorde at de Socialdemokratiske regeringer fra 1953 af begyndte at arbejde mod et samfund hvor selv den svagest stillet borger ville have et redningsnet der skulle redde ham fra at blive totalt udstødt. Med folkepensionens indførelse i 1956, blev velfærdssamfundet en realitet for danskerne. Nu lovede staten at finansielt støtte befolkning når den havde nået en alder af 67 år, og det varede ikke længe før andre regler blev indført til bedring af borgernes stilling og velfærd. Højkonjunkturen i 60’erne inspirerede regeringerne til at fortsætte deres ambitioner med en stat hvor flere og flere ydelser ville blive betalt af staten, finansieret af skatteborgerne.

Men hvor Velfærdstaten skulle vise sig at være meget udbyggende på arbejdsmarkedssektoren, i hvor høj grad gavnede den nye samfundsorden også den yngre del af befolkningen? Skolereformer forlængede den obligatoriske skoletid til 9 år, Statens Uddannelsesstøtte blev indført til at hjælpe studenter med at blive på deres videregående uddannelser og kvinder fik 14 ugers barselsorlov, til at passe deres børn, en orlov der løbende er blevet forlænget, og i dag også gælder for fædre. I kommunerne oprettedes også daginstitutioner i løbet af 60’erne, men blev de regelmæssigt brugt, eller overlod forældre hellere deres børn hos private organisationer som hele tiden havde arbejdet med børn, eller var det mere både og eller hverken eller?

En af en sådan privat organisation der stod for, og stadig står for, socialt arbejde med børn og unge er Frelsens Hær, eller siden 1980 dens underorganisation Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde (FHBU). Frelsens Hær begyndte oprindeligt som et kirkeligt initiativ i Londons East End af Metodistpræsten William Booth til at hjælpe byens fattige og socialt udsatte, og han oprettede i 1865 ”The Christian Mission” som i 1878 skiftede navn til ”The Salvation Army”. Hæren begyndte officielt sit arbejde i Danmark i maj 1887, men arbejdet blandt børn og unge lod vente på sig. Først i 1919 begyndte Frelsens Hærs sociale arbejde for børn under skolepligtig alder rigtigt, blandt andet med oprettelsen af flere lejrsteder; Baggersmindelejren ved Dragør og Dræby-kolonien nord for Odense som de største, og salget af Småbørnsblomsten hvor alle indtægter skulle gå til det sociale arbejde for børn.

Efter Anden Verdenskrig var behovet for socialhjælp igen højere end før krigen, og Frelsens Hær holdt flere steder i landet børnebespisninger, hvor mødre to gange om ugen kunne komme med deres børn og få et gratist måltid, foruden at man fortsatte arbejdet på lejrene rundt om i landet.

Spørgsmålet er så nu: I hvor høj grad lod regeringerne sig inspirere i børnevelfærden af sådanne private, ofte kirkelige, organisationers sociale arbejde blandt børn og unge når de skulle lave nye regler til børns velfærd? Og i hvor høj grad lod Frelsens Hær, som altid har erklæret sig som en apolitisk institution, ladet sig føre af politiske spil?

Ud fra en socialhistorisk analyse, vil jeg undersøge Velfærdsstatens udvikling, med et blik på statens rolle og hvilken rolle, hvis nogen, en privat, apolitisk, kirkelig organisation, som Frelsens Hær, der har bygget sit ry på at arbejde blandt socialt udsatte grupper som Velfærdsstaten ville hjælpe, her vil jeg sætte mit fokus på arbejdet blandt børn og unge.

Empiri og teori

Af primære kilder til opgaven vil jeg gerne kigge på to sider:

·         Statens udstedte love og ændringsforslag til samme

·         Frelsens Hærs udbudte tilbud om sommerlejre og de ovennævnte børnebespisninger.

Statens rolle vil jeg se på gennem en analytisk fremgang til vejen frem til nye lovudstedelser, der har haft til formål at udbygge Velfærdsstaten, baseret på John L. Campbells teori om idétyper og deres virkninger på politisk beslutningstagen (1998). Campbell opstiller to sondringer, hvoraf den første handler om politisk fremstillede ideer har en fast grobund i samfundet, eller om de konstant udfordres, ”baggrundsideer” kontra ”forgrundsideer”; den anden sondring handler om ideerne er kognitive eller normative. Disse to sondringer kan så sammensættes til at danne en tabel (her taget fra Petersen, Jørn H. og Petersen, Klaus. 2010. ”Dansk velfærdshistorie – Et projekt og dets teoretiske ramme” Historisk Tidsskrift 110, nr. 1: 210-224.):

	"Forgrundsideer" i den politiske debat	"Baggrundsideer" i den politiske debat
Kognitivt niveau	Programmer                                                Ideer som forskrifter, der hjælper beslutningstager-ne til klare og specifice-rede politiske handlinger.	Paradigmer                                                   Ideer, som begrænser de kognitivt foreliggende handlemuligheder, politi-kerne står over for.
Normativt niveau	"Frames"                                                       Ideer som symboler og begreber, der hjælper beslutningstagerne til at legitimere deres beslut-ninger i forhold til offentlig-heden.	Den offentlige mening                              Ideer, der definerer den offentlige mening, som begrænser de normativt foreliggende handlemu-ligheder, politikerne rå-der over.

Hvad angår Frelsens Hærs sommerlejre vil jeg se på dem gennem:

·         Deltagerlister, som kan vise hvor mange der var med på lejrene og svare på om tilbuddet har været en succes og godt modtaget af samfundet. Man vil kunne undersøge deltagernes baggrund, var forældrene på arbejdsmarkedet eller på kontanthjælp? Man vil også kunne undersøge hvor aldersgrænsen gik; ”børn under skolepligtig alder” hvad vil det præcist sige? Hvis 7 år har været den øvre aldersgrænse, hvad har så været den nedre grænse?

·         Beskrivelser af dem i Frelsens Hærs interne magasiner, ofte skrevet som reportage der bevidner et besøg på lejrene af Frelsens Hærs landsleder. Disse beskrivelser er ofte meget ensformige selv med flere års mellemrum, hvilket giver et stærkt indtryk af at hele landslederens besøg har været planlagt i forvejen og alle deltagerne er blevet instrueret i hvordan de skal opføre sig. Dette vil give næppe et korrekt syn på lejrenes forløb, men viser dog at Frelsens Hær har villet beskytte sit image som en organisation der hjælper folk til at have det godt; selv for Frelsens Hærs egne medlemmer som har været hovedpublikum for de interne magasiner som: ”Officeren”, ”Håb for Alle”, ”Krigsråbet” og/eller ”Den Unge Soldat”. Det her er også den primære kildeform for børnebespisningerne, foruden billeder, så dem vil jeg også kigge på her.

·         Kostdagbøger der beretter hvor mange personer der har været på lejren i en given periode, og hvad de har fået til middagsmåltid. Kan også vise hvor lang tid lejrene har foregået, og hvor lange pauser mellem hvert nyt hold deltager personalet fik.

Da Frelsens Hærs sociale arbejde har været uden politisk indflydelse, vil jeg analysere arbejdet ud fra ’Pastoralmagtsteorien’ som den er fremsat af Mitchell Dean (1999) og Michel Foucault (2000). Teorien bygger på at borgeren bliver anskuet på to måder; statsborgeren der udøver sin frihed og er lige med andre borgere, kontra det levende væsen som skal tages vare på ved integrering i forskellige sociale ordener. Pastoralmagten træder ind som den instans der vil integrere borgeren i de sociale ordener, og bygger ”forestillinger om det levende individ og dets behov, forholdet mellem det kollektive og det individuelle, om lydighed og pligt samt, ikke mindst, idéen om frelse”[1]

Til min litteraturliste har jeg valgt disse sekundære kilder:

Astri Andresen et al. Barnen och välfärdspolitiken – Nordiska barndomar 1900-2000; denne antologi er blevet til for at beskrive den velfærdshistoriske udvikling med fokus på børn i et nordisk perspektiv, og taler om det nordiske samarbejde for børn velbefindende.

Klaus Petersen et al. Dansk Velfærdshistorie bind 4 – Velfærdsstatens storhedstid; del af 6 bindsprojekt, finansieret af SDU og Carlsbergfondet, om at skrive Danmarks velfærdshistorie fra sen middelalder til 2012, med historisk-institutionelt fokus på de social- og velfærdspolitiske ordningers opbygning og udvikling. Bind 4 Velfærdsstatens storhedstid dækker perioden 1957-1973, altså fra folkepensionsloven, og frem til Jordskredsvalget.

Levi Giversen et al. Suppe, sæbe, frelse i 125 år – Frelsens Hær i Danmark 1887-2012; bogen er godt nok ikke akademisk skrevet, men er den eneste historiebog skrevet over Frelsens Hærs arbejde i Danmark, og blev udgivet til fejring af Hærens 125 års jubilæum i Danmark. Bogen er opsat som en antologi, med hvert sit fokus på Frelsens Hærs virke i Danmark, de første 110 sider er forbeholdt historien fra 1887-2012, delt i bider på 25 år, dernæst følger 60 sider om det sociale arbejde, desuden er der også et 20 siders afsnit om børn- og ungearbejdet. Det er disse tre kapitler jeg vil benytte som kildehenvisning, hvis jeg referer til noget i Frelsens Hærs virke som jeg ellers ikke har mulighed for at henvise til. Alle bogens forfattere er tilknyttet Frelsens Hær, så det er en meget intern kilde, hvilket man selvfølgelig skal have i mente, når man læser den.

Disposition for opgaven

Som fremgangsmåde vil jeg starte med at analysere statens vedtagende love ud fra den ovennævnte idétyper og deres virkninger på politisk beslutningstagen. Dernæst vil jeg analysere Frelsens Hærs sociale børnearbejde ud fra ’pastoralmagtsteorien’, og se om det er muligt at se en sammenhæng i udviklingen mellem de to, trods Frelsens Hærs apolitiske rolle i samfundet. 

---

[1] Villadsen, Kaspar. 2004 ”Socialt arbejde og subjektivering – Fra velfærdsplanlægning til postmoderne socialpolitik” Psyke & Logos 2: 613-640

Rósas kommentarer:

-          Overordnet: Jeg synes det er lykkedes dig at finde en vinkel på emnet som jeg kan godkende. Jeg savner henvisninger i de to første sider (det er altid godt at vænne sig til at henvise altid til litteratur)*. Det bliver lidt af en udfordring at holde balance mellem stat og Frelsens Hær og holde styr på de forskellige teorirammer, men ikke umuligt!

-          ”Spørgsmålet er så nu: […] ladet sig føre af politiske spil?” Meget fint! Fin vinkel på velfærd og interaktion mellem det private og politiske, og det apolitiske.

-          ”Alle bogens forfattere er tilknyttet Frelsens Hær […]” Ja, skal ind i kildekritikken

* Til mit forsvar, vil jeg lige sige her, at det er lidt svært at henvise til litteratur om det jeg skrev om Frelsens Hærs historie, da det alt sammen er noget jeg har fået at vide af mine forældre under min opvækst. Ikke så let at henvise til ”det sagde min far da jeg var 8 år” osv. Selvfølgelig, når det kommer til den endelige opgave skal jeg have fundet en god FH historiebog som jeg kan henvise til hvad lige netop dette angår.

24. November

Siden sidste opdatering har jeg haft meget travlt med opgaver i mit HUM-fag, men nu skulle alle opgaverne gerne være lavet inden vores portfolioeksamen til den 18. december, så jeg igen kan koncentrere mig om min Kildenære opgave.

Den 25. og 27. oktober havde vi vores første omgang af individuelle feedbacksamtaler med Rósa på hendes kontor. Jeg fortalte hende om hvor travlt jeg følte mig i den periode og hun havde fuld forståelse for min situation. Jeg fik at vide at jeg ikke skulle tænke på at det er en stor opgave, men bare arbejde på ved at skrive små bider af gangen, gerne á 30 minutter.

På en uge hvor jeg kan se at jeg ikke har meget tid til at skrive, skal jeg se om ikke "her er en halv time fri, der kan jeg skrive. Og dér er en time jeg kan bruge" og så videre.

Skriv notater af læsestoffet, som man kan skrive afsnit ud fra

Hvis jeg går i stå med det ene emne, kan jeg begynde at kigge på et andet emne (HUM)

Jeg kunne mærke at mit skrivemod var blevet løftet op igen et par af de trin det var faldet ned de forgående uger. Så selvom at jeg stadig havde for travlt med HUM-fag til at koncentrere mig om denne opgave de kommende dage følte jeg at jeg var så småt var klar til at gå i gang.

Den følgende fredag (den 3. november) havde vi "undervisningsgang" i Den Gamle By, med en rundvisning i 70'er byen på en lille times tid, hvorefter vi gik rundt i grupper og kiggede lidt rundt. Tænk sig, det var fjerde gang jeg har været i Den Gamle By siden jeg (officielt) flyttede til Aarhus sidste juli.

Den 17. november havde vi en 6 timer lang skrivedag, hvor det bare handlede om at skrive og skrive. Jeg havde stadig en sidste opgave til HUM-fag der skulle afleveres den kommende søndag (19.), men det var første gang i fem uger at jeg følte at jeg kunne koncentrere mig om min Kildenære opgave, og jeg fik skrevet et første udkast til 2 sider af opgaven, så nu havde jeg et udgangspunkt til resten af opgaven, hvis det skulle gå alt for galt til at lave mere på den inden da.

En vigtig pointe der blev spurgt om er: "Hvordan henviser man til sine kilder? Litteraturhenvisninger er simple nok, det er bare at følge Chicago Manual of Style, men kilder fra arkiver er jo ikke litteratur." Da kildehenvisninger er til for at læseren kan finde frem til de brugte kilder, hvis han/hun vil skal henvisningerne give mening. Spørg helst arkivet om de har et system som de anbefaler man bruger. Hvis de ikke har det, må man så selv opfinde et system der giver mening for alle.

Så jeg må nok hellere skrive til Arkivet igen og spørge dem om de har et system jeg skal bruge, eller om jeg selv skal opfinde et.

Jeg spenderede den følgende uge på at lede efter nogle af de love om velfærdsydelser Folketinget udstedte i min opgaveperiode på retsinformation.dk, men det var ikke sådan ligetil at finde dem jeg skal bruge, heller ikke selvom at jeg havde både navn og dato på loven. Hvilket egentlig slog mig som underligt, da love burde være offentligt tilgængelige for alle! Hvordan forestilledes det ellers at man skulle vide hvad der er lovligt, og hvad der ikke er?

Det var i følge læseplanen egentligt meningen at vi skulle have haft feedbacksamtaler i grupper i dag den 24. november (baseret på hvor meget vores emner minder om hinanden; sidst var jeg i gruppe med én som skriver om hvordan man har talt med børn om den farlige situation der kunne udvikle sig til altødelæggende atomkrig, og hvordan børnene har taget imod det; altså vi havde begge et fokus på børn under den kolde krig), men under skrivedagen blev det besluttet at det ville blive en række indiviuelle samtaler igen.

Rósa foreslog at jeg skrev en disposition ned, til at skrive emner efter (ikke nødvendigvis i rækkefølge). Jo mere fyldestgørende den er, jo lettere bliver det at skrive opgaven fyldestgørende.

Mit HUM-fag er også vigtig ja, men med afleveringsfrist den 18. december, på 7-9, + 2, sider er Kildenær den tunge opgave af de to, og den der skal fokuseres mest på.

Næste uge har vi skrivedag igen; der har været flere der gerne ville have gruppefeedback, så vi kan sætte os i grupper hvis vi vil og arbejde sammen på vores opgaver.

Hvis jeg har problemer med at finde de love jeg skal bruge, kan jeg prøv at spørge i biblioteket (først Nobel, bagefter Kgl.), bibliotekarerne skulle gerne vide hvor jeg kan finde det jeg skal bruge.


31. december/1. januar

Mandag den 18. december skulle jeg aflevere min HUM-fags eksamen, og derefter kunne jeg for alvor begynde at gå i gang med min Kildenære opgave. Jeg forsøgte at lave en arbejdsplan hvor jeg kunne skrive omkring 1-1½ side (á 2400 tegn) om dagen, hvilket ville give mig ca. 2 dages ”ferie” i julen inden den Kildenære eksamen skulle afleveres den 3. januar.

Desværre sagde mit humør stop. At have brugt en uge på at lave en 12 siders HUM-fags eksamen, og direkte gå i gang med en 20 siders Kildenær opgave, uden nogen fridage, og måske endda udsigter til at skulle holde jul på universitetet med opgaven, slog skrivelysten ihjel. For hver dag der gik frem til den 23. skrev jeg mindre og mindre. Jeg fik svære ved at tage mig sammen til at arbejde, og fik svære ved at stå ud af min seng før kl. 12 hver dag.

Det hjalp bestemt heller ikke at koret, den eneste ting der kunne holde mit humør højt nok til at fortsætte arbejdet selv i den tungeste periode, var gået på vinterferie efter den sidste koncert den 4. december (og Julefrokost den 9.).

Juleaften blev jeg inviteret til at holde sammen med Nathanäel og hans familie, så jeg skulle ikke sidde alene, men ville stadig have muligheden hvis jeg skulle bruge lidt alene tid med opgaven, hvilket jeg dog ikke følte jeg fik brug for. Juleaften var hyggelig, omend det ikke blev med min egen familie.

Dagene efter jul følte jeg det samme som dagene før. Den 26. fik jeg slet ikke skrevet noget overhovedet, ej heller fik jeg læst noget som jeg kunne bruge den næste dag til at hurtigt skrive en ekstra side.

Et lyspunkt kom dog her den 29. hvor jeg endelig efter en hel måned med IT-problemer kunne jeg endelig printe ud fra universitetets printere igen, så jeg kunne sidde med en kuglepen, og nogle farvemarkere til at gennemlæse hvad jeg havde skrevet indtil da. (Det er så meget lettere at læse hvad man har skrevet på papir end det er på computeren XD). Jeg kunne nu lettere se en masse steder jeg kunne lave nogle mindre rettelser, og forbedringer, og før jeg vidste af det har jeg nu passeret de 15 sider der er absolut minimum. Jeg er faktisk på ca. 17 sider nu, og har endnu ikke skrevet min konklusion, men ved nogen lunde godt hvad jeg skal skrive om der. Så nu mangler jeg kun, foruden førnævnte konklusion, at gennemtjekke mine kildehenvisninger, lave små sammenhængsforbedringer til de forskellige afsnit, en indholdsfortegnelse og en Litteraturliste. De to sidstnævnte tæller ikke med i sideantallet, så opgaven kommer ikke til at gå over maksimum antal sider. Formoder jeg.

Godt Nytår!

Daniel L. Pedersen