Der var åbningsceremonien, til at fejre kulturåret; Der var Aarhus Stories tegnefilmene vist på Domkirken; Åbningen af 'Aarhus Fortæller' i Den Gamle By; Og et kunstværk med at male et areal af Mindeparken i lyserød, der har haft megen diskussion og kritik, her senest af dronningen; En Letbane der skulle være åbnet tilbage i januar, men dog endnu ikke er (åbningsceremoni holdes 23. september, så måske snart).
Men for et helt år, dækker disse ting ikke meget, så det virker ikke som et kulturelt præget år.
Det har Arkitektskolen Aarhus sat sig for at gøre noget ved, og har åbnet en udstilling i Vennelystparken, over nogle projekter de arkitektstuderende lavede i foråret.
Og da Vennelystparken ligger på min rute, kunne jeg da ligeså godt kigge forbi og se hvad det hele handler om.
Jeg har ikke forstand på arkitektonik, så selvom jeg læste det fleste beskrivelser der var til hver udstilling, fløj meget af det hen over hovedet på mig, men forårsprojekterne handlede om hvor'n man kan samle regionen, og bevare de små landsbysamfund fra at gå død. De studerende rejste rundt og besøgte flere af de små byer i Region Midtjylland, og Anholt.
Man kunne også få en gratis Arkitektavis, og de følgende billedforklaringer kommer derfra.
Ved siden af denne, er en lignende figur, hvor man opfordres til selv at tage nogle af pindene der repræsenterer befolkningsgrupper, og placere dem hvor man, enten tror de vil være i fremtiden, eller hvor man ville ønske de ville være i fremtiden.
Det er en hyggelig lille udstilling, Arkitekskolen har opsat, så den skal nydes mens den stadig er her. Udstillingen vil blive taget ned om en to ugers tid, så hvis muligheden er der, kom og besøg den snarest.
Nåh, ja; et andet Kulturårs fænomen der er dukket op i den sidste uges tid er at Aarhus har fået et vandfald:
http://stiften.dk/aarhus/Se-billederne-Aarhus-har-faaet-vandfald-og-natur-lige-midt-i-byen/artikel/470319
Ingen kommentarer:
Send en kommentar