"Åh, har det noget med min missionstur til USA at gøre?" Jeg åbner brevet:
"Danmarks udsatte børn fortjener et par dage uden bekymringer!"
Nåh, det var det altså ikke, ja ja, Lars lad os se hvad du skriver denne gang.
"Kære Daniel Pedersen
Tænker du nogen sinde over, hvordan det må være kun at have en enkelt dags ferie? [...]"
En enkelt dags ferie?
Kære Hr. Lydhom, jeg har et (retorisk) spørgsmål til dem. "Hvad er ferie for noget?"
Som universitetsstuderende mister man helt ud ferien. Det lykkedes mig godt nok at snige en uge eller to med min familie ind sidste sommer, men det kun fordi jeg havde mit læsestof med og læste i det hver dag, såvel som at jeg måtte tage hjem til studieforberedelse tidligere end familien nok havde ønsket.
Efterårsferien er teknisk set undervisningsfri, men lektierne til ugen efter er næsten dobbelt så store som normalt.
Her i påskeferien havde vi terminsprøve, og jul? Første semester havde jeg en 12 siders opgave der skulle afleveres den 22. december, så en halv uges jul med familien og tilbage til skriveriet til 7. januar, og mundtlig eksamen den 28.. Her på tredje semester var der ikke engang tid til at holde jul med familien.
Lige nu sidder jeg med en ti siders opgave der skal aflevers mandag, en femten siders opgave der skal afleveres den efterfølgende mandag, og så skal jeg på to måneders missionstur til USA, som godt nok bliver noget af en oplevelse, men vil næppe kunne klassificeres som ferie. Så snart jeg kommer hjem skal jeg forberede mig til den mundtlige eksamen jeg kommer til at misse, fordi jeg er i USA, for ikke at glemme at det forventes at jeg også bruger hele sommeren på at forberede Bachelorprojekt...yeah, det kommer ikke til at ske.
Så ja, jeg tænker skam tit over hvordan det er kun at have meget få feriedage i løbet af året. Jeg lever skam igennem det.
Men min hverdag som universitetsstuderende er selvfølgelig selvvalgt, det er de udsatte børns hverdage ikke.
Vores liv kan ikke sammenlignes, jeg trængte bare lige til at få meldt ud.
;-)
