Det har været en tradition at vi kom på besøg og sang i hospitalskirken dér i nu seks sæsoner (fem for mig).
Det er dog slut nu.
Cirka.
Regeringen, og regionerne har jo besluttet at lukke mange hospitalsafdelinger i landet og flytte dem til et såkaldt Supersygehus, i Aarhus er dette supersygehus i Skejby.
Da vi kom på besøg i sidste uge, havde præsterne allerede holdt deres afslutningsgudstjeneste, så vi fik æren af at være det sidste arrangement til at blive holdt på det psykiatriske hospital i Riiskov.
Vi har altid været glade for at komme forbi og udsprede en velsignet glæde hos folk på Psyk, og hvis muligheden viser sig, vil vi sikkert også gerne komme i de nye lokaler i Skejby.
Dog!
Efter koncerten blev nogle af os lige fanget af en af Psyk's bestyrer som lige ville fortælle om (et af) problemet(erne) ved udflytningen.
Da kontrakten om bygning af de nye arealer i Skejby blev underskrevet af Psyk og Regionsrådet, undersøgte entreprenører priserne på de to grunde. Riiskovgrunden blev vurderet til 2 milliarder kroner, og Skejbygrunden vurderet til 800 million, altså ved at sælge Riiskov og købe Skejby ville Psyk få en fortjeneste på 1,2 milliarder kroner.
Med byggeriet i Skejby færdig, sagde entreprenørerne stadig de samme priser, men foreningen som ejede den grund i Skejby som der nu er bygget på nægtede at acceptere den pris, og ville ikke sælge for mindre end 2,2 milliarder, og ligeledes ville de heller ikke købe Riiskovgrunden for mere end 500 millioner, dvs. at Psyk nu i stedet får et tab på 1,7 milliarder kroner.
Situationen var blevet bragt til Klagenævnet som har dømt situationen ulovlig, men Regionen agerer bare laissez-faire ved situationen.
Bestyrelsesmedlemmet fra Psyk fortalte os at foreningen som tjener de 1,7 milliader på det her er en pensionistforening, som Midtjyllands Regionsrådsformand Bent Hansen er medlem i, så fortjenesten vil gå direkte i hans lommer.
Nu skal man selvfølgelig være forsigtig med at smide al skylden på Regionsrådsformanden, når man kun har fået historien fortalt fra én side, men det Regionsrådsmedlem der var med til at underskrive kontrakten i sin tid, har meldt ud at hun ikke havde nogen idé om hvad denne kontrakt har haft af konsekvenser, og det bestemt ikke var det hun gik med på. Såehh, sådan er situationen. ¯\_(ツ)_/¯
Hvad siger du John?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar