Denne blogpost begyndte som - hvad der lignede - en simpel idé om at sammenligne en række danske bibeloversættelser, for at analysere sprogets udvikling i de små 500 år siden Christian 2.s finansierede oversættelse af Det Nye Testamente i 1524, og finde ligheder og om der er - hvad vi i historieforskningen kalder - verbal overensstemmelse, dvs. at de ikke bare siger det samme, men ofte bruger de samme ord. Men det viste sig hurtigt at jeg blev overumplet af mulige bibelanalyseemner.
Jeg havde gjort et lignende stykke komparativt arbejde til Bibelundervisning her i FH Aalborg - ledet af min far - hvor vi over tre uger gennemgik Paulus' brev til menigheden i Galatien. Min far brugte f.eks. mit arbejde da han talte om Åndens frugter i kap. 5, og fremhævede udviklingen i de danske oversættelser.
Men en ting der ærgrede mig var, at udover Christian 3.s bibel fra 1550 - som nu er frit tilgængelig på Bibelselskabets officielle hjemmeside btw - så har det ikke været let at få fat på gamle oversættelser. Jeg har selv Margrethe 2.s autoriserede oversættelse fra 1992, og Hverdagsdansk oversættelsen fra 2007, men måtte "låne" - uden at spørge om lov først - min mors gamle bibel med NT oversættelsen fra 1948. I Bibel-appen på telefonen kan man få 1871 Bibelen, hvor NT oversættelsen er fra 1819.
Men det efterlader jo så et kæmpe hulrum mellem 1550 og 1819, og det der virkelig ærgrede mig var, at stort alle steder jeg søgte om forskellige danske bibeloversættelser, blev den Resen-Svaningske Bibel fra 1647 hele tiden fremhævet som den mest betydningsfulde bibeloversættelse i dansk bibelhistorie, men den var ikke tilgængelig nogen steder - end ikke som en PDF-fil. Oversættelsen som alle autoriserede oversættelser siden 1647 var bygget på, helt frem til 1992-oversættelsen som var den første siden 1607 som i stedet oversatte fra grunden af.
Så jeg lærte at Resen-Svaningske Bibel 1647 var en revision af Hans Svane over Hans Poulsen Resens Bibeloversættelse fra 1607. Resens oversættelse var den første danske bibeloversættelse som i stedet for at oversætte fra Luthers tyske oversættelse, i stedet gik til grundsprogene - hebraisk, aramæisk og græsk - men fordi at Resen havde holdt sig alt for tæt op af originalsprogene, var hans bibeloversættelse ikke særlig letforståelig for den danske almue. Hans Svanes revision af oversættelsen omgjorde den til forståeligt dansk (selvom at forskere mener at Resen nok selv stod for det meste af revisionen i løbet af de 40 mellemliggende år).
Jeg søgte og søgte og søgte, men det viste sig forgæves. Hverken Resens eller Resen-Svaningske oversættelser har været til at finde online - for mig i hvert fald. Det bedste resultat jeg kunne finde var en artikel fra Kristeligt Dagblad om hvorfor at Resens oversættelse både var dårlig og altbetydende for dansk bibelhistorie. På bunden af artiklen var en lille rubrik som sagde "Juleevangeliet ifølge Resen". Jamen, okay så... Hvis jeg gerne ville prøve at lave en sådan komparativ analyse, der inkluderer så mange af de ældste danske oversættelser som muligt, så må valget jo så være Lukasevangeliet kapitel 2. (Mere præcist vers 1-5, for det er alt artiklen gav.)
Så jeg begyndte at samle de forskellige bibeloversættelser jeg kunne få fat på, til at sammenligne med dette korte stykke fra Resens oversættelse. For det meste sagde oversættelserne det samme - på hver sin vis - men Hverdagsdansk oversættelsen adskilte sig fra dem alle på én bestemt façon. "Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien." Denne oversættelse gik ikke kun imod traditionen der siger at Jesus blev født mens Kvirinius var statsholder/guvernør i stedet for før, men den mindede mig også om en video jeg så sidste jul angående historieforskningen om hvornår det var at Jesus blev født. Jeg fik en idé om hvis der var folketællinger i Judæa før Kvirinius' berømte, kunne de modsigende detaljer i fortællingen om Jesu fødsel, evangelisterne imellem, måske forenes. Og så blev jeg nødt til at undersøge det emne nærmere, for ikke at ende med at sige noget helt fejlagtigt, så jeg sad nu og læste op om Publius Sulpicius Quirinius's tid som guvernør i den romerske provins Syrien, og hvad man ved om den folketælling af Judæa som han stod for. Men så blev jeg også nødt til at læse op om kong Herodes, fordi i Lukas 1:5 står der nemlig "I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias." Men hov kong Herodes den Store døde i år 4 fvt. og Kvirinius' folketælling af Judæa foregik i år 6 evt., så nu blev jeg også nødt til at nærlæse hvad Matthæus skriver.
Efter at de vise mænd (NOGLE vise mænd, der står IKKE tre) rejser hjem udenom Herodes begår han så barnemordet i Betlehem (efter sigende, men det kommer jeg tilbage til). Matt 2:19-23 "Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer." Da Herodes den Store døde i 4 fvt. blev hans rige delt mellem tre af hans sønner samt han søster Salome. Herodes Arkelaos blev konge over Judæa og Herodes Antipas blev konge over Galilæa. Så den Herodes der var konge da Jesus blev født jf. Matthæus er helt klart Herodes den Store. Interessant siger Matthæus at Josef ikke rejste hjem til Betlehem, fordi at Herodes' søn Arkelaos var blevet konge over Judæa, men bosatte sig i stedet i Nazaret i Galilæa, selvom at Antipas, kongen over Galilæa, også var søn af Herodes.
En interessant sammenligning mellem Matthæus og Lukas er her, at Josef og Maria hos Matthæus bor i Betlehem, og flytter til Nazaret for at profetien om at "han skulle kaldes nazaræer" kan blive opfyldt, og hos Lukas bor de i Nazaret og de rejser til Betlehem, fordi profeterne sagde at Messias skulle fødes i Betlehem, før de rejser hjem til Nazaret igen.
Hos Matthæus var årsagen til at Josef og Maria rejste fra Betlehem at en engel advarede dem om at kong Herodes ville den nyfødte Jesus til livs. Nyfødte siger jeg, men det er jo kun på grund af traditionen jeg er opvokset med, der står jo intet om Jesu alder, og da kong Herodes - efter sigende - beordrer barnemordet i Betlehem "lod han alle drenge på to år og derunder myrde", så Jesus har måske været to år gammel da familien flygter til Egypten. Og når jeg siger "efter sigende" når jeg snakker om barnemordet i Betlehem, så er det fordi at Matthæusevangeliet er den eneste skriftlige kilde vi har om begivenheden. De tre andre evangelier nævner det ikke. De samtidige historikere såsom Josefus og Nicolaus af Damaskus har heller intet om det. Josefus er interessant her i det han som jøde ikke kunne lide Herodes den Store, og ikke stod tilbage for at nævne flere af de ugerninger som han gjorde. Så at Josefus ikke har skrevet om en så hæslig tragedie, gør det langt mindre sandsynligt - ud fra et historikerperspektiv - at barnemordet overhovedet fandt sted. I stedet mener forskere, at skrønen er baseret på en begivenhed som vi ved fandt sted, nemlig at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, og eftersom at han var en, lad os sige kontroversiel personlighed, blandt datidens jøder, er den historie blevet udbredt og gjort større, indtil at Matthæus skrev den ned sådan som han havde hørt den.
Det næste emne der fangede mig, midt i læsestoffet var hvordan Kristen litturgi regnede ud hvor mange børn angiveligt blev dræbt i Betlehem. Tal der rangerer fra 14.000 til 144.000 drengebørn. Da jeg læste de tal, tænkte jeg, det var da godt nok nogle høje tal, i forhold til en mindre landsby for 2000 år siden, som nok næppe har haft mere end højst et par hundrede indbyggere. Historien om at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, udviklede sig til at han henrettede 144.000 drengebørn. Ja, dette fik mig til at tænke på citatet "Det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!". Og da mine planer om at lave en komparativ analyse af danske bibeloversættelse nu havde ledt mig til H.C. Andersens eventyr sagde jeg stop! Hvis jeg ikke begynder at skrive nu, vil kun Gud vide hvor jeg ender med at havne op henne.
Jeg undskylder at dette blogoplæg er over det hele, men det var sådan mine tanker fløj rundt, og jeg håber, at nu da jeg har skrevet dem ned, kan jeg gå i gang med den komparative analyse, uden for mange forstyrrende tanker, og have det oplæg klar inden julen er ovre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar