Jeg fik en plakat i julegave, så vi tog en tur i Ikea, for at købe en ramme til den. Dér mente mor at jeg skulle have en panda, så, mød Nüwa.
søndag den 31. december 2023
torsdag den 14. december 2023
Tilfælde eller Tegn
Jeg sad og så Simpsons tidligere på ugen, og de havde et af de afsnit, hvor de fortæller tre historier. Nogle gange litteraturklassiskere som Tom Sawyer og Huck Finn eller Hamlet, men denne gang var det historiske figurer. Der var en fortælling om Henry VIII, en om Mozart og Salieri, og så var der en om Lewis og Clarks ekspedition til Stillehavet, med Lisa i rollen som Sacagawea.
Lenny & Carl i rollen som Lewis og Clark, med Lisa som Sacagawea |
Ud over det, lærte jeg også om The Sacagawea Dollar. En dollarmønt som blev udstedt i 2000 som en afløser for den tidligere Susan B. Anthony Dollar, men nu i guld i stedet for sølv, så den ikke mindede så meget om deres 25c mønt. Mønten forestiller Sacagawea der bærer sin lille søn Jean Baptiste på ryggen, men eftersom at der ikke findes nogle samtidige billeder af Sacagawea, fandt man en Shoshone-kvinde til at stå model, da Sacagawea også var Shoshone. Fordi mønter støt udfases fra cirkuleringen, og at USA jo også har en 1 Dollarseddel, har Sacagaweamønten aldrig fået en særlig stor udbredelse.
Så det var en overraskelse, da jeg så den følgende dag - to dage efter at have set Simpsonafsnittet - hjalp min far med at tælle indsamlede penge fra juleraslen på gaden, og lagde mærke til en mønt i 20kr. bunken, som så lidt forkert ud.
Wow!
En mindre udbredt mønt, associeret med et emne som jeg lige har læst om, er rejst over Atlanterhavet, for at dukke op i en raslebøsse, som jeg sad og var med til at tælle.
Verden er fuld af undere.