En af de andre klassikere jeg læste over sommeren var Les Misérables af Victor Hugo. Det er jo en historie, som jeg er vokset op med gennem hele mit liv - især musicalversionen. Som jeg nærmede mig afslutningen på bogen, fik jeg lyst til at lave en sammenligning mellem bogen og musicalen, så jeg nedskrev en lang række scener fra bogen, og ville så se hvilke scener fra den som er taget med i musicalen. Så har vi jo også et par film på DVD iggå', de skal da også tages med. Musicalen som vi kender, er jo en viderebygget produktion fra det oprindelige franske konceptalbum, og så er der en filmversion af musicalen, hvordan er de anderledes. så var der også den der japanske anime 少女コセット ("Lille pige Cosette") som jeg så for 15 år siden, den kan jeg da se igen. Og før jeg vidste af det, sad jeg næsten dagligt med Wikipedias artikel om diverse adapterede versioner af Les Misérables, og søgte efter dem. Et overraskende højt antal kan findes på Youtube, men lige så overraskende syntes jeg også det var, hvor mange japanske, egyptiske, indiske og sydamerikanske versioner af Les Misérables som findes. Selvom at jeg formåede at finde omkring 30 forskellige versioner af historien, så har jeg de sidste par måneder kun oplevet under halvdelen af alle de Les Misérables teaterstykker, film, tv-serier, tegneserier og mere, som er blevet opført/udgivet de sidste 150 år.
Underneden ses så mit sammenligningsskema. Farvekodningen er: Grøn - scenen findes i denne version; rød - scenen findes ikke i denne version; gul - scenen omtales i denne version; lilla - selve scenen findes ikke, men der gøres noget andet i stedet for.
Et par ting jeg lærte af at se alle disse igennem:
* Før filmen i 1913, fokuserede versionerne på Biskoppens møde med Valjean.
* Sovjetunionen kunne godt lide at fokusere på Gavroche
* Hvis man vil fortælle historien for børn, så gør man Cosette til hovedperson - gerne med Gavroche som bedste ven, og en adopteret hundehvalp.
* Junioprøret - som jo er selve klimakspunktet i historien - virker ofte som en eftertanke. Der er ingen opbygning til oprøret, og så pludselig er der barrikader i gaderne.
* Visse personer bliver udeladt fra fortællingen oftere end andre. Oftest er det Marius' fætter Theodule Gillenormand i Nationalgarden; derefter den gamle Mabeuf; så overraskende nok studenterne; Marius' morfar Mr. Gillenormand optræder ofte kun i den scene hvor Marius spørger om tilladelse til ægteskab med Cosette; og endelig Thénardierne - selve historiens hovedskurke - oplever minsandten også et par gange at de slet ikke eksisterer, og hvis de gør, så er det ofte kun som kroværterne Valjean befrier Cosette fra.
Jeg tror godt, at jeg kan holde en pause fra Les Misérables for en stund, nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar