En forunderlig rejse

 Jeg sidder i et passagerfly, og skal til at lande og stige af flyet. Jeg er ankommet til New York City af en eller anden årsag. Hvilken lufthavn? Aner jeg ikke.

Jeg går lidt rundt i nabolaget i søgen efter noget, jeg ikke kan huske. Så beslutter jeg mig for, at mit bedste valg, må være at tage et undergrundstog, derhen hvor jeg skal være. Der er godt propfyldt i toget, og jeg forsøger både at holde gelænderet, så jeg ikke vælter, og beskytte mine lommer fra lommetyve. Jeg fanger én person i at forsøge at sjæle fra min lomme, og jeg kan genkende at have set ham før - det var den blinde mand fra filmen 'Le fabuleux destin d'Amelie Poulin'. Tiden er kommet til at stå af toget, men hov det er ikke et tog. Det er en bus, og jeg forstår ikke hvor jeg er blevet sat af henne. Jeg vidste det var det rigtige stop, hvor jeg stod af, men ikke hvor det var. Jeg tog min telefon op af lommen, for at se mig omkring, og opdager, at batteriet er blevet drænet lynhurtigt på bussen, på en eller anden måde. Da går det op for mig, at jeg er rejst hele vejen over Atlanterhavet uden kufferter eller andet pakketøj - eller en oplader til min mobil, for den sags skyld.

Jeg kigger mig nervøst omkring, jeg befinder mig i noget der ligner et industriområde, som man finder i udkanten af større byer - giver mening, taget i betragtning af at jeg sad i toget/bussen fra lufthavnen i hvad der føltes som flere timer. Men så slår det mig, at jeg har hørt en irriterende lyd, ikke langt fra hvor jeg står. En instrumental version af 'Når du ser et stjerneskud/When you wish upon a star', er spillet på repeat, lige siden jeg steg af bussen. Vent, hvor er jeg? Jeg troede jeg var uden for New York, men er nu endt op ved en af de to Disney-parker, enten i Californien, eller i Florida. Besynderligt.

Selvom lyden er meget svag, og må være et stykke herfra, er jeg allerede ved at blive sindssyg af sangen. Da hører jeg nogen kalde på mig. Jeg vender mig om, og ser et lidt ældre ægtepar - må have været i midt-60'erne til start 70-erne - tale til mig på dansk. De bød mig ind i deres hus, fordi klokken var henved 23, og hvor jeg var på vej hen - de formodede vel Disney-parken - ville være lukket nu. Jeg tøver, men tager imod deres tilbud for at overnatte hos dem, og de sætter et aftensbord op, så vi kan spise godnat. Fruen spørger om hun skal finde noget særligt frem til mig, men jeg takker pænt nej. Jeg kan godt nøjes med den - lidt misfarvede (det er jo trods al USA) - Rullepølse i skiver de har stillet frem. Eller 'Rewl-purrls' som de kaldte det. Hvilket er underligt, for alt andet dansk, kunne de godt udtale korrekt.

Vi sidder og spiser, de spørger mig om hvor jeg kommer fra. De viser mig et fotoalbum, og hvor mange gange de har besøgt Disney - parken lå jo lige om hjørnet. Jeg skal lige til at spørge om deres historie, da jeg hører noget musik bag mig. Fra musikanlægget, spiller de 'Mon Histoire' fra den franske udgave af Les Misérables musicalen - mere specifikt den nye version af teksten fra 2024 (eller deromkring). Af en eller anden grund begynder jeg at synge med, og højere for hver linje i teksten. De to husværter finder ikke noget mærkeligt i at jeg kan synge fransk, men så mærkeligt på mig, da jeg kom til at svare på ét enkelt spørgsmål på engelsk.

Jeg undrer mig over, hvorfor vi stadig sidder og snakker - klokken var jo over 23 før. Jeg kigger ud af vinduet, og ser at det er højlys dag. Huset, som jeg befinder mig i, ligger i centrum af en mindre by. Og lige ud for vinduet, er der udsigt til at kirketårn. Men det er et kirketårn, til en kirke, som man ville finde i det sydlige Centraleuropa, ikke i USA. Hvor er jeg!?!? Kirken er tydeligvis blevet genopbygget, ved siden af nogle ruiner, fra den samme kirkes ældre version?

Jeg vågner med et sæt. Sikke en mærkelig eftermiddagslur...

Germansk Mytologi - en kommentar til en YouTube-video

For et par måneder siden, så jeg en video fra YouTube-kanalen 'World Friends' - en kanal som fokuserer på sprog og sammenligninger, med personer fra hele verden. Denne specifikke video, omhandlede forskellige germanske sprogs navne på de nordiske guder. De havde samlet folk fra en række germansk-sproget lande - dansk, svensk, tysk, engelsk osv. - i håbet om at finde ud af hvad de nordiske guder hedder, på forskellige sprog. Som de to værter i videoen sagde: "Tror I at I har forskellige navne og... som for guderne i nordisk mytologi? Ligesom, for eksempel, jeg ved at græsk og romersk, de har forskellige navne for de samme guder. Så tror I det er det samme med nordisk mytologi?" Som de så går gennem diverse nordiske guder, bliver værterne lidt overraskede over, hvor lidt forskel der egentlig er i navnene de får fortalt. "Men der er intet sådan anderledes. De siger alle det samme med Loki. Jeg mener, jeg venter på at en, i stedet for at sige Loki... siger Arnold. Noget meget anderledes."

To ting.

1. Hele denne videos præmis, bygger på at Græsk og Romersk Mytologi er det samme, bare med forskellige navne på guderne. Det er ikke tilfældet.
Ja, de to har MANGE ting til fælles, men det skyldes hovedsageligt at romerne indlemmede de lokale mytologier, fra folkeslag de erobrede, for at gøre de folkeslag mere positive for at blive romere selv. Mest kendt er selvfølgelig den græske mytologi - fordi grækerne selv skrev rigtig meget af deres mytologi ned - men romersk har også mange inklusioner fra især egyptisk og etruskisk mytologi. Den fønikiske heltegud Melqart, blev identificeret med Hercules, og en håndfuld andre kanaanæiske guders attributter kan ses i det romerske pantheon.

En romersk gud, som der ikke fandtes nogen græsk variant af, er Janus - den tohovedet gud for døre, passager, tid og dualisme - som har lagt navn til januar. Janus har dog mange ting til fælles med den etruskiske gud Culśanś, så Janus har muligvis arvet noget af sin identitet fra ham.

For et par mere specifikke eksempler på forskellen mellem græsk og romersk mytologi, vil jeg kigge på det græske krigsgudssøskendepar: Athene og Ares.

Athenes romerske modpart er Minerva
Athene er gudinde for krig, visdom, håndværk, sejr og retfærdighed
Minerva er gudinde for visdom, håndværk, sejr, medicin, musik, poesi, vejr og uddannelse
Athene har rødder i Mykensk og før-græsk Ægæisk kultur
Minerva har rødder i Etruskisk mytologi, hvor hun hed Menrva og var gudinde for krig og vejr
Athene er Zeus' datter
Minerva er en af Jupiters konsorter
Athene er datter af Metis
Minerva er datter af Tin og Uni
Athene er en balanceret personlighed, med stærk retfærdighed, praktisk visdom og er en tålmodig underviser for mennesker
Minerva er aggressiv og brutal, hun er disciplinerende, institutionel og ikke-personlig
Athene som krigsgudinde har fokus på den strategiske krigsførsel, og defensive taktikker
Minerva blev ophøjet som skytsgudinde i krig, men myterne nævner det ikke, så er mere et minde om etruskiske Menrva


Ares' romerske modpart er Mars
Ares er krigsgud
Mars er gud for krig og høst
Ares er ilter til krig, og tænker ikke ting igennem - i kontrast til Athene
Mars er en strategisk krigsgud, med militærdisciplin
Ares repræsenterer blodlyst, vildskab, kaos, ødelæggelse, brutalitet, irrationalitet og styrke uden visdom
Mars repræsenterer krigens dualitet: krig og fred; blodlyst og strategi; skabelse og ødelæggelse
Ares siges at stamme fra Trakkien, og blev forvist fra Olympen
Mars er elsket af romerne, nummer to, kun overgået af Jupiter
Ares er far til Frygt og Terror
Mars er far til Romulus og Remus - Roms grundlæggere - og er derfor Patrongud for Rom
Ares har en forbudt elskovsaffære med Afrodite
Mars er gift med Venus
Ares ransager en ødelagt by efter krig
Mars er ærefuld og beskytter byen

Jeg håber at disse to eksempler er nok til at vise at 'World Friends' videoens præmis bygger på en fejlforståelse af de græske og romerske mytologiers symbiose.

2. Videoens præmis om at 'ligesom græsk og romersk mytologi er det samme med forskellige navne, så må det samme også gælde for nordisk mytologi' falder ikke kun sammen, efter at have gennemgået hvordan græsk og romersk mytologi ikke er det samme. Men den bygger også på den ide at nordisk mytologi også har forskellige navne - ikke kun i forhold til de græko-romerske guder - men også blandt forskellige sprog. Videoen glemmer at tage forbehold for hvordan forskellige sprog udtaler diverse navne. Sådan som vi på dansk udtaler Athene - med et stumt h og et øh-lydende slut-e - er ikke på samme måde som navnet udtales på engelsk Athena - med en þ th-lyd og et slut-a i stedet for et slut-e - og begge udtaler er selvfølgelig forskellig fra hvordan navnet blev udtalt i Antikkens Grækenland. Det samme gælder for de nordiske gudenavne, for eksempel hvordan Norrøne Loki på moderne dansk bliver Loke - med et 'e' i stedet for et 'i', og k'et bliver udtalt som et g.

Den anden store fejlforståelse ved at have de forskellige germanske sprog sige de norddiske guders navne og forvente at de har forskellige navne på de forskellige sprog, ligger igen i troen om at nordisk mytologi bare er en anden udviklingsgren af den samme antikke mytologi bag græsk og romersk. Ja, hvis vi går helt tilbage til Proto-Indoeuropæisk religion, så er det. På samme måde som indiske og iranske religioner også er. Værterne i videoen endte også med at blive ret skuffede over hvordan der ikke var nogen egentlige forskelle i de nordiske guders navne.

Hvad værterne i videoen skulle have spurgt om, er navnene på germanske guder. Det er jo nok et emne, som mange af deltagerne i videoen ikke kender noget til - i modsætning til de danske, svenske og norske deltagere som er vokset op med at høre de nordiske myter. Germansk mytologi - eller rettere Proto-germansk - er en betegnelse for de religioner og mytologier som blev dyrket blandt alle de germanske folkeslag - danerne, anglerne, lombarder, vandalerne osv. - men som udviklede sig selvstændigt fra hverandre, efter de store folkevandringer i de tidlige århundreder efter vor tidsregning.

Udover nordisk mytologi - og til en meget mindre grad angel-saksisk - er det skriftlige materiale om germanske religioner MEGET sparsomt. Den romerske forfatter Tacitus skrev i 1. århundrede at germanerne havde en havGUDINDE ved navn Nerthus. Dette navn er etymologisk det samme som den nordiske havGUD Njord, som var far til Frej of Freja. Men udover Njord, så er Nerthus ikke attesteret i de kilder vi har. Men hvis vi i stedet sammenligner med de guder, som vi ved havde stor betydning - ikke kun i Skandinavien og deres nordatlantisk-kontrollerede territorier - så kan vi finde nogle større forskelle i navnene, som videoens værter ønskede. Jeg har også inkluderet, hvilke romerske guder de blev sammenlignet med, i Senantikken til tidlig Middelalder.

Lad os starte med de fire guder som optræder i vores ugedage - da de jo er dem som er lettest at sammenligne.

Tirsdag: opkaldt efter Tir eller Týr, og blev kaldt Týsdagr på Oldnordisk.
- På dansk kalder vi ham Tyr, men stederne der er opkaldt efter ham, bruger alle 'i' - Thisted, Tissø, Tisvilde osv.
- På oldengelsk blev han kaldt for Tīw, og ugedagen Tīwesdæg. Man kan godt se hvordan den moderne udtale af Tuesday som 'Chews day' er udviklet deraf, og derfor den korrekte udtale, i modsætning til den amerikanske 'toosday'. Jeg har måske lidt bias til den første udtale.

- Hverken Oldhøjtysk eller Oldfrisisk ser ud til at have skriftlige former af Tyrs navn, som har overlevet, men ugedagen har. Oldhøjtysk hed Ziestag og har udviklet sig til moderne Dienstag.

Odfrisisk hed Tīesdei, som er udviklet til moderne Tiisdei.

Sprogforskere har rekonstrueret en Oldhøjtysk form af Tyrs navn som *Ziu, men det er som sagt ikke noget der har overlevet.
- Moderne plattysk kalder ugedagen for Deenstag, Diensdag, Dingedach eller Dingsdag afhængig af hvilken region du befinder dig i.
- Gotisk er det ældste nedskrevne germanske sprog, men ugedagene er desværre ikke nedskrevne, så sprogforskere har rekonstrueret tirsdag på gotisk som *Teiwisdags og guden som *Teiws
- Den proto-germanske form af navnet - altså den form navnet havde, før at de germanske sprog divergerede og udvikledes forskelligt fra hinanden - som forskere har rekonstrueret er *Tiwaz. *Tiwaz er etymologisk det samme navn som den Vediske - altså før-hinduistiske - gud Dyaus, såvel som den græske Zeus. Så Tyr og Zeus er det samme navn.
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Tyr med den romerske krigsgud Mars.

Onsdag: opkaldt efter Óðinn og blev kaldt Óðinsdagr på Oldnordisk.

- På dansk kalder vi ham Odin, og rigtig mange stednavne er opkaldt efter ham - mest berømt er nok Odense som betyder 'Odins Vi'. Mange stednavne har også et 'v' foran o'et - såsom Vojens, der også betyder 'Odins Vi'. Dette er et levn fra en ældre form af Odins navn. For få år siden, blev en guldbrakteat fundet i Vindelev fra midten af 400-tallet, som har den ældste kendte nedskrevne form af Odins navn 'Woðnaz', som altså så er den form Odins navn havde i tiden før det Proto-nordgermanske sprog udviklede sig til det Oldnordiske sprog vi kender fra vikingetiden.
- Oldengelsk kaldte ham for Wōden og ugedagen for Wōdnesdæg. Interessant stemmer Wōdnesdæg ikke over overens med det moderne Wednesdays udvikling, men i stedet en ukendt form kaldet Wēdnesdæg. I den Middelengelske periode vandt diverse former for Wednesday, wedenesday og wedonesday frem, men der kunne stadig findes mange lokale dialektformer baseret på Wōdnesdæg, såsom wodnysday, wonnysday, wodnesdai og wodindai.
- Oldsaksisk havde formen Woden
- Det Oldhollandske sprog havde formen Wuodan, og ugedagen hed på Middelhollandsk Woensdach og på moderne hollandsk woensdag
- Oldhøjtysk kaldte ham Wuotan, og det virker til at der måske har været en periode hvor ugedagen hed Wōdanstag inden den blev udskiftet med mittawehha, som har udviklet sig til Mittwoch. Dog er der visse Middelhøjtyske kilder der kalder dagen for Guotentac, hvor w-et er blevet til et g.
- Lombardisk kaldte ham for Godan, med et g i stedet for w, ligesom i Middelhøjtysk
- Oldfrisisk kaldte ugedagen Wērnisdei, og på moderne frisisk Woansdei
- Frankonsk, talt i området omkring Köln, kaldte dagen, så sent som i begyndelsen af 20. århundrede for Jodesdaach.
- Middelplattysk kaldte ugedagen for wōdensdach, og i dag er der stadig visse dialekter som ikke kalder dagen Mittwoch, men i stedet Gaunsdag (nær Emsland), Gonsdag (nær Münsterland) og Woensdag (nær Kreis Unna).
- Gotisk er rekonstrueret til at have haft formen *wodanisdags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form er *Wodanaz
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Odin med de romerske guders budbringer Merkur. Tacitus skriver i sin Germanium kap. 9 at "Blandt alle guderne, er Merkur den de tilbeder mest."

Torsdag: opkaldt efter Þórr og blev kaldt Þórsdagr på Oldnordisk.
- På dansk kalder vi ham Thor, og selvom at der er mange stednavne som hedder noget med Thor - Thorsager, Torsted, Thorsø, Thorsmose - så er det ikke vidst, om de er opkaldt efter guden Thor, eller efter mennesker med Thor som et led i deres navn. 'World Friends' videoen har et øjeblik, hvor den svenske deltager kommenterer den danske udtale, som at det lyder som når man på svensk siger toalet.
- Oldengelsk kaldte ham for Þunor og ugedagen Þunresdæg. Unikt ved denne dag på engelsk, er at vikingernes Danelagen havde så stor indflydelse på sproget, at moderne Thursday er opkaldt efter Þórr i stedet for Þunor, så vi kan ikke se hvordan navnet ville have udviklet sig lokalt.
- Oldfrisisk havde formen Thuner, og ugedagen Thunresdei, på moderne frisisk Tongersdei
- Oldsaksisk kaldte ham for Thunar
- Oldhøjtysk kaldte ham for Donar og dagen for Donarstag, på moderne højtysk Donnerstag
- Plattysk kalder dagen for Dönderdag, Dunnersdag eller Dünnerdag afhængig af region
- Middelhollandsk kaldte dagen for Donresdach og dens moderne navn er Donderdag
- Gotisk er rekonstrueret til *Þunaris dags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form er *Thunraz.
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Thor med den romerske himmelgud Jupiter. Thors navn - i alle sprogene - betyder torden, og det har nok været en association som senromerne kunne se i lighed med Jupiter.

Fredag: opkaldt efter Frigg* og blev kaldt Frjádagr på Oldnordisk. * Mange tror fejlagtigt at dagen er opkaldt efter Freja, men hun er ikke umiddelbart kendt til i andre germanske religioner. Desuden har Frigg og Freja så mange ting til fælles, at mange forskere tror at de er to uafhængigt udviklede traditioner af den samme gudinde.
- På dansk kalder vi hende for Frigg. Der virker ikke til at være mange steder opkaldt efter hende, men i Sverige kaldte man frem til starten af det 20. århundrede stjernebilledet Orions Bælte for Friggs Ten.
- Oldengelsk kaldte hende Frīg, og ugedagen Frīgedæg
- På Oldsaksisk blev hun kaldt Frī
- Oldfrisisk kaldtes hun for Frīa og ugedagen Frīadei, på moderne frisisk Freedei
- På Oldhøjtysk Frīja og ugedagen Frīatag og på moderne højtysk Freitag
- I det Lombardiske sprog blev hun kaldt for Frēa
- Middelhollandsk kaldte dagen for Vriendach og moderne hollandsk for Vrijdag
- Middelplattysk kaldte dagen for Vridach og på moderne plattysk kaldes den Freedag og Friedag afhængig af region
- Gotisk er rekonstrueret til *Fraujins dags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form af hendes navn er *Friijō
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Frigg med den romerske kærlighedsgudinde Venus.

Udover de fire ugedage, er der ikke særligt mange guder - hvis navne vi kender, i hvert fald - som går igen, i de forskellige regioner. Vi har dog et par, som går igen; begyndende med:

Frej, som vi kalder ham på dansk. Egentligt burde vi måske kalde ham Frø, for det er det hans navn udviklede sig til, i de stednavne, som er opkaldt efter ham - såsom Frøslev. Frej er en moderne dansk form af det Norrøne Freyr.
- På Oldengelsk blev han kaldt Frēa

- På Oldfrisisk blev han kaldt Frā
- Oldsaksisk kaldte ham for Frōho
- Middelhollandsk kaldte ham Vroon
- Og Oldhøjtysk kaldte ham for Frō
- Og endelig på gotisk blev han kaldt Frauja

Nogle gange bliver Frej kaldt for Yngvi-Freyr i de nordiske kilder, hvilket også forbinder ham med Oldengelske og Oldsaksiske Ing, såvel som Gotiske Enguz.
Den feminine form af hans navn, kendes også fra Oldsaksisk: Frūa og Oldhøjtysk: Frouwa. Men Freyja/Freja som en egentlig gudinde, kendes kun fra Skandinavien.

Den unge Balders navn kendes udover Skandinavien - Norrøne form: Baldr - kun fra Oldengelsk: Bældæg; og Oldhøjtysk: Balder eller Palter. Navnet er udviklet af det Protogermanske *Balðraz som betyder 'helt' eller 'prins'.
Den 2. Merseburgske Inkantation er den eneste myte omhandlende Balder, som kendes uden for Skandinavien. Den fortæller at Balders hest forvred sin ankel, og Odin, Frigg og nogle andre guder, siger nogle besværgelser, og hestens fod bliver helet.

En germansk guddom, som ikke kendes fra nordisk mytologi, var forårsgudinden, efter hvem april måned var opkaldt efter: Ēosturmōnaþ - jeg gætter en dansk oversættelse ville være noget i retning af: 'Østermåned' men det er bare gæt.
- På Oldhøjtysk var gudindens navn Ôstara, og måneden blev kaldt Ôstarmônath
- Hun blev på Oldsaksisk kaldt for Âsteron
- Og endelig på Oldengelsk, hvorfra vi ved mest om hende - selvom det stadig er meget lidt - blev hun kaldt for Ēostre. Den engelske munk Bede - fra 700-tallet - skrev om hende at fester blev holdt til hendes ære, i måneden opkaldt efter hende. Det engelske navn for Påsken - Easter - skriver Bede, er taget fra hendes navn, sådan at folk nu nyder de nye ritualer - Påsken - gennem de gamle ritualers navn.

Hendes navn menes at være udviklet fra en rod, som betyder 'daggry', og at det moderne ord for øst 'east' er afledt af den samme rod. At hun skulle være en 'Daggrysgudinde' passer også fint med, at april er den måned, da sommerhalvåret begynder.


Dette var bare nogle tanker jeg fik, da jeg så den video fra 'World Friends' YouTube-kanalen. Jeg tror at de to værter i videoen havde fået en idé til en video, men så i stedet for at lave lidt grundlæggende efterforskning af emnet, samlede de så mange germansk-sproget deltagere, som de kunne, og kastede sig ud i videoen. Jeg har set langt fra alle kanalens videoer - måske omkring en snes - men af dem som jeg har set, så var den her, klart, den jeg mindst kunne lide. Hvilket er en skam, da jeg synes at kanalen som regel har nogle gode diskussioner om diverse sprogs forskelle. Men den her video, mener jeg ikke var tænkt ordentligt igennem.