To ting.
1. Hele denne videos præmis, bygger på at Græsk og Romersk Mytologi er det samme, bare med forskellige navne på guderne. Det er ikke tilfældet.
Ja, de to har MANGE ting til fælles, men det skyldes hovedsageligt at romerne indlemmede de lokale mytologier, fra folkeslag de erobrede, for at gøre de folkeslag mere positive for at blive romere selv. Mest kendt er selvfølgelig den græske mytologi - fordi grækerne selv skrev rigtig meget af deres mytologi ned - men romersk har også mange inklusioner fra især egyptisk og etruskisk mytologi. Den fønikiske heltegud Melqart, blev identificeret med Hercules, og en håndfuld andre kanaanæiske guders attributter kan ses i det romerske pantheon.
En romersk gud, som der ikke fandtes nogen græsk variant af, er Janus - den tohovedet gud for døre, passager, tid og dualisme - som har lagt navn til januar. Janus har dog mange ting til fælles med den etruskiske gud Culśanś, så Janus har muligvis arvet noget af sin identitet fra ham.
For et par mere specifikke eksempler på forskellen mellem græsk og romersk mytologi, vil jeg kigge på det græske krigsgudssøskendepar: Athene og Ares.
Athenes romerske modpart er Minerva
Athene er gudinde for krig, visdom, håndværk, sejr og retfærdighed
Minerva er gudinde for visdom, håndværk, sejr, medicin, musik, poesi, vejr og uddannelse
Athene har rødder i Mykensk og før-græsk Ægæisk kultur
Minerva har rødder i Etruskisk mytologi, hvor hun hed Menrva og var gudinde for krig og vejr
Athene er Zeus' datter
Minerva er en af Jupiters konsorter
Athene er datter af Metis
Minerva er datter af Tin og Uni
Athene er en balanceret personlighed, med stærk retfærdighed, praktisk visdom og er en tålmodig underviser for mennesker
Minerva er aggressiv og brutal, hun er disciplinerende, institutionel og ikke-personlig
Athene som krigsgudinde har fokus på den strategiske krigsførsel, og defensive taktikker
Minerva blev ophøjet som skytsgudinde i krig, men myterne nævner det ikke, så er mere et minde om etruskiske Menrva
Ares' romerske modpart er Mars
Ares er krigsgud
Mars er gud for krig og høst
Ares er ilter til krig, og tænker ikke ting igennem - i kontrast til Athene
Mars er en strategisk krigsgud, med militærdisciplin
Ares repræsenterer blodlyst, vildskab, kaos, ødelæggelse, brutalitet, irrationalitet og styrke uden visdom
Mars repræsenterer krigens dualitet: krig og fred; blodlyst og strategi; skabelse og ødelæggelse
Ares siges at stamme fra Trakkien, og blev forvist fra Olympen
Mars er elsket af romerne, nummer to, kun overgået af Jupiter
Ares er far til Frygt og Terror
Mars er far til Romulus og Remus - Roms grundlæggere - og er derfor Patrongud for Rom
Ares har en forbudt elskovsaffære med Afrodite
Mars er gift med Venus
Ares ransager en ødelagt by efter krig
Mars er ærefuld og beskytter byen
Jeg håber at disse to eksempler er nok til at vise at 'World Friends' videoens præmis bygger på en fejlforståelse af de græske og romerske mytologiers symbiose.
2. Videoens præmis om at 'ligesom græsk og romersk mytologi er det samme med forskellige navne, så må det samme også gælde for nordisk mytologi' falder ikke kun sammen, efter at have gennemgået hvordan græsk og romersk mytologi ikke er det samme. Men den bygger også på den ide at nordisk mytologi også har forskellige navne - ikke kun i forhold til de græko-romerske guder - men også blandt forskellige sprog. Videoen glemmer at tage forbehold for hvordan forskellige sprog udtaler diverse navne. Sådan som vi på dansk udtaler Athene - med et stumt h og et øh-lydende slut-e - er ikke på samme måde som navnet udtales på engelsk Athena - med en þ th-lyd og et slut-a i stedet for et slut-e - og begge udtaler er selvfølgelig forskellig fra hvordan navnet blev udtalt i Antikkens Grækenland. Det samme gælder for de nordiske gudenavne, for eksempel hvordan Norrøne Loki på moderne dansk bliver Loke - med et 'e' i stedet for et 'i', og k'et bliver udtalt som et g.
Den anden store fejlforståelse ved at have de forskellige germanske sprog sige de norddiske guders navne og forvente at de har forskellige navne på de forskellige sprog, ligger igen i troen om at nordisk mytologi bare er en anden udviklingsgren af den samme antikke mytologi bag græsk og romersk. Ja, hvis vi går helt tilbage til Proto-Indoeuropæisk religion, så er det. På samme måde som indiske og iranske religioner også er. Værterne i videoen endte også med at blive ret skuffede over hvordan der ikke var nogen egentlige forskelle i de nordiske guders navne.
Hvad værterne i videoen skulle have spurgt om, er navnene på germanske guder. Det er jo nok et emne, som mange af deltagerne i videoen ikke kender noget til - i modsætning til de danske, svenske og norske deltagere som er vokset op med at høre de nordiske myter. Germansk mytologi - eller rettere Proto-germansk - er en betegnelse for de religioner og mytologier som blev dyrket blandt alle de germanske folkeslag - danerne, anglerne, lombarder, vandalerne osv. - men som udviklede sig selvstændigt fra hverandre, efter de store folkevandringer i de tidlige århundreder efter vor tidsregning.
Udover nordisk mytologi - og til en meget mindre grad angel-saksisk - er det skriftlige materiale om germanske religioner MEGET sparsomt. Den romerske forfatter Tacitus skrev i 1. århundrede at germanerne havde en havGUDINDE ved navn Nerthus. Dette navn er etymologisk det samme som den nordiske havGUD Njord, som var far til Frej of Freja. Men udover Njord, så er Nerthus ikke attesteret i de kilder vi har. Men hvis vi i stedet sammenligner med de guder, som vi ved havde stor betydning - ikke kun i Skandinavien og deres nordatlantisk-kontrollerede territorier - så kan vi finde nogle større forskelle i navnene, som videoens værter ønskede. Jeg har også inkluderet, hvilke romerske guder de blev sammenlignet med, i Senantikken til tidlig Middelalder.
Lad os starte med de fire guder som optræder i vores ugedage - da de jo er dem som er lettest at sammenligne.
Tirsdag: opkaldt efter Tir eller Týr, og blev kaldt Týsdagr på Oldnordisk.
- På dansk kalder vi ham Tyr, men stederne der er opkaldt efter ham, bruger alle 'i' - Thisted, Tissø, Tisvilde osv.
- På oldengelsk blev han kaldt for Tīw, og ugedagen Tīwesdæg. Man kan godt se hvordan den moderne udtale af Tuesday som 'Chews day' er udviklet deraf, og derfor den korrekte udtale, i modsætning til den amerikanske 'toosday'. Jeg har måske lidt bias til den første udtale.
Athene er gudinde for krig, visdom, håndværk, sejr og retfærdighed
Minerva er gudinde for visdom, håndværk, sejr, medicin, musik, poesi, vejr og uddannelse
Athene har rødder i Mykensk og før-græsk Ægæisk kultur
Minerva har rødder i Etruskisk mytologi, hvor hun hed Menrva og var gudinde for krig og vejr
Athene er Zeus' datter
Minerva er en af Jupiters konsorter
Athene er datter af Metis
Minerva er datter af Tin og Uni
Athene er en balanceret personlighed, med stærk retfærdighed, praktisk visdom og er en tålmodig underviser for mennesker
Minerva er aggressiv og brutal, hun er disciplinerende, institutionel og ikke-personlig
Athene som krigsgudinde har fokus på den strategiske krigsførsel, og defensive taktikker
Minerva blev ophøjet som skytsgudinde i krig, men myterne nævner det ikke, så er mere et minde om etruskiske Menrva
Ares' romerske modpart er Mars
Ares er krigsgud
Mars er gud for krig og høst
Ares er ilter til krig, og tænker ikke ting igennem - i kontrast til Athene
Mars er en strategisk krigsgud, med militærdisciplin
Ares repræsenterer blodlyst, vildskab, kaos, ødelæggelse, brutalitet, irrationalitet og styrke uden visdom
Mars repræsenterer krigens dualitet: krig og fred; blodlyst og strategi; skabelse og ødelæggelse
Ares siges at stamme fra Trakkien, og blev forvist fra Olympen
Mars er elsket af romerne, nummer to, kun overgået af Jupiter
Ares er far til Frygt og Terror
Mars er far til Romulus og Remus - Roms grundlæggere - og er derfor Patrongud for Rom
Ares har en forbudt elskovsaffære med Afrodite
Mars er gift med Venus
Ares ransager en ødelagt by efter krig
Mars er ærefuld og beskytter byen
Jeg håber at disse to eksempler er nok til at vise at 'World Friends' videoens præmis bygger på en fejlforståelse af de græske og romerske mytologiers symbiose.
2. Videoens præmis om at 'ligesom græsk og romersk mytologi er det samme med forskellige navne, så må det samme også gælde for nordisk mytologi' falder ikke kun sammen, efter at have gennemgået hvordan græsk og romersk mytologi ikke er det samme. Men den bygger også på den ide at nordisk mytologi også har forskellige navne - ikke kun i forhold til de græko-romerske guder - men også blandt forskellige sprog. Videoen glemmer at tage forbehold for hvordan forskellige sprog udtaler diverse navne. Sådan som vi på dansk udtaler Athene - med et stumt h og et øh-lydende slut-e - er ikke på samme måde som navnet udtales på engelsk Athena - med en þ th-lyd og et slut-a i stedet for et slut-e - og begge udtaler er selvfølgelig forskellig fra hvordan navnet blev udtalt i Antikkens Grækenland. Det samme gælder for de nordiske gudenavne, for eksempel hvordan Norrøne Loki på moderne dansk bliver Loke - med et 'e' i stedet for et 'i', og k'et bliver udtalt som et g.
Den anden store fejlforståelse ved at have de forskellige germanske sprog sige de norddiske guders navne og forvente at de har forskellige navne på de forskellige sprog, ligger igen i troen om at nordisk mytologi bare er en anden udviklingsgren af den samme antikke mytologi bag græsk og romersk. Ja, hvis vi går helt tilbage til Proto-Indoeuropæisk religion, så er det. På samme måde som indiske og iranske religioner også er. Værterne i videoen endte også med at blive ret skuffede over hvordan der ikke var nogen egentlige forskelle i de nordiske guders navne.
Hvad værterne i videoen skulle have spurgt om, er navnene på germanske guder. Det er jo nok et emne, som mange af deltagerne i videoen ikke kender noget til - i modsætning til de danske, svenske og norske deltagere som er vokset op med at høre de nordiske myter. Germansk mytologi - eller rettere Proto-germansk - er en betegnelse for de religioner og mytologier som blev dyrket blandt alle de germanske folkeslag - danerne, anglerne, lombarder, vandalerne osv. - men som udviklede sig selvstændigt fra hverandre, efter de store folkevandringer i de tidlige århundreder efter vor tidsregning.
Udover nordisk mytologi - og til en meget mindre grad angel-saksisk - er det skriftlige materiale om germanske religioner MEGET sparsomt. Den romerske forfatter Tacitus skrev i 1. århundrede at germanerne havde en havGUDINDE ved navn Nerthus. Dette navn er etymologisk det samme som den nordiske havGUD Njord, som var far til Frej of Freja. Men udover Njord, så er Nerthus ikke attesteret i de kilder vi har. Men hvis vi i stedet sammenligner med de guder, som vi ved havde stor betydning - ikke kun i Skandinavien og deres nordatlantisk-kontrollerede territorier - så kan vi finde nogle større forskelle i navnene, som videoens værter ønskede. Jeg har også inkluderet, hvilke romerske guder de blev sammenlignet med, i Senantikken til tidlig Middelalder.
Lad os starte med de fire guder som optræder i vores ugedage - da de jo er dem som er lettest at sammenligne.
Tirsdag: opkaldt efter Tir eller Týr, og blev kaldt Týsdagr på Oldnordisk.
- På dansk kalder vi ham Tyr, men stederne der er opkaldt efter ham, bruger alle 'i' - Thisted, Tissø, Tisvilde osv.
- På oldengelsk blev han kaldt for Tīw, og ugedagen Tīwesdæg. Man kan godt se hvordan den moderne udtale af Tuesday som 'Chews day' er udviklet deraf, og derfor den korrekte udtale, i modsætning til den amerikanske 'toosday'. Jeg har måske lidt bias til den første udtale.
- Hverken Oldhøjtysk eller Oldfrisisk ser ud til at have skriftlige former af Tyrs navn, som har overlevet, men ugedagen har. Oldhøjtysk hed Ziestag og har udviklet sig til moderne Dienstag.
Odfrisisk hed Tīesdei, som er udviklet til moderne Tiisdei.
Sprogforskere har rekonstrueret en Oldhøjtysk form af Tyrs navn som *Ziu, men det er som sagt ikke noget der har overlevet.
- Moderne plattysk kalder ugedagen for Deenstag, Diensdag, Dingedach eller Dingsdag afhængig af hvilken region du befinder dig i.
- Gotisk er det ældste nedskrevne germanske sprog, men ugedagene er desværre ikke nedskrevne, så sprogforskere har rekonstrueret tirsdag på gotisk som *Teiwisdags og guden som *Teiws
- Den proto-germanske form af navnet - altså den form navnet havde, før at de germanske sprog divergerede og udvikledes forskelligt fra hinanden - som forskere har rekonstrueret er *Tiwaz. *Tiwaz er etymologisk det samme navn som den Vediske - altså før-hinduistiske - gud Dyaus, såvel som den græske Zeus. Så Tyr og Zeus er det samme navn.
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Tyr med den romerske krigsgud Mars.
Onsdag: opkaldt efter Óðinn og blev kaldt Óðinsdagr på Oldnordisk.
- Moderne plattysk kalder ugedagen for Deenstag, Diensdag, Dingedach eller Dingsdag afhængig af hvilken region du befinder dig i.
- Gotisk er det ældste nedskrevne germanske sprog, men ugedagene er desværre ikke nedskrevne, så sprogforskere har rekonstrueret tirsdag på gotisk som *Teiwisdags og guden som *Teiws
- Den proto-germanske form af navnet - altså den form navnet havde, før at de germanske sprog divergerede og udvikledes forskelligt fra hinanden - som forskere har rekonstrueret er *Tiwaz. *Tiwaz er etymologisk det samme navn som den Vediske - altså før-hinduistiske - gud Dyaus, såvel som den græske Zeus. Så Tyr og Zeus er det samme navn.
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Tyr med den romerske krigsgud Mars.
Onsdag: opkaldt efter Óðinn og blev kaldt Óðinsdagr på Oldnordisk.
- På dansk kalder vi ham Odin, og rigtig mange stednavne er opkaldt efter ham - mest berømt er nok Odense som betyder 'Odins Vi'. Mange stednavne har også et 'v' foran o'et - såsom Vojens, der også betyder 'Odins Vi'. Dette er et levn fra en ældre form af Odins navn. For få år siden, blev en guldbrakteat fundet i Vindelev fra midten af 400-tallet, som har den ældste kendte nedskrevne form af Odins navn 'Woðnaz', som altså så er den form Odins navn havde i tiden før det Proto-nordgermanske sprog udviklede sig til det Oldnordiske sprog vi kender fra vikingetiden.
- Oldengelsk kaldte ham for Wōden og ugedagen for Wōdnesdæg. Interessant stemmer Wōdnesdæg ikke over overens med det moderne Wednesdays udvikling, men i stedet en ukendt form kaldet Wēdnesdæg. I den Middelengelske periode vandt diverse former for Wednesday, wedenesday og wedonesday frem, men der kunne stadig findes mange lokale dialektformer baseret på Wōdnesdæg, såsom wodnysday, wonnysday, wodnesdai og wodindai.
- Oldsaksisk havde formen Woden
- Det Oldhollandske sprog havde formen Wuodan, og ugedagen hed på Middelhollandsk Woensdach og på moderne hollandsk woensdag
- Oldhøjtysk kaldte ham Wuotan, og det virker til at der måske har været en periode hvor ugedagen hed Wōdanstag inden den blev udskiftet med mittawehha, som har udviklet sig til Mittwoch. Dog er der visse Middelhøjtyske kilder der kalder dagen for Guotentac, hvor w-et er blevet til et g.
- Lombardisk kaldte ham for Godan, med et g i stedet for w, ligesom i Middelhøjtysk
- Oldfrisisk kaldte ugedagen Wērnisdei, og på moderne frisisk Woansdei
- Frankonsk, talt i området omkring Köln, kaldte dagen, så sent som i begyndelsen af 20. århundrede for Jodesdaach.
- Middelplattysk kaldte ugedagen for wōdensdach, og i dag er der stadig visse dialekter som ikke kalder dagen Mittwoch, men i stedet Gaunsdag (nær Emsland), Gonsdag (nær Münsterland) og Woensdag (nær Kreis Unna).
- Gotisk er rekonstrueret til at have haft formen *wodanisdags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form er *Wodanaz
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Odin med de romerske guders budbringer Merkur. Tacitus skriver i sin Germanium kap. 9 at "Blandt alle guderne, er Merkur den de tilbeder mest."
Torsdag: opkaldt efter Þórr og blev kaldt Þórsdagr på Oldnordisk.
- På dansk kalder vi ham Thor, og selvom at der er mange stednavne som hedder noget med Thor - Thorsager, Torsted, Thorsø, Thorsmose - så er det ikke vidst, om de er opkaldt efter guden Thor, eller efter mennesker med Thor som et led i deres navn. 'World Friends' videoen har et øjeblik, hvor den svenske deltager kommenterer den danske udtale, som at det lyder som når man på svensk siger toalet.
- Oldengelsk kaldte ham for Þunor og ugedagen Þunresdæg. Unikt ved denne dag på engelsk, er at vikingernes Danelagen havde så stor indflydelse på sproget, at moderne Thursday er opkaldt efter Þórr i stedet for Þunor, så vi kan ikke se hvordan navnet ville have udviklet sig lokalt.
- Oldfrisisk havde formen Thuner, og ugedagen Thunresdei, på moderne frisisk Tongersdei
- Oldsaksisk kaldte ham for Thunar
- Oldhøjtysk kaldte ham for Donar og dagen for Donarstag, på moderne højtysk Donnerstag
- Plattysk kalder dagen for Dönderdag, Dunnersdag eller Dünnerdag afhængig af region
- Middelhollandsk kaldte dagen for Donresdach og dens moderne navn er Donderdag
- Gotisk er rekonstrueret til *Þunaris dags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form er *Thunraz.
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Thor med den romerske himmelgud Jupiter. Thors navn - i alle sprogene - betyder torden, og det har nok været en association som senromerne kunne se i lighed med Jupiter.
Fredag: opkaldt efter Frigg* og blev kaldt Frjádagr på Oldnordisk. * Mange tror fejlagtigt at dagen er opkaldt efter Freja, men hun er ikke umiddelbart kendt til i andre germanske religioner. Desuden har Frigg og Freja så mange ting til fælles, at mange forskere tror at de er to uafhængigt udviklede traditioner af den samme gudinde.
- På dansk kalder vi hende for Frigg. Der virker ikke til at være mange steder opkaldt efter hende, men i Sverige kaldte man frem til starten af det 20. århundrede stjernebilledet Orions Bælte for Friggs Ten.
- Oldengelsk kaldte hende Frīg, og ugedagen Frīgedæg
- På Oldsaksisk blev hun kaldt Frī
- Oldfrisisk kaldtes hun for Frīa og ugedagen Frīadei, på moderne frisisk Freedei
- På Oldhøjtysk Frīja og ugedagen Frīatag og på moderne højtysk Freitag
- I det Lombardiske sprog blev hun kaldt for Frēa
- Middelhollandsk kaldte dagen for Vriendach og moderne hollandsk for Vrijdag
- Middelplattysk kaldte dagen for Vridach og på moderne plattysk kaldes den Freedag og Friedag afhængig af region
- Gotisk er rekonstrueret til *Fraujins dags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form af hendes navn er *Friijō
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Frigg med den romerske kærlighedsgudinde Venus.
Udover de fire ugedage, er der ikke særligt mange guder - hvis navne vi kender, i hvert fald - som går igen, i de forskellige regioner. Vi har dog et par, som går igen; begyndende med:
- Oldengelsk kaldte ham for Wōden og ugedagen for Wōdnesdæg. Interessant stemmer Wōdnesdæg ikke over overens med det moderne Wednesdays udvikling, men i stedet en ukendt form kaldet Wēdnesdæg. I den Middelengelske periode vandt diverse former for Wednesday, wedenesday og wedonesday frem, men der kunne stadig findes mange lokale dialektformer baseret på Wōdnesdæg, såsom wodnysday, wonnysday, wodnesdai og wodindai.
- Oldsaksisk havde formen Woden
- Det Oldhollandske sprog havde formen Wuodan, og ugedagen hed på Middelhollandsk Woensdach og på moderne hollandsk woensdag
- Oldhøjtysk kaldte ham Wuotan, og det virker til at der måske har været en periode hvor ugedagen hed Wōdanstag inden den blev udskiftet med mittawehha, som har udviklet sig til Mittwoch. Dog er der visse Middelhøjtyske kilder der kalder dagen for Guotentac, hvor w-et er blevet til et g.
- Lombardisk kaldte ham for Godan, med et g i stedet for w, ligesom i Middelhøjtysk
- Oldfrisisk kaldte ugedagen Wērnisdei, og på moderne frisisk Woansdei
- Frankonsk, talt i området omkring Köln, kaldte dagen, så sent som i begyndelsen af 20. århundrede for Jodesdaach.
- Middelplattysk kaldte ugedagen for wōdensdach, og i dag er der stadig visse dialekter som ikke kalder dagen Mittwoch, men i stedet Gaunsdag (nær Emsland), Gonsdag (nær Münsterland) og Woensdag (nær Kreis Unna).
- Gotisk er rekonstrueret til at have haft formen *wodanisdags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form er *Wodanaz
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Odin med de romerske guders budbringer Merkur. Tacitus skriver i sin Germanium kap. 9 at "Blandt alle guderne, er Merkur den de tilbeder mest."
Torsdag: opkaldt efter Þórr og blev kaldt Þórsdagr på Oldnordisk.
- På dansk kalder vi ham Thor, og selvom at der er mange stednavne som hedder noget med Thor - Thorsager, Torsted, Thorsø, Thorsmose - så er det ikke vidst, om de er opkaldt efter guden Thor, eller efter mennesker med Thor som et led i deres navn. 'World Friends' videoen har et øjeblik, hvor den svenske deltager kommenterer den danske udtale, som at det lyder som når man på svensk siger toalet.
- Oldengelsk kaldte ham for Þunor og ugedagen Þunresdæg. Unikt ved denne dag på engelsk, er at vikingernes Danelagen havde så stor indflydelse på sproget, at moderne Thursday er opkaldt efter Þórr i stedet for Þunor, så vi kan ikke se hvordan navnet ville have udviklet sig lokalt.
- Oldfrisisk havde formen Thuner, og ugedagen Thunresdei, på moderne frisisk Tongersdei
- Oldsaksisk kaldte ham for Thunar
- Oldhøjtysk kaldte ham for Donar og dagen for Donarstag, på moderne højtysk Donnerstag
- Plattysk kalder dagen for Dönderdag, Dunnersdag eller Dünnerdag afhængig af region
- Middelhollandsk kaldte dagen for Donresdach og dens moderne navn er Donderdag
- Gotisk er rekonstrueret til *Þunaris dags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form er *Thunraz.
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Thor med den romerske himmelgud Jupiter. Thors navn - i alle sprogene - betyder torden, og det har nok været en association som senromerne kunne se i lighed med Jupiter.
Fredag: opkaldt efter Frigg* og blev kaldt Frjádagr på Oldnordisk. * Mange tror fejlagtigt at dagen er opkaldt efter Freja, men hun er ikke umiddelbart kendt til i andre germanske religioner. Desuden har Frigg og Freja så mange ting til fælles, at mange forskere tror at de er to uafhængigt udviklede traditioner af den samme gudinde.
- På dansk kalder vi hende for Frigg. Der virker ikke til at være mange steder opkaldt efter hende, men i Sverige kaldte man frem til starten af det 20. århundrede stjernebilledet Orions Bælte for Friggs Ten.
- Oldengelsk kaldte hende Frīg, og ugedagen Frīgedæg
- På Oldsaksisk blev hun kaldt Frī
- Oldfrisisk kaldtes hun for Frīa og ugedagen Frīadei, på moderne frisisk Freedei
- På Oldhøjtysk Frīja og ugedagen Frīatag og på moderne højtysk Freitag
- I det Lombardiske sprog blev hun kaldt for Frēa
- Middelhollandsk kaldte dagen for Vriendach og moderne hollandsk for Vrijdag
- Middelplattysk kaldte dagen for Vridach og på moderne plattysk kaldes den Freedag og Friedag afhængig af region
- Gotisk er rekonstrueret til *Fraujins dags
- Den rekonstruerede Proto-germanske form af hendes navn er *Friijō
- De tidlige Middelalderlige skribenter sammenlignede Frigg med den romerske kærlighedsgudinde Venus.
Udover de fire ugedage, er der ikke særligt mange guder - hvis navne vi kender, i hvert fald - som går igen, i de forskellige regioner. Vi har dog et par, som går igen; begyndende med:
Frej, som vi kalder ham på dansk. Egentligt burde vi måske kalde ham Frø, for det er det hans navn udviklede sig til, i de stednavne, som er opkaldt efter ham - såsom Frøslev. Frej er en moderne dansk form af det Norrøne Freyr.
- På Oldengelsk blev han kaldt Frēa
- På Oldfrisisk blev han kaldt Frā
- Oldsaksisk kaldte ham for Frōho
- Middelhollandsk kaldte ham Vroon
- Og Oldhøjtysk kaldte ham for Frō
- Og endelig på gotisk blev han kaldt Frauja
Nogle gange bliver Frej kaldt for Yngvi-Freyr i de nordiske kilder, hvilket også forbinder ham med Oldengelske og Oldsaksiske Ing, såvel som Gotiske Enguz.
Den feminine form af hans navn, kendes også fra Oldsaksisk: Frūa og Oldhøjtysk: Frouwa. Men Freyja/Freja som en egentlig gudinde, kendes kun fra Skandinavien.
Den unge Balders navn kendes udover Skandinavien - Norrøne form: Baldr - kun fra Oldengelsk: Bældæg; og Oldhøjtysk: Balder eller Palter. Navnet er udviklet af det Protogermanske *Balðraz som betyder 'helt' eller 'prins'.
Den 2. Merseburgske Inkantation er den eneste myte omhandlende Balder, som kendes uden for Skandinavien. Den fortæller at Balders hest forvred sin ankel, og Odin, Frigg og nogle andre guder, siger nogle besværgelser, og hestens fod bliver helet.
En germansk guddom, som ikke kendes fra nordisk mytologi, var forårsgudinden, efter hvem april måned var opkaldt efter: Ēosturmōnaþ - jeg gætter en dansk oversættelse ville være noget i retning af: 'Østermåned' men det er bare gæt.
- På Oldhøjtysk var gudindens navn Ôstara, og måneden blev kaldt Ôstarmônath
- Hun blev på Oldsaksisk kaldt for Âsteron
- Og endelig på Oldengelsk, hvorfra vi ved mest om hende - selvom det stadig er meget lidt - blev hun kaldt for Ēostre. Den engelske munk Bede - fra 700-tallet - skrev om hende at fester blev holdt til hendes ære, i måneden opkaldt efter hende. Det engelske navn for Påsken - Easter - skriver Bede, er taget fra hendes navn, sådan at folk nu nyder de nye ritualer - Påsken - gennem de gamle ritualers navn.
Hendes navn menes at være udviklet fra en rod, som betyder 'daggry', og at det moderne ord for øst 'east' er afledt af den samme rod. At hun skulle være en 'Daggrysgudinde' passer også fint med, at april er den måned, da sommerhalvåret begynder.
Dette var bare nogle tanker jeg fik, da jeg så den video fra 'World Friends' YouTube-kanalen. Jeg tror at de to værter i videoen havde fået en idé til en video, men så i stedet for at lave lidt grundlæggende efterforskning af emnet, samlede de så mange germansk-sproget deltagere, som de kunne, og kastede sig ud i videoen. Jeg har set langt fra alle kanalens videoer - måske omkring en snes - men af dem som jeg har set, så var den her, klart, den jeg mindst kunne lide. Hvilket er en skam, da jeg synes at kanalen som regel har nogle gode diskussioner om diverse sprogs forskelle. Men den her video, mener jeg ikke var tænkt ordentligt igennem.
- Oldsaksisk kaldte ham for Frōho
- Middelhollandsk kaldte ham Vroon
- Og Oldhøjtysk kaldte ham for Frō
- Og endelig på gotisk blev han kaldt Frauja
Nogle gange bliver Frej kaldt for Yngvi-Freyr i de nordiske kilder, hvilket også forbinder ham med Oldengelske og Oldsaksiske Ing, såvel som Gotiske Enguz.
Den feminine form af hans navn, kendes også fra Oldsaksisk: Frūa og Oldhøjtysk: Frouwa. Men Freyja/Freja som en egentlig gudinde, kendes kun fra Skandinavien.
Den unge Balders navn kendes udover Skandinavien - Norrøne form: Baldr - kun fra Oldengelsk: Bældæg; og Oldhøjtysk: Balder eller Palter. Navnet er udviklet af det Protogermanske *Balðraz som betyder 'helt' eller 'prins'.
Den 2. Merseburgske Inkantation er den eneste myte omhandlende Balder, som kendes uden for Skandinavien. Den fortæller at Balders hest forvred sin ankel, og Odin, Frigg og nogle andre guder, siger nogle besværgelser, og hestens fod bliver helet.
En germansk guddom, som ikke kendes fra nordisk mytologi, var forårsgudinden, efter hvem april måned var opkaldt efter: Ēosturmōnaþ - jeg gætter en dansk oversættelse ville være noget i retning af: 'Østermåned' men det er bare gæt.
- På Oldhøjtysk var gudindens navn Ôstara, og måneden blev kaldt Ôstarmônath
- Hun blev på Oldsaksisk kaldt for Âsteron
- Og endelig på Oldengelsk, hvorfra vi ved mest om hende - selvom det stadig er meget lidt - blev hun kaldt for Ēostre. Den engelske munk Bede - fra 700-tallet - skrev om hende at fester blev holdt til hendes ære, i måneden opkaldt efter hende. Det engelske navn for Påsken - Easter - skriver Bede, er taget fra hendes navn, sådan at folk nu nyder de nye ritualer - Påsken - gennem de gamle ritualers navn.
Hendes navn menes at være udviklet fra en rod, som betyder 'daggry', og at det moderne ord for øst 'east' er afledt af den samme rod. At hun skulle være en 'Daggrysgudinde' passer også fint med, at april er den måned, da sommerhalvåret begynder.
Dette var bare nogle tanker jeg fik, da jeg så den video fra 'World Friends' YouTube-kanalen. Jeg tror at de to værter i videoen havde fået en idé til en video, men så i stedet for at lave lidt grundlæggende efterforskning af emnet, samlede de så mange germansk-sproget deltagere, som de kunne, og kastede sig ud i videoen. Jeg har set langt fra alle kanalens videoer - måske omkring en snes - men af dem som jeg har set, så var den her, klart, den jeg mindst kunne lide. Hvilket er en skam, da jeg synes at kanalen som regel har nogle gode diskussioner om diverse sprogs forskelle. Men den her video, mener jeg ikke var tænkt ordentligt igennem.
