Det har ikke mindst været tilfældet for de
historiestuderende på Aarhus Universitet, hos hvem jeg nu kan kalde mig en af samme.
Jeg hørte
den første uge, midt i al ruseriet der foregik, lidt om noget med et arkiv hvor
man kunne læse til sit bachelorprojekt eller Speciale i kandidatuddannelsen,
som var blevet flyttet til Viborg, men jeg fik ikke mere information da.
Det gjorde
jeg så i dag.
Det viser
sig, at der var tale om Erhvervsarkivet, der blev oprettet i 1940’erne af to
hovedårsager:
1.
For at samle landets erhvervsarkivalier på ét
sted, så man for første gang kunne få lidt offentligt indblik i Danmarks
erhvervshistorie.
2.
For at Danmarks næststørste by kunne have et
arkiv med mulighed for fjernlån, så alle lokalhistorikere, slægtsforskere,
historieinteresserede og ikke mindst studerende på AU kunne få mulighed for at
læse statsejede arkivalier fra Rigsarkivet, eller Landsarkiverne i Viborg,
Aabenraa og Odense.
En af
hovedarrangørerne bag Erhvervsarkivet i Aarhus var historikeren Vagn Dybdahl, som
senere blev Rigsarkivar frem til sin pension i 1992.
Så Aarhus
har haft sit eget arkiv siden 1948, og siden 1963 i Smykkeskrinet, som bygningen af arkitekt Hack Kampmann, på Vester
Allé 12, bliver kaldt. Med mere end 7.000 arkivalier, størstedelen fra
1850-1950, men endog nogen helt tilbage fra 1500-tallet, blev Erhvervsarkivet
en populær besøgsdestination for mange interesserede i alle mulige former for
historie.
I 2011 blev Aarhus
Stadsarkivet oprette, og det flyttede ind sammen med Erhvervsarkivet i Smykkeskrinet, hvilket gjorde et
samarbejde mellem de to arkiver muligt. Stadsarkivet var, og endnu er, dog ikke
en del af Rigsarkivet, så man kan ikke fjernlåne til og fra Stadsarkivet, men
det gør jo ikke så meget, når de to nu arbejder sammen.
Så skifter
vi til år 2015.
Den
nuværende Rigsarkivar Asbjørn Hellum besluttede åbenbart at det ikke var
sikkert at beholde de gamle, dyrebare og uerstattelige dokumenter i en så
gammel, fugtig og ikke-klimaforbedrelige bygning, og annoncerede at
Erhvervsarkivet i Aarhus den 18. december 2015 ville blive flyttet til det
nærmeste Landsarkiv, altså Viborg.
Det endda på
trods af at den, fredede, bygning lige var blevet renoveret for flere millioner
så fugtighedsproblemet egentlig ikke var gældende, men Rigsarkivets ledelse
holdt fast i sin mening om at det ville på langt sigt ikke kunne betale sig at
renovere, og så ville arkivalierne alligevel være i fare.
Og så
begyndte kampen mellem Rigsarkivets ledelse på den ene side, og alle de
historisk interesserede i Aarhus på den anden. Her har Aarhus Stiftstidende været
en stor hjælp til at læse op på begivenhederne.
Forløbet i korte
drag:
·
De historiestuderende arrangerede en demonstration
18. marts, anført af Facebookgruppen ”Bevar Erhvervsarkivet Aarhus”.[1]
·
Lektor på AU tager, i et læserbrev, handskerne
af, og går verbalt til angreb mod Rigsarkivar Asbjørn Hellum, og siger at han
går direkte imod sin forgængers (Vagn Dybdahl) hensigt med Erhvervsarkivet.[2]
·
Flere Aarhusianske grupper og erhverv forundres
over hvorfor de historiske arkivalier de gav til Erhvervsarkivet i den tro om
at de dermed ville forblive i Aarhus skal flyttes til Viborg, og flere af dem
vil have deres dokumenter igen hvis det er den eneste måde at undgå at de
flytter til Viborg. Heriblandt: AGF, Århus håndværker-forening og Århus
orkesterforening[3]
·
I november er den nye arkivbygning i Viborg
færdig. Stadsarkivet er ”reddet” og kan forblive i Aarhus, i en læsesal i Dokk1[4]
·
9. december. AU er i forhandlinger med
Rigsarkivet om muligheden for at få en registreret læsesal til fjernlån på
Dokk1. Universitetet er villigt til at betale for at de studerende kan
fjernlåne de arkivalier der skal bruges til Dokk1 i 150 timer om foråret og
efteråret, men Rigsarkivaren siger nej. Hvis der skal være en fjernlånslæsesal
i Aarhus, så skal den være tilgængelig for alle byens borgere, og siger dermed
indirekte at kommunen skal betale for læsesalen.[5]
·
Klokken 13 fredag den 18. december lukker
Erhvervsarkivet for offentligheden for sidste gang. Flere historisk
interesserede er mødt op for at sige farvel til deres kære arkiv.[6]
En af pointerne
for at Erhvervsarkivet skulle flyttes til Viborg, efter hvad vi fik at vide i
dag, var at man fra Rigsarkivets side helst ikke så at man centraliserede for
meget i de større byer. Men man beholder selvfølgelig Rigsarkivets Hovedkontor
i København.
På dette
punkt, er det kun Aarhus der er blevet ramt.
SDU har hovedsæde
i Odense, hvor der ligger et Landsarkiv, og et mindre fakultet i Sønderborg med
ca. 30 km til Aabenraa Landsarkivet. I modsætning til de op mod 80 km fra
Aarhus til Viborg.
Slaget om
Aarhus’ eget arkiv blev tabt, men folk kæmpede videre, i foråret oprettedes ”Forening
Læsesal til Aarhus”[7],
man har måske mistet arkivet, men hvis man kan få en læsesal, kan man fjernlåne
alle de tekster man ellers har mistet.
Bygningen, Smykkeskrinet, er fra september 2016
blevet tildelt Aarhus Byret, som p.t. er i gang med at renoverer bygningen så
den er klar til at blive taget i brug som ret.
16.
september kom det frem, at Rigsarkivet kræver 950.000 kr. for at de private
Aarhus arkiver, såsom AGF arkiverne, og Aarhus Stiftstidendes arkiver, kan
komme hjem til Aarhus, og få en plads i Stadsarkivet i Dokk1[8].
Og det er så
hvor vi er i dag.
Det virker
som om at Rigsarkivets ledelse ikke har haft interesse for de
historiestuderende, som når de skal til at skrive speciale, bliver nødt til at
pendle frem og tilbage til Viborg, flere gange om ugen. En tur som bare en
enkelt gang kan ødelægge SU-balancen for de studerende den måned. Og når man
samtidig ser at SU-satsen nu igen er oppe til debat, risikerer vi let at portemonnæen
bliver tom inden den 10. i en måned.
Og så kommer
der oven i det, hvad jeg ikke lige har kunnet finde en artikel om, men jeg fik
at vide på mødet, at der er tale om at Rigsarkivet vil lukke alle arkiverne, undtagen
det i København, for fjernlån.
Med andre
ord vil vi blive nødt til at rejse til København for at bestille de arkiver vi
gerne vil læse i, rejse hjem til at få undervisning dagen efter, rejse tilbage
til København for at læse det bestilte materiale i læsesalen, og rejse hjem
igen om aftenen.
For det er
jo helt klart en bedre løsning.
Og hvis det
der med at man ikke ville centralisere for meget i de større byer nu også var
sandt, hvorfor i alverden centraliserer man så hele moletjavsen i København?
Den største af alle de pågældende byer?
Hvis det er Rigsarkivets
ledelses opfatning, at der ikke skal uddannes flere historikere fra andre
universiteter end det i København, så skal de da bare sige til. Vi kan godt se
når vi ikke er eftertragtede.
Nu må vi så
lige se om der bliver gjort noget ud af den ”trussel”, eller om det bare er en
tanketorsk som ikke skulle være kommet i omløb.
Hvis der
bliver brug for en ny demonstration for at vise ledelsen, at vi ikke vil finde
os i at blive fejet sådan bort, så kan det muligvis være at jeg skal tage til
min første demonstration.
Men lad os i
første omgang håbe på at det ikke bliver nødvendigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar