'Aarhus Stories' var et animationsprojekt under Europæisk Kulturhovedstadsarrangementerne, som kørte onsdag den 15. til lørdag den 18. marts.
Projektet var inspireret af udstillingen 'Aarhus Fortæller' som åbner i Den Gamle By den 12. april, og fortalte en håndfuld historier om Aarhus bys historie delt i perioder.
800-1050 "The Last Viking"
1482 "A Bishop's Dream"
1600-1700 "Hard Times"
1862-1945 "Full Steam Ahead"
2050 "En Route"
Forestillingen foregik på Bispetorv, med animationerne projekteret på Domkirkens mure.
Det blev først præsenteret af byrådets kulturrådmand, Rabih Azah-Ahmad, såvel som nogle af dem der stod for projektet.
Selve showet fredag aften blev akkompagnieret af livekoncert under ledelse af komponisten DJ STATIC, + orkester, så det var noget af en oplevelse.
Men showet startede først klokken 21:00 (dvs. 21:15 da det første kvarter gik på introduktionen), og jeg var nødt til at finde en sideplads en time før, for at kunne sikre mig en plads til mit kamera, så det blev en rigtig kold aften, på vejen hjem. Brrrr...
Så bliver det spændende at se om 'Aarhus Fortæller' udstillingen kan leve op til ekspektationerne når den åbner om 3 uger.
Min mor har efterspurgt en opdatering her på bloggen, så til
det vil jeg bare sige: ”jeg har tænkt en del over om der var nogle emner jeg
skulle skrive om, men har ikke haft en reel tid til at skrive en fuld
blogpost”, men for at hun kan få sine behov fyldt, giver jeg da her et par af
de tanker jeg i løbet af semestret har haft.
Så håber jeg også at du er tilfreds mor.
”Tiden fly’r!”
Vi havde vores første midtvejsevaluering på semestret, her i
forgårs. Og, vent, er vi allerede halvejs gennem semestret? Vi er godt nok
halvejs gennem marts måned nu, men semestret begyndte jo først mandag den 30.
januar, ikke engang to måneder siden. Jeg vil tro at mængden af læsestof, som
jeg er bagud med desværre, har været så høj, at jeg ikke har lagt mærke til
hvor hurtigt at tiden er fløjet af sted.
Har allerede haft den første, af to, skriftlige
eksamensopgaver i SG (Studium Generale), såvel som det ene af to oplæg der skal
holdes i løbet af semestret for at kunne bestå, så jeg burde måske ikke være så
overrasket over at halvdelen af semestret forsvandt. Jeg har heller ikke ”frygten” for den 48 timer lange
metodeeksamen truende i baghovedet mere, så jeg har ikke hele tiden været
opmærksom på nærheden, eller mangel af samme, på en stor eksamen. Det nærmeste
har været SG-eksamen, men som nævnt er det en der bliver taget i løbet af
faget, så der er det uhyggeligste bare usikkerheden ved hvilket emne jeg får at
skulle skrive om.
”Et ukristeligt tidspunkt”
Vi har SG instruktorundervisning mandag morgen klokken 8.
Dvs. 08:15, da AU arbejder med ”akademisk kvarter”. En fra klassen bor i
Silkeborg, så han skal stå rigtig tidlig op, for at komme til tiden, og da en
del af SG eksamen kræver mødepligt, kan han ikke bare komme senere. Vores
instruktor forsøgte forgæves at få mødetidspunktet ændret til kl. 9 eller 10,
men det viste sig umuligt fra bestyrelsens side.
Nåh, men ham fra Silkeborg, var træt den første
instruktormorgen, og kaldte mødetidspunktet for et ukristeligt tidspunkt at
mødes. Det fik mig til at tænke, hvor tidligt er egentligt et ukristeligt
tidspunkt? ”Ukristeligt” giver jo associationer om at det er noget imod
kristendommen. Og ja, at skulle stå op ved 6-tiden er et tidspunkt, der lyder
som om at det burde være ”ugudeligt”.
Men hvor ligger (én af) hovedessensen af kristendommen? I
påsken. Vi får at vide at kvinden/kvinderne går ud til Jesu grav tidligt på
morgenen, men da er graven åben, og Jesus er stået op. Så det ukristelige
tidspunkt må altså være tidspunktet før Jesus stod op, så det vil sige før
daggry?
Så før solen står op ved 6-tiden er det sandelig et
ukristeligt tidspunkt at skulle op, men når solen er stået op ved 6-tiden, går
den undskyldning desværre ikke længere.
”En historikers problem med Bibelen”
Titlen skal ikke tages som at en historiker ikke kan tro på
bibelen, eller være tvunget til at analysere al dens budskab. Nej, Carsten
Breengaard er blandt andet kendt for at forsvare kristendommen i historien, så
det er ikke problemet, jeg taler om hér.
Nej, problemet ligger i bibliografien.
Som historiker, skal man altid have belæg for enhver påstand
i sine kilder, og helst kunne henvise til stedet man har sin påstand fra. Nu
har jeg skrevet 3 længere opgaver på studiet, og grundet min opdragelse i en
relativ bibelkyndig familie, i hvert fald set på landsgennemsnittet, har jeg
fundet mig selv inddrage bibelske eksempler. Okay i to af opgaverne skulle jeg
skrive om Knud den Hellige, som af kirkelige årsager skulle helgenkåres, og i
den tredje skulle jeg redegøre for den hermeneutiske teoriretning, som er
blevet brugt til at fortolke bibelske tekster siden skt. Augustin i det 3.
århundrede. Så det er ikke kun på grund af min baggrund, men den har i hvert
fald haft indflydelse.
Problemet, når man begynder at referere til Bibelen, hvor’n
skal man så kildehenvise?
Bibelen består jo af 66 bøger, + en række apokryfe, så skal
man bare skrive ”Det, jeg frygtede allermest, er sket, mine værste drømme er
blevet til virkelighed.” Job 3;25. Eller skal jeg skrive: Bibelen; Jobs bog
kap. 3 vers 25. Og hvad så når man kommer til selve bibliografien til sidst i
opgaven.
Eller, i
tilfælde af artikler som del af antologi:
Hempel, Carl (1942): ”The Function of General Laws
in History”, i: The Journal of Philosophy, Vol. 39:2, s. 35-48.
Men som så’n
er der jo ikke nogen forfatter til Bibelen. Skal man så skrive:
Guds ord
(ca. 1500 fvt. – ca. 100 evt.): ”Jobs bog”, i Bibelen. Efter dansk oversættelse
1992, fra oldhebræisk.
Er det nok
bare at sige Bibelen efter autoriseret oversættelse 1992 s. xxx?
Dét scenarie
håber jeg mest på er nok. For skal man ellers til at trække frem tidligere
oversættelser, og sammenligne dem for at finde den mest sandsynlige ”korrekte” oversættelse?
Bibelen:
Efter dansk oversættelse 1550; 1871; 1933; 1989; 1992; 2007; 2015.
For ikke at
tale om, at man jo nok er nødt til at inkludere oversætternes navne også…
…
…
Så, ja det
er hvad jeg mener med det bibelske problem for en historiker. Normalt, når jeg
kommer til denne situation, så ender jeg med at finde en måde hvorpå jeg
henviser til bibelen indirekte, og derfor ikke behøver at lave
kildehenvisninger. Men det bliver da interessant, at se hvor mange gange jeg
kommer i denne situation i opgaveskrivning i løbet af studiet. På 1½ semester
har jeg allerede haft problemet 3 gang. 6 semestre på Bachelor, plus 4
Kandidat. Hvis det fortsætter så’n her, får jeg problemet 20 gange.
Bring it on!
”Arkivfejden
vender tilbage”
Ikke sket
store fremskridt på Arkivfronten endnu, men i anledning af 100 året for salget
af de Vestindiske øer, kom kulturminister Mette Bock ind på digitaliseringen af
arkivalier, og fik i den anledning givet en forklaring på forringelserne af
læsesalene rundt om i landet.[1]
Men så
simpel er sagen nu desværre ikke, som denne artikel fra Kristeligt Dagblad gør
opmærksom på.[2]
Generalforsamling i Foreningen 'Læsesal til Aarhus' 24. april
”TFW din
forelæser på universitetet står letpåklædt på plakater rundt om i byen”
I Aarhus er
der et årligt arrangement kaldet Århundredets Festival, hvor der bliver holdt
nogle forskellige kulturarrangementer. Men nogle gange bliver man overrasket,
når ens forelæser pludselig hænger på plakater overalt i byen.[3]
Han er også
en stor fortaler blandt underviserne for den årlige Historierevy der skal
holdes i starten af april. Så han er en person der ikke er bange for sit image.
Godt for ham.
"Hvad er beviser for noget?"
Ikke nok med at Trump udsteder nyt indrejseforbud, (nu med ét land færre på listen!), som nu også er blevet standset af en dommer, der finder det ukonstituelt, og han nu truer med at tage til højesteret.
Ikke nok med at han lovede sine vælgere en forbedret sundhedsforsikring over Obamas 'Affordable Care Act', som skulle dække alle amerikanere, (og selvfølgelig koste mindre fordi så'n fungerer systemet), mens hans "parti" dog ikke kan komme med en løsning, som ikke vil forsikre millioner færre og samtidig eksponentielt forøge omkostningerne.
Ikke nok med at han skal inddrage Sverige i hans uforståelige kampagnetaler (for han er åbenbart allerede i gang med kampagnerne til næste valg, eller hvad laver han?) #lastnightinsweden.
Så anklager, på Twitter selvfølgelig (what else?), han Obama for at have "wire tapped" sine bygninger under valgkampen, uden nogen form for beviser. Efter 1½ uge uden beviser, træder White House talsperson Sean Spicer frem og siger at Trump brugte citationstegn i sine tweets. Så det var ikke aflytning af Trump Towers, men overvågning generelt?
Yeah, right, for han skrev 4 tweets om det, og kun i det første brugte han citationstegn, så den går ikke do.
Og her i går, med anklager fra alle sider, om at der ikke er nogle beviser, og efterforskninger i sagen heller ikke har fundet noget, træder Sean Spicer ud igen, og taler om at de har fundet frem til at Obama fik det britiske efteretningstjenste Government Communications Headquarters (GCHQ) til at aflytte Trump Towers, så'n at det "ikke ville kunne spores som amerikansk handling". Undskyld hvad?!?!?!?!?!?!?
GCHQ som ellers sjældent tager til orde om den slags responderede med det vunds: https://www.theguardian.com/us-news/2017/mar/16/gchq-denies-wiretap-claim-trump-obama
Ja beviser er ikke noget man behøver nu til dags.
Og til slut, en hurtig analyse af Trumps nye budgetplaner af Hank Green
