fredag den 17. marts 2017

Okay, okay, mor, jeg skal nok...

Min mor har efterspurgt en opdatering her på bloggen, så til det vil jeg bare sige: ”jeg har tænkt en del over om der var nogle emner jeg skulle skrive om, men har ikke haft en reel tid til at skrive en fuld blogpost”, men for at hun kan få sine behov fyldt, giver jeg da her et par af de tanker jeg i løbet af semestret har haft.

Så håber jeg også at du er tilfreds mor.



”Tiden fly’r!”

Vi havde vores første midtvejsevaluering på semestret, her i forgårs. Og, vent, er vi allerede halvejs gennem semestret? Vi er godt nok halvejs gennem marts måned nu, men semestret begyndte jo først mandag den 30. januar, ikke engang to måneder siden. Jeg vil tro at mængden af læsestof, som jeg er bagud med desværre, har været så høj, at jeg ikke har lagt mærke til hvor hurtigt at tiden er fløjet af sted.

Har allerede haft den første, af to, skriftlige eksamensopgaver i SG (Studium Generale), såvel som det ene af to oplæg der skal holdes i løbet af semestret for at kunne bestå, så jeg burde måske ikke være så overrasket over at halvdelen af semestret forsvandt. Jeg har heller ikke ”frygten” for den 48 timer lange metodeeksamen truende i baghovedet mere, så jeg har ikke hele tiden været opmærksom på nærheden, eller mangel af samme, på en stor eksamen. Det nærmeste har været SG-eksamen, men som nævnt er det en der bliver taget i løbet af faget, så der er det uhyggeligste bare usikkerheden ved hvilket emne jeg får at skulle skrive om.



”Et ukristeligt tidspunkt”

Vi har SG instruktorundervisning mandag morgen klokken 8. Dvs. 08:15, da AU arbejder med ”akademisk kvarter”. En fra klassen bor i Silkeborg, så han skal stå rigtig tidlig op, for at komme til tiden, og da en del af SG eksamen kræver mødepligt, kan han ikke bare komme senere. Vores instruktor forsøgte forgæves at få mødetidspunktet ændret til kl. 9 eller 10, men det viste sig umuligt fra bestyrelsens side.

Nåh, men ham fra Silkeborg, var træt den første instruktormorgen, og kaldte mødetidspunktet for et ukristeligt tidspunkt at mødes. Det fik mig til at tænke, hvor tidligt er egentligt et ukristeligt tidspunkt? ”Ukristeligt” giver jo associationer om at det er noget imod kristendommen. Og ja, at skulle stå op ved 6-tiden er et tidspunkt, der lyder som om at det burde være ”ugudeligt”.
Men hvor ligger (én af) hovedessensen af kristendommen? I påsken. Vi får at vide at kvinden/kvinderne går ud til Jesu grav tidligt på morgenen, men da er graven åben, og Jesus er stået op. Så det ukristelige tidspunkt må altså være tidspunktet før Jesus stod op, så det vil sige før daggry?
Så før solen står op ved 6-tiden er det sandelig et ukristeligt tidspunkt at skulle op, men når solen er stået op ved 6-tiden, går den undskyldning desværre ikke længere.



”En historikers problem med Bibelen”

Titlen skal ikke tages som at en historiker ikke kan tro på bibelen, eller være tvunget til at analysere al dens budskab. Nej, Carsten Breengaard er blandt andet kendt for at forsvare kristendommen i historien, så det er ikke problemet, jeg taler om hér.
Nej, problemet ligger i bibliografien.

Som historiker, skal man altid have belæg for enhver påstand i sine kilder, og helst kunne henvise til stedet man har sin påstand fra. Nu har jeg skrevet 3 længere opgaver på studiet, og grundet min opdragelse i en relativ bibelkyndig familie, i hvert fald set på landsgennemsnittet, har jeg fundet mig selv inddrage bibelske eksempler. Okay i to af opgaverne skulle jeg skrive om Knud den Hellige, som af kirkelige årsager skulle helgenkåres, og i den tredje skulle jeg redegøre for den hermeneutiske teoriretning, som er blevet brugt til at fortolke bibelske tekster siden skt. Augustin i det 3. århundrede. Så det er ikke kun på grund af min baggrund, men den har i hvert fald haft indflydelse.
Problemet, når man begynder at referere til Bibelen, hvor’n skal man så kildehenvise?

Bibelen består jo af 66 bøger, + en række apokryfe, så skal man bare skrive ”Det, jeg frygtede allermest, er sket, mine værste drømme er blevet til virkelighed.” Job 3;25. Eller skal jeg skrive: Bibelen; Jobs bog kap. 3 vers 25. Og hvad så når man kommer til selve bibliografien til sidst i opgaven.
Normalt skal man skrive sålunde:

Kjørup, Søren (2008, bd. 2): ”Menneskevidenskaberne 2 Humanistiske forskningstraditioner”, Roskilde Universitetsforlag: Frederiksberg.

Eller, i tilfælde af artikler som del af antologi:

Hempel, Carl (1942): ”The Function of General Laws in History”, i: The Journal of Philosophy, Vol. 39:2, s. 35-48.

Men som så’n er der jo ikke nogen forfatter til Bibelen. Skal man så skrive:

Guds ord (ca. 1500 fvt. – ca. 100 evt.): ”Jobs bog”, i Bibelen. Efter dansk oversættelse 1992, fra oldhebræisk.

Er det nok bare at sige Bibelen efter autoriseret oversættelse 1992 s. xxx?

Dét scenarie håber jeg mest på er nok. For skal man ellers til at trække frem tidligere oversættelser, og sammenligne dem for at finde den mest sandsynlige ”korrekte” oversættelse?

Bibelen: Efter dansk oversættelse 1550; 1871; 1933; 1989; 1992; 2007; 2015.

For ikke at tale om, at man jo nok er nødt til at inkludere oversætternes navne også…
Så, ja det er hvad jeg mener med det bibelske problem for en historiker. Normalt, når jeg kommer til denne situation, så ender jeg med at finde en måde hvorpå jeg henviser til bibelen indirekte, og derfor ikke behøver at lave kildehenvisninger. Men det bliver da interessant, at se hvor mange gange jeg kommer i denne situation i opgaveskrivning i løbet af studiet. På 1½ semester har jeg allerede haft problemet 3 gang. 6 semestre på Bachelor, plus 4 Kandidat. Hvis det fortsætter så’n her, får jeg problemet 20 gange.
Bring it on!



”Arkivfejden vender tilbage”

Ikke sket store fremskridt på Arkivfronten endnu, men i anledning af 100 året for salget af de Vestindiske øer, kom kulturminister Mette Bock ind på digitaliseringen af arkivalier, og fik i den anledning givet en forklaring på forringelserne af læsesalene rundt om i landet.[1]

Men så simpel er sagen nu desværre ikke, som denne artikel fra Kristeligt Dagblad gør opmærksom på.[2]

Generalforsamling i Foreningen 'Læsesal til Aarhus' 24. april


”TFW din forelæser på universitetet står letpåklædt på plakater rundt om i byen”

I Aarhus er der et årligt arrangement kaldet Århundredets Festival, hvor der bliver holdt nogle forskellige kulturarrangementer. Men nogle gange bliver man overrasket, når ens forelæser pludselig hænger på plakater overalt i byen.[3]

Han er også en stor fortaler blandt underviserne for den årlige Historierevy der skal holdes i starten af april. Så han er en person der ikke er bange for sit image. Godt for ham.




"Hvad er beviser for noget?"

Ikke nok med at Trump udsteder nyt indrejseforbud, (nu med ét land færre på listen!), som nu også er blevet standset af en dommer, der finder det ukonstituelt, og han nu truer med at tage til højesteret.

Ikke nok med at han lovede sine vælgere en forbedret sundhedsforsikring over Obamas 'Affordable Care Act', som skulle dække alle amerikanere, (og selvfølgelig koste mindre fordi så'n fungerer systemet), mens hans "parti" dog ikke kan komme med en løsning, som ikke vil forsikre millioner færre og samtidig eksponentielt forøge omkostningerne.

Ikke nok med at han skal inddrage Sverige i hans uforståelige kampagnetaler (for han er åbenbart allerede i gang med kampagnerne til næste valg, eller hvad laver han?) #lastnightinsweden.

Så anklager, på Twitter selvfølgelig (what else?), han Obama for at have "wire tapped" sine bygninger under valgkampen, uden nogen form for beviser. Efter 1½ uge uden beviser, træder White House talsperson Sean Spicer frem og siger at Trump brugte citationstegn i sine tweets. Så det var ikke aflytning af Trump Towers, men overvågning generelt?

Yeah, right, for han skrev 4 tweets om det, og kun i det første brugte han citationstegn, så den går ikke do.
Og her i går, med anklager fra alle sider, om at der ikke er nogle beviser, og efterforskninger i sagen heller ikke har fundet noget, træder Sean Spicer ud igen, og taler om at de har fundet frem til at Obama fik det britiske efteretningstjenste Government Communications Headquarters (GCHQ) til at aflytte Trump Towers, så'n at det "ikke ville kunne spores som amerikansk handling". Undskyld hvad?!?!?!?!?!?!?
GCHQ som ellers sjældent tager til orde om den slags responderede med det vunds: https://www.theguardian.com/us-news/2017/mar/16/gchq-denies-wiretap-claim-trump-obama

Ja beviser er ikke noget man behøver nu til dags.







Og til slut, en hurtig analyse af Trumps nye budgetplaner af Hank Green

Ingen kommentarer:

Send en kommentar