I går til VH-forelæsning havde vi om ’Nationalisme i Asien
1914-1939’. Med Asien menes i dette forelæsningens lektionskapitel alt fra
Osmannerrigets nordligste udstrækning (Tyrkiet) ned over Levanten (Syrien
Israel/Palæstina og Jordan) og østover via Indien til Kina og Filippinerne i
sydøst.
Da forelæseren, Niels Brimnes (som var i Deadline forrige
søndag for at snakke om sin nyeste bogserieudgivelse om Danmark som kolonimagt)
kom til Syrien, snakkede han om at Frankrig fik Folkeforbundsmandat i Syrien
efter Første Verdenskrig. Altså stort set det samme som kolonimagtsherredømme
over Syrien. Det strittede syrerne imod, og erklærede selvstændighed i 1920. ”Og
det er så nogenlunde Syrien som det er i dag.” Sagde Brimnes, og tilføjede: ”Hvis
man da kan tale om at der er et
Syrien i dag.”
Den kommentar var egentlig bare en tilfældig small-talk
joke, men skulle vise sig at stikke ud fra forelæsningen som det jeg husker
bedst, efter hvad der er sket i nattens løb.
Trump der i 2013 skældte ud på Obama for at true med amerikansk
intervention i den syriske borgerkrig efter Assad-styret havde brugt kemiske
våben, beordrede 50+ Tomahawk-raketter affyret mod den base hvorfra det menes
at nyligbrugte kemiske våben blev brugt. Åh ja Trump, modsiger sig selv igen.
Jeg har ikke megen forstand på krigen i Syrien, og vil ikke
prøve at påstå at jeg har. Jeg ved bare at krigen er et stort rod, med
deltagere (både direkte og indirekte aktive) fra alle mulige steder på alle
sider. Og med USA’s (eller er det mere korrekt at sige Trumps? Tiden vil vise
hvad kongressen går med til) angreb på Assads base, er der nu en form for
Proxykrig mellem USA og Rusland som støtter Assad. Det lyder meget som en
spændingsprocess fra den kolde krig.
Her følger en række links som hver giver et overblik over
situationen.
http://www.aljazeera.com/news/2016/05/syria-civil-war-explained-160505084119966.html
(inkluderer videoer med voldsomme billeder)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar