Mange jeg har talt med har været meget overraskede over at jeg havde en eksamen så sent, men når jeg sagde at det var i emnet Verdenshistorie, kunne de godt se at det ville kræve et kæmpe pensum, man skulle have kendskab til før man trækker et spørgsmål med 20 minutters forberedelse.
Vores pensum til Verdenshistorie på AU har været bogen "A History of World Societies" af John McKay, Bennet Hill, John Buckler, Patricia Ebrey, Roger Beck, Clare Crowston, Merry Weisner-Hanks og Jerry Dávila; eller "McKay" i folkemunde.
Det, og mere, har resulteret i at mange har skaffet sig af med deres McKay når de var færdige med den; nogle har smidt den ud, andre har solgt deres til nye historiestuderende. Jeg talte med nogle fra mit semester som talte om at de ville brænde bogen (tror ikke det var seriøst ment).
Jeg sidder tilbage med følelsen af at. der er sikkert mere jeg kan bruge den til, hvis jeg føler jeg skal opfriske et emne, og har ikke tænkt mig at skille mig af med min bog. I stedet vil jeg tænke på den som et trofæ.
Kender I de T-shirt designs med "I survived ____", f.eks "I survived 2012" eller "I survived Jurassic Park"?
McKay for mig vil være et trofæ, som tegn på at jeg bestod første år på universitetet. "I survived McKay".
Selvfølgelig med et pensum så bredt, som det vi havde i Verdenshistorie kommer ens beståelse an på hvilket emne/spørgsmål man trækker.
Jeg var heldig til første semesters VH/DH eksamen at trække et spørgsmål der var næsten ordlydt identisk med spørgsmålet til den 15 siders lange Bredt Emne eksamen jeg havde skrevet kun to uger forinden; henholdsvist: "Redegør for den danske kongemagts udvikling ca. 1050-1241" og "Gør rede for udviklingen mellem den danske konge- og kirkemagt fra Svend Estridsen til Valdemar den Store [...]*" (dvs. 1147-1182)
* Da det var en skriftlig opgave fortsatte spørgsmålet selvfølgelig med at jeg skulle analysere og diskutere
Så heldig kunne jeg næppe være igen her på andet semester; bl.a. fordi jeg ikke har haft en 15 siders skriftlig opgave for denne gang. Så det blev noget spændende hvad jeg skulle op i.
Jeg vil dog sige, at det jeg træk: "Sammenlign ikke-muslimers status og rolle i Osmannerriget, Safavidriget og Mughalriget" var et spørgsmål jeg meget hellere ville op i, end hvad alternativet jeg kunne have fået var (nogle af dem der havde eksamen på samme gang som jeg, trak spørgsmål i retning af: "Diskuter den økonomiske udvikling i verden fra 1945 til 1970/fra 1970 til i dag", ikke noget jeg ville have været særlig tryg bed at trække).
Med den nye Bachelor-Studieordning ledelsen er i gang med her på AU Historiebliver det spændende at se hvad der bliver af Verdenshistoriefaget. Som jeg tidligere har nævnt, har Verdenshistorie og Danmarkshistorie været slået sammen i samme fag, og fordelt i to fag på de to første semstre: VH/DH1 og VH/DH2.
Begge fag har været på 5 ECTS, men der er vist kommet et forbud mod at have 5 ECTS fag, medmindre man virkelig, virkelig kan forsvare hvorfor man har dem, så bare dér bliver der forandring.
Desuden bliver VH og DH også adskilt med den nye studieordning. Det var ellers rart at man fik Danmarkshistorien fortalt løbende med Verdenshistorien, så man kunne se hvor tingene hang sammen, men med den nye studieordning, der træder i kraft august 2018, bliver DH til et helt digitaliseret fag. Hvist nok gennem danmarkshistorien.dk (som jo er skabt og vedligeholdt af Historie på AU).
DH vil være et 5 ECTS-fag, så her må ledelsen argumentere for vigtigheden i fagets selvstændighed fra VH.
VH var der tale om at gøre til et et-semestersfag på 10 ECTS; ville måske få brug for et mindre pensum end McKay, men jeg ved virkelig ikke så meget mere på det her område (udover at DH skal være digitalt, har det meste af diskussionen mellem studenter > undervisere < dekan/ledelse været omstruktureringen af faget Metode 2 [4. semester] som hverken studenter eller undervisere har kunnet lide).
Hvis VH ender med at få et andet pensum end McKay, jamen så har jeg være blandt de sidste årgange den er brugt, og så kan jeg bruge frasen "I survived McKay" i den henseende også, men nu skal vi lige få at se hvad alle bliver enige om først.
En anden årsag til at jeg ikke vil smide min McKay ud, udover at jeg generelt ikke går ind for at smide bøger ud, er at jeg har en lille stemme bag i hovedet, som prøver at overtale mig til at blive VH-instruktor for et semester en gang. Hvis det skal blive til noget, har jeg brug for bogen til at genlæse kapitlerne, for jeg kan ikke huske så mange detaljer fra de fleste af emnerne.
* Amerikaerne før Columbus? Øh... Inkaerne i Peruområdet; Aztekerne i Mexicoområdet, og dér var Mayaerne også, eller var det nærmere Hondurasområdet for dem?
* Afrika? Kongeriger i Vest, Ghana (ikke nuværende Ghana) var et af de største, overklassen konverterede ofte til Islam, men befolkningen forblev ved de animalistiske religioner; i Østafrika var der bystater, Aksium (Etiopien) var kristent, omkringliggende muslimer.
*Indien? Mauryariget oprettet af Chandragupte, barnebarn Ashoka var grusom leder, indtil han konverterede til buddhismen, og blev pascifist; Efter Alexanders indtog i Nordindien dukkede Guptariget op (opkaldt efter Chandragupta); Senere kom nogle tyrkere og dannede rige i Nordindien, da disse var steppefolk fra Centralasien med lignende taktikker, kunne de modstå Mongolernes invasioner.
*Østasien? Okay, her havde jeg den fordel at jeg kendte til Japans historie inden jeg begyndte på min uddannelse, så her har jeg haft noget at sammenligne med. Kinas dynastier: Shang (ca. 1500-1050 fk.) > Zhou (ca. 1050-400 fk.) > borgerkrig > Qin (221-206 fk) (under ledelse af "Den Første Kejser", tidligere dynsater var konger) > Han (206 fk.-220 ek.) > borgerkrig > Sui (581-618) > Tang (618-907) > Song (960-1279) > Yuan (Mongolerne; 1279-1368) > Ming (1368-1644) > Qing (Manchurer;1644-1911) > Republikken Kina > 1949 Folkerepublikken Kina.
Kinesisk skrift blev sandsynligvis opfundet i Shangdynastiet, men de ældste overleverede kilder er fra Zhoudynastiet; herfra kendes blandt andet "Det Himmelske Mandat", at et dynasti har fået magten fra himmelen til at gøre godt, men hvis det går dårligt, bliver mandatet givet til andre, så de kan vælte det dårlige dynasti, og oprette et nyt godt dynasti. Konfutze levede omkring Zhouperioden, måske endda i borgerkrigstiden lige efter. Kultur havde stor opblomstring i Songdynastiet, både papirpenge, kompasset og bogtrykkerkunsten blev skabt her.
Korea er opkaldt efter Koryôdynastiet, en konge som var tidligere general i Kina så sit snit til at herske over sit eget land, i en af perioderne med dynastisk undergang (hvist nokenten Sui eller Tang).
Japans historie begynder først rigtigt med Naraperioden (midt-700-tallet), med en kejser der har magt. Buddhistiske munke får mere og mere magt i Nara, så kejseren lade bygge en ny hovedstad, Heian, designet efter Chang'an den kinesiske hovedstad i Tangdynastiet. Kejseren ville nu regere fra Heian, men Fujiwaraklanen fik giftet sig ind i kejserfamilien, og svigerfamilien fik den reelle magt over kejseren. Heianperioden (794-1185) er forholdsvis unik i verdenshistorien, idet (adelige) kvinder havde magt. Japans to unikke skriftsystemer (Hiragana og Katakana) blev skabt her, og så godt som alle kilder fra perioden er skrevet af kvinder.
Efter Heianperioden kom Kamakuraperioden, fra den første shôgun, Minamoto-no-Yoritomo (eller Yoritomo af Minamotoklanen) som havde den reelle magt i landet fra byen Kamakura frem til 1333, hvorefter Ashikagaklanen blev shôguner og regerede fra Muromachi-gaden i Kyôto (Heian) frem til borgerkrig i 1467. Krigen fortsatte frem til 1588 da Hideyoshi Toyotomi fik samlet landet, men døde 1598 inden arvingen var moden, så Tokugawa Ieyasu vandt magten i Japan efter Slaget ved Sekigahara i 1600, og Tokugawashôgunatet kunne regere fra Edo frem til 1867, da kejserloyale folk fik væltet den sidste shôgun, og kejseren fik for første gang siden 700-tallet magten i Japan.
Frem til 1945 hvor Japan blev besat af amerikanerne, og de indsatte topfolk til at lede landet i "kejserens navn", som det altid var blevet gjort.
Ja, okay. Østasien kan jeg godt klare mig fint med. Det er de tre andre jeg skal bruge lidt mere tid med ;)
-Daniel L. Pedersen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar