Før jeg starter, ja, jeg ved godt, at det ikke hedder Tjekkoslovakiet længere, men da turen gik til både Tjekkiet og Slovakiet, er det lettere at bruge det gamle navn, når jeg taler om de to sammen.

Forvandlet er et bibelkursus for Frelsens Hærs unge, fordelt på tre weekender fra september til januar. På den første weekend får man at vide, at man skal på missionstur til et fattigt land, og hjælpe den lokale Frelsens Hær dér, og man skal lave en indsamling til missionsprojektet.

Denne gang gik turen til diverse korps i Tjekkoslovakiet, og vi satte et mål for at indsamle 15.000 kr. til arbejdet, vi fik samlet ca. 16.000 kr. som en del af Aarhus korps ved jeg at vi fik indsamlet omkring halvdelen. Som en forberedelse til rejsen, besluttede jeg mig for at skrive en logbog under turen, med klokkeslæt og det hele, et initiativ der imponerede de fleste af mine medrejsende, som ikke selv havde tænkt på det, og da vi mødtes igen de sidste par dage, efter at have været delt op, havde de savnet nogen som holdt referat over hvad de havde oplevet. Det er vel bare historikeren i mig, der ville dokumentere turen.

En af årsagerne til at jeg skrev en logbog over turen, var så jeg kunne bruge den som hjælp, med at huske hvad jeg havde oplevet, mens jeg skriver denne blogpost, for jeg ved, at hvis jeg lader mine tanker løbe på ét emne, ender jeg med at glemme alt om nogle af de andre ting. De andre blev så fascinerede af min logbog, at de begyndte at bruge den til at hvis der skete noget sjovt eller nogen lavede en bommert, så udbrød de ”det skal noteres!”, f.eks. var det så stor en begivenhed fredag den 26. kl. 18:52 at Andreas spiste spaghetti med spinat, så kom ikke og sig, at han aldrig spiser grønt. :P

Jeg brugte også logbogen, til at se, hvor lang min rejse blev alt i alt. Fra jeg satte mig i toget på Aarhus H onsdag kl. 13:17, til jeg trådte ind i min lejlighed, kl. 00:55 natten mellem søndag og mandag. Så det blev en lang tur, og, da jeg skulle trække spørgsmål til eksamen den kommende onsdag, måtte jeg bruge mandag på at hvile ud, og tirsdag på at komme i studiehumør igen.

Hvis nogen kunne være interesseret i at se min logbog, må jeg desværre afslå. Logbogen er kun beregnet til mit private brug; mine medrejsende må gerne få lov at læse den igennem, da de var med på turen, og har været med til at beslutte hvad der skulle skrives. Men ellers er dette referat, det eneste der vil blive gjort offentligt tilgængeligt.

Onsdag den 24.

Som sagt begyndte min del af rejsen fra jeg satte mig i toget på Aarhus Hovedbanegård. Jeg var i de forgange to dage, stødt ind i et par af mine klassekammerater, og havde fortalt dem om at jeg skulle til Tjekkiet, og de syntes det lød vildt spændende, og ønskede mig en god tur. Jeg skulle kun med toget til Fredericia, hvorfra Nathanaël ville samle os fra Aarhus op, og køre direkte til Kastrup Lufthavn.

Jeg besluttede mig for at tage toget en lille times tid, før vi skulle møde, fordi jeg ikke har nogle minder om nogen sinde at have været i Fredericia før, og tænkte at jeg ligeså godt kunne gå en tur rundt i Fredericia og se om der var noget spændende i byen. Desværre lå stationen 1 km’s afstand fra byens centrum, og det var lidt for langt at gå, og nå tilbage igen, inden vi skulle køre, så foruden at den røde og grønne mand ved lyskrydsene, var designet som en landsoldat, var der ikke noget i byen som fangede mine øjn… hey hvad har vi her?

Vi mødtes alle 24 rejsende ved lufthavnen, og kom ombord på et forsinket fly. Yipee! :/ Resultatet var at vi landede i Wien, og havde misset bussen til Bratislava, så måtte sidde i lufthavnen og vente en times tid. Bussen kom først ved midnat, så da vi ankom til hotellet var klokken allerede kvart over 1. ”Dobrou Noc” Zzzzz

Torsdag den 25.

Hotelværelset i Bratislava

Fra Bratislava, skulle vi fordeles ud på 3 korps. Galanta, en times kørsel fra Bratislava; Haviřov i Østtjekkiet; og Krnov i Nordøsttjekkiet. Dem af os der skulle videre til Tjekkiet, stod op ved halv syvtiden; hotellets restaurant åbnede til morgenmad klokken 7, og vi skulle være ude af døren senest 07:20 for at nå bussen til toget. Dejligt med en ”god lang nattesøvn”, især når sengemadrasserne er hårde, og væggene er tynde som pap så man kan høre når naboerne snakker.

Vi fulgtes ad til Ostrava, Tjekkiets tredjestørste by, hvor vi delte os op. Os mod Krnov kørte i tog i 4 timer før vi ankom til vores destination. Heldigvis havde vi en guide med til Krnov, korpslederen, kaptajn Peter Beeldman, fra Krnov, hvorimod dem til Haviřov, stod på egen hånd fra Ostrava.

I Krnov har man haft fire store industrier, til linned, klæder m.m., men i dag er alle fire industripladser lukkede, og fattigdommen & arbejdsløsheden stor i Krnov. Kommunen gør sit for at holde byen oppe men det kan godt mærkes at byen er fattig. Mange mennesker i Tjekkiet bor stadig i ”cottages”, bygninger der kun akkurat opfylder kommunismens beboelsesminimumskrav: 4 vægge og en have. Armáda Spásy arbejder officielt i 13 byer rundt om i Tjekkiet, de fleste i den østlige del af landet.

Tidligere Krnovs industricentrum, nu forfalden gammel bygning

Efter at være tjekket ind i korpset hvor vi skulle sove, og mødt Peters kone, kapt. Christa Beeldman, skulle vi til et vandrehjem, for at hjælpe med aftenens familieværksted. Vandrehjemmet består af fire bygninger; A, B, C og D.

A er til enlige mødre og deres børn, der er plads til op til 9 mødre og 22 børn. Mødrene lever meget tæt sammen med deres børn.

B er kvindeherberg, med workshops, og administrationsbygning. Der er på en værelsesgang plads til op til 10 kvinder, som deler to køkkener. En enkelt beboer har været så heldig at få fjernsyn på sit værelse; hun er umådeligt stolt, og deler gerne fjernsynsaftener med naboerne.

C er mandeherberg. Der er plads til op til 36 beboere her, men er ellers som B. D er en vedligeholdelsesbygning. Man kan være beboer på vandrehjemmet i alt fra nogle få uger, frem til verdens ende, men det er forhåbentligt ikke nødvendigt. Det er meget unormalt i Tjekkiet for mænd at være alene med barn, det ses helst ikke; enlige mødre? Fint. Enlige fædre? Tabu. Man arbejder på at gøre det socialt accepteret for hele familier at bo på herberg, men der er lang vej igen.

Til familieværksted var vi ude i haven, hele aftenen. Vi havde først navnerunde, hvor alle danskere fortalte lidt om sig selv, og derefter var det familiernes tur. ”Dobrý den. Jmenuji se Daniel. Nemluvím česky.” Jeg havde øvet mig lidt i både tjekkisk og slovakisk inden jeg drog afsted 😏. Familierne var mest romafamilier, Krnov-korpsets menighed består af ca. 50% tjekkisk hvide, og 50% romaer. Korpsets gamle leder var selv roma, og var gift med en hvid mand, da hun blev enkefrue ønskede hun ikke at opdele menigheden; alle er vi lige, og alle bør behandles ens. Der er mange der ikke kan lide romaer og skæver surt til én hvis man arbejder for meget med dem. Derfor arbejder Armáda Spásy med 50-50.

Når man leger Frugtsalat, risikerer man at vælte stolene, det skete heldigvis 'kun' 3 gange XD

Først sang romabørnene en sang for os, og så sang vi ”Bygge Guds Rige” for dem, derefter gik vi i gang med nogle fælleslege, og optænding af lejrbål til at grille pølser over. Til slut, lige før vi satte os ind i bilerne tilbage til korpset blev vi spurgt om ikke det var muligt, at vi kunne synge en ekstra sang, så vi sang ”Hvem skabte blomsterne?” for dem. Ikke børnegospelversionen. Farvel; Na shledanou.

Pølserne var frosne, og flere af dem kom en tur på grillen igen, selv efter vi var begyndt at spise dem

Fredag den 26.

Fredag holdt korpset basar, så vi hjalp med at bære kasser ned fra loftet, og stille op ude i gården. Vi fik at vide, at det normalt tager 1-2 timer for dem at få stillet op, men de er jo selvfølgelig også kun 2 korpsledere og to semiældre frivillige kvinder, hvoraf den ene gik med krykker. I dag var vi i alt 14 til at sætte boder og børnelegetøj op.

Når man har opstillet en bod, må man gerne være lidt stolt

Dažha, en af de to ovennævnte frivillige, var blevet så velsignet over den glæde og energi vi havde frembragt torsdag aften, og ville takke alle os danskere over at vi var villige til at ’ofre’ vores ’fritid’ på en så bette by som Krnov, deres lille Udkantstjekkiet, så hun havde medbragt en pose af hjemmelavede smykker, som hun normalt solgte for 15-50 CZK, og forærede hver af os et smykke derfra. Děkuji.

Marcella og Dažha

Ansigtsmaling bliver pålagt

Vi havde boder med tøj, sko, tasker og små glas- og porcelængenstande til salg. For de små børn havde vi små traktorer og trehjulede cykler og en vippe. For de lidt større var der floorball, fodbold og vikingespil. Vi havde også ansigtsmaling; mange børn fik malet nogle blomster eller sommerfugle i ansigtet. Efter frokostpausen samlede vi alle børn og gik om i baghaven, for dér at lege og spille nogle flere spil. Et par af danskerne sagde: ”øv”, når Andreas fortalte at vi nu skulle lege en af de børnelege de syntes var kedelige. Børnene kan måske ikke forstå dansk, men de kan sagtens forstå på folk når nogle mener noget er kedeligt, så det var ærgerligt. I det mindste syntes børnene at det var sjovt, og kunne næsten ikke stoppes igen bagefter. Deres glæde spredte sig også til dem der havde vist irritation, og de undskyldte bagefter, fordi de var her jo for børnenes skyld, ikke deres egen.

Vikingespil; Danmark vs Tjekkiet

Efter at have pakket alt væk igen inviterede Christa og Peter os på restaurant, og der blev udvekslet gaver. Vi fik hver et kort over Krnov, og regionen ’Moravskoslezský kraj’; en kuglepen med teksten I ❤ Krnov og, hvis vi ville, en Frelsens Hær sangbog på tjekkisk. Efter restaurantbesøget inviterede vores værter os en tur op på bjerget for at kigge på kirken, Mary with the Seven Pains, og se på ”udsigten” fra det nærliggende gamle vagttårn. Der var alt for mange træer i vejen, så der var desværre ikke nogen udsigt som sår'n. Men der var dog en køn solnedgang.

Krnov til venstre; Polen til højre

Lørdag den 27.

Peter og Christa syntes åbenbart, at vi havde kørt nok i tog, så i stedet for at følge os til stationen i Krnov kørte de os personligt hele vejen tilbage til Ostrava, hvor vi skulle mødes med Haviřov-gruppen og sammen med tog tilbage til Bratislava, Děkuji. Togturen gik nogenlunde stille og roligt, kun da vi skulle skifte tog i Břeclav blev vi lidt rastløse, eftersom at da der kun var 5 minutter til at vores tog skulle køre endnu ikke var offentliggjort hvilken perron vi skulle vente ved.

Frokost i toget fra Břeclav

Tilbage i Bratislava inviterede vores slovakiske værter os alle en tur på sightseeing med en turistbus, der kørte op forbi slottet, hvor vi fik 20 minutter til at se os omkring, med flot udsigt over byen, men ellers var der ikke noget ekstraordinært ved dagen.

Kun 500 meter fra 'gågaden' i Bratislava finder man bygninger i ruiner

Søndag den 28.

Endnu en nat på de stenhårde madrasser. I det mindste skulle vi ikke være ude af døren lidt over 7 denne gang, så vi fik mulighed for at sove til 8 før vi gik ned til morgenmad, hvis vi ville. Gudstjeneste i Bratislava korps startede kl. 10, vi blev hentet fra lidt i 9-tiden.

Spontan dans før gudstjeneste; som en rigtig dansker tages der billede, i stedet for at danse med

En del af gudstjenesten handlede om, at vi er sejrrige i Kristus; Som víťazný! Men Armáda Spásy i Slovakiet, og gerne Bratislava, har stadig brug for hjælp, den nuværende bygningssituation vil ikke kunne holde i det lange løb, så alle er opfordret til at gå i forbøn for Frelsens Hærs arbejde i Bratislava og hele Slovakiet. Til slut fik hvert repræsenteret dansk korps en lille gave med hjem for at huske arbejdet i Slovakiet; Aarhus fik et Stearinlys med det slovakiske flag og Armáda Spásys røde skjold.

Aarhus, Helsingør og Vejle fik også et slovakisk flag med hjem

Efter gudstjeneste blev vi fragtet til rutebilsstationen hvor vi steg på bussen til Wien lufthavn og dermed var hjemturen begyndt. For mit vedkommende skete der ikke noget særligt, jeg havde stadig 20€ tilbage, og dem vil jeg ikke få brug for i Danmark, så jeg kiggede i en souvenirshop i lufthavnen om der måske var noget interessant. Hvor kunne jeg dog have troet det? Så de 20€ har jeg stadig. Landede i Kastrup, tog med toget fra Kjøbenhavns Hovedbanegård mod Aarhus kl. 21, og var hjemme ved 1-tiden.

Sov det meste af mandagen.

Nu har jeg fortalt om rejsen, og nævnt turen fra Bratislava til Krnov, men det er jo ikke alle der har en god forståelse på hvor stor distancen egentlig er, men togturen fra Bratislava til Krnov var lidt over 4 timer. Her er et kort over de områder vi var, samt ruten vi rejste, både med bus og tog.

Grøn: Galanta; Blå: Haviřov; Rød: Krnov

Det var min oplevelse fra missionsturen til Tjekkoslovakiet. Jeg har kørt i tog i ca. 11 timer under rejsen, og det ville have været mere hvis jeg ikke var blevet kørt i bil fra Fredericia til lufthavnen, eller Peter og Christa ikke forbarmede sig over os og personligt kørte os til Ostrava, to ture som sikkert ville have lagt ca. 4 timer ekstra oveni puljen. Solen skinnede højt og klart under hele turen (minus om natten selvfølgelig), så jeg fik lidt lettere røde arme, men glæden, energien, styrken og velsignelserne for at have været med på turen gør det klart til en af de bedste rejser jeg nogensinde har været på. Derfor gør det også lidt ondt at opdaget, at ikke så snart er jeg hjemme fra en tur hvor jeg har arbejdet med romaer, før politikkerne begynder at snakke om problemer med romaer herhjemme…😡 http://www.dr.dk/nyheder/politik/roma-lov-hastes-gennem-folketinget-inden-sommer

Alt dette er selvfølgelig kun hvad min gruppe (Krnov) oplevede, jeg ved ikke hvad Haviřov-gruppen oplevede, og det eneste jeg ved Galanta-gruppen oplevede var at de flyttede mursten. Det er dem man skal kontakte hvis man gerne kunne tænke sig at kende lidt mere til hvad de oplevede.