Mens jeg har problemer med at følge med i undervisningen til Religionssociologi og -psykologi, og faget Indiske religioner, så har jeg det stadig sjovt med Propædeutik (hebraisk).

Det har selvfølgelig at gøre med, at jeg ikke føler mig så alene i det fag, som jeg gør i de andre, men man kan også mærke på vores underviser, Dan Enok, at han er stolt af vores lille hold.

Kort før sommerferien nævnte han lige kort, at han mente at vi var et af de bedste hold han havde haft. Nå? Ja, okay? Var det noget han mente, eller var det noget han siger til alle sine hold? Det kan godt være lidt svært at gennemskue med ham, da han er lidt af et legebarn.

I forårssemestret, da vi startede på hebraisk (februar), startede vi med at bruge en uges tid (nogle hurtigere, nogle langsommere som det jo er) på at lære alfabetet, og nogle simple ord og grammatikregler fra en lærebog Dan Enok selv har lavet.

Hen imod april begyndte vi at læse fra Genesis - ”direkte livetransmission fra Torah” - som Dan Enok siger. Vi sprang et par vers over, men nåede dog til kapitel 3, vers 8 inden sommerferien.

I dette semester har vi kun læst fra Genesis. Vi har sprunget diverse slægtstavler over, men er så nået til kapitel 12. Her efter Efterårsferien begyndte Dan Enok igen at tale om at vi var et af hans bedste hold. Kun én gang tidligere havde han været ude for at et hold nåede et niveau, hvor de var klar til at læse noget, som ikke var Torah. Det niveau mente han så at vi nærmede os, og det kunne vi så småt godt mærke, da det nogle gange føltes som om at vi fik lange tekster for på én gang, bl.a. hele Genesis kapitel 8 på én gang.

Her i tirsdags skete det så endelig. Vi fik udleveret et stykke papir, med en afbildning af Mesha-stelen fra Jernalderen, der blev fundet i Jordan i midt-sen 1800-tallet. Med kun en måned tilbage af faget, fik vi lige pludselig besked på at lære et helt nyt alfabet?

Sproget er stort set identisk med det vi har læst i Torah indtil videre (bare uden vokaler), så vi kan godt oversætte teksten, skriften er det der gør teksten besværlig at oversætte. Ikke kun er det et nyt alfabet (som vi allerede stort set har lært at læse, på kun 2-3 dage), men uden den vokalisering vi er vant til fra Torah, kan det være svært at bedømme om vi har at gøre med et nomen eller et verbum visse steder.

For dem som ikke umiddelbart kan skelne forskel på dette gamle hebraiske skrift, og det man bruger i dag, vil en transskription af de, lidt over, 2 første linjer være:

”אנך משע בן כמשית מלך מאב הדבני אבי מלך על מאב שלשן שת ואנך מלכתי אחר אבי” (De røde bogstaver, er ikke i teksten, men menes at være navnet, da det kendes fra andre stentavler)

Teksten siger: "Jeg, Mesha, søn af Kemoshat, Moabs konge, dibonitten. Min far (var konge/regerede) over Moab i tredive år, og jeg regerede efter min far."