Sagnlandet Lejre har lige åbnet for deres nye seværdighed –
en rekonstruktion af den største vikingehal fundet på dansk jord, 61 meter lang
og 10 meter høj, dateret til 600-tallet. Og derfor tænkte jeg at prøve på at
samle nogle tanker angående vikingernes byggerier, mere bestemt hvad geografien
af de fundne vikingebyggerier kan fortælle os om kongemagten i Danmark, før
Gorm den Gamle og Harald Blåtand.
Det er et emne, som jeg blev lidt misfornøjet over da jeg skrev min bachelor omhandlende
Kristendommens indtog i det danske samfund. Jeg havde skrevet i den at det var
svært at tale om egentlige konger i Danmark før overgangen til middelalderen.
Ja, der har godt nok været omtaler af Rex Danorum, bl.a. i de frankiske
annaler, men var det egentligt konger eller bare en overordnet betegnelse for
fyrster og høvdinger?
Og hvad er så det næste der sker? Ikke mere end to uger
efter jeg afleverede bacheloropgaven kom det frem at arkæologer havde fundet en
stor vikingehal, og et sammestedsliggende vikingeborganlæg. Fedt! Det var
blevet dateret til 600-tallet, og identisk i udseende med de vikingehaller man
nogle år forinden havde fundet ved Lejre og ved Tissø. Et bevis på at der har
været en centraliseret kongemagt i Danmark allerede tilbage i 600-tallet. Og så
var min bacheloropgave allerede forældet… -_-
Vi ved selvfølgelig ikke om der gemmer sig flere af disse
vikingeborganlæg rundt omkring i landet, men med hvad der er fundet på
nuværende tidspunkt (juni 2020) kan vi komme med en mulig teori.
Som kan ses på kortet øverst, så er der fundet tre kæmpe
vikingehaller fra 600-tallet – Lejre, Tissø og Erritsø – der er ikke fundet
spor af nogen 600-tals vikingeborge/-haller nord for Fredericia endnu, og det
er først med Harald Blåtands vikingeborge i anden halvdel af 900-tallet, at vi
har bevist borge rundt om i hele Danmark. Så det er muligt at den ”danske”
kongemagt regerede over Sjælland, Fyn og Syd- og Sønderjylland, men nord for
Fredericiaområdet har danerkongen ikke haft magt, og i stedet har jyderne været
et selvstændigt folk.
Et fund af en 600-tals vikingehal identisk med de allerede
fundne nord for Vejle og Jelling vil smide denne teori ud, men vi ved det bare
ikke endnu.
Hvis dette har været hvordan det var, så er det danerkongen –
som muligvis havde hovedsæde i Lejre – som er benævnt i de skriftlige kilder vi
har om danerne før middelalderen. F.eks. nævnes det i de frankiske annaler at i
starten af 800-tallet tog Harald Klak, med støtte fra frankerriget, en hær op
mod Danmark for at vinde sig kongetitlen fra Godfredssønnerne, men blev stoppet
ved et anlæg som – ud fra beskrivelserne i annalerne – passer næsten perfekt
med det nyligt fundne Erritsø borganlæg. Og selvom vi ikke har fundet nogle
anlæg fra den tid endnu, så kan dette område også passe med danerriget hos den
tidligste benævnte Rex Danorum – Hugleik/Chlochilaicus – i 500-tallet,
et tegn på at riget faktisk eksisterede flere århundreder før Harald Blåtand
erobrede sig ”hele Danmark”. Dannevirkes tidligste opbygning er også dateret
til omkring 500, så det er ikke umuligt at ”Danmark” har haft konger helt
tilbage fra 400-tallet, omend vi ikke kender til dem.
Efter Hugleik (d. ca.515) er den næste danerkonge vi har navnet
på Angantyr fra ca.714, så det har været uvist om der har været et
kontinuerligt danerrige i de to århundreder, men med vikingehallerne fundet de
sidste 12 år kan vi nok godt regne med at der har været en kontinuerlig
centralmagt fra senest starten af 500-tallet og frem til 900-tallet.
Så er der Harald Blåtands vikingeborge fra 900-tallet. Da de
første blev fundet i 1940’erne kom det som en kæmpe overraskelse. Vi har ingen
kilder overhovedet, som omtaler disse borge, men de var store og arkitektmæssigt
storslået konstruerede. Trelleborg ved Slagelse og Fyrkat ved Hobro var de
første der blev fundet, og i 50’erne blev Nonnebakken i Odense og Aggersborg nord
for Limfjorden også opdaget, Aggersborg var endda 4 gange så stor som de andre.
Og det var så det, lige så brat de blev opdaget, var det at opdagelserne
stoppede, og mange troede ikke at der var flere. Så i starten af 1990’erne blev
endnu en fundet, denne gang ved Trelleborg i Sydskåne, og senere Borgeby. Der
var i hvert fald flere gemt derude et sted, og endelig blev Borgring ved Køge
opdaget i 2012.
Alle disse – med mulig undtagelse af Trelleborg i Skåne, jeg
kommer tilbage til den – blev opført af Harald Blåtand, sandsynligvis efter at
han hejste den store Jellingesten, så mellem 965 og 987. Disse borge var en
kæmpe magtfremvisning, og skulle sikkert bruges til at bekæmpe indtrængende
fjender. Desværre lykkedes det ikke, Harald led nederlag i Svend Tveskægs oprør
mod ham, og Borgring ved Køge er fremvist at have været brændt ned inden den
var færdigbygget. Og meget tyder på at Svend ikke har valgt at benytte sin fars
borganlæg, for de forsvandt helt fra historien. Saxo, som selv har beretninger
om det tidlige Lejre, og andre forhistoriske anlæg havde intet kendskab til
Harald Blåtands vikingeborge.
Og så er der den skånske Trelleborg. Det var en ringborg, på
næsten lige for med Harald Blåtands, men den er blevet dateret til engang i
800-tallet. Så den kan ikke have været en af Haralds. Det holder dog ikke den
officielle hjemmeside fra at reklamere den som en af Haralds ringborge. Jeg har
ellers ikke stødt på noget særligt om den.
I skrivende stund er der også nyligt opdaget en ny vikingeborg
ved Virke på Falster. Den er stadig under undersøgelse, men de første
dateringer fundet siger ca. 880, med flere jordlag som forventes at kunne gå
helt tilbage til midt-500-tallet. Så den bliver spændende at følge med i også.
Endelig er der så de to gule prikker på kortet. Da Borgring
ved Køge blev fundet, gik arkæologer på Aarhus Universitet i gang med at skabe
et computerprogram som kunne identificere mulige vikingebyggerier, og enderesultatet
blev at den udpegede to punkter – et på Lolland og et i Sønderjylland – som mulige
placeringer for yderligere vikingeborge. Men det er dyrt bare at gå i gang med
at grave, så arkæologer ønsker at lave nogle flere forundersøgelser inden de
beslutter sig for om det kan betale sig at grave de to steder.
Med alt dette in mente, er min nuværende teori sålunde.
Omkring slutningen af 400-tallet/start 500-tallet vokser en
gruppe ”danere” sig stærke fra Lejre og får mere og mere magt indtil deres
høvding har magt over Sjælland, Fyn, Syd- og Sønderjylland ned til Ejderen,
hvor de bygger Dannevirke. De havde muligvis også kontrol over Falster, og i så
fald giver Lolland også mening. For at kunne holde sin magt, lader høvdingen –
eller ”kongen” – af danerne opbygge store pragthaller på strategiske
knudepunkter – Lejre, Tissø og Erritsø.
Nord for Erritsø lykkes det ikke at få magt over ”jyderne”,
og de bekriger måske hinanden, men ”danerne” holder magten i deres territorium,
selv når der kommer krig mellem Sigfred og Godfred mod Karl den Store og frankerriget.
Kong Hemming får mæglet fred med frankerne ca. 810, og efter borgerkrigen
mellem Harald Klak og Godfredssønnerne, bliver Horik (Erik) 1 konge, og efter
ham Horik 2 frem til ca. 870.
Så er der et stort hul i informationen vi har, ikke mindst
fordi, at de frankiske annaler slutter deres beretninger om danerne i 873.
Efter det har vi kun runesten at gå ud fra af skriftlige kilder, og de siger
ikke meget. Men det tyder på at der muligvis har været endnu et
tronprætendentsoprør, og oven i det måske krig med jyderne. En krig som
jyderne, med hovedsæde i Jelling, har vundet. Gorm den Gamle kunne kalde sig
selv danernes konge, og sønnen Harald Blåtand det samme. Harald siger at han
vandt sig hele Danmark, så Gorm har måske vundet sig herredømmet i det jydske danerrige,
og Harald så erobret alt øst for Jylland, helt hen til Skåne. Dog næppe
Bornholm, før det tidlige middelalder.
Det er så min teori angående den tidlige danske kongemagt.
Vi ved ikke hvordan det har været, og nye vikingefund vil sikkert prikke huller
i teorien, men det er jo sådan historien bliver skrevet.
- Daniel
En rekonstrueret vikingehal ved Trelleborg (Slagelse) fra 1960'erne, man ved i dag at de ikke så sådan ud |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar