Mine tanker angående Fox Searchlights drama/biopic "Tolkien"

Jeg har nævnt Tolkien et par gange på denne blog i løbet af i år, hentydet til at hans bøger er nogle af mine yndlings - jeg fik den nyeste bog "Nature of Middle-Earth" i julegave, så er nu i gang med at læse den.

Dog, med så stor en passion for Tolkiens værker, kommer det måske som en overraskelse at jeg faktisk ikke ved så meget om professor Tolkiens eget liv. Det er der faktisk en årsag til:

Mennesker har en tendens til at sige at en forfatter var inspireret af X, og Y er en allegorie til Z. Men professor Tolkien var meget imod allegorier, og er berømt for nærmest at afsky dem i forordet til "Ringenes Herres" 2. oplag fra 1966, så derfor har jeg selv forsøgt at mindske mit kendskab til Tolkiens personlige liv, så jeg ikke får skubbet for mange idéer om hvad der måske kan have ført til det ene eller andet i hans fortællinger.

Det sagt, her kommer en liste over de ting jeg altid har vidst om professor Tolkiens livshistorie

* Født John Ronald Reuel Tolkien

* Han var sprogforsker, og opfandt mange sprog - såsom de berømte (inden for Tolkienitter) Quenya, Sindarin, Khuzdul, Adûnaic og Black Speech.

* Under første verdenskrig var Tolkien stationeret i de franske skyttegrave. Det var enten hér eller på sygeorlov (de kilder jeg har læst er uenige) hvor han skrev de første fortællinger som blev begyndelsen på hans mytiske univers - "Gondolins fald" og "Beren og Luthien".

* Som professor på Oxford Universitet, var Tolkien i gang med at rette/vurdere en students opgave, da han på et stykke blankt papir i opgaven fangede sig selv i at skrive ordene: "In a hole in the ground there lived a hobbit", begyndelsen på en godnathistorie for sine børn.

* "Hobbitten - eller Ud og Hjem igen" udkom i 1937, og blev en succes, og Tolkiens udgiver spurgte efter en opfølger.

* "Ringenes Herre" udkom ca. 1954-55, Tolkien havde forgæves forsøgt at forsinke udgivelsen, sådan at den kunne blive udgivet sammen med "Silmarillion", som var Tolkiens eget hjertebarn, som han på det tidspunkt havde arbejdet med i snart fyrretyve år, men "Silmarillion" blev aldrig færdig.

* Professor Tolkien døde i 1973. Han havde udpeget sin søn Christopher som arvtager, og givet ham byrden at gøre "Silmarillion" salgbar. "Silmarillion" udkom i 1977.

* På Tolkiens og hustrus gravsteder er indgraveret navnene Beren og Luthien, i hyldest til Tolkiens egen yndlingsfortælling i det univers han skabte.

* Han var trofast katolik, gennem hele sit liv. En gang sendte en fan et drikkebæger med 'Ringinskriptionen' graveret til ham, men eftersom at inskription er en forbandelse, nægtede Tolkien nogensinde at drikke af det, men brugte det i stedet som askebæger - forbandelsesbesværgelsen skulle ikke have et tag i hans liv.

* Tolkien var flere gange oppe at slås med sin redigent over ordet "dwarves" - flertalsformen af 'dwarf'. Hver gang Tolkien sendte en nyredigeret tekst til redigenten, blev teksten sendt tilbage med "dwarves" streget over og erstattet med "dwarfs". Tolkien ignorerede det og sendte næste stykke tekst med "dwarves", hvortil redigenten sendte tilbage med rettet "dwarfs", såvel som en kopi fra Oxford English Dictionary. "Professor, der står altså i Oxford English Dictionay at flertalsformen af 'dwarf' er 'dwarfs' ikke 'dwarves'". Tolkkien skrev tilbage til redigenten "Sønikke, JEG skrev Oxford English Dictionary!".

Hvorfor taler jeg om alt dette? Jo fordi DR viste en biopic om Tolkiens liv - "Tolkien" - tidligere i dag (eller nok i går, når jeg er færdig med at skrive det her).

Min første mening om denne film, var at 'jo den var nok fin nok', men som jeg tænkte videre over den ved jeg ikke længere om jeg mener det samme.

Jeg har som sagt aldrig gået i dybden med professor Tolkiens liv, så jeg ved ikke hvor meget den var korrekt, men de få punkter jeg dog kendte til, virkede til at passe med min viden.

Så ja, overordnet er den nok stadig god nok.

Bl.a kunne jeg godt lide scenen hvor Tolkien og hans kæreste Edith Bratt sneg rundt under teatret. Den var filmet med - jeg ved ikke hvad det hedder - flydende kameravinkler, når fokus var på Edith, som fik mig til at tænke på mødet mellem Beren og Luthien i Doriath. Som nævnt ovenover var det Tolkiens egen yndlingsfortælling i hans univers, og han så sig selv og Edith som paralleller til Beren og Luthien (hvorfor deres navne er indgraveret på deres gravsten. I fortællingen bliver Beren nærmest fortryllet da han hører Luthien synge, han kalder hende Tinuviel - Nattergal - helt forsmået af hendes skønsang. Det var den scene som Tolkien og Edith under teatret frembragte hos mig.

Ligeledes kunne jeg også godt lide, i den sidste scene, hvor Tolkien skriver ordene: "In a hole in the ground there lived a hobbit", for her vises Tolkien sidde med sin pibe i en positur, der minder meget om et af de berømte fotos af Tolkien.

Mit største problem med filmen må dog nok være Første Verdenskrig. Filmen er opbygget sådan at vi ser 1 minut i skyttegravene, så 10-15 minutters barndomshistorie, så 1 minut skyttegrav så 10-15 minutters gymnasietid, så 1 minut skyttegrav etc. indtil at vi når frem til at krigen begynder, hvorefter vi får en 5 minutters scene, og så er krigen slut, og vi springer 10-12 år frem i tiden.

Øhmm... Hvis der nu havde været noget substans på scenerne i skyttegraven, nogle ting der vækkede minder i Tolkien, som førte til alle de flashbacks, så var det måske ikke så svært at følge med.

Og det er en skam, fordi jeg jo ved at det var på det tidspunkt at han skrev de første forællinger i det univers han brugte de næste 55 år på at digte.

Det betyder ikke at der ikke var noget af værdi i krigstidsscenerne. Jeg kunne godt lide den visuelle stil der blev brugt under den store krigsscene, eksplosionerne rundt omkring ham som balroggerne, flammekastere som drageild, og i skyggen af al bombardementsrøgen og tordenen omkring sås 'den mørke fyrste'.

Jeg som har læst Silmarillion 2 gange, så først alle disse små glimt som hentydninger til den. Dragen Ancaligon, balroggen Gothmog og - især med billedet af lille Tolkien stående alene overfor mørkets fyrste - Fingolfins duel med Morgoth.

Problemet var bare at filmen anerkendte ikke "Silmarillion", eller de tidlige fortællinger Tolkien skrev under, og lige efter krigen. Vi har denne store visuelle scene, og så hopper vi frem til begyndelsen på "Hobbitten". Fordi filmen ikke anerkender "Silmarillion", begynder krigsscenen så at få den betydning at den refererer til "Hobbitten" - dragen Smaug - og "Ringenes Herre" - balroggen 'Durins bane' og mørkets fyrste Sauron - i stedet for.

Og dét kan jeg ikke lide. "Hobbitten" var en spontan fortælling der dukkede op af en tilfældig sætning Tolkien skrev et årti eller to efter krigens afslutning som ikke havde noget med den tidlige mytologi og fortællinger han havde skrevet på det tidspunkt, at gøre, og "Ringenes Herre" var en opfølger som ikke havde noget endemål før midt 40'erne.

Og jeg tror det er det jeg mindst kunne lide ved filmen. Ud over en scene hvor unge Tolkien har drukket sig fuld, og på universitetets grund plaprer løs på Quenya, og hér nævner Earendel - som senere ville omdøbes Eärendil (Havelsker) - var der ingen direkte referencer til "Silmarillion", selvom at det var den der var Tolkiens hjertebarn - ikke "Hobbitten" eller "Ringenes Herre", nej "Silmarillion".

Filmen slutter af med tekst der fortæller om "hvor er de nu? eller Hvad skete der siden hen?" som biografiske film altid gør. Men  her skriver de bare at på Tolkiens og Edith gravsted er "skrevet navnene på en menneskemand og en elverpige". De hedder Beren og Luthien! Som jeg har sagt flere gange, så var det Tolkien yndlingsfortælling, og så kunne en biografifilm om ham ikke engang finde ud af at nævne de to navne?

Jeg ved godt "Tolkien Estate" har været meget uvildige til at lade nogen som helst former for filmfolk røre ved noget af professor Tolkiens materiale som først er udkommet efter hans død, men mange af fortællingerne i "Silmarillion" nævnes i "Ringenes Herre"-bøgerne - omend ikke fortalt, så er de omtalt - I kan da bare bruge dem som kilder, Peter Jackson gjorde det!

Så ja, det at filmen helt ignorerer "Silmarillion" trækker den langt ned for mig. Ellers var den fin nok.