De sidste par måneder har jeg genset alle 'James Bond' filmene - og når jeg siger alle, mener jeg ALLE. Alt fra den amerikanske live-tv version af Casino Royale fra 1954 til Playstation 2-spillet Everything or Nothing, som for mange af os der spillede det i sin tid, anser som Pierce Brosnans femte og sidste Bond-performance.
Men i modsætning til hvordan jeg normalt har set dem før i tiden - bare set én af gangen, efter hvad jeg har været i humør til - denne gang ville jeg se dem i rækkefølge fra den første til den nyeste, mens jeg har fokuseret på en filmanalytisk kritik af filmene.
Jeg har fokuseret på ting såsom:
* Hvordan er musikken i filmen? Er der store huller mellem musikken, eller er der konstant musik? Lyder musikken til at passe med scenen der udfolder sig?
* Hvordan er cinematografien? Har vi store overbliksscener, eller er vi altid up-close? Står kameraet stille eller følger det med personerne?
* Hvad slags lokationer opleves i filmen? Flotte naturscener eller store set? Når vi besøger et land, får vi så nogle gode billeder der beskriver landet, eller følger vi altid personerne for tæt på til at opleve seværdighederne omkring os?
* Hvor meget slag er der i stuntsne? Lever folk sig virkelig ind i kampene, eller de blevet speedet op i filmredigeringen?
* Hvor trofaste er Bonds allierede i filmen? Giver de informationer? Er de med ham til det sidste? Eller er de komplet inkompetente?
* Er skurkenes planer letforståelige, eller giver de ingen mening? Er skurkene skræmmende og uhyggelige, eller er de til grin?
* Hvor meget fylder Bondpigernes rolle i filmen? Har de en opgave i filmen, eller er de kun til stede fordi at der skal være kønne piger i filmen? Er deres profession troværdig?
Angående min score af Bond i filmene, er det baseret på hvordan Bond repræsenteres i forhold til MIN ideelle James Bond:
* Han er charmerende, men det skal IKKE være hans hovedvåben.
* Han må gerne give en one-liner nu og da, men han skal ikke være komikker, og fyre joke efter joke af.
* Han er ikke en som har glæde i at dræbe folk, men tøver ikke når pligten kalder på drab.
* Han går fysisk til værks, men er ikke brutal.
* Han underretter sig om sine omgivelser, så han sjældent bliver overumplet.
* Han udnytter de gadgets han har til dispensation, men de er ikke så fantastiske (som i fantasifulde) at de overskygger Bond selv.
* Han er ikke uovervindelig, men er sårbar og kan komme meget til skade.
I hver kategori har jeg bedømt filmene en score mellem 0 og 10 - jeg tæller også halve point, men ellers ikke decimaler - for en mulig topscore på 130 point. Derefter divideret med 13, sår'n at filmene får en totalscore ud af 10 - en score som sagtens kan have andre decimaler end ,5.
Jeg har også overvejet, hvor underholdende filmene var at se. Hvis en film er kedelig, så kan den føles som om at den aldrig slutter, hvorimod en meget underholdende film, altid efterlader en i et godt humør. Jeg fik dog først idéen til at bedømme underholdningsfaktoren efter at jeg var nået i gang med Roger Moore filmene, og jeg ville ikke gå tilbage og give en score til de tidligere film en måned efter at jeg havde set dem, så i stedet er alle filmenes underholdningsfaktor kun bedømt med et ja eller nej. Hvis jeg skulle gradere dem, så ville et nej svare til 0-4,5 og et ja til 5-10.
Jeg har valgt at gennemgå alle filmene sådan fordi jeg ikke har set flere af filmene i 10 år, og et par enkelte som jeg absolut ikke kunne lide dengang, har jeg ikke set i næsten 20 år. Så jeg var nysgerrig om jeg stadig følte det samme om filmene hvis jeg så dem fra et mere analytisk perspektiv, som jeg følte om dem sidst jeg så dem.
Dengang var min yndlings Bondfilm 'License to kill' med Timothy Dalton, og den dårligste var 'Die another day' med Pierce Brosnan - som jeg, siden jeg så den i biografen, altid har tænkt på som en af de elendigste film jeg nogensinde har set. Føler jeg anerledes i dag?
Et par ting jeg lærte, gennem sammenligningen har været:
* Grevinde Terresa di Vincenso - eller "Tracy" - var den perfekte Bondpige, hvilket giver god mening eftersom at det var hende der blev gift med Bond. Hun blev introduceret i begyndelsen af filmen, hun udfordrede Bond på flere niveauer, hun var en aktiv del af filmen, og hun reddede Bond på et tidspunkt hvor han var på bar bund og nærmest havde opgivet. Der er ikke mange af de andre Bondpiger, der kan prale af at have reddet Bond, og da slet ikke mens han var så fortabt som hér. Og ja, jeg er ikke bange for at erkende det, jeg græd da Tracy døde.
* Gennemsnitsbondpigen har en score på 6,2 - Bondpigerne i 16 film er rangeret lavere end gennemsnittet,
* Gennemsnitsskurken har en score på 7,1 - Skurkene i 13 film er lavere end gennemsnittet, så generelt har de klsret sig bedre end pigerne.
* Gennemsnitsplottet har en score på 6,9 - sjovt som de film der lægger sig tæt op ad bøgerne de er baseret på har det med at score højere end dem der er mere løse i filmatiseringen.
* Ved at lægge tallene sammen og finde gennemsnittet for hver Bondskuespiller, kan jeg sige at:
- Barry Nelson med en score på 7 gjorde et fint stykke arbejde, taget i betragtning af at bogen Casino Royale kun var et år gammel, og knap nok kendt i USA. Det er også begrænset hvor meget man kan gøre på live TV.
- Sean Connery får en overordnet score på 5,8 - den er forholdsvis lav, fordi han tydeligvis blev træt af rollen som Bond, og man kan se hvor meget han keder sig. Hvis vi kun tæller hans film frem til Thunderball så får han en score på 8,0 som er meget mere respektabel, men det ændrer ikke på at han gav den elendigste udgave af Bond tre gange, og det trækker altså ned i den overordnede rangstilling.
- David Niven på 4 point står lavt på listen, men det er ikke fordi han gjorde et dårligt stykke arbejde i filmen, men mere på grund af at han ikke har noget at lave i den. Casino Royal (67) er en ensemble-film, og Niven får derfor ikke tid til at gøre noget med rollen. Det er en skam eftersom at Niven var Ian Flemmings foretrukne valg til hvem der burde spille Bond.
- George Lazenby med 9,5 er næsten perfekt i hans ene film. Han fremhævede Bonds action, og stunts, men han var også en sårbar person, og det er en af de få gange man nærmest begynder at frygte for Bonds liv - lige indtil at Tracy dukker op, og redder ham som nævnt ovenover.
- Roger Moore følte jeg var meget konsistent i rollen som Bond. Med hans 6,9 kunne man regne med ham for en god og fin udgave af Bond. De to gange hans score afveg fra den sædvanlige score var i For Your Eyes Only - som fulgte bogen nærmest til punkt og prikke, så hans Bond var mere koldblodig end normalt - og A View To A Kill - men hér kun fordi at han var blevet for gammel for rollen, til at kunne udføre alle de ting der hører til rollen.
- Timothy Dalton er min yndlingsbond på 9,8 - og han er også den der mest minder om Bond fra Ian Flemmings bøger, så det er også et plus. Da jeg så hans to film igen, ønskede jeg at han kunne have fået mindst en film mere, men desværre.
- Pierce Brosnan fik 6,0 for de fire film, med 'Everything or Nothing' får han 6,1 - hold da op, hvor var der mange puns hos hans Bond. Bond har altid haft one-liners og lignende, men det var allerhøjst to pr. film, hér var det næsten 20% af Bonds replikker som var jokes. Det sagt, så blev han langsomt bedre i rollen som tiden gik, men hans bedste scene var i Tommorow Never Dies, som faktisk er en god film på trods af at det er en Brosnan-film.
- Daniel Craig 8,1 startede stærkt med Casino Royale, men efter Quantum of Solace mister han lidt af charmen, og der mangler tydeligvis noget, som han aldrig får helt tilbage igen.
Top fem lavestscorende film er:
5: Quantum of Solace med 5 point. Dette er ikke rigtigt en Bondfilm, det er meget mere en actionfilm - næsten ingen spionering, bare action og action og action. Det er ikke engang særlig godt redigeret action, med 2 frames per scene, kan man ikke finde ud af hvad der sker i filmen, det er bare action.
3: Delt tredjeplads til Diamonds are Forever og Die Another Day med 4,2 point. Det eneste gode ved Diamonds Are Forever er temasangen af Shirley Bassey og Mauric Binders akkompangerende Åbningscredits. Mr. Wynt og Mr. Kidd er skræmmende og effektive, men Charles Greys Blofeld er en uudholdelig kryster. Når jeg tænker på filmens anden akt så tænker jeg først og fremmest på cirkus, selvom at der ikke er noget cirkus i filmen.
For Die Another Days vedkommende er det de forskellige lokationer, lyddesign der trækker op, og Pierce Brosnan er også fin i rollen hér. Men cinematografien er rundt på gulvet, det ene sekund er der et flot scenarie af Island, det næste speeder kameraet op. Skurken ville have været meget mere interessant hvis han forblev en koreaner, og ikke gennemgik DNA-ændringer for at gøre ham til englænder... Hvad i alverden var det for en sætning jeg lige skrev?
Alt andet i de to film er dårligt eller helt uudholdeligt.
2: Casino Royale (67) med 3,9 point. Et rod. Det er alt der er at sige om denne film. Den er et rod. Ingen hoved eller hale i filmen bare et stort rod.
1: Never Say Never Again med 3,8 point. Denne film var bare så kedelig at se. Rowan Atkinson er det eneste gode ved hele filmen, og han er kun med i den i mindre end to minutter.
Af disse fem, er Quantum den eneste jeg faktisk synes var underholdende, trods dens overordnede kvalitet, og er derfor nok den eneste jeg ville overveje at se igen, uden at gennemgå et helt maraton som dette igen.
Top ti højestscorende film er:
10: Thunderball med 7,4 point. God film, Connerys sidste gode optræden som Bond, en stærk bondpige og en skræmmende skurk, flotte omgivelser. En langt bedre Never Say Never Again end Never Say Never Again var.
9: Tomorrow Never Dies med 8 point. Interessant idé med en mediemorgul som iværksætter sine egne katastrofer så han kan bringe nyheder før alle andre medier. Brosnans langt bedste optræden. 'Surrender' af KD Lang er min yndlingsbondsang, og hvis den ikke var blevet udskiftet i 11. time, med den ligegyldige 'Tomorrow Never Dies' af Sheryl Crow, så ville temasang have fået topscore. Idet mindste er sangen stadig med i filmen, og derfor er de to begge bedømt som helhed.
8: Skyfall med 8,3 (8,27) point. Smuk cinematografi af Roger Deakins. M er faktisk hovedpersonen i denne film, som bare ses fra Bonds perspektiv, hun er også den mest fremtrædende Bondpige i filmen, så det er noget nyt. Skurken, Silva, er nærmest FOR perfekt, hele anden akt, inklusive hans tilfangentagen, er en del af hans plan, han kan ikke gøre noget forkert, jeg kan huske at tænke noget lignende i biografen for 10 år siden, så det har trukket ham ned.
7: No Time to Die med 8,3 (8,31) point. Fuld af referencer til tidligere film, uden at de bliver kastet i ens ansigt. Eftersom at Bond er gået på pension, og der er en ny agent 007, så med alle de referencer der er i filmen ville jeg ønske at Hans Zimmer havde inkluderet John Barrys '007 Theme' som har været med i fem Bondfilm, men ikke har været brugt siden Moonraker, 'On Her Majestys Secret Service' bliver jo brugt i soundtracket, og filmens afslutningssang er Louis Armstrongs 'We Have All The Time In The World', og det ville have været det perferkte sted at genoplive det musikstykke, men desværre.
6: From Russia With Love med 8,5 point. Kerim Bey og hans familie er nogle af de bedste allierede Bond nogensinde har arbejdet sammen med. Grant som Bonds skytsengel, der gemmer sig i skyggerne, indtil at han lader sig afsløre ombord på Toget til Trieste, gør ham meget stoisk og effektiv.
5: On Her Majesty's Secret Service med 8,6 (8,58) point. Lazenbys optræden som en sårbar Bond er noget der gør ham unik, han er aktiv og gør en del stunts selv. Tracy er den perfekte Bondpige, og Telly Savalas er den bedste Blofeld, han har ikke kun en dødelig plan, men når alt begynder at gå galt pga. Bond, så i stedet for at flygte som alle andre Blofeld'er, så giver Telly Savalas jagt, og med drabet på Tracy får Blofeld det sidste ord.
4: For Your Eyes Only med 8,6 (8,62) point. Roger Moore følte ubehag ved at spille en mere seriøs Bond, det var ikke hans Bond, men han gør dog alligevel et godt stykke arbejde. Melina er en proaktiv Bondpige, som ikke sidder stille, at hun er opvokset i undervandsarkæologi er troværdigt, modsat visse andre Bondpigers professioner. Med græske heroinsmuglere, er skurkene også meget unikke.
3: The Living Daylights med 8,7 point. I denne film er Dalton den perfekte Bond for mig. Kara er ikke den mest aktive Bondpige, men da hun lærer sandheden springer hun ind i aktionen. Som lille var denne film første gang jeg nogensinde hørte om Sovjetunionens invasion i Afghanistan, da vi hér ser Bond samarbejde med Mujahadin. Desværre har filmen også den mest værdiløse Felix Leiter, han siger tre sætninger i hele filmen, han har ikke noget at lave i filmen, så hvorfor er han her overhovedet?
2: Casino Royale (06) med 8,8 point. En næsten perfekt filmadaption af bogen, givet de 50 års forskel mellem bogens udgivelse i 1953 - dvs. Smersh (KGB antispiongruppe) er udskiftet med organisationen bag Jesper Christensens Mr. White. En god begyndelse for en ung og ny Bond, og jeg har altdid godt kunne lide at han drikker ikke bare Vodka Martini rystet, ikke omrørt, men han nævner den fulde drik fra bogen, som han opkalder efter Vesper. Det har altid irriteret mig at de på casionet spiller Poker i stedet for Baccarat, alt sammen bare fordi at Texas Hold'em Poker var super populært i 00'erne, så skulle det gå ud over filmen.
1: License to Kill med 9,3 point. Sanchez som skurk har en stærk tilstedeværelse helt fra filmens begyndelse, han er den gode blanding af skræmmende og effektiv, værdsætter loyalitet langt højere end penge. Desmond Llewelyns Q er med Bond på mission i feltarbejdet, det nærmeste han tidligere har været, var at han ankom for at give Bond hans udstyr, men her er han med til at spionerer og give informationer, som viser at Q faktisk anser Bond som en god ven, og ikke bare en komiker der gør grin med hans arbejde. Dalton som Bond er lidt for hævngerrig til at få topscore hér, men kun lige, han er stadig alle de ting jeg foretrækker at Bond skal være. Ja, License to Kill er stadig min yndlingsbondfilm.
Dette er det endelige skema, hvis det skulle være interressant at studse nærmere over mine meninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar