En sammenligning af bibeloversættelser (Juleevangeliet)

Så efter de mange svinkeærinder mine tanker tog i mit sidste blogopslag, er det lykkedes mig at sidde og begynde min komparative analyse af diverse danske bibeloversættelsers formidling af Juleevangeliet - specifikt Luk. 2;1-5

Hvorfor kun til vers fem? Fordi det eneste sted jeg kunne finde Resens oversættelse, kun havde disse fem vers.

Det vil nok være en god idé at starte af med en kort introduktion til hver af de udvalgte bibeloversættelser - ikke at jeg har valgt dem fordi jeg syntes at de var de bedste, men fordi det var dem jeg kunne finde.

1. Christian III.s autoriserede oversættelse af bibelen fra 1550. Dette var den første danske oversættelse af hele bibelen. Det var ikke den første danske oversættelse - der havde været tidligere forsøg på at oversætte Ny Testamente, Salmerne, Mosebøgerne, og enkelte flere - men det var den første med hele bibelen oversat: Gammelt Testamente, Apokryferne og Ny Testamente. Denne oversættelse var oversat efter Luthers tyske bibeloversættelse. Notér, skråstregerne i teksten er en gammel form for komma.
2. Hans Poulsen Resens oversættelse fra 1607, var første gang at den danske bibel blev oversat fra grundsprogene - hebraisk, aramæisk og græsk - men oversættelsen var for tung for den almene borger, så da Christian IV skulle have sin autoriserede bibel, anerkendte han Resens arbejde, men lod en ny oversættelse af Luthers bibel lave. Resens bibel ville blive revideret over de næste 40 år, og nu kendt som den Resen-Svaningske bibel, blev det den mest indflydelsesrige oversættelse i dansk bibeloversættelseshistorie. Ligesom i Christian III.s oversættelse er skråstregerne kommaer.
3. Denne bibeloversættelse fra 1814, fandt jeg på biblen.info, som siger at det er en oversættelse baseret på Textus Receptus - "Textus Receptus er navnet på ca. 30 forskellige trykte bøger, der indeholder teksten til Det Nye Testamente på græsk, og som alle mere eller mindre skamløst kopierer den tekst, Desiderius Erasmus havde udgivet." - og er formentlig en revision af Christian VI.s bibel fra 1740.
4. På samme hjemmeside fandt jeg også den næste tekst. Oversættelsen siger NT 1897, og GT 1919, med kommentaren at NT er oversat 1819 og trykt 1897.
5. Den autoriserede oversættelse af NT fra 1907 fandt jeg også på biblen.info. Alle tre oversættelser, plus en fjerde prøveoversættelse fra 1944, kan læses hér.
6. Den autoriserede oversættelse fra 1948, "lånte" jeg fra min mors natbord.
7. Den autoriserede oversættelse fra 1992, var første gang at hele bibelen blev oversat samtidig, siden Resens oversættelse tilbage i 1607. Det er også den første autoriserede oversættelse siden den Resen-Svaningske bibel, som ikke har bygget på dens tradition, men i stedet er oversat til noget, der måske kunne være mere korrekt? Men det er jo et spørgsmål teologer kan diskutere i årevis.
8. Bibelen på hverdagsdansk, er en oversættelse med fokus på et "ligefremt og letforståeligt dansk sprog", fra forlaget Scandinavia. Første udgave udkom i 1992, men min egen udgave er 2007 oplaget.
9. I 2007 udkom Den Ny Aftale, som er det Danske Bibelselskabs forsøg på en "mundret, nudansk oversættelse" af NT. Senere i 2020 udkom så også Den Gamle Aftale, og samlet er de udgivet som "Bibelen 2020".
10. Den tiende, og sidste oversættelse jeg har fået med her, kommer fra Den Frie Bibel. Denfriebibel.dk er et onlineprojekt, hvor man forsøger at få en oversættelse af bibelen fri fra enhver form for copyright. Den er et forsøg på at få en præcis gengivelse af grundteksten, på et moderniseret dansk. Det sagt, så er arbejdet på GT baseret på 1871-oversættelsen, der skal moderniseres, og hvad NT angår så er 1907-oversættelsen lige så gyldig som den græske grundtekst. Altså med andre ord, så går vi nu tilbage til traditionen der begyndte med Resens oversættelse fra 1607. Den frie bibel er en løbende oversættelse, og det brudstykke som jeg har kopieret, står registreret som at være skrevet 11.01.2022.

Når vi nu taler om den græske grundtekst, så bringer jeg her først teksten, som den står i Novum Testamentum Graece's 28. oplag:

Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις, ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου, ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. Αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. Καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας, ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ, εἰς τὴν Ἰουδαίαν, εἰς πόλιν Δαυίδ, ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ.

Ikke at jeg selv kan græsk, men jeg har siddet med min "Greek-English Dictionary of the New Testament - Revised Edition" fra Deutsche Bibelgesellschaft (c) 2010, og forsøgt at oversætte ord for ord, på et stykke papir - ikke at jeg regner med at skulle lave min egen oversættelse, især ikke da jeg ikke forstår konjugationerne og hvorfor ό, ταις, τη, της, og το alle er former af  den bestemte artikel - engelsk "the" - så regn ikke med at jeg bruger den græske tekst til andet end at fokusere på enkelte punkter i min sammenligning af oversættelserne.

Men nu, de ti danske bibeloversættelsers versioner af Lukasevangeliets kapitel 2 vers 1-5:

1550
OC det *begaff sig paa den tid / at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto / At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste / oc skede paa den tid / der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick / at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad. Da giorde oc Joseph sig rede / aff Galilea / aff den Stad Nazareth / i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem / Fordi at hand vaar aff Dauidz Huss oc slect / At hand skulde lade bescriffue sig til skat / met Maria sin troloffuede Hustru / som vaar *fructsommelig.

1607
Men det begaff sig i de Dage/at der udgick en Befalning fra Keyser Augusto/at all Verden skulde beskriffues. Denne Beskriffuelse vaar den første/som skede/der Cyrenius vaa Landsherre i Syrien. Oc de ginge alle at lade beskriffue sig/huer til sin Stad. Men Joseph gick ocsaa opp/aff Galilæa/aff den Stad Nazareth/til Judæam/til Davis Stad/som kaldis Bethlehem/Fordi han vaar aff Davids Huus oc slect: At hand skulde beskriffue sig/met Maria sin troloffuede Hustru/som vaar Fruchtsommelig.

1814
Men det begav sig i de dage, at en befalning udgik fra keiser Augustus, at al verden skulde beskrives. (Denne beskrivelse var den første, som skede, der Cyrenius var landsherre i Syrien.) Og alle gik, at lade beskrive sig hver i sin egen stad. Men Joseph gik ogsaa op af Galilæa, af den stad Nazareth, til Judæa, til Davids stad, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids huus og slægt, At lade beskrive sig med Maria sin trolovede hustru, som var frugtsommelig.

1819
Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien). Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt), at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.

1907
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

1948
Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig

1992
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den førsste folketælling, mens Kvirinus var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

2007
Hvd.
På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.

DNA.
På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn,

2022
Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. (Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid.

Og opsat side om side, med farvekoder:

	1550	1607	1814	1819	1907	1948	1992	2007		2022
NTG	Chr. 3	Resen	Chr VI?	Aut.	Aut.	Aut.	Mag. 2	Hvd.	DNA	DFB
Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις, ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου, ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. Αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. Καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας, ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ, εἰς τὴν Ἰουδαίαν, εἰς πόλιν Δαυίδ, ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ.	OC det *begaff sig paa den tid / at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto / At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste / oc skede paa den tid / der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick / at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad. Da giorde oc Joseph sig rede / aff Galilea / aff den Stad Nazareth / i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem / Fordi at hand vaar aff Dauidz Huss oc slect / At hand skulde lade bescriffue sig til skat / met Maria sin troloffuede Hustru / som vaar *fructsommelig.	Men det begaff sig i de Dage/at der udgick en Befalning fra Keyser Augusto/at all Verden skulde beskriffues. Denne Beskriffuelse vaar den første/som skede/der Cyrenius vaa Landsherre i Syrien. Oc de ginge alle at lade beskriffue sig/huer til sin Stad. Men Joseph gick ocsaa opp/aff Galilæa/aff den Stad Nazareth/til Judæam/til Davis Stad/som kaldis Bethlehem/Fordi han vaar aff Davids Huus oc slect: At hand skulde beskriffue sig/met Maria sin troloffuede Hustru/som vaar Fruchtsommelig.	Men det begav sig i de dage, at en befalning udgik fra keiser Augustus, at al verden skulde beskrives. (Denne beskrivelse var den første, som skede, der Cyrenius var landsherre i Syrien.) Og alle gik, at lade beskrive sig hver i sin egen stad. Men Joseph gik ogsaa op af Galilæa, af den stad Nazareth, til Judæa, til Davids stad, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids huus og slægt, At lade beskrive sig med Maria sin trolovede hustru, som var frugtsommelig.	Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien). Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt), at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.	Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.	Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig	Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.	På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.	På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn,	Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. (Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid.

Gennem sammenligning, kan vi her se brugen af ord der går igen. To oversættelser begynder med "Og det [...]", mens seks begynder med "Men det [...]". Men vent det giver kun otte ud af ti oversættelser? Hmm... når det betyder nok intet. Ordet "Ἐγένετο" ("Æghænæto"), som jeg er kommet frem til betyder "Blive/Skete" er blevet oversat "Begav sig" fire gange, og som "Skete" ligeså fire gange. Det giver stadig kun otte ud af ti oversættelser?

Men det er så fordi at Hverdagsdansk og Ny Aftale begge begynder med tidsbestemmelsen, frem for fokuset på at "Det skete". De har måske ment at det ville blive noget klumret og/eller arkaisk dansk, hvilket ville gå direkte imod deres hovedpointe - at give en moderne og letforståelig oversættelse.

Hvad angår selvsamme tidsbestemmelse, tre oversættelser beskriver det som "På den tid", mens de andre syv alle siger "I de dage", "ἡμέραις ἐκείναις" ("emærais ækæinais" "dage de"). Hvilke dage, jo dem hvor otte oversættelser siger at der var noget "Der udgik" fra Kejser Augustus, mens han i en anden oversættelse "Gav". Hvad gav han? Ét "Bud", syv gange "Befaling", én "Ordre", og en enkelt gang "Befalede" han, i stedet for at lade udgå.

Denne befaling gjaldt "Al Verden" seks gange, "Hele Verden" to gange, "Kejserriget" og "Romerriget" hver en enkelt gang. Ordet "οἰκουμένην" (åikåymænen") sagde min ordbog mere betyder noget i retningen af "den beboede verden", altså hele den kendte verden, som svarede til Romerriget, så her var Den Ny Aftale, i så fald den mest korrekte oversættelse.

Befalingen sagde at befolkningen "Skulle beskrives [til skat]" i tre oversættelser, mens de "Skulle skrives i Mandtal" i tre andre, og i de sidste fire gjaldt det en "Folketælling".

"Denne [folketælling] var den første", "Denne første [folketælling]" og "Det var den første [folketælling]" bliver alle brugt tre gange hver, men her adskiller Hverdagsdansks oversættelse sig fra de andre ni, idet den siger at "Denne folketælling foregik før" at Kvirinius' berømte folketælling, som alle de andre oversættelser siger at var denne. Hverdagsdansk forsvarer sin oversættelse med denne fodnote: "Den græske tekst er åben for flere fortolkninger, og på grund af forskellene mellem de græske manuskripter kender vi ikke den oprindelige tekst med sikkerhed. Kan muligvis også oversættes: 'Dette blev den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien' eller 'Denne folketælling var den første, der fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien'." Så selvom at oversættelsen har adskilt sig fra den traditionelle oversættelse, så tør den ikke gå all-in i oversættelsen. Måske har det også noget at gøre med, at vi ikke har nogen historiske beviser og kilder, der kan verificere en potentiel folketælling før den Kvirinius stod for, som vi ved med historiske fakta fandt sted i år 6 e.v.t. - bl.a. ved vi at det kun var en folketælling over Judæa, efter at kong Arkelaos var blevet afsat af Augustus. Folk der boede i Galilæa hørte ikke ind under folketællingen, da det område blev regeret af Herodes Antipas, så hvis Josef og Maria boede i Galilæa, behøvede de slet ikke at blive talt med.

Stavningen af Qvirinivs (som han hed på latin - u og v var ét og samme bogstav dengang) blev først standardiseret med oversættelsen fra 1907. I de tre første oversættelser her, blev han kaldt "Cyrenius", senere blev han en enkelt gang kaldt "Qvirinius" før han endelig fik den moderne version "Kvirinius" som han har i seks af de her oversættelser. Hans okkupation i Syrien er fire gange nævnt som "Landsherre", og to gange hver som "Landshøvding", "Statholder" og "Guvernør".

Folketællingen (beskrives som at den) forlanger at alle "Gik" - fem gange - "Ginge" - en gang - "Drog" - to gange - "Tog afsted" - en gang - eller de "Skulle rejse" - en gang - hjemad mod deres fødselsstavn for at "Lade beskrive sig" - tre gange - "Lade sig indskrive" - seks gange - eller "Blive registreret" - en gang. I tre oversættelser rejser folk hver "Til sin stad", i én er det "[hver] I sin egen stad", fire gange rejser de "[hver] Til sin by", mens det er én gang hver for at de rejser til "Den by, de stammede fra" og "Den by, deres familie kom fra".

Da Josef drog af sted, nævnes det i tre oversættelser at han drog "Af Galilæa af den stad Nazaret", en enkelt siger "Fra Galilæa fra den stad Nazaret", men eftersom at ordet stad er alt for gammeldags, siger tre af de nyere oversættelser "Fra Galilæa fra byen Nazaret" og to andre siger "Fra byen Nazaret i Galilæa", en enkelt dropper helt ordet by, og siger i stedet "Fra Nazaret i Galilæa".

Josef drager til "Judæa" i alle undtagen Christian III.s bibel som i stedet kalder Judæa for "Jøde Land". Her ville jeg ønske at jeg også kunne finde Frederik II.s og Christian IV.s bibler, da de begge er oversat fra samme tradition som Christian III.s bibel er, så jeg kunne undersøge om dette "Jødeland" kun er en del af Christian III.s bibel, eller om det først blev rettet til "Judæa" med Resens oversættelse fra grundteksterne. Men desværre har det ikke været muligt.*

Fire oversættelser kalder destinationen for "Davids stad", og de andre seks kalder den "Davids by". Byen "Kaldes Bethlehem" i seks oversættelser, mens den "Hedder Betlehem" i to andre, og de sidste to omtaler den som "Til Betlehem i Judæa" og specificerer hvor byen ligger.

Men hvorfor drog Josef til Betlehem, jo, ifølge otte af oversættelserne så var det fordi at han var "Af Davids hus og slægt", Hverdagsdansk specificerer hvilken David, nemlig at Josef var "Af kong Davids slægt", og Ny Aftale siger at Josef "Nedstammede direkte fra kong David". Ordet "πατριᾶς" ("patriás") står i min ordbog som "Familie", "Nation" og "Folk", men jeg kan godt se sammenhængen i ordet med andre ord som patriark, eller pater, begge er ord der har med fader at gøre, så jeg tænker at "πατριᾶς" menes at skulle repræsentere en patrilineær slægt mellem Josef og David.

Men Josef rejste ikke alene, han var sammen med Maria (Mariam i den græske tekst) "Sin trolovede hustru" i fire af oversættelserne, men i to andre er hun bare Josefs "Sin trolovede", det var ikke længere nødvendigt at specicere at hun var trolovet til hustru. I de fire resterende oversættelser er Maria for Josef "Sin forlovede". Men Maria var også en vordende moder, seks af oversættelserne beskriver at hun "Var frugtsommelig", en enkelt siger at hun "Ventede et barn". To oversættelser siger at Maria "Var højgravid" og en enkelt at hun "Var gravid", så fødslen hér var altså ikke helt så nærtforstående som i de andre to? Ordet "ἐγκύῳ" ("æghkyó") betyder bare "gravid", så det at Maria var frugtsommelig, virker for mig som om at der har været for meget fokus på at beholde den traditionelle ordlyd helt op til 1948, frem for at anerkende nødvendigheden ved at forny oversættelsen. 

Og det er så det arbejde jeg har fået lavet, og er kommet frem til gennem en sammenligning af disse ti oversættelser, som jeg kunne få fat på. Det kunne have været sjovt at fortsætte gennem hele Juleevangeliet, men som sagt var kun disse fem vers tilgængelige for Resens oversættelse, og jeg syntes at den var vigtig at få med. Ikke kun fordi at den Resen-Svaningske bibel er den mest indflydelsesrige oversættelse i dansk bibeloversættelseshistorie, men også for at jeg ikke havde et kæmpe hulrum i sammenligningen mellem 1550 og 1814 (som muligvis var en revision af 1740).

Håber at det har været et interessant kig gennem den danske bibelhistorie, jeg ved at det var det for mig, i hvert fald.

Så må I have en glædelig jul 💓

*PS. netop som jeg er ved at blive færdig med at skrive dette blogopslag, finder jeg tilfældigvis en video fra danmarkshistorien.dk, om de gamle juletraditioner i 1600- og 1700-tallene, og her er givet et kort glimt af Christian IV.s bibel fra 1633, slået op på Lukas 2.

Det fokuserer desværre kun på de tre første vers, så jeg ville alligevel ikke kunne bruge det i min sammenligning, hvis jeg havde fundet det tidligere. Der står:

"1. Oc det begaff sig paa den tid / at der udgick en Befaling / af Keyser Augusto / At all Verden skulde beskrifuis til Skat.

2. Di denne beskrifuelse vaar den Allerførste / oc sceede paa den tid / der Cyrenius vaar Landsherre i Syrien.

3. Di huer mand gick / at lade beskrifue sig til Skat / huer til sin Stad.

4. ?? giorde oc Joseph sig rede / af ????? [Nazare]th til Jø-???".

Til Jø- tyder på at det besvarer mit spørgsmål fra tidligere, at Christian IV.s bibel også kaldte Judæa for Jødeland, så vi kan vist takke Resen for at Judæa vandt igennem som det korrekte navn på dansk.

Rundt på gulvet: Fra Bibeloversættelser til H.C. Andersen

 Denne blogpost begyndte som - hvad der lignede - en simpel idé om at sammenligne en række danske bibeloversættelser, for at analysere sprogets udvikling i de små 500 år siden Christian 2.s finansierede oversættelse af Det Nye Testamente i 1524, og finde ligheder og om der er - hvad vi i historieforskningen kalder - verbal overensstemmelse, dvs. at de ikke bare siger det samme, men ofte bruger de samme ord. Men det viste sig hurtigt at jeg blev overumplet af mulige bibelanalyseemner.

Jeg havde gjort et lignende stykke komparativt arbejde til Bibelundervisning her i FH Aalborg - ledet af min far - hvor vi over tre uger gennemgik Paulus' brev til menigheden i Galatien. Min far brugte f.eks. mit arbejde da han talte om Åndens frugter i kap. 5, og fremhævede udviklingen i de danske oversættelser.

Men en ting der ærgrede mig var, at udover Christian 3.s bibel fra 1550 - som nu er frit tilgængelig på Bibelselskabets officielle hjemmeside btw - så har det ikke været let at få fat på gamle oversættelser. Jeg har selv Margrethe 2.s autoriserede oversættelse fra 1992, og Hverdagsdansk oversættelsen fra 2007, men måtte "låne" - uden at spørge om lov først - min mors gamle bibel med NT oversættelsen fra 1948. I Bibel-appen på telefonen kan man få 1871 Bibelen, hvor NT oversættelsen er fra 1819.

Men det efterlader jo så et kæmpe hulrum mellem 1550 og 1819, og det der virkelig ærgrede mig var, at stort alle steder jeg søgte om forskellige danske bibeloversættelser, blev den Resen-Svaningske Bibel fra 1647 hele tiden fremhævet som den mest betydningsfulde bibeloversættelse i dansk bibelhistorie, men den var ikke tilgængelig nogen steder - end ikke som en PDF-fil. Oversættelsen som alle autoriserede oversættelser siden 1647 var bygget på, helt frem til 1992-oversættelsen som var den første siden 1607 som i stedet oversatte fra grunden af.

Så jeg lærte at Resen-Svaningske Bibel 1647 var en revision af Hans Svane over Hans Poulsen Resens Bibeloversættelse fra 1607. Resens oversættelse var den første danske bibeloversættelse som i stedet for at oversætte fra Luthers tyske oversættelse, i stedet gik til grundsprogene - hebraisk, aramæisk og græsk - men fordi at Resen havde holdt sig alt for tæt op af originalsprogene, var hans bibeloversættelse ikke særlig letforståelig for den danske almue. Hans Svanes revision af oversættelsen omgjorde den til forståeligt dansk (selvom at forskere mener at Resen nok selv stod for det meste af revisionen i løbet af de 40 mellemliggende år).

Jeg søgte og søgte og søgte, men det viste sig forgæves. Hverken Resens eller Resen-Svaningske oversættelser har været til at finde online - for mig i hvert fald. Det bedste resultat jeg kunne finde var en artikel fra Kristeligt Dagblad om hvorfor at Resens oversættelse både var dårlig og altbetydende for dansk bibelhistorie. På bunden af artiklen var en lille rubrik som sagde "Juleevangeliet ifølge Resen". Jamen, okay så... Hvis jeg gerne ville prøve at lave en sådan komparativ analyse, der inkluderer så mange af de ældste danske oversættelser som muligt, så må valget jo så være Lukasevangeliet kapitel 2. (Mere præcist vers 1-5, for det er alt artiklen gav.)

Så jeg begyndte at samle de forskellige bibeloversættelser jeg kunne få fat på, til at sammenligne med dette korte stykke fra Resens oversættelse. For det meste sagde oversættelserne det samme - på hver sin vis - men Hverdagsdansk oversættelsen adskilte sig fra dem alle på én bestemt façon. "Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien." Denne oversættelse gik ikke kun imod traditionen der siger at Jesus blev født mens Kvirinius var statsholder/guvernør i stedet for før, men den mindede mig også om en video jeg så sidste jul angående historieforskningen om hvornår det var at Jesus blev født. Jeg fik en idé om hvis der var folketællinger i Judæa før Kvirinius' berømte, kunne de modsigende detaljer i fortællingen om Jesu fødsel, evangelisterne imellem, måske forenes. Og så blev jeg nødt til at undersøge det emne nærmere, for ikke at ende med at sige noget helt fejlagtigt, så jeg sad nu og læste op om Publius Sulpicius Quirinius's tid som guvernør i den romerske provins Syrien, og hvad man ved om den folketælling af Judæa som han stod for. Men så blev jeg også nødt til at læse op om kong Herodes, fordi i Lukas 1:5 står der nemlig "I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias." Men hov kong Herodes den Store døde i år 4 fvt. og Kvirinius' folketælling af Judæa foregik i år 6 evt., så nu blev jeg også nødt til at nærlæse hvad Matthæus skriver.

Efter at de vise mænd (NOGLE vise mænd, der står IKKE tre) rejser hjem udenom Herodes begår han så barnemordet i Betlehem (efter sigende, men det kommer jeg tilbage til). Matt 2:19-23 "Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten  og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.«  Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land.  Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer." Da Herodes den Store døde i 4 fvt. blev hans rige delt mellem tre af hans sønner samt han søster Salome. Herodes Arkelaos blev konge over Judæa og Herodes Antipas blev konge over Galilæa. Så den Herodes der var konge da Jesus blev født jf. Matthæus er helt klart Herodes den Store. Interessant siger Matthæus at Josef ikke rejste hjem til Betlehem, fordi at Herodes' søn Arkelaos var blevet konge over Judæa, men bosatte sig i stedet i Nazaret i Galilæa, selvom at Antipas, kongen over Galilæa, også var søn af Herodes.

En interessant sammenligning mellem Matthæus og Lukas er her, at Josef og Maria hos Matthæus bor i Betlehem, og flytter til Nazaret for at profetien om at "han skulle kaldes nazaræer" kan blive opfyldt,  og hos Lukas bor de i Nazaret og de rejser til Betlehem, fordi profeterne sagde at Messias skulle fødes i Betlehem, før de rejser hjem til Nazaret igen.

Hos Matthæus var årsagen til at Josef og Maria rejste fra Betlehem at en engel advarede dem om at kong Herodes ville den nyfødte Jesus til livs. Nyfødte siger jeg, men det er jo kun på grund af traditionen jeg er opvokset med, der står jo intet om Jesu alder, og da kong Herodes - efter sigende - beordrer barnemordet i Betlehem "lod han alle drenge på to år og derunder myrde", så Jesus har måske været to år gammel da familien flygter til Egypten. Og når jeg siger "efter sigende" når jeg snakker om barnemordet i Betlehem, så er det fordi at Matthæusevangeliet er den eneste skriftlige kilde vi har om begivenheden. De tre andre evangelier nævner det ikke. De samtidige historikere såsom Josefus og Nicolaus af Damaskus har heller intet om det. Josefus er interessant her i det han som jøde ikke kunne lide Herodes den Store, og ikke stod tilbage for at nævne flere af de ugerninger som han gjorde. Så at Josefus ikke har skrevet om en så hæslig tragedie, gør det langt mindre sandsynligt - ud fra et historikerperspektiv - at barnemordet overhovedet fandt sted. I stedet mener forskere, at skrønen er baseret på en begivenhed som vi ved fandt sted, nemlig at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, og eftersom at han var en, lad os sige kontroversiel personlighed, blandt datidens jøder, er den historie blevet udbredt og gjort større, indtil at Matthæus skrev den ned sådan som han havde hørt den.

Det næste emne der fangede mig, midt i læsestoffet var hvordan Kristen litturgi regnede ud hvor mange børn angiveligt blev dræbt i Betlehem. Tal der rangerer fra 14.000 til 144.000 drengebørn. Da jeg læste de tal, tænkte jeg, det var da godt nok nogle høje tal, i forhold til en mindre landsby for 2000 år siden, som nok næppe har haft mere end højst et par hundrede indbyggere. Historien om at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, udviklede sig til at han henrettede 144.000 drengebørn. Ja, dette fik mig til at tænke på citatet "Det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!". Og da mine planer om at lave en komparativ analyse af danske bibeloversættelse nu havde ledt mig til H.C. Andersens eventyr sagde jeg stop! Hvis jeg ikke begynder at skrive nu, vil kun Gud vide hvor jeg ender med at havne op henne.

Jeg undskylder at dette blogoplæg er over det hele, men det var sådan mine tanker fløj rundt, og jeg håber, at nu da jeg har skrevet dem ned, kan jeg gå i gang med den komparative analyse, uden for mange forstyrrende tanker, og have det oplæg klar inden julen er ovre.

En spilkoncert, og dets vedvarende minder

Jeg tror ikke, at jeg har talt om Final Fantasy her på bloggen før - i så fald må det have været før den 3 år lange pause inden jeg begyndte på uni - og det overrasker faktisk lidt mig selv, taget i betragtning hvor stor indflydelse på mit liv serien har haft.

For dem der ikke kender serien, så kort fortalt, Final Fantasy er en Japansk spilserie - hovedsageligt i RPG-genren (Role-Playing Game), men sommetider også i andre genrer - som begyndte på Nintendos FamiCom (Family Computer, den der i Vesten hed NES/Nintendo Entertainment System) 1987. Mange elementer i serien går igen mellem spillene - såsom krystaller, luftskibe, en mand ved navn Cid m.m - men hvert spil er i sit eget univers (med mindre andet er specificeret f.eks. Final Fantasy X-2).

Hvorfor bringer jeg Final Fantasy op nu? Tjaeh... der er to årsager, måske tre.

Den måske tredje årsag er at om lidt over en måned har serien 35-års jubilæum, og som en der har fulgt serien i snart 20 år, så er det et jubilæum som er værd at markere.

Men de egentlige årsager er, at jeg har været i humør til at spille spillene igennem igen - hvad jeg har været i gang med - og så at i de her dage er det ti år siden at jeg var med min far i Royal Albert Hall i London, og høre Philharmonic spille "Distant Worlds Music from Final Fantasy 25th anniversary" koncert.

Fordi at jeg har været i gang med at spille flere af spillene igennem igen - pt. har jeg spillet FFV-FFIX og halvvejs gennem FFX - har jeg haft tanker om måske at skrive lidt om dem, men jeg har fundet det svært at finde ud af hvad jeg ville sige om dem. Da de jo hver især foregår i deres egne universer, er det svært at finde på ting at sige, uden at skulle gå ind i en hel afhandling om hvert spil, men måske en dag kan jeg finde på noget at sige om f.eks FFVII's tema om naturresourcer og livscyklusser, eller FFIX's tema om eksistentialisme og forpligtelser. Men det er lige lovligt tungt at tale om nu.

I stedet vil jeg i dag fokusere på den anden årsag, nemlig koncerten i London for ti år siden, om musikken i serien og mine minder om koncerten.

Om musikken i Final Fantasy

Musikken i Final Fantasy er skrevet til diverse scener man kan komme ud for i et spilscenarie:

Startet ud på et nyt eventyr? Hvad med noget glad upbeat musik?

Ankommet til en ny by? Her er noget beroligende musik.

Kommet i slagsmål med monstre? Jeg har noget musik der vækker adrenalinen.

Rejser rundt i blomsterfyldte enge? Så har vi noget fredfyldt og idylisk musik.

En intens situation?

Et monster fra rummet angriber verden? Her har vi noget musik der er skrevet i en helt anden stil end resten af soundtracket.

Du befinder dig i en helt anden verden, og ved ikke hvad der er virkelighed mere? Et sombert musikstykke.

Eller hvad med en hel operasekvens, der bliver afbrudt midt i finalen? Jo, der har vi skam også musik.

Når man taler om musikken til Final Fantasy, så kan man ikke komme uden om også at nævne Nobuo Uematsu. Selvom at han ikke er den eneste komponist, som har skrevet musik til serien, så er det ham der skabte musikken til serien. Uematsu komponerede musikken til FFI-FFIX alene, og samarbejde om musikken til FFX og FFXI, han skrev temasangen til FFXII og skrev musikken til første version af FFXIV. Foruden diverse spin-off projekter han også har arbejdet på.

Andre komponister der har bidraget musik til Final Fantasy serien er bl.a. Masashi Hamauzu (FFX & FFXIII), Hitoshi Sakimoto (FFXII & FF Tactics), Masayoshi Soken (FFXIV & FFXVI) og Yoko Shimomura (FFXV). Hvor alle har kontribueret godt musik til serien (ja også Hamauzu, selvom jeg ikke er den store fan af FFXIII's musik), så er der ingen tvivl om at det er Uematsu's musik som bliver husket mest.

Tag en sang som "The Prelude", en arpegio der går op og ned over fire oktaver, så er det (vist nok) den mest genbrugte melodi i hele Final Fantasy serien - langt mere end sangen som ellers anerkendes som seriens hovedtema. Uematsu skrev sin Prelude på fem minutter, da han på deadline blev bedt om at skrive et kort stykke musik som kunne spille på startmenuen, og han har siden kommenteret flere gange over hvor flov han var at den simple melodi blev den mest genbrugte sang i serien.

Men nu begynder jeg bare at plapre løs, så jeg stopper her, inden den korte oversigt, bliver hovedelementet i denne blogpost.

Optakten til koncerten

Jeg husker ikke hvornår det var at jeg hørte om at Distant Worlds ensemblet ville komme til London i 2012 - jeg kendte til det førhen - men jeg ved at jeg må have talt med ikke mindst min far om han kunne overtales til at tage med, men også med underviserne på Glostrup Produktionshøjskole, fordi jeg husker at de en dag, i løbet af foråret, lod mig sidde ved computeren i kø til at betille billetter indtil næsten en halv time inde i undervisningen, sådan at jeg kunne bestille to billetter straks salget åbnede - knap fem minutter senere var salget udsolgt, så jeg takker for det. Hvilken dag det var kan jeg ikke huske, og af en eller anden grund har jeg ingen mail, der bekræfter købet af billetterne. Måske gjorde jeg købet på min gamle/første mail, som en pædagog på en tidligere skole lavede for mig, men som ikke eksisterer mere.

Mens jeg stod for bestillingen af billetter, stod far for selve rejsen til London - flybilletter og logi hos en ven af familien. Vi oplevede at se den nye James Bond film - Skyfall - i Odeon Theatre (jeg har muligvis stadig billetten, men er ikke helt sikker, jeg tror jeg så den for to-tre år siden).

Jeg kan ikke huske hvilken én af aftenerne det var, men enten den 2. eller 3. november var det så at vi kom til Royal Albert Hall, vi må have siddet højt oppe på et af gallerierne, for far havde højdeskræk, når han skulle stå op. Der var - jeg tror - omkring en snes gæster som var kommet i udklædning.

Når far taler om koncerten plejer han at sige, at hvis han havde haft netværksforbindelse på sin telefon, ville han have taget et billede, og sætte det op med teksten "Jeg bfinder mig i Nerd Central". 

Koncerten

NES-generationen (1987-1990)

Koncerten begyndte med "The Prelude" 

Meget passende at starte en koncert af med et præludium. Musikstykket starter med arpegioen over fire oktaver spillet på et blødt-lydende instrument - måske en harpe, men det kan også være på klaver, - efter den ottende arpegio kommer pigekoret ind, og nynner harmoniakkorderne som blev introduceret i FFIV (helt tilbage i 1991, de er lige så gamle som jeg). Efter at have sunget en hel runde (eller 1 minut 40), begynder strygerne stille og roligt at supplere pigerne, og så småt kommer blæserne ind og overtager harmonien, mens arpegioen stadig kører derudaf, før de markerer musikstykkets afslutning.

For et musikstykke der er så simpelt, er det fascinerende hvor meget følelse man kan få ud af det, og hvor forskelligt det kan arrangeres. Som sagt blev harmoniakkorderne tilføjet til sangen i FFIV, før det var der kun arpegioen. Derefter var det først med FFX at der kom en større udvikling til, da det fik et elektronisk arrangement. FFXII's version starter allerede med harmonien, frem for at bygge op til den, mens FFXIII derimod brugte arpegioen som baggrundsharmoni til en anden sang. Personligt er min egen yndlingsversion af Prelude den fra FFVII.

Herefter begyndte orkestret så at spille et musikstykke fra hvert af spillene efter udgivelse, altså FFI-FFXIV. Dog synes jeg at de snød med det samme. "Medley 2002 FFI-III" 

Medleyet starter med lidt af "Prelude", før det rigtig går i gang med medleyets hovedsange. Nogle træblæsere i basrepertoiret - måske oboer eller fagotter - starter en glad rytme sammen med strygerne, og får selskab af de højere træblæsere, som spiller hovedmelodien i "Main Theme of Final Fantasy (I)". I B-sektionen af sangen kommer nogle bjælder med ind i harmonierne, som støtter den glade stemning. Anden gang vi går igennem melodien, overtager strygerne hovedmelodien. Derefter kommer en stille overgang til "Matoya's Cave", før strygerne går igang med stykket, og de høje træblæsere tager melodiens B-sektion, mens de dybe strygere giver en staccato rytme, før blæserne og strygerne sammen spiller slutningen på melodien. Med en kort pause kun med harpe og strygere, går medleyet over til "Aria, Maiden of Water", med melodien spillet af træblæserne. Strygerne kommer ind og understøtter de høje toner, til sidst i melodien, før de overtager den i den anden runde gennem melodien. Så kommer nogle glade og nysgerrige xylofoner og markerer overgangen til næste sang i medleyet, nemlig "Chocobo", hvis A-sektion i hovedmelodien bliver spillet af messingblæserne, mens træblæserne overtager B-sektionen, og de kører en tur igennem melodien igen på samme måde, før de går helt Overture, med store pauker og alle de store/stærke instrumenter, og markerer overgangen til det sidste nummer i medleyet "Rebel Army", med hovedmelodien spillet af messingblæserne, mens strygernes harmoni indikerer en royal setting. Derefter bliver det næsten helt Marchmusik, med slagtøjet på højt blus. En kort sektion hvor strygerne får hovedrollen, mens de andre instrumenter opbygger, indtil kun messingblserne får lov til at spille, før vi igen kommer tilbage til marchmusikken. Og slut.

I løbet af dette otte minutter lange medley, bliver fem sange spillet: The Prelude (FFI); Main Theme of Final Fantasy (FFI); Matoya's Cave (FFI); Aria, the Maiden of Water (FFIII); Chocobo Theme (FFII) og The Rebel Army (FFII). Når nu meningen med koncerten var at fejre Final Fantasy seriens 25-års jubilæum ved at spille et musikstykke fra hvert af spillene i hovedserien, så blev jeg skuffet over at de ikke havde unikke sange fra de første tre spil, men istedet klumpede dem sammen. Ja, det er sandt at disse tre spil på FamiCom/NES var på så gammel hardware, at sangene sjældent kunne være mere end 30-45 sekunder lange, - og vil derfor nok være besværlige at skrive et fuldt orkestralt arrangement for dem, - men hvert af spillene har masser af musik i sig selv, så de kunne have lavet medleys for hvert af spillene selv. Jeg foretrækker selv at lytte til YouTuberen RebeccaETripp's Final Fantasy medleys, som hun har lavet over hvert spil frem til FFX. Uden at bruge kampmusik, har hun for FFI og FFII hver et ti minutter langt medley, og for FFIII et 14 minutters medley. Her er en liste over sangene i hendes medleyer:

Menu; The Prelude; Dead Music; Inn; Cornelia Castle; Main Theme of Final Fantasy; Airship; Shop; Chaos Shrine; Gurgu Volcano; Floating Castle; Underwater Temple; Matoya's Cave og Ending Theme.

Town; Main Theme of Final Fantasy II; Imperial Army Theme; Dungeon; Chocobo Theme; Magician's  Tower; Castle Pandemonium; Ancient Castle; Finale og The Rebel Army Theme

Crystal Cave; Eternal Wind; Djinn's Curse; Return of the Warrior; Doga and Unne's Theme; The Dark Crystals; The Boundless Ocean; The Dungeon; Crystal Tower; Forbidden Land Eureka og Aria, The Maiden of Water

SNES-generationen (1991-1994)

Men efter det medley, som jeg blev lidt skuffet over, kom vi til FFIV, her havde Distant Worlds valgt et ny sang, som de ikke havde arrangeret før, "Battle With the Four Fiends" 

Arrangementet starter med trommer/pauker der giver en tryggende følelse, før strygerne åbner sangen, og paukerne bliver stærkere, indtil at alle blæsernes staccato markerer at nu  er kampen med Golbez's fire løjtnanter begyndt. Mesingblæserne tager over, kun med paukerne som fylde, strygerne tager over for blæserne, med denne her undertryggende følelse - jeg tænker lidt ligesom Hitchcocks Psycho strygere giver en ubehagelig følelse - før blæserne kommer ind med nogle staccato brag, før alt bliver stille. Strygerne lægger nu en grund med nogle mørke akkorder, lidt bølger i træblæserne giver lidt opløftning midt i alt det tunge, før alle blæserne brager frem igen og markerer tilbage til undertrykkelsen. Mens messingblæserne spiller melodien går paukerne/slagtøjet vildt, strygerne vokser en smule, før de overtager melodien fra messingblæserne, mens blæserne i stedet brager tryk på taktslagene, for at understrege at der ingen stilhed og fred er at finde her. Strygerne får nu scenen for sig selv til B-stykket af hovedmelodien, før nogle stille messingblæsere begynder på A-sektionen igen med nogle stigende strygere, som så tager en kort sektion med ny musik der ikke findes i originalsangen, før at de begynder på en opbygning, med slagtøjet i baggrunden, og messingblæsernes inklusion af A-sektionen hér i arrangementet, giver en sensation af et stigende håb, midt i al denne undertrykkelse. Og så kommer blæsernes bragende staccato igen og sætter en stopper for håbet. Messingblæserne går tilbage til grunden af mørke akkorder før strygerne går all-in på trykket, med blæsernes, nærmest, skrig/krigsråb på slagmarken, før det hele kulminerer i flere staccato brag. Herefter bygger strygerne igen op, og med paukernes sporadiske slag er det næsten som om at nu er vi nået til afslutningen i slaget, afgørelsens time. Blæsernes staccatobrag fører til strygernes - nu næsten desperate - forsøg på, at undertrykke, og stadig med staccatobrag på taktslagene, men hovedmelodien bliver afbrudt af messingblæsernes intervention, som fører til at staccatobragene daler i styrke, og bindingsleddet i originalsangen bliver hér nu kun spillet af de dybe træblæsere. Pusten er gået ud af mørket. Strygerne optager nu hovedmelodien, og staccatobragene forsøger at genindføre følelsen af undertrykkelse, men styrken er væk. Et sidste forsøg med messingblæserne på hovedmelodien, før de taber tråden, og med to staccatoslag - ikke brag - slutter sangen.

Jeg kan godt lide dette arrangement. Måske lægger jeg for meget i det, eftersom at jeg kender musikken, og ved hvad sangene repræsenterer i spillene, men det er hvad jeg fik ud af at lytte til dette arrangement.

Næste sang kom fra et af mine yndlingsspil i serien, nemlig FFV, og sangen der var valgt er en jeg rigtig ofte fanger mig selv i at nynne hele tiden, så hvor godt klarer Distant Worlds' arrangement af sangen "Main Theme of Final Fantasy V" - nogle gange kaldet "Ahead on Our Way" - sig? 

Tjaeh, jeg kan sige med det samme, at jeg aldrig har været en fan af den nye åbning til sangen, som der er blevet skrevet til de orkestrale arrangementer. De brugte den samme åbning i Tour de Japon koncerttourneen i 2004, og jeg brød mig heller ikke om den dengang. Første gang jeg hørte denne åbning til sangen tænkte jeg "Hvad er det her jeg lytter til, det er da ikke FFV's hovedtemasang, åh, nu to minutter inde i arrangementet begynder sangen jeg kender endelig". Nogle sange i Final Fantasy serien begynder bare lige brat på, så der kan det godt give mening at et orkestralt arrangement skriver en åbningssektion som blødgør overgangen til sangen. Men hvad "Main Theme of Final Fatasy V" angår, så har det allere en åbningssketion, og den bygger på elementer som også findes i selve sangens harmonidele, i modsætning til den orkestrale åbningssektion som bare er der for at give sangen mere fylde, men som i sidste ende ikke flyder/samarbejder med resten af sangen.

Prøv at lyt til orginalen, hé tager det kun otte sekunder til at komme ind i hovedmelodien. Åbningen her starter med en harpe der spiller noget lignende arpegioer, og strygerne giver en rytme, mens en trompet indikerer at der skal til at ske noget, mens harpen bliver hurtigere, og så er hovedmelodien i gang. Mens trompeten spiller hovedmelodien, fortsætter strygerne den samme rytme, og nu er derogså tilføjet en bas der agerer som kontramalodi. Som melodien når B-sektionen, kommer harpen ind igen, og kører nu i buer op og ned, mens strygerne træder tilbage og holder akkorderne, og percussion er blevet tilføjet, med en god mængde High-hat.

Nåh men okay, jeg bryder mig ikke om åbningenssektionen i Distant Worlds' arrangement, men hvor godt holder resten af sangen? Hovedmelodien er givet til træblæserne, hvilket giver sangen end mindre iver af eventyrlyst, og bassens kontramelodi er MIA. Strygernes rytme i A-sektionen overlever, men de går hen og overtager hovedmelodien i B-sektionen, så deres akkorder, som bandt harmonien sammen er væk, det samme er harpens buer, og i steder er der sporadiske input af træblæserne. Bassens kontramelodi i overgangen fra B-sektionen til A-sektionen kommer nu i brug, men i stedet går arrangementet over til en reprise af den tilføjede åbningssektion, som vi så skal døjes med igen før vi endelig kommer tilbage til hovedmelodien. Jeg har ikke meget at sige om anden gennemgang af A-sektionen, den er stille, hen imod overgangen til B-sektionen bliver bassens kontramelodi insinueret, men bliver aldrig spillet helt. Har heller ikke noget at sige om B-sektionen, men som sangen slutter skal arrangementet selvfølgelig minde os om den møjsommelige åbning.

Så ja, en af mine yndlingssange fra et af mine yndlingsspil i serien, og jeg er ikke fan af det orkestrale arrangement. Stort set alt der gjorde originalen fantastisk, er enten ikke-eksisterende, eller bliver kun lige præcist insinueret. Jeg tager originalversionen over arrangementet enhver dag.

Men hvad så med den næste sang, "Phantom Forest" fra FFVI? 

Generelt beholder det originalens stemning, så det er jo med det samme et plus. Igen starter vi med en nytilføjet åbningssektion, som sætter stemningen for resten af sangen. De mørke akkorder i denne sang er ikke undertrykkende som den tidligere, men i stedet mysteriøse, og nysgerrige om hvad der mon venter én lige rundt om hjørnet. Efter braget begynder sangen for alvor. Her holder strygerne akkorder som beholder stemningen, og nogle staccatostrygere giver følelsen af nysgerrighed midt i det ukendte vi befinder os i, nogle bjælder føjer til mystikken omkring. Endelig kommer træblæserne og leder os til hovedmelodien, efter lidt tid begynder messingblæserne at melde sig på banen, først sammen med strygerne, men overdøver dem snart, men før de formår at blive til hovedharmonien, bliver strygerne hovedmelodien og træblæserne bliver harmonien. Et par af de høje træblæsere har overtaget bjældernes rolle, og hopper rundt for at vi beholder den her følelse af nysgerrighed, som melodien er vokset. Et par klokker sætter en pause på harmonien et kort øjeblik, før alt blæser op igen, og et par pauker markerer afslutningen på første gennemgang af sangen. De glade træblæsere som hidtil har signifikeret nysgerrighed, er nu udskiftet med en følelse af uvisthed om hvad der er kommende. Faktisk så er det næste der kommer i arrangementet en ny komponeret sektion, så for dem af os der kender sangen er der nemlig uvished i det kommende. Træblæserne får lige lov til at spille hovedmelodien, midt i de ukendte harmonier for en kort stund. Som klokkespil begynder på ny, bliver musikken stille, før vi vender tilbage til sangen som den var først, med de nysgerrige hop nu spillet på strygerne.

"Phantom Forest" er et godt arrangement - næsten fantastisk når sammenlignet med det forrige.

PS1-generationen (1997-2000)

Fra et godt arrangement af en okay fin nok sang, til en sang jeg aldrig har forstået populariteten bag. Jeg kan huske til koncerten at dirigenten Arnie Roth, sagde noget om at publikum gerne måtte synge med på den næste sang, og den latinske tekst ville komme op på storskærmen, hvorefter han bad pianisten spille tre toner - F-F-D - og hele halen jublede, mens jeg bare sad og rystede på hovedet.

"One Winged Angel" er en sang jeg helst ikke vil bruge for meget tid på. Jeg synes sangen fungerer godt hvor den bliver spillet i FFVII, men jeg har aldrig syntes den har fungeret udenfor den placering, og virker altid bare som fanservice - fanservice som virker negativt på mig - så vil ikke tale mere om den sang. Det orkestrale arrangement følger originalen næsten alt for perfekt, det er alt jeg har at sige om det.

For FFVIII spillede orkestret "Don't be Afraid", som er spillets almene kampmusik. Det starter med en trommehvirvel der leder strygerne og messingblæserne i gang til en hvirvel som siger, at nu sker der noget, vær klar til kamp. Med cymballernes brag, ville originalen gå i gang med hovedmelodien, men her er der lige to takter uden at der sker noget, før at strygerne begynder på melodien. Messingblæserne holder pulsen oppe, og træblæserne kører voldsomt i de høje tonedrag, det gør næsten at hovedmelodien bliver gemt væk bag harmonierne, hvilket selvfølgelig ikke er godt. Efter xylofonerne har fået en chance for at være forrest, får messingblæserne endelig lov til at lade hovedmelodien køre uden at blive alt for overdøvet, og selv da xylofonerne igen kommer på, er melodien stadig tydelig nok. Harmonierne bygger op, mens hovedmelodien stadig kører derudaf, indtil pause, et lille mellemspil i strygerne som ikke findes i originalen. Messingblæserne kommer nu frem med melodien igen, mens harmonierne stiger, og så er vi tilbage til hvor vi var for et minut siden, men igen begynder melodien at drukne i harmonierne. Ellers føler jeg ikke at jeg har noget at sige om arrangementet. Måske at jeg synes at afslutningen er ret brat.

Hvad gør man, når man som det eneste menneske i verden, er født med en hale, og forgæves har forsøgt at finde andre personer som én selv? Når man lærer at hele ens liv har været en løgn? At man er én blandt flere skabninger, skabt af en subkreator, til brug som et våben for at destruere den verden man har kendt hele sit liv? Når alt det man har vidst viser sig at være en løgn, og man går i depression? Så er det godt at man har fået sig mange venner på sine mange rejser undervejs, som kommer dig til hjælp, og kan fri dig fra din depression. Det er historien bag "You're Not Alone" - nogle gange bare "Not Alone"

Ligesom FFV's musik har originalen af denne sang en åbningssektion som skaber stemningen - en mørk og fortvivlet, dog håbefuld stemning - som her i arrangementet bliver udskiftet med en ny åbningssektion, som godt nok ikke er lige så værdiløs som for FFV, men dog stadig ændrer sangens stemning. Træblæsernes staccato har en næsten glad lyd, som under hovedmelodien fortsætter hos strygerne, mens træblæserne har en mere livlig version af hovedmelodien, så den glade stemning fortsætter. Stærk kontrast til originalen sombre stemning. Igen det her er en sang som jeg klart foretrækker at høre originalen til, men nu da valget er blevet lavet til at gøre sangen gladere, virker arrangementet så for mig, med det in mente? Den gladere stemning i sangen gør at da arrangementet nærmer sig sin slutning, kan det fulde orkester fremhæve håbet. Arrangementet er fint nok - meget bedre end FFV's - det holder tro til den glade stemning som det startede med, men melodien er den samme som originalen - omend i en gladere dur - og den bliver på intet tidspunkt overdøvet. Det er godt nok.

Igen vil jeg foreslå at lytte til originalen, og bemærk forskellene selv.

PS2-generationen (2001-2006)

Den følgende sang var "To Zanarkand" - eller bare "Zanarkand" - som er hovedtemaet i FFX. Sangen er et klaverstykke, som her bliver understøttet af orkestret. Når de andre instrumenter går ind, forvirrer det næsten min hjerne, og får mig til at tænke på de forskellige versioner af temaet der bliver spillet gennem hele soundtracket. F.eks et minut inde i arrangementet, da træblæserne overtager melodien, rammer de lige det rigtige toneleje for at få mig til at tænke på "The Truth Revealed", som bare er samme melodi - omend spillet af de høje strygere.  Og når strygerne overtager melodien får det mig til at tænke på sektionen omkring 2:48 i "Ending Theme" - selvom det dér er træblæserne som har melodien, sjovt som de er byttet rundt hva'. Jeg har ikke så meget mere at sige, det er et klaverstykke som er blevet arrangeret til fuldt orkester.

Til sidste sang før pausen, brød orkestret den hidtidige rækkefølge, og valgte i stedet at spille et medley baseret på FFII's "Chocobo Theme". Det interessante angående Chocobotemaerne - i forhold til andre sange i serien der går igen - er at musikken er næsten hver gang arrangeret i en ny musikstil. F.eks FFIV har "Samba de Chocobo", FFV har "Mambo de Chocobo", FFVI "Techno de Chocobo", FFVII har både "Electric de Chocobo" og "Cinco de Chocobo" osv. Så et medley der indkorporerer flere af de forskellige musikstile kunne have meget potentiale.

"Chocobo Medley 2012" starter med bjælder og træblæsere i noget jeg ikke kan genkende - ikke engang i harmonierne eller akkorderne som ellers plejer at være tydeligt Chocobo-agtige - selv da messingblæserne kommer på banen næsten et minut inde, kan jeg endnu ikke genkende noget musik. Først halvandet minut inde i arrangementet, høres noget træslagtøj som lyder nogenlunde Chocobo-agtigt. Med det samme kommer messingblæserne og spiller staccato-åbningen på FFV's "Mambo de Chocobo" - inklusive korets "Huh!" - hovedmelodien bliver spillet på stål-tromme, for den der eksotiske mambolyd. Efter endnu et par staccato-blæsere - og flere "Huh!"-ere - er der en slagtøjssolo, mens koret begynder at stave til "Chocobo", derefter nogle stryger-staccatoer som leder til blæsernes staccatovariant af FFXIII's "Pulse de Chocobo". Derefter tilbage til korets staveøvelse, og slut.

Taget i betragtning af hvor mange versioner af "Chocobo Theme" de kunne have brugt, så at de kun bruger to er noget skuffende.

Så var der Pause.

Men derfor behøver der dog ikke at være pause her på bloggen. Næste sang var fra FFXI. Jeg kan personligt ikke huske hvilken sang fra FFXI orkestret spillede, men en forumpost jeg fandt, skrevet et par dage efter koncerten sagde at de spillede "The Vana'diel March", men den er ikke på nogen af de udgivne Distant Worlds album, derimod har de "Ronfaure", som også har en næsten march-agtig rytme.

Da jeg ikke ved med sikkerhed hvad for en af de to det har været der blev spillet dengang, taler jeg bare kort om dem begge.

"Vana'diel March" har stærk percussion med de dybe strygere hele vejen igennem for at holde march-rytmen, en trompet spiller hovedmelodien, og som overgang fra A-sektionen til B-sektionen dukker "Prelude" op, i takt med marchen.

"Ronfaure" var oprindeligt spillet på klassisk guitar, men i det orkestrale arrangement er den helt forsvundet. Hovedmelodien går frem og tilbage blandt de sædvanlige instrumenter, men sangen har mistet noget af sin charme uden guitaren - en tendens vi vil se mere til.

Her begyndte dirigenten Arnie Roth så at tale om, at det nu var første gang at Distant Worlds ville spille musik fra FFXII. Musikken i det spil var nemlig ikke skrevet af Nobuo Uematsu, som alle de tidligere spillede sange var, så de skulle først lige have sikret tilladelse af komponisten Hitoshi Sakimoto. Så her var far og jeg vidner til verdenspremiere på livekoncert med FFXII - og så er det da godt at det var en af de sange jeg rigtig godt kan lide fra det soundtrack 😏 "The Dalmasca Estersand".

Men fordi FFXII's soundtrack på Playstation 2 allerede var optaget af et fuldt orkester, så er der her ikke nogle store afvigelser - andet end at originalen er skrevet til at loope for evigt, hvilket koncerten selvfølgelig ikke kunne gøre. "Estersand" er et glad og energifyldt musikstykke, som faktisk inkorporerer spillets hovedtema (se 0:24; 1:02; 2:14 & 2:51), perfekt til at sætte begejstringen i begyndelsen af spillet.

PS3-generationen (2010-2013)

Ligesom "Estersand", så er "Blinded by Light" skrevet af en anden komponist end Uematsu, og er allerede i originalversionen blevet spillet af fuldt orkester, så her er der heller ikke de store ændringer - i teorien. Ikke nok med at være FFXIII's hovedtema, - melodien er også hovedelement i hovedpersonen Lightning's leitmotif - så er det også spillets almene kampmusik, så åbningens staccato strygere skal vække én til kamp. Messingblæsernes melodi høres tydeligt over harmonierne, men er i sig selv ikke så energivækkende. Som harmonierne vokser, begynder sensationen for aktion også at vokse, indtil at strygerne overtager hovedmelodien i B-sektionen. Men selvom at orkestret følger originalen, så er det som om at det aldrig rigtig formår at skabe den rigtige slagsmålsstemning som originalen har. Når jeg hører dem ved siden af hinanden, tror jeg at jeg kan pege på hvad forskellen er. I originalens A-sektion er percussion stærkere, og giver dermed en større følelse af at det her kræver styrke at overvinde, og som A-sektionen går over i B-sektionen kommer en elektrisk guitar ind, som giver noget ekstra energifyldt fylde i B-sektionen. Originalen har bare mere energi i sig, hvor orkesterversionen næsten føles som - for mangel på bedre udtryk - en søvngænger der forsøger at stå op.

Endelig kom vi så til det sidste spil i hovedserien, som var blevet udgivet i 2012 - selvom FFXIV selv havde problemer efter udgivelsen, og måtte gennemgå en særlig genudgivelse i 2013 - temasangen "Answers" sunget af Susan Calloway og kor. Som aftenens første sang med tekst (rigtig engelsk tekst, ikke latin eller et kor der staver til Chocobo) ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige om den. Jeg har ikke nærstuderet teksten, og som en MMO (Massive Multiplayer Online) er det ikke et spil jeg har haft muligheden for at spille, så jeg er heller ikke sikker på sangens mening i forhold til historien i spillet.

Jeg kan sige at efter første refrain - Suffer (Feel) Promise (Think) Witness (Teach) Reason... etc. - har originalen her en elektrisk guitar til at uddybe harmonierne, som igen mangler hos orkestret.

Ekstranumre

Hey vi kom igennem alle hovedspillene - *host* FFI til FFIII var et medley, jeg er stadig af den mening at det ikke tæller *host* - så derfor spillede orkestret lige hurtigt seriens "Victory Fanfare" 

Så kom vi til de ekstra udvalgte sange/musikstykker, til at fylde resten af aftenens repertoire - se der var da masser af tid til at FFI til FFIII kunne have deres egne numre. Okay jeg skal nok stoppe nu. - Det første bonusnummer var "Theme of Love" fra FFIV

Dette nummer var et af de første kæmpesuccesser i Final Fantasys musikrepertoire, skolebørn i Japan lære at spille denne sang i musikundervisningen. Hvad skal jeg ellers sige, sangen repræsenterer hovedpersonen Cecils kærlighed til hans forlovede Rosa, og spiller i intime øjeblikke mellem dem. Hvor originalen lader til at blive spillet på en fløjte af en art, så har arrangementet her valgt at fokusere på strygerne.

Andet bonusnummer var "Eyes on Me" fra FFVIII, så vi gik fra FFIV's kærlighedsmusik til FFVIII's kærlighedsmusik. Igen, hvis man ikke tæller det midi-ficerede latinske kor i FFVII's "One Winged Angel" med, så var FFVIII det første spil som faktisk havde sange med livevokaler; to af slagsen: "Liberi Fatali" - som USA faktisk den ene gang brugte til synkronsvømning i OL - og "Eyes on Me" sunget af Faye Wong.

"Eyes on Me" er ikke med på nogle af Distant Worlds' fire album, så jeg kan kun linke til en liveoptagelse fra selve koncerten, men jeg kan også linke originalen, så I kan lytte til en god kvalitet.

Det er svært at forklare denne sangs rolle i spillet, uden at skulle gå i detaljer, men kort fortalt: En soldat i Galbadia-imperiet havde et crush på en klaversolist på en bar. Ubevidst for ham havde hun et lignende crush på ham, så de kom til at snakke sammen en aften, indtil at soldaten blev kaldt til tjeneste. De lovede at ses igen snart, men da soldaten aldrig kom tilbage, formoede solisten at han var død, og skrev sangen "Eyes on Me" om ham. Små 20 år senere mødes soldatens søn med solistens datter, protagonisten Squall og deutoragonisten Rinoa, og gennem denne sang fuldbyrder de deres forældres romance. Så sangen der repræsenterer hovedpersonernes kærlighed, handler faktisk om deres forældre... jaeh, FFVIII har et par særlige valg når det kommer til historieformidlingen, men det er stadigt et sjovt nok spil.

Teksten begynder med "Whenever (I) sang my songs, on this stage, on my own", solisten synger om sin tid i baren, og hendes følelser omkring det. "I saw you smiling at me, was it real or just my fantasy", hun synger om at hun bemærker soldaten hver gang han er til stede. "My last night here for you, same old songs, just once more" Hun reflekterer over den sidste aften hun så soldaten, og hendes tanker om, skulle hun gå hen til ham eller ej. "I kind of liked it your way; how you shyly placed your eyes on me. But did you ever know, that I had mine on you" hun bekræfter at hun altid godt vidste at soldaten kun kom til baren for at høre på hende, og at hun selv var tiltrukket af ham.

Det er en god sang som jeg ikke har tænkt mig at analysere fuldt her, måske en anden gang. Distant World arrangementet er baseret på sangens reprise, der spilles over rulleteksterne, men jeg har altid fundet den version mindre fangende end originalen. 

Kan I huske da jeg i starten af den her blog talte om, at Final Fantasy havde musik til en opera? Det var det næste stykke musik som orkestret spillede for os. "Opera  Maria and Draco" - i rockarrangement også kendt som "Darkness and Starlight" - teknisk set er det forkert at kalde operaen i FFVI for ét musikstykke, det er en sammensætning af tre ud af fire operamusikstykker i FFVI, navnlig "Overture", "Aria di Mezzo Carattere" og "Wedding Waltz - Duel". Stakkels "Grand Finale" er blevet glemt i alle arrangementer af operaen, og i stedet erstattet af en reprise af Ariaen - selvom den reprise faktisk bare er sidste strofe der er flyttet fra sangen til sidst i operaen. Det er nok fordi at i spillet blev operaen afbrudt inden duellen var færdig, så da Uematsu skrev en afslutning på duellen til sit rockarrangement - senere genarrangeret til orkester - mente han vel bare at bruge Ariaen sidste strofe passede bedre end sangen som var skrevet til operaens afslutning i spillet.

Hvis man skulle være interesseret til at se operaen i FFVI (i den seneste udgivelse af spillet) så har jeg inkluderet et link til en video, operaen starter 2:08.

Det har vel ikke givet mening at holde en Final Fantasy jubilæumskoncert, hvis ikke man også spillede seriens anthem. "Final Fantasy" var koncertens sidste sang. Oprindeligt var sangen skrevet som "Opening" og spillede som spilleren havde klaret deres første mission og nu var klar til at rejse ud i den store verden i FFI, men - efter at have sprunget FFII over - har det siden FFIII været en fast del af seriens musik, ofte spillet over rulleteksterne - dog FFX og FFXIII sprang ligesom FFII over.

Når far taler om sin koncertopleve siger han, at på et tidspunkt begyndte hele publikum at rejse sig op og klappe og huje, hvorefter han vendte sig til mig, og jeg fortalte at det var komponisten Uematsu selv der kom op på scenen. Jeg kan ikke huske præcist hvornår det var det skete, men jeg formoder at det har været under den sidste sang her. Det ville i hvert fald ikke være første gang han gjorde det. Se f.eks. Tour de Japon-koncerten fra 2004, hvor han kom ud på scenen midt i stykket, og overtog dirigentens rolle. 

Afslutende tanker

Det var så mine minder, om Distant Worlds koncerten i London i 2012. Vi kom hjem sent på eftermiddagen/tidligt på aftenen, om mandagen, kan jeg huske, fordi jeg pørvede at kalkulere i mit hoved om det ville være muligt at nå ind til VUC på Frederiksberg, og komme til japanskundervisning den aften. Det lod sig ikke gøre.

Jeg tænker, at hvis Final Fantasy XV havde været udgivet den gang, ville orkestret nok have spillet, en sang som Somnus 

Interessant ved denne sang, er at den blev skrevet som hovedtema til FFXV tilbage i 2006, selvom at spillet først udkom i 2016 - det er en laaaaaaaaaannnnggg historie, som jeg ikke kommer ind på her - så i teorien kunne orkestret sagtens have spillet den, til koncerten i 2012, men fordi spillet ikke var udkommet endnu, så valgte de ikke at gøre det.

Den sidste ting jeg vil nævne, er et medley fra toeren til seriens 20-års jubilæumsspil - som blev forsinket, og faktisk er 21-års jubilæm - nemlig "Ending Theme" fra Dissidia 012 [duodecim] Final Fantasy. Ja, det er det fulde navn. 

Fordi Dissida-spillet var et jubilæumsspil, så gav det nogenlunde samme mængde screentime for hvert af spillene i hovedserien. Og efter at have gennemført spillet, bliver spilleren belønnet med et medley som bruger omkring 30-40 sekunder på at spille en frase fra hvert spils rulletekstmusik. Hvor det første Dissidia kun fokuserede på FFI-FFX - de spil der var udkommet, da produktionen på Dissidia gik i gang - havde toeren, Dissidia 012, mulighed for at give lidt mere fokus på FFXI-FFXIII, og dermed er alle tretten spil repræsenteret i dette medley.

Dette medley starter med en markering af Dissidias hovedtema, og en kort frase af "Final Fantasy", før at FFI's "Ending Theme" spilles. Det vokser sig stort, og som det bliver stille igen begynder FFII's "Finale". Det efterfølges af FFIII's "The Everlasting World" - mere specifikt, den del der er et arrangement af "The Invincible" - og derefter over i FFIV's "Epilogue" - sektionen der inkorporerer "The Red Wings".  Da når vi til FFV's "Ending Theme" - med fokus på "The Dragon Spreads its Wings" - som spiller for fuldt tryk, mens det efterfølgende FFVI arrangement af "Balance is Restored/Ending Theme" er stille. Her er en stor forskel mellem "Ending Theme" fra det første Dissidia og Dissidia 012, da det første spil brugte "Cyan's Theme"-delen af "Balance is Restored", hvorimod Dissidia 012 bruger "Terra's Theme"-delen af samme sang.

Så går medleyet over til FFVII's "Staff Roll", med den del der fokuserer på "Main Theme of final Fantasy VII", før vi når FFVIII's "Eyes on Me", der efterfølges af FFIX's "Melodies of Life". FFX repræsenteres med "To Zanarkand", og derefter en frase fra FFXI's "Memoro de la Stono" - en frase som også bruges i sangen Distant Worlds, som så er der hvor koncerten har taget sit navn fra. FFXII's repræsenteres af sit hovedtemas leitmotif, men det har ikke et selvstængt nummer på soundtracket, det efterfølges så af FFXIII's "Final Fantasy XIII - The Promise -" som er et stille klaverstykke, til kontrast for FFXII's frembragende hovedtema.

Derefter er resten af medleyet Dissidia's eget hovedtema, som konstant opbygger styrke, indtil at det springer fuldt ud, og så en kort frase af "Final Fantasy" igen før medleyet afsluttes. Dette er en af mine absolut yndlingssange fra hele Final Fantasy serien, den rammer lige perfekt for mig. Jeg har ofte forestillet mig hvordan det ville være hvis FFXIV og FFXV var med i medleyet - jeg går ud fra at FFXIV ville have "Answers" og FFXV "Somnus", da de er deres hovedtemaer - og så et musikstykke fra FFXVI, som efter planen udkommer en gang næste år.

Men det her var en spændende øvelse, at prøve at nærlytte og analysere de orkestrale aarangementer af Final Fantasy's musik, for at finde ud af hvilke nogen jeg kan lide, og hvorfor jeg har en tendens til at lytte nogle af dem frem for originalversionerne. Jeg regner ikke med at lave en sådan øvelse igen - jeg er jo ikke god til musikkundskab - men jeg kan muligvis godt finde på at tale om nogle andre dele af Final Fantasy, hvis jeg kan komme på et godt emne at tale om.