En sammenligning af bibeloversættelser (Juleevangeliet)

Så efter de mange svinkeærinder mine tanker tog i mit sidste blogopslag, er det lykkedes mig at sidde og begynde min komparative analyse af diverse danske bibeloversættelsers formidling af Juleevangeliet - specifikt Luk. 2;1-5

Hvorfor kun til vers fem? Fordi det eneste sted jeg kunne finde Resens oversættelse, kun havde disse fem vers.

Det vil nok være en god idé at starte af med en kort introduktion til hver af de udvalgte bibeloversættelser - ikke at jeg har valgt dem fordi jeg syntes at de var de bedste, men fordi det var dem jeg kunne finde.

1. Christian III.s autoriserede oversættelse af bibelen fra 1550. Dette var den første danske oversættelse af hele bibelen. Det var ikke den første danske oversættelse - der havde været tidligere forsøg på at oversætte Ny Testamente, Salmerne, Mosebøgerne, og enkelte flere - men det var den første med hele bibelen oversat: Gammelt Testamente, Apokryferne og Ny Testamente. Denne oversættelse var oversat efter Luthers tyske bibeloversættelse. Notér, skråstregerne i teksten er en gammel form for komma.
2. Hans Poulsen Resens oversættelse fra 1607, var første gang at den danske bibel blev oversat fra grundsprogene - hebraisk, aramæisk og græsk - men oversættelsen var for tung for den almene borger, så da Christian IV skulle have sin autoriserede bibel, anerkendte han Resens arbejde, men lod en ny oversættelse af Luthers bibel lave. Resens bibel ville blive revideret over de næste 40 år, og nu kendt som den Resen-Svaningske bibel, blev det den mest indflydelsesrige oversættelse i dansk bibeloversættelseshistorie. Ligesom i Christian III.s oversættelse er skråstregerne kommaer.
3. Denne bibeloversættelse fra 1814, fandt jeg på biblen.info, som siger at det er en oversættelse baseret på Textus Receptus - "Textus Receptus er navnet på ca. 30 forskellige trykte bøger, der indeholder teksten til Det Nye Testamente på græsk, og som alle mere eller mindre skamløst kopierer den tekst, Desiderius Erasmus havde udgivet." - og er formentlig en revision af Christian VI.s bibel fra 1740.
4. På samme hjemmeside fandt jeg også den næste tekst. Oversættelsen siger NT 1897, og GT 1919, med kommentaren at NT er oversat 1819 og trykt 1897.
5. Den autoriserede oversættelse af NT fra 1907 fandt jeg også på biblen.info. Alle tre oversættelser, plus en fjerde prøveoversættelse fra 1944, kan læses hér.
6. Den autoriserede oversættelse fra 1948, "lånte" jeg fra min mors natbord.
7. Den autoriserede oversættelse fra 1992, var første gang at hele bibelen blev oversat samtidig, siden Resens oversættelse tilbage i 1607. Det er også den første autoriserede oversættelse siden den Resen-Svaningske bibel, som ikke har bygget på dens tradition, men i stedet er oversat til noget, der måske kunne være mere korrekt? Men det er jo et spørgsmål teologer kan diskutere i årevis.
8. Bibelen på hverdagsdansk, er en oversættelse med fokus på et "ligefremt og letforståeligt dansk sprog", fra forlaget Scandinavia. Første udgave udkom i 1992, men min egen udgave er 2007 oplaget.
9. I 2007 udkom Den Ny Aftale, som er det Danske Bibelselskabs forsøg på en "mundret, nudansk oversættelse" af NT. Senere i 2020 udkom så også Den Gamle Aftale, og samlet er de udgivet som "Bibelen 2020".
10. Den tiende, og sidste oversættelse jeg har fået med her, kommer fra Den Frie Bibel. Denfriebibel.dk er et onlineprojekt, hvor man forsøger at få en oversættelse af bibelen fri fra enhver form for copyright. Den er et forsøg på at få en præcis gengivelse af grundteksten, på et moderniseret dansk. Det sagt, så er arbejdet på GT baseret på 1871-oversættelsen, der skal moderniseres, og hvad NT angår så er 1907-oversættelsen lige så gyldig som den græske grundtekst. Altså med andre ord, så går vi nu tilbage til traditionen der begyndte med Resens oversættelse fra 1607. Den frie bibel er en løbende oversættelse, og det brudstykke som jeg har kopieret, står registreret som at være skrevet 11.01.2022.

Når vi nu taler om den græske grundtekst, så bringer jeg her først teksten, som den står i Novum Testamentum Graece's 28. oplag:

Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις, ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου, ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. Αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. Καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας, ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ, εἰς τὴν Ἰουδαίαν, εἰς πόλιν Δαυίδ, ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ.

Ikke at jeg selv kan græsk, men jeg har siddet med min "Greek-English Dictionary of the New Testament - Revised Edition" fra Deutsche Bibelgesellschaft (c) 2010, og forsøgt at oversætte ord for ord, på et stykke papir - ikke at jeg regner med at skulle lave min egen oversættelse, især ikke da jeg ikke forstår konjugationerne og hvorfor ό, ταις, τη, της, og το alle er former af  den bestemte artikel - engelsk "the" - så regn ikke med at jeg bruger den græske tekst til andet end at fokusere på enkelte punkter i min sammenligning af oversættelserne.

Men nu, de ti danske bibeloversættelsers versioner af Lukasevangeliets kapitel 2 vers 1-5:

1550
OC det *begaff sig paa den tid / at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto / At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste / oc skede paa den tid / der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick / at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad. Da giorde oc Joseph sig rede / aff Galilea / aff den Stad Nazareth / i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem / Fordi at hand vaar aff Dauidz Huss oc slect / At hand skulde lade bescriffue sig til skat / met Maria sin troloffuede Hustru / som vaar *fructsommelig.

1607
Men det begaff sig i de Dage/at der udgick en Befalning fra Keyser Augusto/at all Verden skulde beskriffues. Denne Beskriffuelse vaar den første/som skede/der Cyrenius vaa Landsherre i Syrien. Oc de ginge alle at lade beskriffue sig/huer til sin Stad. Men Joseph gick ocsaa opp/aff Galilæa/aff den Stad Nazareth/til Judæam/til Davis Stad/som kaldis Bethlehem/Fordi han vaar aff Davids Huus oc slect: At hand skulde beskriffue sig/met Maria sin troloffuede Hustru/som vaar Fruchtsommelig.

1814
Men det begav sig i de dage, at en befalning udgik fra keiser Augustus, at al verden skulde beskrives. (Denne beskrivelse var den første, som skede, der Cyrenius var landsherre i Syrien.) Og alle gik, at lade beskrive sig hver i sin egen stad. Men Joseph gik ogsaa op af Galilæa, af den stad Nazareth, til Judæa, til Davids stad, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids huus og slægt, At lade beskrive sig med Maria sin trolovede hustru, som var frugtsommelig.

1819
Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien). Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt), at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.

1907
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

1948
Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig

1992
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den førsste folketælling, mens Kvirinus var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

2007
Hvd.
På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.

DNA.
På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn,

2022
Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. (Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid.

Og opsat side om side, med farvekoder:

	1550	1607	1814	1819	1907	1948	1992	2007		2022
NTG	Chr. 3	Resen	Chr VI?	Aut.	Aut.	Aut.	Mag. 2	Hvd.	DNA	DFB
Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις, ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου, ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. Αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. Καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας, ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ, εἰς τὴν Ἰουδαίαν, εἰς πόλιν Δαυίδ, ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ.	OC det *begaff sig paa den tid / at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto / At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste / oc skede paa den tid / der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick / at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad. Da giorde oc Joseph sig rede / aff Galilea / aff den Stad Nazareth / i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem / Fordi at hand vaar aff Dauidz Huss oc slect / At hand skulde lade bescriffue sig til skat / met Maria sin troloffuede Hustru / som vaar *fructsommelig.	Men det begaff sig i de Dage/at der udgick en Befalning fra Keyser Augusto/at all Verden skulde beskriffues. Denne Beskriffuelse vaar den første/som skede/der Cyrenius vaa Landsherre i Syrien. Oc de ginge alle at lade beskriffue sig/huer til sin Stad. Men Joseph gick ocsaa opp/aff Galilæa/aff den Stad Nazareth/til Judæam/til Davis Stad/som kaldis Bethlehem/Fordi han vaar aff Davids Huus oc slect: At hand skulde beskriffue sig/met Maria sin troloffuede Hustru/som vaar Fruchtsommelig.	Men det begav sig i de dage, at en befalning udgik fra keiser Augustus, at al verden skulde beskrives. (Denne beskrivelse var den første, som skede, der Cyrenius var landsherre i Syrien.) Og alle gik, at lade beskrive sig hver i sin egen stad. Men Joseph gik ogsaa op af Galilæa, af den stad Nazareth, til Judæa, til Davids stad, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids huus og slægt, At lade beskrive sig med Maria sin trolovede hustru, som var frugtsommelig.	Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien). Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad. Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt), at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.	Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.	Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig	Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.	På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.	På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn,	Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. (Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid.

Gennem sammenligning, kan vi her se brugen af ord der går igen. To oversættelser begynder med "Og det [...]", mens seks begynder med "Men det [...]". Men vent det giver kun otte ud af ti oversættelser? Hmm... når det betyder nok intet. Ordet "Ἐγένετο" ("Æghænæto"), som jeg er kommet frem til betyder "Blive/Skete" er blevet oversat "Begav sig" fire gange, og som "Skete" ligeså fire gange. Det giver stadig kun otte ud af ti oversættelser?

Men det er så fordi at Hverdagsdansk og Ny Aftale begge begynder med tidsbestemmelsen, frem for fokuset på at "Det skete". De har måske ment at det ville blive noget klumret og/eller arkaisk dansk, hvilket ville gå direkte imod deres hovedpointe - at give en moderne og letforståelig oversættelse.

Hvad angår selvsamme tidsbestemmelse, tre oversættelser beskriver det som "På den tid", mens de andre syv alle siger "I de dage", "ἡμέραις ἐκείναις" ("emærais ækæinais" "dage de"). Hvilke dage, jo dem hvor otte oversættelser siger at der var noget "Der udgik" fra Kejser Augustus, mens han i en anden oversættelse "Gav". Hvad gav han? Ét "Bud", syv gange "Befaling", én "Ordre", og en enkelt gang "Befalede" han, i stedet for at lade udgå.

Denne befaling gjaldt "Al Verden" seks gange, "Hele Verden" to gange, "Kejserriget" og "Romerriget" hver en enkelt gang. Ordet "οἰκουμένην" (åikåymænen") sagde min ordbog mere betyder noget i retningen af "den beboede verden", altså hele den kendte verden, som svarede til Romerriget, så her var Den Ny Aftale, i så fald den mest korrekte oversættelse.

Befalingen sagde at befolkningen "Skulle beskrives [til skat]" i tre oversættelser, mens de "Skulle skrives i Mandtal" i tre andre, og i de sidste fire gjaldt det en "Folketælling".

"Denne [folketælling] var den første", "Denne første [folketælling]" og "Det var den første [folketælling]" bliver alle brugt tre gange hver, men her adskiller Hverdagsdansks oversættelse sig fra de andre ni, idet den siger at "Denne folketælling foregik før" at Kvirinius' berømte folketælling, som alle de andre oversættelser siger at var denne. Hverdagsdansk forsvarer sin oversættelse med denne fodnote: "Den græske tekst er åben for flere fortolkninger, og på grund af forskellene mellem de græske manuskripter kender vi ikke den oprindelige tekst med sikkerhed. Kan muligvis også oversættes: 'Dette blev den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien' eller 'Denne folketælling var den første, der fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien'." Så selvom at oversættelsen har adskilt sig fra den traditionelle oversættelse, så tør den ikke gå all-in i oversættelsen. Måske har det også noget at gøre med, at vi ikke har nogen historiske beviser og kilder, der kan verificere en potentiel folketælling før den Kvirinius stod for, som vi ved med historiske fakta fandt sted i år 6 e.v.t. - bl.a. ved vi at det kun var en folketælling over Judæa, efter at kong Arkelaos var blevet afsat af Augustus. Folk der boede i Galilæa hørte ikke ind under folketællingen, da det område blev regeret af Herodes Antipas, så hvis Josef og Maria boede i Galilæa, behøvede de slet ikke at blive talt med.

Stavningen af Qvirinivs (som han hed på latin - u og v var ét og samme bogstav dengang) blev først standardiseret med oversættelsen fra 1907. I de tre første oversættelser her, blev han kaldt "Cyrenius", senere blev han en enkelt gang kaldt "Qvirinius" før han endelig fik den moderne version "Kvirinius" som han har i seks af de her oversættelser. Hans okkupation i Syrien er fire gange nævnt som "Landsherre", og to gange hver som "Landshøvding", "Statholder" og "Guvernør".

Folketællingen (beskrives som at den) forlanger at alle "Gik" - fem gange - "Ginge" - en gang - "Drog" - to gange - "Tog afsted" - en gang - eller de "Skulle rejse" - en gang - hjemad mod deres fødselsstavn for at "Lade beskrive sig" - tre gange - "Lade sig indskrive" - seks gange - eller "Blive registreret" - en gang. I tre oversættelser rejser folk hver "Til sin stad", i én er det "[hver] I sin egen stad", fire gange rejser de "[hver] Til sin by", mens det er én gang hver for at de rejser til "Den by, de stammede fra" og "Den by, deres familie kom fra".

Da Josef drog af sted, nævnes det i tre oversættelser at han drog "Af Galilæa af den stad Nazaret", en enkelt siger "Fra Galilæa fra den stad Nazaret", men eftersom at ordet stad er alt for gammeldags, siger tre af de nyere oversættelser "Fra Galilæa fra byen Nazaret" og to andre siger "Fra byen Nazaret i Galilæa", en enkelt dropper helt ordet by, og siger i stedet "Fra Nazaret i Galilæa".

Josef drager til "Judæa" i alle undtagen Christian III.s bibel som i stedet kalder Judæa for "Jøde Land". Her ville jeg ønske at jeg også kunne finde Frederik II.s og Christian IV.s bibler, da de begge er oversat fra samme tradition som Christian III.s bibel er, så jeg kunne undersøge om dette "Jødeland" kun er en del af Christian III.s bibel, eller om det først blev rettet til "Judæa" med Resens oversættelse fra grundteksterne. Men desværre har det ikke været muligt.*

Fire oversættelser kalder destinationen for "Davids stad", og de andre seks kalder den "Davids by". Byen "Kaldes Bethlehem" i seks oversættelser, mens den "Hedder Betlehem" i to andre, og de sidste to omtaler den som "Til Betlehem i Judæa" og specificerer hvor byen ligger.

Men hvorfor drog Josef til Betlehem, jo, ifølge otte af oversættelserne så var det fordi at han var "Af Davids hus og slægt", Hverdagsdansk specificerer hvilken David, nemlig at Josef var "Af kong Davids slægt", og Ny Aftale siger at Josef "Nedstammede direkte fra kong David". Ordet "πατριᾶς" ("patriás") står i min ordbog som "Familie", "Nation" og "Folk", men jeg kan godt se sammenhængen i ordet med andre ord som patriark, eller pater, begge er ord der har med fader at gøre, så jeg tænker at "πατριᾶς" menes at skulle repræsentere en patrilineær slægt mellem Josef og David.

Men Josef rejste ikke alene, han var sammen med Maria (Mariam i den græske tekst) "Sin trolovede hustru" i fire af oversættelserne, men i to andre er hun bare Josefs "Sin trolovede", det var ikke længere nødvendigt at specicere at hun var trolovet til hustru. I de fire resterende oversættelser er Maria for Josef "Sin forlovede". Men Maria var også en vordende moder, seks af oversættelserne beskriver at hun "Var frugtsommelig", en enkelt siger at hun "Ventede et barn". To oversættelser siger at Maria "Var højgravid" og en enkelt at hun "Var gravid", så fødslen hér var altså ikke helt så nærtforstående som i de andre to? Ordet "ἐγκύῳ" ("æghkyó") betyder bare "gravid", så det at Maria var frugtsommelig, virker for mig som om at der har været for meget fokus på at beholde den traditionelle ordlyd helt op til 1948, frem for at anerkende nødvendigheden ved at forny oversættelsen. 

Og det er så det arbejde jeg har fået lavet, og er kommet frem til gennem en sammenligning af disse ti oversættelser, som jeg kunne få fat på. Det kunne have været sjovt at fortsætte gennem hele Juleevangeliet, men som sagt var kun disse fem vers tilgængelige for Resens oversættelse, og jeg syntes at den var vigtig at få med. Ikke kun fordi at den Resen-Svaningske bibel er den mest indflydelsesrige oversættelse i dansk bibeloversættelseshistorie, men også for at jeg ikke havde et kæmpe hulrum i sammenligningen mellem 1550 og 1814 (som muligvis var en revision af 1740).

Håber at det har været et interessant kig gennem den danske bibelhistorie, jeg ved at det var det for mig, i hvert fald.

Så må I have en glædelig jul 💓

*PS. netop som jeg er ved at blive færdig med at skrive dette blogopslag, finder jeg tilfældigvis en video fra danmarkshistorien.dk, om de gamle juletraditioner i 1600- og 1700-tallene, og her er givet et kort glimt af Christian IV.s bibel fra 1633, slået op på Lukas 2.

Det fokuserer desværre kun på de tre første vers, så jeg ville alligevel ikke kunne bruge det i min sammenligning, hvis jeg havde fundet det tidligere. Der står:

"1. Oc det begaff sig paa den tid / at der udgick en Befaling / af Keyser Augusto / At all Verden skulde beskrifuis til Skat.

2. Di denne beskrifuelse vaar den Allerførste / oc sceede paa den tid / der Cyrenius vaar Landsherre i Syrien.

3. Di huer mand gick / at lade beskrifue sig til Skat / huer til sin Stad.

4. ?? giorde oc Joseph sig rede / af ????? [Nazare]th til Jø-???".

Til Jø- tyder på at det besvarer mit spørgsmål fra tidligere, at Christian IV.s bibel også kaldte Judæa for Jødeland, så vi kan vist takke Resen for at Judæa vandt igennem som det korrekte navn på dansk.

Rundt på gulvet: Fra Bibeloversættelser til H.C. Andersen

 Denne blogpost begyndte som - hvad der lignede - en simpel idé om at sammenligne en række danske bibeloversættelser, for at analysere sprogets udvikling i de små 500 år siden Christian 2.s finansierede oversættelse af Det Nye Testamente i 1524, og finde ligheder og om der er - hvad vi i historieforskningen kalder - verbal overensstemmelse, dvs. at de ikke bare siger det samme, men ofte bruger de samme ord. Men det viste sig hurtigt at jeg blev overumplet af mulige bibelanalyseemner.

Jeg havde gjort et lignende stykke komparativt arbejde til Bibelundervisning her i FH Aalborg - ledet af min far - hvor vi over tre uger gennemgik Paulus' brev til menigheden i Galatien. Min far brugte f.eks. mit arbejde da han talte om Åndens frugter i kap. 5, og fremhævede udviklingen i de danske oversættelser.

Men en ting der ærgrede mig var, at udover Christian 3.s bibel fra 1550 - som nu er frit tilgængelig på Bibelselskabets officielle hjemmeside btw - så har det ikke været let at få fat på gamle oversættelser. Jeg har selv Margrethe 2.s autoriserede oversættelse fra 1992, og Hverdagsdansk oversættelsen fra 2007, men måtte "låne" - uden at spørge om lov først - min mors gamle bibel med NT oversættelsen fra 1948. I Bibel-appen på telefonen kan man få 1871 Bibelen, hvor NT oversættelsen er fra 1819.

Men det efterlader jo så et kæmpe hulrum mellem 1550 og 1819, og det der virkelig ærgrede mig var, at stort alle steder jeg søgte om forskellige danske bibeloversættelser, blev den Resen-Svaningske Bibel fra 1647 hele tiden fremhævet som den mest betydningsfulde bibeloversættelse i dansk bibelhistorie, men den var ikke tilgængelig nogen steder - end ikke som en PDF-fil. Oversættelsen som alle autoriserede oversættelser siden 1647 var bygget på, helt frem til 1992-oversættelsen som var den første siden 1607 som i stedet oversatte fra grunden af.

Så jeg lærte at Resen-Svaningske Bibel 1647 var en revision af Hans Svane over Hans Poulsen Resens Bibeloversættelse fra 1607. Resens oversættelse var den første danske bibeloversættelse som i stedet for at oversætte fra Luthers tyske oversættelse, i stedet gik til grundsprogene - hebraisk, aramæisk og græsk - men fordi at Resen havde holdt sig alt for tæt op af originalsprogene, var hans bibeloversættelse ikke særlig letforståelig for den danske almue. Hans Svanes revision af oversættelsen omgjorde den til forståeligt dansk (selvom at forskere mener at Resen nok selv stod for det meste af revisionen i løbet af de 40 mellemliggende år).

Jeg søgte og søgte og søgte, men det viste sig forgæves. Hverken Resens eller Resen-Svaningske oversættelser har været til at finde online - for mig i hvert fald. Det bedste resultat jeg kunne finde var en artikel fra Kristeligt Dagblad om hvorfor at Resens oversættelse både var dårlig og altbetydende for dansk bibelhistorie. På bunden af artiklen var en lille rubrik som sagde "Juleevangeliet ifølge Resen". Jamen, okay så... Hvis jeg gerne ville prøve at lave en sådan komparativ analyse, der inkluderer så mange af de ældste danske oversættelser som muligt, så må valget jo så være Lukasevangeliet kapitel 2. (Mere præcist vers 1-5, for det er alt artiklen gav.)

Så jeg begyndte at samle de forskellige bibeloversættelser jeg kunne få fat på, til at sammenligne med dette korte stykke fra Resens oversættelse. For det meste sagde oversættelserne det samme - på hver sin vis - men Hverdagsdansk oversættelsen adskilte sig fra dem alle på én bestemt façon. "Denne folketælling foregik før den, som fandt sted mens Kvirinius var guvernør i Syrien." Denne oversættelse gik ikke kun imod traditionen der siger at Jesus blev født mens Kvirinius var statsholder/guvernør i stedet for før, men den mindede mig også om en video jeg så sidste jul angående historieforskningen om hvornår det var at Jesus blev født. Jeg fik en idé om hvis der var folketællinger i Judæa før Kvirinius' berømte, kunne de modsigende detaljer i fortællingen om Jesu fødsel, evangelisterne imellem, måske forenes. Og så blev jeg nødt til at undersøge det emne nærmere, for ikke at ende med at sige noget helt fejlagtigt, så jeg sad nu og læste op om Publius Sulpicius Quirinius's tid som guvernør i den romerske provins Syrien, og hvad man ved om den folketælling af Judæa som han stod for. Men så blev jeg også nødt til at læse op om kong Herodes, fordi i Lukas 1:5 står der nemlig "I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias." Men hov kong Herodes den Store døde i år 4 fvt. og Kvirinius' folketælling af Judæa foregik i år 6 evt., så nu blev jeg også nødt til at nærlæse hvad Matthæus skriver.

Efter at de vise mænd (NOGLE vise mænd, der står IKKE tre) rejser hjem udenom Herodes begår han så barnemordet i Betlehem (efter sigende, men det kommer jeg tilbage til). Matt 2:19-23 "Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten  og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.«  Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land.  Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer." Da Herodes den Store døde i 4 fvt. blev hans rige delt mellem tre af hans sønner samt han søster Salome. Herodes Arkelaos blev konge over Judæa og Herodes Antipas blev konge over Galilæa. Så den Herodes der var konge da Jesus blev født jf. Matthæus er helt klart Herodes den Store. Interessant siger Matthæus at Josef ikke rejste hjem til Betlehem, fordi at Herodes' søn Arkelaos var blevet konge over Judæa, men bosatte sig i stedet i Nazaret i Galilæa, selvom at Antipas, kongen over Galilæa, også var søn af Herodes.

En interessant sammenligning mellem Matthæus og Lukas er her, at Josef og Maria hos Matthæus bor i Betlehem, og flytter til Nazaret for at profetien om at "han skulle kaldes nazaræer" kan blive opfyldt,  og hos Lukas bor de i Nazaret og de rejser til Betlehem, fordi profeterne sagde at Messias skulle fødes i Betlehem, før de rejser hjem til Nazaret igen.

Hos Matthæus var årsagen til at Josef og Maria rejste fra Betlehem at en engel advarede dem om at kong Herodes ville den nyfødte Jesus til livs. Nyfødte siger jeg, men det er jo kun på grund af traditionen jeg er opvokset med, der står jo intet om Jesu alder, og da kong Herodes - efter sigende - beordrer barnemordet i Betlehem "lod han alle drenge på to år og derunder myrde", så Jesus har måske været to år gammel da familien flygter til Egypten. Og når jeg siger "efter sigende" når jeg snakker om barnemordet i Betlehem, så er det fordi at Matthæusevangeliet er den eneste skriftlige kilde vi har om begivenheden. De tre andre evangelier nævner det ikke. De samtidige historikere såsom Josefus og Nicolaus af Damaskus har heller intet om det. Josefus er interessant her i det han som jøde ikke kunne lide Herodes den Store, og ikke stod tilbage for at nævne flere af de ugerninger som han gjorde. Så at Josefus ikke har skrevet om en så hæslig tragedie, gør det langt mindre sandsynligt - ud fra et historikerperspektiv - at barnemordet overhovedet fandt sted. I stedet mener forskere, at skrønen er baseret på en begivenhed som vi ved fandt sted, nemlig at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, og eftersom at han var en, lad os sige kontroversiel personlighed, blandt datidens jøder, er den historie blevet udbredt og gjort større, indtil at Matthæus skrev den ned sådan som han havde hørt den.

Det næste emne der fangede mig, midt i læsestoffet var hvordan Kristen litturgi regnede ud hvor mange børn angiveligt blev dræbt i Betlehem. Tal der rangerer fra 14.000 til 144.000 drengebørn. Da jeg læste de tal, tænkte jeg, det var da godt nok nogle høje tal, i forhold til en mindre landsby for 2000 år siden, som nok næppe har haft mere end højst et par hundrede indbyggere. Historien om at kong Herodes henrettede tre af sine sønner, udviklede sig til at han henrettede 144.000 drengebørn. Ja, dette fik mig til at tænke på citatet "Det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!". Og da mine planer om at lave en komparativ analyse af danske bibeloversættelse nu havde ledt mig til H.C. Andersens eventyr sagde jeg stop! Hvis jeg ikke begynder at skrive nu, vil kun Gud vide hvor jeg ender med at havne op henne.

Jeg undskylder at dette blogoplæg er over det hele, men det var sådan mine tanker fløj rundt, og jeg håber, at nu da jeg har skrevet dem ned, kan jeg gå i gang med den komparative analyse, uden for mange forstyrrende tanker, og have det oplæg klar inden julen er ovre.