Opgaven omhandlede tilstedeværelsen, eller manglen af samme, på Thulebasen i Grønland.
Her giver jeg nu alle mine notater jeg lavede til opgaven, inden jeg kunne begynde at skrive.
_______________________________________________________________
Atomvåben i Thule?
På grundlag af en kildekritisk analyse af de gengivne
tekster ønskes en drøftelse af:
1)
Hvilken opfattelse havde amerikanske og danske
myndigheder af USA’s ret til at have kernevåben i Thule i 1957 eller før;
2)
Havde de amerikanske myndigheder faktisk udstationeret
kernevåben på Thulebasen i 1957 eller før;
3)
Jens Brøsteds opfattelse af spørgsmålet om
amerikanske kernevåben i Thule.
Tidslinje og tekstnoter
1951
27. april: T2; Ole
Bjørn Kraft, konservativ udenrigsminister i VK regeringen 1950-53, og Helen
Eugenie Moore Anderson, amerikansk ambassadør i 1949-53, underskriver
grønlandsoverenskomsten. Den Danske Rigsdag underskriver overenskomsten den 8.
juni, og traktaten træder umiddelbart i kraft.
Grønlandsoverenskomsten.
Danmark og USA har indgået en aftale om NATOs rolle i sikkerheden af det
Nordatlantiske traktatområde, herunder Grønland, med følgende artikler:
I.
For at fremme stabilitet og velfærd i
Nordatlanten, har DK og USA forenet deres kræfter for bevarelse af sikkerhed,
og evne til at modstå væbnet angreb, og hurtigst muligt løse de opgaver i
Grønland som de ifølge NATO-planer har ansvaret for.
II.
USA som medlem af NATO skal kunne bistå DK i
forsvaret af Nordatlanten, da DK ikke er i stand til selv at stå for den.
1.
Begge parters nationalflag skal vaje over
forsvarsområderne
2.
Det aftales løbende hvem af de to parter der
p.t. der har ansvaret for drift og vedligeholdelse.
3.
Når USA står for vedligeholdelsen:
a)
Den danske øverstkommanderende i Grønland, kan
knytte dansk militært personel under kommando af en officer med hvem den
amerikanske øverstkommanderende skal rådføre sig i alle sager der omhandler
danske interesser for lokale anliggender.
b)
Uden indskrænkning af DK’s suverænitet, skal USA
være berettiget til inden for et sådant område samt luftrummet derover og de
tilstødende farvande:
-
Forbedre, og indrette området til militært brug
-
Opføre, installere, vedligeholde og drive
anlæggene, herunder også til vejr- og forbindelsestjeneste, og oplagre
forsyninger
-
Stationere personel og varetage disses sundhed
og velfærd
-
Træffe foranstaltninger til områdets beskyttelse
og indre sikkerhed
-
Etablere og vedligeholde postforbindelser og
varelagre
-
Kontrollere al trafik som foretages af fartøjer,
under tilbørlig hensyntagen til de forpligtelser, der påhviler DK’s regering på
sø- og luftfartens område
-
Forbedre og uddybe havne, kanaler, indsejlinger
og ankerpladser.
c)
DK forbeholder sig ret til at benytte et
forsvarsområde i samarbejde med USA i forbindelse med forsvaret af Grønland og
Nordatlanten, og dér opføre anlæg og foranstaltninger som ikke er til gene for
USA.
4.
Når DK står for vedligeholdelsen:
a)
USA’s regering kan knytte amerikansk militært
personel som den danske øverstkommanderende skal rådføre sig med i alle sager
der omhandler amerikanske interesser for lokale anliggender i henhold til
NATO-traktaten
b)
I samarbejde med DK og uden denne godtgørelse
kan USA i forbindelse med forsvaret af Grønland benytte et sådant
forsvarsområde og opføre sådanne anlæg og iværksætte foranstaltninger som ikke
er til gene for DK
III.
N/A
IV.
N/A
V.
3) USA har frit adgang til, at overflyve og
lande på et hvilket som helst område i Grønland, herunder de grønlandske
territorialfarvande, uden andre indskrænkninger.
VI.
N/A
VII.
1) Enhver form for materiel, udrustning og
forsyninger til det amerikanske personel, skal være toldfri
2) Ingen amerikansk statsborger i Grønland, eller deres familie, skal
betale skat til DK
VIII.
N/A
IX.
N/A
X.
Bestemmelserne i artiklerne VII, VIII og IX kan
afløses af nye overensstemmelser mellem de to regeringer hvis de viser sig
uegnet til anvendelse på grønlandske forhold
XI.
Al ejendom som er tilvejebragt i Grønland af
USA’s regering, skal forblive USA’s ejendom. Alt inventar kan fjernes uden
begrænsning. Ingen amerikanske områder og anlæg behøves blive efterladt i samme
stand de blev stillet til rådighed
XII.
Ved ikrafttrædelsen af denne overenskomst skal
overenskomsten om Grønland undertegnet i Washington 9. april 1941, ophøre med
at være i kraft
XIII.
1) Intet i nærværende overenskomst skal kunne
fortolkes som havende indflydelse på kommandoforhold
2) Fortolkningsspørgsmål, som måtte opstå vedrørende anvendelsen af
nærværende overenskomst, skal henvises til DK’s Udenrigsminister og USA’s
ambassadør i DK
3) I tilfælde af at en af parterne engang vil mene at ændringer i
overenskomsten måtte være nødvendige, er de to regeringer enige om velvilligt
at overveje enhver henvendelse. Enhver sådan ændring udkræver fælles samtykke
XIV.
1) Denne overenskomst afsluttes under
forudsætning for den danske Rigsdags godkendelse. Den træder i kraft den dag,
på hvilken meddelelse om sådan godkendelse gives regeringen i USA
2) Overenskomsten skal forblive i kraft i samme tidsrum som den
Nordatlantiske traktat
Undertegnet i København i to eksemplarer på dansk og
engelsk, begge tekster af lige gyldighed.
1952
22. – 26. december:
Præsidenten og forsvarsministeren indleder en undersøgelse ”med henblik på
bygning af opbevaringsfaciliteter for atomvåben [XXX]”
1953
Januar: T3;
U.S.A.F. fremlægger sit planlægnings- og budgetprogram angående brug og større
udrustelse af oversøiske baser frem til 1956, herunder Thulebasen. ”1009
Special weapon SQ DET” virker som det vigtigste at udplukke i denne tekst.
Uddrag af U.S.A.F.’s planlægnings- og budgetprogram januar
1953; jf. nedenstående skema
2. februar:
Udenrigsminister Freeman Matthews skriver til forsvarsminister Charles E.
Wilson ”at baseaftalerne [XXX] er adækvate til at omfatte” den anførte
udbygning og deployering ”til disse steder”.
11. februar:
(US)Forsvarsministeren meddeler forsvarskommandoen om State Departements
resultater, og beder om orientering om hvornår deployeringen af ikke-nukleare
komponenter er umiddelbart forestående.
Maj: Thule
fangerbefolkningen bliver tvangsflyttet.
8. august: Brev
til formanden for Atomenergi Kommissionen med revideret liste over nukleare
komponenter, som skal overdrages til forsvarsministeriet. (Dokumentet rykker
datoen for udstationering frem, men bekræfter ikke, at den har fundet sted).
1955
T4: Indberetning om TAB. SAC har stationeret et
liaison-team, og TAB er erklæret den næstvigtigste base udenfor USA. Basen skal
kunne yde nødvendig støtte til 30 bombefartøjer type B-36 med ledsagende
transportluftfartøjer type C-124, eller til 45 bombeluftfartøjer type B-47 med
20 tankluftfartøjer type KC-97. Herefter følger så en række beretninger om
hvilke og hvor mange luftfartøjer der har besøgt basen mellem 29. oktober 1954
og 25. februar 1955.
I sommeren 1954 er opført et ”Special Storage Area”, som
skal opmagasinere atom-ammunition. Et lignende atom-ammunitionsområde kan
findes på Goose Bay Air Force Base i Labrador.
Militærkommando, internt med fakta. Hvis amerikanerne havde
opbevaret atomvåben i 1955, giver det så mening at der var så stærke
diskussioner internt i USA om mulighederne for atomvåben i Grønland i 1957.
1956
30. juni: T5;
omtales et communiqué fra 9. januar 1952
Notits om våbenudskiftning, som på amerikanernes side er
foretaget i henhold til Grønlandsoverenskomstens art. II (3)(b), om at USA i
almindelighed kan indrette, installere, opføre og vedligeholde hvad de vil af
materiel. Den 9. januar 1952, indgik
Truman og Churchill en aftale om at amerikanske kernevåben i Storbritannien
ikke ville blive brugt i krig, uden godkendelig samtykke fra briterne. En pressemeddelelse
nævner at det samme gælder for TAB, men der har ikke været nogen officiel
henvendelse til USA i denne anledning. William McIlquham Schmidt, fuldmægtig i
P.J.V. skønner at der ikke opstår spørgsmål om dansk godkendelse, da der er
tale om forsvarsvåben og ikke V1 eller 2 angrebsraketter.
Hvorfor sidder en embedsmand og bruger tid på en journalists
artikler? De ved nok godt at de vil blive kontaktet. Der en der skriver, og så
er der en der mener at der er grund til at korrigere, der er det her mere
pragmatiske i dét.
1957
Strategic Air Command (SAC) overtager fuld kontrol med
Thulebasen.
29. maj: Stats-
og Udenrigsminister H.C. Hansen erklærer i Folketinget angående USA’s ønske om
kernevåben i NATO territorier ”Skulle et sådant tilbud komme til at foreligge,
er det ud fra de foreliggende forudsætninger regeringens opfattelse, at det
ikke bør modtages.”
21. juni: Brev
angående introduktion og opbevaring af SAC og luftforsvarsvåben på Thulebasen,
jf. T7
6. august: Brev
til ambassadør Peterson fra Defense Department jf. T8
12. august:
Besvarelse af 6. august. Gantenbein foreslog at den bedste måde at fortsætte
ville være at uformelt indspørge den danske regering om den ville foretrække at
få det at vide.
15. august: T6:
Memorandum om fremtidsplanerne om at oplagre atomvåben på baser i udlandet. Da
der ikke er nogen klausuler om at det er strengt forbudt i nogen af aftalerne,
med undtagelse af Bermudatraktaten fra 1941 (før atomvåben), mener Raymund T.
Yingling at man kan parafrasere ordlyden til at tillade oplagring af atomvåben.
Og om det er klogt at begynde at gøre det uden at spørge de lokale myndigheder
til råds først.
23. august: T7; Brev
fra Murphy til Sprague; omtale af et brev fra 21. juni (Brev angående
introduktion og opbevaring af SAC og luftforsvarsvåben på Thulebasen)
Brev fra (USA) Udenrigsministeriet til (USA)
Forsvarsministeriet, om muligheden for at holde atomvåben på dansk territorium
hemmeligt. Det fortælles fra ambassadør Peterson i Danmark at den danske
befolkning forholdsvis er imod enhver form for atomvåbenlagring indenrigs, og
den danske regering vil gerne vide hvis der bliver stillet kernevåben til
rådighed i Thule, men vil ikke vide noget officielt.
8. oktober: Brev
”angående introduktion og opmagasinering af kernevåben på Thulebasen i Grønlad”
22. oktober: T8;
Brev fra Gerard Smith til Ambassadør Peterson i KBH; omtale af brev fra 6. august (Brev omhandlende Defense
Departments ønske om opbevaring af atomvåben for SAC og forsvarsformål på TAB),
og besvarelse af samme den 12. august (Gantenbein foreslog at den bedste måde
at fortsætte ville være at uformelt indspørge den danske regering om den ville
foretrække at få det at vide.)
Gerard Smith “special assistant for atomic energy matters”
skriver til den amerikanske ambassadør I Danmark, om at planerne om at placere
kernevåben i Thule skrider fremad, og ambassadøren, Valdemar Peterson, selv må
bedømme vigtigheden i at fortælle sagen til den danske regering, som ikke vil
vide noget officielt.
23. oktober:
Statsminister H.C. Hansen afviser forlydende om drøftelser om stationering af
langtrækkende raketter i Grønland.
13. november:
Ambassadør Peterson besøger statsminister H.C. Hansen, og snakker om den mulige
opmagasinering af ”en speciel slags forråd af ammunition”, i Grønland.
16. november: T9;
”H.C. Hansen-papiret”. Ambassadør Peterson har besøgt stats- og
udenrigsminister H. C. Hansen, og talt om USA’s planer om at opbevare ’særlige’
våben i Grønland. Ingen større uddybning er fundet sted, Hansen giver ikke
flere kommentarer om sagen. At H. C. Hansen ikke giver flere kommentarer, kunne
betyde at han ikke har villet stille spørgsmålet for Folketinget, da der
sandsynligvis har været en generel holdning imod spørgsmålet, og kunne komme i
problemer hvis spørgsmålet kom op.
Undgår selv at tolke, ved bare at citere aftalen. Kommer
ikke med nogle reelle planer. ”Hvad jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af.”
26. november: T10;
Brev fra Murphy til Sprague; omtale af brev fra 8. oktober (”concerning introduction and storage of nuclear weapons at Thule
Air Force Base in Greenland”); henvendelse til T7
Brev fra (USA) Udenrigsministeriet til (USA)
Forsvarsministeriet, om opdateringerne fra den danske ambassadør, hvordan de
har fået grønt lys fra statsministeren, men intet vil blive offentliggjort, for
at varetage forbindelserne mellem de to regeringer uden fare for at ophobe
befolkningen.
1958
Ifølge Note 16 i Brøsteds tekst, lader det til at
udstationeringen er begyndt i 1958. De amerikanske myndigheder gav information
til det danske udenrigsministerium om udstationering i 58 og igen i 60’erne.
18. april: T11; Hans
Christensen fuldmægtig i Udenrigsministeriet (Fuldmægtig er den laveste faste stilling, den højeste er
departementschef) skriver om en artikel i NY Times; Der findes i Grønlandsoverenskomsten ikke holdepunkt for at de
amerikanske myndigheder skal give de
danske myndigheder besked, men et argument kan blive gjort i artikel II (3)(b) om
at den amerikanske benyttelse skal
ske uden indskrænkning i DK’s suverænitet.
Da de amerikanske myndigheder fortalt den danske regering om planerne til at
opbevare atomvåben i Grønland, omend uofficielt, 2 NIKE-raketter med
atomladning, tyder det på, at amerikanske myndigheder anså en dansk godkendelse
for nødvendig. Erik Skram Nielsen tilføjer et håndafskrift ”Er det
hensigtsmæssigt set fra et dansk synspunkt?”, han er senere avanceret frem i
systemet, han har forstået systemet.
1959
25. august: T12; Dagbogsnotits
af Jens Otto Krag, hvori han beklager at regeringen havde aftalt med amerikanerne
om atomvåben i Grønland, udenom det Udenrigspolitiske Nævn, som ellers siden
1953 havde været en Grundlovsfæstet regel, om alle udenrigspolitiske
anliggender. Krag spekulerer om muligheden for at fremkomme alle oplysningerne
fra Washington.
1964
13. januar: Et B-52
bombefly styrter ned i det vestlige Maryland, USA
17. januar:
Notits, om gennemgang af ”akterne”, undersøgelse om dansk-amerikansk
”forståelse” om, at USA-fly under øvelsesflyvninger over grønlandsk område ikke
måtte medtage A-bomber.
20. januar:
P.J.IV. kontorchef, Per Frellesvig, responderer til departementschef Eske Bruns
ovenstående spørgsmål.
1966
Et bombefly styrter ned i Spanien og medfører radioaktiv
forurening.
1967
16. november:
T13; Der er blevet rapporteret 2 nødlandinger i Thule, i løbet af det forgangne
år (1967), af kampfly med kernevåben om bord. Efter bestemmelser fra 1.
september 1955 må kampfly fra NATO-lande gerne lande uden indhentelse af
tilladelser af diplomatisk vej i danske områder. Men gælder ikke for
overflyvning af og landing på Færøerne og i Grønland. Her gennemgås også
nogle af reglerne i grønlandsoverenskomsten fra 27. april 1951: De Forende
Staters luftfartøjer har ”adgang til at overflyve og lande på et hvilket som
helst område i Grønland, herunder de grønlandske territorialfarvande, uden
andre indskrænkninger end sådanne, hvorom der måtte blive opnået enighed” De
danske myndigheder kender intet til, om amerikanerne flyver rundt og lander i
Grønland med atomvåben. Forfatteren er lidt forbløffet over at spørgsmålet om
amerikanske overflyvninger med atomvåben først nu begynder at dukke op, da det
ellers var mere sandsynligt i perioden før interkontinentale raketter. Hvis
offentligheden begynder at spørge hvorfor amerikanske atomfly lander på dansk
territorium, så henviser han til svaret: USA beskytter Vestens sikkerhed, og
der er for få flyvepladser i det arktiske område, så nogle gange bliver de nødt
til at lande i Grønland.
1968
Vietnamkrigen, Ungdomsoprøret, og befolkningens opinion om
atomspørgsmålet, har rykket ved meningerne.
Søndag 21. januar kl.
16:39 lokal tid (21:39 dansk tid) styrter et amerikansk B-52 bombefly med en
last af fire brintbomber ned på havisen nær Thule.
Mandag 22. januar:
T14; Udenrigsminister Hans Tabor, udtaler sig kl. 17.10 og Statsminister Krag,
kl. 17.40, begge om amerikanske overflyvninger i Grønland baseret efter
muligheden angivet i T13.
Tirsdag 23. januar
Folketingsvalg
27. januar: T15;
USA’s State Department er ikke imponeret over Tabor og Krags udtalelser, og
dansk ambassadør i Washington, Torben Rønne, får nogle guidelines at videregive
til den danske regering af det amerikanske udenrigsministeriums afdeling for
europæiske anliggenders leder John Marshall Leddy. Alle senere mulige
udtalelser om kernevåben på grønlandsk territorium skal først drøftes med de
amerikanske myndigheder inden at de bliver offentliggjort. USA vil helst af
sikkerhedsmæssige årsager, ikke bekræfte/afkræfte placering af atomvåben på
nogen af deres hemmelige baser. Der gøres opmærksom på H.C. Hansen-papiret.
1. februar: T16;
Udenrigsministeriel notits, set af Udenrigsministeren og af Udenrigsråden
(Janus Paludan), omhandlende John Leddys samtale med Torben Rønne (T15)
1995
T1;
Det vil
også gøre godt at forklare hvorfor jeg har valgt at lade være med at bruge
diverse tekster hvis så.
B-36 = Convair
B-36 Peacemaker; var det største trykbordsdrevne fly i eksistens. Opererede i
perioden 1949-59, kun brugt af amerikanerne. Det længste vingefang på noget
kampfly til dato. Det første bombefly med kapaciteten til at fragte et hvilket
som helst kernevåben i det amerikanske arsenal uden yderligere modifikationer
til flyet. B-36 kunne flyve interkontinentalt uden genopfyldning, og var det
primære køretøj til kernevåbensfragtning brugt af SAC indtil det blev udskiftet
af det jetmotorerede Boeing B-52 Stratofortress fra 1955.
C-124 = Douglas
C-124 Globemaster II, kælenavn ”Old Shaky”; var et tunglastfragtfly. Det
primære tungløft transport for USAF og MATS (Military Air Transport Service) i
løbet af 1950’erne og de tidlige 1960’ere.
B-47 = Boeing
B-47 Stratojet; var et langdistance, seksmotordrevet bombefly designet til at
flyve ved høj subsonisk fart, og ved ekstrem højde for at undgå fjendtlige fly.
Hovedmissionen var at kaste kernevåben over Sovjetunionen. Udviklingen af B-47
revolutionerede postandenverdenskrigsflyudviklingen, og hjalp til udviklingen
af de moderne jet airliners. Flyet så aldrig kamp, men forblev et tegn på SAC’s
bombeflysstyrke gennem slut 50’erne og de tidlige 60’ere. Det blev også brugt
til en række andre missioner såsom fotografisk- og elektronisk spionage.
KC-97 = Boeing
KC-97 Stratofighter; var et fly designet til at kunne genopfylde brændstof hos
andre fly i luften. Det øvre dæk kunne holde store laster. Jetbrændstof til at
opfylde andre fly befandt sig i tanke på det nedre dæk.
B-52 = Boeing
B-52 Stratofortress; langdistance, subsonisk jetdrevet strategisk bombefly. Har
været i brug siden 1955. Kapacitet op til 32000 kg våben, og kan gå 14080 km
uden luftbåren tankopfyldning. Designet til at bære atomvåben, flyet erstattede
B-36. Efter at være blevet opgraderet mellem 2013 og 2015, forventes flyet nu
at være i service frem til 2040’erne.
Persongalleri
Erik Andersen: Stilling underordnet
Schmidts i P.J.V.
Helen Eugenie Moore Anderson: (1909-97) Amerikansk ambassadør i Danmark 1949-53
William McCormick Blair Jr.: (1916-)
Amerikansk ambassadør i Danmark 1961-64
Niels Boel: 1967 kontorchef i P.J.V.
Eske Brun: (1904-87) Landsfoged i
Grønland 1932-36 og 39-45. 1949 direktør i Grønlands Styrelse. Departementschef
1950-64
Hans Christensen: I 1958 fuldmægtig i
P.J.V.
Poul Fischer: direktør for
udenrigsministeriet 1961-71
Per Frellevig: 1967 kontorchef P.J.V.
James Watson Gantenbein: (1900-60)
Charge d’affaires ved den amerikanske ambassade i København
Hans Christian Svane Hansen: (1906-60) Socialdemokratisk
politiker. MF 1936-60, finansminister 1945 og 47-50, udenrigsminister 53-58,
statsminister 55-60.
Poul Hansen: (1913-66)
Socialdemokratisk politiker. Forsvarsminister 1956-62, derefter finansminister.
Poul Hartling: Venstrepolitiker
tiltrådte som udenrigsminister efter at Krag og Tabor trådte tilbage i 1968.
James B. Knapp: Oberst U.S.A.F.
Ole Bjørn Kraft: (17. december 1893 -
2. december 1980) Konservativ politiker. 1950-53 Udenrigsminister i
VK-regeringen
Jens Otto Krag: (1914-78)
Socialdemokratisk politiker, MF 1947-73. Handelsminister 1947-50, økonomi- og
arbejdsminister 53-57, minister for udenrigshandel 57-58, udenrigsminister
58-62, statsminister 62-68 og 71-72
Aksel Larsen: (1897-1972)
Repræsenterede 1932-58 DKP i Folketinget, brød derpå med partiet og dannede SF
John Marshall Leddy: (1914-97) Leder af det amerikanske udenrigsministeriums
afdeling for europæiske anliggender 1965-69
Robert Daniel Murphy: (1894-1978) ”Deputy Under
Secretary for Political Affairs” i Udenrigsministeriet. Næstøverste i
Udenrigsministeriets afdeling for ”politiske sager”.
Charles T. Myers: Lieutenantgeneral
chef for N.E.A.C.
Janus Paludan: 1967 Afdelingsleder i
P.J.V.
E. Franch Petersen: Forbindelsesofficer
på Thulebasen omkr. 1955
Valdemar Peterson: (1903-83) Amerikansk
ambassadør i Danmark 1957-61
Dean Rusk: (1909-94) Amerikansk
udenrigsminister 1961-69
Torben Rønne: (1919-73) Kontorchef i
Udenrigsministeriet (P.J.V.) 1959-62, dansk ambassadør i Washington 65-71,
direktør for Udenrigsministeriet 71-73.
William McIlquham Schmidt: 1956 fuldmægtig i P.J.V. (Udenrigsministeriets
Poltisk-Juridiske Afdelings 5. kontor – ”NATO-kontoret”)
Axel Serup: I 1958 Kontorchef i P.J.V.
Gerard Coad Smith: (1914-94) 1950-54 ”special assistant” ved Atomenergikommissionen.
1954-57 ”special assistant for atomic energy matters” i det amerikanske
udenrigsministerium.
Mansfield Daniel
Sprague: (1910-2006) ”Assistant
Secretary of Defense, International Security Affairs” i Forsvarsministeriet. Leder
Forsvarsministeriets kontor for ”internationale sikkerhedsanliggender”.
Robert T. Stevens: (1899-1983)
Amerikansk hærminister/Secretary of the Army 1953-55.
Nils Svenningsen: (1894-1985) Direktør
for Udenrigsministeriet 1941-45 og 51-61
Hans Tabor: (1922-2003) Karrierediplomast,
udenrigsminister 1. oktober 1967-2. februar 1968
Raymund T. Yingling:
Folkeretsekspert i Udenrigsministeriet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar