I'm sleeping my day away!

Frelsens Hærs Landslejr for børn og unge 2017 er nu overstået. Jeg var inviteret med som Ungleder, dvs. som en voksen uden lederansvar, men med opgave at holde øje med deltagerne at der ikke skete ballade, såvel som at blive tildelt nogle opgaver på lejren.
Jeg var blevet spurgt om jeg kunne stå vagt i Springsalen (lejren foregik på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, 3-9. juli), og til Fritidsspil, såvel at tage nogle billeder i løbet af lejren. FHB&U havde lovet at medbringe et kamera, som jeg kunne bruge til at tage billeder med, men havde glemt en oplader til kameraet, så jeg var nødsaget til at bruge mit videokamera, som jeg kun havde taget med for sjovs skyld, og derfor selv ikke havde en oplader med til det; så det handlede om at spare på batteriet så længe som muligt. Men æh, c'est la vie, den slags sker jo, når alle har haft travlt. Vi måtte bare tage det som det kom, hvis batteriet døde, nåh ja, den tid den sorg.

Et nyt eksperiment på lejren i år, var "gruppesnakke" på værelsesafdelingerne for deltagerne og deres puttevagter, om hvor'n deres dag var gået. På min gang var vi alle enten ledere eller ungledere, så vores snakke handlede for det meste om at påvirke børnene i en positiv retning. De sidste aftener begyndte vi at tale om hvor trætte vi efterhånden var blevet; nogle havde gerne ønsket at lejren kunne være to uger lang, men blev hurtigt nedstemt grundet trætheden hos resten. Jeg, som historiker, nævnte da nogle af de informationer jeg har læst i 'Haab For Alle', gammelt Frelsens Hær magasin udgivet hvert kvartalår, hvori der stod noget om børnelejrene i 40'erne og 50'erne; især Baggersmindelejren hev jeg frem som eksempel, og fortalte hvor'n Slumsøstrene dengang modtog mellem 70 og 100 børn, en gang i maj, og passede dem en hel måned, inden de blev sendt hjem, og ver klar til at modtage det næste læs børn til den næste måneds lejr, og igen måneden efter.
De klarede at være sammen med så mange børn, 3 måneder i træk, og her var vi trætte efter kun én uge? Ungdommen nu til dags, tsk, tsk, tsk.
(Jeg kan lave den joke, fordi jeg selv var blandt de trætte; af de første 44 timer der er gået efter jeg er kommet hjem, har jeg sovet i hvert fald 20 af dem.)

Jeg er ikke sikker på hvorfor, men jeg besluttede mig for at skrive en dagbog i løbet af lejren, lidt ligesom jeg gjorde til Forvandlet Misisonsturen til Tjekkiet; men hvor jeg på Missionsturen nedskrev alle begivenheder som de foregik, med tidsangivelser og det hele, valgte jeg denne gang at lave en mere almindelig dagbog, hvor jeg skrev dagens vigtigste begivenheder om aftenen, just før jeg lagde mig til at sove:



Søndag den 2. juli
"Jeg er ankommet til Vojens og er nu gået i (køje)seng.
De tre piger fra USA hedder Shante, Gabriella og Hannah. Hannah blev syg lige efter aftensmaden og har været på sit værelse hele aftenen.

Gert holdt et "Ungledermøde" - Gennemgik lejrreglerne og FHB&U's Børnebud. Hvad der står i håndbogen jeg blev tilsendt på mail.

Resten af aftenen gik med Basket i Hallen og hygge i Springsalen.

Fik at vide af Denice, at jeg åbenbart ikke skal have vagt i Fritidsspil; hun kom til at lægge alle mine vagter i Springsalen, men har først opdaget det nu. Det går jo nok."


Mandag den. 3. juli
"Har sovet elendigt, madrassen var stenhård.

Jeg tog tjansen med at stille folks bagage i Lobbyhjørnet, som deltagerne ankom.
- Bussen fra Kjøvenhavn havde problemer med batteriet.

Programmet blev udskudt så meget at alle pauserne blev sløjfet, og alle tre tilvalg blev forkortet.

Jeg forsøgte at leve min rolle som (ung)leder ved at lede nogle af de små ind til underholdning, som ellers sagde sig imod. Men ellers har jeg holdt mig lidt tilbage, og ikke stå i vejen.

Som noget nyt på lejren, er lederne begyndt at have Gruppesnakke om hvor'n ens dag er gået.

pt. sidder jeg og lytter til at lovsangsgruppen øver, men bør nok snart gå i seng."


Tirsdag den 4. juli
"Der var Rundbold (og Fodbold -_-) ude på den store plæne. Jeg havde allerede været til dans og efterfølgende bad, så jeg var ikke meget begejstret for obligatorisk sport. Fandt et smuthul som dommer.

Underholdningen var en stor konkurrence med de store kontra de små; mærkeligt som der var nogle små der var højere end de store. [Note 11/7: dvs. nogle voksne legede at de var blandt de små]

Jeg havde min første vagt i Springsalen samen med Patrick lige efter underholdning, det var mere motion end Rundbold, men, bortset fra en enkelt episode med to der kom op at slås, var det en god oplevelse."


Onsdag den 5. juli
"Der var svømmehal for de 7-11 årige, og for 12+ kom der to instruktører og underviste lidt springgymnastik. Pudegraven var lukket mens de blev undervist.

Til Ungdomskirke så vi en musikvideo og snakkede derefter om indholdet som et muligt billede på Guds forhold til mennesker.

Nogle nægtede at gøre deres opvasketjans så jeg måtte melde mig som frivillig. Som ungleder repræsenterer jeg jo FHB&U, og skal forestille at være en rollemodel for de mindre deltagere.

Her til aften blev der danset Lancier i Spejlsalen, det var noget af et syn."


Torsdag den 6. juli
"Er endelig ved at have styr på dansen i tilvalg 2, jeg skal stadig køre den langsomt igennem og stoppe op for at tænke om hvad det næste trin er men jeg kan nu alt hvad vi har lært; mangler vist stadig små detaljer og en afslutning vil jeg formode.

Cecilie og Maria stod for talentaften til underholdningen. Af "ikke-sang"-optrædender var der en tryllekunstner, en breakdancer, og en stemmekender. Denice bad mig om at filme Rachel under endes optræden, men nu er batteriet så godt som dødt, så jeg kan ikke så let fortsætte min tjans som fotograf. Må bare tage det som det kommer, kan godt lidt endnu, hvis jeg er hurtig til at tage billederne lige efter kameraet bli'r tændt."


Fredag den 7. juli
"Der har været holdt løse turneringskampe i dagene op til i dag, men i dag blev stærstedelen af alle turneringskampene afholdt. Spillede Badminton mod Alexander, og væltede hårdt, og forvred venstre fod - har gjort ondt hele eftermiddagen og aftenen. [Note 11/7: Jeg har stadig ondt i foden efter at den blev forvredet dér, men det er ikke så slemt mere]

Dansen er lært igennem, håber at det ikke gør så ondt i foden i morgen, så jeg kan danse med til tilvalgsøvelse og koncerten.

Oscaraften gik hurtigt. Der var sat tid af til halvanden times underholdning, men showet var færdigt efter kun 30 minutter. Én times pudevagt blev lige forlænget med 40 minutter. Den sidste halve time var efter at de 7-11 årige var blevet smidt i seng, så den gik noget mere stille og rolig."


Lørdag den 8. juli
"Besøgsaften! Vi terpede gospelsangene vi skulle synge igennem 2 gange hver, såvel terpede vi også dansen igennem nogle gange, og satsede på at den sad der.

Jeg kreerede nogle skilte til "Tro 12+"-tilvalgets telt der blev rejst på plænen. Nogle skilte var seriøse, andre kom ved at jeg legede lidt kreativt med ordene : "Hvis du har krydset Bæltet, så træd ind i Trosteltet" som blev skrevet på kridttavlen der var teltets eneste væg.

Årets Surprise var Slush-Ice (så jeg i går), og lasertag. Line, den kommende lærerinde, spurgte mig om at give lejren som helhed en karakter. Min jyske baggrund ville gerne bare sige at det okay, men hun hev et 10-tal ud af mig, og "komplimenterede" min censor-agtige måde at begrunde karakteren på.

Hjemtur i morgen. Gad vide hvor meget jeg ender med at sove."


Søndag den 9. juli
"Larm og ballade hele natten. Det lykkedes mig at sove sammenlagt ca. fem timer i nat, og lidt under en timer i bussen til Aarhus.

Først morgenmad, derefter smurtes madpakker til hjemturen. Så blev det pakketid efterfulgt af den store rengøring.

Mens jeg stod og støvsugede Fællessalen kom Jørgen [fra Helsingør] hen og gav mig et kæmpe knus, og fortalte om den store glæde han føler om at have kunnet være vidne til min udvikling fra indelukket til med glædesfryd at stå og danse på scenen fuld af energi. Eftersigende var jeg den mest ernergiske på scenen.

Hjemme igen betyder slap af-tid."

"I survived McKay!"

Med eksamenen i tirsdags (27. juni) bestået, er mit første år på universtitet officielt afsluttet.
Mange jeg har talt med har været meget overraskede over at jeg havde en eksamen så sent, men når jeg sagde at det var i emnet Verdenshistorie, kunne de godt se at det ville kræve et kæmpe pensum, man skulle have kendskab til før man trækker et spørgsmål med 20 minutters forberedelse.

Vores pensum til Verdenshistorie på AU har været bogen "A History of World Societies" af John McKay, Bennet Hill, John Buckler, Patricia Ebrey, Roger Beck, Clare Crowston, Merry Weisner-Hanks og Jerry Dávila; eller "McKay" i folkemunde.

McKay er en bog som har frembragt blandede følelser hos de studerende. Bogen består af 1056 sider fordelt på 33 kapitler, så det er en stor og tung bog, og selv de mere spændende emner kan McKay godt beskrive så man falder i søvn, mens man læser. Andre punkter der bliver lagt op til vil være vigtige at huske, bliver der måske ikke brugt mere end 10 linjer på. Så det var ikke så vigtigt alligevel?

Det, og mere, har resulteret i at mange har skaffet sig af med deres McKay når de var færdige med den; nogle har smidt den ud, andre har solgt deres til nye historiestuderende. Jeg talte med nogle fra mit semester som talte om at de ville brænde bogen (tror ikke det var seriøst ment).

Jeg sidder tilbage med følelsen af at. der er sikkert mere jeg kan bruge den til, hvis jeg føler jeg skal opfriske et emne, og har ikke tænkt mig at skille mig af med min bog. I stedet vil jeg tænke på den som et trofæ.

Kender I de T-shirt designs med "I survived ____", f.eks "I survived 2012" eller "I survived Jurassic Park"?
McKay for mig vil være et trofæ, som tegn på at jeg bestod første år på universitetet. "I survived McKay".



Selvfølgelig med et pensum så bredt, som det vi havde i Verdenshistorie kommer ens beståelse an på hvilket emne/spørgsmål man trækker.

Jeg var heldig til første semesters VH/DH eksamen at trække et spørgsmål der var næsten ordlydt identisk med spørgsmålet til den 15 siders lange Bredt Emne eksamen jeg havde skrevet kun to uger forinden; henholdsvist: "Redegør for den danske kongemagts udvikling ca. 1050-1241" og "Gør rede for udviklingen mellem den danske konge- og kirkemagt fra Svend Estridsen til Valdemar den Store [...]*" (dvs. 1147-1182)
* Da det var en skriftlig opgave fortsatte spørgsmålet selvfølgelig med at jeg skulle analysere og diskutere

Så heldig kunne jeg næppe være igen her på andet semester; bl.a. fordi jeg ikke har haft en 15 siders skriftlig opgave for denne gang. Så det blev noget spændende hvad jeg skulle op i.
Jeg vil dog sige, at det jeg træk: "Sammenlign ikke-muslimers status og rolle i Osmannerriget, Safavidriget og Mughalriget" var et spørgsmål jeg meget hellere ville op i, end hvad alternativet jeg kunne have fået var (nogle af dem der havde eksamen på samme gang som jeg, trak spørgsmål  i retning af: "Diskuter den økonomiske udvikling i verden fra 1945 til 1970/fra 1970 til i dag", ikke noget jeg ville have været særlig tryg bed at trække).


Med den nye Bachelor-Studieordning ledelsen er i gang med her på AU Historiebliver det spændende at se hvad der bliver af Verdenshistoriefaget. Som jeg tidligere har nævnt, har Verdenshistorie og Danmarkshistorie været slået sammen i samme fag, og fordelt i to fag på de to første semstre: VH/DH1 og VH/DH2.
Begge fag har været på 5 ECTS, men der er vist kommet et forbud mod at have 5 ECTS fag, medmindre man virkelig, virkelig kan forsvare hvorfor man har dem, så bare dér bliver der forandring.

Desuden bliver VH og DH også adskilt med den nye studieordning. Det var ellers rart at man fik Danmarkshistorien fortalt løbende med Verdenshistorien, så man kunne se hvor tingene hang sammen, men med den nye studieordning, der træder i kraft august 2018, bliver DH til et helt digitaliseret fag. Hvist nok gennem danmarkshistorien.dk (som jo er skabt og vedligeholdt af Historie på AU).
DH vil være et 5 ECTS-fag, så her må ledelsen argumentere for vigtigheden i fagets selvstændighed fra VH.
VH var der tale om at gøre til et et-semestersfag på 10 ECTS; ville måske få brug for et mindre pensum end McKay, men jeg ved virkelig ikke så meget mere på det her område (udover at DH skal være digitalt, har det meste af diskussionen mellem studenter > undervisere < dekan/ledelse været omstruktureringen af faget Metode 2 [4. semester] som hverken studenter eller undervisere har kunnet lide).

Hvis VH  ender med at få et andet pensum end McKay, jamen så har jeg være blandt de sidste årgange den er brugt, og så kan jeg bruge frasen "I survived McKay" i den henseende også, men nu skal vi lige få at se hvad alle bliver enige om først.


En anden årsag til at jeg ikke vil smide min McKay ud, udover at jeg generelt ikke går ind for at smide bøger ud, er at jeg har en lille stemme bag i hovedet, som prøver at overtale mig til at blive VH-instruktor for et semester en gang. Hvis det skal blive til noget, har jeg brug for bogen til at genlæse kapitlerne, for jeg kan ikke huske så mange detaljer fra de fleste af emnerne.

* Amerikaerne før Columbus? Øh... Inkaerne i Peruområdet; Aztekerne i Mexicoområdet, og dér var Mayaerne også, eller var det nærmere Hondurasområdet for dem?
* Afrika? Kongeriger i Vest, Ghana (ikke nuværende Ghana) var et af de største, overklassen konverterede ofte til Islam, men befolkningen forblev ved de animalistiske religioner; i Østafrika var der bystater, Aksium (Etiopien) var kristent, omkringliggende muslimer.
*Indien? Mauryariget oprettet af Chandragupte, barnebarn Ashoka var grusom leder, indtil han konverterede til buddhismen, og blev pascifist; Efter Alexanders indtog i Nordindien dukkede Guptariget op (opkaldt efter Chandragupta); Senere kom nogle tyrkere og dannede rige i Nordindien, da disse var steppefolk fra Centralasien med lignende taktikker, kunne de modstå Mongolernes invasioner.

*Østasien? Okay, her havde jeg den fordel at jeg kendte til Japans historie inden jeg begyndte på min uddannelse, så her har jeg haft noget at sammenligne med. Kinas dynastier: Shang (ca. 1500-1050 fk.) > Zhou (ca. 1050-400 fk.) > borgerkrig > Qin (221-206 fk) (under ledelse af "Den Første Kejser", tidligere dynsater var konger) > Han (206 fk.-220 ek.) > borgerkrig > Sui (581-618) > Tang (618-907) > Song (960-1279) > Yuan (Mongolerne; 1279-1368) > Ming (1368-1644) > Qing (Manchurer;1644-1911) > Republikken Kina > 1949 Folkerepublikken Kina.
Kinesisk skrift blev sandsynligvis opfundet i Shangdynastiet, men de ældste overleverede kilder er fra Zhoudynastiet; herfra kendes blandt andet "Det Himmelske Mandat", at et dynasti har fået magten fra himmelen til at gøre godt, men hvis det går dårligt, bliver mandatet givet til andre, så de kan vælte det dårlige dynasti, og oprette et nyt godt dynasti. Konfutze levede omkring Zhouperioden, måske endda i borgerkrigstiden lige efter. Kultur havde stor opblomstring i Songdynastiet, både papirpenge, kompasset og bogtrykkerkunsten blev skabt her.
Korea er opkaldt efter Koryôdynastiet, en konge som var tidligere general i Kina så sit snit til at herske over sit eget land, i en af perioderne med dynastisk undergang (hvist nokenten Sui eller Tang).
Japans historie begynder først rigtigt med Naraperioden (midt-700-tallet), med en kejser der har magt. Buddhistiske munke får mere og mere magt i Nara, så kejseren lade bygge en ny hovedstad, Heian, designet efter Chang'an den kinesiske hovedstad i Tangdynastiet. Kejseren ville nu regere fra Heian, men Fujiwaraklanen fik giftet sig ind i kejserfamilien, og svigerfamilien fik den reelle magt over kejseren. Heianperioden (794-1185) er forholdsvis unik i verdenshistorien, idet (adelige) kvinder havde magt. Japans to unikke skriftsystemer (Hiragana og Katakana) blev skabt her, og så godt som alle kilder fra perioden er skrevet af kvinder.
Efter Heianperioden kom Kamakuraperioden, fra den første shôgun, Minamoto-no-Yoritomo (eller Yoritomo af Minamotoklanen) som havde den reelle magt i landet fra byen Kamakura frem til 1333, hvorefter Ashikagaklanen blev shôguner og regerede fra Muromachi-gaden i Kyôto (Heian) frem til borgerkrig i 1467. Krigen fortsatte frem til 1588 da Hideyoshi Toyotomi fik samlet landet, men døde 1598 inden arvingen var moden, så Tokugawa Ieyasu vandt magten i Japan efter Slaget ved Sekigahara i 1600, og Tokugawashôgunatet kunne regere fra Edo frem til 1867, da kejserloyale folk fik væltet den sidste shôgun, og kejseren fik for første gang siden 700-tallet magten i Japan.
Frem til 1945 hvor Japan blev besat af amerikanerne, og de indsatte topfolk til at lede landet i "kejserens navn", som det altid var blevet gjort.

Ja, okay. Østasien kan jeg godt klare mig fint med. Det er de tre andre jeg skal bruge lidt mere tid med ;)


-Daniel L. Pedersen

Forvandlet missionstur til Tjekkoslovakiet

Før jeg starter, ja, jeg ved godt, at det ikke hedder Tjekkoslovakiet længere, men da turen gik til både Tjekkiet og Slovakiet, er det lettere at bruge det gamle navn, når jeg taler om de to sammen.

Forvandlet er et bibelkursus for Frelsens Hærs unge, fordelt på tre weekender fra september til januar. På den første weekend får man at vide, at man skal på missionstur til et fattigt land, og hjælpe den lokale Frelsens Hær dér, og man skal lave en indsamling til missionsprojektet.

Denne gang gik turen til diverse korps i Tjekkoslovakiet, og vi satte et mål for at indsamle 15.000 kr. til arbejdet, vi fik samlet ca. 16.000 kr. som en del af Aarhus korps ved jeg at vi fik indsamlet omkring halvdelen. Som en forberedelse til rejsen, besluttede jeg mig for at skrive en logbog under turen, med klokkeslæt og det hele, et initiativ der imponerede de fleste af mine medrejsende, som ikke selv havde tænkt på det, og da vi mødtes igen de sidste par dage, efter at have været delt op, havde de savnet nogen som holdt referat over hvad de havde oplevet. Det er vel bare historikeren i mig, der ville dokumentere turen.

En af årsagerne til at jeg skrev en logbog over turen, var så jeg kunne bruge den som hjælp, med at huske hvad jeg havde oplevet, mens jeg skriver denne blogpost, for jeg ved, at hvis jeg lader mine tanker løbe på ét emne, ender jeg med at glemme alt om nogle af de andre ting. De andre blev så fascinerede af min logbog, at de begyndte at bruge den til at hvis der skete noget sjovt eller nogen lavede en bommert, så udbrød de ”det skal noteres!”, f.eks. var det så stor en begivenhed fredag den 26. kl. 18:52 at Andreas spiste spaghetti med spinat, så kom ikke og sig, at han aldrig spiser grønt. :P

Jeg brugte også logbogen, til at se, hvor lang min rejse blev alt i alt. Fra jeg satte mig i toget på Aarhus H onsdag kl. 13:17, til jeg trådte ind i min lejlighed, kl. 00:55 natten mellem søndag og mandag. Så det blev en lang tur, og, da jeg skulle trække spørgsmål til eksamen den kommende onsdag, måtte jeg bruge mandag på at hvile ud, og tirsdag på at komme i studiehumør igen.

Hvis nogen kunne være interesseret i at se min logbog, må jeg desværre afslå. Logbogen er kun beregnet til mit private brug; mine medrejsende må gerne få lov at læse den igennem, da de var med på turen, og har været med til at beslutte hvad der skulle skrives. Men ellers er dette referat, det eneste der vil blive gjort offentligt tilgængeligt.

Onsdag den 24.

Som sagt begyndte min del af rejsen fra jeg satte mig i toget på Aarhus Hovedbanegård. Jeg var i de forgange to dage, stødt ind i et par af mine klassekammerater, og havde fortalt dem om at jeg skulle til Tjekkiet, og de syntes det lød vildt spændende, og ønskede mig en god tur. Jeg skulle kun med toget til Fredericia, hvorfra Nathanaël ville samle os fra Aarhus op, og køre direkte til Kastrup Lufthavn.

Jeg besluttede mig for at tage toget en lille times tid, før vi skulle møde, fordi jeg ikke har nogle minder om nogen sinde at have været i Fredericia før, og tænkte at jeg ligeså godt kunne gå en tur rundt i Fredericia og se om der var noget spændende i byen. Desværre lå stationen 1 km’s afstand fra byens centrum, og det var lidt for langt at gå, og nå tilbage igen, inden vi skulle køre, så foruden at den røde og grønne mand ved lyskrydsene, var designet som en landsoldat, var der ikke noget i byen som fangede mine øjn… hey hvad har vi her?

Vi mødtes alle 24 rejsende ved lufthavnen, og kom ombord på et forsinket fly. Yipee! :/ Resultatet var at vi landede i Wien, og havde misset bussen til Bratislava, så måtte sidde i lufthavnen og vente en times tid. Bussen kom først ved midnat, så da vi ankom til hotellet var klokken allerede kvart over 1. ”Dobrou Noc” Zzzzz

Torsdag den 25.

Hotelværelset i Bratislava

Fra Bratislava, skulle vi fordeles ud på 3 korps. Galanta, en times kørsel fra Bratislava; Haviřov i Østtjekkiet; og Krnov i Nordøsttjekkiet. Dem af os der skulle videre til Tjekkiet, stod op ved halv syvtiden; hotellets restaurant åbnede til morgenmad klokken 7, og vi skulle være ude af døren senest 07:20 for at nå bussen til toget. Dejligt med en ”god lang nattesøvn”, især når sengemadrasserne er hårde, og væggene er tynde som pap så man kan høre når naboerne snakker.

Vi fulgtes ad til Ostrava, Tjekkiets tredjestørste by, hvor vi delte os op. Os mod Krnov kørte i tog i 4 timer før vi ankom til vores destination. Heldigvis havde vi en guide med til Krnov, korpslederen, kaptajn Peter Beeldman, fra Krnov, hvorimod dem til Haviřov, stod på egen hånd fra Ostrava.

I Krnov har man haft fire store industrier, til linned, klæder m.m., men i dag er alle fire industripladser lukkede, og fattigdommen & arbejdsløsheden stor i Krnov. Kommunen gør sit for at holde byen oppe men det kan godt mærkes at byen er fattig. Mange mennesker i Tjekkiet bor stadig i ”cottages”, bygninger der kun akkurat opfylder kommunismens beboelsesminimumskrav: 4 vægge og en have. Armáda Spásy arbejder officielt i 13 byer rundt om i Tjekkiet, de fleste i den østlige del af landet.

Tidligere Krnovs industricentrum, nu forfalden gammel bygning

Efter at være tjekket ind i korpset hvor vi skulle sove, og mødt Peters kone, kapt. Christa Beeldman, skulle vi til et vandrehjem, for at hjælpe med aftenens familieværksted. Vandrehjemmet består af fire bygninger; A, B, C og D.

A er til enlige mødre og deres børn, der er plads til op til 9 mødre og 22 børn. Mødrene lever meget tæt sammen med deres børn.

B er kvindeherberg, med workshops, og administrationsbygning. Der er på en værelsesgang plads til op til 10 kvinder, som deler to køkkener. En enkelt beboer har været så heldig at få fjernsyn på sit værelse; hun er umådeligt stolt, og deler gerne fjernsynsaftener med naboerne.

C er mandeherberg. Der er plads til op til 36 beboere her, men er ellers som B. D er en vedligeholdelsesbygning. Man kan være beboer på vandrehjemmet i alt fra nogle få uger, frem til verdens ende, men det er forhåbentligt ikke nødvendigt. Det er meget unormalt i Tjekkiet for mænd at være alene med barn, det ses helst ikke; enlige mødre? Fint. Enlige fædre? Tabu. Man arbejder på at gøre det socialt accepteret for hele familier at bo på herberg, men der er lang vej igen.

Til familieværksted var vi ude i haven, hele aftenen. Vi havde først navnerunde, hvor alle danskere fortalte lidt om sig selv, og derefter var det familiernes tur. ”Dobrý den. Jmenuji se Daniel. Nemluvím česky.” Jeg havde øvet mig lidt i både tjekkisk og slovakisk inden jeg drog afsted 😏. Familierne var mest romafamilier, Krnov-korpsets menighed består af ca. 50% tjekkisk hvide, og 50% romaer. Korpsets gamle leder var selv roma, og var gift med en hvid mand, da hun blev enkefrue ønskede hun ikke at opdele menigheden; alle er vi lige, og alle bør behandles ens. Der er mange der ikke kan lide romaer og skæver surt til én hvis man arbejder for meget med dem. Derfor arbejder Armáda Spásy med 50-50.

Når man leger Frugtsalat, risikerer man at vælte stolene, det skete heldigvis 'kun' 3 gange XD

Først sang romabørnene en sang for os, og så sang vi ”Bygge Guds Rige” for dem, derefter gik vi i gang med nogle fælleslege, og optænding af lejrbål til at grille pølser over. Til slut, lige før vi satte os ind i bilerne tilbage til korpset blev vi spurgt om ikke det var muligt, at vi kunne synge en ekstra sang, så vi sang ”Hvem skabte blomsterne?” for dem. Ikke børnegospelversionen. Farvel; Na shledanou.

Pølserne var frosne, og flere af dem kom en tur på grillen igen, selv efter vi var begyndt at spise dem

Fredag den 26.

Fredag holdt korpset basar, så vi hjalp med at bære kasser ned fra loftet, og stille op ude i gården. Vi fik at vide, at det normalt tager 1-2 timer for dem at få stillet op, men de er jo selvfølgelig også kun 2 korpsledere og to semiældre frivillige kvinder, hvoraf den ene gik med krykker. I dag var vi i alt 14 til at sætte boder og børnelegetøj op.

Når man har opstillet en bod, må man gerne være lidt stolt

Dažha, en af de to ovennævnte frivillige, var blevet så velsignet over den glæde og energi vi havde frembragt torsdag aften, og ville takke alle os danskere over at vi var villige til at ’ofre’ vores ’fritid’ på en så bette by som Krnov, deres lille Udkantstjekkiet, så hun havde medbragt en pose af hjemmelavede smykker, som hun normalt solgte for 15-50 CZK, og forærede hver af os et smykke derfra. Děkuji.

Marcella og Dažha

Ansigtsmaling bliver pålagt

Vi havde boder med tøj, sko, tasker og små glas- og porcelængenstande til salg. For de små børn havde vi små traktorer og trehjulede cykler og en vippe. For de lidt større var der floorball, fodbold og vikingespil. Vi havde også ansigtsmaling; mange børn fik malet nogle blomster eller sommerfugle i ansigtet. Efter frokostpausen samlede vi alle børn og gik om i baghaven, for dér at lege og spille nogle flere spil. Et par af danskerne sagde: ”øv”, når Andreas fortalte at vi nu skulle lege en af de børnelege de syntes var kedelige. Børnene kan måske ikke forstå dansk, men de kan sagtens forstå på folk når nogle mener noget er kedeligt, så det var ærgerligt. I det mindste syntes børnene at det var sjovt, og kunne næsten ikke stoppes igen bagefter. Deres glæde spredte sig også til dem der havde vist irritation, og de undskyldte bagefter, fordi de var her jo for børnenes skyld, ikke deres egen.

Vikingespil; Danmark vs Tjekkiet

Efter at have pakket alt væk igen inviterede Christa og Peter os på restaurant, og der blev udvekslet gaver. Vi fik hver et kort over Krnov, og regionen ’Moravskoslezský kraj’; en kuglepen med teksten I ❤ Krnov og, hvis vi ville, en Frelsens Hær sangbog på tjekkisk. Efter restaurantbesøget inviterede vores værter os en tur op på bjerget for at kigge på kirken, Mary with the Seven Pains, og se på ”udsigten” fra det nærliggende gamle vagttårn. Der var alt for mange træer i vejen, så der var desværre ikke nogen udsigt som sår'n. Men der var dog en køn solnedgang.

Krnov til venstre; Polen til højre

Lørdag den 27.

Peter og Christa syntes åbenbart, at vi havde kørt nok i tog, så i stedet for at følge os til stationen i Krnov kørte de os personligt hele vejen tilbage til Ostrava, hvor vi skulle mødes med Haviřov-gruppen og sammen med tog tilbage til Bratislava, Děkuji. Togturen gik nogenlunde stille og roligt, kun da vi skulle skifte tog i Břeclav blev vi lidt rastløse, eftersom at da der kun var 5 minutter til at vores tog skulle køre endnu ikke var offentliggjort hvilken perron vi skulle vente ved.

Frokost i toget fra Břeclav

Tilbage i Bratislava inviterede vores slovakiske værter os alle en tur på sightseeing med en turistbus, der kørte op forbi slottet, hvor vi fik 20 minutter til at se os omkring, med flot udsigt over byen, men ellers var der ikke noget ekstraordinært ved dagen.

Kun 500 meter fra 'gågaden' i Bratislava finder man bygninger i ruiner

Søndag den 28.

Endnu en nat på de stenhårde madrasser. I det mindste skulle vi ikke være ude af døren lidt over 7 denne gang, så vi fik mulighed for at sove til 8 før vi gik ned til morgenmad, hvis vi ville. Gudstjeneste i Bratislava korps startede kl. 10, vi blev hentet fra lidt i 9-tiden.

Spontan dans før gudstjeneste; som en rigtig dansker tages der billede, i stedet for at danse med

En del af gudstjenesten handlede om, at vi er sejrrige i Kristus; Som víťazný! Men Armáda Spásy i Slovakiet, og gerne Bratislava, har stadig brug for hjælp, den nuværende bygningssituation vil ikke kunne holde i det lange løb, så alle er opfordret til at gå i forbøn for Frelsens Hærs arbejde i Bratislava og hele Slovakiet. Til slut fik hvert repræsenteret dansk korps en lille gave med hjem for at huske arbejdet i Slovakiet; Aarhus fik et Stearinlys med det slovakiske flag og Armáda Spásys røde skjold.

Aarhus, Helsingør og Vejle fik også et slovakisk flag med hjem

Efter gudstjeneste blev vi fragtet til rutebilsstationen hvor vi steg på bussen til Wien lufthavn og dermed var hjemturen begyndt. For mit vedkommende skete der ikke noget særligt, jeg havde stadig 20€ tilbage, og dem vil jeg ikke få brug for i Danmark, så jeg kiggede i en souvenirshop i lufthavnen om der måske var noget interessant. Hvor kunne jeg dog have troet det? Så de 20€ har jeg stadig. Landede i Kastrup, tog med toget fra Kjøbenhavns Hovedbanegård mod Aarhus kl. 21, og var hjemme ved 1-tiden.

Sov det meste af mandagen.

Nu har jeg fortalt om rejsen, og nævnt turen fra Bratislava til Krnov, men det er jo ikke alle der har en god forståelse på hvor stor distancen egentlig er, men togturen fra Bratislava til Krnov var lidt over 4 timer. Her er et kort over de områder vi var, samt ruten vi rejste, både med bus og tog.

Grøn: Galanta; Blå: Haviřov; Rød: Krnov

Det var min oplevelse fra missionsturen til Tjekkoslovakiet. Jeg har kørt i tog i ca. 11 timer under rejsen, og det ville have været mere hvis jeg ikke var blevet kørt i bil fra Fredericia til lufthavnen, eller Peter og Christa ikke forbarmede sig over os og personligt kørte os til Ostrava, to ture som sikkert ville have lagt ca. 4 timer ekstra oveni puljen. Solen skinnede højt og klart under hele turen (minus om natten selvfølgelig), så jeg fik lidt lettere røde arme, men glæden, energien, styrken og velsignelserne for at have været med på turen gør det klart til en af de bedste rejser jeg nogensinde har været på. Derfor gør det også lidt ondt at opdaget, at ikke så snart er jeg hjemme fra en tur hvor jeg har arbejdet med romaer, før politikkerne begynder at snakke om problemer med romaer herhjemme…😡 http://www.dr.dk/nyheder/politik/roma-lov-hastes-gennem-folketinget-inden-sommer

Alt dette er selvfølgelig kun hvad min gruppe (Krnov) oplevede, jeg ved ikke hvad Haviřov-gruppen oplevede, og det eneste jeg ved Galanta-gruppen oplevede var at de flyttede mursten. Det er dem man skal kontakte hvis man gerne kunne tænke sig at kende lidt mere til hvad de oplevede.

Samles i Kastrup Lufthavn

Fanget i Wien Lufthavn? Så spis McDonalds

I toget på vej til Krnov

Korpset i Krnov

Leg med børn til Familieværksted

Andreas underholder

Man skal jo lige prøve legetøjet, når nu de er taget frem iggå'

Mens mødre køber ind til basar, kan børnene spille bold

Svin, grillede grøntsager, rød karry og kokosmælk; Ikke så ringe endda

Mary with the Seven Pains

Solnedgang fra vagttårnet

Bratislava Slot

Do videnia :D

Trump og Rusland: Hvad nu?

Her kommer en lille tidslinje.

   1.       Michael Flynn fyres af Obama grundet mistanke om korruption. Advarer senere Trump om faren ved at ansætte ham, Trump ansætter ham alligevel.

   2.       Mistanke om associationer med Rusland får Trump til at fyre Flynn.

   3.       Jeff Sessions bliver anklaget for at have løjet om kontakt med den russiske ambassadør, og recuser sig selv; træder til side for sagen for at undgå flere problemer.

   4.       FBI-direktør James Comey bekræfter at FBI er i gang med at efterforske mulig russisk indblanding i Trumps kampagne.

   5.       CNN rapporterer at Comey har spurgt kongressen om flere resurser til efterforskningen, men…

   6.       Trump fyrer Comey fra sit embede, og lader ham få det at vide gennem FOX News, i stedet for personligt at give ham besked. White House officielle grund, er at Trumpkabinettet var utilfreds med hvor’n Comey håndterede sagen om Hillary Clintons emails under valgkampen; den selvsamme handling Trump roste Comey for under valgkampen.

   7.       To dage senere siger Trump selv, at det ikke var årsagen, men var grundet Ruslandsefterforskningen.

   8.       Samtidig kommer det ud, at Trump havde privat samtale med den russiske ambassadør og udenrigsminister i Oval Office; amerikansk presse var forbudt adgang, og administrationen bliver sur over at den russiske presse har ”lækket” billeder af mødet.

   9.       Trump truer Comey om at holde mund, ellers vanker der, muligvis, lydoptagelser af deres møder; Nixon- og Watergateskandalesammenligningerne når et nyt højdepunkt, og The Estate of Nixon føler sig nødsaget til at distancere sig fra Trump så meget som muligt: ”Fun fact, Nixon never fired an FBI director investigating him”.

   10.   Flere senatorer (mest demokrater) ønsker en kommission til at vælge en upartisk ny leder af FBI, til at fortsætte Ruslandsefterforskningen.

   11.   Så skriver Washington Post, at Trump lækkede hemmelig intel fra et allieret land til russerne under disses møde i Oval Office.

   12.   Et Memo, angiveligt fra Comey, (nu skal vi lige slå tiden an) siger at Trump direkte spurgte Comey om at droppe Ruslandsefterforskningen.

   13.   Vladimir Putin tilbyder nu at offentliggøre en transskription af Trumps møde med russerne, for at bevise at der ikke er lækket nogle informationer. Det spørger så om russerne har aflyttet Oval Office, og da det er en transskription af mødet, i stedet for optagelser, kunne det virke som om at russerne har redigeret i det, så nu skal man være ekstra forsigtig.

Det er lige før man begynder at få ondt af manden, men når det nu er en menneskeversion af antikrist vi har at gøre med, så føler man ikke længere medfølelse med manden.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige i den her situation. Jeg må vel bare lade denne filosof fra Twitter sige hvad vi alle tænker på:

Skærtorsdagens historie

Jeg var på Bibelstævne i Påsken, som altid. Bortset fra at det ikke blev kaldt Bibelstævne i år. Det var blevet omdøbt til Påskelejr. Har man hørt mage. Nåh, men FHB&U har fået min evaluering og mine klager over navnet, det skal denne post ikke handle om.

Nej, i stedet skal det handle om hvad Nathanaël bad mig om. At holde andagten Skærtorsdag aften.

Jeg er ikke vant til at skulle holde andagt, eller give vidnesbyrd for den sags skyld. Jeg synes alligevel at jeg bliver spurgt om det ofte, så der må være nogle som tror på at jeg kan gøre det. Mon de overhovedet ved at jeg lider af sceneskræk, og altid står, og er ved at gå i sort når jeg skal stå foran folk? Eller gør de det, fordi de netop ved at jeg har sceneskræk, og ønsker at jeg besejrer den? Okay, jeg accepterede udfordringen.

Men hvad skal man så holde andagt om Skærtorsdag?

Jeg tog min Bibel (den autoriserede version), og slog op et tilfældigt sted. Eller så tilfældigt det bliver, når man har et bogmærke på Esajas 53, som jo netop er påskehistorien. Mine øjne faldt på kapitel 51 vers 3:

      Ja, Herren trøster Zion,

        trøster alle hendes ruiner;

        han gør hendes ørken som Eden,

        det øde land som Herrens have.

        Fryd og glæde skal der lyde,

        takkesang og klingende spil.

Og jeg tænkte: ”Det her vers fanger mine øjne, men hvad vil det sige mig?”

-          ”Herren trøster Zion, trøster alle hendes ruiner;”

Altså, Herren trøster sit folk efter en hård tid. Okay, det kan måske ses som tvivlen og usikkerheden apostlene har lidt på sabbatten, efter Jesu død, som forsvinder når Jesus står op igen.

-          ”Han gør hendes ørken som Eden, det øde land som Herrens have.”

Noget goldt og tomt som en ørken skal være frodig som Paradis. Mørket som kom over verden ved Jesu død, og Satans ”sejr”, skal væltes og vendes til lys på opstandelsesdagen.

-          ”Fryd og glæde skal der lyde, takkesang og klingende spil.”

Hele verden skal juble, thi der er sejr i Jesu blod.

Jeg er godt klar over at denne form for tolkning bygger stærkt på en hermeneutisk analyse, (jeg har lært noget fra SG), men mange af bibelens tekster kræver jo ligefrem at man fortolker teksterne på en måde der giver mening for én selv. Det er ellers noget man som historiker skal være forsigtig med.

Et andet vers der fangede mine øjne var kapitel 52 vers 3:

        For dette siger Herren:

        I blev solgt for intet,

        og I skal løskøbes, men ikke for penge.

Vi skal løskøbes, men ikke for penge. Siger jo nærmest sig selv; Jesu korsdød var vores genløser, betalingen for vores synder.

Så min andagt blev bygget op over disse tanker. Skærtorsdag aften var da den mørke periode begyndte; Jesu tilfangetagelse i Gethsemane have, benægtelsen af kendskab til ham fra hans venner, tortur og afhøringer, før han til sidst blev naglet til korset for at hænge dér nogle timer, og dø af asfyksi.

Men, for at citere Harvey Dent fra ”The Dark Knight”, Natten er mørkest, just før daggry. Natten kan virke lang, men fortabelsen, og fortvivlesen, bliver, ved daggry påskemorgen, vendt til jubelsang: ”Hvilken fryd han lever vor Immanuel.”

Det var på det her punkt, at jeg gik over, og ændrede andagten til et vidnesbyrd.

Lørdag den 1. april, genåbnede Frelsens Hærs Genbrug i Hadsund. Nathanaël havde spurgt mig om jeg kunne tage med, fordi der var arrangeret sang til åbningen, og han var den eneste med instrument, der havde meldt sig til. Jeg tog med, og hilste på Maria der var kommet fra Aalborg, og Hanne-Lise der skulle klippe det røde bånd over.

Det var skam hyggeligt nok at være der, men hele dagen kunne jeg mærke en stor angst banke inden i mig selv.

Årsagen skyldtes noget som skulle foregå om søndagen den 2. april. Her havde koret jeg synger med i, nemlig forårssæsonens første koncert. Men jeg har jo tidligere sunget med til koncert for koret tilbage i december; og har også sunget i gospelkoret i Valby korps. Så hvad præcis kunne det være der var skyld i at jeg var ekstra hårdt nervøs netop denne gang?

                                                              Tak til Nathanaël for at filme

Jeg startede ikke korsæsonen med nogen plan om at skulle have en solo/duet. Men denne sang, blev præsenteret for os tilbage i starten af januar, og der blev spurgt om der var nogle som var åbne for at skulle synge solo. Men 13. marts var der endnu ikke nogen der havde sagt ja. Hverken mænd eller piger.

Jeg kunne godt lide teksten, og har lyttet meget til den i løbet af forårssæsonen, men havde ikke tænkt på at det skulle være mig. Troede jeg. Den 13. marts kunne jeg mærke noget i mig, som sagde at jeg bare skulle gå hen til korlederne og give en audition. Også selvom at der nu, få minutter før mig, var kommet en hen, og havde sagt ja.

Jeg ved at det var Guds stemme som fortalte mig, at jeg skulle tage chancen. Om jeg fik tjansen eller ej, sket er sket, nu havde jeg auditioneret. Jeg kunne mærke de første par gange jeg skulle synge den til øvelserne, at jeg stadig var meget genert og nervøs, omend alle roste mig, og ikke kunne mærke min generthed. Det gjorde lidt ondt på mig, når jeg sang, for lige meget hvor mange kræfter jeg lagde i min stemme, fik jeg bare at vide at jeg skulle forsøge at synge højere og kraftigere endnu. Jeg tænkte: ”Sangen er da en bøn. Dem må man da gerne synge med svagere kraft i stemmen?” Men det er jo rigtigt, at sangen handler om at samle kræfter til at gå det næste skridt. Kræfter til at turde gå over de grænser man selv har haft.

Pudsigt nok, var det netop dét undervisningen på Bibelstævnet omhandlede: At bekende de problemer der hindrer os i at fuldføre vores drømme, og så at turde udfordre  os selv til at krydse de grænser.

For mig var de grænser sceneskræk, og at lægge for meget styrke i stemmen; begge ting som denne solo udfordrede mig til at stå imod.

Næste skridt blev så, om jeg turde fortælle nogen om at jeg havde fået en solo? Det korte svar er ja. Mine klassekammerater. Men jeg holdt det ellers hemmeligt for alle i min omkreds, for jeg var stadig ramt af ekstrem nervøsitet.

Det var hér at min andagt mødtes med mit vidnesbyrd. For gennem hele lørdag, og det meste af søndagen før koncerten, hamrede det rundt i kroppen af angst. At skulle stå foran et stort publikum og synge. Yikes! Jeg mærkede frygtens mørke åg over mig. Men just før koncerten skulle begynde, fandt jeg et sted med ro. Dyb indånding og bad om Guds styrke og tryghed over min situation. For som Nicolaj holdt andagt om Skærtorsdag morgen, vi kan måske føle at vi ikke kan noget, men hvis blot vi stoler på at Jesus er med os kan vi modstå alt.

Koncerten kom og gik. Mørket som havde rusket min krop til angst, var erstattet af lysets glæde over at have udstået den hårde prøvelse.

Jeg tror ikke, at jeg nogensinde fuldt overvinder min sceneskræk, men jeg er glad for at jeg har kunnet vinde et så stort slag i kampen.

Skrevet 19. april

Jeg undskylder på forhånd for at blive politisk

Andet Semester er ved at nå til ende

Her ved indgangen til maj, står vi nu ved udgangen af mit andet semester som historiestuderende på AU, og tænkte at jeg nok skulle lave et opslag om hvad semestret har budt på af undervisning, ligesom jeg gjorde ved slutningen af første semester. Det er vigtigt at huske på, at mine erfaringer kun gælder for AU’s Historie (BA) studieordning, og uddannelsen kan fungere meget forskelligt på de andre universiteter. Oven i det, er studieordningen pt. også ved at blive lavet om, så til semesterstart august 2018 vil uddannelsen nok ikke længere se ud som jeg har oplevet den.

Andet semester har været 30 ECTS fordelt på følgende tre emner:

15 ECTS – Kildeintroducerende Emne

10 ECTS – Studium Generale

5 ECTS – VH/DH 2

Før jeg går i gang med at fortælle hvad fagene har indebåret, må jeg lige komme med en opdatering fra hvad jeg skrev i min første semestersartikel:

Jeg skrev om Bredt Emne dengang, at vi havde ”fået indblik i hvor sparsomt kildematerialet til middelalderen er. […] Og vi har læst nogle uddrag af diverse middelalderlige tekster,”.

Efter et møde med afdelingsleder for Historie, Niels Brimnes, har min klasse fået at vide, at det egentlig ikke var meningen at man på første semester skulle introduceres til kilder, og læse dem; hvorfor har man ellers et fag på andet der direkte hedder kildeintroducerende?

Årsagen til at vi alligevel fik læst en del kildemateriale, og sandsynligvis havde et lidt for specifikt ”Bredt Emne” på første semester skyldtes der var problemer med at få ansat en underviser, så ham der blev ansat, var underviser for første gang, og derfor uerfaren med hvor meget han kunne forvente af et hold nye studerende. Det har også kunnet mærkes.

Grunden til at vi havde et klassemøde med Brimnes, var at ca. 50 % af studenterne der startede på holdet i august var droppet ud inden februar. For hele Historiefaget i samme tidsperiode er ca. 19 % droppet ud, så min klasse har været hårdt ramt, og ledelsen ville gerne til bunds i hvorfor. Det har til gengæld betydet at de resterende i klassen (12-13 faste + 2-3 der af personlige årsager ikke har kunnet komme så tit) har dannet et kernefællesskab.

Men nok om det, til hovedpointen.

Til Kildeintroducerende Emne (eller Kildeintro, i daglig tale) har vi haft ”Den Kulturelle Kolde Krig”, og hvad vil det så sige? Ja, det var der flere af os der spurgte tilbage i januar, og i dag er det stadig ikke så let at forklare. Lad mig starte med det simple først: periodiseringen.

Perioden er Den Kolde Krig, altså alt fra hvornår den nu startede, om man nu vil sige 1945, med den firedelte besættelse af Tyskland og Østrig, 1946, med Churchills Jerntæppetale og Trumandoktrinen, 1947, med Marshallplanen, 1948, med Berlinblokaden eller 1949 med oprettelsen af NATO, og USSR’s første atomsprængning. Alle årstal kan argumenteres for at være starten på den kolde krig.

På samme måde kan det også diskuteres om hvornår den kolde krig sluttede, var det med de kommunistiske styrers fald i Østeuropa i 1989, kulminerende i Berlinmurens fald? Var det med samlingen af de to Tysklande i ét første gang siden maj 1945 i 1990? Eller var det med Sovjetunionens officielle opløsning i 1991?

Whew, det var kompliceret; og det var endda det simple at forklare, og ikke engang hvad undervisningen handlede om.

Når man taler om den kolde krig, taler man oftest om forholdet mellem supermagterne, USA og USSR. Men når man taler om den kulturelle kolde krig, fokuserer man helst mere på de såkaldte ”soft powers”. Hvad er en ”soft power”? Termen er opfundet af Joseph Nye som betegnelse for det at indflyde andre gennem andre midler end hård hånd; eg. USA fik et image som venlig i Vesteuropa efter Marshallhjælpen, og fik indflydelse i at skabe forbrugerkulturen vi har i dag, ved at sælge det glade kernefamiliebillede, ikke ved at håndhæve deres ret som ”Europas befriere fra nazisterne”, som de jo måske kunne have fundet på at gøre. Det ville så være indflydelse gennem ”hard power”, og kunne have resulteret i at Vesteuropa distancerede sig fra USA.

Den kolde krigs historiografi er også noget man skal have kendskab til. Dvs. hvordan man har skrevet historien i, under og om den kolde krig: Traditionalistskolen fra 50’erne der mente at Sovjetunionen var aggressoren i opgøret, og USA kun reagerede defensivt; Revisionisterne fra 60’erne der mente at USA var aggressoren og Sovjet var på defensiven; Postrevisionisterne, fra 90’erne hvor de sovjetiske arkiver bliver åbnet op, der fokuserede mere på årsager til den kolde krig, i stedet for hvem der startede den.

Men ovenstående er ikke noget af den kultur vi har arbejdet med, men man kan selvfølgelig godt argumentere for at de er kultur. Ja, ”kultur” indebærer jo så mange betydninger, at vi arbejdede med et nyt kulturelt emne hver uge, så jeg tror bare at jeg remser nogle af de emner vi har arbejdet med op:

·         Køkkenkultur

o   Historiografi: Udviklingen af køkkener i Vest og i Øst

o   Kilde: Køkkendebatten mellem amerikanske vicepræsident Nixon og Generalsekretær Krustjov i Moskva

·         Billedmagasiner

o   Historiografi: Billed-bladet og Se og Hør som dansk variant af Life Magazine

o   Kilder: Fakta om Sovjetunionen; Life Magazine

·         Film

o   Historiografi: Hvor stor rolle har den kolde krig spillet i films handlinger i løbet af perioden? Hvilke film kan man let se koldkrigsindflydelsen, og hvilke er mere sublime?

o   Kilde: Dr. Strangelove: Or How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb

·         Turisme

o   Historiografi: Brugen af rejsebeskrivelser for at lære danskernes kendskab til USA og USSR; Oplæg af Ph.d-studerende fra SDU

o   Kilder: Postkort fra Vesttyskland; Turen går til Berlin (1960-udgave)

·         Venskabsbyer

o   Historiografi: Fortælling om hvordan Tampere, i Finland, blev den (måske) første by, til at have en venskabsby i både Vest- og Østtyskland (henholdsvis Essen og Karl-Marx Stadt, nuværende Chemnitz)

o   Kilder: Landsmødereferater, årsberetninger og andet fra venskabsforeningerne for Sovjetunionen og Nordkorea

Eksamen er en 30 minutters mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse. Man trækker en kilde og et spørgsmål dertil. Eksamen ligger 31. maj til 2. juni.

Studium Generale (eller SG) har jeg nævnt et par gange her på bloggen. Det er videnskabsteori for alle humanistiske fag, og bliver meget filosofisk. Jeg har lært lidt om de forskellige retninger, så faget har ikke været helt håbløst for mig:

·         Positivisme: Ønske om gennerelle lovmæssigheder, som i naturvidenskaberne, dvs. at kunne forklare alle ting der er sket med en lov, og per proxy forudsige fremtiden på samme måde.

·         Hermeneutik: Fortolkning, at leve sig ind i samtidens situationer for at forstå hvad man gjorde, og hvorfor man gjorde det.

·         Historisme: At skulle fortælle historie i mindre perioder i stedet for at forklare hele historien på en gang; vigtigt at bruge kilderne til at fortælle historien ”wie es eigentlicht gewessen”.

·         Marxisme: I historisk henseende, at fortælle historie gennem modsætningsforhold som Produktionsforhold (arbejdsgivere vs arbejdere) og Produktivkræfter (de ressourcer man har, og de dertilhørende arbejdsmetoder)

·         Strukturalisme: Alle former for ideologiske retninger og religioner er udsprunget fra én bagvedliggende uforanderlig struktur. Fordi det er uforanderligt er strukturalismen som positivismen nomotetisk.

·         Poststrukturalisme: Meget tilfælles med strukturalismen, bortset fra at strukturerne er foranderlige, og man dekonstruerer alt.

o   Begge strukturalismer arbejder også meget med sproget, i hvad Saussure kaldte ”la parole” og ”la langue”. ”La parole” er det sprog vi hver især taler, det kan være det giver mening for os selv, men uden en samfundsbestemt underforståelse, ”la langue”, vil det sprog vi taler være ren volapyk. Tænk ordet ”hest”, der er intet i dét ord der repræsenterer et stort firbenet ridedyr med manke og hale. Det er en ting der er underforstået af samfundet

·         Narrativitet: Historiske begivenheder er neutralt værdiladede, vi som historiker bestemmer hvornår der skal være tryk/styrke på begivenhederne, for at gøre det mere spændende, og lettere at huske.

Man har to timers forelæsning om ugen, såvel som to timers Instruktorundervisning, der skal hjælpe holdene med bedre at forstå disse teoretiske tilgange.

Eksamensformen er bestået/ikke bestået. Man har mødepligt (officielt ca. 75% tilstedeværelse, men reelt bliver det mere ca. 80 %), skal holde to oplæg og skrive to opgaver fordelt over hele semestret.

Forelæsningerne til Verdenshistorie/Danmarkshistorie 2 (VH/DH 2) fungerer som på første semester, to timers forelæsninger om ugen baseret over et emne vi har læst om, men Instruktortimerne, som virkelig hjalp med at få styr på verdenshistorien er jo flyttet over til SG (hvor vi også virkelig har haft brug for dem) så vi har dette semester måtte klare os selv med at lære verdenshistorien.

Verdenshistorien har været fra ca. 1750 (Industrielle revolution) i den Vestlige verden, ca. 1400 i den arabiske verden, og fra ca. 1600 i Østasien. Pensum i danmarkshistorien har været fra 1814 frem til 2001.

Eksamen er ligesom på første semester 20 minutters mundtlig med tilsvarende længde forberedelse, og ligger ultimo juni.

Med den kommende Studieordning står VH/DH (både 1 og 2) til at blive fuldstændigt omstruktureret. Bl.a. er det planen at DH skal være digitalt pensum via danmarkshistorien.dk, og der var på et tidspunkt tale om at finde et mindre pensum til VH, så man kunne få hele VH på et enkelt semester; det har man vist nok droppet, og gået tilbage til at VH stadig skal være over to semestre, men DH ser ud til at blive selvstændigt.

Til tredje semester skal jeg have følgende fag:

Kildenært Emne: Den Kulturelle Kolde Krig

HUMfag

Litteratur- og Informationssøgning

Som I kan se så til Kildenært Emne skal jeg fortsætte med Den kulturelle kolde krig. Jeg skal bruge semestret på at arbejde tæt med kilder, deraf kildenært, for at kunne skrive en, op til, 25 siders Fri Hjemmeopgave om et kulturelt emne indenfor koldkrigsperioden. Meget af ”undervisningen” vil være vejledning til hvordan man kommer videre med sin opgave, eller holde oplæg for klassen om hvor langt man er nået, og få feedback. Ellers vil en del af den givne ”undervisningstid” gå på at sidde på arkiver med kilder, og sikkert også bruge en del tid på pendling til arkiverne, da Aarhus jo har mistet sit eget arkiv, og Rigsarkivet nægter stadig at give byen en Læsesal, og har tilsyneladende Kulturministeren på sin side…

Litteratur- og Informationssøgning vil gå ud på at lære søge efter litteratur, til brug til opgaver, på bibliotekerne. Faget er på 5 ECTS, og virker for mange som et ligegyldigt fag. Til den kommende Studieordning, ser faget også ud til at være droppet som enkeltfag, og i stedet blevet inkorporeret i andre fag.

HUMfag er interessant. Det er humaniorafag, som alle humaniorastuderende skal have på tredje semester. Det er en slags valgfag som den studerende selv skal tilmelde sig. Fagene er ikke nødvendigvis beslægtet med den uddannelse som tilbyder dem; eg. ”Det onde i litteraturen” udbudt af Tysk.
HUMfag hører også under mulige fag at vælge hvis man vil være med på Summer University, altså studere sit fag over sommeren, i stedet for at holde ferie, for ferien kan godt blive lang. Så slipper man selvfølgelig for at skulle have faget i løbet af efteråret. Jeg overvejede meget om jeg skulle melde mig på Summer University, men valgte det dog fra, da der ikke var nogle af de udbudte fag der fangede min interesse nok, og nu ved jeg også mere om hvad HUMfag er, end jeg gjorde da tilmeldingsfristen til Summer University udløb tilbage i marts.

Til fjerde semester skal jeg have:

Historisk Metode 2

Historisk emne 3: Historiebrug

Valgfag

På femte, skal jeg skrive Bachelor til 15 ECTS, og have Tilvalgsfag tilsvarende til 15 ECTS, og på sjette skal jeg kun have Tilvalg til 30 ECTS. Jeg skal vælge tilvalg om præcist et år i disse dage, så det må jeg hellere finde god tid til at tænke over hvad vil være det bedste for mig. Måske japansk?