Fordi det var klassens første skriftlige opgave, fik vi den opdelt i tre mindre bider.
Det er vigtigt at huske på at vi havde undervisning imellem hver besvarelse, hvor vi gennemgik de vigtige punkter for den næste besvarelse, så mange punkter er ikke mine egne sammenslutninger, men de er alle skrevet med mine egne ord.
Bruno Topff – Besvarelse 1
Indledning
Henimod Første
Verdenskrigs slutning, kunne alle se at Tyskland ikke ville stå på den sejrende
side af krigen. Mens den nye regering tog kontakt til amerikanerne for at
starte fredsforhandlingerne, så nogle marineledere deres snit til ét sidste
ihærdigt slag, og begyndte at lægge strategi. Dog var de menige matroser ikke
med på deres lille påfund, og nægtede at følge ordrer. Det blev begyndelsen på
en række demonstrationer, hvor mandskabet tog magten i Kiel og andre steder, og
udråbte det store Soldaterråd, med den socialdemokratiske Gustav Noske som
formand.
Også i Nordslesvig så
revolutionen sin udbredelse, hvor, på øen Als, én bestemt mand er blevet kendt
som hovedmanden bag revolutionen. Denne mand var Bruno Gustav Eugen Topff,
herefter Topff, en skræddersvend som var indlagt på lazarettet i Sønderborg, da
nyhederne om revolutionen i Kiel kom frem. Topff har fået et eftermæle som
præsident af republikken Als, men hvor meget belæg er der egentlig for den påstand?
Præsentation af kilder
Det vil nok være
gavnligt, inden vi går videre til en diskussion af spørgsmålene, at give en
præsentation af kilderne til opgaven. Kildematerialet består af 17 tekster
fordelt tidsmæssigt i perioden 1918-69, hvoraf T1-T6 er fra perioden 1928-69 og
T7-T17 er fra perioden 1918-20. Kilderne kan opdeles i kategorier: 5
avisartikler (T8, T10-12, T16) hvoraf T8 og T16 er dødsannoncer om Topff;
førstehåndskilder som erindrer begivenhederne (T3, T6-7, T9); historikere som
fremstiller begivenhederne ud fra deres forståelse (T1-2, T4) T5 er også fra en
historiker, men han har haft muligheden for at personligt udspørge folk der var
til stede. T13-14 er to læserbreve fra Sonderburger
Zeitung, det ene fra Topff hvor han beklager, men forsvarer sin rolle i
revolutionen. T15 er også fra et indlæg i Sonderburger
Zeitung, om et notat fra guvernør Noske om at Topff har bestået
undersøgelserne om hans rolle i revolutionen. Sidst har vi T17 som er en notits
af landråden som kræver erstatning for at Soldaterrådet brugte hans automobil
til at køre frem og tilbage i revolutionsdagene.
Til besvarelse af den
første problemstilling, som omhandler at karakterisere hvad Topffs virksomhed
bestod af i dagene 6. til 9. november 1918, finder jeg det rimeligt at
sammenligne Overskræddergast Philipp Weigleins læserbrev (T14) med landråd
Schønbergs ”regning” til Soldaterrådet for brug af hans automobil (T17), og
Ernst Christensen vidneudsagn om et møde med Topff 8. november 1918 (T6) omend
det er nedskrevet et tiår senere, så er det stadig et udsagn fra en person der
mødte Topff i revolutionsdagene, og hans beskrivelse af situationen er fuld af
detaljer, inklusive et signalement af Topffs.[1]
Ligeledes kan det måske
være en fordel også at inddrage Dybbøl-Postens
nekrolog over Topff fra den 12. november 1920, som beretter om nogle af de
handlinger Topffs ”regering” stod for at oprette, og det kan også betale sig at
kigge nærmere på Sonderburger Zeitungs
artikler udstedt i revolutionsdagene (T10-12) da de er de mest samtidige kilder
vi har til rådighed, efterfulgt af landråd Schønbergs ”regning” fra den 14.
november 1918. Avisen har godt nok været underlagt censur, men hvis de ikke
beretter noget, kan man muligvis finde en levnsslutning fra dem om Topffs
virke.
Disse 7 kilder finder
jeg de mest relevante i en diskussion af Topffs virksomhed i revolutionsdagene,
men A. Thyssens uddrag om ’Præsident’ Topff i T3 kunne vise sig at være
brugbar, da den er en førstehåndskilde til Topffs tale på marineskolen torsdag
den 7. november, men teksten er skrevet i 1966, næsten et halvt århundrede
efter begivenheden, og hans datering af talen virker til at modstride
begivenhedernes gang, eftersom at Sonderburger
Zeitungs første artikel fra netop den 7. november fortæller at revolutionen
begyndte i Sønderborg dagen før, altså den 6.[2]
På trods af fejldata der skyldes 50 års mellemrum, vil jeg ikke udelukke
teksten fra dens kildeværdi som vidneudsagn.
Daniel Pedersen
[1] T6, s. 397 l. 21-31
[2]
T10, s. 402 l. 9
Bruno Topff – Besvarelse 2
Besvarelse af den første problemstilling
I det følgende
skal diskuteres hvad ’karakteren af Bruno Topffs virksomhed i dagene 6. til 9.
november 1918’ var. ’Virksomhed’ forstår jeg hér som en beskrivelse af hvad
Topff foretog sig i de tre-fire dage hans revolution fandt sted.
Det vil jeg nu
forsøge at skildre så kronologisk som det er muligt, men da de samtidige kilder
har det med at mangle tidsfæstninger, kan jeg ikke garantere for rækkefølgen på
de daglige begivenheder.
Efter at den
tyske revolution er begyndt at sprede sig, og det store Soldaterråd, med Gustav
Noske i spidsen, var blevet oprettet, begyndte det at udstede proklamationer
som skulle afværge kaos. Den første af disse proklamationer er udstedt tirsdag
den 5. november, og er underskrevet af Noske og et yderligere medlem af
Soldaterrådet, Artelt, da, som der står skrevet i proklamationen, ”Samtlige
Anordninger fra Soldaterrådet har Formandens Underskrift, Rigsdagsmand Noske og
yderligere et Medlem af Soldaterrådet. Soldaterrådet gør det til en
paatrængende Pligt i egen Interesse kun at følge saadan undertegnede
Anordninger, men saadanne ogsaa ubetinget og øjeblikkeligt.”[1]
I proklamationen offentliggøres det at Soldaterrådet har sørget for at aftaler
om lønninger, arbejde og sikkerhedstjeneste i Østersøen skal fortsætte. Desuden
skal al ubeføjet våbenbæring ophører, og afleveres til Soldaterrådet. Ro og
orden på gaderne er ubetinget at iagttage.[2]
Disse
befordringer skulle holdes hvorend i Tyskland at revolutionen havde fået fæste.
Det tog dog lige
et par dage inden at revolutionsbevægelsen nåede til Als, men ifølge Kai Edvard
Larsen, som er tidligere redaktør for ’Dybbøl-Posten’
i perioden 1931-56, beretter at der i avisen fra torsdag den 7. november står
at flere skibe var indløbet i Sønderborg havn to dage forinden, altså den 5. A.
V. Karberg, som var fuldmægtig i Sønderborg bank, nævner også at krigsskibene
ankom den femte.[3] Her kan man så formode, at
disse skibe har bragt nyhederne om revolutionens udbredelse.
Her dukker Bruno
Topff så op i begivenhederne.
Bruno Topff var
en skræddersvend fra Schlesien, som var blevet rekrutteret ind i den tyske
kejserflåde, men grundet tuberkulose var han blevet indlagt på lazarettet,
eller marinehospitalet, i Sønderborg. Her var han da flådeskibene indsejlede i
Sønderborg havn.
Avisen ’Sonderburger Zeitung’ fra den 7.
november, beretter at der dagen i forvejen, i tilslutning til en på
Marinestationen bagerste eksercerplads afholdt forsamling, er blevet dannet et Soldaterråd.[4]
Onsdag den 6. november, er Topff altså mødt op til denne forsamling, og har her
holdt en tale, som har været med til at opildne revolutionsånden hos de
forsamlede. Der er nogle uoverensstemmelser om hvordan Topff holdt talen.
Overskræddergast Philipp Weiglein skriver i et læserbrev, dateret 4. april
1919, at Topff stod op på en stige, mens han talte.[5]
Frede Nielsen i sin ”Sønderjyske Arbejderbevægelses Historie”, hvori han har
haft mulighed for at tale med folk der var til stede, er enig med Weiglein i at
Topff stod på en stige.[6]
Men landsretssagfører A. Thyssen som ikke lægger skjul for at han var en
søkadet på officersskolen i Sønderborg, og til stede på Marinestationen da
Topff holdt sin tale, beretter at Topff kravlede op på et bord, inden at han
begyndte at tale til forsamlingen.[7]
Det kan da godt
være at Thyssen var til stede, og et øjenvidne til Topffs revolutionstale, men
han har først fortalt sin side af historien i 1966, næsten 50 år efter at
begivenheden har fundet sted. Jeg vil tage Thyssens vidneudsagn med et gran
salt, selvom at han var til stede, så kan hans detaljer være fejlagtige efter
50 års behandling af minderne, og sandsynligvis også nogle historier der er
gået rundt i omløb, som har resulteret i at hukommelsen har accepteret dem som
sandheden.
Thyssen beretter
dog noget som gjorde et stort indtryk på en ung kadet, som en af samtidens
aviser bekræfter: At officererne måtte opgive deres våben.[8]
Det kejserlige
krigsflådeflag blev taget ned, og en rød flagdug, syet sammen af de røde rester
fra flådeflaget blev hejst i stedet, over marinen. Topff og marinesoldaterne
beslaglagde amtets eneste automobil, landråd Schønbergs, og plantede nogle røde
flag på den, og kørte til infanterikasernen på slottet, og fik overtalt de
dérsiddende infanterister til at være med i revolutionen, og endnu et rødt flag
blev hejst i Sønderborg. Herefter holdtes et møde mellem marinerne og
infanteristerne, og sammen dannede de et Soldaterråd, hvor Topff er blevet
valgt til formand.[9]
Derefter har
soldater, som ’Sonderburger Zeitung’
fortæller den 7. november, besat flere offentlige myndigheder, som banegården,
og posthuset. Efter et møde med soldaterrådet, erklærer borgmesteren om aftenen
at Soldaterrådet har overtaget den offentlige myndighed i byen. Der blev også
indført forbud mod spiritus, danseforlystelser, musikopførelser og udførsel af
varer fra øen Als, mens soldater patruljerede rundt i gaderne.[10]
I løbet af
natten havde Topff ladet en proklamation komme i trykken hos ’Sonderburger Zeitung’s trykkeri, som
hang på gaderne i byen den følgende morgen, hvori Topff adresserer byens
borger, om at Soldaterrådet har opretholdt ro og orden, og at borgerne kan
komme forbi ham i dag, hvis de har spørgsmål.[11]
Et tilbud som Ernst Christensen tog imod.
Han var en
gårdejer i Asserballe, og værget som soldat under krigen, han fortæller at han
var blevet indkaldt til et møde i Flensburg, og med sin mødebefaling gik han op
på marinestationen hvor Topff havde indrettet sit kontor, til at tage imod
folk. Ernst fortæller godt nok at han var på marinekontoret den 8. november,
men han fortæller sine erindringer ti år efter at de skete, så han har husket
fejl i datoen. Dette kan vi se da han fortæller at han var vidne til at den
ovenfor nævnte proklamation fra Noske i Kiel, fra den 5. kom til Sønderborg.
Topff læste proklamationen igennem og slog en streg over Noskes navn, og
indsatte i stedet sit eget navn, inden han sendte den til trykken, så den kunne
hænge rundt om i byen.[12]
Denne proklamationsplakat har vi stadig i dag, der hænger et eksemplar på
Sønderborg Slotsmuseum, og ’Sonderburger Zeitung’
har proklamationen trykt i avisen den 8. november. Topffs plakat er
underskrevet den 7. november.
Endvidere er
avisen i løbet af dagen blevet underlagt censur, som den selv fortæller den 8.[13]
og Ernst Christensen bemærker, at Topff har holdt sig vågen i to hele døgn, for
han havde jo travlt med sin post.[14]
Der ser ikke ud
til at være sket meget mere i løbet af den torsdag i november 1918. Godt nok
nævner Weiglein i sit læserbrev at Topff proklamerede at han ville køre
automobilet en tur op til den danske grænse, og forhandle med den danske
regering om at gøre Als dansk. Tilsvarende skriver Nielsen at Topff kørte op
til Kongeågrænsen og forhandlede med folk der ville komme til undsætning hvis
de lokale forsyninger skulle svigte.[15]
Da der ikke er angivet nogle datobestemmelser for køreturen hos dem, kunne det
sagtens være at turen til Kongeåen fandt sted om fredagen den 8. november. Dog
fortæller landråd Schønbergs kørselsregnskab til Soldaterrådet fra den 14.
november 1918, os en anden historie.
Ifølge
Schønbergs rgsk. har hans bil, som jo er den eneste bil i amtet, i dagene fra
onsdag den 6, til fredag den 8. kun kørt rundt i Sønderborg og omegn til en
snes kilometers penge hver dag. Natten mellem den 8. og 9. er der godt nok en
noget længere tur som finder sted, men turen går til Flensburg, og tilbage
igen, for om lørdagen den 9. igen at køre rundt i Sønderborg og omegn. Om
natten til den 10. er bilen kørt til Kiel, hvor den har været frem til den
næste aften, for om den 11. at køre rundt i Sønderborg igen. Så kan man spørge
sig selv, hvorfor det skulle være vigtigt? Men Soldaterrådet har sagt god for
udregningerne, selv turen til Kiel på 117 kilometer, som ellers ikke burde have
noget med Soldaterrådets patruljering af Sønderborg at gøre. Soldaterrådet
betalte Schønberg for al den erstatning han krævede for sin bil.[16]
Så selv om at
det nok har været en populær historie, at Topff er kørt til den danske grænse
for at forhandle, er det ikke en begivenhed, som der er belæg for at have
fundet sted.
Da der ikke blev
udgivet nogle aviser i weekenden, har vi ikke så mange ting der ser ud til at
have fundet sted om fredagen. Ernst Christensen, nævner at han, dagen efter sin
audiens hos Topff, igen var i Sønderborg, og så ham køre rundt i byens gader i
Schønbergs bil, med et par matroser med opplantet bajonet som sikkerhedsvagter.
Christensen nævner at der blev gjort holdt ved Sønderborg Bank og ved
Folkebanken. Men hvad lavede Topff og Soldaterrådet i bankerne? Christensen er
af den forståelse, at de var der for at fastslå kassebeholdningen. A.V.
Karberg, som jo var fuldmægtig i Sønderborg Bank, på dette tidspunkt, siger at
Soldaterrådet tog kontrollen over pengeinstitutterne. Et senere rygte siger, at
han skulle have haft hensigt til at tømme bankernes pengekasser for at stikke
af med marinens skibe, der skulle have ligget klar med dampen oppe i Sønderborg
havn.[17]
’Sonderburger Zeitung’ nævner også mandag
den 11. at Soldaterrådets leder, Topff, fredag aften under trussel om
magtanvendelse, lukning og beslaglæggelse af avisen, at avisen betingelsesløst
skulle udleveres til hans og den nye bevægelses tjeneste. Sagen blev løst ved
landråd Schønbergs formaning, og Soldaterrådets formaningsudøvelse forblev ved
forcensur.[18]
Lørdag
eftermiddag, skriver ’Sonderburger
Zeitung’ den 11. november, afholdt Soldaterrådet et møde i eksercerhuset
ved slottet. Under dette møde aflagde Topff beretning om, at han grundet sin
sundhedsmæssige tilstand var nødsaget til at lægge sin virksomhed i hænderne på
en kommission. Denne kommission, med Berensohn, Fubel og Sarfert som
henholdsvis formand og befuldmægtige, tøvede ikke med at udstede et opråb hvori
det gøres til kende, at politimyndigheden er tilbage i hænderne hos
politiforvaltningen, i samarbejde med Soldaterrådet, og adgang til banker og
posthuset er genåbnet. De ophævede altså flere af de ting som Topff havde stået
for.[19]
En anden ting
som Topff siges at have stået for, er uddelingen af smør i rigelige mængder til
beboerne på Als. Just hvor meget smør, er svært at sige, men ’Dybbøl-Postens’ dødsannonce og nekrolog
om Topff, fra 12. november 1920, som er den tidligste kilde til at nævne
smøruddelingen, siger at det var et halvt pund smør pr. hoved[20],
hvilket lyder til at have været en rigmand værdig. Ernst Christensen fortæller
også at han på gården fik rigeligt i spisekammeret, indtil at hele kortsystemet
igen var sat i gang.[21]
Men hvordan er
Topff og Soldaterrådet kommet i besiddelse af så store mængder smør? Det er
selvfølgelig muligt at smøren er blevet lavet på selve Als, og det så har været
meningen at det har skullet blive fordelt rundt i hele det tyske rige, men på
grund af Topffs udførselsforbud, er smøren blevet strandet på øen, så det kunne
lige så godt blive delt ud til indbyggerne på øen.
En anden
mulighed er den som Frede Nielsen nævner en snes år senere. Nemlig at Topff,
sammen med Arbejderrådet, beslaglagde et par jernbanevogne, der var læsset med
smør, og klar til afgang.[22]
Spørgsmålet er så, hvor var de jernbanevogne fra?
Kan det monstro
have været de selvsamme vogne, med forsyninger til Chemnitz, som guvernør Noske
fortæller, i april 1920, var udeblevet? Han beretter at der bliver gjort en
aftale med nye forsyninger fra Tønder Amt til Chemnitz. Denne gang med
soldater, på vej hjem til Sachsen, som beskyttelse mod overgreb.[23]
Der er et par
problemer med denne teori. For det første, står der ikke noget om hvor
forsyningerne er kommet fra i første omgang. Det er ikke sikkert at de er
kommet fra Tønder. For det andet, Tønder ligger forholdsvis langt fra Als, og
jernbanen fra Tønder til Chemnitz er måske ikke gået forbi Als. Her kan det så
muligvis være at jernbanen er gået forbi Flensburg, da det jo er den største by
i det nordlige Slesvig, så det vil give mening, at der har ligget et stop på
den lange vej til Chemnitz dér, og der står jo i landråd Schønbergs
kørselsregnskab, at hans bil kørte til Flensburg og tilbage, natten mellem den
8. og 9. november.[24]
Problemet her
er, som også er det tredje problem for at Topff har beslaglagt forsyningerne
til Chemnitz, at Noske også beskriver hvordan Soldaterrådene i
Schleswig-Holstein har terroriseret byforvaltninger og på værtshuse har man
drukket for husets regning. Dog skriver han at Topff, eller rettere, ”En mand,
der drev sit væsen på Als”, da han undergik undersøgelserne der skulle vise om
han havde forøvet nogle alvorligt strafbare handlinger som leder af sit lokale
Soldaterråd, ikke havde begået nogle af den slags handlinger. Det bekræftede
han igen i et notat, som Topff vedlægger sit læserbrev til ’Sonderburger Zeitung’ den 2. april 1919.[25]
Den sidste
begivenhed der ser ud til at være hændt, efter at Topff gik af som leder af
Soldaterrådet, er den tur til Kiel, som Schønberg har registreret i sit
regnskab. Den ser umiddelbart ud til at stemme overens med Noskes førnævnte
undersøgelse af Topffs virke som leder. Noske skriver, at han, efter to
forgæves forsøg på at få Topff indlagt på lazarettet, lader ham føre for sig, i
Kiel, under bevogtning og så indespærre i arresten natten over.[26]
Om Topff så har
været med i bilen på turen tilbage til Sønderborg, om aftenen den 10., er der
intet der beretter, men eftersom at Topff, i sit læserbrev, selv siger at han
har måttet sidde 3 uger i undersøgelsesfængsel,[27]
er det muligt at han er blevet efterladt af Soldaterrådet i Kiel under Noskes
varetagelse.
Som en konklusion
over Topffs virksomhed, kan det bekræftes at Topff har haft en lederrolle, idet
alle proklamationer er udstedt i hans navn, og ikke i Soldaterrådets. Han var
leder, sandsynligvis, fra det første holdte møde mellem marinesoldaterne, og
infanteristerne, hvor Soldaterrådet blev dannet, og frem til at hans
tuberkulose indhentede hans revolutionære kampgejst.
Topff har vist
sin magtposition på flere måder. Bl.a. ved at han underlagde pressen censur om
torsdagen den 7. november, og censuren er først blevet ophævet med den nye
aftale mellem pressen og Soldaterrådet efter Topffs tilbagetræden. Ligeledes
har Topff ladet være patruljeringer rundt om i Sønderborg by, og har ladet det
røde revolutionsflag flagre rundt om i byen.
Han beslaglagde
også den lokale landrådes bil, da det var den eneste i amtet. Han lod de civile
myndigheder som posthuset og bankerne besætte, indtil at han trådte af, og han
forbød al form for handel ud fra Als.
Lokalbefolkningen
virker han dog til at have haft gode hensigter imod. Han tilbød folk komme op
og personligt spørge ham om diverse spørgsmål de end måtte have haft, og så
siges det at han har ladet folks spisekamre blive fyldt op.
Topffs
virksomhed har været, hvad enhver leder bør gøre, at hjælpe civilbefolkningen i
en svær situation. Første Verdenskrig er i sine allersidste dage, og Topff har
trådt til for at gøre sit for at den nordslesvigske ø ikke skulle falde i
anarki, ved at oprette et Soldaterråd som kunne sikre ro og orden. Han er måske
gået lidt for langt med sin opretholdelse af ro og orden, som set ved censuren
overfor pressen, men det kan muligvis have været på grund af sin mangel på
søvn.
Topff har
muligvis været den mægtigste mand, nord for Flensburg, men han var dog villig
til at give magten fra sig da den tyske revolution havde fundet indpas i hele
det tyske rige, og derfor var der nok ikke mere for ham at gøre, og han kunne
returnere til marinehospitalet.
Daniel Pedersen
[1] T5
s. 391 l. 22-26
[2] T5
s. 391 l. 8-21
[3] T2
s. 379 l. 24-25 og T9 s. 401 l.4-5
[4] T10
s. 402 l. 9-10
[5] T14
s. 410 l. 19-21
[6] T5
s. 393 l. 104-106
[7] T3
s. 385 l. 8-12
[8] T2
s. 380 l. 28-29 og T3 s. 385-86 l.
33-36
[9] T5
s. 393 l. 113 - 129
[10] T10
s. 402 l. 12-22 og T2 s. 380 l. 29-35
[11] T2
s. 381-82 l. 102-106
[12] T6 s. 398 l.64-70
[13] T11 s 402-03 l. 7-41 og på side 407 har vi et billede af
plakaten, til sammenligning med Noskes plakat.
[15] T14
s. 411 l. 41-43 og T5 s. 395 l.
197-201
[16] T17
s. 412-413 l. 1-18
[17] T6
s. 399 l. 84-91, T9 s. 401 l. 11, og
T2 s. 381 l. 84-86
[18] T12 s. 406 l. 30-38
[19] T12 s.404-06 l. 5-13 og 43-59
[20] T8 s.401 l.28-32
[21] T6 s. 398 l. 81-83
[22] T5 s. 395 l. 194-96
[23] T7 s. 399 l. 2-9
[24] T17 s. 412 l. 11
[25] T17 s. 412 l. 18-22 og T13 s. 409 l. 58-65
[26] T7 s. 399-400 l. 18-25
Bruno Topff – Besvarelse 3
Besvarelse af den anden
problemstilling
Til
besvarelse af spørgsmålet ’blev Als proklameret som republik i november 1918?’,
er det igen en god idé at starte med de samtidige kilder, og se hvad de skriver
om sagen. Ingen af de samtidige avisartikler, dvs. T10-T12, nævner noget om en
proklamation om Als som republik. Det nærmeste vi kommer på det er opslaget om
at Tyskland var blevet erklæret en republik[1],
underskrevet af Fubel og Sarfert, næstformand og 2. befuldmægtiget efter Topffs
afgang som formand for Soldaterrådet, den 10. november 1918. Als var jo en del
af Tyskland dengang, så hvis Tyskland var en republik, så var Als også.
Men
hvis der ikke er belæg for historien om ’Republikken Als’ i de samtidige
kilder, hvor stammer historien så fra? Hvilken er den tidligste kilde til at
omtale republikken Als, og hvordan er historien blevet videre fremført?
Karbergs
fortælling fra februar 1920, er den tidligste kilde vi har til rådighed, som
nævner at Als blev erklæret for en selvstændig republik. Karberg var fuldmægtig
i Sønderborg Bank under revolutionen, så han blev negativt påvirket af
revolten. Hans beskrivelse af situationen ikke positivt stemt, men samtidig
virker den også noget sarkastisk, f.eks. ”Til Tider saa det ret faretruende
ud.” Som om det hele var skuespil, som måske var ved at få overhånd. Karberg
siger også at matroserne tog kontrol over bankerne, censurerede aviserne og
patruljerede bevæbnet rundt i byen ”alt efter god Revolutionsskik.” Matroserne
gjorde kun disse ting fordi det var normen for en revolution? ”Farcen varede
kun kort. De besindigere Elementer indenfor Socialdemokratiet fik atter
Overtaget, og Raadssystemet indordnedes under de fælles tyske Former.” Igen
bliver situationen et rent skuespil for Karberg, som så endelig bliver sat på
plads da folk som har holdt hovedet koldt får skuespillet standset.[2]
Dybbøl-Postens
nekrolog over Topff, fra 12. november 1920, er ældst efter Karberg til at
omtale Topff som præsident for republikken Als, men i modsætning til Karberg,
som ikke var særlig imponeret over Topffs, og marinens, virke, ser Dybbøl-Posten Topffs titel som noget han
kunne være stolt af. ”Han opnaaede, hvad ingen anden kan rose sig af at have
været,”[3],
ja hele artiklen er en fremstilling af alle de gode ting ’præsidenten’ gjorde
for beboerne på Als. Men artiklen er jo også en nekrolog, og i dem udelukker
man de mindre fine ting at sige om en person.
Ernst
Christensen, i sin beretning om mødet i Topffs audienssal, som jo var i 1928 ti
år efter mødet fandt sted, omtaler også Topff som præsident for republikken
Als, men han siger også at Topff stod med hans ”Raader eller Ministerium, eller
hvad man nu skal kalde dem,” altså Topffs ministerium virkede ikke særlig
troværdigt for Christensen. Han nævner også at de ting folk kom til Topff for
at tale om ”for det meste var vel smaa Ting at beskæftige sig med for en
Præsident.” Ting som ikke var en præsident værdig, men noget der skulle være
gået til en af præsidentens ministre, dog stod Topff selv og talte med folk.[4]
Frede
Nielsen, skrev i 1938 om Topffs, Soldater- og Arbejderrådets, virke, tyve år
senere, og på dette tidspunkt ser historien ud til at have fået ordentligt
fodfæste, da Nielsen ikke kan komme udenom at skrive en tre siders beskrivelse
af Republikken Als[5]. Men selvom at Nielsen
skrev om republikken, har han tvivlet på om den virkeligt fandt sted, for næste
gang han nævner den har han bevidst skrevet ”Republik” i anførselstegn. Et tegn
på at han tror det er blevet overdrevet mere end det var, men selvom han skrev
”Republik” i anførselstegn, fortsætter han med at skrive som hvis republikken
var fakta.[6]
Det
er først med Kaj Rolfsen Nissens artikel ”Problemer omkring ’præsident’ Topff”
fra 1965[7],
at man for alvor begynder at tvivle på historien om Als som republik, og han
konkluderer at Als ikke blev proklameret som republik i 1918. En konklusion der
ikke sidder godt hos A. Thyssen året efter, som minder om at han var til stede,
da Topff holdt sin tale der opmuntrede til revolution. ”Talen sluttede med, at
han udråbte øen Als som selvstændig republik og meddelte, at enhver forbindelse
over pontonbroen til fastlandet var afbrudt, og at han havde overtaget styret
som præsident over republikken Als.”[8]
Thyssen husker bestemt at Als blev erklæret for republik, men her skal man
huske på at der er gået et halvt århundrede i mellemtiden, og hvis en historie
har floreret ekstra stærkt rundt, så kan hukommelsen godt spille en et puds.
Til sidst har vi så Kai
Edvard Larsens to tekster med verbal overensstemmelse flere steder, så jeg vil
kun kommentere den ene. I T2 skriver Larsen et helt afsnit kaldet ”Legenden om Als som republik”, hvor han
gør det klart at selvom Topff har udøvet mere magt end burde være tilladt for
Soldaterrådets formand, såsom forbuddet mod udførsel fra øen, så har han aldrig
udgivet sig som større end posten som formand. Larsen tror ikke på at
republikken fandt sted, men han skriver om den, fordi det er en sjov
lokallegende som det ville være synd hvis den gik i forglemmelsen.
Det skal lige huskes,
at vi taler om Nordtyskland, og ikke Sønderjylland her, så mange af de
samtidige kilder er egentligt tyske kilder, som er blevet oversat til dansk, og
ordet præsident har en lidt mere åben definition på tysk, end på dansk. En
præsident, på tysk, er egentlig bare en formand for et firma, eller en gruppe.
Endvidere har vi et billede af Soldaterrådets stempel, på godkendelsen af
landråd Schønbergs kørselsregnskab, hvor Soldaterrådet omtaler sig selv som et
”präsidium”[9], og formanden for et
präsidium er en præsident. Topff var formand for Soldaterrådet, ergo var han
præsident.
Konklusion
”Blev Als proklameret
som republik i november 1918?” Nej, der er ikke belæg i de samtidige kilder for
at det skete, men at det i stedet er en fortælling der har cirkuleret rundt og
er blevet mere prominent som tiden er gået. Det virker usandsynligt at aviserne
ikke har nævnt noget om republikken Als, før senere. Det kan argumenteres at
aviserne var under censur, så de turde ikke skrive om republikken, men i så
fald har Topff ikke udnyttet pressen til at sprede budskabet om det. Når man
tænker på at der har hængt flere proklamationer rundt om i Sønderborg by, om
hvad Soldaterrådet bekendtgjorde, så burde der også være sådanne proklamationer
rundt omkring om ’republikken Als’, men det er der ikke. Godt nok har Topff
teknisk set haft titlen ’præsident’, men kun som formand for Soldaterrådet,
ikke som præsident over Als.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar