Bien Venu Anno Domini MMXVII

Så kom da det nye år. Både det nye kirkeår, og minsandten også det nye kalenderår. Og hvad kan vi så forvente ud af 2017?

Ja, man kan da starte med at håbe på, at året ikke fortsætter trenden med afdøde folk i showbusiness. År 2016 er blevet hårdt kritiseret for netop dette. Jeg vil dog påstå at det ikke så meget er 2016 vi skal se negativt på i denne sammenhæng, men i stedet hele treåret 2014-16. Trenden startede jo i 2014, med bl.a. skuespillerne Phillip Seymore Hoffman og Robin Williams, og i 2015 mistede vi skuespillerne Leornard Nimoy og Christopher Lee, foruden Nitendos direktør Satoru Iwata, en mand som var en helt inden for hele spilverdenen. Så lad os håbe at 2017 ikke vil fortsætte denne trælse trend. Selvfølgelig skal vi alle forlade denne jord en gang, men derfor behøver det ikke at være alle sammen på et antal år som kan tælles på én hånd.

2017 er også året hvor ’president-elect’ Trump skal indsættes i det hvide hus som USA's præsident. En sætning som det stadig gør ondt at sige. Jeg har før sagt at jeg synes, at manden er sindssyg, og tanken om at se ham som forbillede for hvad folk kan lide at kalde ”the free world”, giver mig kvalme. Clinton fik måske flere stemmer end ham, men USA’s system, som blev oprettet i 1700’tallet for at folk i stater flere hundrede kilometer væk kunne stemme på en kandidat, og sende en valgmand af sted til Washington DC for at han kunne stemme for folket, står stadigt som gældende den dag i dag, trods muligheden for at stemme elektronisk, som kan videresende din stemme flere hundredetusinde kilometer i nanosekundet, og dermed eliminere valgmandens funktion. Det er selvfølgelig på grund af den sidste del, at man stadig bruger systemet i dag, da man ikke vil miste valgmændenes funktion, de blev jo dannet af amerikanernes ”founding fathers”, og at ændre på noget de har skabt vil jo være at udrydde deres historie iggå’. Bortset lige fra at alle de ”amendments” de har lavet til deres konstitution, jo lige netop har været ændringer til deres ”founding fathers’” arbejde, på punkter hvor deres love og reglementer har vist sig at være gået af mode, og det var nødvendigt at lave om på konstitutionen.

Jeg græmmes ved den tankegang mange af de højlydte amerikanere har. Det burde slet ikke kunne være kommet bag på mig, at en lettere fascistisk person som Trump vandt, men jeg tror bare at jeg troede amerikanerne kunne indse, at personen de vælger ind i det Hvide Hus, kommer ikke kun til at berøre dem, men til at berøre hele verdenen. Man kan jo krydse fingre for, at han kan lære at opføre sig diplomatisk inden sin indsættelse som præsident, men sårn’ som han har angrebet Kina på Twitter, selv efter valget, giver det mig ikke meget håb for at han kan te’ sig som et anstændigt menneske.

’Præsident’ Trump, jeg kan kun sige ”knæk og bræk”, du får sandelig brug for al form for held, hvis du skal fungere som USA’s ”Commander in Chief” i fire år.

I 2017 skal det Forenede Kongerige, UK, aktivere artikel 50, som skal påbegynde den 2 år lange proces til at UK forlader EU. Så kan vi få at se om valutaerne falder igen, eller om stabiliteten er fundet. Om Skotland, og endnu mindre sandsynligt, skulle finde på at forlade unionen og efterlade England og Wales tilbage.

Tør vi håbe på at 2017 vil blive året hvor ISIS endelig bliver slået helt ud? Selvfølgelig vil vi ikke kunne udrydde ISIS helt, da der altid vil være nogle ekstremister tilbage, muligvis ved at flygte, og derefter starte nye rekrutteringer, men jeg tror på at det er muligt at slå ISIS omkuld i løbet af 2017, og smide dem ud af Syrien og Irak. Og det ville da i hvert fald være et lyspunkt at se frem til. Desværre har jeg sværre ved at se en afslutning på den syriske borgerkrig, eller i hvert fald en noget fredeligere afslutning.

Hvis vi ser på nogle positive ting, her i Aarhus i hvert fald, så vil 2017 byde på Letbanens igangsættelse som offentlig trafik i Aarhus, og vil forbinde et sporvejsnetværk fra Grenaa i nord, via Aarhus H, til Odder i syd, og med de senere planer for Letbanen skal den også forbinde Syddjurs med Randers og med Skanderborg, og dermed forbinde hele Østjylland, på samme måde som S-togssystemet forbinder Hovedstadsområdet på Østsjælland.

Aarhus skal også være europæisk kulturhovedstad i løbet af 2017, og selvom jeg tidligere har talt om hvilket paradoks det er, eftersom at størstedelen af byens kulturarkivalier blev flyttet til Viborg, så er der dog den kulturelle begivenhed at se frem til, at Den Gamle By åbner for udstillingen ’Aarhus Fortæller’. En underjordisk udstilling der skal fortælle hele Aarhus bys historie fra vikingebyen ’Aros’, gennem Middelalderen (det er så løst et udtryk, men jeg formoder 1200/1300-tallet), over Industrialiseringen i 1800-tallet og frem til ”i dag”. Jeg er meget spændt på at se hvor’n den udstilling kommer til at foregå.

Hvad mig selv angår, så starter min næste eksamen, Emnefagseksamen, i morgen den anden, og mit andet studiesemester i starter i begyndelsen af februar.

Jeg ønsker alle et godt nyt år, og må Guds velsignelse være med alle.

Daniel Pedersen.

Eksamen nærmer sig med hastige skridt

I morgen, klokken 14:00 begynder 48 timers Metode 1 eksamen. Hvor meget er det muligt at forberede sig på en så lang eksamen, nå der nu egentligt ikke er noget pensum til faget?

Min læsegruppe, og jeg, forsøgte os frem i dag med en "generalprøve", for mangel på bedre ord, hvor vi tog et kildesæt i vores tekstsamlingsbog, som vi ikke har kigget på overhovedet i løbet af semestret.

Klokken 09:00 begyndte vi at læse sættet igennem, og klokken 13:00 mødtes vi på uni for at tale om hvad vi fik ud af sættet. Det gav os en idé om hvor meget tid, vi får i morgen til at læse de udleverede tekster igennem, inden vi begynder at skrive de, op mod, 12 sider, eksamen kræver.

Sættet vi læste i dag omhandlede Valdemar Atterdags erobring af Gotland i 1361, og de videre begivenheder om Gotlands ejerskab frem til 1376. Kildesættet bestod af 34 tekster.
Jeg blev faktisk overrasket over hvor mange noter det lykkedes mig at få skrevet på de fire timer jeg havde til at læse teksterne igennem, såvel som, at med undtagelse af de sidste to, nåede jeg faktisk at læse alle teksterne igennem to gange.

Her følger alle mine noter jeg nåede at skrive:

Kampen om Gotland

Afgrænsning af spørgsmål:

Giv på grundlag af en kildekritisk analyse af det gengivne materiale:

1. en redegørelse for, hvad vi kan vide om Valdemar Atterdags felttog til Gotland i 1361;

(Rekonstruer begivenhederne omkring Valdemars felttogt til Gotland. Felttogt? Krigstogt?

Hvor meget af det berettende kan vi stole på? Efter analyse, så skrive hvad vi tror der skete. Slut med konklusion.

Hvis kilderne tager fejl af hvad der skete på Øland, kan vi måske ikke stole på dem om Gotland?)

2. en kronologisk redegørelse, så vidt det lader sig gøre, for hvem, der havde herredømmet over Gotland i tidsrummet 1361-76.

(T1, T3, T12, T13, T14

1361: Kong Magnus har herredømme; Valdemar får herredømme i 27. juli.

1363: Kong Albrecht får herredømmet.

1364: Kong Albrecht giver herredømmet til grev Henrik af Holstein.

1366: Kong Albrecht giver herredømmet til kong Valdemar.

1376: Byrådet i Visby anerkender Oluf som herre.)

Tidslinje (tekster):

T1; 1. maj 1361. Brev fra kong Magnus til Visby, Stockholm.

T2; 3. juli 1361. Brev udstedt af kong Magnus, Stockholm.

T22; Indskrift på mindekorset uden for Visbys bymur. Korset er opført kort tid efter slaget 27. juli 1361.

T3; 29. juli 1361. Brev udstedt af kong Valdemar.

T4; 15. august 1361. Uddrag af brev af kong Magnus, Stockholm.

T5; 8. september 1361. Uddrag af traktat mellem kong Magnus, kong Håkon og Hansestæderne.

T6; 28. september 1362. Uddrag af brev af kong Magnus og kong Håkon, Söderköping.

T7; 15. december 1362. Brev fra rådet i Visby til Hansestæderne.

T8; 7. maj 1363. Uddrag af reces af hansedagen i Nykøbing F.

T9; 19. november 1363. Uddrag af reces af hansedagen i Greifswald.

T10; 6. januar 1364. Uddrag af reces af hansedagen i Stralsund.

T11; 25. maj 1364. Uddrag af reces af hansedagen i Lübeck.

T12; 26. juli 1364. Traktat mellem kong Albrecht af Sverige og grev Henrik af Holstein, Jönköping.

T13; 28. juli 1366. Traktat mellem kong Valdemar af Danmark og hertug Albrecht af Mecklenburg og dennes sønner, Ålholm slot (Lolland).

T14; 25. januar 1368. Traktat mellem kong Albrecht, hans far og brødre og greverne af Holstein.

T15; 20 februar 1368. Traktat mellem hertug Albrecht, hans sønner og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar.

T16; 29. september 1368. Brev fra Hansestæderne til Visby.

T25; Ca. 1389. Uddrag af Detmars lybske Krønike.

T23; Uddrag af Libellus de Magno Erici Rege [klageskriftet mod kong Magnus] forfattet før 1371.

T17; 1. maj 1373. Uddrag af reces af hansedagen i Lübeck.

T18; 12. juni 1373. Brev fra de preussiske hansestøder til de vendiske hansestæder.

T19; 24. juni 1376. Uddrag af reces af hansedagen i Stralsund.

T20; 15. august 1376. Brev fra borgmestre og råd i Visby.

T24; Uddrag af Den svenske Rimkrønike (1363-1400).

T26; Efter 1363, men formentligt før 1400. Yngre Sjællandske Krønike.

T27; Chronica Visbycensis (Visbykrøniken). (Frem til 1412 [senere tilføjelser til 1444]).

T28; Årbogsnotits i Codex Holmiensis 8. (Forfattet af samme hånd som T27)

T29; Årbog 31-1463. (Fra ca. 1350+)

T30; Årbog 266-1430. (Ca. 1420)

T21; 5. januar 1423. Uddrag af klageskrift af de holstenske grever (og slesvigske hertuger) mod kong Erik af Pommern til kejser Sigismund.

T31; Årbog 826-1415. (Første halvdel af 1500-tallet)

T32; Olaus Petri: Én Swensk Cröneka. (1530’erne)

T33; 1601. Arild Huitfeldt: Danmarckis Rigis Krønnicke, Chronologie II, København.

T34; 1633. Hans Nielssøn Strelow: Chronoca Guthilandiorum. Den Guthilandske Chronica, København.

Tidslinje (begivenheder):

1361

1. maj: Kong Magnus beder Visbyborgerne om at forstærke deres forsvar, eftersom at der går rygter om et muligt angreb mod dem.

Juni: Kong Magnus og kong Håkon indgår en alliance med grev Henrik af Holstein.

3. juli: Kong Magnus frigør nonner i Stockholm fra Ledingtjeneste.

27. juli: Slaget ud for Visbys mure.

29. juli: Kong Valdemar stadfæster Visbys rettigheder, som den har nydt før erobringen.

15. august: Kong Magnus har lånt penge for at kunne stække Valdemar, og afværge de yderligere overgreb hvormed hans rige trues.

8. september: Kong Magnus og kong Håkon indgår forbund med Hansestæderne, om at stille med soldater og skibe mod kong Valdemar og dennes hjælpere. I den anledning skal Magnus pantsætte Bohus og Marstrand. Soldaterne skal være klar til 27. marts 1362.

November: Kong Magnus bliver ramt af oprør fra svenske stormænd i samspil med kong Håkon.

1362

Februar: Magnus fængsles og Håkon bliver valgt til svensk konge; Senere forsones de to igen, og går imod stormændenes ledere.

Sommer: En hanseatisk flåde ud for Helsingborg Slot, bliver slået af Valdemars styrker.

28. september: Kong Magnus og kong Håkon bekræfter pantsættelse af Borgholm og Øland, til Hansestæderne, og alle deres rettigheder vil være holdt i takt.

16. november: Der indgås våbenstilstand mellem Danmark og Hansestæderne, frem til 1364.

15. december: Visby Råd lover at have betalt told 29. september. Har hørt at der er kommet fred mellem Danmark og Hansestæderne.

21. december: Kong Magnus tiltræder i våbenstilstanden.

1363

9. april: Kong Håkon bliver gift med Margrethe Valdemarsdatter.

7. maj: Hansedag (møde mellem flere Hansestæder) i Nykøbing F.

19. november: Hansedag i Greifswald. Der skal sendes brev til Gotland om at våbenstilstanden vil udløbe.

Efterår: De svenske stormænd indgår aftale med hertug Albrecht af Mecklenburg, at dennes søn, Albrecht, kan blive svensk konge.

1364

6. januar: Hansedag i Stralsund. Gotland optages i stædernes sikkerhedsforbund, når bare varer ikke sendes til Danmark og kongen til skade for stæderne; Våbenstilstandens gyldighed udløber.

Februar: Albrecht bliver formelt valgt til konge af Sverige.

25. maj: Hansedag i Lübeck. Hamburg får at vide, at selvom Gotland er dansk territorium så er det en del af Hanseforbundet.

26. juli: Kong Albrecht overdrager Gotlandmed Visby til sin onkel, grev Henrik af Holstein, for firetusinde lødige mark sølv som pant.

1365

Forår: Kong Magnus tages til fange.

1366

Forår: Kong Håkon får kong Valdemar til at gå ind i krigen mod Mecklenburg.

28. juli: I en fredsaftale overdrager Kong Albrecht af Sverige Gotland, og mindre områder i nærheden af nuværende Göteborg, til Valdemar og dennes arvinger for evigt. Hertugerne af Mecklenburg lover at ratificere aftalen inden 2. februar 1367, men ratificeringen finder aldrig sted. Ex-kong Magnus kan kun blive løsladt, hvis han accepterer vilkårene i denne aftale. Ligeledes skal ingen fredsaftale med kong Håkon af Norge indgås af nogen parter, før også han accepterer vilkårene. Hvis det kommer til krig mellem Norge og Sverige, skal Valdemar støtte Albrecht mod Håkon.

1367

November: Et stort antal Hansestæder indgår Kölnerkonføderationen mod kong Valdemar og kong Håkon.

1368

25. januar: Kong Albrecht, hertugerne af Mecklenburg og greverne af Holstein indgår forlig om krig imod Valdemar. Enhver vunden landsdel skal deles mellem parterne.

20. februar: Førnævnte parter forbund alliance med Hansestæderne mod Valdemar og Håkon, hvilket skal tage sin begyndelse den 27.. Hvis Gotland erobres skal det overgives til kong Albrecht, og have alle de rettigheder det havde før Valdemars erobring.

29. september: Hansestæderne skriver til Visbys borgere, om at der nu er krig, og hvis ikke Gotlænderne overgiver sig til Sverige, risikerer de at blive ransaget og plyndret i krigen. Derfor råder Hansestæderne at Visby sender en delegation der kan komme til møde i Lübeck den 11. marts 1369.

1369

1370

Hansestæderne indgår en separatfred med kong Valdemar, Stralsundfreden, og drotterne må opgive deres erobrede besiddelser.

1373

1. maj: Hansedag i Lübeck. De gotiske udsendige bliver bedt om at betale den del af krigsfinansieringen Gotland havde lovet at betale under Kölnerkonfederationsmødet i november 1367. Udsendingene vil bringe det til byrådet.

12. juni: Preussiske stæder skriver til vendiske stæder om, de føler det kun ville være rimeligt hvis Gotland betaler 2000 mark lødig sølv, efter aftalen i Köln.

1375

24. oktober: kong Valdemar Atterdag dør.

1376

3. maj: Oluf Håkonsøn bliver valgt til dansk konge.

24. juni: Hansedag i Stralsund: Gotland lover at tage formaningen om krigsfinansiering op i byrådet, og sende et skriftligt svar.

15. august: Byrådet i Visby hylder kong Oluf som hersker over Gotland, og ingen vil kunne komme ind i byrådet uden at sværge troskab på den danske konge og hans efterfølgere.

Karakterliste:

Kong Magnus Erikson (1316-74) af Sverige og Norge fra 1319.

Kong Valdemar Atterdag (ca. 1320-75) af Danmark fra 1340.

Hertug Kristoffer Valdemarsøn (ca. 1341-63) af Lolland.

Kong Håkon Magnussøn (1340-80) af Norge 1355, søn af kong Magnus Erikson af Sverige og Norge.

Kong Albrecht af Sverige (ca. 1340-1412) konge 1364-(ca. 1388/89).

Henrik af Holstein (ca. 1320-84) greve far 1340.

Levnsslutningsmuligheder:

T1: 1. maj 1361 Visby er svensk

T3: 29. juli 1361 Visby er dansk

T11: 25. maj 1364 Hamburg får at vide, at selvom Gotland er dansk territorium så er det en del af Hanseforbundet.

T12: 26. juli 1364 Kong Albrecht overlader Visby og Gotland til grev Henrik af Holstein som pant.

T13; 28. juli 1366 Kong Albrecht af Sverige overdrager Gotland til Valdemar og dennes arvinger for evigt.

T14; 25. januar 1368 Kong Albrecht, Hertugerne af Mecklenburg og greverne af Holstein vil dele hele det danske rige imellem dem. Gotland skal gå til Sverige, dvs. Gotland er dansk.

T15; Gotland er dansk.

T16; 29. september ”Også ligesom vi er kongens fjender” Gotland er dansk.

Arkivfejden - Update

Her kommer en opdatering til arkivfejden jeg skrev om i september.

Siden 30. september er der kommet nogle mail/brevvekslinger mellem de danske slægtsforskerforeninger og rigsarkivar Asbjørn Hellum frem.

Det er i disse breve at vi finder skriftlige kilder til besparelsesforslaget om ”at ændre eller fjerne muligheden for fjernlån”, eller med formand for DIS-Danmark Georg Brandt Christensens ord ”Vi har med bekymring erfaret, at Rigsarkivet som besparelsesforslag for 217 har medtaget nedlæggelsen af fjernlån.

Vi vil gerne protestere mod dette tiltag og fremsender derfor en begrundet protest.” (sendt 12. september 2016 20:25)

Asbjørn Hellums svar til de breve, og alle andre, er bare at give ret i at Rigsarkivet ”som andre kulturinstitutioner” er ”pålagt at reducereomkostningerne med 2% hvert år”. Han hverken bekræfter eller benægter at forslaget har været bragt på bane, eller om det er en reel trussel.

12. oktober var jeg med til et møde på Uni hvor vi snakkede om de seneste ting der var kommet frem i de to forgangne uger.

Ø  Besparelserne for 2017 var kommet på plads, og ville ikke omhandle lukning af fjernlån endnu, men måske kommer det op igen. I stedet ville det omhandle forringede åbningstider på arkiverne; kun åbent tre dage om ugen fra kl. 09-16

Ø  Der havde været møde i bestyrelsen for ’Forening Læsesal til Aarhus’, som blev oprettet i foråret af studerende, lokalhistorikere, slægtsforskere og andre historieinteresserede, for at få en læsesal til Aarhus så man kunne bestille fjernlån til den sal og så læse dér. Formanden er Lars Nikolajsen, en lokalhistoriker, og er en af dem som har de bedste kontakter til hvad der nu foregår på Rigsarkivet.

På bestyrelsesmødet blev det fremlagt at Lars Nikolajsen og Gunvor Platou (Historiestuderende på 7. semester, som også sidder i bestyrelsen) havde været til møde med kulturrådmand Rabih i slutningen af august/starten af september. De var ret positive for sagen. Der er tilsyneladende mange som aldrig får et svar, men det virkede som at kulturrådet blev bekendt med hvor vigtig, det egentlig er.

Ø  Der blev enighed i kulturudvalget om at bakke sagen op, og tage kontakt til Uni, men vi kommer ingen vegne hvis vi stadig mangler Rigsarkivarens godkendelse, og det var nok en idé at holde kulturudvalget i ilden, for ellers risikerer vi at de mister interessen.

Lokalhistorikeren har gjort en stor del af arbejdet, men de er også pensionister for det meste. De har et netværk som binder slægtsforskere og arkivarer sammen.

Som der står i mødereferatet ”Byrådet løber panden mod muren hos rigsarkivaren -> sagen strander”.

Ø  Der blev fordelt et udvalg som skulle tage kontakt til de andre universiteter, og måske se om det kunne lade sig gøre at få KU med, om ikke andet så af solidaritet.

Den forringede åbningstid betyder bl.a. at arkiverne har helt lukket om lørdagen pr. 1. januar, og det ville jo ellers være den mest åbenlyse dag for en studerende at rejse til Viborg og bruge dagen på at læse de arkivalier han/hun skal bruge til sit bachelorprojekt/Speciale. Men nej, du må nøjes med tirsdag, onsdag og torsdag. Gud forbyde at du har undervisning en af de dage.

Her må jeg jo nok gøre opmærksom på de nye åbningstider pr. 1. januar; jf. Rigsarkivets hjemmeside.[1]

·         Aabenraa                      Tirsdag og onsdag                      kl. 10-15

·         Odense                          Onsdag og torsdag                    kl. 10-15

·         Viborg                             Tirsdag-torsdag                           kl. 9-16

·         København                   Tirsdag-torsdag                           kl. 9-16 og fredag kl. 9-13

Her kan vi se at selvom Viborgs åbningstider bliver (hårdt) indskrænket, så er det arkiv dog heldigere end Aabenraa og Odense. Med Lars Nikolajsens ord: ”Godt nok er der digitaliseret en del arkivalier, men det vil være en utopi at tro, at det kan tilfredsstille brugerne.”[2]

Et tegn der kunne tyde på at Rigsarkivar Asbjørn Hellum bare ikke vil lytte til protesterne mod de hårde besparelser, der i sin tid var skyld i at Erhvervsarkivet blev lukket sidste år, er at, en af hans årsager til at lukke Erhvervsarkivet var at bygningen var gammel og fugtig, trods modsigelser fra renovatørerne. Nu, da flere af Aarhus foreningers egne arkivalier er begyndt at komme hjem igen, er det sjovt nok meningen at de skal opbevares i selvsamme bygning som Rigsarkivaren mente, var aldeles uegnet til formålet.

Da Aarhus byråd i medio oktober fordelte den kulturpulje der er beregnet til 2017, hvor Aarhus jo skal være europæisk kulturhovedstad, var der ikke afsat penge til en læsesal. Det har højst sandsynligt at gøre med at få et svar fra Rigsarkivar Asbjørn Hellum, om hvad han vil forlange for at få en læsesal til Aarhus. ”Det har han ellers haft masser af tid til, men ting tager jo som bekendt tid, og i Rigsarkivet tager ting åbenbart meget, meget lang tid.” – Lars Nikolajsen.

Som kort nævnt skal Aarhus i 2017 være europæisk kulturhovedstad, hvorfor man har planlagt at letbanen skal være færdig inden for de første måneder, selvom, at det kunne se ud som arbejdet er begyndt at gå i stå, og seværdigheden ”Aarhus fortæller” i Den Gamle By, der skal give et indblik i Aarhus bys historie fra vikingetidens ”Aros” gennem middelalderens købstad frem til dags dato, forventes færdig omkring april.

"Kultur handler om noget nyt og inspirerende, men også om, hvad vi kan holde fast i efterfølgende." Dette var (daværende) kulturminister Bertel Haarders ord ved annonceringen af kulturprogrammet. [3]Godt nok sjovt at Aarhus som kulturhovedstad ikke kan få lov til at holde fast i sin kultur.

Lars Nikolajsen har skrevet om paradokset der er at Aarhus skal være kulturhovedstad, trods den tabte kultur, og det kan læses her: https://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/2/7/9/2797325-4448112-1-pdf.pdf

I løbet af november har flere 3. semesterstuderende fået deres første møde med #arkivliv’et, og har dermed personligt mærket hvor’n arkivsituationen er her i byen, og hvis der ikke kan blive gjort noget ved det, risikerer vi bare at situationen bliver forringet mere for hvert år der går. Jeg kan sige, at jeg i hvert fald ikke ser for meget frem til at skulle begynde mit #arkivliv næste år, hvis ikke der snart kan ske nogle gode nyheder inden for sagen.

5. december blev der afholdt et møde i ’Forening Læsesal til Aarhus’, hvor der skulle drøftes følgende:

- 1) Hvilke initiativer bør vi nu tage?

- 2) Hvordan kan vi koble det med kulturhovedstadsprojektet 2017?

- 3) Indkaldelse til generalforsamling (fastsættelse af dato og sted samt dagsorden)

Da jeg selv var beskæftiget et andet sted, kan jeg kun videregive referatet af mødet, jeg selv har fået af Gunvor:

-          Brev til kulturminister Bertel Haarder fra Aarhus Byråd i starten af september. Ved slutningen af november var der endnu ikke kommet svar, og nu har vi en ny kulturminister i Mette Bock.

-          Rygterne går nu på at der bliver nedsat et arkivlovsudvalg af embedsmænd, hvilket vil sige at der stort set bliver mørklagt over de informationer vi kan få. Asbjørn Hellum sidder nok som formand for udvalget, og udvalgsarbejdet anslås til 1-1,5 år, så vi har god tid til at få gjort noget ved sagen.

-          På trods af at rygterne om afskaffelsen af fjernlån viste sig at ”bare” blive til forringelse af åbningstider, vil rygtet ikke gå væk, og der er derfor stadig grund til at være varsom.

-          Det besluttes at skrive til den nye minister, samt Folketingets kulturudvalg, og orientere om sagen generelt og den generelle nedlukning af arkiverne.

-          Der skal skrives en kronik til Politikken, hvori der skal gøres opmærksom på det paradoksale i at have en kulturhovedstad uden kultur.

-          Der er en revision af Arkivloven på, og skal være færdig senest oktober 2017. Den nuværende er fra 2003, og skulle egentlig have været revideret i 2013.

Der er generalforsamling i ’Forening Læsesal til Aarhus’ næste gang den 24. april kl. 18:30. Så må vi se om der kommer flere informationer på bordet inden da, eller om næste opdatering må vente.

Daniel.

---

[1] https://www.sa.dk/brug-arkivet/besoeg/nye-aabningstider-1-januar-2017

[2] Orienteringsbrev til medlemmer af ’Forening Læsesal til Aarhus’: oktober 2016

[3] http://stiften.dk/kultur/live-nu-offentliggoeres-programmet-for-kulturby-2017