Halvvejs gennem Bacheloruddannelsen

Med det tredje semester afsluttet, må det være på tide at give en kort opridsning af hvad uddannelsen har budt på i det forgangne efterår, da dette jo efterhånden er ved at blive en tradition. Jeg har jo sådan set skrevet om disse fag herpå bloggen allerede, så det bliver ikke så detaljeret som de forrige gange.

Bemærk, som jeg skriver dette har jeg endnu ikke fået svar tilbage fra mine to skriftlige eksamener.

Tredje semester har bestået af følgende tre fag:

15 ECTS – Kildenært Emne

10 ECTS – HUM-Fag

5 ECTS – Litteratur- og Informationssøgning

Kildenært Emne er en direkte fortsættelse af andet semesters Kildeintroducerende Emne, dvs. for mig var emnet den kulturelle kolde krig. Pensummet fra andet semester bruges her som baggrundsviden til hvad efterårsemnet virkeligt går ud på. At de studerende skriver deres første større selvvalgte opgave (”Fri Hjemmeopgave”) over deres kildeintroducerende/kildenære emne. Opgaven har en længde på 15-20 ”normalsider” (”normalside” = 2400 tegn inklusive mellemrum), og bliver blandt andet bedømt på hvor god den studerende har været til selv at finde kildemateriale, bedømme dets brugbarhed og sætte det i kontekst med fagets emne. Skemalagt har været et par vejledningssessioner med underviseren, men ellers er alt arbejdet ment som skulle værende individuelt.

HUM-fag (Humaniorafag) er udbud af fag fra diverse humanistiske uddannelser som enhver humaniorastuderende skal vælge mellem. Jeg havde faget ”Middle Eastern Politics” udbudt fra Arabiske Studier. For at kunne tage eksamen i HUM-fag skal man udføre ”tilfredsstillende aktiv deltagelse i undervisningen”. I mit fag om mellemøstlig politik har vi fået introducerende undervisning i emner som: styringsformer (kongerige eller ”republik”); forskellen på olierige lande og ikke så olierige lande; Irans Islamiske Republiks regeringsstruktur; og autoritære styringsforhold.

Den skriftlige eksamen består af to dele: en 7-9 siders opgave over et selvvalgt emne og en 1½-2 siders reflektion over faget, "hvorfor valgte jeg dette fag? Hvad har jeg fået ud af det?" m.m.

Litteratur- og Informationssøgning er et mærkeligt fag. Jeg har næsten glemt at jeg i det hele taget har haft det. Faget er en introduktion til det at søge efter litteratur til ens opgaver gennem Universitetsbiblioteket (Det Kgl. Bibliotek Aarhus/Statsbiblioteket) og diverse databaser, f.eks. Daisy (Rigsarkivets database). Vi har også fået introduktionsbesøg på Rigsarkivet (Landsarkivet i Viborg), og på Stadsarkivet nede på Dokk1. Vi har fået udleveret forskellige former for opgaver at løse under undervisningen (hvis man da kan kalde det undervisning). F.eks. en ”oversættelse” af et 1700-tals dokument.

Alt dette er godt at vide, især i en uddannelse hvor det at kunne finde relevant læsestof er en af grundpillerne. Men netop derfor er det et mærkeligt fag at have på tredje semester. Vi skulle bruge nogle af disse færdigheder i løbet af andet semester, så hvorfor får vi først undervisning i dem på tredje? Dette er et spørgsmål som VIPerne (VIdenskabeligt Personale) også har spurgt, og fra den nye studieordning der træder i kraft fra August vil faget ikke eksistere længere (bortset fra for dem som starter på tredje semester til den tid). Faget vil fra den nye Studieordning blive fordelt ind under andre fag.

Eksamen i Litteratur- og Informationssøgning har bogstaveligt været at møde op til undervisningen; jo der var enkelte opgaver/fremvisninger man skulle lave for at være ”tilfredsstillende aktiv”, men ingen skriftlige opgaver eller mundtlige prøver overhovedet, og til syvende og sidst blev beståelsen afgjort af om man havde misset for mange undervisningsgange eller ej. Så uden at føle at have gjort noget særligt bestod jeg dette fag i slutningen af november.

Til fjerde semester har jeg tre 10 ECTS-fag

Historisk Metode 2

Historisk Emne 3: Historiebrug

Valgfag

Både Historiebrug og Valgfag er valgfrie emner.

Til Historiebrug skal jeg (hvis jeg har forstået emnet ordentligt) rundt og besøge museer i Aarhus, og undersøge hvordan de bruger deres udstillinger til at formidle historien.

Til Valgfag skal jeg have om Jugoslaviens Historie fra etableringen efter første verdenskrig til sammenbruddet efter Østblokkens fald.

Metode 2 er et berygtet fag på Historiestudiet, da, efter sigende, hverken studerende eller undervisere kan fordrage faget, så det bliver spændende at se hvordan det bliver at få undervisning i.

En anden vigtig ting til fjerde semester er valget af Tilvalgsfag. Hvad har jeg tænkt mig at studere ved siden af Historie? Dette valg skal træffes i den første uge i maj, og er et valg der vil have betydning for resten af mit liv. Jeg har så småt tænkt en del over det, det sidste halve års tid, men der er nu kun 5 måneder tilbage, og tiden går hurtigt… Tilvalgsfaget er det jeg skal læse 15 ECTS for på femte semester (de resterende 15 ECTS på semestret hører til Bacheloropgaven), og hele sjette semester. Det bliver et stort valg…