Vi havde instruktortime i dag, med quiz om Danmarkshistorien fra "forhistorisk tid" til Christian II's afsættelse som konge (år ca. 0-1523).
En bette håndfuld af spørgsmålene omhandlede konger, og hvis de ikke gjorde, så fik vi ofte tillægsspørgsmål om dem.
Det fik mig til at tænke på Kongerækken, på vejen hjem. Jeg har stort set lært Kongerækken udenad fra Gorm den Gamle til vor nuværende majestæt dronning Margrethe II, men jeg har ikke nær så meget styr på årstallene de forskellige monarker regerede, altså jeg ved godt overordnet hvilken tidsperiode jeg skal indsætte dem, som Harald Blåtand er Vikingetid, Knud den Hellige er Middelalder, Christian IV er (Nordisk) Renæssance, Frederik VI er "Romantikken" som det hedder i Danskfaget.
Så jeg begyndte så'n, i bussen, at sidde og prøve at regne deres regeringsperioder ud.
(Efterfølgende er bare mig der skriver de tanker ned jeg havde, må gerne læses men er ikke vigtigt i forhold til denne blogpost. Spring i stedet til de næste store bogstaver)
*917 = Slået datoen op på Wikipedia
Jeg bliver nødt til at starte med gode Gamle Gorm, på trods af at det ikke vides med sikkerhed hvornår han regerede, men med dateringer af den lille Jellingesten til omkring 935-950, ved vi at det har været deromkring. Faderen Hardeknud/Hardegon har nok været konge fra midten af 910'erne frem til 930'erne, hvor Gorm så kom til. Gorms (formodede) skelet er dateret til at han er død i 958.
Harald Blåtand fra 958 til Svend Tveskægs oprør i 980'erne, højst sandsynligt perioden 985-987.
Svend Tveskæg 985-987 frem til død i 1014
Harald II. 1014-1018
Knud den Store 1018 frem til hvad jeg mener er midt/slut 1030'erne. *1038
Hardeknud ved jeg kun hvornår døde fordi jeg kender årstallen for efterfølgeren. Hardeknud døde i 1042
Den norske kong Magnus den Gode var dansk konge 1042-47
Svend Estridsen, en dattersøn af Svend Tveskæg, var konge 1047-1075
Harald Hén 1075-1080/81? *1080
Knud Den Hellige blev dræbt, i skt Albani kirke i Odense, i 1086
Oluf Hunger 1086 frem til midt 1090'erne *1095
Erik Ejegod døde på Cypern på pilgrimsrejse (eller var det et korstog?) 1103
Niels, nogle gange kaldt den Gamle, 1104-1134
Erik Emune 1134-1137
Erik Lam 1137-1146
Så bliver det lidt, svært da vi nu har med tre samtidigt siddende konger at gøre: Svend Grathe, Knud V og Valdemar den Store.
I følge Saxo kom Valdemar ind i tronkampen lidt senere end de to andre, men hvad end er, så slutter opgøret først i 1157, da Valdemar bliver enekonge.
Valdemar den Store ca. 1146? Eller, som nogle foretrækker at sige det, 1157-1182 tror jeg.
Knud VI 1182 frem til døden indtraf i starten af 1200'tallet, jeg tror ikke senere end 1203. *1202
Valdemar Sejr, var konge fra storebroderens død frem til 1241
Erik Plovpenning 1241-1250
Abel 1250-1252
Christopher I. 1252-1259
Erik Klipping blev den sidste danske konge til at blive dræbt/myrdet. 1259-1286
Erik Menved fra 1286, men jeg ved ikke hvornår han døde *1319
Christopher II. blev afsat som konge 1326 tror jeg *1326
Valdemar III. 1326-1330 tror jeg. Han døde ikke, men blev afsat/abdicerede *1330
Christopher II genindsat 1330 tror jeg død i 1332
Interregnum - Kongeløs tid
Valdemar Atterdag 1340-1375
Oluf II 1375-1387
Margrethe Valdemarsdatter (I) 1387-1397, fordi hun regerede gennem sin søn Oluf, og derefter Erik af Pommern regerede hun egentligt 1375-1412
Erik af Pommern 1397/1412-1439 hvor kongen rent faktisk gik i strejke, og slog sig ned på Gotland. Har man hørt mage.
Christopher af Bayern 1440-1448
Christian I af Oldenburg 1448 og frem. Han stod for at København kunne få et universitet i 1479, og sønnen Hans forsøgte at generobre Sverige i 1497, så han er død herimellem. Jeg tror at det er 1488. *1481
Hans har regeret i slutningen af 1400'tallet, han er død tidligt i 1500'tallet tror jeg. *1513
Christian II, eller Tyran som han kendes i Sverige, blev afsat i 1523
Frederik I 1523-1533, hvorefter der ikke blev valgt nogen konge, hvilket endte med borgerkrig - Grevens Fejde
Christian III fra 1534. Den første danske oversættelse af hele Biblen er udgivet af ham, i 1550. Jeg tænker ca. 1555 *1559
Frederik II døde i 1588
Christian IV er den hidtil længst siddende konge i Danmark, med lige under 60 år. Jeg tror det er 59 år og trehundrede nogle og tredive dage. 1588-1648
Frederik III Indførte Enevælden i 1660, og Kongeloven i 1665. 1648-1670
Og nu bliver det svært, da jeg ikke ved så meget om de efter følgende konger. Christian V udgav "Danske Lov" i 1683, og et par år senere også "Norske Lov", men derefter ved jeg ikke rigtigt med kongerne før frem til at Christian VII dør efter at Danmark er blevet indlemmet i Napoleonskrigene i 1807, og Frederik VI lavede statskuppet, hvor han tog magten fra sin far 1784.
Derefter er det igen tåget.
Huset Glücksburg kom på tronen i 1863, så Frederik VII er død det år, og Christian IX, den første Glücksburger blev konge.
Christian X døde i 1947
Frederik IX 1947-1972
Margrethe II 1972 til i dag
Jeg bemærkede at der var et relativt højt antal konger der døde i 80'erne.
Harald Blåtand i 980'erne
Harald Hén i 1080
Knud den Hellige i 1086
Valdemar den Store i 1182
Erik Klipping i 1286
Oluf II i 1387
Christian I 1481
Frederik II i 1588
80'erne er altså farlige for danske monarker!
Eller også er det bare et rent tilfælde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar