Trump og Rusland: Hvad nu?

Her kommer en lille tidslinje.

   1.       Michael Flynn fyres af Obama grundet mistanke om korruption. Advarer senere Trump om faren ved at ansætte ham, Trump ansætter ham alligevel.

   2.       Mistanke om associationer med Rusland får Trump til at fyre Flynn.

   3.       Jeff Sessions bliver anklaget for at have løjet om kontakt med den russiske ambassadør, og recuser sig selv; træder til side for sagen for at undgå flere problemer.

   4.       FBI-direktør James Comey bekræfter at FBI er i gang med at efterforske mulig russisk indblanding i Trumps kampagne.

   5.       CNN rapporterer at Comey har spurgt kongressen om flere resurser til efterforskningen, men…

   6.       Trump fyrer Comey fra sit embede, og lader ham få det at vide gennem FOX News, i stedet for personligt at give ham besked. White House officielle grund, er at Trumpkabinettet var utilfreds med hvor’n Comey håndterede sagen om Hillary Clintons emails under valgkampen; den selvsamme handling Trump roste Comey for under valgkampen.

   7.       To dage senere siger Trump selv, at det ikke var årsagen, men var grundet Ruslandsefterforskningen.

   8.       Samtidig kommer det ud, at Trump havde privat samtale med den russiske ambassadør og udenrigsminister i Oval Office; amerikansk presse var forbudt adgang, og administrationen bliver sur over at den russiske presse har ”lækket” billeder af mødet.

   9.       Trump truer Comey om at holde mund, ellers vanker der, muligvis, lydoptagelser af deres møder; Nixon- og Watergateskandalesammenligningerne når et nyt højdepunkt, og The Estate of Nixon føler sig nødsaget til at distancere sig fra Trump så meget som muligt: ”Fun fact, Nixon never fired an FBI director investigating him”.

   10.   Flere senatorer (mest demokrater) ønsker en kommission til at vælge en upartisk ny leder af FBI, til at fortsætte Ruslandsefterforskningen.

   11.   Så skriver Washington Post, at Trump lækkede hemmelig intel fra et allieret land til russerne under disses møde i Oval Office.

   12.   Et Memo, angiveligt fra Comey, (nu skal vi lige slå tiden an) siger at Trump direkte spurgte Comey om at droppe Ruslandsefterforskningen.

   13.   Vladimir Putin tilbyder nu at offentliggøre en transskription af Trumps møde med russerne, for at bevise at der ikke er lækket nogle informationer. Det spørger så om russerne har aflyttet Oval Office, og da det er en transskription af mødet, i stedet for optagelser, kunne det virke som om at russerne har redigeret i det, så nu skal man være ekstra forsigtig.

Det er lige før man begynder at få ondt af manden, men når det nu er en menneskeversion af antikrist vi har at gøre med, så føler man ikke længere medfølelse med manden.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige i den her situation. Jeg må vel bare lade denne filosof fra Twitter sige hvad vi alle tænker på:

Skærtorsdagens historie

Jeg var på Bibelstævne i Påsken, som altid. Bortset fra at det ikke blev kaldt Bibelstævne i år. Det var blevet omdøbt til Påskelejr. Har man hørt mage. Nåh, men FHB&U har fået min evaluering og mine klager over navnet, det skal denne post ikke handle om.

Nej, i stedet skal det handle om hvad Nathanaël bad mig om. At holde andagten Skærtorsdag aften.

Jeg er ikke vant til at skulle holde andagt, eller give vidnesbyrd for den sags skyld. Jeg synes alligevel at jeg bliver spurgt om det ofte, så der må være nogle som tror på at jeg kan gøre det. Mon de overhovedet ved at jeg lider af sceneskræk, og altid står, og er ved at gå i sort når jeg skal stå foran folk? Eller gør de det, fordi de netop ved at jeg har sceneskræk, og ønsker at jeg besejrer den? Okay, jeg accepterede udfordringen.

Men hvad skal man så holde andagt om Skærtorsdag?

Jeg tog min Bibel (den autoriserede version), og slog op et tilfældigt sted. Eller så tilfældigt det bliver, når man har et bogmærke på Esajas 53, som jo netop er påskehistorien. Mine øjne faldt på kapitel 51 vers 3:

      Ja, Herren trøster Zion,

        trøster alle hendes ruiner;

        han gør hendes ørken som Eden,

        det øde land som Herrens have.

        Fryd og glæde skal der lyde,

        takkesang og klingende spil.

Og jeg tænkte: ”Det her vers fanger mine øjne, men hvad vil det sige mig?”

-          ”Herren trøster Zion, trøster alle hendes ruiner;”

Altså, Herren trøster sit folk efter en hård tid. Okay, det kan måske ses som tvivlen og usikkerheden apostlene har lidt på sabbatten, efter Jesu død, som forsvinder når Jesus står op igen.

-          ”Han gør hendes ørken som Eden, det øde land som Herrens have.”

Noget goldt og tomt som en ørken skal være frodig som Paradis. Mørket som kom over verden ved Jesu død, og Satans ”sejr”, skal væltes og vendes til lys på opstandelsesdagen.

-          ”Fryd og glæde skal der lyde, takkesang og klingende spil.”

Hele verden skal juble, thi der er sejr i Jesu blod.

Jeg er godt klar over at denne form for tolkning bygger stærkt på en hermeneutisk analyse, (jeg har lært noget fra SG), men mange af bibelens tekster kræver jo ligefrem at man fortolker teksterne på en måde der giver mening for én selv. Det er ellers noget man som historiker skal være forsigtig med.

Et andet vers der fangede mine øjne var kapitel 52 vers 3:

        For dette siger Herren:

        I blev solgt for intet,

        og I skal løskøbes, men ikke for penge.

Vi skal løskøbes, men ikke for penge. Siger jo nærmest sig selv; Jesu korsdød var vores genløser, betalingen for vores synder.

Så min andagt blev bygget op over disse tanker. Skærtorsdag aften var da den mørke periode begyndte; Jesu tilfangetagelse i Gethsemane have, benægtelsen af kendskab til ham fra hans venner, tortur og afhøringer, før han til sidst blev naglet til korset for at hænge dér nogle timer, og dø af asfyksi.

Men, for at citere Harvey Dent fra ”The Dark Knight”, Natten er mørkest, just før daggry. Natten kan virke lang, men fortabelsen, og fortvivlesen, bliver, ved daggry påskemorgen, vendt til jubelsang: ”Hvilken fryd han lever vor Immanuel.”

Det var på det her punkt, at jeg gik over, og ændrede andagten til et vidnesbyrd.

Lørdag den 1. april, genåbnede Frelsens Hærs Genbrug i Hadsund. Nathanaël havde spurgt mig om jeg kunne tage med, fordi der var arrangeret sang til åbningen, og han var den eneste med instrument, der havde meldt sig til. Jeg tog med, og hilste på Maria der var kommet fra Aalborg, og Hanne-Lise der skulle klippe det røde bånd over.

Det var skam hyggeligt nok at være der, men hele dagen kunne jeg mærke en stor angst banke inden i mig selv.

Årsagen skyldtes noget som skulle foregå om søndagen den 2. april. Her havde koret jeg synger med i, nemlig forårssæsonens første koncert. Men jeg har jo tidligere sunget med til koncert for koret tilbage i december; og har også sunget i gospelkoret i Valby korps. Så hvad præcis kunne det være der var skyld i at jeg var ekstra hårdt nervøs netop denne gang?

                                                              Tak til Nathanaël for at filme

Jeg startede ikke korsæsonen med nogen plan om at skulle have en solo/duet. Men denne sang, blev præsenteret for os tilbage i starten af januar, og der blev spurgt om der var nogle som var åbne for at skulle synge solo. Men 13. marts var der endnu ikke nogen der havde sagt ja. Hverken mænd eller piger.

Jeg kunne godt lide teksten, og har lyttet meget til den i løbet af forårssæsonen, men havde ikke tænkt på at det skulle være mig. Troede jeg. Den 13. marts kunne jeg mærke noget i mig, som sagde at jeg bare skulle gå hen til korlederne og give en audition. Også selvom at der nu, få minutter før mig, var kommet en hen, og havde sagt ja.

Jeg ved at det var Guds stemme som fortalte mig, at jeg skulle tage chancen. Om jeg fik tjansen eller ej, sket er sket, nu havde jeg auditioneret. Jeg kunne mærke de første par gange jeg skulle synge den til øvelserne, at jeg stadig var meget genert og nervøs, omend alle roste mig, og ikke kunne mærke min generthed. Det gjorde lidt ondt på mig, når jeg sang, for lige meget hvor mange kræfter jeg lagde i min stemme, fik jeg bare at vide at jeg skulle forsøge at synge højere og kraftigere endnu. Jeg tænkte: ”Sangen er da en bøn. Dem må man da gerne synge med svagere kraft i stemmen?” Men det er jo rigtigt, at sangen handler om at samle kræfter til at gå det næste skridt. Kræfter til at turde gå over de grænser man selv har haft.

Pudsigt nok, var det netop dét undervisningen på Bibelstævnet omhandlede: At bekende de problemer der hindrer os i at fuldføre vores drømme, og så at turde udfordre  os selv til at krydse de grænser.

For mig var de grænser sceneskræk, og at lægge for meget styrke i stemmen; begge ting som denne solo udfordrede mig til at stå imod.

Næste skridt blev så, om jeg turde fortælle nogen om at jeg havde fået en solo? Det korte svar er ja. Mine klassekammerater. Men jeg holdt det ellers hemmeligt for alle i min omkreds, for jeg var stadig ramt af ekstrem nervøsitet.

Det var hér at min andagt mødtes med mit vidnesbyrd. For gennem hele lørdag, og det meste af søndagen før koncerten, hamrede det rundt i kroppen af angst. At skulle stå foran et stort publikum og synge. Yikes! Jeg mærkede frygtens mørke åg over mig. Men just før koncerten skulle begynde, fandt jeg et sted med ro. Dyb indånding og bad om Guds styrke og tryghed over min situation. For som Nicolaj holdt andagt om Skærtorsdag morgen, vi kan måske føle at vi ikke kan noget, men hvis blot vi stoler på at Jesus er med os kan vi modstå alt.

Koncerten kom og gik. Mørket som havde rusket min krop til angst, var erstattet af lysets glæde over at have udstået den hårde prøvelse.

Jeg tror ikke, at jeg nogensinde fuldt overvinder min sceneskræk, men jeg er glad for at jeg har kunnet vinde et så stort slag i kampen.

Skrevet 19. april

Jeg undskylder på forhånd for at blive politisk

Andet Semester er ved at nå til ende

Her ved indgangen til maj, står vi nu ved udgangen af mit andet semester som historiestuderende på AU, og tænkte at jeg nok skulle lave et opslag om hvad semestret har budt på af undervisning, ligesom jeg gjorde ved slutningen af første semester. Det er vigtigt at huske på, at mine erfaringer kun gælder for AU’s Historie (BA) studieordning, og uddannelsen kan fungere meget forskelligt på de andre universiteter. Oven i det, er studieordningen pt. også ved at blive lavet om, så til semesterstart august 2018 vil uddannelsen nok ikke længere se ud som jeg har oplevet den.

Andet semester har været 30 ECTS fordelt på følgende tre emner:

15 ECTS – Kildeintroducerende Emne

10 ECTS – Studium Generale

5 ECTS – VH/DH 2

Før jeg går i gang med at fortælle hvad fagene har indebåret, må jeg lige komme med en opdatering fra hvad jeg skrev i min første semestersartikel:

Jeg skrev om Bredt Emne dengang, at vi havde ”fået indblik i hvor sparsomt kildematerialet til middelalderen er. […] Og vi har læst nogle uddrag af diverse middelalderlige tekster,”.

Efter et møde med afdelingsleder for Historie, Niels Brimnes, har min klasse fået at vide, at det egentlig ikke var meningen at man på første semester skulle introduceres til kilder, og læse dem; hvorfor har man ellers et fag på andet der direkte hedder kildeintroducerende?

Årsagen til at vi alligevel fik læst en del kildemateriale, og sandsynligvis havde et lidt for specifikt ”Bredt Emne” på første semester skyldtes der var problemer med at få ansat en underviser, så ham der blev ansat, var underviser for første gang, og derfor uerfaren med hvor meget han kunne forvente af et hold nye studerende. Det har også kunnet mærkes.

Grunden til at vi havde et klassemøde med Brimnes, var at ca. 50 % af studenterne der startede på holdet i august var droppet ud inden februar. For hele Historiefaget i samme tidsperiode er ca. 19 % droppet ud, så min klasse har været hårdt ramt, og ledelsen ville gerne til bunds i hvorfor. Det har til gengæld betydet at de resterende i klassen (12-13 faste + 2-3 der af personlige årsager ikke har kunnet komme så tit) har dannet et kernefællesskab.

Men nok om det, til hovedpointen.

Til Kildeintroducerende Emne (eller Kildeintro, i daglig tale) har vi haft ”Den Kulturelle Kolde Krig”, og hvad vil det så sige? Ja, det var der flere af os der spurgte tilbage i januar, og i dag er det stadig ikke så let at forklare. Lad mig starte med det simple først: periodiseringen.

Perioden er Den Kolde Krig, altså alt fra hvornår den nu startede, om man nu vil sige 1945, med den firedelte besættelse af Tyskland og Østrig, 1946, med Churchills Jerntæppetale og Trumandoktrinen, 1947, med Marshallplanen, 1948, med Berlinblokaden eller 1949 med oprettelsen af NATO, og USSR’s første atomsprængning. Alle årstal kan argumenteres for at være starten på den kolde krig.

På samme måde kan det også diskuteres om hvornår den kolde krig sluttede, var det med de kommunistiske styrers fald i Østeuropa i 1989, kulminerende i Berlinmurens fald? Var det med samlingen af de to Tysklande i ét første gang siden maj 1945 i 1990? Eller var det med Sovjetunionens officielle opløsning i 1991?

Whew, det var kompliceret; og det var endda det simple at forklare, og ikke engang hvad undervisningen handlede om.

Når man taler om den kolde krig, taler man oftest om forholdet mellem supermagterne, USA og USSR. Men når man taler om den kulturelle kolde krig, fokuserer man helst mere på de såkaldte ”soft powers”. Hvad er en ”soft power”? Termen er opfundet af Joseph Nye som betegnelse for det at indflyde andre gennem andre midler end hård hånd; eg. USA fik et image som venlig i Vesteuropa efter Marshallhjælpen, og fik indflydelse i at skabe forbrugerkulturen vi har i dag, ved at sælge det glade kernefamiliebillede, ikke ved at håndhæve deres ret som ”Europas befriere fra nazisterne”, som de jo måske kunne have fundet på at gøre. Det ville så være indflydelse gennem ”hard power”, og kunne have resulteret i at Vesteuropa distancerede sig fra USA.

Den kolde krigs historiografi er også noget man skal have kendskab til. Dvs. hvordan man har skrevet historien i, under og om den kolde krig: Traditionalistskolen fra 50’erne der mente at Sovjetunionen var aggressoren i opgøret, og USA kun reagerede defensivt; Revisionisterne fra 60’erne der mente at USA var aggressoren og Sovjet var på defensiven; Postrevisionisterne, fra 90’erne hvor de sovjetiske arkiver bliver åbnet op, der fokuserede mere på årsager til den kolde krig, i stedet for hvem der startede den.

Men ovenstående er ikke noget af den kultur vi har arbejdet med, men man kan selvfølgelig godt argumentere for at de er kultur. Ja, ”kultur” indebærer jo så mange betydninger, at vi arbejdede med et nyt kulturelt emne hver uge, så jeg tror bare at jeg remser nogle af de emner vi har arbejdet med op:

·         Køkkenkultur

o   Historiografi: Udviklingen af køkkener i Vest og i Øst

o   Kilde: Køkkendebatten mellem amerikanske vicepræsident Nixon og Generalsekretær Krustjov i Moskva

·         Billedmagasiner

o   Historiografi: Billed-bladet og Se og Hør som dansk variant af Life Magazine

o   Kilder: Fakta om Sovjetunionen; Life Magazine

·         Film

o   Historiografi: Hvor stor rolle har den kolde krig spillet i films handlinger i løbet af perioden? Hvilke film kan man let se koldkrigsindflydelsen, og hvilke er mere sublime?

o   Kilde: Dr. Strangelove: Or How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb

·         Turisme

o   Historiografi: Brugen af rejsebeskrivelser for at lære danskernes kendskab til USA og USSR; Oplæg af Ph.d-studerende fra SDU

o   Kilder: Postkort fra Vesttyskland; Turen går til Berlin (1960-udgave)

·         Venskabsbyer

o   Historiografi: Fortælling om hvordan Tampere, i Finland, blev den (måske) første by, til at have en venskabsby i både Vest- og Østtyskland (henholdsvis Essen og Karl-Marx Stadt, nuværende Chemnitz)

o   Kilder: Landsmødereferater, årsberetninger og andet fra venskabsforeningerne for Sovjetunionen og Nordkorea

Eksamen er en 30 minutters mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse. Man trækker en kilde og et spørgsmål dertil. Eksamen ligger 31. maj til 2. juni.

Studium Generale (eller SG) har jeg nævnt et par gange her på bloggen. Det er videnskabsteori for alle humanistiske fag, og bliver meget filosofisk. Jeg har lært lidt om de forskellige retninger, så faget har ikke været helt håbløst for mig:

·         Positivisme: Ønske om gennerelle lovmæssigheder, som i naturvidenskaberne, dvs. at kunne forklare alle ting der er sket med en lov, og per proxy forudsige fremtiden på samme måde.

·         Hermeneutik: Fortolkning, at leve sig ind i samtidens situationer for at forstå hvad man gjorde, og hvorfor man gjorde det.

·         Historisme: At skulle fortælle historie i mindre perioder i stedet for at forklare hele historien på en gang; vigtigt at bruge kilderne til at fortælle historien ”wie es eigentlicht gewessen”.

·         Marxisme: I historisk henseende, at fortælle historie gennem modsætningsforhold som Produktionsforhold (arbejdsgivere vs arbejdere) og Produktivkræfter (de ressourcer man har, og de dertilhørende arbejdsmetoder)

·         Strukturalisme: Alle former for ideologiske retninger og religioner er udsprunget fra én bagvedliggende uforanderlig struktur. Fordi det er uforanderligt er strukturalismen som positivismen nomotetisk.

·         Poststrukturalisme: Meget tilfælles med strukturalismen, bortset fra at strukturerne er foranderlige, og man dekonstruerer alt.

o   Begge strukturalismer arbejder også meget med sproget, i hvad Saussure kaldte ”la parole” og ”la langue”. ”La parole” er det sprog vi hver især taler, det kan være det giver mening for os selv, men uden en samfundsbestemt underforståelse, ”la langue”, vil det sprog vi taler være ren volapyk. Tænk ordet ”hest”, der er intet i dét ord der repræsenterer et stort firbenet ridedyr med manke og hale. Det er en ting der er underforstået af samfundet

·         Narrativitet: Historiske begivenheder er neutralt værdiladede, vi som historiker bestemmer hvornår der skal være tryk/styrke på begivenhederne, for at gøre det mere spændende, og lettere at huske.

Man har to timers forelæsning om ugen, såvel som to timers Instruktorundervisning, der skal hjælpe holdene med bedre at forstå disse teoretiske tilgange.

Eksamensformen er bestået/ikke bestået. Man har mødepligt (officielt ca. 75% tilstedeværelse, men reelt bliver det mere ca. 80 %), skal holde to oplæg og skrive to opgaver fordelt over hele semestret.

Forelæsningerne til Verdenshistorie/Danmarkshistorie 2 (VH/DH 2) fungerer som på første semester, to timers forelæsninger om ugen baseret over et emne vi har læst om, men Instruktortimerne, som virkelig hjalp med at få styr på verdenshistorien er jo flyttet over til SG (hvor vi også virkelig har haft brug for dem) så vi har dette semester måtte klare os selv med at lære verdenshistorien.

Verdenshistorien har været fra ca. 1750 (Industrielle revolution) i den Vestlige verden, ca. 1400 i den arabiske verden, og fra ca. 1600 i Østasien. Pensum i danmarkshistorien har været fra 1814 frem til 2001.

Eksamen er ligesom på første semester 20 minutters mundtlig med tilsvarende længde forberedelse, og ligger ultimo juni.

Med den kommende Studieordning står VH/DH (både 1 og 2) til at blive fuldstændigt omstruktureret. Bl.a. er det planen at DH skal være digitalt pensum via danmarkshistorien.dk, og der var på et tidspunkt tale om at finde et mindre pensum til VH, så man kunne få hele VH på et enkelt semester; det har man vist nok droppet, og gået tilbage til at VH stadig skal være over to semestre, men DH ser ud til at blive selvstændigt.

Til tredje semester skal jeg have følgende fag:

Kildenært Emne: Den Kulturelle Kolde Krig

HUMfag

Litteratur- og Informationssøgning

Som I kan se så til Kildenært Emne skal jeg fortsætte med Den kulturelle kolde krig. Jeg skal bruge semestret på at arbejde tæt med kilder, deraf kildenært, for at kunne skrive en, op til, 25 siders Fri Hjemmeopgave om et kulturelt emne indenfor koldkrigsperioden. Meget af ”undervisningen” vil være vejledning til hvordan man kommer videre med sin opgave, eller holde oplæg for klassen om hvor langt man er nået, og få feedback. Ellers vil en del af den givne ”undervisningstid” gå på at sidde på arkiver med kilder, og sikkert også bruge en del tid på pendling til arkiverne, da Aarhus jo har mistet sit eget arkiv, og Rigsarkivet nægter stadig at give byen en Læsesal, og har tilsyneladende Kulturministeren på sin side…

Litteratur- og Informationssøgning vil gå ud på at lære søge efter litteratur, til brug til opgaver, på bibliotekerne. Faget er på 5 ECTS, og virker for mange som et ligegyldigt fag. Til den kommende Studieordning, ser faget også ud til at være droppet som enkeltfag, og i stedet blevet inkorporeret i andre fag.

HUMfag er interessant. Det er humaniorafag, som alle humaniorastuderende skal have på tredje semester. Det er en slags valgfag som den studerende selv skal tilmelde sig. Fagene er ikke nødvendigvis beslægtet med den uddannelse som tilbyder dem; eg. ”Det onde i litteraturen” udbudt af Tysk.
HUMfag hører også under mulige fag at vælge hvis man vil være med på Summer University, altså studere sit fag over sommeren, i stedet for at holde ferie, for ferien kan godt blive lang. Så slipper man selvfølgelig for at skulle have faget i løbet af efteråret. Jeg overvejede meget om jeg skulle melde mig på Summer University, men valgte det dog fra, da der ikke var nogle af de udbudte fag der fangede min interesse nok, og nu ved jeg også mere om hvad HUMfag er, end jeg gjorde da tilmeldingsfristen til Summer University udløb tilbage i marts.

Til fjerde semester skal jeg have:

Historisk Metode 2

Historisk emne 3: Historiebrug

Valgfag

På femte, skal jeg skrive Bachelor til 15 ECTS, og have Tilvalgsfag tilsvarende til 15 ECTS, og på sjette skal jeg kun have Tilvalg til 30 ECTS. Jeg skal vælge tilvalg om præcist et år i disse dage, så det må jeg hellere finde god tid til at tænke over hvad vil være det bedste for mig. Måske japansk?