Andet Semester er ved at nå til ende

Her ved indgangen til maj, står vi nu ved udgangen af mit andet semester som historiestuderende på AU, og tænkte at jeg nok skulle lave et opslag om hvad semestret har budt på af undervisning, ligesom jeg gjorde ved slutningen af første semester. Det er vigtigt at huske på, at mine erfaringer kun gælder for AU’s Historie (BA) studieordning, og uddannelsen kan fungere meget forskelligt på de andre universiteter. Oven i det, er studieordningen pt. også ved at blive lavet om, så til semesterstart august 2018 vil uddannelsen nok ikke længere se ud som jeg har oplevet den.

Andet semester har været 30 ECTS fordelt på følgende tre emner:

15 ECTS – Kildeintroducerende Emne

10 ECTS – Studium Generale

5 ECTS – VH/DH 2

Før jeg går i gang med at fortælle hvad fagene har indebåret, må jeg lige komme med en opdatering fra hvad jeg skrev i min første semestersartikel:

Jeg skrev om Bredt Emne dengang, at vi havde ”fået indblik i hvor sparsomt kildematerialet til middelalderen er. […] Og vi har læst nogle uddrag af diverse middelalderlige tekster,”.

Efter et møde med afdelingsleder for Historie, Niels Brimnes, har min klasse fået at vide, at det egentlig ikke var meningen at man på første semester skulle introduceres til kilder, og læse dem; hvorfor har man ellers et fag på andet der direkte hedder kildeintroducerende?

Årsagen til at vi alligevel fik læst en del kildemateriale, og sandsynligvis havde et lidt for specifikt ”Bredt Emne” på første semester skyldtes der var problemer med at få ansat en underviser, så ham der blev ansat, var underviser for første gang, og derfor uerfaren med hvor meget han kunne forvente af et hold nye studerende. Det har også kunnet mærkes.

Grunden til at vi havde et klassemøde med Brimnes, var at ca. 50 % af studenterne der startede på holdet i august var droppet ud inden februar. For hele Historiefaget i samme tidsperiode er ca. 19 % droppet ud, så min klasse har været hårdt ramt, og ledelsen ville gerne til bunds i hvorfor. Det har til gengæld betydet at de resterende i klassen (12-13 faste + 2-3 der af personlige årsager ikke har kunnet komme så tit) har dannet et kernefællesskab.

Men nok om det, til hovedpointen.

Til Kildeintroducerende Emne (eller Kildeintro, i daglig tale) har vi haft ”Den Kulturelle Kolde Krig”, og hvad vil det så sige? Ja, det var der flere af os der spurgte tilbage i januar, og i dag er det stadig ikke så let at forklare. Lad mig starte med det simple først: periodiseringen.

Perioden er Den Kolde Krig, altså alt fra hvornår den nu startede, om man nu vil sige 1945, med den firedelte besættelse af Tyskland og Østrig, 1946, med Churchills Jerntæppetale og Trumandoktrinen, 1947, med Marshallplanen, 1948, med Berlinblokaden eller 1949 med oprettelsen af NATO, og USSR’s første atomsprængning. Alle årstal kan argumenteres for at være starten på den kolde krig.

På samme måde kan det også diskuteres om hvornår den kolde krig sluttede, var det med de kommunistiske styrers fald i Østeuropa i 1989, kulminerende i Berlinmurens fald? Var det med samlingen af de to Tysklande i ét første gang siden maj 1945 i 1990? Eller var det med Sovjetunionens officielle opløsning i 1991?

Whew, det var kompliceret; og det var endda det simple at forklare, og ikke engang hvad undervisningen handlede om.

Når man taler om den kolde krig, taler man oftest om forholdet mellem supermagterne, USA og USSR. Men når man taler om den kulturelle kolde krig, fokuserer man helst mere på de såkaldte ”soft powers”. Hvad er en ”soft power”? Termen er opfundet af Joseph Nye som betegnelse for det at indflyde andre gennem andre midler end hård hånd; eg. USA fik et image som venlig i Vesteuropa efter Marshallhjælpen, og fik indflydelse i at skabe forbrugerkulturen vi har i dag, ved at sælge det glade kernefamiliebillede, ikke ved at håndhæve deres ret som ”Europas befriere fra nazisterne”, som de jo måske kunne have fundet på at gøre. Det ville så være indflydelse gennem ”hard power”, og kunne have resulteret i at Vesteuropa distancerede sig fra USA.

Den kolde krigs historiografi er også noget man skal have kendskab til. Dvs. hvordan man har skrevet historien i, under og om den kolde krig: Traditionalistskolen fra 50’erne der mente at Sovjetunionen var aggressoren i opgøret, og USA kun reagerede defensivt; Revisionisterne fra 60’erne der mente at USA var aggressoren og Sovjet var på defensiven; Postrevisionisterne, fra 90’erne hvor de sovjetiske arkiver bliver åbnet op, der fokuserede mere på årsager til den kolde krig, i stedet for hvem der startede den.

Men ovenstående er ikke noget af den kultur vi har arbejdet med, men man kan selvfølgelig godt argumentere for at de er kultur. Ja, ”kultur” indebærer jo så mange betydninger, at vi arbejdede med et nyt kulturelt emne hver uge, så jeg tror bare at jeg remser nogle af de emner vi har arbejdet med op:

·         Køkkenkultur

o   Historiografi: Udviklingen af køkkener i Vest og i Øst

o   Kilde: Køkkendebatten mellem amerikanske vicepræsident Nixon og Generalsekretær Krustjov i Moskva

·         Billedmagasiner

o   Historiografi: Billed-bladet og Se og Hør som dansk variant af Life Magazine

o   Kilder: Fakta om Sovjetunionen; Life Magazine

·         Film

o   Historiografi: Hvor stor rolle har den kolde krig spillet i films handlinger i løbet af perioden? Hvilke film kan man let se koldkrigsindflydelsen, og hvilke er mere sublime?

o   Kilde: Dr. Strangelove: Or How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb

·         Turisme

o   Historiografi: Brugen af rejsebeskrivelser for at lære danskernes kendskab til USA og USSR; Oplæg af Ph.d-studerende fra SDU

o   Kilder: Postkort fra Vesttyskland; Turen går til Berlin (1960-udgave)

·         Venskabsbyer

o   Historiografi: Fortælling om hvordan Tampere, i Finland, blev den (måske) første by, til at have en venskabsby i både Vest- og Østtyskland (henholdsvis Essen og Karl-Marx Stadt, nuværende Chemnitz)

o   Kilder: Landsmødereferater, årsberetninger og andet fra venskabsforeningerne for Sovjetunionen og Nordkorea

Eksamen er en 30 minutters mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse. Man trækker en kilde og et spørgsmål dertil. Eksamen ligger 31. maj til 2. juni.

Studium Generale (eller SG) har jeg nævnt et par gange her på bloggen. Det er videnskabsteori for alle humanistiske fag, og bliver meget filosofisk. Jeg har lært lidt om de forskellige retninger, så faget har ikke været helt håbløst for mig:

·         Positivisme: Ønske om gennerelle lovmæssigheder, som i naturvidenskaberne, dvs. at kunne forklare alle ting der er sket med en lov, og per proxy forudsige fremtiden på samme måde.

·         Hermeneutik: Fortolkning, at leve sig ind i samtidens situationer for at forstå hvad man gjorde, og hvorfor man gjorde det.

·         Historisme: At skulle fortælle historie i mindre perioder i stedet for at forklare hele historien på en gang; vigtigt at bruge kilderne til at fortælle historien ”wie es eigentlicht gewessen”.

·         Marxisme: I historisk henseende, at fortælle historie gennem modsætningsforhold som Produktionsforhold (arbejdsgivere vs arbejdere) og Produktivkræfter (de ressourcer man har, og de dertilhørende arbejdsmetoder)

·         Strukturalisme: Alle former for ideologiske retninger og religioner er udsprunget fra én bagvedliggende uforanderlig struktur. Fordi det er uforanderligt er strukturalismen som positivismen nomotetisk.

·         Poststrukturalisme: Meget tilfælles med strukturalismen, bortset fra at strukturerne er foranderlige, og man dekonstruerer alt.

o   Begge strukturalismer arbejder også meget med sproget, i hvad Saussure kaldte ”la parole” og ”la langue”. ”La parole” er det sprog vi hver især taler, det kan være det giver mening for os selv, men uden en samfundsbestemt underforståelse, ”la langue”, vil det sprog vi taler være ren volapyk. Tænk ordet ”hest”, der er intet i dét ord der repræsenterer et stort firbenet ridedyr med manke og hale. Det er en ting der er underforstået af samfundet

·         Narrativitet: Historiske begivenheder er neutralt værdiladede, vi som historiker bestemmer hvornår der skal være tryk/styrke på begivenhederne, for at gøre det mere spændende, og lettere at huske.

Man har to timers forelæsning om ugen, såvel som to timers Instruktorundervisning, der skal hjælpe holdene med bedre at forstå disse teoretiske tilgange.

Eksamensformen er bestået/ikke bestået. Man har mødepligt (officielt ca. 75% tilstedeværelse, men reelt bliver det mere ca. 80 %), skal holde to oplæg og skrive to opgaver fordelt over hele semestret.

Forelæsningerne til Verdenshistorie/Danmarkshistorie 2 (VH/DH 2) fungerer som på første semester, to timers forelæsninger om ugen baseret over et emne vi har læst om, men Instruktortimerne, som virkelig hjalp med at få styr på verdenshistorien er jo flyttet over til SG (hvor vi også virkelig har haft brug for dem) så vi har dette semester måtte klare os selv med at lære verdenshistorien.

Verdenshistorien har været fra ca. 1750 (Industrielle revolution) i den Vestlige verden, ca. 1400 i den arabiske verden, og fra ca. 1600 i Østasien. Pensum i danmarkshistorien har været fra 1814 frem til 2001.

Eksamen er ligesom på første semester 20 minutters mundtlig med tilsvarende længde forberedelse, og ligger ultimo juni.

Med den kommende Studieordning står VH/DH (både 1 og 2) til at blive fuldstændigt omstruktureret. Bl.a. er det planen at DH skal være digitalt pensum via danmarkshistorien.dk, og der var på et tidspunkt tale om at finde et mindre pensum til VH, så man kunne få hele VH på et enkelt semester; det har man vist nok droppet, og gået tilbage til at VH stadig skal være over to semestre, men DH ser ud til at blive selvstændigt.

Til tredje semester skal jeg have følgende fag:

Kildenært Emne: Den Kulturelle Kolde Krig

HUMfag

Litteratur- og Informationssøgning

Som I kan se så til Kildenært Emne skal jeg fortsætte med Den kulturelle kolde krig. Jeg skal bruge semestret på at arbejde tæt med kilder, deraf kildenært, for at kunne skrive en, op til, 25 siders Fri Hjemmeopgave om et kulturelt emne indenfor koldkrigsperioden. Meget af ”undervisningen” vil være vejledning til hvordan man kommer videre med sin opgave, eller holde oplæg for klassen om hvor langt man er nået, og få feedback. Ellers vil en del af den givne ”undervisningstid” gå på at sidde på arkiver med kilder, og sikkert også bruge en del tid på pendling til arkiverne, da Aarhus jo har mistet sit eget arkiv, og Rigsarkivet nægter stadig at give byen en Læsesal, og har tilsyneladende Kulturministeren på sin side…

Litteratur- og Informationssøgning vil gå ud på at lære søge efter litteratur, til brug til opgaver, på bibliotekerne. Faget er på 5 ECTS, og virker for mange som et ligegyldigt fag. Til den kommende Studieordning, ser faget også ud til at være droppet som enkeltfag, og i stedet blevet inkorporeret i andre fag.

HUMfag er interessant. Det er humaniorafag, som alle humaniorastuderende skal have på tredje semester. Det er en slags valgfag som den studerende selv skal tilmelde sig. Fagene er ikke nødvendigvis beslægtet med den uddannelse som tilbyder dem; eg. ”Det onde i litteraturen” udbudt af Tysk.
HUMfag hører også under mulige fag at vælge hvis man vil være med på Summer University, altså studere sit fag over sommeren, i stedet for at holde ferie, for ferien kan godt blive lang. Så slipper man selvfølgelig for at skulle have faget i løbet af efteråret. Jeg overvejede meget om jeg skulle melde mig på Summer University, men valgte det dog fra, da der ikke var nogle af de udbudte fag der fangede min interesse nok, og nu ved jeg også mere om hvad HUMfag er, end jeg gjorde da tilmeldingsfristen til Summer University udløb tilbage i marts.

Til fjerde semester skal jeg have:

Historisk Metode 2

Historisk emne 3: Historiebrug

Valgfag

På femte, skal jeg skrive Bachelor til 15 ECTS, og have Tilvalgsfag tilsvarende til 15 ECTS, og på sjette skal jeg kun have Tilvalg til 30 ECTS. Jeg skal vælge tilvalg om præcist et år i disse dage, så det må jeg hellere finde god tid til at tænke over hvad vil være det bedste for mig. Måske japansk?