Bien Venu Anno Domini MMXVII

Så kom da det nye år. Både det nye kirkeår, og minsandten også det nye kalenderår. Og hvad kan vi så forvente ud af 2017?

Ja, man kan da starte med at håbe på, at året ikke fortsætter trenden med afdøde folk i showbusiness. År 2016 er blevet hårdt kritiseret for netop dette. Jeg vil dog påstå at det ikke så meget er 2016 vi skal se negativt på i denne sammenhæng, men i stedet hele treåret 2014-16. Trenden startede jo i 2014, med bl.a. skuespillerne Phillip Seymore Hoffman og Robin Williams, og i 2015 mistede vi skuespillerne Leornard Nimoy og Christopher Lee, foruden Nitendos direktør Satoru Iwata, en mand som var en helt inden for hele spilverdenen. Så lad os håbe at 2017 ikke vil fortsætte denne trælse trend. Selvfølgelig skal vi alle forlade denne jord en gang, men derfor behøver det ikke at være alle sammen på et antal år som kan tælles på én hånd.

2017 er også året hvor ’president-elect’ Trump skal indsættes i det hvide hus som USA's præsident. En sætning som det stadig gør ondt at sige. Jeg har før sagt at jeg synes, at manden er sindssyg, og tanken om at se ham som forbillede for hvad folk kan lide at kalde ”the free world”, giver mig kvalme. Clinton fik måske flere stemmer end ham, men USA’s system, som blev oprettet i 1700’tallet for at folk i stater flere hundrede kilometer væk kunne stemme på en kandidat, og sende en valgmand af sted til Washington DC for at han kunne stemme for folket, står stadigt som gældende den dag i dag, trods muligheden for at stemme elektronisk, som kan videresende din stemme flere hundredetusinde kilometer i nanosekundet, og dermed eliminere valgmandens funktion. Det er selvfølgelig på grund af den sidste del, at man stadig bruger systemet i dag, da man ikke vil miste valgmændenes funktion, de blev jo dannet af amerikanernes ”founding fathers”, og at ændre på noget de har skabt vil jo være at udrydde deres historie iggå’. Bortset lige fra at alle de ”amendments” de har lavet til deres konstitution, jo lige netop har været ændringer til deres ”founding fathers’” arbejde, på punkter hvor deres love og reglementer har vist sig at være gået af mode, og det var nødvendigt at lave om på konstitutionen.

Jeg græmmes ved den tankegang mange af de højlydte amerikanere har. Det burde slet ikke kunne være kommet bag på mig, at en lettere fascistisk person som Trump vandt, men jeg tror bare at jeg troede amerikanerne kunne indse, at personen de vælger ind i det Hvide Hus, kommer ikke kun til at berøre dem, men til at berøre hele verdenen. Man kan jo krydse fingre for, at han kan lære at opføre sig diplomatisk inden sin indsættelse som præsident, men sårn’ som han har angrebet Kina på Twitter, selv efter valget, giver det mig ikke meget håb for at han kan te’ sig som et anstændigt menneske.

’Præsident’ Trump, jeg kan kun sige ”knæk og bræk”, du får sandelig brug for al form for held, hvis du skal fungere som USA’s ”Commander in Chief” i fire år.

I 2017 skal det Forenede Kongerige, UK, aktivere artikel 50, som skal påbegynde den 2 år lange proces til at UK forlader EU. Så kan vi få at se om valutaerne falder igen, eller om stabiliteten er fundet. Om Skotland, og endnu mindre sandsynligt, skulle finde på at forlade unionen og efterlade England og Wales tilbage.

Tør vi håbe på at 2017 vil blive året hvor ISIS endelig bliver slået helt ud? Selvfølgelig vil vi ikke kunne udrydde ISIS helt, da der altid vil være nogle ekstremister tilbage, muligvis ved at flygte, og derefter starte nye rekrutteringer, men jeg tror på at det er muligt at slå ISIS omkuld i løbet af 2017, og smide dem ud af Syrien og Irak. Og det ville da i hvert fald være et lyspunkt at se frem til. Desværre har jeg sværre ved at se en afslutning på den syriske borgerkrig, eller i hvert fald en noget fredeligere afslutning.

Hvis vi ser på nogle positive ting, her i Aarhus i hvert fald, så vil 2017 byde på Letbanens igangsættelse som offentlig trafik i Aarhus, og vil forbinde et sporvejsnetværk fra Grenaa i nord, via Aarhus H, til Odder i syd, og med de senere planer for Letbanen skal den også forbinde Syddjurs med Randers og med Skanderborg, og dermed forbinde hele Østjylland, på samme måde som S-togssystemet forbinder Hovedstadsområdet på Østsjælland.

Aarhus skal også være europæisk kulturhovedstad i løbet af 2017, og selvom jeg tidligere har talt om hvilket paradoks det er, eftersom at størstedelen af byens kulturarkivalier blev flyttet til Viborg, så er der dog den kulturelle begivenhed at se frem til, at Den Gamle By åbner for udstillingen ’Aarhus Fortæller’. En underjordisk udstilling der skal fortælle hele Aarhus bys historie fra vikingebyen ’Aros’, gennem Middelalderen (det er så løst et udtryk, men jeg formoder 1200/1300-tallet), over Industrialiseringen i 1800-tallet og frem til ”i dag”. Jeg er meget spændt på at se hvor’n den udstilling kommer til at foregå.

Hvad mig selv angår, så starter min næste eksamen, Emnefagseksamen, i morgen den anden, og mit andet studiesemester i starter i begyndelsen af februar.

Jeg ønsker alle et godt nyt år, og må Guds velsignelse være med alle.

Daniel Pedersen.

Eksamen nærmer sig med hastige skridt

I morgen, klokken 14:00 begynder 48 timers Metode 1 eksamen. Hvor meget er det muligt at forberede sig på en så lang eksamen, nå der nu egentligt ikke er noget pensum til faget?

Min læsegruppe, og jeg, forsøgte os frem i dag med en "generalprøve", for mangel på bedre ord, hvor vi tog et kildesæt i vores tekstsamlingsbog, som vi ikke har kigget på overhovedet i løbet af semestret.

Klokken 09:00 begyndte vi at læse sættet igennem, og klokken 13:00 mødtes vi på uni for at tale om hvad vi fik ud af sættet. Det gav os en idé om hvor meget tid, vi får i morgen til at læse de udleverede tekster igennem, inden vi begynder at skrive de, op mod, 12 sider, eksamen kræver.

Sættet vi læste i dag omhandlede Valdemar Atterdags erobring af Gotland i 1361, og de videre begivenheder om Gotlands ejerskab frem til 1376. Kildesættet bestod af 34 tekster.
Jeg blev faktisk overrasket over hvor mange noter det lykkedes mig at få skrevet på de fire timer jeg havde til at læse teksterne igennem, såvel som, at med undtagelse af de sidste to, nåede jeg faktisk at læse alle teksterne igennem to gange.

Her følger alle mine noter jeg nåede at skrive:

Kampen om Gotland

Afgrænsning af spørgsmål:

Giv på grundlag af en kildekritisk analyse af det gengivne materiale:

1. en redegørelse for, hvad vi kan vide om Valdemar Atterdags felttog til Gotland i 1361;

(Rekonstruer begivenhederne omkring Valdemars felttogt til Gotland. Felttogt? Krigstogt?

Hvor meget af det berettende kan vi stole på? Efter analyse, så skrive hvad vi tror der skete. Slut med konklusion.

Hvis kilderne tager fejl af hvad der skete på Øland, kan vi måske ikke stole på dem om Gotland?)

2. en kronologisk redegørelse, så vidt det lader sig gøre, for hvem, der havde herredømmet over Gotland i tidsrummet 1361-76.

(T1, T3, T12, T13, T14

1361: Kong Magnus har herredømme; Valdemar får herredømme i 27. juli.

1363: Kong Albrecht får herredømmet.

1364: Kong Albrecht giver herredømmet til grev Henrik af Holstein.

1366: Kong Albrecht giver herredømmet til kong Valdemar.

1376: Byrådet i Visby anerkender Oluf som herre.)

Tidslinje (tekster):

T1; 1. maj 1361. Brev fra kong Magnus til Visby, Stockholm.

T2; 3. juli 1361. Brev udstedt af kong Magnus, Stockholm.

T22; Indskrift på mindekorset uden for Visbys bymur. Korset er opført kort tid efter slaget 27. juli 1361.

T3; 29. juli 1361. Brev udstedt af kong Valdemar.

T4; 15. august 1361. Uddrag af brev af kong Magnus, Stockholm.

T5; 8. september 1361. Uddrag af traktat mellem kong Magnus, kong Håkon og Hansestæderne.

T6; 28. september 1362. Uddrag af brev af kong Magnus og kong Håkon, Söderköping.

T7; 15. december 1362. Brev fra rådet i Visby til Hansestæderne.

T8; 7. maj 1363. Uddrag af reces af hansedagen i Nykøbing F.

T9; 19. november 1363. Uddrag af reces af hansedagen i Greifswald.

T10; 6. januar 1364. Uddrag af reces af hansedagen i Stralsund.

T11; 25. maj 1364. Uddrag af reces af hansedagen i Lübeck.

T12; 26. juli 1364. Traktat mellem kong Albrecht af Sverige og grev Henrik af Holstein, Jönköping.

T13; 28. juli 1366. Traktat mellem kong Valdemar af Danmark og hertug Albrecht af Mecklenburg og dennes sønner, Ålholm slot (Lolland).

T14; 25. januar 1368. Traktat mellem kong Albrecht, hans far og brødre og greverne af Holstein.

T15; 20 februar 1368. Traktat mellem hertug Albrecht, hans sønner og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar.

T16; 29. september 1368. Brev fra Hansestæderne til Visby.

T25; Ca. 1389. Uddrag af Detmars lybske Krønike.

T23; Uddrag af Libellus de Magno Erici Rege [klageskriftet mod kong Magnus] forfattet før 1371.

T17; 1. maj 1373. Uddrag af reces af hansedagen i Lübeck.

T18; 12. juni 1373. Brev fra de preussiske hansestøder til de vendiske hansestæder.

T19; 24. juni 1376. Uddrag af reces af hansedagen i Stralsund.

T20; 15. august 1376. Brev fra borgmestre og råd i Visby.

T24; Uddrag af Den svenske Rimkrønike (1363-1400).

T26; Efter 1363, men formentligt før 1400. Yngre Sjællandske Krønike.

T27; Chronica Visbycensis (Visbykrøniken). (Frem til 1412 [senere tilføjelser til 1444]).

T28; Årbogsnotits i Codex Holmiensis 8. (Forfattet af samme hånd som T27)

T29; Årbog 31-1463. (Fra ca. 1350+)

T30; Årbog 266-1430. (Ca. 1420)

T21; 5. januar 1423. Uddrag af klageskrift af de holstenske grever (og slesvigske hertuger) mod kong Erik af Pommern til kejser Sigismund.

T31; Årbog 826-1415. (Første halvdel af 1500-tallet)

T32; Olaus Petri: Én Swensk Cröneka. (1530’erne)

T33; 1601. Arild Huitfeldt: Danmarckis Rigis Krønnicke, Chronologie II, København.

T34; 1633. Hans Nielssøn Strelow: Chronoca Guthilandiorum. Den Guthilandske Chronica, København.

Tidslinje (begivenheder):

1361

1. maj: Kong Magnus beder Visbyborgerne om at forstærke deres forsvar, eftersom at der går rygter om et muligt angreb mod dem.

Juni: Kong Magnus og kong Håkon indgår en alliance med grev Henrik af Holstein.

3. juli: Kong Magnus frigør nonner i Stockholm fra Ledingtjeneste.

27. juli: Slaget ud for Visbys mure.

29. juli: Kong Valdemar stadfæster Visbys rettigheder, som den har nydt før erobringen.

15. august: Kong Magnus har lånt penge for at kunne stække Valdemar, og afværge de yderligere overgreb hvormed hans rige trues.

8. september: Kong Magnus og kong Håkon indgår forbund med Hansestæderne, om at stille med soldater og skibe mod kong Valdemar og dennes hjælpere. I den anledning skal Magnus pantsætte Bohus og Marstrand. Soldaterne skal være klar til 27. marts 1362.

November: Kong Magnus bliver ramt af oprør fra svenske stormænd i samspil med kong Håkon.

1362

Februar: Magnus fængsles og Håkon bliver valgt til svensk konge; Senere forsones de to igen, og går imod stormændenes ledere.

Sommer: En hanseatisk flåde ud for Helsingborg Slot, bliver slået af Valdemars styrker.

28. september: Kong Magnus og kong Håkon bekræfter pantsættelse af Borgholm og Øland, til Hansestæderne, og alle deres rettigheder vil være holdt i takt.

16. november: Der indgås våbenstilstand mellem Danmark og Hansestæderne, frem til 1364.

15. december: Visby Råd lover at have betalt told 29. september. Har hørt at der er kommet fred mellem Danmark og Hansestæderne.

21. december: Kong Magnus tiltræder i våbenstilstanden.

1363

9. april: Kong Håkon bliver gift med Margrethe Valdemarsdatter.

7. maj: Hansedag (møde mellem flere Hansestæder) i Nykøbing F.

19. november: Hansedag i Greifswald. Der skal sendes brev til Gotland om at våbenstilstanden vil udløbe.

Efterår: De svenske stormænd indgår aftale med hertug Albrecht af Mecklenburg, at dennes søn, Albrecht, kan blive svensk konge.

1364

6. januar: Hansedag i Stralsund. Gotland optages i stædernes sikkerhedsforbund, når bare varer ikke sendes til Danmark og kongen til skade for stæderne; Våbenstilstandens gyldighed udløber.

Februar: Albrecht bliver formelt valgt til konge af Sverige.

25. maj: Hansedag i Lübeck. Hamburg får at vide, at selvom Gotland er dansk territorium så er det en del af Hanseforbundet.

26. juli: Kong Albrecht overdrager Gotlandmed Visby til sin onkel, grev Henrik af Holstein, for firetusinde lødige mark sølv som pant.

1365

Forår: Kong Magnus tages til fange.

1366

Forår: Kong Håkon får kong Valdemar til at gå ind i krigen mod Mecklenburg.

28. juli: I en fredsaftale overdrager Kong Albrecht af Sverige Gotland, og mindre områder i nærheden af nuværende Göteborg, til Valdemar og dennes arvinger for evigt. Hertugerne af Mecklenburg lover at ratificere aftalen inden 2. februar 1367, men ratificeringen finder aldrig sted. Ex-kong Magnus kan kun blive løsladt, hvis han accepterer vilkårene i denne aftale. Ligeledes skal ingen fredsaftale med kong Håkon af Norge indgås af nogen parter, før også han accepterer vilkårene. Hvis det kommer til krig mellem Norge og Sverige, skal Valdemar støtte Albrecht mod Håkon.

1367

November: Et stort antal Hansestæder indgår Kölnerkonføderationen mod kong Valdemar og kong Håkon.

1368

25. januar: Kong Albrecht, hertugerne af Mecklenburg og greverne af Holstein indgår forlig om krig imod Valdemar. Enhver vunden landsdel skal deles mellem parterne.

20. februar: Førnævnte parter forbund alliance med Hansestæderne mod Valdemar og Håkon, hvilket skal tage sin begyndelse den 27.. Hvis Gotland erobres skal det overgives til kong Albrecht, og have alle de rettigheder det havde før Valdemars erobring.

29. september: Hansestæderne skriver til Visbys borgere, om at der nu er krig, og hvis ikke Gotlænderne overgiver sig til Sverige, risikerer de at blive ransaget og plyndret i krigen. Derfor råder Hansestæderne at Visby sender en delegation der kan komme til møde i Lübeck den 11. marts 1369.

1369

1370

Hansestæderne indgår en separatfred med kong Valdemar, Stralsundfreden, og drotterne må opgive deres erobrede besiddelser.

1373

1. maj: Hansedag i Lübeck. De gotiske udsendige bliver bedt om at betale den del af krigsfinansieringen Gotland havde lovet at betale under Kölnerkonfederationsmødet i november 1367. Udsendingene vil bringe det til byrådet.

12. juni: Preussiske stæder skriver til vendiske stæder om, de føler det kun ville være rimeligt hvis Gotland betaler 2000 mark lødig sølv, efter aftalen i Köln.

1375

24. oktober: kong Valdemar Atterdag dør.

1376

3. maj: Oluf Håkonsøn bliver valgt til dansk konge.

24. juni: Hansedag i Stralsund: Gotland lover at tage formaningen om krigsfinansiering op i byrådet, og sende et skriftligt svar.

15. august: Byrådet i Visby hylder kong Oluf som hersker over Gotland, og ingen vil kunne komme ind i byrådet uden at sværge troskab på den danske konge og hans efterfølgere.

Karakterliste:

Kong Magnus Erikson (1316-74) af Sverige og Norge fra 1319.

Kong Valdemar Atterdag (ca. 1320-75) af Danmark fra 1340.

Hertug Kristoffer Valdemarsøn (ca. 1341-63) af Lolland.

Kong Håkon Magnussøn (1340-80) af Norge 1355, søn af kong Magnus Erikson af Sverige og Norge.

Kong Albrecht af Sverige (ca. 1340-1412) konge 1364-(ca. 1388/89).

Henrik af Holstein (ca. 1320-84) greve far 1340.

Levnsslutningsmuligheder:

T1: 1. maj 1361 Visby er svensk

T3: 29. juli 1361 Visby er dansk

T11: 25. maj 1364 Hamburg får at vide, at selvom Gotland er dansk territorium så er det en del af Hanseforbundet.

T12: 26. juli 1364 Kong Albrecht overlader Visby og Gotland til grev Henrik af Holstein som pant.

T13; 28. juli 1366 Kong Albrecht af Sverige overdrager Gotland til Valdemar og dennes arvinger for evigt.

T14; 25. januar 1368 Kong Albrecht, Hertugerne af Mecklenburg og greverne af Holstein vil dele hele det danske rige imellem dem. Gotland skal gå til Sverige, dvs. Gotland er dansk.

T15; Gotland er dansk.

T16; 29. september ”Også ligesom vi er kongens fjender” Gotland er dansk.

Arkivfejden - Update

Her kommer en opdatering til arkivfejden jeg skrev om i september.

Siden 30. september er der kommet nogle mail/brevvekslinger mellem de danske slægtsforskerforeninger og rigsarkivar Asbjørn Hellum frem.

Det er i disse breve at vi finder skriftlige kilder til besparelsesforslaget om ”at ændre eller fjerne muligheden for fjernlån”, eller med formand for DIS-Danmark Georg Brandt Christensens ord ”Vi har med bekymring erfaret, at Rigsarkivet som besparelsesforslag for 217 har medtaget nedlæggelsen af fjernlån.

Vi vil gerne protestere mod dette tiltag og fremsender derfor en begrundet protest.” (sendt 12. september 2016 20:25)

Asbjørn Hellums svar til de breve, og alle andre, er bare at give ret i at Rigsarkivet ”som andre kulturinstitutioner” er ”pålagt at reducereomkostningerne med 2% hvert år”. Han hverken bekræfter eller benægter at forslaget har været bragt på bane, eller om det er en reel trussel.

12. oktober var jeg med til et møde på Uni hvor vi snakkede om de seneste ting der var kommet frem i de to forgangne uger.

Ø  Besparelserne for 2017 var kommet på plads, og ville ikke omhandle lukning af fjernlån endnu, men måske kommer det op igen. I stedet ville det omhandle forringede åbningstider på arkiverne; kun åbent tre dage om ugen fra kl. 09-16

Ø  Der havde været møde i bestyrelsen for ’Forening Læsesal til Aarhus’, som blev oprettet i foråret af studerende, lokalhistorikere, slægtsforskere og andre historieinteresserede, for at få en læsesal til Aarhus så man kunne bestille fjernlån til den sal og så læse dér. Formanden er Lars Nikolajsen, en lokalhistoriker, og er en af dem som har de bedste kontakter til hvad der nu foregår på Rigsarkivet.

På bestyrelsesmødet blev det fremlagt at Lars Nikolajsen og Gunvor Platou (Historiestuderende på 7. semester, som også sidder i bestyrelsen) havde været til møde med kulturrådmand Rabih i slutningen af august/starten af september. De var ret positive for sagen. Der er tilsyneladende mange som aldrig får et svar, men det virkede som at kulturrådet blev bekendt med hvor vigtig, det egentlig er.

Ø  Der blev enighed i kulturudvalget om at bakke sagen op, og tage kontakt til Uni, men vi kommer ingen vegne hvis vi stadig mangler Rigsarkivarens godkendelse, og det var nok en idé at holde kulturudvalget i ilden, for ellers risikerer vi at de mister interessen.

Lokalhistorikeren har gjort en stor del af arbejdet, men de er også pensionister for det meste. De har et netværk som binder slægtsforskere og arkivarer sammen.

Som der står i mødereferatet ”Byrådet løber panden mod muren hos rigsarkivaren -> sagen strander”.

Ø  Der blev fordelt et udvalg som skulle tage kontakt til de andre universiteter, og måske se om det kunne lade sig gøre at få KU med, om ikke andet så af solidaritet.

Den forringede åbningstid betyder bl.a. at arkiverne har helt lukket om lørdagen pr. 1. januar, og det ville jo ellers være den mest åbenlyse dag for en studerende at rejse til Viborg og bruge dagen på at læse de arkivalier han/hun skal bruge til sit bachelorprojekt/Speciale. Men nej, du må nøjes med tirsdag, onsdag og torsdag. Gud forbyde at du har undervisning en af de dage.

Her må jeg jo nok gøre opmærksom på de nye åbningstider pr. 1. januar; jf. Rigsarkivets hjemmeside.[1]

·         Aabenraa                      Tirsdag og onsdag                      kl. 10-15

·         Odense                          Onsdag og torsdag                    kl. 10-15

·         Viborg                             Tirsdag-torsdag                           kl. 9-16

·         København                   Tirsdag-torsdag                           kl. 9-16 og fredag kl. 9-13

Her kan vi se at selvom Viborgs åbningstider bliver (hårdt) indskrænket, så er det arkiv dog heldigere end Aabenraa og Odense. Med Lars Nikolajsens ord: ”Godt nok er der digitaliseret en del arkivalier, men det vil være en utopi at tro, at det kan tilfredsstille brugerne.”[2]

Et tegn der kunne tyde på at Rigsarkivar Asbjørn Hellum bare ikke vil lytte til protesterne mod de hårde besparelser, der i sin tid var skyld i at Erhvervsarkivet blev lukket sidste år, er at, en af hans årsager til at lukke Erhvervsarkivet var at bygningen var gammel og fugtig, trods modsigelser fra renovatørerne. Nu, da flere af Aarhus foreningers egne arkivalier er begyndt at komme hjem igen, er det sjovt nok meningen at de skal opbevares i selvsamme bygning som Rigsarkivaren mente, var aldeles uegnet til formålet.

Da Aarhus byråd i medio oktober fordelte den kulturpulje der er beregnet til 2017, hvor Aarhus jo skal være europæisk kulturhovedstad, var der ikke afsat penge til en læsesal. Det har højst sandsynligt at gøre med at få et svar fra Rigsarkivar Asbjørn Hellum, om hvad han vil forlange for at få en læsesal til Aarhus. ”Det har han ellers haft masser af tid til, men ting tager jo som bekendt tid, og i Rigsarkivet tager ting åbenbart meget, meget lang tid.” – Lars Nikolajsen.

Som kort nævnt skal Aarhus i 2017 være europæisk kulturhovedstad, hvorfor man har planlagt at letbanen skal være færdig inden for de første måneder, selvom, at det kunne se ud som arbejdet er begyndt at gå i stå, og seværdigheden ”Aarhus fortæller” i Den Gamle By, der skal give et indblik i Aarhus bys historie fra vikingetidens ”Aros” gennem middelalderens købstad frem til dags dato, forventes færdig omkring april.

"Kultur handler om noget nyt og inspirerende, men også om, hvad vi kan holde fast i efterfølgende." Dette var (daværende) kulturminister Bertel Haarders ord ved annonceringen af kulturprogrammet. [3]Godt nok sjovt at Aarhus som kulturhovedstad ikke kan få lov til at holde fast i sin kultur.

Lars Nikolajsen har skrevet om paradokset der er at Aarhus skal være kulturhovedstad, trods den tabte kultur, og det kan læses her: https://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/2/7/9/2797325-4448112-1-pdf.pdf

I løbet af november har flere 3. semesterstuderende fået deres første møde med #arkivliv’et, og har dermed personligt mærket hvor’n arkivsituationen er her i byen, og hvis der ikke kan blive gjort noget ved det, risikerer vi bare at situationen bliver forringet mere for hvert år der går. Jeg kan sige, at jeg i hvert fald ikke ser for meget frem til at skulle begynde mit #arkivliv næste år, hvis ikke der snart kan ske nogle gode nyheder inden for sagen.

5. december blev der afholdt et møde i ’Forening Læsesal til Aarhus’, hvor der skulle drøftes følgende:

- 1) Hvilke initiativer bør vi nu tage?

- 2) Hvordan kan vi koble det med kulturhovedstadsprojektet 2017?

- 3) Indkaldelse til generalforsamling (fastsættelse af dato og sted samt dagsorden)

Da jeg selv var beskæftiget et andet sted, kan jeg kun videregive referatet af mødet, jeg selv har fået af Gunvor:

-          Brev til kulturminister Bertel Haarder fra Aarhus Byråd i starten af september. Ved slutningen af november var der endnu ikke kommet svar, og nu har vi en ny kulturminister i Mette Bock.

-          Rygterne går nu på at der bliver nedsat et arkivlovsudvalg af embedsmænd, hvilket vil sige at der stort set bliver mørklagt over de informationer vi kan få. Asbjørn Hellum sidder nok som formand for udvalget, og udvalgsarbejdet anslås til 1-1,5 år, så vi har god tid til at få gjort noget ved sagen.

-          På trods af at rygterne om afskaffelsen af fjernlån viste sig at ”bare” blive til forringelse af åbningstider, vil rygtet ikke gå væk, og der er derfor stadig grund til at være varsom.

-          Det besluttes at skrive til den nye minister, samt Folketingets kulturudvalg, og orientere om sagen generelt og den generelle nedlukning af arkiverne.

-          Der skal skrives en kronik til Politikken, hvori der skal gøres opmærksom på det paradoksale i at have en kulturhovedstad uden kultur.

-          Der er en revision af Arkivloven på, og skal være færdig senest oktober 2017. Den nuværende er fra 2003, og skulle egentlig have været revideret i 2013.

Der er generalforsamling i ’Forening Læsesal til Aarhus’ næste gang den 24. april kl. 18:30. Så må vi se om der kommer flere informationer på bordet inden da, eller om næste opdatering må vente.

Daniel.

---

[1] https://www.sa.dk/brug-arkivet/besoeg/nye-aabningstider-1-januar-2017

[2] Orienteringsbrev til medlemmer af ’Forening Læsesal til Aarhus’: oktober 2016

[3] http://stiften.dk/kultur/live-nu-offentliggoeres-programmet-for-kulturby-2017

Hvad indebærer "Historie"-faget egentligt?

Jeg bliver tit spurgt om hvor'n det foregår når man studerer historie på uni.

Jeg har kun studeret et halvt år, og man begynder først det rigtige "Kildenære" studie på tredje semester, så det egentlige "Historikerstudie" begynder først til august/september 2017, men jeg kan da godt give en beskrivelse af mine erfaringer fra første semester.

Jeg har haft tre store emner, som tilsammen tildeler 30 ECTS[1], fordelt:

15 ECTS - Bredt Emne 1

10 ECTS - Metode 1

5 ECTS - VH/DH 1

Bredt Emne 1 er altså det "vigtigste" og VH/DH 1 det "mindst vigtigste", men selvfølgelig er de alle tre lige vigtige.

I Bredt Emne 1 får man på holdet et "nært" studie af en periode i enten dansk eller verdenshistorie, og enten i "ældre tid" frem til ca. 1750 eller "nyere tid" efter 1750. Dette giver fire kombinationsmuligheder, og, selvom det hvist nok ikke står i uddannelses beskrivelsen fra Uddannelsesministeriet, vil de fleste helst have at man på sit 2. semester får den direkte modsatte kombination af mulighederne. Dvs. Jeg har haft ældre dansk historie (Middelalder) på mit første semester, så jeg skal have nyere verdenshistorie (Kolde Krig) på mit andet.

Vi har arbejdet, rigtig, meget med hvad tidligere historikere har haft af meninger om forholdende i Danmarks middelalder. Specifikt har vi arbejdet med forholdet mellem kirke- og kongemagt i Højmiddelalderen (1050-1340) i perioden fra Sven Estridsen (1047-75) til, i korte drag, Ærkebiskopstriden i anden halvdel af 1200-tallet, med specielt fokus på Carsten Breengaards afhandling, fra 1982, "Muren om Israels hus" som vores hovedpensum, men også læst en del af Niels Skyum-Nielsens "Kvinde og Slave", en del af hans serie om danmarkshistorien.

Vi har også læst mindre disputatser om diverse ting som; kongens økonomi, "kan man tale om statsdannelser i middelalderen?", og en analyse af Sven Aggesens "Vederlov" fra ca. 1180. Disse tekster har varieret i sprog, fra dansk til svensk til norsk og engelsk. Især de svenske tekster har der været bred modsigelse til i klassen, men c'est la vie.

Derpå har vi også fået et indblik i hvor sparsomt kildematerialet til middelalderen er. (Især det danske). Og vi har læst nogle uddrag af diverse middelalderlige tekster, såsom; Knud den Helliges gavebrev til Lund; En beskrivelse af hvor'n et valg af ny biskop bør foregå; Sven Aggesens beskrivelse af Valdemar den Stores regering; og lidt af Ælnoths krønike om Knud den Hellige.

Eksamen er på en uge, man skal skrive op til 15 sider, og den ligger i starten af januar.

I Metode 1 har vi fået undervisning i, hvad der gør kildekritik så vigtigt for en historiker. Hvor'n man så på kildekritik i tidligere historikeres værker, såsom Arild Huitfeldt, og hvor'n brugen af kildekritikken er udviklet siden 1800-tallet, gennem Kristian Erslev -> Erik Arup -> Skyum-Nielsen -> I dag.

Derudover har vi haft en masse forskellige kildesæt, som vi har skullet prøve kræfter med. Nogle af dem har jeg tidligere skrevet blogoplæg om, men andre har jeg ikke skulle skrive opgave om, så dem har jeg ikke tidligere omtalt, men de har inkluderet; "Billedstormen i København"; PET og deres rolle i "Henrik Sass-Larsen sagen"; "Svenskernes overgang over Storebælt 1658"; "Niels Kjeldsen: 1864"; og "Slage på Fælleden".

Eksamen er på 48 timer, man skal skrive op til 12 sider, og den ligger i år 19-21. december.

VH/DH 1 er lidt mere avanceret sammensat. Først skal jeg lige forklare navnet: VH = Verdenshistorie & DH = Danmarkshistorie. Det at både verdenshistorien og danmarkshistorien er slået sammen til ét fælles fag, er i sig selv lidt forvirrende, især når man indser, at selvom at de er slået sammen, bliver de stadig behandlet som værende forskellige fag. Begge fag fra "forhistorien" frem til midt 1700-tallet.

Hér har vi ikke, egentlig, undervisning, men i stedet forelæsninger og "Instruktor" timer.

Forelæsninger siger næsten sig selv, men vi har 2 timer om torsdagen hvor en lektor, eller Cand. Phil., eller hvad alle de der betegnelser nu betyder, kommer frem og holder foredrag om et punkt i verdenshistorien; alt fra Hellas (Alexander den Store) til den tidlige kinesiske dynastier (Shang, Zhou og Sui) til Islams begyndelse og tilhørende udbredelse til 'Amerika før Columbus' (Inka- og Aztekerriget) til Indusflodscivilisationen til civilisationer i Afrika før portugisernes (og resten af europæernes) kolonisering og efterfølgende slavehandel.

Til danmarkshistorien har vi haft 2 timers forelæsning om tirsdagen i løbet af november. Til begge gange forelæsninger har vi selvfølgelig haft en række kapitler om emnet, som vi har skullet have læst igennem.

Instruktor-timerne er hvor en kandidatstuderende kommer og "genopfrisker" hvad vi har lært til den seneste forelæsning, vi har kun Instruktor én gang om ugen, og derfor har DH-forelæsningerne taget prioritet i november.

Vores Instruktor har også hjulpet med at lære hvor'n man bedst kan lave en spørgsmålsbesvarelse til eksamenen, såvel som at han har lavet spørgsmål til hvert emne vi har haft om, som kunne bruges til repetition.

Eksamen er en 20 minutters mundtlig eksamen, med tilsvarende længde forberedelse, og ligger ultimo januar.

2. semester starter formentligt i starten af februar, og der skal jeg have:

Bredt Emne 2

VH/DH 2

Studium Generale

VH/DH 2 er fra 1700-tallet og frem til i dag.

Studium Generale ved jeg ikke så meget om, men det handler vist om mere teori. Jeg ved, at det er et fag med mødepligt, og man kan blive smidt ud hvis man misser for mange timer.[2]

Bredt Emne 2 vil handle om den Kolde Krig for mit vedkommende, men noget jeg ville ønske blev meldt bedre ud til ”russerne” inden starten på uddannelsen, er at ens valg af Bredt Emne 1, faktisk ikke kun kommer til at bestemme hvad man skal arbejde med de første 2 semestre, men også hvad man beskæftiger sig med på det 3.

Det emne man har om i Bredt Emne 2, er et emne man får ”kildeintroducerende” undervisning i, og på 3. semester skal man så arbejde ”kildenært” med det samme emne.

Dvs. man ender med at skulle arbejde dobbelt så lang tid med sit emnefag 2, som sit emnefag 1. Som det blev sagt til Fagrådsmødet for nogle uger siden, ”man skal vælge efter hvilket fag man helst vil have, på det andet semester, og nærmest ignorere hvilket fag man får på første”, og det kunne være meget godt at det blev meldt bedre ud til de nye studerende.

Det er tilsyneladende et tilbagevendende problem, og Fagrådet har bragt det op til bestyrelsen gang på gang, men det bliver alligevel glemt.

Det er så hvor’n Historiefaget fungerer på uni. Nogle gange er det meget tungt, med rigtig meget at læse, (jeg er faktisk lidt bagud), men overordnet set har det første semester været sjovt.

---

[1] https://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/ects-pointsystemet

[2] http://kursuskatalog.au.dk/da/course/69441

Opgavebesvarelse af "Atomvåben i Thule"

Efter en ti dage, hvor jeg har haft for travlt til at uploade, har jeg endelig muligheden for at uploade min opgavebesvarelse til metodeopgaven om Atomvåben i Thule.

Jeg har haft travlt med at skrive min første (femsiders) Emnefagsopgave, været på weekendkursus i Strib, og har med mit kor deltaget i to koncerter i Risskov.

Har lige her til formiddag afsluttet semestrets sidste metodefagsundervisning. Hold da op hvor tiden fly'r. Nu handler det om at holde sig inde i metodetankegangen hele vejen frem til eksamenen begynder den 19. december.

Anyways; her følger min opgavebesvarelse om "Atomvåben i Thule", eller i hvert fald hvad jeg nåede at skrive inden at den skulle afleveres.

________________________________________________________________________________

Med den stigende intensitet i våbenkapløbet mellem USSR og USA, blev USA’s strategi lagt om, fra brug af fly der skulle lande for at kunne blive tanket op, til fly som kunne blive optanket i luften, for hele tiden at holde deres bombefly i luften. Tankflyene skulle opbevares på diverse baser rundt omkring, og en af disse var Thulebasen i Vestgrønland. Og det er på grundlag af en kildekritisk analyse af de gengivne tekster, at der ønskes en drøftelse af:

1)      Hvilken opfattelse amerikanske og danske myndigheder havde af USA’s ret til at have kernevåben i Thule i 1957 eller før;

2)      Om de amerikanske myndigheder faktisk havde udstationeret kernevåben på Thulebasen i 1957 eller før

Og efter at have drøftet de ovenstående, så drøfte

3)      Jens Brøsteds opfattelse af spørgsmålet om amerikanske kernevåben i Thule.

Inden jeg går videre med besvarelsen, vil jeg præsentere kildesættet. Der er 16 kilder i alt. T1 er en tidsskriftsartikel af Jens Brøsted fra 1995, men ellers er alle teksterne fra perioden 1951-68. T2 er et uddrag af Grønlandsoverenskomsten mellem Danmark og USA, vedrørende hver nations rolle i forsvaret af Grønland. T3 er et uddrag af ”United States Air Force”s planlægnings- og budgetprogram fra 1953. T4 er et uddrag af en indberetning fra den siddende forbindelsesofficer i Thule, om hvad der er forgået på Thulebasen i 1954-55. T5, T11, T13 + T16 er udenrigsministerielle notitser. T6-T8 + T10 er en række breve, sendt internt imellem den amerikanske regering, i perioden fra 15. august til 26. november 1957, angående deres planer om at installere kernevåben i Grønland, og selvom T9 ikke er en del af brevvekslingen, så er den maskinskrevne notits, populært kaldet, ”H.C. Hansen-papiret”, af den danske statsminister, det endegyldige svar, amerikanerne ventede på, før de ville gå videre med deres planer. T12 er et dagbogsnotat af daværende udenrigsminister Jens Otto Krag fra 1959. T14 statsministeren udtaler sig om amerikanske overflyvninger, og i T15 uddeler de amerikanske myndigheder den danske regering en reprimande for sine udtalelser.

Til besvarelsen af den første problemstilling, vil jeg tage udgangspunkt i planlægnings- og budgetprogrammet (T3), indberetningen af forbindelsesofficeren om hvad der er foregået på Thulebasen i vinteren 1954-55 (T4), rækken af amerikansk interne breve (T6-T8 +T10) da disse taler om hvor langt de kan strække fortolkningen af USA’s internationale baseaftaler, og mere specifikt om hvordan de skal gå frem i sagen angående Danmark og Grønland, og H.C. Hansen-papiret (T9). Desuden vil jeg også inddrage Grønlandsoverenskomsten (T2), da det er på denne, at begge regeringer baserer deres opfattelser angående USA’s rettigheder til brug af atomvåben.

Besvarelse af første problemstilling

I 1951 arbejdede den danske udenrigsminister sammen med den amerikanske ambassadør i Danmark, på at formulere samarbejdsreglerne i forhold til forsvaret af Grønland. Denne grønlandsoverenskomst, blev udfærdiget i to eksemplarer, ét dansk og ét engelsk, begge med samme gyldighedskraft. I dennes artikel II (3) (b) står der at når USA har ansvaret for drift og vedligeholdelse af et forsvarsområde, skal det gælde at USA har ret til at; indrette området til militært brug, installere og drive anlæggene, træffe foranstaltninger til områdets beskyttelse og indre sikkerhed, kontrollere landinger og starter, bevægelser og operationer som foretages af skibe og luftfartøjer, så længe det er ”uden indskrænkning i Kongeriget Danmarks suverænitet over et sådant forsvarsområde.”[1] Så længe USA ikke krænkede Danmarks suverænitet over Grønland, havde USA altså ret til at gøre alt det nødvendige militære arbejde på forsvarsområderne.

Planlægnings- og budgetskemaet, fra januar 1953, er det planlagte budget fra tredje kvartal 1953 til og med fjerde kvartal 1956 over Thulebasen. Det ses at visse former for kampfly forventes at være stationeret her, såvel som hvilke vejrmaskiner og luftpost divisioner der skal bruges. Interessant er det at der også står ”1009 SPECIAL WEAPON”, og er regnet med til alle budgettets kvartaler.[2] Her kan vi se at allerede i 1953 legede de amerikanske myndigheder muligvis med tanken om at stationere atomvåben i Thule.

I forbindelsesofficerens indberetning om forhold og aktiviteter på og udenfor forsvarsområdet ved Thule, får vi at vide, at Strategic Air Command (herefter SAC), som havde hovedansvaret for den amerikanske atomstrategi, har i indeværende vinter (1954-55) benyttet sig af Thulebasen mere intensivt en var tilfældet i vinteren 1953-54.[3] Ligeledes fortælles det, at der i sommeren 1954 er blevet opført et ”Special Storage Area”, hvori SAC vil opmagasinere sin atom-ammunition.[4] Ydermere fortælles også Thulebasens teoretiske kapacitet er den at ”basen skal kunne yde nødvendig støtte til 30 bombefartøjer type B-36 med ledsagende transportluftfartøjer type C-124 eller til 45 bombeluftfartøjer type B-47 med 20 tankluftfartøjer type KC-97”[5] Type B-36 var et bombefly der kunne flyve interkontinentalt uden optankning, men i modsætning til det lidt senere B-47, kunne det ikke tankes op i luften, så det hele tiden kunne holdes i beredskab. Indberetningen fortsætter med at fortælle hvor mange af de fire typer fly der i løbet af vinteren er ankommet til Thule, og hvornår.[6] De to bombefly var godt nok designet så de kunne fragte kernevåben, men det betyder jo ikke at de altid gjorde det, til gengæld viser opførelsen af et ”Special Storage Area”, at de amerikanske myndigheder, i dette tilfælde SAC, har været forberedte på at opbevare atomvåben på basen. I 1957 blev Thulebasen, som indtil da havde hørt under North East Air Command, fuldt underlagt SAC.[7]

I det første af de interne breve hos den amerikanske regering, egentligt et memorandum, skrev folkeretsekspert i Udenrigsministeriet, Raymund Yingling, til Gerard Smith, som var ’special assistant for atomic matters’ i det amerikanske udenrigsministerium, angående observationer af teksten i et ikke-specificeret brev til forsvarsministeriet. Yingling skriver, at brevet insinuerer, at fordi de internationale aftaler ikke refererer til atomvåben, og ikke udtrykkeligt udelukker opbevaringen af den slags våben på baserne, så har USA de nødvendige rettigheder til at tage initiativet, hvis politisk gennemførlig.[8] Dette brev, som Yingling taler til, kunne godt passe med et af de breve som Jens Brøsted refererer i sin tidsskriftsartikel, som han daterer til den 2. februar 1953, hvor udenrigsministeren skriver til forsvarsministeren og ”meddeler sin konklusion, >>at baseaftalerne [XXX][9] er adekvate til at omfatte<< den anførte udbygning og deployering >>til disse steder<<.”[10] Man skal dog her, være opmærksom på at Brøsted refererer brevet, i stedet for at citere det, så han kan have udvalgt de dele af brevet som passer til det resultat han vil frem til. Yingling fortsætter i sit memorandum, at det ikke vil være ønsktænkeligt at opfordre til at tage initiativet til opbevaring af atomvåben, bare på grundlaget at USA principielt har en utvetydig ret til at gøre så.[11] Her ser vi at det amerikanske udenrigsministerium ser sagen om kernevåben på internationale baser, som en ret det har. Men at det nok højst sandsynligt ikke vil være en god idé at starte processen bare fordi de kan.

Efter forhandlinger og diskussioner internt i den amerikanske regering, blev det 6. august 1957 besluttet at spørge den amerikanske ambassadør i København, Val Peterson, som var ambassadør i perioden 1957-61, om hans mening på den danske situation. Han svarer tilbage at han mener, at den bedste fremgangsmådevil være at uformelt spørge direktøren for udenrigsministeriet om, at i tilfælde af at USA skulle ønske at opbevare atomvåben i Grønland, ville den danske regering så gerne have det fortalt. Hvis svaret skulle være positivt, kunne amerikanerne forklare hvad de har i hensigten at gøre ved at henvise til at autoriteten klart er holdt i overenskomsten, og derfor kan spørgsmålet om godkendelse ikke rejses. Ambassadøren gør også opmærksom på, at der er udbredt modvilje til atomvåben i blandt befolkningen i Danmark, og at statsministeren, i de forløbende måneder, mindst to gange, officielt har sagt ”nej tak” i tilfælde af spørgsmålet om atomvåben på dansk jord skulle være opstået.[12]

I et andet brev til ambassadør Peterson, fra 22. oktober 1957, fortælles det, at spørgsmålet, om at uformelt indspørge den danske regering om de helst vil have at vide hvis amerikanerne planlagde at opbevare atomvåben i Thule, er blevet stillet, og nøje overvejet hos både Department of State og Department of Defense. Sidstnævnte har udtrykt stærk tvivl i rådførelsen af at spørge danskerne, især med den danske befolknings modvilje til atomvåben. Måske er det bedst, bare at gå i gang, uden at give den danske regering mulighed for at komme med indvendinger, og så måske informere dem efter at våbnene er blevet placeret. Brevet er skrevet for at få ambassadørens mening om hvad der vil være den bedste fremgangsmåde herfra.[13]

Ambassadør Peterson svarer tilbage, at den mest tilrådelige fremgangsmåde ville være at uformelt og privat informere den danske regering om sagens natur. Peterson bliver derefter sendt til statsministeren, for at spørge ham om regeringen ville informeres, hvis USA skulle placere kernevåben i Grønland.[14] Den 13. november[15] besøger Peterson, statsministeren og snakker om den mulige opmagasinering af ”supplies of munition of a special kind” på de grønlandske forsvarsområder. Statsminister Hansen skriver det bag øret på strengt personlig basis, og den 16. får ambassadør Peterson en uformel maskinskrevet notits fra statsministeren, med en håndskreven påskrift af direktør for udenrigsministeriet, Nils Svenningsen. I notitsen siger statsminister Hansen, at han formodede at den amerikanske regering ikke så nogen problemer i sagen, da det i dens mening var dækket af grønlandsoverenskomsten, jævnførende med at; hver regering vil tage sådanne foranstaltninger som er nødvendige og passende til at udføre deres ansvar i Grønland[16], den amerikanske regering er tilladt at opmagasinere forråd og forsyninger for beskyttelse af området[17], og al materiel skal være tilladt entré til Grønland fri for inspektion[18]. Statsminister Hansengiver ikke yderligere kommentarer.[19]

Så vi kan se at de amerikanske myndigheder var af den opfattelse, at de havde retten til at udstationere atomvåben i Grønland, med eller uden dansk godkendelse, og har haft intentionerne til at gøre det, hvis ikke siden planlægningsbudgettet fra januar 1953 hvori der stod ”SPECIAL WEAPON”, så i hvert fald siden sommeren 1954, hvor Thulebasen fik udbygget et ”Special Storage Area”, som direkte var designet til at kunne opmagasinere kernevåben, som fortalt i forbindelsesofficerens indberetning om aktivitet på basen.

Den danske opfattelse er ikke ligeså eksplicit udtrykt i teksterne, men med statsminister Hansen og direktør for udenrigsministeriet Svenningsens stiltiende accept af den amerikanske regerings planer i ”H.C. Hansen-papiret” virker det til at den danske regering også var af den opfattelse, at amerikanerne havde ret til at opstille atomvåben. Desuden må den danske regering have fået indberetninger fra forbindelsesofficererne på Thulebasen, som den i T4, hvori der direkte står at der er blevet opført et opbevaringsområde specifikt designet til at opmagasinere atom-ammunition, såvel som at basens kapacitet er lavet til at holde bombefly der er designet til at fragte kernevåben. Så den danske regering må have kendt til den amerikanske regerings fremtidsplaner, og da der ikke er blevet stillet spørgsmål ved sagen, må jeg konkludere at den danske regering var enig med den amerikanske i at de havde ret til at opstille kernevåben på Thulebasen, uden at det stred imod Grønlandsoverenskomsten.

Besvarelse af anden problemstilling

Det bliver sværere at besvare spørgsmålet om at der rent faktisk var udstationeret kernevåben på Thulebasen i 1957 eller før, da ingen tekster direkte siger at der er udstationeret sådanne våben på basen. Ifølge de føromtalte tekster om planlægningsbudgettet (T3), og indberetningen fra forbindelsesofficeren på Thulebasen (T4), virker det til at sandsynligheden for at SAC udstationerede kernevåben i løbet af 1953-55 har været høj, men der er ingen der siger at ”SPECIAL WEAPON” absolut er lig med kernevåben, selvom at det er det mest sandsynlige, og bare fordi at bombeflyene der er landet på basen i vinteren 1954-55 er designet til at kunne fragte kernevåben, betyder det ikke at de altid har gjort det.

I brevet fra det amerikanske udenrigsministerium til ambassadør Peterson i København, af oktober 1957 (T8), fortælles det at de amerikanske myndigheder er parate til at begynde udstationeringen af Thule med atomvåben, selv uden at informere den danske regering om planen. ”In the present circumstances we are inclined to agree that it probably would be better simply to take the action without creating the opportunity […] for the Danish Government to raise som objection.”[20] De har siddet med fingeren hvilende på aktiveringsknappen og spændt ventet på ambassadørens mening om sagen. Dette har været 22. oktober 1957, og de får det endelige grønne lys til at starte oplagringsprocessen den 26. november samme år. Det har muligvis villet tage mere end en måned at få fragtet kernevåben fra USA til Thulebasen i det nordvestlige Grønland, hvilket vil betyde at USA ikke har kunnet have udstationeret kernevåben på basen i 1957.

Men det er en spekulation over at det ville tage en hel måned at fragte våbnene til Thule. Eftersom at regeringen var parat til at gøre det uden dansk godkendelse tilbage i oktober har de nok gjort alle forberedelserne klar før de fik statsministerens godkendelse, så de har kunnet blive fragtet op med det samme. Desuden har USA haft en anden vigtig base i området, nemlig Goose Bay Air Force Bay i Labrador på Canadas østkyst, der, som benævnt i forbindelses officerens indberetning, også har et atom-ammunitionsarsenal opført på basen,[21] hvor våbnene til Grønland kan have stået mens man ventede på statsministerens godkendelse.

Men en notits fra Hans Christensen, fuldmægtig i P.J.V, som er Udenrigsministeriets Politisk-Juridiske Afdeling, ofte kaldet ”NATO-kontoret”, fra april 1958 ser ud til at give et tegn på at der ikke har været atomvåben endnu på daværende tidspunkt. Efter at have gennemgået grønlandsoverenskomsten, er man kommet frem til at der ”ikke er noget holdepunkt for, at der udkræves særlig dansk tilladelse til at udstyre Thule-forsvarsområde med NIKE-raketter med atomladninger”,[22] udover muligvis artikel II (3) (b) hvor USA må benytte forsvarsområderne uden indskrænkning i Danmarks suverænitet. Endvidere bringes det op, at eftersom de amerikanske myndigheder rettede uofficiel henvendelse til den danske regering i forbindelse med installeringen af NIKE-raketter uden atomladning, har de anset en dansk godkendelse som nødvendig. Så det er logisk at den amerikanske regering også forelægger spørgsmål om NIKE-raketter med atomladning for den danske regerings godkendelse. Notitsen har derefter en håndskrevet note fra en af P.J.V’s kontorchefer: Enig.[23] Så det danske udenrigsministerium har forventet at blive spurgt igen, hvis atomvåben skal oplagres på Thulebasen, men da de amerikanske myndigheder var beredte på at udstationere våbnene uden godkendelse, har de muligvis set ”H.C. Hansen-papiret” som al den godkendelse de har haft brug for, og ikke tænkt mere over godkendelserne.

Til det kan man også gøre opmærksom på at USA hele tiden har haft den politik, at grundet emnet om militære operationer med kernevåbens følsomhed, at offentligt hverken bekræfte eller afkræfte kernevåbens tilstedeværelse på luftfartøjer og baser nogen som helst steder i verden.[24] Så amerikanerne har villet gøre opmærksom på at de muligvis villet bruge Thulebasen til at opmagasinere atomvåben, men de har ikke villet give nogen informationer om hvornår, hvis overhovedet.

Så jeg tror, at med de amerikanske myndigheders planer om at opbevare kernevåben i Thule, siden januar 1953, og udbygningen af areal til selvsamme opbevaring i sommeren 1954, deres vilje til at gå udenom den danske regering og påbegynde udstationeringen uden godkendelse i oktober 1957, peger alt hen imod opfattelsen af, at amerikanerne faktisk havde kernevåben udstationeret på basen, selv før de fik statsministerens godkendelse. At vi ikke har nogen kilder som direkte nævner at de har været udstationeret, går også i spænd med USA’s politik om at holde deres kernevåbens placeringer strengt fortrolige hos dem selv.

Besvarelse af tredje problemstilling

[…]

---

[1] T2 l.57-79

[2] T3 s.549

[3] T4 l.25-26

[4] T4 l.42-48

[5] T4 l.21-24

[6] T4 l.27-40

[7] Indledning s. 524

[8] T6 l.8-13

[9] Ikke-deklassificeret information

[10] T1 l.134-38

[11] T6 l.18-21

[12] T7 l.17-34

[13] T8 l.19-30

[14] T10 l.14-21

[15] Dateringen kommer fra den amerikanske regerings undersøgelser i januar 1968 af sagen i 1957. T15 l.26-27

[16] T2 l.25-33

[17] T2 l.65-67, 70-71

[18] T2 l. 120-134

[19] T9 l.21-22

[20] T8 l.21-25

[21] T4 l.49-51

[22] T11 l.21-23

[23] T11 l.24-45

[24] T15 l.68-72